Europa-Parlamentet,

-   der henviser til, at de fem arabiske Maghreb-lande den 17. februar 1989 i Marrakech undertegnede en traktat om oprettelse af Den Arabiske Maghreb-Union,

-   der henviser til den erklæring og det arbejdsprogram, der blev vedtaget på Barcelona-konferencen den 28. november 1995,

-   der henviser til sin henstilling af 11. marts 1999 til Rådet om EU's Middelhavspolitik(1),

-   der henviser til Det Europæiske Råds fælles strategi for Middelhavsområdet, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd på mødet i Feira den 19. juni 2000(2),

-   der henviser til den fjerde Euro-Middelhavskonference, der fandt sted den 15. og 16. november 2000 i Marseille, og til Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum den 8. og 9. februar 2001,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000,

-   der henviser til konklusionerne fra Euro-Middelhavsforummet i Agadir den 25-26. oktober 2001 og fra det ekstraordinære møde i Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum den 8. november 2001 i Bruxelles,

-   der henviser til konklusionerne fra Euro-Middelhavskonferencen for udenrigsministrene (Barcelona V) i Valencia den 22.-23. april 2002,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 21. september 2001 i Bruxelles og til sin beslutning af 4. oktober 2001(3),

-   der henviser til sin beslutning af 16. marts 2000 om Vestsahara(4),

-   der henviser til Agadir-erklæringen af 8. maj 2001 undertegnet af Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan,

-   der henviser til beretning af 10. januar 2002 fra De Forenede Nationers generalsekretær om situationen i Vestsahara og til resolution af 29. juni 2001 fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd om udkast til rammeaftale om Vestsahara,

-   der henviser til, at den politiske dialog i AMU er blevet genetableret, hvilket de forskellige møder i 2001 vidner om,

-   der henviser til, at udenrigsministrene fra Barcelona-erklæringens 27 signatarstater den 15.-16. april 1999 i Stuttgart besluttede at give Den Folkesocialistiske Libyske Arabiske Jamahiriya status af partner i Barcelona-processen,

-   der henviser til, at Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet og Kongeriget Marokko har undertegnet Barcelona-erklæringen,

-   der henviser til, at Den Islamiske Republik Mauretanien har undertegnet Cotonou-aftalen, der regulerer forbindelserne mellem Den Europæiske Union og AVS-landene,

-   der henviser til trojkaens besøg i Algeriet, Marokko og Tunesien den 11.-15. januar 2001,

-   der henviser til Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne EF/Marokko og EF/Tunesien,

-   der henviser til, at associeringsaftalen mellem EF/Algeriet blev undertegnet den 22. april 2002 under Euro-Middelhavskonferencen for udenrigsministrene i Valencia,

-   der henviser til sin beslutning af 18. januar 2001 om situationen i Algeriet(5),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Maghreb-landene,

-   der henviser til handlingsplanerne vedrørende indvandring, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Tampere den 16. oktober 1999,

-   der henviser til forslag til beslutning af Jorge Salvador Hernández Mollar om udviklingsprogrammet mellem Marokko og Den Europæiske Union (B5-0418/2001),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5&nbhy;0175/2002),

A.   der fremhæver følgende grundsætning: ingen union uden regional stabilitet, ingen stabilitet uden fred og ingen fred uden respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstat,

B.   der minder om, at overholdelse af klausulen om "menneskerettigheder, demokrati og retsstat" er et væsentligt element i de associerings- og partnerskabsaftaler, der indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, og at denne klausul ikke er implementeret,

C.   der gør opmærksom på, at en økonomisk og politisk integration ville indebære en række fordele for Maghreb-landenes demokratiske udvikling og deres partnerskab med Den Europæiske Union,

D.   der henviser til, at det må være et af de prioriterede mål for partnerskabet at forbedre Maghreb-landenes økonomiske og sociale situation,

E.   der anfører, at Den Europæiske Union må bestræbe sig på, og at det også er i dens interesse, at oprette et privilegeret partnerskab med det forenede Maghreb,

F.   der er af den opfattelse, at en forudsætning for et sådant privilegeret partnerskab er, at de eksisterende samarbejdsinstrumenter forbedres - når dette er påkrævet - og at der iværksættes initiativer, der i påkommende tilfælde kan føre til en ny form for økonomiske og politiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og Maghreb,

G.   der understreger, at det forhold, at der endnu ikke er opnået enighed i spørgsmålet om Vestsahara, udgør en hindring for oprettelsen af Den Arabiske Maghreb-Union og for udviklingen af den regionale integration,

H.   der henviser til konklusionerne i den seneste beretning af 19. februar 2002 fra De Forenede Nationers generalsekretær efter dennes personlige udsending, James Bakers mægling og til den fastlåste situation, som spørgsmålet om Vestsahara nu har befundet sig i i 27 år,

I.   der fremhæver, at Mauretanien ønsker at støtte enhver løsning, der genskaber freden, og som parterne kan tilslutte sig,

J.   der henviser til Den Europæiske Unions prioritering af en udvidet dialog mellem de forskellige kulturer, religioner og civilisationer og til den vigtige rolle, som dialogen med tredjelande, der bekender sig til en form for islam, der er tolerant og åben over for sekularisering, og til demokratiet og retsstaten, kan spille,

K.   der er overbevist om, at mennesket har sine rødder dér, hvor det er født, og i den kultur, hvori det er opvokset,

L.   der beklager, at forhandlingerne om fiskeriaftalen mellem EF og Marokko endnu ikke har ført til noget resultat,

M.   der minder om, at Spanien, der har rådsformandskabet i første halvår af 2002, har besluttet at give Den Europæiske Unions Middelhavspolitik en ny fremdrift gennem konferencen i Valencia den 22.-23. april 2002,

1.   mener, at en styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige Maghreb-lande udgør et afgørende element i bestræbelserne på at udvikle Euro-Middelhavspartnerskabet som helhed; bifalder i den forbindelse AMU-statschefernes afgørelse om at mødes den 21.-22. juni 2002 i Algier;

2.   glæder sig over mødet den 19. januar 2002 mellem AMU's udenrigsministre, som var det første i 8 år, og som afsluttedes med et løfte om, at der ville blive afholdt et topmøde mellem statscheferne i løbet af indeværende halvår;

3.   er af den opfattelse, at det i overensstemmelse med ånden i Barcelona-erklæringen er Den Europæiske Unions pligt gennem dialog og mægling og i samarbejde med De Forenede Nationer og i overensstemmelse med denne institutions resolutioner at hjælpe med til at løse konflikter, der kan berøre EU's Maghreb-partnere - såsom den for denne betænkning relevante konflikt i Vestsahara;

4.   foreslår derfor, at der - ved som eksempel at benytte den seneste ændring af forretningsordenen for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og den "regionale" omstrukturering af Den Fælles Tjeneste for Eksterne Forbindelser ved oprettelsen af Generaldirektoratet "EuropeAid" - skabes strukturer for dialog og refleksioner på regionalt plan i Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum; foreslår endvidere, at disse strukturer får form af faste arbejdsgrupper med den hovedopgave at få direkte drøftelser i stand mellem parlamentarikere, der repræsenterer alle parter i konflikten; foreslår, at det bliver muligt for disse arbejdsgrupper at høre repræsentanter for det civile samfund; foreslår derudover, at en af disse grupper navnlig skal beskæftige sig med spørgsmålet om Vestsahara og en anden med indvandringsspørgsmål;

5.   gentager sit krav til EU-medlemsstaterne og partnerlandene om at overholde indgåede aftaler, navnlig klausulen om "menneskerettigheder, demokrati og retsstat" i Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne; anmoder Maghreb-staterne om at sikre politisk pluralisme og med henblik herpå ikke at skabe hindringer for de politiske partiers udvikling;

6.   mener, at alle, der har undertegnet Barcelona-erklæringen, må være forpligtet til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at udvikle og implementere alle aspekter af partnerskabet; opfordrer i den forbindelse alle parterne til at fastlægge klare mekanismer til gennemførelse af artikel 2 i associeringsaftalerne;

7.   insisterer på, at de gældende aftaler skal evalueres regelmæssigt, dvs. én gang om året, af Associeringsrådet, og anmoder om, at Parlamentet og Maghreb-landenes parlamenter deltager fuldt ud i denne evaluering; understreger, at det er nødvendigt at styrke den politiske dialog med parlamenterne i de Maghreb-lande, der har undertegnet disse aftaler, og foreslår, at der oprettes blandede parlamentariske udvalg med disse lande, der kunne fungere i direkte forbindelse med Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum;

8.   insisterer på, at det er nødvendigt at iværksætte de nødvendige midler for at øge samarbejdet på området bekæmpelse af terrorisme inden for rammerne af de indgåede aftaler og den politiske dialog mellem parterne;

9.   minder om, hvor vigtigt det er at fremme og beskytte foreningsfriheden i processen for indførelse og konsolidering af retsstatsforhold, og kræver en pålidelig garanti for dette princip; opfordrer Kommissionen til at handle uafhængigt i forbindelse med tildelingen af demokrati- og menneskerettighedsprogrammer;

10.   finder det glædeligt, at samtlige Maghreb-lande har fordømt terrorangrebene den 11. september 2001 i New York og Washington; støtter kampen mod terrorisme, men mener, at bekæmpelsen af terrorisme under ingen omstændigheder kan retfærdiggøre handlinger, der krænker retsstaten, de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne eller folkeretten;

11.   understreger, at udvikling af civilsamfundet må være hovedhjørnestenen i partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Maghreb-landene, og at der må ydes direkte støtte til uafhængige borgersammenslutninger og lokale ngo'er;

12.   mener, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne i lyset af konferencen i Valencia bør revurdere deres indvandringspolitik over for Maghreb-landene, da en åbning af markederne som led i Euro-Middelhavspartnerskabet må følges op af mere åbne grænser for borgerne, idet man samtidig respekterer retssikkerheden og sikrer den nødvendige ligevægt mellem beskyttelsen af flygtninge og deres håb om et bedre liv på den ene side og EU's og dens medlemsstaters modtagelseskapacitet på den anden side samt intensiverer bekæmpelsen af ulovlig menneskehandel;

13.   foreslår i den forbindelse for det første ansvarsdeling i forbindelse med forvaltningen af indvandrerstrømmene på grundlag af princippet om mobilisering af indvandring med henblik på jobskabelse og udvikling i oprindelseslandet og for det andet gennemførelse af en klart fastlagt integrationspolitik baseret på lige rettigheder i modtagelseslandet for indvandrere med lovlig bopæl dér; foreslår i dette øjemed indførelse af bestemmelser om lettere adgang til visum for personer som f.eks. forretningsfolk, akademikere, forskere, studerende, repræsentanter for civilsamfundet og fagforeningsfolk, der deltager i aktiviteter, som har til formål at fremme Euro-Middelhavssamarbejdet; opfordrer alle de kompetente instanser i Den Europæiske Union, medlemsstaterne og partnerlandene til at udnytte associerings- og samarbejdsaftalerne til at koordinere gennemførelsen af denne politik, og opfordrer dem særlig til effektivt at bekæmpe ulovlig menneskehandel;

14.   tager præsident Khadafis udtalelser til efterretning og forventer, at de i nær fremtid konkretiseres ved indførelse af en retsstat, demokrati og respekt for menneskerettighederne i Libyen;

15.   ønsker, at de forskellige muligheder, som er anført i den sidste beretning fra De Forenede Nationers generalsekretær vedrørende en løsning af konflikten i Vestsahara, samt eventuelle andre forslag bliver genstand for direkte forhandlinger mellem de berørte parter;

16.   ønsker, at udbygningen af samarbejdet mellem landene i Den Arabiske Maghreb-Union fremmer skabelsen af et fredeligt klima i regionen i alle de berørte folks interesse, navnlig til fordel for befolkningen i Vestsahara, som har gennemgået meget store lidelser i de sidste 25 år;

17.   gentager, at det går stærkt ind for, at den kulturelle og religiøse dialog på tværs af Middelhavet uddybes, og anmoder Kommissionen om samt pålægger Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik at tage initiativer på dette område; finder, at antallet af de programmer, som findes på områderne kultur og uddannelse, må øges, og at de bør gennemføres på en mere effektiv måde;

18.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt over de økonomiske og sociale følger, som gennemførelsen af associeringsaftalerne vil få;

19.   opfordrer Den Europæiske Union til at skabe væsentligt bedre betingelser for eksport af produkter fra Maghreb-landene til Europa og samarbejde med Maghreb-landene med henblik på at fremme private investeringer, joint ventures og handelsliberalisering, som er afgørende faktorer for et solidt og stabilt partnerskab;

20.   beklager endnu en gang, at fiskeriaftalen mellem EF og Marokko ikke er blevet til noget, og ønsker, at forhandlingerne bliver genoptaget snarligt og fører til en ny aftale, som gør det muligt at genindføre afbalancerede handelsforbindelser, der tager hensyn til det berettigede ønske om at bevare fiskebestandene;

21.   er stadig af den overbevisning, at en af forudsætningerne for enhver bæredygtig udvikling er, at der føres en politik til fremme og anerkendelse af selvforsyning på fødevareområdet i udviklingslandene; kræver, at den nødvendige åbning af markederne sker på en måde, der er retfærdig for begge parter, og ledsages af foranstaltninger, der sikrer landbruget og det regionale fiskeri en fremtid;

22.   går ind for etablering af et samarbejde på området offentlige tjenesteydelser (transport, energi, telekommunikation, uddannelse, sundhed), der kan fremme den økonomiske udvikling i Middelhavslandene og imødekomme befolkningernes behov;

23.   finder det hensigtsmæssigt, at Maghreb-dimensionen inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet også indbefatter en intensivering af handelen med varer og tjenesteydelser;

24.   konstaterer, at det nuværende omfang af handelen mellem Maghreb-landene, som ikke overstiger 4%, viser, at det ikke er nok at åbne grænserne, hvis denne åbning ikke følges op af investeringer i produktion og infrastruktur, som med udgangspunkt i landbrug og energi sigter på at skabe komplementaritet og økonomisk integration;

25.   finder, at det er væsentligt også på miljøområdet at udvikle processer for regional integration (bekæmpelse af ørkendannelse, kystforurening, bymæssigt forfald), for konvergens mellem de økonomiske reformer og for tilnærmelse mellem de sociale systemer;

26.   anmoder Rådet og Kommissionen om ved denne lejlighed at vise, at Den Europæiske Union er indstillet på at tage hensyn til sine partneres behov og udvikle nye samarbejdsinstrumenter i en ånd af gensidig respekt;

27.   finder, at Agadir-erklæringen må anses for at være en første etape i udviklingen af en omfattende syd-syd-handel med henblik på større integration af økonomierne i alle regionens lande;

28.   foreslår, at forbindelserne mellem EU og Maghreb i fremtiden fastlægges inden for en specifik innoverende ramme, der kunne tage form af en kontrakt til fremme af stabilitet, demokrati og udvikling med det formål at støtte og lancere den økonomiske og politiske integration mellem de 5 Maghreb-lande som omhandlet i traktaten om oprettelse af Den Arabiske Maghreb-Union;

29.   finder ikke, at forslagene fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og Økofin-Rådets afgørelse strider mod planen om senere at oprette en Euro-Middelhavsudviklingsbank; anser med henblik herpå afgørelsen om at etablere en styrket Euro-Middelhavsinvesteringsmekanisme under Den Europæiske Investeringsbank samt oprettelsen i området af et EIB-kontor for at være et første positivt skridt, som kan fremme investeringsstrømmene inden for den umiddelbare fremtid; mener, at Parlamentet bør afgive udtalelse om dette spørgsmål, og anmoder Kommissionen om hurtigt at forelægge en ny specifik meddelelse, der skal omfatte en undersøgelse af finansieringsbehovene, de eksisterende finansieringsstrømme og den mest hensigtsmæssige institutionelle finansieringsstruktur;

30.   foreslår i den forbindelse, at der gøres en særlig indsats for at opnå, at investeringerne anvendes til at støtte regionale og transnationale projekter i Maghreb, og anmoder Kommissionen om også at styrke Meda-programmernes multinationale dimension og gøre dem mere effektive med henblik på at udvikle og fremme det regionale samarbejde yderligere;

31.   understreger vigtigheden af den interkulturelle dialog, ikke blot mellem stater, men også mellem de forskellige kulturelle samfund i EU-landene og i Maghreb-landene; mener, at udvikling af bæredygtig turisme, der respekterer den økologiske mangfoldighed og beskytter kulturarven, spiller en vigtig rolle for opnåelsen af dette mål;

32.   ønsker, at Maghreb-dimensionen kan udmønte sig i en uddybning og en subregional udvikling af Euro-Middelhavspartnerskabspolitikken, og støtter med henblik herpå genoptagelsen af samarbejdet mellem landene i det vestlige Middelhavsområde;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til præsidenten for Den Islamiske Republik Mauretanien, hans majestæt kongen af Marokko, præsidenten for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, præsidenten for Den Tunesiske Republik, præsidenten for Den Folkesocialistiske Libyske Arabiske Jamahiriya samt Rådet og Kommissionen og FN's generalsekretær.

(1) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 286. (2) EFT L 183 af 22.7.2000, s. 5. (3) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 216. (4) EFT C 377 af 29.12.2000, s. 354. (5) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 261.