Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens beretning (KOM(2001) 436 – C5-0535/2001),

-   der henviser til Euratom-traktatens artikel 30, 33, kapitel VII og artikel 107,

-   der henviser til den redegørelse om atomsikkerhedsproblemer 15 år efter ulykken i Tjernobyl, som Kommissionen afgav på plenarmødet den 2. maj 2001,

-   der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Köln i 1999 i forbindelse med EU's udvidelse fremhævede den umiddelbare betydning af høje europæiske standarder for den nukleare sikkerhed og opfordrede Kommissionen til at rapportere om fremskridt på dette område,

-   der henviser til Kommissionens svar på Europa-Parlamentets møde den 5. februar 2002(1),

-   der henviser til Kommissionens svar på Europa-Parlamentets møde den 12. marts 2002(2),

-   der henviser til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område, som også bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006)(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0196/2002),

A.   der henviser til, at Euratom-traktaten omtaler behovet for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed imod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, og giver Kommissionen ret til at komme med passende henstillinger til harmonisering af de bestemmelser, der finder anvendelse i medlemsstaterne inden for den nukleare sikkerhed,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin årsberetning for 2000 påtalte manglen på en definering af europæiske sikkerhedsstandarder, og at Rådet stadig ikke har taget noget initiativ på dette område,

C.   der henviser til, at Euratom-traktatens artikel 107 giver Europa-Parlamentet ret til at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en fælleskabsretsakt til gennemførelse af traktaten,

D.   der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab støtter forskning i sikkerhed i forbindelse med kernereaktorer og nukleart materiale ved hjælp af energirammeprogrammet og rammeprogrammet for forskning,

E.   der henviser til, at den almindelige befolkning er optaget af risikoen for ulykker med radioaktivt udslip fra et af de mange kernekraftværker i medlemsstaterne og i ansøgerlandene,

F.   der henviser til, at risikoen for angreb på kernekraftværker af enten kriminelle organisationer eller terroristgrupper er øget dramatisk siden begivenhederne den 11. september 2001,

G.   der henviser til, at der ikke er udstedt noget Euratom-direktiv om sikkerhedsstandarder for udformning, opførelse og drift af kernekraftværker i EU, og at denne kompetence ligger hos medlemsstaterne,

H.   der henviser til, at det er vigtigt ud over sikkerhedskontrol med nukleart materiale at fastsætte klare standarder, krav om ensartet uddannelse, ansvar og kontrolforanstaltninger på fællesskabsplan også inden for atomsikkerhedsområdet,

I.   der henviser til, at fortsat uddannelse af inspektører og faggrupper, der arbejder med radioaktivt materiale, til sikkerhedskontrol med nukleart materiale er særlig vigtig med henblik på EU-udvidelsen, idet uddannelsen skal være altomfattende og oplyse om risici ved håndtering af materialet og om, hvordan man skal handle i tilfælde af et uheld eller en ulykke,

J.   der henviser til, at ESO anmodes om at udstrække sine høje standarder inden for sikkerhedskontrol med nukleart materiale til ansøgerlandene, og at midlerne til ESO derfor må øges for at gøre det muligt for inspektørerne at gennemføre deres aktiviteter på et øget antal kernekraftværker med resultater af samme høje kvalitet, som det har været tilfældet indtil dato,

K.   der henviser til, at de grundlæggende normer, der fastsætter tærskelværdierne for eksponering af arbejdstagere og befolkning og er godkendt af IAEA og Den Europæiske Union, regelmæssigt skal justeres, således at de er baseret på de nyeste videnskabelige resultater,

1.   vurderer kvaliteten og resultaterne af ESO's virksomhed i perioden 1999-2000 meget højt;

2.   finder det meget positivt, at ESO ikke har fundet nogen tegn på, at nukleare materialer er blevet brugt til andet end fredelig anvendelse i Den Europæiske Union i perioden 1999-2000;

3.   anser det for meget positivt, at ESO ikke har opdaget nogen alvorlige tilfælde af ulovlig handel med nukleare materialer i Den Europæiske Union i perioden 1999-2000;

4.   finder det nødvendigt, at sikkerhedskontrolvirksomheden forbliver under ESO's direkte ansvar - også efter at ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa bliver medlemmer af Fællesskabet;

5.   understreger, at det er nødvendigt at bevilge ESO et budget, der gør det i stand til at give sine inspektører en passende uddannelse med henblik på kontorets voksende arbejdsbyrde i forbindelse med Den Europæiske Unions udvidelse;

6.   kræver en forøgelse af ESO"s almindelige budget, for at det kan følge med den konstante stigning i mængden af og de forskellige former for nukleare materialer under dets kontrol, navnlig med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union;

7.   opfordrer til et øget samarbejde mellem ESO, FFC og IAEA inden for områderne datasikkerhed, personaleuddannelse og indførelse af nye instrumenter og teknikker;

8.   anmoder Kommissionen om at definere et regelsæt inden for områderne datasikkerhed og sikret dataoverførsel;

9.   opfordrer til en øget beskyttelse af data i ESO's hovedkvarter mod internetkriminalitet; mener at det ud over anvendelse af "firewalls" bør overvejes at holde ESO's datanetværk fysisk isoleret fra verden udenfor;

10.   understreger behovet for, at Kommissionen fastsætter de vigtigste krav til fysisk beskyttelse af nukleare anlæg og materialer samt transporten af disse materialer;

11.   opfordrer Kommissionen til på basis af IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer at fremsætte et forslag til direktiv, der regulerer og garanterer et højt sikkerhedsniveau under transport af nukleare materialer samt ved lastning før og efter transporten;

12.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport, der detaljeret redegør for den gældende lovgivning om nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol med nukleare materialer;

13.   opfordrer ESO til at være mere præcis i tilfælde af uoverensstemmelser fundet under kontrolbesøg eller ved evalueringer af materialebalancen; opfordrer endvidere ESO til yderligere at redegøre for og begrunde den afvigelsesmargen, der er indbygget i tallene for materiale, der ikke findes oplysninger om ("MUF"), og opfordrer til, at disse margener med tiden reduceres betragteligt for at gøre opgørelserne over fissile materialer mere nøjagtige;

14.   tilskynder Kommissionen til at fremsætte et forslag til direktiv om fastsættelse af referencerammer for alle revisions- og certificeringsaktiviteter inden for området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol;

15.   foreslår, at Kommissionen overvejer at nedsætte et uafhængigt kontor for nuklear sikkerhed, som i snævert samarbejde med IAEA skal foretage direkte overvågning af operatørerne i medlemsstaterne, som ESO gør det inden for sikkerhedskontrolområdet;

16.   opfordrer til, at Det Europæiske Konvent ændrer Euratom-traktaten med henblik på at gøre nuklear sikkerhed til et ansvarsområde for en fællesskabsmyndighed, ligesom sikkerhedskontrol med nukleart materiale er ESO's ansvarsområde.

17.   mener, at Det Europæiske Konvent kunne overveje Euratom-traktatens placering i den kommende reform af EU-institutionerne;

18.   pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og ansøgerlandene.

(1) Svar på spørgsmål H-0030/02, nr. 39 af 5.2.2002. (2) Svar på spørgsmål H-0093/02, nr. 41 af 12.3.2002. (3) Rådets afgørelse 5609/02 af 1.2.2002.