(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 433(1)),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5&nbhy;0404/2001),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5&nbhy;0139/2002),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 332 E af 27.11.2001, s. 257.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at opnå et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og garantere dem adgang til information bør en hensigtsmæssig forbrugeroplysning på fødevareområdet bl.a. sikres ved, at alle ingredienser fremgår af mærkningen.

(2)  Ifølge artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(4) er visse stoffer undtaget fra den obligatoriske anførelse i ingredienslisten.

(3)  Visse ingredienser, der indgår i levnedsmidlers sammensætning, forårsager allergier og intoleranser hos forbrugerne i Fællesskabet, og visse af disse allergier og intoleranser udgør en helbredsrisiko for de berørte personer.

(4)  Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har erklæret, at incidensen af fødevareallergi er så høj, at det påvirker mange mennesker liv ved at forårsage sygdomme, der kan være såvel godartede som potentielt dødelige.

(5)  Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler erkender, at de almindeligste fødevareallergener bl.a. er komælk, frugt, bælgfrugter (især jordnødder og soja), æg, krebsdyr, nødder, fisk, grøntsager (selleri og andre fødevarer fra skærmplantefamilien) samt hvede og andre kornarter. Tilsætningsstoffer til levnedsmidler kan ligeledes forårsage uønskede reaktioner, og det er ofte vanskeligt at undgå tilsætningsstofferne, da de ikke altid fremgår af mærkningen.

(6)  De almindeligste fødevareallergener indgår i en lang række forarbejdede levnedsmidler.

(7)  Selv om mærkningen, der henvender sig til alle forbrugere, ikke bør fremstå som den eneste informationskilde og overtage sundhedssektorens rolle, bør man alligevel i videst muligt omfang hjælpe de forbrugere, der lider af allergi og intolerans, ved at give dem mere fyldestgørende oplysninger om produkternes sammensætning.

(8)  Listen over allergifremkaldende stoffer omfatter levnedsmidler og ingredienser, der er anerkendt som årsag til overfølsomhed, og som kan være omfattet af en undtagelsesbestemmelse i direktiv 2000/13/EF. For at udviklingen i den videnskabelige viden kan følges op, er det vigtigt, at listen hurtigt kan ændres, hvis det bliver nødvendigt. For at gøre proceduren enklere og hurtigere skal ændringerne foretages i form af tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen kan vedtage.

(9)  For bedre at oplyse alle forbrugere og beskytte bestemte forbrugeres sundhed bør det gøres obligatorisk, at ingredienslisten omfatter alle ingredienser i det pågældende levnedsmiddel, og at alle ingredienser, der er anerkendt som allergener, herunder i alkoholholdige drikkevarer, angives ved deres specifikke navn og ikke ved angivelse af navnet på den kategori, de tilhører, og tilsætningsstoffer kan heller ikke fritages for at blive nævnt i ingredienslisten.

(10)  For at modvirke risikoen for en for kompleks mærkning, der er vanskelig at læse, bør der fastsættes bestemmelser, så det kan undgås, at ingredienslisten bliver overdrevent lang, forudsat at dette ikke påvirker gennemførelsen af ovennævnte mål. Af hensyn til de tekniske krav i forbindelse med fremstillling af levnedsmidler er det ligeledes nødvendigt at tillade større fleksibilitet med hensyn til, hvordan ingredienser, der anvendes i små mængder, angives.

(11)  Direktiv 2000/13/EF bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2000/13/EF foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 6 ændres således:

a)  Følgende indsættes som stk. 3a:

3a. Hvis en eller flere af de ingredienser, der er omhandlet i bilag IIIa, forekommer i en drikkevare som omhandlet i stk. 3, skal den/de anføres, medmindre den eller de pågældende ingrediensers specifikke navn indgår i drikkevarens salgsbetegnelse, jf. dog regler, der fastsættes i medfør af stk. 3. Angivelsen omfatter ordet "indeholder" fulgt af navnet på den eller de pågældende ingredienser.

b)  Stk. 5, andet afsnit, ændres således:

i)  Fjerde led affattes således: