Uønskede stoffer i foderstoffer ***III (procedure uden forhandling)
106k
25k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om uønskede stoffer i foderstoffer (PE-CONS 3610/2002 - C5-0099/2002 - 1999/0259(COD))
- der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Rådets erklæring hertil (PE-CONS 3610/2002 – C5&nbhy;0099/2002),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 654(2)),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000) 861(3)),
- der henviser til sin holdning ved andenbehandling(4) til Rådets fælles holdning(5),
- der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2002) 31 &nbhy; C5&nbhy;0028/2002),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,
- der henviser til forretningsordenens artikel 83,
- der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5&nbhy;0108/2002),
1. godkender det fælles udkast og henviser til Rådets erklæring;
2. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;
3. pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;
4. pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i Europa (13395/2/2001 - C5-0698/2001 - 2000/0227(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (13395/2/2001 - C5&nbhy;0698/2001(1)),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 545),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 533),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5&nbhy;0089/2002),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. april 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/.../EF om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i Europa
som henholder sig til proceduren i traktatens artikel 251(6), og
som tager følgende i betragtning:
(1) Kystzonen er af stor miljømæssig, økonomisk, social, kulturel og rekreativ betydning for Europa.
(2) Biodiversiteten i kystzoner er enestående med hensyn til både flora og fauna.
(3) Der bør tages hensyn til kapitel 17 i Agenda 21, som blev vedtaget på det topmøde, De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling afholdt i Rio i juni 1992.
(4) Det Europæiske Miljøagenturs vurderingsrapport fra 1999 viser, at forholdene i Europas kystzoner konstant forværres, hvad angår såvel selve kysterne som kystfarvandenes kvalitet.
(5) Truslen mod kystzonerne i Fællesskabet øges på grund af klimaændringer, som får havene til at stige og medfører ændringer med hensyn til stormhyppighed og -styrke samt øget erosion af kyster og risiko for oversvømmelser.
(6) Den voksende befolkning og de tiltagende erhvervsaktiviteter er til stadig større fare for både den miljømæssige og sociale ligevægt i kystzonerne.
(7) Nedgangen i fiskeriaktiviteterne og den hermed forbundne beskæftigelse gør mange fiskeriafhængige områder særligt sårbare.
(8) De eksisterende regionale forskelle i Fællesskabet påvirker forvaltningen og beskyttelsen af kysterne på forskellig vis i hvert enkelt tilfælde.
(9) Det er vigtigt at gennemføre en miljømæssigt bæredygtig, økonomisk ligevægtig, socialt ansvarlig og kulturelt følsom kystzoneplanlægning, som bevarer denne vigtige ressources integritet, samtidig med at der tages hensyn til traditionelle lokale aktiviteter og skikke, som ikke udgør nogen trussel for følsomme naturområder og for opretholdelsen af den status, som vilde arter har i kystfaunaen og -floraen.
(10) Fællesskabet går ind for en integreret planlægning på højere plan ved hjælp af tværgående instrumenter. Disse aktiviteter bidrager derfor til den integrerede kystzoneplanlægning.
(11) Kommissionen bemærker i sine meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet, at integreret kystzoneplanlægning kræver strategisk, koordineret og samordnet handling på lokalt og regionalt plan, vejledet og støttet af en passende ramme på nationalt plan.
(12) Der er i Kommissionens demonstrationsprogram for integreret kystzoneplanlægning fastlagt principper for god kystzoneplanlægning(7).
(13) Der er behov for en sammenhængende aktion på europæisk niveau, der omfatter samarbejde og drøftelser med regionale havorganisationer og internationale organisationer, såsom Den Internationale Søfartsorganisation, til at behandle grænseoverskridende kystzoneproblemer.
(14) Rådets resolution af 6. maj 1994 om en EF-strategi for en integreret forvaltning af kystområderne(8) og Rådets resolution af 25. februar 1992 om Fællesskabets fremtidige politik vedrørende de europæiske kystområder(9) konstaterer begge, at der er behov for en samordnet europæisk handling for at gennemføre en integreret kystzoneplanlægning.
(15)Den Europæiske Union har siden vedtagelsen af Rådets resolution af 6. maj 1994 oplevet et tiltagende pres på kystressourcerne, en befolkningstilvækst i kystområderne og en udbygning af infrastrukturen på og ved kysterne.
(16) Integreret kystzoneplanlægning bygger på flere forskellige aspekter, hvoraf fysisk planlægning og arealanvendelse kun er en accessorisk del.
(17) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, jf. traktatens artikel 5, og med protokol 7 til Amsterdam-traktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og i betragtning af mangfoldigheden i kystzonernes vilkår og de retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne kan målene for denne handling bedst nås ved retningslinjer på fællesskabsplan -
HENSTILLER FØLGENDE:
KAPITEL I
En strategisk holdning
Medlemsstaterne bør på baggrund af strategien for bæredygtig udvikling og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2000/EF af ... om Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(10)indtage en strategisk holdning til forvaltningen af deres kystzoner, baseret på:
a)
beskyttelse af kystmiljøet på grundlag af en økosystemstrategi, der bevarer dets integritet og funktion, og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne både i kystzonens marine og ikke-marine del
b)
anerkendelse af den trussel, som klimaændringer udgør for kystzoner, og af farerne som følge af stigende vandstand og stormenes tiltagende hyppighed og voldsomhed
c)
hensigtsmæssige og økologisk ansvarlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, herunder beskyttelse af kystbebyggelser og den kulturelle arv
d)
bæredygtige økonomiske muligheder og beskæftigelsesmuligheder
e)
et fungerende socialt og kulturelt system i lokalsamfundene
f)
tilstrækkeligt åbent land til brug for offentligheden, både til rekreative formål og til æstetisk nydelse
g)
opretholdelse eller fremme af fjerntliggende kystsamfunds samhørighed
h)
en bedre samordning af de foranstaltninger, der træffes af alle de berørte myndigheder, både på havet og på landjorden, med henblik på forvaltning af samspillet mellem hav og land.
KAPITEL II
Principper
Ved udformning af nationale strategier og foranstaltninger baseret på disse strategier bør medlemsstaterne følge principperne for integreret kystzoneplanlægning med henblik på at sikre god kystzoneplanlægning, idet de tager hensyn til god praksis fastlagt i bl.a. Kommissionens demonstrationsprogram for integreret kystzoneplanlægning. Kystzoneplanlægningen bør især være baseret på:
a)
et bredt generelt perspektiv (tematisk og geografisk), der tager hensyn til, at natursystemer og menneskelige aktiviteter, der har indflydelse på kystzonerne, er indbyrdes afhængige og forskellige
b)
et langsigtet perspektiv, der tager hensyn til forsigtighedsprincippet og nuværende og kommende generationers behov
c)
en planlægning, der er let at tilpasse, og som er under konstant udvikling, samt åbner mulighed for justeringer, efterhånden som problemer og viden ændrer sig. Dette indebærer behov for et sundt videnskabeligt grundlag vedrørende udviklingen af kystzonen
d)
kendskab til de europæiske kystzoners lokale særpræg og store forskelligheder, som gør det muligt at dække deres konkrete behov ved hjælp af specifikke løsninger og fleksible foranstaltninger
e)
arbejde med naturlige processer og overholdelse af økosystemernes bæreevne, som vil gøre de menneskelige aktiviteter mere miljøvenlige, socialt ansvarlige og økonomisk sunde i det lange løb
f)
inddragelse af alle berørte parter (de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, de organisationer, der repræsenterer beboerne i kystzonerne, ikke-statslige organisationer og erhvervslivet) i planlægningsprocessen, f.eks. via fælles forpligtelser og ansvar
g)
støtte fra og involvering af relevante administrative organer på nationalt, regionalt og lokalt plan, mellem hvilke der bør etableres eller opretholdes passende kontakter med henblik på bedre samordning af de forskellige eksisterende politikker. Partnerskab med og mellem regionale og lokale myndigheder bør eventuelt anvendes
h)
anvendelse af en kombination af instrumenter, der skal bidrage til sammenhæng mellem sektorpolitiske mål og mellem planlægning og forvaltning.
KAPITEL III
National statusopgørelse
Medlemsstaterne bør foretage en generel statusopgørelse eller ajourføre en sådan opgørelse for at analysere, hvilke vigtige aktører, love og institutioner der har indflydelse på forvaltningen af deres kystzone. Denne statusopgørelse bør:
a)
omfatte (men ikke være begrænset til) følgende sektorer og områder: fiskeri, akvakultur, transport, energi, ressourceforvaltning, beskyttelse af arter og naturtyper, kulturarv, beskæftigelse, regionaludvikling i både land- og byområder, turisme og rekreation, industri og råstofudvinding, affaldshåndtering, landbrug og uddannelse
b)
omfatte alle administrative niveauer
c)
analysere borgernes, de ikke-statslige organisationers og erhvervslivets interesser, roller og problemer
d)
identificere relevante tværregionale organisationer og samarbejdsstrukturer, og
e)
gøre status over gældende politikker og lovgivningsforanstaltninger.
KAPITEL IV
Nationale strategier
1. Hver berørt medlemsstat bør på grundlag af resultaterne af statusopgørelsen i samarbejde med de regionale myndigheder eller de tværregionale organisationer udvikle en national strategi eller i givet fald flere strategier til gennemførelse af principperne for en integreret kystzoneplanlægning.
2. Disse strategier kan være specifikke for kystzonen eller kan eventuelt indgå i en geografisk bredere strategi eller et bredere program til fremme af integreret planlægning for et større område.
3. Disse strategier bør:
a)
identificere den rolle, som forskellige administrative aktører, hvis kompetenceområde omfatter aktiviteter eller ressourcer i forbindelse med kystzonen, skal spille i landet eller regionen, samt mekanismerne for deres koordinering. Denne identifikation af roller bør muliggøre en passende kontrol og en passende strategi og konsekvens i aktionerne
b)
identificere en passende blanding af instrumenter til gennemførelse af de principper, der er skitseret i kapitel II, inden for de nationale, regionale eller lokale, retlige og administrative rammer. Ved opstillingen af disse strategier bør medlemsstaterne overveje, om det er hensigtsmæssigt:
i)
at udarbejde nationale strategiske planer for kysten til fremme af integreret planlægning, der bl.a. sikrer kontrol med ny bymæssig bebyggelse og med udnyttelsen af ikke-bymæssige områder, samtidig med at kystmiljøets naturegenskaber respekteres
ii)
at foretage opkøb af landarealer og udpege arealer til offentlige områder for at sikre offentlig adgang til rekreative formål, uden at dette berører beskyttelsen af følsomme områder
iii)
at udvikle kontraktmæssige eller frivillige aftaler med kystzonebrugerne, herunder miljøaftaler med industrien
iv)
at benytte økonomiske og skatte- og afgiftsmæssige incitamenter, og
v)
at arbejde med regionaludviklingsplaner
c)
udvikle eller opretholde national og eventuelt regional eller lokal lovgivning eller politikker og programmer, som omfatter både hav- og landområder i kystområder
d)
særligt pege på foranstaltninger til fremme af bottom-up-initiativer og offentlig deltagelse i integreret forvaltning af kystzonen og dens ressourcer
e)
finde kilder til varig finansiering af initiativer vedrørende integreret kystzoneplanlægning, hvor der er behov for det, og undersøge, hvorledes eksisterende finansieringsmekanismer både på fællesskabsplan og på nationalt plan bedst kan anvendes
f)
fastlægge ordninger, der sikrer fuldstændig og samordnet gennemførelse og anvendelse af fællesskabslovgivning og -politikker, som har indvirkning på kystområder, herunder ved revision af fællesskabspolitikker
g)
indføre egnede systemer til overvågning og formidling til offentligheden af information om deres kystzone. Disse systemer bør indsamle og viderebringe oplysninger i passende og kompatible formater til beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt plan for at lette integreret planlægning. Det Europæiske Miljøagenturs arbejde kan bl.a. tjene som grundlag for dette formål. Disse data bør være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med relevant EF-lovgivning, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/ /EF af ... om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF(11)
h)
bestemme, hvorledes nationale uddannelsesprogrammer kan understøtte gennemførelsen af integrerede planlægningsprincipper i kystzonen.
KAPITEL V
Samarbejde
1. Medlemsstaterne bør fremme, indlede eller opretholde en dialog og gennemføre eksisterende konventioner med nabolande, herunder tredjelande omkring samme regionale hav, så der kan indføres ordninger til bedre koordination af reaktionerne på grænseoverskridende problemer.
2. Medlemsstaterne bør også arbejde aktivt sammen med EF-institutionerne og berørte parter i kystområderne for at bidrage til fremskridt hen imod en fælles holdning til integreret kystzoneplanlægning, samt undersøge behovet for et europæisk forum for berørte parter i kystområderne. Denne proces bør også omfatte en udforskning af mulighederne for at anvende eksisterende institutioner og konventioner.
3. Samarbejdet med ansøgerlandene bør i den forbindelse opretholdes og udbygges.
KAPITEL VI
Rapportering og revision
1. Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om erfaringerne med gennemførelsen af denne henstilling 45 måneder efter vedtagelsen.
2. Disse rapporter bør gøres tilgængelige for offentligheden og blandt andet omfatte oplysninger om:
a)
resultaterne af den nationale statusopgørelse
b)
den strategi eller de strategier, der er foreslået på nationalt plan til gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning
c)
et resumé af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at gennemføre den nationale strategi eller de nationale strategier
d)
en evaluering af strategiens eller strategiernes forventede virkninger på kystzonens tilstand
e)
e) en evaluering af gennemførelsen og anvendelsen af fællesskabslovgivning og -politikker, som har indvirkning på kystområder.
3. Kommissionen bør revidere denne henstilling senest 55 måneder efter datoen for dens vedtagelse og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, eventuelt ledsaget af et forslag om yderligere fællesskabsforanstaltninger.
Europa-Parlamentets holdning af 5. juli 2001 (EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 301), Rådets fælles holdning af 13. december 2001 (EFT C 58 E af 5.3.2002, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2002.
– der henviser til EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177,
– der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 762/2001(1), særlig artikel 15,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2002, endeligt vedtaget den 13. december 2001(2),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),
– der henviser til sin beslutning af 28. februar 2002 om forslaget til tillægsoverslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2002(4),
– der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions tillægs- og ændringsbudget nr. 1/2002 for regnskabsåret 2002, forelagt af Kommissionen den 22. februar 2002 (SEK(2002) 227),
– der henviser til forslaget til tillægs- og ændringsbudget nr. 1/2002, vedtaget af Rådet den 26. februar 2002 (6529/2002 - C5-0089/2002),
– der henviser til sin beslutning af 28. februar 2002 om forslaget til Den Europæiske Unions tillægs- og ændringsbudget nr. 1/2002 for regnskabsåret 2002(5),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. februar 2002 om finansieringen af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid(6),
– der henviser til afgørelse 2002/176/EU truffet af repræsentanterne for medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, den 21. februar 2002 om oprettelse af en fond til finansiering af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid og om finansforskrifter for forvaltning af denne fond(7), særlig artikel 3, stk. 2,
– der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0083/2002),
1. godkender budgettet for regnskabsåret 2002 for fonden til finansiering af Det Europæiske Konvent forelagt af dets generalsekretær,
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Konvent, Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (11367/1/2001 - C5-0635/2001 - 2000/0325(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (11367/1/2001 - C5-0635/2001(1)),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 802(3)),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 592(4)),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0095/2002),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. april 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF
(1) Kommissionen anførte i sin meddelelse af 24. februar 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs, at et af de mål, som skal nås på fællesskabsplan, er oprettelse af et obligatorisk informationssystem, som giver medlemsstaterne hurtig adgang til alle vigtige oplysninger om sejlads med skibe, der transporterer farligt og forurenende gods, og om ladningens nøjagtige beskaffenhed.
(2) Ved Rådets direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods(9), er der oprettet et informationssystem for de kompetente myndigheder om skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods, og om hændelser på havet. Ifølge direktivet skal Kommissionen forelægge nye forslag om indførelse af et mere udbygget indberetningssystem for Fællesskabet, som også kan omfatte skibe, som passerer langs medlemsstaternes kyster.
(3) Rådet gav i sin resolution af 8. juni 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs(10) udtryk for, at et mere fyldestgørende informationssystem var et af hovedmålene for Fællesskabets indsats.
(4) Oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet vil være med til at forebygge søulykker og havforurening og mindske følgerne heraf for hav- og kystmiljøet samt lokalbefolkningens økonomi og sundhed. En effektiv skibsfart, herunder effektiv styring af skibenes anløb af havnene, afhænger desuden af, at skibene varsler deres ankomst i tilstrækkelig god tid.
(5) Der er ved de europæiske kyster indført en række indberetningssystemer for skibe, som er i overensstemmelse med de relevante regler udarbejdet inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganiation (IMO). Det bør sikres, at skibe opfylder deres indberetningsforpligtelser inden for disse systemer.
(6) Der er ligeledes oprettet skibstrafiktjenester og skibsrutesystemer, og de er vigtige for forebyggelse af ulykker og forurening i havområder, der er stærkt trafikerede, eller hvor sejlads er farlig. Det er påkrævet, at skibene benytter disse tjenester og følger reglerne i de af IMO godkendte skibsrutesystemer.
(7) Der er sket en stor teknologisk udvikling i udstyret om bord, dels til automatisk identifikation af skibe (AIS-systemer) med henblik på bedre overvågning af skibene, dels til registrering af rejsedata (VDR-systemer, også kaldet "black box") med henblik på at gøre undersøgelse af ulykker lettere. Da sådant udstyr har stor betydning i en politik for forebyggelse af søulykker, bør det være obligatorisk på skibe, der er i national eller international fart og anløber havne i Fællesskabet. De oplysninger, der stilles til rådighed via et VDR-system, kan benyttes efter en ulykke med henblik på at undersøge årsagerne til ulykken og som et forebyggende middel for at drage den nødvendige lære af sådanne situationer. Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af sådanne oplysninger til begge formål.
(8) Ud over passende teknisk udstyr bør medlemsstaterne sørge for, at de kompetente myndigheders kyststationer har behørigt uddannet personale i tilstrækkeligt antal.
(9) Nøjagtigt kendskab til, hvilket farligt eller forurenende gods skibene transporterer, og andre relevante sikkerhedsoplysninger, såsom oplysninger i forbindelse med navigationsmæssige hændelser, er af største betydning for forberedelse af en effektiv indsats i tilfælde af forurening eller fare for forurening af havet. Skibe, der er på vej til eller fra en havn i enmedlemsstat, må give sådanne oplysninger til medlemsstatens kompetente myndigheder eller havnemyndigheder.
(10) De undertiden meget omfattende oplysninger om lasten bør så vidt muligt sendes til de kompetente myndigheder eller den pågældende havnemyndighed i elektronisk form, for at det kan foregå lettere og hurtigere, og således at oplysningerne kan udnyttes bedre og hurtigere. Af samme årsager bør udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ske elektronisk.
(11) Ved fast rutefart mellem to eller flere stater, hvoraf mindst én er en medlemsstat, bør indberetningspligten for den enkelte sejlads kunne fraviges, hvis de pågældende rederier har etableret interne procedurer, som til medlemsstaternes tilfredshed sikrer, at de i direktivet krævede oplysninger straks sendes til de kompetente myndigheder.
(12) Nogle skibe frembyder på grund af deres adfærd eller tilstand en potentiel fare for skibsfarten og miljøet. Medlemsstaterne bør overvåge sådanne skibe særlig nøje, træffe de fornødne forholdsregler for at undgå, at faren bliver større, og videresende deres oplysninger om sådanne skibe til de øvrige berørte medlemsstater. Sådanne forholdsregler kunne være foranstaltninger, der hører under havnestatskontrollen.
(13) Medlemsstaterne må sikre sig mod de farer, som ulykker, hændelser eller visse andre situationer på havet, udslip af forurenende stoffer på havoverfladen eller drivgods frembyder for skibsfarten, personers sikkerhed og for hav- og kystmiljøet. Med henblik herpå bør skibsførere, der er under sejlads i medlemsstaternes eftersøgnings- og redningsområde/eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende, indberette sådanne tilfælde til kystmyndighederne og give alle relevante oplysninger. På baggrund af deres særlige situation bør der gives en vis grad af fleksibilitet til medlemsstaterne med hensyn til valget af, hvilket af de ovennævnte geografiske områder der skal dækkes af indberetningspligten.
(14) I tilfælde af ulykker og hændelser på havet vil et uforbeholdent samarbejde mellem de berørte parter medvirke væsentligt til, at de kompetente myndigheders indsats bliver effektiv.
(15) Hvis de kompetente myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne, på grundlag af en farvands- og vejrudsigt fra en kvalificeret meteorologisk informationstjeneste finder, at usædvanligt ugunstige vejr-eller søforhold skaber alvorlig fare for menneskeliv eller forurening, bør de underrette føreren af et skib, der ønsker at anløbe eller forlade den pågældende havn, herom, og de kan træffe enhver anden passende foranstaltning. Sådanne foranstaltninger kan, uden at dette berører pligten til at bistå nødstedte skibe,omfatte et eventuelt forbud mod, at skibet anløber eller forlader havnen, til situationen igen er blevet normal. I tilfælde af, at der er sikkerhedsmæssig risiko eller risiko for forurening og under hensyntagen til den konkrete situation i den pågældende havn, kan de kompetente myndigheder anbefale, at skibet ikke forlader havnen. Hvis skibets fører vælger at forlade havnen, sker det under alle omstændigheder på dennes eget ansvar, og beslutningen herom skal begrundes.
(16) Mangel på nødområder kan have alvorlige konsekvenser ved en søulykke. Derfor bør medlemsstaterne opstille sådanne planer, at de kan modtage nødstedte skibe i deres havne eller andre afskærmede områder på bedst mulige vilkår, hvis situationen kræver det. Disse planer bør om nødvendigt og muligt omfatte tilvejebringelse af tilstrækkelige midler og faciliteter til bistand, redningsaktioner og forureningsbekæmpelse. Havne, der modtager nødstedte skibe, bør kunne regne med hurtigt at få godtgjort deres omkostninger og eventuelle skader som følge af operationen. Kommissionen bør derfor undersøge mulighederne for at indføre en hensigtsmæssig ordning for godtgørelse til havne i Fællesskabet, der modtager nødstedte skibe, samt for at kræve, at skibe, som vil anløbe havne i Fællesskabet, er behørigt forsikret.
(17) Det er nødvendigt at opstille rammer for samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen, således at overvågnings- og informationssystemet for skibsfarten kan forbedres gennem opbygning af velegnede kommunikationsforbindelser mellem medlemsstaternes myndigheder og havne. Desuden skal identifikations- og overvågningssystemet udbygges i de havområder i Fællesskabet, hvor dækningen er utilstrækkelig. Endvidere bør der oprettes informationsstyringscentre i Fællesskabets kystregioner, således at det bliver lettere at udveksle og have fælles adgang til data, der er relevante for overvågning af trafikken og gennemførelse af nærværende direktiv. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande med henblik på virkeliggørelsen af disse mål.
(18) Direktivet bliver kun effektivt, hvis medlemsstaterne nøje kontrollerer dets gennemførelse. Med henblik herpå skal medlemsstaterne regelmæssigt udføre passende kontrol eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forvisse sig om, at de kommunikationsveje, der etableres i medfør af direktivet, fungerer tilfredsstillende. Der bør ligeledes indføres et sanktionssystem, således at de berørte parter tilskyndes til at opfylde deres pligt til indberetning og til at medføre det udstyr, der kræves i direktivet.
(19) Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv, bør vedtages efter proceduren i artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11).
(20) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv kan ændres ved førnævnte procedure på baggrund af udviklingen i Fællesskabets og internationale instrumenter samt erfaringerne med gennemførelsen af direktivet, for så vidt disse ændringer ikke udvider direktivets anvendelsesområde. Et nyttigt værktøj for Kommissionen til at vurdere de erfaringer, der er gjort i forbindelse med direktivets gennemførelse, er tilstrækkelige indberetninger fra medlemsstaterne om gennemførelsen.
(21) Der er i dette direktiv tale om en betydelig skærpelse, udvidelse og ændring af bestemmelserne i direktiv 93/75/EØF. Derfor bør direktiv 93/75/EØF ophæves.
(22) Målene for denne handling, nemlig at gøre skibsfarten mere sikker og effektiv, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv har til formål at oprette et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet med henblik på at gøre skibsfarten mere sikker og effektiv og forbedre myndighedernes reaktioner med hensyn til ulykker, hændelser eller potentielt farlige situationer til søs, herunder eftersøgnings- og redningsoperationer, og bidrage til hurtigere at forebygge og opdage forurening fra skibe.
Medlemsstaterne overvåger og træffer alle relevante foranstaltninger for at sikre, at skibsførere, operatører eller agenter såvel som afskippere eller ejere af farligt eller forurenende gods, der transporteres om bord på sådanne skibe, overholder kravene i dette direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv gælder for skibe med en bruttotonnage på mindst 300, medmindre andet er angivet.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a)
krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en medlemsstat, og som kun anvendes i offentlig og ikke-kommerciel tjeneste
b)
fiskerfartøjer, traditionelle skibe og fritidsfartøjer med en længde på mindre end 45 m
c)
bunkers på mindre end 5 000 t, storesrum og udstyr til brug om bord på skibe.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved
a)
"relevante internationale instrumenter"
-
MARPOL: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil
-
SOLAS: den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen, inklusive protokoller og senere ændringer
-
international konvention af 1969 om skibsmåleregler
-
international konvention af 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker og protokol af 1973 vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie
-
SAR-konventionen: den internationale konvention af 1979 om eftersøgnings- og redningsaktioner
-
ISM-koden: den internationale kode for sikker drift af skibe
-
IMDG-koden: den internationale kode for søtransport af farligt gods
-
IBC-koden: IMO's internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af farlige kemiske produkter i bulk
-
IGC-koden: IMO's internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk
-
BC-koden: IMO's kode for sikker transport af tørlast i bulk
-
INF-koden: IMO's kode for sikker transport af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe
-
IMO-resolution A.851 (20): Den Internationale Søfartsorganisations resolution A.851 (20) med titlen: "General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting Incidents involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants"
b)
"operatør" et skibs reder eller den, der forestår dets drift
c)
"agent" en person, der er bemyndiget til at udlevere oplysninger på vegne af et skibs operatør
d)
"afskiber" enhver person, der indgår en kontrakt med en transportvirksomhed om søtransport af gods, eller i hvis navn eller på hvis vegne der indgås en sådan kontrakt
e)
"rederi" rederi som defineret i kapitel IX, regel 1, punkt 2, i SOLAS-konventionen
f)
"skib" ethvert søgående fartøj
g)
"farligt gods"
-
gods, der er opført i IMDG-koden
-
flydende farlige stoffer, der er opført i kapitel 17 i IBC-koden
-
flydende gas, der er opført i kapitel 19 i IGC-koden
-
faste stoffer, der er opført i tillæg B til BC-koden
også gods, for hvis transport der er fastsat forhåndsbetingelser i overensstemmelse med punkt 1.1.3 i IBC-koden eller punkt 1.1.6 i IGC-koden, er omfattet
h)
"forurenende gods"
-
olie som defineret i MARPOL-konventionen, bilag I
-
skadelige flydende stoffer som defineret i MARPOL-konventionen, bilag II
-
skadelige stoffer som defineret i MARPOL-konventionen, bilag III
i)
"lasttransportenhed" et køretøj til godstransport ad vej, en jernbanegodsvogn, en fragtcontainer, en tankbil, en jernbanevogn eller en flytbar tank
j)
"adresse" navn og kommunikationsforbindelse, hvormed der om nødvendigt kan etableres kontakt med operatør, agent, havnemyndighed, kompetent myndighed eller enhver anden bemyndiget person eller organisation, der er i besiddelse af detaljerede oplysninger om skibets last
k)
"kompetent myndighed" en myndighed eller organisation, som af medlemsstaten er udpeget til at modtage og videregive oplysninger, der er indberettet i medfør af dette direktiv
l)
"havnemyndighed" den kompetente myndighed eller det kompetente organ i hver havn, som af medlemsstaten er udpeget til at modtage og videregive oplysninger, der er indberettet i medfør af dette direktiv
m)
"nødområde" en havn, del af en havn eller en anden beskyttende kajplads eller ankerplads eller ethvert lukket farvand, som en medlemsstat har udpeget for nødstedte skibe
n)
"kyststation" en skibstrafiktjeneste, et anlæg på land med ansvar for et obligatorisk IMO-godkendt meldesystem eller en organisation, der er ansvarlig for at koordinere eftersøgnings- og redningsopgaver og forureningsbekæmpelse på søen, udpeget af medlemsstaterne i medfør af dette direktiv
o)
"skibstrafiktjeneste" en tjeneste, der har til formål at forbedre skibstrafikkens sikkerhed og effektivitet og beskytte miljøet, og som har kapacitet til at indgå i et samspil med skibstrafikken og løse trafiksituationer, der opstår i skibstrafiktjenestens område
p)
"skibsrutesystem" et system bestående af en eller flere ruteforanstaltninger, der har til formål at mindske risikoen for ulykker; det omfatter trafiksepareringssystemer, ruter med sejlads i to retninger, anbefalede ruter, områder, hvor sejlads skal undgås, kystnære trafikzoner, trafiksepareringsrundkørsler, områder, hvor der skal udvises forsigtighed, samt dybvandsruter
q)
"traditionelle skibe" alle typer historiske skibe og kopier heraf, herunder skibe, der er bygget med henblik på at støtte og fremme traditionelle færdigheder og sømandskab, og som tilsammen er levende kulturskatte, der drives i henhold til traditionelt sømandskabs teknikker
r)
"ulykke" en ulykke i henhold til definitionen i IMO-koden for undersøgelse af ulykker eller hændelser til søs.
AFSNIT I
INDBERETNING FRA SKIBE OG OVERVÅGNING AF SKIBE
Artikel 4
Indberetning inden anløb af havne i medlemsstaterne
1. Operatøren, agenten eller føreren af et skib, der er på vej til en havn i en medlemsstat, meddeler vedkommende havnemyndighed oplysningerne i bilag I, punkt 1
a)
mindst 24 timer inden ankomsten
b)
senest når skibet afgår fra den foregående havn, hvis rejsen varer mindre end 24 timer
c)
så snart ankomsthavnen er kendt, hvis denne oplysning ikke foreligger eller den ændres under rejsen.
2. Skibe, der ankommer fra en havn uden for Fællesskabet og er på vej til en havn i en medlemsstat med farligt eller forurenende gods, skal overholde bestemmelserne i artikel 13 om oplysningspligt.
Artikel 5
Overvågning af skibe, der sejler ind på et område, hvor skibsmeldesystemer er obligatoriske
1. De berørte medlemsstater overvåger og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle skibe, der sejler ind i et område, der dækkes af et obligatorisk skibsmeldesystem, som er godkendt af IMO i henhold til regel 11 i kapitel V i SOLAS-konventionen og administreres af en eller flere stater, hvoraf mindst én er en medlemsstat, i overensstemmelse med de relevante IMO-retningslinjer og -kriterier, overholder systemets regler ved at meddele de krævede oplysninger, uden at dette hindrer, at medlemsstaten kan kræve supplerende oplysninger i overensstemmelse med IMO-resolution A.851 (20).
2. Når en medlemsstat forelægger IMO et nyt obligatorisk skibsmeldesystem eller et forslag til ændring af et gældende skibsmeldesystem til vedtagelse, skal forslaget mindst indeholde de i bilag I, punkt 4, nævnte oplysninger.
Artikel 6
Brug af automatiske identifikationssystemer
1. Skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, skal inden for de i bilag II, afsnit I, anførte frister være udstyret med AIS, som opfylder de af IMO opstillede præstationskrav.
2. I skibe, der er udstyret med et automatisk identifikationssystem, jf. stk. 1, skal systemet holdes i gang til enhver tid, medmindre navigationsoplysninger er beskyttet i henhold til internationale aftaler, regler eller standarder.
Artikel 7
Brug af skibsrutesystemer
1. Medlemsstaterne overvåger og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle skibe, der sejler ind i et område, der dækkes af et obligatorisk skibsrutesystem, som IMO har godkendt i henhold til regel 10 i kapitel V, i SOLAS-konventionen, og som administreres af en eller flere stater, hvoraf mindst én er en medlemsstat, anvender systemet i overensstemmelse med de relevante IMO-retningslinjer og -krav.
2. En medlemsstat, der anvender et skibsrutesystem, der ikke er godkendt af IMO, tager i videst mulige omfang hensyn til IMO's retningslinjer og krav og offentliggør alle oplysninger, som er nødvendige, for en sikker og effektiv anvendelse af skibsrutesystemet.
Artikel 8
Overvågning af skibes overholdelse af bestemmelserne for skibstrafiktjenester
Medlemsstaterne overvåger og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre:
a)
at skibe, der sejler ind i et område, som dækkes af en skibstrafiktjeneste, der administreres af en eller flere stater, hvoraf mindst én er en medlemsstat, på deres søterritorium og i overensstemmelse med IMO's regler, anvender og overholder systemets regler
b)
at skibe, der sejler under en medlemsstats flag, eller skibe, der er på vej til en havn i en medlemsstat og sejler ind på et område, som dækkes af en sådan skibstrafiktjeneste, som ligger uden for en medlemsstats søterritorium og er i overensstemmelse med IMO's retningslinjer, overholder denne skibstrafiktjenestes regler
c)
at skibe, der sejler under et tredjelands flag og ikke er på vej til en havn i en medlemsstat, men som sejler ind på en skibstrafiktjenestes område, der ligger uden for en medlemsstats søterritorium, så vidt muligt følger denne skibstrafiktjenestes regler. Medlemsstaterne bør indberette ethvert åbenbart alvorligt brud på disse regler, der konstateres i en sådan skibstrafiktjenestes område, til den berørte flagstat.
Artikel 9
Infrastruktur for skibsmeldesystemer, skibsrutesystemer og skibstrafiktjenester for skibe
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på gradvis at anskaffe udstyr og anlæg på land, som er egnet til at modtage og gøre brug af AIS-oplysningerne, således at tidsfristerne i bilag II, afsnit I, overholdes, idet de tager højde for, at udstyr og anlæg har den nødvendige rækkevidde.
2. Processen med at anskaffe alt nødvendigt udstyr og anlæg på land med henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal være fuldført inden udgangen af 2007. Medlemsstaterne sikrer, at det nødvendige udstyr til transmission og udveksling af oplysningerne mellem medlemsstaternes nationale systemer er operativt senest et år herefter.
3. Medlemsstaterne påser, at de kyststationer, der har til opgave at overvåge overholdelsen af skibstrafiktjenesters og skibsrutesystemernes regler, råder over tilstrækkeligt og behørigt uddannet personale samt egnet kommunikations- og skibsovervågningsudstyr, samt at disse tjenester og systemer drives i overensstemmelse med relevante IMO-retningslinjer.
Artikel 10
Registrering af rejsedata
1. Medlemsstaterne overvåger og træffer de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, er udstyret med et system til registrering af rejsedata (VDR-system), som anført i bilag II, afsnit II. Eventuelle undtagelser for ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer(12) bortfalder den ...*(13).
2. De oplysninger, der er indsamlet via et VDR-system, stilles til rådighed for den berørte medlemsstat, hvis der foretages en havariundersøgelse vedrørende en ulykke, som har fundet sted i farvande under en medlemsstats jurisdiktion. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne oplysninger anvendes i forbindelse med undersøgelsen og analyseres korrekt. Medlemsstaterne sikrer, at resultaterne af undersøgelsen offentliggøres hurtigst muligt efter dens færdiggørelse.
Artikel 11
Havariundersøgelser
Uanset artikel 12 i direktiv 1999/35/EF skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i IMO-koden for undersøgelse af ulykker eller hændelser til søs, når de foretager en havariundersøgelse vedrørende en ulykke eller en hændelse på havet, hvori et skib som defineret i dette direktiv er involveret. Medlemsstaterne samarbejder i forbindelse med undersøgelsen af ulykker eller hændelser til søs, hvor skibe, der sejler under medlemsstatens flag, er involveret.
AFSNIT II
INDBERETNING AF FARLIGT ELLER FORURENENDE GODS OM BORD (HAZMAT)
Artikel 12
Afskiberens forpligtelser
Uanset deres størrelse må skibe ikke i en havn i en medlemsstat tilbyde at transportere eller laste farligt eller forurenende gods, medmindre der er afgivet en erklæring til skibsføreren eller operatøren med de oplysninger, som er nævnt i bilag I, punkt 2.
Det er afskiberens ansvar at afgive den i dette direktiv krævede erklæring til skibsføreren eller til operatøren og sikre, at den last, der ønskes transporteret, er identisk med den, der er omfattet af erklæringen i overensstemmelse med første afsnit.
Artikel 13
Indberetning af farligt eller forurenende gods om bord
1. Operatøren, agenten eller føreren af et skib, uanset dets størrelse, der forlader en havn i en medlemsstat med farligt eller forurenende gods, anmelder senest ved skibets afgang alle de oplysninger, der kræves ifølge bilag I, punkt 3, til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.
2. Operatøren, agenten eller føreren af et skib, uanset dets størrelse, der kommer fra en havn uden for Fællesskabet med farligt eller forurenende gods og er på vej til en havn i en medlemsstat eller en ankerplads inden for en medlemsstats søterritorium, anmelder alle de oplysninger, der kræves ifølge bilag I, punkt 3, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den første bestemmelseshavn eller ankerplads er beliggende, senest ved afgang fra lastehavnen eller, hvis denne oplysning ikke foreligger ved afgangen, så snart bestemmelseshavnen eller ankerpladsen er kendt.
3. Medlemsstaterne kan fastlægge en procedure, hvorved det tillades operatøren, agenten eller føreren af et skib som omhandlet i de foregående stykker at indgive de oplysninger, der kræves ifølgebilag I, punkt 3, til havnemyndighederne i afgangs- eller bestemmelseshavnen i Fællesskabet.
Proceduren skal sikre, at den kompetente myndighed har adgang til oplysningerne i bilag I, punkt 3, når som helst det er påkrævet. Med henblik herpå opbevarer den berørte havnemyndighed oplysningerne i bilag I, punkt 3, i så langt et tidsrum, at de kan benyttes i tilfælde af en ulykke eller hændelse på havet. Havnemyndigheden træffer sådanne foranstaltninger, at oplysningerne straks kan gives til den kompetente myndighed på dennes forlangende ad elektronisk vej døgnet rundt.
4. Skibets operatør, agent eller fører skal indgive de oplysninger om lasten, som er nævnt i bilag I, punkt 3, til havnemyndigheden eller den kompetente myndighed.
I videst muligt omfang indgives oplysningerne elektronisk. Udveksles meddelelser elektronisk skal syntaksen og procedurerne i bilag III anvendes.
Artikel 14
Elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne
Medlemsstaterne sikrer i samarbejde, at de nationale systemer til forvaltning af oplysningerne i bilag I, forbindes indbyrdes og kan arbejde sammen.
De kommunikationssystemer, der etableres med henblik på første afsnit, skal opfylde følgende kriterier:
a)
Dataudvekslingen skal ske elektronisk og på en sådan måde, at der kan modtages og behandles meddelelser som omhandlet i artikel 13.
b)
Der skal kunne sendes oplysninger døgnet rundt.
c)
En medlemsstat skal straks kunne sende oplysninger om et skib og dets farlige eller forurenende gods til en anden medlemsstats kompetente myndighed på dennes anmodning.
Artikel 15
Undtagelser
1. Medlemsstaterne kan undtage skibe i rutefart mellem havne på deres eget område fra bestemmelserne i artikel 13, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Det pågældende rederi fører en liste over de pågældende skibe og sender den til den pågældende kompetente myndighed.
b)
For hver enkelt rejse stilles de i bilag I, punkt 3, omhandlede oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed på dennes forlangende. Rederiet skal oprette et sådant internt system, at det døgnet rundt kan sende de nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i elektronisk form, jf. artikel 13, stk. 4, straks efter at have modtaget anmodning herom.
2. Når et skib i international rutefart sejler mellem to eller flere lande, hvoraf mindst ét er en medlemsstat, kan enhver involveret medlemsstat kræve af de andre medlemsstater, at der indrømmes undtagelse for den berørte rute. Alle de involverede medlemsstater, herunder de berørte kyststater, samarbejder om at indrømme skibsruten undtagelse efter betingelserne i stk. 1.
3. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 er opfyldt. Hvis blot én af betingelserne ikke længere er opfyldt, inddrager medlemsstaten rederiets undtagelse med øjeblikkelig virkning.
4. Medlemsstaterne sender Kommissionen listen over rederier og skibe, der er omfattet af undtagelsen i denne artikel, samt alle ajourføringer af listen.
AFSNIT III
OVERVÅGNING AF FARLIGE SKIBE OG INDGREB I TILFÆLDE AF ULYKKER OG HÆNDELSER TIL SØS
Artikel 16
Videregivelse af oplysninger om visse skibe
1. Skibe, der opfylder nedenstående kriterier, anses for at kunne være til fare for skibsfarten, sikkerheden til søs, menneskers sikkerhed eller miljøet:
a)
skibe, der under sejlads
-
har været ude for en ulykke eller hændelse som omhandlet i artikel 17, eller
-
har forsømt en indberetnings- og meldepligt, som er pålagt ved dette direktiv, eller
-
har overtrådt reglerne i de skibsrutesystemer eller skibstrafiktjenester, som en medlemsstat har ansvaret for
b)
skibe, om hvilke der er beviser for eller formodning om forsætligt udslip af kulbrinter eller andre overtrædelser af MARPOL-konventionen i farvande under en medlemsstats jurisdiktion
c)
skibe, som har anløbsforbud i medlemsstaternes havne, eller om hvilke en medlemsstat har givet underretning om i overensstemmelse med bilag I, punkt 1, i Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)(14).
2. Kyststationer, der er i besiddelse af relevante oplysninger om de skibe, der er omhandlet i stk. 1, videregiver sådanne oplysninger til kyststationerne i de øvrige medlemsstater langs skibets forventede rute.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, som de modtager i henhold til stk. 2, videregives til de relevante havnekontrolmyndigheder og/eller en eventuel anden myndighed, som medlemsstat har udpeget. Inden for rammerne af den personalekapacitet, de har til rådighed, foretager medlemsstaterne enhver relevant inspektion eller kontrol i deres havne enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden medlemsstat uanset deres havnestatskontrolforpligtelse. De giver alle berørte medlemsstater meddelelse om resultaterne heraf.
Artikel 17
Indberetning af ulykker og hændelser søs
1. Med forbehold affolkeretlige regler, og for at forebygge eller mindske større farer for sikkerheden til søs, personers sikkerhed og miljøet skal medlemsstaterne overvåge og træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at føreren af et skib, der er under sejlads i deres eftersøgnings- og redningsområde/eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende, har pligt til straks at indberette følgende til den kyststation, der er ansvarlig for det pågældende geografiske område:
a)
ulykker og hændelser, der forringer skibets sikkerhed, f.eks. kollision, grundstødning, havari, driftsstop, vandfyldning, forskydning af ladningen, skader på skrog og konstruktionssvigt,
b)
ulykker og hændelser, der kan reducere sejladsens sikkerhed, f.eks. svigt, der kan påvirke skibets manøvreevne eller sødygtighed, og fejl, der griber ind i fremdrivningsmaskineri eller styreapparat, elproduktionsanlæg eller navigations- eller kommunikationsudstyr,
c)
situationer, der kan føre til forurening af en medlemsstats havområder eller kyst, f.eks. udslip eller risiko for udslip af forurenende stoffer i havet,
d)
forurenende udslip på havoverfladen eller drivgods på havet.
2. Indberetninger i medfør af stk. 1 skal mindst indholde oplysning om skibets identitet, dets position, dets lastehavn, dets bestemmelseshavn, en adresse, hvorfra der kan fremskaffes oplysninger om det farlige eller forurenende gods, der transporteres om bord, antallet af ombordværende, nærmere oplysninger om hændelsen og andre relevante oplysninger som omhandlet i IMO-resolution A.851 (20).
Artikel 18
Foranstaltninger i tilfælde af usædvanligt ugunstige vejrforhold
1. Hvis de kompetente myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne, i tilfælde af usædvanligt ugunstige vejr- ellersøforhold finder, at der er en alvorlig risiko for forurening af deres eller af andre staters hav- eller kystområder, eller at der er fare for menneskeliv:
a)
bør de om muligt give føreren af et skib, der befinder sig inden for den pågældende havns område, og som ønsker at anløbe eller forlade havnen, alle fornødne oplysninger om sø- og vejrforholdene og, hvor dette måtte være relevant og muligt, om den risiko, disse kan indebære for skibet samt dets ladning, besætning og passagerer
b)
kan de, uden at dette berører pligten til at bistå nødstedte skibe og i overensstemmelse med artikel 20, træffe alle andre passende foranstaltninger, som kan omfatte en henstilling om eller et forbud mod, at et bestemt skib eller alle skibe anløber eller forlader havnen i de berørte områder, indtil det er fastslået, at der ikke længere består nogen risiko for menneskeliv eller miljøet
c)
træffer de passende foranstaltninger for i videst muligt omfang at begrænse eller om nødvendigt forbyde, at skibe bunkrer i deres territorialfarvande.
2. Skibets fører underretter rederiet om de passende foranstaltninger eller henstillinger, der er nævnt i stk. 1. Disse foregriber dog ikke skibsførerens beslutning, som træffes ud fra dennes professionelle vurdering i overensstemmelse med SOLAS-konventionen.
Hvis den beslutning, skibets fører træffer, ikke er i overensstemmelse med foranstaltningerne i stk. 1, underretter skibsføreren de kompetente myndigheder om grundene hertil.
3. De relevante foranstaltninger eller henstillinger, der er omhandlet i stk. 1, skal bygge på en farvands- og vejrudsigt fra en kvalificeret meteorologisk informationstjeneste, der er anerkendt af medlemsstaten.
Artikel 19
Foranstaltninger i tilfælde af ulykker og hændelser til søs
1. I tilfælde af ulykker eller hændelser til søs som omhandlet i artikel 17 sørger medlemsstaterne for sejladssikkerheden, personers sikkerhed og beskyttelse af hav- og kystmiljøet ved at træffe relevante foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten.
Bilag IV indeholder en ikke udtømmende liste over foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i medfør af denne artikel.
2. Operatøren, skibets fører og ejeren af det farlige eller forurenende gods, der transporteres om bord, har i overensstemmelse med national ret og folkeretten pligt til på de nationale kompetente myndigheders anmodning at samarbejde uindskrænket med disse for at mindske følgerne af en ulykke eller hændelse til søs.
3. Føreren af et skib, der er omfattet af bestemmelserne i ISM-koden, underretter i overensstemmelse med denne kode rederiet om alle ulykker og hændelser til søs, jf. artikel 17, stk. 1. Så snart rederiet er underrettet om en sådan situation, sætter det sig i forbindelse med vedkommende kyststation og stiller sig til rådighed for denne.
Artikel 20
Nødområder
Efter høring af de berørte parter udarbejder medlemsstaterne under hensyn til de relevante IMO-retningslinjer planer for modtagelse af nødstedte skibe i de farvande, som hører under deres jurisdiktion. Disse planer omfatter de nødvendige ordninger og procedurer under hensyn til de operative og miljømæssige begrænsninger for at sikre, at nødstedte skibe straks kan søge nødområder med forbehold af tilladelse fra den kompetente myndighed. For så vidt som de enkelte medlemsstater finder det nødvendigt og muligt, omfatter disse planer ordningermed henblik på at stille tilstrækkelige midler og faciliteter til rådighed til bistand, redningsaktioner og forureningsbekæmpelse.
Planerne for modtagelse af nødstedte skibe udleveres på forlangende. Medlemsstaterne underretter senest den ...*(15) Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet i medfør af foregående stykke.
Artikel 21
Underretning af de berørte parter
1. Vedkommende kyststation i en medlemsstat giver over radio underretning til alle berørte sektorer om alle ulykker og hændelser, der indberettes i medfør af artikel 17, stk. 1, og om tilstedeværelse af skibe, der udgør en risiko for sikkerheden til søs, personers sikkerhed eller miljøet.
2. De kompetente myndigheder, der er i besiddelse af oplysninger, der er givet i medfør af artikel 13 og 17, træffer foranstaltninger til, at de når som helst kan videregive sådanne oplysninger, hvis den kompetente myndighed i en anden medlemsstat anmoder herom af sikkerhedshensyn.
3. En medlemsstat, hvis kompetente myndigheder i medfør af dette direktiv eller ad anden vej har fået oplysning om forhold, der indebærer en risiko eller øger risikoen for nogle af en anden medlemsstats hav- og kystområder, træffer de fornødne foranstaltninger til hurtigst muligt at underrette alle berørte medlemsstater herom og rådføre sig med dem om, hvad der skal foretages. Medlemsstaterne samarbejder om en eventuel fælles indsats.
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de indberetninger, som skibene skal sende dem i medfør af artikel 17, udnyttes fuldt ud.
AFSNIT IV
LEDSAGEFORANSTALTNINGER
Artikel 22
Udpegning af kompetente myndigheder og organer og offentliggørelse af listen over disse
1. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, havnemyndigheder og kyststationer, som de i dette direktiv omhandlede meddelelser skal sendes til.
2. Medlemsstaterne sørger for, at søfartssektoren, bl.a. ved hjælp af nautiske publikationer, modtager fyldestgørende og ajourførte oplysninger om de i stk. 1 omhandlede myndigheder og kyststationer, herunder deres geografiske ansvarsområde, og om de procedurer, der gælder for indberetning af de oplysninger, der kræves i direktivet.
3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over de myndigheder og stationer, der er udpeget i medfør af stk. 1, og sender en ny liste, hver gang der er foretaget en ajourføring.
Artikel 23
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om følgende mål:
a)
optimal udnyttelse af de oplysninger, der indberettes i medfør af dette direktiv, herunder udbygning af teleforbindelserne mellem kyststationerne og havnemyndighederne med henblik på at udveksle data om skibenes bevægelser og forventede ankomsttidspunkter i havnene og om deres ladning
b)
udbygning og effektivisering af teleforbindelserne mellem medlemsstaternes kyststationer med henblik på at forbedre kendskabet til trafikken og overvågningen af skibe i transit, og at harmonisere og så vidt muligt reducere de indberetninger, der kræves af skibene undervejs
c)
udvidelse af dækningsområdet for og/eller ajourføring af overvågnings- og informationssystemet for skibsfarten i Fællesskabet med henblik på bedre identifikation og overvågning af skibe. Hertil samarbejder medlemsstaterne og Kommissionen i relevant omfang om at oprette obligatoriske indberetningssystemer, obligatoriske skibstrafiktjenester og hensigtsmæssige skibsrutesystemer, som forelægges til godkendelse i IMO
d)
i relevant omfang samordning af planer for modtagelse af nødstedte skibe.
Artikel 24
Beskyttelse af oplysninger
Medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres national lovgivning for, at de oplysninger, de kommer i besiddelse af i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt.
Artikel 25
Kontrol med direktivets gennemførelse samt sanktioner
1. Medlemsstaterne udfører regelmæssig kontrol og gennemfører eventuelle andre foranstaltninger, som er nødvendige for at kontrollere, at de landbaserede telesystemer, der er oprettet i medfør af dette direktiv, fungerer, og især at de kan opfylde kravet om modtagelse og omgående videresendelse af oplysninger, der er indberettet i medfør af artikel 13 og 15, døgnet rundt.
2. Medlemsstaterne indfører en sanktionsordning for overtrædelse af de nationale bestemmelser, som er fastsat i henhold til dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse sanktioner anvendes. De sanktioner, der fastsættes, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
3. Medlemsstaterne underretter straks flagstaten og andre berørte stater om foranstaltninger, der er truffet mod skibe, der ikke sejler under dens flag, i medfør af artikel 16, artikel 19 og stk. 2 i denne artikel.
4. Konstaterer en medlemsstat i tilfælde af en ulykke eller en hændelse til søs som omhandlet i artikel 19, at rederiet ikke kan få og holde kontakt med skibet eller de berørte kyststationer, underretter medlemsstaten den stat, der har udstedt ISM-overensstemmelsesdokumentet og det tilknyttede certifikat for sikker skibsdrift, eller i hvis navn det er udstedt.
I tilfælde af en så alvorlig mangel, at der er påvist betydelig uoverensstemmelse i den måde, hvorpå et i en medlemsstat etableret rederis sikkerhedsstyringssystem fungerer, træffer den medlemsstat, der har udstedt skibets overensstemmelsesdokument eller certifikat for sikker skibsdrift, omgående de nødvendige foranstaltninger over for det pågældende rederi med henblik på at inddrage overensstemmelsesdokument og det tilknyttede certifikat for sikker skibsdrift.
Artikel 26
Evaluering
1. Senest den ...*(16) aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om udviklingen i gennemførelsen af direktivet, navnlig bestemmelserne i artikel 9, 10, 18, 20, 22, 23 og 25, og aflægger rapport til Kommissionen senest den 31. december 2009 om den fuldstændige gennemførelse af direktivet.
2. På grundlag af de i stk. 1 nævnte rapporter aflægger Kommissionen seks måneder derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. I disse rapporter undersøger Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang direktivets bestemmelser, som gennemført af medlemsstaterne, bidrager til at øge søtransportens sikkerhed og effektivitet og til at forebygge forurening fra skibe.
3.Kommissionen undersøger, om der er behov og mulighed for på fællesskabsplan at gennemføre foranstaltninger, der gør det lettere at få godtgjort omkostninger og skader i forbindelse med modtagelse af nødstedte skibe, herunder passende krav om forsikring eller anden finansiel sikkerhed.
Senest den ...* aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 27
Ændringsprocedure
1. Definitionerne i artikel 3, henvisningerne til Fællesskabets og IMO's instrumenter og bilagene kan ændres efter proceduren i artikel 28, stk. 2, for at bringe dem i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser, som er blevet vedtaget, ændret eller trådt i kraft, for så vidt disse ændringer ikke udvider direktivets anvendelsesområde.
2. Endvidere kan bilag I, III og IV ændres efter proceduren i artikel 28, stk. 2, på baggrund af erfaringerne med direktivet, for så vidt disse ændringer ikke udvider direktivets anvendelsesområde.
Artikel 28
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennesartikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 29
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...*. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen af i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 32
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
FORTEGNELSE OVER OPLYSNINGER, DER SKAL INDBERETTES
1. Oplysninger, der skal indberettes i henhold til artikel 4 - generelle oplysninger
a) identifikation af skibet (navn, kaldesignal, IMO-identifikationsnummer eller MMSI-nummer)
b) bestemmelseshavn
c) forventet tidspunkt for ankomst til bestemmelseshavnen eller lodsstationen alt efter den kompetente myndigheds krav og forventet tidspunkt for afsejling fra denne havn
d) samlet antal ombordværende personer
2. Oplysninger, der skal indberettes i henhold til artikel 12 - oplysninger om ladningen
a) nøjagtig teknisk betegnelse på det farlige eller forurenende gods, eventuelle FN-numre, IMO-fareklasser i henhold til IMDG-koden, IBC-koden og IGC-koden, skibets kategori for INF-ladninger som defineret i regel VII/14.2, godsets mængde samt, hvis der er tale om andre enheder til transport af ladningen end tanke, deres identifikationsnumre
b) adresse, hvor der kan indhentes detaljerede oplysninger om ladningen
3. Oplysninger, der skal indberettes i henhold til artikel 13
A. Generelle oplysninger
a) identifikation af skibet (navn, kaldesignal, IMO-identifikationsnummer eller MMSI-nummer)
b) bestemmelseshavn
c) for skibe, der forlader en havn i en medlemsstat: forventet tidspunkt for afsejling fra afgangshavnen eller lodsstationen alt efter den kompetente myndigheds krav og forventet tidspunkt for ankomst til bestemmelseshavnen
d) for skibe, der kommer fra en havn uden for Fællesskabet og er på vej til en havn i en medlemsstat: forventet tidspunkt for ankomst til bestemmelseshavnen eller lodsstationen alt efter den kompetente myndigheds krav
e) samlet antal ombordværende personer
B. Oplysninger om ladningen
a) nøjagtig teknisk betegnelse på det farlige eller forurenende gods, eventuelle FN-numre, IMO-fareklasser i henhold til IMDG-koden, IBC-koden og IGC-koden, skibets kategori ifølge INF-koden, godsets mængde og godsets placering i skibet samt, hvis der er tale om andre enheder til transport af ladningen end tanke, deres identifikationsnumre
b) bekræftelse af, at der om bord findes en liste, et manifest eller en stuvningsplan med nøje beskrivelse af det farlige eller forurenende gods og dets placering
c) adresse, hvor der kan indhentes detaljerede oplysninger om ladningen
4. Oplysninger omhandlet i artikel 5
- A identifikation af skibet (navn, kaldesignal, IMO-identifikationsnummer eller MMSI-nummer)
- B dato og tidspunkt
- C eller D position i breddegrad og længdegrad eller retvisende pejling og afstand i sømil fra et klart identificeret landmærke
- E kurs
- F hastighed
- I bestemmelseshavn og forventet ankomsttidspunkt
- P ladning samt mængde og IMO-klasse for eventuelt farligt gods
- T adresse for oplysninger om ladningen
- W samlet antal ombordværende personer
- X andre oplysninger:
-
bunkeroliens art og mængde, for skibe med mere end 5 000 t bunkerolie om bord
-
driftskonditioner
5. Ved ændringer i de oplysninger, der er indberettet i medfør af dette bilag, underretter skibets fører straks de pågældende kompetente myndigheder eller havnemyndigheder herom.
BILAG II
FORSKRIFTER FOR UDSTYR OM BORD
I. AUTOMATISKE IDENTIFIKATIONSSYSTEMER (AIS)
1. Skibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere
Passagerskibe uanset størrelse og alle skibe med en bruttotonnage på mindst 300, som er bygget den 1. juli 2002 eller senere, og som anløber en havn i en af Fællesskabets medlemsstater, er omfattet af bestemmelserne i artikel 6.
2. Skibe, der er bygget inden den 1. juli 2002
Passagerskibe, uanset størrelse, og alle skibe med en bruttotonnage på mindst 300, der er bygget inden den 1. juli 2002 og anløber en havn i en af Fællesskabets medlemsstater, skal opfylde bestemmelserne i artikel 6 senest pr. følgende dato:
a)
passagerskibe: den 1. juli 2003
b)
tankskibe: senest på datoen for første syn i henhold til udrustningscertifikatet efter den 1. juli 2003
c)
andre skibe end passagerskibe og tankskibe med en bruttotonnage på mindst 50 000: den 1. juli 2004
d)
andre skibe end passagerskibe og tankskibe, som har en bruttotonnage på mindst 10 000, men mindre end 50 000: den 1. juli 2005 eller, hvis der er tale om skibe i international fart, på en tidligere dato, som fastsættes inden for rammerne af IMO
e)
andre skibe end passagerskibe og tankskibe, som har en bruttotonnage på mindst 3 000, men mindre end 10 000: den 1. juli 2006 eller, hvis der er tale om skibe i international fart, på en tidligere dato, som fastsættes inden for rammerne af IMO
f)
andre skibe end passagerskibe og tankskibe, som har en bruttotonnage på mindst 300, men mindre end 3 000: den 1. juli 2007 eller, hvis der er tale om skibe i international fart, på en tidligere dato, som fastsættes inden for rammerne af IMO.
Medlemsstaterne kan fritage passagerskibe med en bruttotonnage på mindre end 300, der benyttes på indenlandske ruter, fra de krav vedrørende AIS, der er fastsat i dette bilag.
II. SYSTEMER TIL REGISTRERING AF REJSEDATA (VDR)
1. Skibe i nedenstående kategorier, der anløber en havn i en af Fællesskabets medlemsstater, skal senest pr. nedennævnte dato være udstyret med et system til registrering af rejsedata, som opfylder funktionskravene i IMO-resolution A.861 (20) og prøvningskravene i standard nr. 61996 fra Den Internationale Elektrotekniske Komité (IEC):
a)
passagerskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere: den ... *(18)
b)
ro-ro-passagerskibe, der er bygget inden den 1. juli 2002: på datoen for første inspektion, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere
c)
andre passagerskibe end ro-ro-passagerskibe, der er bygget inden den 1. juli 2002: den 1. januar 2004
d)
andre skibe end passagerskibe, som har en bruttotonnage på 3000 og derover, og som er byggetden 1. juli 2002 eller senere: den ... *.
2. Skibe i nedenstående kategorier, der er bygget inden den 1. juli 2002, og som anløber en havn i en af Fællesskabets medlemsstater, skal være udstyret med et system til registrering af rejsedata, som opfylder de relevante IMO-standarder:
a)
lastskibe med en bruttotonnage på 20 000 og derover senest på den dato, der fastsættes af IMO, eller hvis der ikke er truffet en afgørelse i IMO, senest den 1. januar 2007,
b)
lastskibe med en bruttotonnage på 3 000 og derover, men under 20 000, senest på den dato, der fastsættes af IMO, eller hvis der ikke er truffet en afgørelse i IMO, senest den 1. januar 2008.
3. Medlemsstaterne kan fritage passagerskibe, der kun sejler i indenrigsfart i andre havområder end dem, der er omfattet af klasse A, jf. artikel 4 i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe(19), fra de krav om registrering af rejsedata, der er fastsat i dette direktiv.
BILAG III
ELEKTRONISKE MEDDELELSER
1. Medlemsstaterne udvikler og vedligeholder den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne fremsende, modtage og konvertere data mellem systemer, der anvender XML- eller EDIFACT-syntaks, baseret på Internet- eller X.400-kommunikationsfaciliteter.
2. Kommissionen udvikler og vedligeholder i samråd med medlemsstaterne et "interfacekontroldokument", som beskriver systemfaciliteterne med hensyn til scenario og funktioner for meddelelsen samt forbindelsen mellem meddelelserne. Timing og resultater af meddelelsen skal nøje specificeres ligesom dataudvekslingsprotokoller og -parametre. Interfacekontroldokumentet skal endvidere præcisere de krævede meddelelsesfunktioners dataindhold og beskrive disse meddelelser.
3. Disse procedurer og infrastrukturer bør, hvor det er muligt, omfatte de forpligtelser til indberetning og informationsudveksling, der er en følge af andre direktiver såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe(20).
BILAG IV
FORANSTALTNINGER, SOM MEDLEMSSTATERNE KAN TRÆFFE, HVIS DER ER SIKKERHEDSRISIKO FOR SEJLADS, ELLER AF HENSYN TIL BESKYTTELSEN AF MILJØET
(ifølge artikel 19, stk. 1)
Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan træffe nedenstående foranstaltninger, hvis den i overensstemmelse med folkeretten konstaterer, at det er nødvendigt at afværge, imødegå eller undgå overhængende alvorlig risiko for dens kyster eller dermed forbundne interesser, andre for skibes sikkerhed, deres besætningers, passagerers eller befolkningens sikkerhed eller risiko for miljøet, som følge af en ulykke, en hændelse eller en situation som beskrevet i artikel 17, hvori et skib er involveret:
a)
begrænse skibets bevægelser eller påbyde en bestemt rute; dette krav indskrænker ikke skibsførerens ansvar for sikker sejlads
b)
pålægge skibets fører at bringe risikoen for miljøet eller for sikkerheden til søs til ophør
c)
sætte et evalueringshold om bord, som skal bedømme risikoens omfang, bistå skibsføreren med at afhjælpe situationen og holde vedkommende kyststation underrettet
d)
pålægge skibsføreren at søge nødområde i tilfælde af overhængende fare eller påbyde lodsning eller bugsering af skibet.
Europa-Parlamentets holdning af 14. juni 2001 (EFT C 53 E af 28.2.2002, s. 304), Rådets fælles holdning af 19. december 2001 (EFT C 58 E af 5.3.2002, s. 14) og Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2002.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (11304/2/2001 - C5-0636/2001 - 2000/0158(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (11304/2/2001 – C5&nbhy;0636/2001),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 347(2)),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 315(3)),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5&nbhy;0100/2002),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. april 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)
(1) Formålene med Fællesskabets miljøpolitik er navnlig bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik bygger på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
(2) I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram)(8) hedder det, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver gennemgribende ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre, og der slås bl.a. til lyd for mindskelse af unødvendigt forbrug af naturressourcer og forebyggelse af forurening. Det anfører affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et af målområderne for anvendelse af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse af affald.
(3) I Kommissionens meddelelse af 30. juli 1996 om revision af Fællesskabets affaldsstrategi(9) hedder det, at hvis det ikke kan undgås, at der opstår affald, skal dette genbruges eller nyttiggøres i form af materialegenvinding eller energiudnyttelse.
(4) I sin resolution af 24. februar 1997 om en EF-strategi for affaldshåndtering(10) understregede Rådet behovet for at fremme nyttiggørelse af affald med henblik på at mindske mængderne af affald til bortskaffelse og spare på naturressourcerne, navnlig gennem genbrug, genvinding, kompostering og udnyttelse af energi fra affald, og det erkendte, at der ved valg af løsningsmuligheder i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til de miljømæssige og økonomiske virkninger, men at genbrug og genvinding generelt bør foretrækkes, når dette er bedst for miljøet, indtil der er sket videnskabelige og tekniske fremskridt på området, og indtil livscyklusanalyser er blevet videreudviklet. Rådet opfordrede ligeledes Kommissionen til snarest muligt at sørge for passende opfølgning af projekterne under programmet for prioriterede affaldsstrømme, herunder WEEE.
(5) Europa-Parlamentet anmodede i sin beslutning af 14. november 1996(11)om Kommissionens meddelelse om revisionen af Fællesskabets strategi for affaldshåndtering og udkastet til Rådets resolution Kommissionen om at fremsætte forslag til direktiver om en række prioriterede affaldsstrømme, herunder affald af elektriske og elektroniske produkter, og at basere disse forslag på princippet om producentansvar. Europa-Parlamentet anmodede i samme beslutning Rådet og Kommissionen om at fremsætte forslag om nedbringelse af mængden af affald.
(6) Ifølge Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald(12)kan der med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier af affald i særdirektiver fastsættes særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i det nævnte direktiv.
(7) Mængden af WEEE, der dannes i Fællesskabet, vokser hurtigt. Indholdet af farlige komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr skaber alvorlige problemer i forbindelse med affaldshåndtering, og WEEE genvindes ikke i tilstrækkeligt omfang.
(8) Målet om at forbedre håndteringen af WEEE kan ikke opfyldes effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Navnlig kan forskellige holdninger i medlemsstaterne til princippet om producentansvar medføre betydelige skævheder i den økonomiske byrde for erhvervslivets aktører. Forskellige foranstaltninger til håndtering af WEEE i de forskellige medlemsstater er en hæmsko for en effektiv genvindingspolitik. På den baggrund bør de væsentlige kriterier fastlægges på fællesskabsplan.
(9) Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for produkter og producenter, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, også når der er tale om fjernsalg og e-handel. I den forbindelse bør producenternes og distributørernes forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt udformes og sikres opfyldt på samme måde for at undgå, at andre distributionskanaler skal dække de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser, når det drejer sig om WEEE, hvor udstyret blev solgt via fjernsalg eller e-handel.
(10) Dette direktiv bør omfatte alt elektrisk og elektronisk udstyr, der anvendes af forbrugerne, og elektrisk og elektronisk udstyr til erhvervsmæssig brug, som kunne ende i husholdningsaffaldsstrømmen. Dette direktiv bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i fællesskabslovgivningen til beskyttelse af aktører, der kommer i kontakt med WEEE, eller Fællesskabets særlovgivning om affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer(13).
(11)Direktiv 91/157/EØF bør revideres hurtigst muligt, navnlig på grundlag af nærværende direktiv.
(12) Ved at indføre producentansvar tilskynder dette direktiv til konstruktion og produktion af elektrisk og elektronisk udstyr, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation, eventuel opgradering, genbrug, adskillelse og genvinding.
(13)Med henblik på at garantere distributørpersonalets sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilbagetagning og håndtering af WEEE bør medlemsstaterne på grundlag af deres egne og Fællesskabets sundheds- og sikkerhedsbestemmelser fastlægge de omstændigheder, hvorunder en distributør kan nægte tilbagetagning.
(14) Kun gennem særskilt indsamling af WEEE kan det sikres, at sådant affald underkastes særlig behandling og genvindes, og at det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet i Fællesskabet kan nås. Forbrugerne må bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at returnere WEEE. I dette øjemed bør der oprettes hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE, herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger i det mindste kan returnere deres affald gratis.
(15)Med henblik på at nå det fastsatte beskyttelsesniveau og de harmoniserede miljømålsætninger i EF bør medlemsstaterne sikre, at WEEE ikke længere bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE indsamles særskilt. For at sikre, at medlemsstaterne bestræber sig på at indføre effektive indsamlingsordninger, bør de, uanset målsætningen om at indsamle alt WEEE særskilt, forelægge dokumentation for indsamling af gennemsnitligt mindst seks kg WEEE fra private husholdninger pr. indbygger pr. år.
(16) WEEE skal underkastes særlig behandling, så det undgås, at forurenende stoffer spredes til det genvundne materiale eller til affaldsstrømmen. Det er det mest effektive middel til at sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for Fællesskabets miljø kan nås. Virksomheder eller foretagender, der foretager genvinding og udfører behandlingsprocesser, bør opfylde visse minimumsstandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet. Det nuværende teknologiske stade inden for behandling, nyttiggørelse og genvinding bør udnyttes under forudsætning af, at det sikrer menneskers sundhed og et højt miljøbeskyttelsesniveau.
(17)Med undtagelse af udstyr, der kan genbruges komplet, bør alt WEEE, der er indsamlet særskilt, sendes til nyttiggørelse med det formål at nå det højst mulige niveau for genvinding og nyttiggørelse. Genbrug af WEEE og dets komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer bør om muligt prioriteres.Producenterne bør desuden tilskyndes til at integrere genvundne materialer i nyt udstyr.
(18)Medlemsstaterne bør sikre, at brugt elektrisk og elektronisk udstyr, som eksporteres til tredjelande, er egnet og beregnet til genbrug og ikke beregnet til genvinding, nyttiggørelse eller bortskaffelse.
(19) Der skal opstilles grundlæggende principper for finansiering af håndteringen af WEEE på fællesskabsplan, og finansieringsordninger skal bidrage til, at der opnås høje indsamlingsprocenter, og til, at princippet om producentansvar efterleves.
(20) Brugere af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger bør have mulighed for i det mindste at returnere WEEE gratis. Det er derfor producenterne, der bør finansiere indsamlingen fra indsamlingsstederne samt behandlingen, nyttiggørelsen og bortskaffelsen af WEEE. For at fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst muligt, bør producenterne i så vid udstrækning som muligt opfylde finansieringskravene individuelt.Omkostningerne ved indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse bør indregnes i produktprisen. Medlemsstater, hvori der inden dette direktivs ikrafttræden allerede gælder andre finansieringsaftaler, bør – med forbehold af resultatet af en gennemgang af dem – kunne bibeholde disse aftaler i op til ti år efter dette direktivs ikrafttræden. Ansvaret for at finansiere håndteringen af historisk affald bør deles kollektivt af alle de producenter, der findes på det tidspunkt, hvor omkostningerne opstår, efter deres respektive mængdemæssige markedsandel pr. type apparat. Medlemsstaterne bør sikre, at der i en overgangsperiode, der er afpasset efter apparaternes gennemsnitlige levetid, dog højst i ti år efter dette direktivs ikrafttræden, gives producenterne mulighed for på frivillig basis ved salg af nye produkter at gøre brugerne opmærksomme på omkostningerne ved indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse af historisk affald. Producenter, der gør brug af denne ordning, bør sikre, at de angivne omkostninger svarer til de faktiske omkostninger.
(21) For at sikre effektiv indsamling af WEEE må brugerne oplyses om,at de ikke længere må bortskaffe WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt, samt om indsamlingsordningerne og om den rolle, de selv spiller for håndteringen af WEEE. Dette indebærer hensigtsmæssig mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr, som vil kunne ende i skraldespande eller tilsvarende midler til kommunal affaldsindsamling.
(22) For at lette håndteringen og især behandlingen samt nyttiggørelsen/genvindingen af WEEE er det vigtigt, at producenterne giver oplysninger til identifikation af komponenter og materialer.
(23)Medlemsstaterne bør sikre, at de råder over den fornødne infrastruktur til inspektioner og overvågning, således at det er muligt at kontrollere, at dette direktiv gennemføres korrekt.
(24) For at kunne overvåge virkeliggørelsen af dette direktivs målsætninger er det nødvendigt med oplysninger om vægten eller, hvis dette ikke er muligt, antallet af elektriske og elektroniske produkter, der markedsføres i EF, og om procenterne for indsamling, genbrug (herunder så vidt muligt genbrug af komplette apparater) samt nyttiggørelse/genvindingog eksport af WEEE.
(25) Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer, forudsat at særlige krav opfyldes.
(26) Kommissionen bør ved en udvalgsprocedure sørge for tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af visse af direktivets bestemmelser, listen over produkter, der henhører under kategorierne i bilag I A, den selektive behandling af materialer og komponenter i WEEE, de tekniske krav til oplagring og behandling af WEEE og piktogrammet til mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr.
(27)Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tilægges Kommissionen(14) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastsætter foranstaltninger, der i første række tager sigte på at forebygge frembringelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og desuden tilsigter genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af dette affald, så der skal bortskaffes mindre affald. Det sigter også mod bedre miljøpræstationer hos alle aktører, der indgår i elektrisk og elektronisk udstyrs livscyklus, f.eks. producenter, distributører og forbrugere, og især de aktører, som er direkte involveret i behandlingen af WEEE.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, der henhører under kategorierne i bilag I A, medmindre det pågældende udstyr indgår i en anden type udstyr, som ikke er omfattet af dette direktiv. Bilag I B indeholder en liste over produkter, som henhører under kategorierne i bilag I A.
2. Dette direktiv berører ikke sikkerheds- og sundhedskrav i fællesskabslovgivningeneller kravene i Fællesskabets særlovgivning om affaldshåndtering.
3. Udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel, er ikke omfattet af dette direktiv. Dette gælder dog ikke produkter, som ikke er fremstillet til specifikt militære formål.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"Elektrisk og elektronisk udstyr": udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som henhører under kategorierne i bilag I A, og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1 000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1 500 volt for jævnstrøms vedkommende
b)
"Affald af elektrisk og elektronisk udstyr" eller "WEEE": elektrisk eller elektronisk udstyr, der i henhold til artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF er affald, herunder alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i produktet på bortskaffelsestidspunktet
c)
"Forebyggelse": foranstaltninger, der sigter på at mindske mængden og den miljøskadelige virkning af WEEE samt materialer og stoffer heri
d)
"Genbrug": enhver proces, hvorved WEEE eller komponenter herfra fortsat anvendes til samme formål, som de blev fremstillet til, og som returneres til indsamlingssteder, distributører, genvindingsvirksomheder eller fabrikanter
e)
"Genvinding": oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialer til deres oprindelige formål eller andre formål bortset fra energiudnyttelse, hvorved menes anvendelse af brændbart affald som et middel til energifremstilling gennem direkte forbrænding med eller uden andet affald, men med udnyttelse af varmen
f)
"Nyttiggørelse": en af de anvendelige processer, der er omhandlet i bilag II B til direktiv 75/442/EØF
g)
"Bortskaffelse": en af de anvendelige processer, der er omhandlet i bilag II A til direktiv 75/442/EØF
h)
"Behandling": enhver aktivitet, der finder sted, efter at WEEE er afleveret til et anlæg med henblik på rensning, adskillelse, neddeling, nyttiggørelse eller forberedelse til bortskaffelse, samt enhver anden proces til nyttiggørelse og/eller bortskaffelse af WEEE
i)
"Producent": enhver, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernkommunikation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(15):
i)
i) fremstiller og forhandler elektrisk og elektronisk udstyr under eget varemærke
ii)
ii) under eget varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr. i), eller
iii)
iii) erhvervsmæssigt importerer eller eksporterer elektrisk og elektronisk udstyr til en medlemsstat; såfremt en producent leverer og/eller distribuerer elektrisk eller elektronisk udstyr eller produkter indeholdende elektrisk og elektronisk udstyr, som den pågældende har importeret til en medlemsstat, til en anden person ("første indehaver") i henhold til en finansieringsaftale, betragtes den første indehaver som den erhvervsmæssige importør med henblik på anvendelsen af dette direktiv
j)
"Distributør": enhver, som i kommercielt øjemed leverer elektrisk eller elektronisk udstyr til den part, som skal bruge det
k)
"WEEE fra private husholdninger": WEEE fra private husholdninger og fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private husholdninger
l)
"Farligt stof eller præparat": et stof eller præparat, som anses for farligt i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(16) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater(17)
m)
"Individuel finansiering": den enkelte producents ansvar for omkostninger forbundet med dennes egne produkter
n)
"Finansieringsaftale": en aftale eller ordning om lån, leasing, leje eller salg på afbetaling vedrørende udstyr, uanset om det i den pågældende aftale eller ordning eller enhver tillægsaftale hertil bestemmes, at ejendomsretten til det pågældende udstyr vil eller kan blive overdraget.
Artikel 4
Produktdesign
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne træffer alle rimelige foranstaltninger for kun at bringe elektrisk og elektronisk udstyr på markedet, der, så vidt det er praktisk muligt og i overensstemmelse med sikkerhedskravene, er udformet og fremstillet på en sådan måde, at det ikke forhindrer
a)
at det genbruges som komplet udstyr eller i dele (komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer)
b)
at det bruges i forbindelse med genbrugelige eller genbrugte komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer
c)
at det genvindes helt eller delvis.
Artikel 5
Særskilt indsamling
1.Medlemsstaterne sikrer, at WEEE senest den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]ikke længere bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE indsamles særskilt.
2. For så vidt angår WEEE fra private husholdninger sikrer medlemsstaterne, at der senest den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]
a)
er etableret ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributørerne som minimum kan returnere sådant affald gratis. Medlemsstaterne sikrer, at der i nødvendigt omfang findes let tilgængelige indsamlingssteder, navnlig under hensyn til befolkningstætheden
b)
er pålagt distributørerne ansvar for ved levering af nyt udstyr at sikre, at sådant affald som minimum gratis kan returneres til distributøren på et et-til-et-grundlag, for så vidt som udstyret er af tilsvarende art og har udfyldt samme funktioner som det leverede udstyr; distributører kan gøre dette ved alternative ordninger, f.eks. ved at tage imod affaldet på købs- eller leveringsstedet eller gennem tilsvarende arrangementer med tredjemand, der optræder på deres vegne, hvis returnering af WEEE er gratis og ikke gøres vanskeligere for den sidste indehaver.
Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, hvis det sikres, at det ikke derved bliver vanskeligere for den sidste indehaver at returnere WEEE, og at sådanne ordninger er gratis. Medlemsstater, der gør brug af denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.
Med forbehold af litra a) og b) sikrer medlemsstaterne, at producenterne på frivillig basis kan etablere og administrere individuelle og/eller kollektive tilbagetagelsesordninger for WEEE fra private husholdninger.
Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser om særlige ordninger for returnering af WEEE, jf. litra a) og b), hvis udstyret ikke indeholder de væsentlige komponenter, eller hvis udstyret indeholder andet affald end WEEE.
Medlemsstaterne sikrer, at WEEE, der betragtes som eksternt kontamineret, herunder radioaktivt eller biologisk kontamineret, eller som farligt, og som kan indebære en risiko for personalets sikkerhed eller sundhed, returneres til særlige indsamlingssteder med specialuddannet personale, der råder over den nødvendige moderne teknologi.
I overensstemmelse med direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og medlemsstaternes eller Fællesskabets sundheds- og sikkerhedsbestemmelser kan distributører nægte at tilbagetage WEEE, der betragtes som kontamineret, herunder radioaktivt eller biologisk kontamineret, eller som farligt, og som kan indebære en risiko for personalets sikkerhed eller sundhed.
3.Medlemsstaternesikrer endvidere,at producenterne sørger for indsamling af WEEE fra andre indehavere end private husholdninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at alt WEEE, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, transporteres til behandlingsvirksomheder, der er godkendt i henhold til artikel 6, medmindre udstyret genbruges i komplet stand. Medlemsstaterne sikrer, at det påtænkte genbrug ikke fører til omgåelse af dette direktiv, især artikel 6 og 7. Indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE skal ske på en måde, der optimerer genbrug og genvinding af sådanne komponenter eller komplette udstyr, som kan genbruges eller genvindes.
Medlemsstaterne sikrer, at brugt elektrisk og elektronisk udstyr, som eksporteres til tredjelande, er egnet og beregnet til genbrug og ikke beregnet til genvinding, nyttiggørelse eller bortskaffelse.
5.Uden at det berører stk. 1, sikrermedlemsstaterne, at der senest 31. december 2005 nås et dokumenteret niveau for særskilt indsamling af WEEE fra private husholdninger på gennemsnitligt mindst sekskg pr. indbygger pr. år.
På grundlag af de i artikel 12 krævede oplysninger opstiller Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen og under hensyn til de tekniske og økonomiske erfaringer i medlemsstaterne senest den 31. december 2007nye måltal for årene efter 2008. Måltallene kan tage form af en procentdel af den mængde elektrisk og elektronisk udstyr, der er solgt til private husholdninger i de foregående år.
Artikel 6
Behandling
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, under iagttagelse af fællesskabslovgivningen og under anvendelse af den nyeste nyttiggørelses- og genvindingsteknologi etablerer ordninger til behandling af WEEE. Ordningerne kan af producenterne etableres individuelt og/eller kollektivt. For at overholde kravene i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF skal denne behandling mindst omfatte udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag II til nærværende direktiv.
Anden behandlingsteknologi, der mindst sikrer samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, kan indføjes i bilag II efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Af hensyn til miljøbeskyttelsen kan medlemsstaterne fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet WEEE. Medlemsstater, der vælger sådanne kvalitetsstandarder, underretter Kommissionen, som offentliggør disse standarder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, indhenter tilladelse fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i direktiv 75/442/EØF.
Fritagelse fra kravet om tilladelse i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b),i direktiv 75/442/EØF kan gives med hensyn til processer til nyttiggørelse af WEEE, såfremt de kompetente myndigheder foretager en inspektion inden registreringen for at sikre overholdelse af artikel 4 i direktiv 75/442/EØF.
Ved inspektionen kontrolleres:
a)
type og mængder af det affald, der skal behandles
b)
de generelle tekniske krav, der skal opfyldes
c)
de sikkerhedsforholdsregler, der skal træffes.
Inspektion foretages mindst en gang om året, og medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultatet.
3. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag III.
4. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 2 omhandlede tilladelse eller registrering omfatter alle nødvendige betingelser for at opfylde kravene i stk. 1 og 3 samt nå de nyttiggørelsesmål, der fastsættes i artikel 7.
5. Behandling af WEEE kan også finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller EF, forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab(18).
I denne forbindelse sikrer medlemsstaterne, at producenterne afleverer WEEE til virksomheder eller foretagender, der opfylder mindstekrav svarende til betingelserne i denne artikel, medmindre der kan fremlægges bevis for genbrug af komplette apparater.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 259/93 modsætte sig transporter, der sker med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald, hvis de i stk. 1 fastsatte minimumskvalitetsstandarder for behandling og de i stk. 3 fastsatte tekniske krav ikke er opfyldt i importlandet.
6. Medlemsstaterne tilskynder virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, til at indføre certificerede miljøledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision(19).
Artikel 7
Nyttiggørelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, enten individuelt eller kollektivt under iagttagelse af fællesskabslovgivningen etablerer ordninger til nyttiggørelse af WEEE, der er indsamlet særskilt i henhold til artikel 5. Medlemsstaterne prioriterer genbrug af komplette apparater. Indtil den i stk. 4 omhandlede dato tages sådanne apparater ikke i betragtning ved beregningen af de mål, der er fastsat i stk. 2.
2. Med hensyn til WEEE, der er sendt til behandling i henhold til artikel 6, sørger medlemsstaterne for, at producenterne senest den 31. december 2005 opfylder følgende mål:
a) for WEEE, der henhører under kategori 1 (store husholdningsapparater)og 10 (salgsautomater) i bilag I A
-
fastsættes nyttiggørelsesniveauet til mindst 90% af gennemsnitsvægten pr. apparat, og
-
genbrugs- og genvindingsniveauet for komponenter, materialer og stoffer fastsættes til mindst 75% af gennemsnitsvægten pr. apparat
b)
for WEEE, der henhører under kategori 3 og 4 i bilag I A
-
fastsættes nyttiggørelsesniveauet til mindst 85% af gennemsnitsvægten pr. apparat, og
-
genbrugs- og genvindingsniveauet for komponenter, materialer og stoffer fastsættes til mindst 65% af gennemsnitsvægten pr. apparat
c)
for WEEE, der henhører under kategori 2, 5, 6, 7 og 9 i bilag I A
-
fastsættes nyttiggørelsesniveauet til gennemsnitligt mindst 80 vægtprocent pr. apparat, og
-
genbrugs- og genvindingsniveauet for komponenter, materialer og stoffer fastsættes til gennemsnitligt mindst 50 vægtprocent pr. apparat
d)
for gasudladningslamper fastsættes niveauet for genbrug og genvinding af komponenter, materialer og stoffer til mindst 80 vægtprocent af lamperne.
3. Medlemsstaterne sikrer med henblik på beregningen af disse mål, at producenter eller tredjemand, der handler på deres vegne, holder regnskab med mængden af WEEE og komponenter, materialer og stoffer heri, når de ankommer til (input) og forlader (output) behandlingsvirksomheden, og/eller når de ankommer til (input) nyttiggørelses- eller genvindingsvirksomheden.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 14, stk. 2, de nærmere regler for kontrol med, at medlemsstaterne opfylder målene i stk. 2, herunder materialespecifikationer. Kommissionen træffer denne foranstaltning senest den ... [18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelsen].
4. For årene efter 2008 opstiller Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen mål for nyttiggørelse og genbrug/genvinding, herunder i givet fald genbrug af komplette apparater, samt mål for de produkter, der henhører under kategori 8 i bilag I A. Der tages i den forbindelse hensyn til miljøfordelene ved det anvendte elektriske og elektroniske udstyr, såsom forbedret ressourceudnyttelse som følge af den materialemæssige og teknologiske udvikling.Der tages endvidere hensyn til den tekniske udvikling inden for genbrug, nyttiggørelse og genvinding samt på produkt- og materialeområdet og til de erfaringer, medlemstaterne og industrien har gjort.
5.Medlemsstaterne fremmer udviklingen af nye nyttiggørelses-, genvindings- og behandlingsteknologier.
Artikel 8
Finansiering af WEEE fra private husholdninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne senest den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, der afleveres til indsamlingssteder oprettet i henhold til artikel 5, stk. 2.
2. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede finansiering sker på et individuelt grundlag. Medlemsstaterne sikrer i denne forbindelse, at producenterne stiller de nødvendige garantier for finansieringen af håndtering af WEEE.
Medlemsstaterne kan, efter at have rettet anmodning til Kommissionen herom, anvende kollektive finansieringsordninger, hvis de kan påvise, at individuelle finansieringsordninger ville medføre uforholdsmæssig store omkostninger.
Omkostningerne ved indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse indregnes i produktprisen.
Medlemsstater, hvori der inden dette direktivs ikrafttræden allerede gælder andre finansieringsaftaler, kan – med forbehold af resultatet af en gennemgang af dem – bibeholde disse aftaler i op til ti år efter dette direktivs ikrafttræden.
3. Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra produkter, der er markedsført inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist ("historisk affald"), deles kollektivt af alle producenter, der findes på det tidspunkt, hvor omkostningerne opstår, efter deres respektive mængdemæssige markedsandel pr. type apparat.
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne i en overgangsperiode, der er afpasset efter apparaternes gennemsnitlige levetid, dog højst i ti år efter dette direktivs ikrafttræden, ved salg af nye produkter på frivillig basis kan gøre brugerne opmærksomme på omkostningerne ved indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse af historisk affald.
Producenter, der gør brug af denne ordning, sikrer, at de angivne omkostninger svarer til de faktiske omkostninger.
4. For at forhindre, at omkostninger fra håndteringen af WEEE, der kommer fra producenter, som ikke længere opererer på markedet, eller som ikke længere kan identificeres, ("forældreløse" produkter og "free riders") pålægges samfundet eller de øvrige producenter, sikrer medlemsstaterne, at producenterne stiller en garanti ved markedsføring af et produkt som fastsat i stk. 2, og at producenterne klart mærker produkterne i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 2.Garantien anvendes til finansiering af håndteringen af WEEE fra producenter, der ikke længere findes. Garantien kan stilles i form af en genvindingsforsikring eller en spærret bankkonto eller gennem producentens deltagelse i passende finansieringsordninger til finansiering af håndteringen af WEEE. Kan en importør ikke forelægge en af ovennævnte garantier, opkræver toldmyndighederne et garantibeløb (sammen med merværdiafgift og toldafgifter), når produktet importeres til EU.
5. Medlemsstaterne sikrer, at producenter, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr ved hjælp af fjernkommunikation, også overholder de krav, der er fastsat i denne artikel, i forbindelse med udstyr, der leveres i den medlemsstat, hvor køberen af udstyret er bosiddende.
Artikel 9
Finansiering af WEEE fra andre brugere end private husholdninger
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne senest den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger hidrørende fra produkter, der markedsføres efter dette direktivs ikrafttræden.
Med hensyn til WEEE fra produkter, der er markedsført før direktivets ikrafttræden ("historisk affald"), sørger producenterne for finansiering af omkostningerne ved håndteringen. Alternativt kan medlemsstaterne bestemme, at andre brugere end private husholdninger helt eller delvis pålægges denne finansiering.
Producenter og andre brugere end private husholdninger kan uden hensyntagen til bestemmelserne i dette direktiv indgå aftaler om andre finansieringsordninger.
Artikel 10
Oplysninger til brugerne
1. Medlemsstaterne sikrer, at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om:
a)
a) kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt
b)
b) de returnerings- og indsamlingsordninger, der står til rådighed for dem
c)
c) den rolle, de spiller i forbindelse med genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af WEEE
d)
d) tilstedeværelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
e)
e) betydningen af piktogrammet i bilag IV.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, atforbrugerne medvirker til indsamling af WEEE, og til at tilskynde dem til at lettegenbrugs-, behandlings- og nyttiggørelsesprocessen.
3. For at opfylde kravet om, at WEEE ikke længere må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt, sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde mærker elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden],med piktogrammet i bilag IV. Piktogrammet kan anbringes på det elektriske og elektroniske udstyrs emballage samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.
4.Medlemsstaterne sikrer, at producenten af elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden], entydigt kan identificeres gennem mærkning af udstyret. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for udstyrets markedsføring skal det desuden ved en særlig mærkning specificeres, at det er markedsført efter den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden].
5. Medlemsstaterne kan kræve, at nogle eller alle de i stk. 1, 2 og 3 nævnte oplysninger skal gives af producenter og/eller distributører, f.eks. i brugsvejledningen eller på salgsstedet.
Artikel 11
Oplysninger til behandlingsvirksomheder
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne, i det omfang genbrugscentrene, behandlings- og genvindingsanlæggene har behov for det for at kunne efterkomme bestemmelserne i dette direktiv, giver oplysninger om de forskellige komponenter og materialer i elektrisk og elektronisk udstyr samt placeringen af farlige stoffer og præparater heri. Producenterne udarbejder brugsanvisninger i vedligeholdelse, genbrug, opgradering og renovering.
Medlemsstaterne sikrer, at producenten af elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter den ... [30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden], entydigt kan identificeres gennem mærkning af udstyret.
Artikel 12
Oplysninger og rapportering
1. Medlemsstaterne udarbejder et producentregister og forelægger hvert år Kommissionen oplysninger, herunder dokumenterede skøn, om mængde og kategorierne af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, indsamlet via alle kanaler, genbrugt, genvundet og nyttiggjort i medlemsstaterne, og om den eksporterede mængde, angivet i vægt eller, hvis dette ikke er muligt, i antal.
Medlemsstaterne sikrer, at producenter, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr ved hjælp af fjernkommunikation, giver oplysninger om opfyldelsen af kravene i artikel 8, stk. 5, samt om de mængder og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i den medlemsstat, hvor køberen af dette udstyr er bosiddende.
Medlemsstaterne sikrer, at de krævede oplysninger anføres i en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, der sendes til Kommissionen hvert andet år, med henblik på oprettelse af databaser om WEEE og behandlingen heraf. Medlemsstaterne sikrer, at den første rapport sendes til Kommissionen senest 18 måneder efter den i artikel 17 nævnte dato.
Oplysningerne indsendes på en formular, som fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2, og meddeles medlemsstaterne senest 6 måneder før den i artikel 17 omhandlede dato.
Medlemsstaterne sørger for passende udveksling af oplysninger for at overholde dette stykke, især for så vidt angår behandling i henhold til artikel 6, stk. 5.
2. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en formular udformet af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver(20).
Kommissionen offentliggør sinførste rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter udløbet af den første rapporteringsperiode og derefter en rapport senest ni måneder efter udløbet af hver af de følgende rapporteringsperioder. Rapporterne skal gøre det muligt at foretage en direkte sammenligning mellem medlemsstaternes fremskridt med hensyn til indsamling, genbrug, genvinding og nyttiggørelse af WEEE. De offentliggøres på internettet.
Artikel 13
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
Ændringer, som måtte være nødvendige for at tilpasse artikel 7, stk. 3, og bilag I B (navnlig for eventuelt at tilføje lysarmaturer i husholdninger, glødelamper og fotovoltaiske produkter, dvs. solpaneler), bilag II (navnlig for at tage hensyn til ny teknologisk udvikling vedrørende behandling af WEEE), bilag III og IV til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Inden en ændring af disse bilag hører Kommissionen bl.a. producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, genvindingsvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.
Artikel 14
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 15
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 16
Anvendelse
1.Medlemsstaterne sikrer, at de råder over den fornødne infrastruktur til inspektioner og overvågning med henblik på at sætte Kommissionen i stand til at kontrollere overholdelsen af dette direktiv.
2.Med henblik på anvendelsen af denne artikel støtter medlemsstaterne sig navnlig på Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne(21).
Artikel 17
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [18 måneder efter dets ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3.
Forudsat at de med dette direktiv tilsigtede mål nås, kan medlemsstaterne gennemføre artikel 6, stk. 6, artikel 10, stk. 1, og artikel 11 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer. Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:
a)
aftalerne skal kunne håndhæves
b)
aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister
c)
aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes statstidende eller et offentligt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen
d)
der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på betingelser, der fastsættes i aftalen
e)
de kompetente myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalen
f)
ved manglende overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love og administrative bestemmelser.
4. a) Grækenland og Irland, der som følge af deres generelt:
-
utilstrækkelige genvindingsinfrastruktur,
-
geografiske forhold - såsom et stort antal små øer samt landdistrikter og bjergområder
-
lave befolkningstæthed og
-
lave forbrugaf elektrisk og elektronisk udstyr
er ude af stand til at nå enten indsamlingsmålene i artikel 5, stk. 5, første afsnit, eller nyttiggørelsesmålene i artikel 7, stk. 2, og som i henhold til artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald(22) kan ansøge om en forlængelse af fristen i denne artikel,
kan forlænge de perioder, der er nævnt i artikel 5, stk. 5, og i artikel 7, stk. 2, i nærværende direktiv med indtil 24 måneder.
Disse medlemsstater meddeler senest ved dette direktivs gennemførelse Kommissionen deres afgørelse.
b) Kommissionen underretter de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet om disse afgørelser.
5. Kommissionen forelægger senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, navnlig for så vidt angår særskilt indsamling, behandling, nyttiggørelse og finansieringsordninger. Rapporten baseres endvidere på den teknologiske udvikling, indhøstede erfaringer, miljøkrav samt på, hvordan det indre marked fungerer. Rapporten vedlægges eventuelt forslag til ændring af de berørte bestemmelser i dette direktiv.
Artikel 18
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I A
Kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af dette direktiv
1. Store husholdningsapparater
2. Små husholdningsapparater
3. IT- og teleudstyr
4. Forbrugerudstyr
5. Belysningsudstyr
6. Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stort stationært industriværktøj)
7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
8. Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
9. Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
10. Salgsautomater
BILAG I B
Liste over produkter, der henhører
under kategorierne i bilag I A
1. Store husholdningsapparater
Store kølemøbler
Køleskabe
Fryseudstyr
Andre store apparater til køling, opbevaring og lagring af fødevarer
Vaskemaskiner
Tørretumblere
Opvaskemaskiner
Kogeapparater
Elkomfurer
Elkogeplader
Mikrobølgeovne
Andre store apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer
Elektrisk varmeapparatur
Elradiatorer
Andre store apparater til opvarmning af lokaler, senge og siddemøbler
Elventilatorer
Klimaanlæg
Andet blæser-, udsugnings- og klimaudstyr
2. Små husholdningsapparater
Støvsugere
Tæppefejemaskiner
Andre rengøringsapparater
Apparater til syning, strikning, vævning og anden forarbejdning af tekstiler
Strygejern og andre apparater til strygning, rulning og anden behandling af beklædning
Brødristere
Frituregryder
Kværne, kaffemaskiner og udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker
Elektriske knive
Hårklipningsapparater, hårtørrere, tandbørstningsapparater, barbermaskiner, massageapparater og andre apparater til kropspleje
Ure, armbåndsure og udstyr til måling, angivelse eller registrering af tid
Vægte
3. IT- og teleudstyr
Centraliseret databehandling:
Mainframes
Minicomputere
Printere
Pc'er mv.:
Pc'er (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)
Bærbare (laptop) computere (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)
Note-book-computere
Note-pad-computere
Printere
Kopieringsudstyr
Elektriske og elektroniske skrivemaskiner
Lommeregnere og bordregnemaskiner
og andre produkter og andet udstyr til elektronisk indsamling, lagring, behandling, præsentation eller kommunikation af information
Brugerterminaler og -systemer
Telefaxapparater
Telexapparater
Telefoner
Mønttelefoner
Trådløse telefoner
Mobiltelefoner
Telefonsvarere
og andre produkter eller andet udstyr til transmission af lyd, billeder eller anden information ved hjælp af telekommunikation
4. Forbrugerudstyr
Radioapparater
Tv-apparater
Videokameraer
Videobåndoptagere
Hi-fi-båndoptagere
Forstærkere
Musikinstrumenter
og andre produkter eller andet udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler eller anden teknologi til formidling af lyd og billeder på anden måde end ved telekommunikation
5. Belysningsudstyr
Lysarmaturer til lysstofrør med undtagelse af lysarmaturer i husholdninger
Lysstofrør
Kompakt-lysstoflamper
Udladningslamper, herunder tryknatriumlamper og halogenlamper
Lavtryksnatriumlamper
Anden belysning eller andet udstyr til spredning eller regulering af lys med undtagelse af glødelamper
6. Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stort stationært industriværktøj)
Boremaskiner
Save
Symaskiner
Udstyr til drejning, fræsning, slibning, formaling, savning, skæring, klipning, boring, hulning, stansning, foldning, bøjning eller lignende forarbejdning af træ, metal og andre materialer
Værktøj til nitning, sømning eller skruning eller fjernelse af nitter, søm, skruer eller lignende brug
Værktøj til svejsning, lodning eller anden brug
Udstyr til sprøjtning, fordeling, spredning eller anden håndtering af flydende eller luftformige stoffer med andre midler
Værktøj til græsslåning eller andre haveaktiviteter
7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
Elektriske tog og racerbaner
Håndholdte spillekonsoller
Videospil
Computere til cykling, dykning, løb, roning osv.
Sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter
Møntautomater
8. Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
Strålingsbehandlingsudstyr
Kardiologi
Dialyse
Lungeventilatorer
Nuklearmedicin
Laboratorieudstyr til in vitro-diagnose
Analyseudstyr
Fryseudstyr
Fertiliseringsprøver
Andre apparater til påvisning, forebyggelse, kontrol, behandling og lindring af sygdomme, skader eller handicap
9. Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
Røgdetektorer
Varmeregulatorer
Termostater
Måle-, veje- eller justeringsapparater til husholdninger eller som laboratorieudstyr
Andre overvågnings- og reguleringsinstrumenter, der anvendes i industrianlæg (f.eks. i kontroltavler).
10. Salgsautomater
Salgsautomater til varme drikke
Salgsautomater til varme eller kolde flasker eller dåser
Salgsautomater til faste produkter
Pengeautomater
Alle apparater, som automatisk leverer alle slags produkter
BILAG II
Selektiv behandling af materialer og komponenter i
WEEE, jf. artikel 6, stk. 1
1. Som et minimum fjernes følgende stoffer, præparater og komponenter fra særskilt indsamlet WEEE:
-
Kondensatorer, der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB), i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT)(23)
-
Kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter og lamper til baggrundsbelysning
-
Batterier
-
Printkort fra mobiltelefoner generelt eller fra andre anordninger, hvis printkortets overflade er på over 10 cm2
-
Tonerpatroner, flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner
-
Plast indeholdende bromerede flammehæmmere
-
Asbest
-
Billedrør
-
Chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)
-
Gasudladningslamper
-
LCD-skærme (med indfatning, hvis det er hensigtsmæssigt) med et areal på over 100 cm2 og alle LCD-skærme, der baggrundsbelyses med gasudladningslamper
-
Udvendige elektriske kabler
-
Komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i Kommissionens direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om tilpasning af Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(24)
-
Komponenter indeholdende radioaktive stoffer bortset fra komponenter, der ligger under undtagelsestærsklerne i artikel 3 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(25),og bilag I hertil
-
Elektrolytkondensatorer, der indeholder stoffer, der giver anledning til bekymring (højde > 25 mm, diameter > 25 mm eller et dertil svarende volumen).
Ovennævnte stoffer, præparater og komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 75/442/EØF.
2. Følgende komponenter af WEEE, som er indsamlet særskilt, behandles som anført:
-
Billedrør: den fluorescerende belægning fjernes
-
Udstyr, der indeholder gasser, som er ozonnedbrydende eller har et GWP (global warming potential) på over 15, f.eks. i skum og kølekredsløb: gasserne udtages og destrueres forsvarligt. Ozonnedbrydende gasser behandles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget(26)
-
Gasudladningslamper: kviksølvet udtages.
3. Af miljøhensyn og i betragtning af det ønskelige i genbrug og genvinding anvendes punkt 1 og 2 på en sådan måde, at miljørigtig genbrug og genvinding af komponenter eller komplette apparater ikke hindres.
4. Kommissionen giver særlig prioritet til en evaluering efter proceduren iartikel 14, stk. 2, af, om kravene for så vidt angår
-
printkort fra mobiltelefoner og
-
LCD-skærme
skal ændres.
BILAG III
Tekniske krav, jf. artikel 6, stk. 3
1. Pladser til oplagring (herunder midlertidig oplagring) af WEEE forud for behandlingen (med forbehold af kravene i direktiv 1999/31/EF):
-
Passende arealer med impermeable overflader, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis det er hensigtsmæssigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger
-
Passende arealer med vejrfast overdækning.
2. Anlæg til behandling af WEEE:
-
Vægte til vejning af det behandlede affald
-
Passende arealer med impermeable belægninger og vandtæt overdækning, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis det er hensigtsmæssigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger
-
Passende lager til afmonterede reservedele
-
Passende beholdere til oplagring af batterier, PCB/PCT-holdige kondensatorer og andet farligt affald som f.eks. radioaktivt affald
-
Udstyr til behandling af afløbsvand i henhold til sundheds- og miljøforskrifterne.
BILAG IV
Piktogram til mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr
Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist nedenfor. Piktogrammet skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og ikke kan fjernes.
Europa-Parlamentets holdning af 15. maj 2001 (EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 115), Rådets fælles holdning af 4. december 2001 og Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2002.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) (11356/1/2001 - C5-0637/2001 - 2000/0159(COD))
– der henviser til Rådets fælles holdning (11356/1/2001 - C5-0637/2001),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 347(2)),
– der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 316(3)),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
– der henviser til forretningsordenens artikel 80,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0097/2002),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. april 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)
(1) Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr kan skabe handelshindringer og forvride konkurrencen i Fællesskabet og kan derved indvirke direkte på det indre markeds oprettelse og funktion. Det er derfor nødvendigt med en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område og at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed samt miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
(2) Det Europæiske Råd godkendte på mødet den 7., 8. og 9. december 2000 i Nice Rådets resolution af 4. december 2000 om forsigtighedsprincippet.
(3) I Kommissionens meddelelse af 30. juli 1996 om revisionen af Fællesskabets strategi for affaldshåndtering understreges nødvendigheden af at mindske affaldets indhold af farlige stoffer, og de potentielle fordele ved EF-dækkende bestemmelser til begrænsning af indholdet af sådanne stoffer i produkter og produktionsprocesser påpeges.
(4) I Rådets resolution af 25. januar 1988 om et handlingsprogram for Fællesskabet til nedbringelse af miljøforureningen med cadmium(8) opfordres Kommissionen til straks at fortsætte udviklingen af særlige foranstaltninger med henblik på et sådant program. Befolkningens sundhed skal også beskyttes, hvorfor der bør gennemføres en overordnet strategi, der navnlig begrænser anvendelsen af cadmium og fremmer forskning i substitutionsprodukter. Det understreges i resolutionen, at brugen af cadmium bør begrænses til de tilfælde, hvor der ikke findes egnede og sikrere alternativer.
(5) De foreliggende data viser, at der er behov for foranstaltninger til indsamling, behandling, genvinding og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EFaf ... om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)(9) med henblik på at mindske affaldshåndteringsproblemerne i forbindelse med de berørte tungmetaller og flammehæmmere. På trods af disse foranstaltninger vil store dele af WEEE fortsat blive bortskaffet ad de sædvanlige kanaler. Selv om WEEE indsamles særskilt og genvindes, kan dets indhold af kviksølv, cadmium, bly, chrom VI, PBB og PBDE alligevel ventes at indebære en risiko for sundhed og miljø.
(6) Under hensyntagen til kravet om teknisk og økonomisk gennemførlighed er substitution af de nævnte stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med sikre eller sikrere materialer det mest effektive middel til at sikre, at miljø- og sundhedsrisikoen ved disse stoffer mindskes mærkbart, således at det fastsatte beskyttelsesniveau i Fællesskabet kan nås. En begrænsning af anvendelsen af disse farlige stoffer vil sandsynligvis øge mulighederne for genvinding af WEEE og gøre genvinding økonomisk mere rentabel samt mindske den negative sundhedsbelastning for arbejdstagerne i genvindingsanlæg.
(7) De stoffer, der er omhandlet i dette direktiv, er videnskabeligt veldokumenterede og evaluerede og har været genstand for diverse foranstaltninger på både fællesskabsplan og nationalt plan.
(8) Foranstaltningerne i dette direktiv er, under hensyntagen til eksisterende internationale retningslinjer og rekommandationer, baseret på en vurdering af de foreliggende videnskabelige og tekniske data. De er nødvendige for at nå det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet i betragtning af de risici, som vil kunne opstå i Fællesskabet, hvis der ikke træffes sådanne foranstaltninger. Foranstaltningerne bør jævnligt tages op til revision og om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med de foreliggende tekniske og videnskabelige data.
(9) Dette direktiv bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i fællesskabslovgivningen eller kravene i Fællesskabets særlovgivning om affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer(10).
(10) Der bør tages hensyn til den tekniske udvikling af elektrisk og elektronisk udstyr uden tungmetaller, PBDE og PBB. På basis af videnskabelige kendsgerninger bør det under hensyn til forsigtighedsprincippet undersøges, om det er muligt at forbyde andre farlige stoffer og substituere dem med mere miljøvenlige alternative stoffer, der sikrer forbrugerne mindst samme beskyttelsesniveau.
(11) Substitutionskravet bør fraviges, hvis substitution ikke er mulig ud fra en videnskabelig eller teknisk synsvinkel, eller hvis den negative miljø- eller sundhedsmæssige belastning som følge af substitutionen må forventes at være større end fordelene herved for mennesker og miljø. Substitution af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør også foretages på en måde, der er forenelig med brugernes sundhed og sikkerhed.
(12)Da genbrug, renovering og forlængelse af udstyrets levetid er positivt, er det vigtigt, at der er adgang til reservedele.
(13) Kommissionen bør ved en udvalgsprocedure sørge for tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af undtagelserne fra kravene om udfasning af og forbud mod farlige stoffer.
(14)Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tilægges Kommissionen(11) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed samt miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, der henhører under kategorierne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 10 i bilag I A til direktiv 2002/.../EF (WEEE), samt på elektriske pærer og lysarmaturer i husholdninger, jf. dog artikel 6.
2. Dette direktiv berører ikke sikkerheds- og sundhedskrav i fællesskabslovgivningen eller kravene i Fællesskabets særlovgivning om affaldshåndtering.
3.Dette direktiv finder ikke anvendelse på genbrug af elektrisk og elektronisk udstyr eller komponenter i sådant udstyr, som markedsføres før den i artikel 4, stk. 1, nævnte dato, herunder genbrug af sådanne komponenter i nyt elektrisk og elektronisk udstyr, som markedsføres.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"Elektrisk og elektronisk udstyr": udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som henhører under kategorierne i bilag I A til direktiv 2002/.../EF (WEEE), og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1500 volt for jævnstrøms vedkommende.
b)
"Producent": enhver, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernkommunikation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(12),
i)
fremstiller og forhandler elektrisk og elektronisk udstyr under eget varemærke,
ii)
under eget varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr. i), eller
iii)
erhvervsmæssigt importerer eller eksporterer elektrisk og elektronisk udstyr til en medlemsstat.
Artikel 4
Forebyggelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres fra den 1. januar 2006, ikke indeholder bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromeret diphenylether (PBDE).
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de anvendelser, der er opført i bilaget.
3.Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse på reservedele til og reparation af udstyr, der er markedsført før den 1. januar 2006.
4.Så snart de nødvendige videnskabelige kendsgerninger foreligger, og uden at det berører Kommissionens beføjelser, tager Europa-Parlamentet og Rådet stilling til, om der skal indføres forbud mod andre farlige stoffer, og om de skal substitueres med mere miljøvenlige alternative stoffer, der mindst sikrer forbrugerne det samme beskyttelsesniveau.
Artikel 5
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
1. Efter proceduren i artikel 7, stk. 2, vedtages ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling med henblik på nedenstående formål:
a)
efter behov at opstille de maksimale koncentrationsværdier, op til hvilke forekomsten af de i artikel 4, stk. 1, nævnte stoffer i bestemte materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr kan tolereres,
b)
at undtage materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, hvis det ikke er teknisk eller videnskabeligt muligt at eliminere eller substituere dem ved hjælp af designændringer eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af de i samme stykke nævnte materialer eller stoffer, eller hvis den negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige belastningsom følge af substitutionen er større end de mulige miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved,
c)
at tage hver enkelt undtagelse i bilaget op til overvejelse mindst hvert fjerde år eller fire år efter, at et element er tilføjet på listen, med henblik på at overveje at udelade materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra bilaget, hvis det er teknisk eller videnskabeligt muligt at eliminere eller substituere dem ved hjælp af designændringer eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af de i artikel 4, stk. 1, nævnte materialer eller stoffer, forudsat at den negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige belastning som følge af substitutionen ikke er større end de mulige miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved.
2. Kommissionen hører bl.a. producenterne af elektrisk og elektronisk udstyr, genvindingsvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger, inden den ændrer bilaget efter den i stk. 1 omhandlede procedure. Bemærkninger sendes til det udvalg, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Kommissionen redegør for de oplysninger, den modtager.
Artikel 6
Revision
Kommissionen tager inden ...*(13) foranstaltningerne i dette direktiv op til revision for, om nødvendigt, at tage hensyn til nye videnskabelige kendsgerninger.
Kommissionen fremsætter navnlig inden denne dato forslag om, at udstyr, der henhører under kategori 8 og 9 i bilag I A til direktiv 2002/.../EF (WEEE), medtages under dette direktivs anvendelsesområde.
Kommissionen undersøgerogså behovet for at foretage tilpasninger i de i artikel 4, stk. 1, nævnte stoffer på grundlag af videnskabeligekendsgerninger og under hensyn til forsigtighedsprincippet og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet forslag til sådanne tilpasninger.
Ved revisionen tages særlig hensyn til indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed af andre farlige stoffer og materialer i elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen undersøger muligheden for at substituere sådanne stoffer og materialer og forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet forslag om at skærpe bestemmelserne i artikel 4.
Artikel 7
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald(14).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 8
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 9
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...*(15). De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 11
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG
Anvendelser af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, hvorpå artikel 4, stk. 1, ikke finder anvendelse
1. Kviksølv i kompakt-lystoflamper, højst 5 mg pr. lampe.
2. Kviksølv i lysstofrør til almindelige formål, højst
-
halogenfosfat 10 mg
-
trifosfat med normal levetid 5 mg
-
trifosfat med lang levetid 8 mg.
3. Kviksølv i lysstofrør til særlige formål.
4. Kviksølv i andre lamper, der ikke udtrykkeligt er nævnt i dette bilag.
5. Bly i glasset til billedrør, elektroniske komponenter og lysstofrør.
6. Bly som legeringselement i stål med op til 0,35 vægtprocent bly, i aluminium med op til 0,4 vægtprocent bly og som kobberlegering med op til 4 vægtprocent bly.
7. - Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. tin-bly-loddelegeringer med over 85 vægtprocent bly).
-
Bly i loddemateriale til servere, lagringssystemer og array-lagringssystemer (undtagelse indtil 2010).
-
Bly i loddemateriale til netinfrastrukturudstyr til kobling, signalering, transmission og netkontrol til telekommunikation.
-
Bly i elektroniske keramikkomponenter (f.eks. piezoelektriske komponenter).
8. Overfladebehandling med cadmium undtagen anvendelser, der er forbudt i henhold til Rådets direktiv 91/338/EØF af 18. juni 1991(16) om tiende ændring af direktiv 76/769/EØF(17) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.
9. Hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstål-kølesystemet i absorptionskøleskabe.
Kommissionen giver særlig prioritet til en evaluering efter proceduren i artikel 7, stk. 2, af anvendelserne af
-
octa-BDE og deca-BDE
-
kviksølv i lysstofrør til særlige formål
-
bly i loddemateriale til servere, lagringssystemer og array-lagringssystemer, netinfrastrukturudstyr til kobling, signalering, transmission og netkontrol til telekommunikation (med henblik på at fastsætte en specifik tidsgrænse for denne undtagelse) og
-
bly i lyspærer
for snarest muligt at fastslå, om bestemmelserne herom skal ændres.
Europa-Parlamentets holdning af 15. maj 2001 (EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 109), Rådets fælles holdning af 4. december 2001 og Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2002.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (pentabromdiphenylether) (12332/1/2001 - C5-0638/2001 - 2001/0018(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Rådets fælles holdning (12332/1/2001 – C5&nbhy;0638/2001),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 12(2)),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 555(3)),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5&nbhy;0090/2002),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. april 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (pentabromdiphenylether, octabromdiphenylether)
(1) Ifølge traktatens artikel 14 skal der oprettes et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.
(2) Den miljømæssige risiko ved pentabromdiphenylether (pentaBDE) er blevet vurderet i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer(7). Risikovurderingen påviste nødvendigheden af at begrænse pentaBDE's påvirkning af miljøet. I sin udtalelse af 4. februar 2000 bekræftede Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) konklusionerne på vurderingen af pentaBDE, hvad angår nødvendigheden af at begrænse påvirkningerne for at beskytte miljøet. Desuden bekræftede CSTEE i sin udtalelse af 19. juni 2000, at det er et problem, at brystbørn udsættes for pentaBDE, og at det stigende pentaBDE-niveau i brystmælk muligvis er et resultat af en endnu ukendt anvendelse af stoffet.
(3) Kommissionen har vedtaget en henstilling inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 793/93 om en risikoreduktionsstrategi for pentaBDE, som opstiller restriktioner for markedsføring og anvendelse for at kontrollere miljørisikoen. Kommissionen anbefaler også, at der ved alle foranstaltninger, der træffes, bør tages hensyn til det problem, at spædbørn udsættes for stoffet gennem modermælken.
(4) For at beskytte menneskers sundhed og miljøet bør markedsføring og anvendelse af pentaBDE og markedsføring af produkter, som indeholder pentaBDE, forbydes.
(5) De teknisk rene diphenylethere, der findes på markedet, er blandingsstoffer og indeholder molekyler med varierende antal bromatomer. Teknisk rent octabromdiphenylether (octaBDE) indeholder hovedsagelig octaBDE og heptaBDE, men også pentaBDE. For at beskytte menneskers sundhed og miljøetbør anvendelsen af octaBDE med et indhold af pentaDBE på over 0,1% ikke længere tillades, når der indføres begrænsninger for anvendelsen af pentaBDE. Selv om risikovurderingerne af octaBDE og decaBDE endnu ikke er afsluttet, bør markedsføringen og brugen af disse stoffer begrænses, da der i forbindelse med de igangværende vurderinger allerede er konstateret klare risici for menneskers sundhed og miljøet.
(6) Forekomsten af pentaBDE i koncentrationer på over 0,1 % kan påvises ved hjælp af standardanalyseteknikker som f.eks. GC-MS (gaskromatografi-massespektrometri). Disse teknikker kan skelne mellem teknisk rent octaBDE og pentaBDE.
3. Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagerne som fastsat i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(8), og i særdirektiverne vedtaget på grundlag heraf, herunder Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(9) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1)(10) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres hermed som fastlagt i bilaget til dette direktiv.
Artikel 2
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...*(11). De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den*(12)*.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG
Følgende punkter [XX], [XXI] og [XXII] tilføjes til bilag I til direktiv 76/769/EØF:
"[XX] pentabromderivat
af diphenylether
C12H5Br5O
Må ikke markedsføres eller anvendes som stof eller som bestanddel af stoffer eller præparater i højere koncentrationer end 0,1 vægtprocent.
En vare må ikke markedsføres, hvis den eller flammehæmmende dele af den indeholder dette stof i koncentrationer på over 0,1 vægtprocent.
[XXI] octabromderivat af diphenylether
C12H2Br8O
Må ikke markedsføres eller anvendes som stof eller som bestanddel af stoffer eller præparater i højere koncentrationer end 0,1 vægtprocent.
En vare må ikke markedsføres, hvis den eller flammehæmmende dele af den indeholder dette stof i koncentrationer på over 0,1 vægtprocent.
[XXII] decabromderivat af diphenylether
C12Br10O
Må ikke markedsføres eller anvendes som stof eller som bestanddel af stoffer eller præparater i højere koncentrationer end 0,1 vægtprocent.
En vare må ikke markedsføres, hvis den eller flammehæmmende dele af den indeholder dette stof i koncentrationer på over 0,1 vægtprocent.
Disse bestemmelser finder anvendelse senest den 1. januar 2006, medmindre risikovurderingen i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93 konkluderer, at decaBDE ikke indebærer nogen risiko."
Europa-Parlamentets holdning af 6. september 2001 (EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 286), Rådets fælles holdning af 6. december 2001 og Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2002.
1.Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000 (SEK(2001) 528 - C5-0234/2001 - 2001/2102(DEC))
– der henviser til forvaltningsregnskab og balance for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2000 (SEK(2001) 528 - C5-0234/2001, SEK(2001) 529 - C5-0235/2001, SEK(2001) 531 - C5-0236/2001),
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2000 og dens særberetninger, med institutionernes svar (C5-0617/2001(1)),
– der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (C5-0617/2001),
– der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0124/2002),
– der henviser til EF-traktatens artikel 276, EKSF-traktatens artikel 78 g og Euratom-traktatens artikel 180 b,
– der henviser til finansforordningen af 21. december 1977, særlig artikel 89,
– der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A5-0103/2002),
A. der henviser til, at det i medfør af EF-traktatens artikel 275 er Kommissionen, der har ansvaret for udarbejdelsen af regnskaberne,
1. giver Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000;
2. fremsætter sine bemærkninger i vedføjede beslutning;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
2.Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000 (Kommissionen) (SEK(2001) 528 – C5-0234/2001 - 2000/2102(DEC))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000,
– der henviser til forvaltningsregnskabet og den konsoliderede balance for regnskabsåret 2000 (SEK(2001) 528 - C5-0234/2001, SEK(2001) 529 - C5-0235/2001, SEK(2001) 531 - C5-0236/2001(2)),
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2000(3) og dens særberetninger, med institutionernes svar (C5-0617/2001),
– der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248, (C5-0617/2001),
– der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0124/2002),
– der henviser til EF-traktatens artikel 276, EKSF-traktatens artikel 78 g og Euratom-traktatens artikel 180 b,
– der henviser til finansforordningen af 21. december 1977, særlig artikel 89,
– der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A5-0103/2002),
A. der henviser til, at det i medfør af EF-traktatens artikel 275 er Kommissionen, der har ansvaret for udarbejdelsen af regnskaberne,
1. konstaterer, at de godkendte indtægter og udgifter for regnskabsåret 2000 beløb sig til:
€
(a)
Indtægter *
92 724 422 418,05
(b)
Udgifter **
82 867 869 808,54
Bevillinger, som er fremført fra 1999 til 2000, og som er bortfaldet
1 953 041 236,86
Valutaforskelle for regnskabsåret
-190 520 017,81
I alt
11 619 073 828,56
* Regnskabsårets bruttoindtægter er på € 94 420,77 mio. under hensyntagen til medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med opkrævning af de egne indtægter (€ 1 696,35 mio.).
** Regnskabsårets bruttoudgifter beløber sig til € 86 666,07 mio. under hensyntagen til de negative udgifter, der henhører under EUGFL, Garantisektionen (€ 3 798,2 mio.).
2. konstaterer, at de samlede indtægter er opdelt som følger:
€
Egne indtægter
Disponible overskud
Andre indtægter (afsnit 4-9)
I alt
86 637 043 467,40
4 541 233 800,45
1 546 145 150,20
92 724 422 418,05
3. konstaterer, at de samlede udgifter er opdelt som følger:
€
%
1
Den fælles landbrugspolitik
40 466 689 400,02
50,88
2
Strukturforanstaltninger
20 089 532 780,79
25,26
3
Interne politikker
6 008 273 460,93
7,55
4
Foranstaltninger over for tredjelande
4 986 774 469,38
6,27
5
Administrative udgifter
4 685 921 539,15
5,89
6
Reserver
186 290 500,00
0,23
7
Førtiltrædelsesstøtte
3 112 433 238,83
3,91
I alt
79 535 915 389,91
100,00
4. noterer sig følgende konsoliderede balance udarbejdet af Kommissionen:
AKTIVER
€
I
Stiftelsesomkostninger
0,00
II
Immaterielle anlægsaktiver
3 319 803,29
III
Materielle anlægsaktiver
3 261 254 218,12
IV
Finansielle anlægsaktiver
1 856 483 517,61
V
Langsigtede fordringer
2 236 322 170,79
VI
Lagre
82 368 240,13
VII
Kortsigtede fordringer
4 050 765 994,66
VIII
Investering af likvide midler
28 372 890,52
IX
Disponible værdier
17 312 576 774,01
X
Interimskonti
83 729 930,21
I alt
28 915 193 539,34
PASSIVER
€
I
Egenkapital
17 867 727 577,82
II
Hensættelser til tab og omkostninger
1 497 353 116,63
III
Langfristet gæld
2 886 469 565,04
IV
Kortfristet gæld
5 968 181 979,75
V
Interimskonti
695 461 300,10
I alt
28 915 193 539,34
5. godkender regnskabsafslutningen vedrørende gennemførelsen af det almindelige budget for regnskabsåret 2000;
o o o
6. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
3.Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000 (SEK(2001) 528 – C5-0234/2001 – 2001/2102(DEC))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 276,
– der henviser til artikel 89, stk. 7, i finansforordningen af 21. december 1977, hvorefter hver enkelt fællesskabsinstitution træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme de bemærkninger, der ledsager afgørelserne om decharge,
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2000, med institutionernes svar(4), og dens særberetninger (C5-0617/2001),
– der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0124/2002),
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A5-0103/2002),
A. der henviser til, at afgørelsen om decharge er baseret på, hvordan Kommissionen har gennemført budgettet i et bestemt regnskabsår, herunder hvor effektivt Kommissionen har reageret på Parlamentets budgetmæssige prioriteringer og politiske retningslinjer for budgettets gennemførelse såvel som tidligere henstillinger vedtaget under dechargeproceduren og Revisionsrettens tidligere eksterne revisioner, herunder dens særberetninger, Finanskontrollens interne revisioner, generaldirektoraternes evalueringer og kontroller, påstande fra ansatte i Kommissionen om dårlig forvaltning og rapporter fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig om alvorlige uregelmæssigheder,
B. der henviser til, at vurderingen også afhænger af, hvor godt den stramme linje, for så vidt angår svig og uregelmæssigheder, følges af Kommissionen, hvis medlemmer skal stå til ansvar over for Europa-Parlamentet, og hvis generaldirektører i henhold til reformprogrammet er ansvarlige for, at der foretages hensigtsmæssige interne kontroller i deres afdelinger,
C. der noterer sig, at budgetoverskuddet var på € 11,6 mia.,
D. der henviser til, at Revisionsretten på baggrund af resultaterne af sin revision er af den opfattelse, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, som helhed er lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår indtægterne, forpligtelserne og administrationsudgifterne, men nægter, at afgive denne erklæring, for så vidt angår de øvrige betalinger, således som det også var tilfældet for regnskabsåret 1999 og tidligere år,
E. der henviser til, at Revisionsretten stadig ikke kan afgive en positiv revisionserklæring for hele budgettet, og til, at dens nægtelse heraf afspejler dens og Parlamentets manglende evne til at fastslå, at de transaktioner, Kommissionen og især medlemsstaterne har foretaget, er formelt rigtige,
F. der henviser til, at det er prisværdigt, at Kommissionens afdelinger nøje overholdt fristen (21. december 2001) for besvarelse af de spørgsmål, Budgetkontroludvalgets medlemmer fremsendte til dem den 5. december 2001 i forbindelse med dechargeproceduren,
G. der henviser til, at det, der specielt kendetegnede regnskabsåret 2000, var det usædvanligt store budgetoverskud (€ 11,6 mia. eller 14% af budgettet), hvilket viser en meget stor svaghed i budgetoverslagene (indtægterne var større end antaget), men også at reformen af strukturforanstaltningerne i 1999 ikke hurtigt nok har ført til effektive mekanismer, der kan sikre, at strukturfondene fungerer godt,
H. der henviser til, at det er den nye Kommission, der blev indsat i 1999, der har det fulde ansvar for forvaltningen af budgettet for regnskabsåret 2000,
I. der henviser til, at regnskabsåret 2000 markerer begyndelsen af en ny programmeringsperiode, der løber til 2006, både for strukturfondenes og for førtiltrædelsesstøttens vedkommende, og indførelsen af nye regler (forordning (EF) nr. 1260/1999 og Sapard- og Ispa-reglerne)(5),
J. der henviser til, at regnskabsåret 2000 var præget af forslagene til reform af Kommissionen i forlængelse af henstillingerne i hvidbogen, især hvad angår finansforordningen, foranstaltninger over for tredjelande (meddelelse af 16. maj 2000) og forbedring af den økonomiske forvaltning og kontrol i afdelingerne (den globale strategi for den administrative reform af 1. marts 2000 (KOM(2000) 200)),
K. der henviser til, at det, selv om forvaltningen af 85% af EU-budgettet deles med medlemsstaterne, er Kommissionen, der – i henhold til EF-traktatens artikel 274 og 275 – alene er ansvarlig for at kontrollere og overvåge udnyttelsen af budgettet og dermed for at sikre, at medlemsstaterne påtager sig det fulde ansvar for dårlig forvaltning fra deres side, og at den derfor må sørge for at skaffe sig kendskab til medlemsstaternes manglende opfyldelse af deres forpligtelser og ikke tøve med at pålægge dem sanktioner og informere dechargemyndigheden om, hvad deres nøjagtige ansvar er,
L. der henviser til, at regnskabsåret 2000 var præget af en betydelig stigning i omfanget af svig og uregelmæssigheder, der blev registreret af medlemsstaterne og OLAF (€ 2 mia.), og at € 1,4 mia. vedrørte de traditionelle egne indtægter, € 885 mio. udgifterne, herunder € 580 mio. landbrugsudgifterne, og € 156 mio. foranstaltningerne over for tredjelande, og til, at stigningen i disse tal, som er foruroligende, måske til dels kan skyldes en øget indsats for at bekæmpe svig og en forbedret kontrol(6),
M. der henviser til, at tre medlemsstater, Belgien, Irland og Luxembourg, endnu ikke har ratificeret konventionen fra 1995 om beskyttelse af finansielle interesser,
N. der henviser til den kritik, Parlamentet har fremsat i sin beslutning af 28. februar 2002(7) med hensyn til opfølgningen af 1999-dechargeproceduren, herunder især manglende hensigtsmæssig revisionsopfølgning fra Kommissionens side; og henviser især til følgende henstillinger fra Parlamentet vedrørende opfølgningen af 1999-dechargeproceduren:
-
revision af rammeaftalen om adgang til fortrolige dokumenter
-
mere "brugervenlig" rapportering om budgetgennemførelsen
-
regelmæssig forelæggelse af evalueringsresultater
-
klassificering af de enkelte generaldirektorater efter præstation
-
anvendelse af den praksis, som anvendes i internationale organisationer som f.eks. Verdensbanken, og offentliggørelse på Kommissionens websted af en liste over personer, der er dømt for svig mod Den Europæiske Union
-
presserende behov for en reform af disciplinærproceduren,
O. der henviser til, at Kommissionen i sin opfølgningsrapport til ovennævnte 1999-dechargebeslutning erklærede, at den "med glæde (ville) fremlægge resultaterne af de gennemførte evalueringer" (KOM(2001) 696), og nu opfordrer Kommissionen til hvert kvartal at fremsende de færdige evalueringer til Budgetkontroludvalget og underrette det om, hvilke evalueringsrapporter, den forventer at færdigøre i løbet af det næste kvartal,
P. der henviser til, at det afgørende i forbindelse med vurderingen af budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2000 er for det første Fællesskabets forvaltningsstruktur, som burde danne grundlag for effektiv forvaltning, men som er mangelfuld, og for det andet de dele af systemet, der er befordrende for svig og uregelmæssigheder,
Q. der henviser til, at det i forbindelse med denne dechargeprocedure tilstræbes ikke at fokusere for meget på detaljer inden for de enkelte sektorer, selv om detaljer kan illustrere systematiske problemer, men at se mere generelt og horisontalt på den praksis, der tidligere har skabt problemer, og pege på løsninger,
R. der henviser til, at det er vigtigt at overveje de problemer, der skyldes dårlig lovgivning, og notere sig de løsninger, Revisionsretten har foreslået, men at det også er nødvendigt at skelne mellem dårlige forordninger på den ene side og dårlig administration, som Kommissionen alene har ansvaret for, på den anden side; der desuden henviser til, at det er nødvendigt så klart som muligt at pege på de tilfælde af svig eller fejl, der er begået af nationale eller regionale myndigheder, og at støtte Kommissionen ved gennemførelsen af en forbedret forvaltningspraksis, hvor der er involveret fællesskabsmidler,
I. der henviser til, at det i betragtning af, at mange tilfælde af uregelmæssigheder og svig inden for EU i forbindelse med forfalskede fødevarer, eksportrestitutioner og betalinger over det integrerede system for forvaltning og kontrol er af multinational karakter, er nødvendigt, at EU-institutionerne påtager sig et større ansvar i forbindelse med forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, og til, at dette ansvar ikke kan uddelegeres til medlemsstaterne eller til nogen anden underordnet europæisk myndighed,
Effektivitet
1. konstaterer, at Kommissionens effektivitet skal måles ud fra tre kriterier, i forhold ikke blot til dens opfyldelse af de målsætninger, den politiske myndighed har fastsat, men også til, hvor hurtige og enkle de administrative og budgetmæssige foranstaltninger er, der træffes for at opfylde disse målsætninger, og til den optimale udnyttelse af de disponible budgetmidler;
2. mener, at det først og fremmest er vigtigt at se nærmere på følgende faktorer, der danner grundlag for denne effektivitet: Kommissionens administrative system, de forskellige lovbestemte procedurer og kontrolsystemet, Kommissionens overholdelse af de politiske prioriteringer og budgetmæssige retningslinjer, som Parlamentet har fastsat;
Kommissionens administrative system
3. mener, at Kommissionens afdelinger bør struktureres på en sådan måde, at der sikres så korrekt og effektiv en forvaltning som muligt; noterer sig den igangværende administrative reform, som, hvad angår visse grundlæggende aspekter, blev indledt i regnskabsåret 2000, og tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at resultaterne bliver synlige så hurtigt som muligt, navnlig hvad angår reformen af den eksterne tjeneste i overensstemmelse med de politiske retningslinjer, som Parlamentet har vedtaget, og af den finansielle forvaltning og kontrollen internt i afdelingerne;
4. konstaterer imidlertid en vis forsinkelse med gennemførelsen af nogle af hvidbogens aktioner, således som det fremgår af den resultattavle for gennemførelsen, som Kommissionen har fremsendt (bilag 5 til svarene på spørgeskemaet), som følge af igangværende interinstitutionelle procedurer, der vedrører både finansforordningen og personalevedtægten; konstaterer med hensyn til aktion 96 (tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb), at Kommissionen i sin meddelelse fra december 2000 har opstillet en ny organisatorisk struktur for behandling af tilbagesøgningssager; konstaterer desuden, at de interne procedurer for tvungen tilbagesøgning er under udarbejdelse, og ønsker at blive underrettet om effektiviteten af dette nye kontrolsystem inden for et område, som Budgetkontroludvalget prioriterer meget højt;
5. anmoder om, at Parlamentets kompetente udvalg holdes regelmæssigt underrettet om gennemførelsen af visse reformaktioner og beslutninger om forvaltning, herunder især
–
en præcis opgørelse og en nøjagtig prognose over nedlæggelse, forlængelse og nyoprettelse af stillinger ved kontorerne for faglig bistand (KFB) og tilsvarende organer, særlig hvad angår fællesskabsstrategien for ligestilling af mænd og kvinder under konto B3-4012, hvor forvaltningen stærkt kritiseres af Revisionsretten (punkt 3.95 i Revisionsrettens årsberetning)
–
i forbindelse med de forvaltningsorganer, der varetager bestemte opgaver som led i forvaltningen af fællesskabsprogrammerne (KOM(2000) 788), særlige opgaver, som de forskellige generaldirektorater peger på som egnede til udlicitering
–
retsakter, der danner grundlag for de fællesskabsprogrammer, der forvaltes ved hjælp af et netværk af nationale organer; Parlamentet anmoder om at blive hørt om disse retsakter
‐
Kommissionens forvaltningspolitik for EU's finansielle bistand til forskellige regioner i verden, herunder dekoncentration til fordel for delegationerne og decentralisering til fordel for agenturerne og konsekvenserne heraf med hensyn til forbedring af EU's støtte til tredjelande
–
oprettelse af et europæisk administrationskollegium og et europæisk ansættelseskontor
–
det flerårige program for omdannelse af midlertidige stillinger til faste stillinger og de berørte sektorer
–
styrkelse af det eksterne element i disciplinærproceduren
–
en reform af invalidepensionsordningen særlig med hensyn til vægtningssystemet;
6. anmoder Kommissionen om i betragtning af den seneste tids hastige stigning i antallet af agenturer at foreslå en evalueringsmekanisme for agenturer baseret på cost-benefit-forholdet og den opnåede merværdi sammenlignet med andre løsninger;
7. understreger, at ethvert tiltag, der indebærer en ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, som f.eks. det nye karrieresystem, manglende præstation, fleksibel pensionering og bestemmelserne om lækning af informationer, skal være i overensstemmelse med principperne om den europæiske tjenestemandsstands uafhængighed, neutralitet og kontinuitet og med moderne administrationsnormer og især skal garantere serviceberedskab og åbenhed over for borgerne;
8. forventer, at de menneskelige ressourcer, der er afsat til de forskellige aspekter af reformen, er tilstrækkelige til at sikre, at den gennemføres hurtigt og effektivt, herunder f.eks. det personale, der er afsat til reform af den eksterne tjeneste og det personale, der berøres af denne reform; ville også gerne kende Kommissionens eventuelle ansættelsesproblemer, hvad angår reformen af den finansielle forvaltning og kontrollen internt i Kommissionens afdelinger og delegationer;
9. mener, at en motiveret arbejdsstyrke er af afgørende betydning for, om Kommissionens politikker får succes, og anmoder Kommissionen om i størst mulig udstrækning at sikre høring af personalet på alle niveauer; glæder sig over, at der er opnået enighed mellem Kommissionen og de fagforeninger, der repræsenterer langt størstedelen af EU-tjenestemændene, om den foreslåede ændring af personalevedtægten, der betragtes som et væsentligt element i Kommissionens reformproces, og opfordrer alle berørte parter til at samarbejde konstruktivt under reformprocessen;
10. opfordrer Kommissionen til at sikre, at reformprocessen ikke får negative følgevirkninger, f.eks. med hensyn til nedgang i antallet af Kommissionens kontrolbesøg på stedet (punkt 3.72 i Revisionsrettens årsberetning);
11. anmoder Kommissionen om at udarbejde en cost-benefit-analyse over gennemførelsen af reformen, herunder også udgifterne til faglig uddannelse (især inden for finansiel forvaltning) og udgifterne til ansættelses- og udtrædelsesordninger (med hensyn til personalevedtægtens artikel 50), og underrette det om resultaterne heraf;
12. mener, at de "forvaltningserklæringer", som de enkelte generaldirektorater skal udarbejde som led i det nye interne forvaltningssystem (i kraft siden maj 2002), vil blive et udmærket nyt redskab til vurdering af arbejdet i Kommissionens generaldirektorater og vil gøre det lettere at indkredse områder, hvor yderligere forbedringer er påkrævet; understreger, at forvaltningserklæringerne på ingen måde mindsker kommissionsmedlemmernes individuelle eller kollektive ansvar;
13. forventer, at Kommissionen underretter Parlamentet om eventuelle andre reformer, der måtte være på vej;
Procedurer
14. noterer sig, at procedurerne ikke svarer til de tilstræbte mål, således som det understreges i Revisionsrettens årsberetning, hvorfor Parlamentet især
a)
beklager svagheden i forbindelsen mellem Kommissionen og medlemsstaterne: den manglende ensartethed af de oplysninger, Kommissionen modtager fra medlemsstaterne om de egne indtægter i forbindelse med f.eks. svig, registrerede uregelmæssigheder og kontrol gennemført for at forebygge dem (punkt 1.61 i Revisionsrettens årsberetning), nogle medlemsstaters manglende fremsendelse af data i forbindelse med regnskabsafslutningen (jf. EUGFL, Garantisektionen, punkt 2.59 i Revisionsrettens årsberetning) og den samme mangel i forbindelse med strukturfondene samt Kommissionens mangel på statistikker vedrørende præmier, der udbetales under de fælles markedsordninger for fåre- og gedekød (punkt 2.117 i Revisionsrettens årsberetning);
b)
noterer sig, at Kommissionen erkender, at det forholder sig således (Kommissionens svar på punkt 2.117); accepterer imidlertid ikke, at en mangel, der er konstateret inden for én sektor, bruges som undskyldning i forbindelse med andre sektorer, og opfordrer derfor Kommissionen til at rette de nødvendige henvendelser til medlemsstaterne inden den næste dechargeprocedure for at sikre, at de opfylder deres forpligtelser i tide, og at den information, der fremsendes, for alle medlemsstaters vedkommende svarer til standarddefinitionerne (især når det drejer sig om svig eller uregelmæssigheder);
c)
beklager visse medlemsstaters modvilje mod visse strategier, som bl.a. blev tydelig i forbindelse med Kommissionens foranstaltninger til afsløring og udryddelse af BSE, og som er blevet påpeget af Revisionsretten (Revisionsrettens særberetning 14/2001(8)), og manglen på nødbestemmelser, der gør det muligt straks at rette op på sådanne situationer (retssager ved Domstolen er ikke velegnede i nødsituationer);
d)
bemærker, at nogle af de fejl, Revisionsretten har konstateret (punkt 2.36-2.41 i Revisionsrettens årsberetning), har vist sig at være systematiske, og at de konstaterede systematiske fejl først og fremmest gik på, at der uberettiget var trukket beløb på den overførte støtte (punkt 2.36); bemærker, at Revisionsretten nævner eksempler på, at der uberettiget er trukket beløb på den overførte støtte i Sverige, Grækenland og Spanien; bemærker, at Kommissionen for øjeblikket undersøger de administrative gebyrer, der er indført i Danmark i forbindelse med ansøgning om eksportrestitutioner; anmoder Kommissionen om at blive holdt fuldt underrettet om udviklingen i denne sag;
e)
beklager, at Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde - efter at det har været i kraft i fire år - ikke har opfyldt en af de vigtigste målsætninger med hensyn til ekstern støtte, nemlig forbedring af levevilkårene i grænseområderne (Revisionsrettens særberetning 11/2001(9)); anmoder Kommissionen om at styrke samarbejdet mellem de forskellige programmer (Tacis, Interreg, Phare) og prioritere projekter med sigte på bedre levevilkår; anmoder om inden juli 2002 at blive underrettet om de konkrete resultater, Kommissionen havde forventet af programmet i 2001;
f)
konstaterer, at Kommissionen har forbedret ECHO's administrative procedurer for at blive i stand til bedre at håndtere nødsituationer (Revisionsrettens særberetning nr. 2/2001(10) - humanitær nødhjælp til ofrene for krisen i Kosovo); anmoder om udarbejdelse af en evalueringsrapport om forvaltningen af de seneste humanitære kriser (udbetalingstidspunkter, beslutningskapacitet, samarbejde med ngo'er og evaluering af støtte);
g)
mener, at den nuværende ordning, hvad angår FUSP, er utilfredsstillende, således som det fremhæves i Revisionsrettens særberetning 13/2001(11); anmoder Rådet og Kommissionen om straks - således som Kommissionen har nævnt det (f.eks. i svaret på spørgeskema 5.1) - at forelægge en fælles definition på administrative og operationelle udgifter for særlige EU-repræsentanter; anmoder om, at der fastsættes klare regler for omkostninger i forbindelse med vederlag og lønninger til personale, der arbejder ved de særlige EU-repræsentanters kontorer, og at der træffes klare aftaler om passende rapportering, revision og evaluering;
h)
anbefaler, at Rådet og Kommissionen i marts forelægger Europa-Parlamentet et forslag til kriterier for fastlæggelse af operationelle og administrative udgifter inden for FUSP og et forslag til en interinstitutionel aftale, der skaber klarhed om Kommissionens rolle i forbindelse med fastlæggelsen af den finansielle og operationelle ramme for budgettets gennemførelse og forelæggelsen af strukturen for revisions- og evalueringssystemer på dette område;
15. anmoder Kommissionen om at gennemføre særlige kontroller af repræsentationerne i medlemsstaterne i betragtning af påstandene om, at der er sket fejl ved repræsentationen i Stockholm; anmoder om i fuldt omfang at blive underrettet om resultaterne af disciplinærsagerne i forbindelse med repræsentationen i Stockholm;
16. anmoder Kommissionen om at forbedre budgetoverslagene og reducere forskellene mellem overslagene og de faktiske resultater og forbedre kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, især i forbindelse med netværket for udveksling af budgetinformation;
17. mener, at Kommissionen må skaffe sig redskaber til at forbedre budgetoverslagene og i højere grad udnytte budgetnetværket for at forebygge, at der gang på gang opstår store budgetoverskud;
18. er overbevist om, at de forvaltningsmetoder, der skal anvendes af det EU, vi kender i dag, og af fremtidens udvidede EU, fortsat skal baseres på decentraliseringsprincippet, hvilket kræver, at de forskellige nationale administrationers forvaltningskapacitet er sammenlignelig og lige effektiv, således som det kræves i de nye bestemmelser om strukturfondene (forordning (EF) 1260/1999), som trådte i kraft i 2000, og som også indebærer en afklaring af de roller, der skal varetages af henholdsvis Kommissionen, medlemsstaterne og de forskellige parter, som nævnes i forordningens artikel 8; mener imidlertid, at det kan være nødvendigt med større indgreb fra Kommissionens side, hvor en budgetaktion involverer flere medlemsstater i flere transaktioner under den fælles landbrugspolitik; insisterer på, at succesen af den decentraliserede forvaltning af Sapard- og Ispa-programmerne i kandidatlandene og aktiviteten i deres nationale forvaltninger vil afhænge af EU's engagement i at støtte disse lande i at forbedre deres administrative kapacitet; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sin oplysningsindsats (gennem partnerskaber med ansøgerlandene) og sine informationstiltag (som f.eks. rundbordsdiskussioner med de ansvarlige organer i medlemsstaterne);
Procedurer for forvaltning af kontrakter og fællesskabsstøtte
19. anmoder Revisionsretten om at vurdere, hvor vidt procedurerne for forvaltning af kontrakter, der betales af fællesskabsbevillinger (udbud, tildeling af kontrakter), overholder principperne om gennemskuelighed, hvad angår målsætningerne, udvælgelseskomitéernes sammensætning, udvælgelsen af kandidater, overholdelsen af gældende procedurer og begrundelserne for afgørelser, og ønsker især at få besvaret nogle spørgsmål vedrørende procedurerne for indkaldelse af bud inden for forskningssektoren; konstaterer, at Revisionsretten i sin årsberetning har draget positive konklusioner, hvad angår de udbudsprocedurer, institutionerne følger ved køb af tjenesteydelser, leverancer og bygge- og anlægsarbejde, og understreger nødvendigheden af i større udstrækning at anvende langfristede miljø- og samfundsmæssige kriterier i udvælgelsesprocedurerne; anmoder især Revisionsretten om at vurdere gennemskueligheden af Kommissionens eksisterende ordninger, hvad angår ekstern støtte, som f.eks. opstilling af et antal korte lister ud fra den antagelse, at det altid er mest effektivt at lade de samme virksomheder anvende fællesskabstilskud på indtil € 200.000 i alle dele af verden;
20. opfordrer Kommissionen til altid at anvende den mest hensigtsmæssige procedure dels i betragtning af de problemer, der er involveret for ansøgerne, herunder især i forbindelse med forskningsprojekter, dels i betragtning af omkostningerne; understreger imidlertid, at forskning er et højrisikoområde og kræver meget intensiv kontrol;
21. anmoder Kommissionen om i forbindelse med udvælgelsesproceduren for Media- og Media Plus-forslagene at forklare, hvilke former for faglige bistandskontorer, der udfører det forberedende arbejde, på grundlag af hvilket Kommissionen foretager den endelige udvælgelse af støttemodtagerne og vedtager, hvilken støtte der skal ydes (jf. Rådets afgørelse 2000/821/EF(12)); anmoder Kommissionen om at oplyse, hvordan den geografiske fordeling af støttemodtagerne i forbindelse med disse programmer så ud i 2000;
22. mener, hvad angår den nuværende ordning, hvor bevillinger til fællesskabsstøtte øremærkes til bestemte organisationer, som det sker under artikel A-302, at en metode med både at øremærke bevillinger og indkalde forslag er utilfredsstillende, og opfordrer Kommissionen til at forelægge budgetmyndigheden forslag til en mere gennemskuelig ordning, der også kan bidrage til at undgå den permanente usikkerhed, der hænger over nogle institutter, uden at skabe en situation, hvor organisationernes overlevelse afhænger af fællesskabsmidler; konstaterer, at aktivitetsbaseret budgettering måske kan bidrage til at få afskaffet den nuværende ordning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at nye organisationer, der ønsker at søge om tilskud, ikke udelukkes fra at gøre det; anmoder Kommissionen om at samarbejde med OLAF og Revisionsretten om revisionen af foreninger og centre, der næsten udelukkende finansieres over EU-budgettet;
23. konstaterer, at der i regnskabsåret 2000 blev øremærket € 800.000 under konto A-3040 til Det Europæiske Indvandrerforums driftsudgifter og arbejdsprogram; konstaterer, at OLAF har indledt en undersøgelse på baggrund af påstande om svig og forvaltningsfejl inden for dette organ, samt at OLAF henviste sagen til de belgiske retsmyndigheder i juni 2001; forventer at blive fuldt informeret om de belgiske myndigheders konklusioner; anmoder Kommissionen om at sikre, at dette og andre organer, der finansieres ved hjælp af fællesskabstilskud fra afsnit A-3, rent faktisk opfylder deres målsætninger;
Procedurernes og lovgivningens kompleksitet
24. er enig med Revisionsretten i, at fællesskabsreglerne i de fleste tilfælde er for komplekse, hvilket skaber problemer for støttemodtagerne, og anmoder Kommissionen om at foretage en løbende vurdering af, hvor effektivt de forskellige reguleringsinstrumenter bidrager til opfyldelse af de mål, der er fastlagt i traktaten eller på anden måde godkendt af EU-institutionerne;
25. bemærker, at Kommissionen i de nye strukturfondsbestemmelser (forordning (EF) nr. 1260/1999) har givet udtryk for, at den agter at forenkle reglerne; håber, at dette bekræftes i regnskabsåret 2001, men beklager, at den forsinkede programmering i 2000 har medført en underudnyttelse af strukturfondene (som igen var en af hovedårsagerne til budgetoverskuddet); påpeger, at de samme problemer opstod i det første år af den foregående programmeringsperiode (1994); sætter også spørgsmålstegn ved, om det nuværende system er det bedste til planlægning af de fremtidige strukturforanstaltninger efter 2006; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rationalisere og forenkle procedurerne for gennemførelse af strukturforanstaltninger for at forebygge, at de samme problemer opstår igen i forbindelse med nye programmer;
26. mener, at den manglende vedtagelse af fællesskabsinitiativprogrammer i 2000 skyldes den sene vedtagelse af rådsforordninger, den overdrevent lange tid, der gik med Kommissionens udarbejdelse og offentliggørelse af brugervejledningen og den tid, det har taget andre institutioner at afgive udtalelse, samt den forsinkede reaktion fra medlemsstaternes side;
27. er utilfreds med, at overførsler, fremførsler og genopførelse på budgettet som følge af disse forsinkelser snarere var reglen end undtagelsen; gentager sin kritik af overførsel 40/2000, der indebar en nedskæring på € 164 mio., og af genopførelsen på budgettet, der medførte en yderligere nedskæring på € 30 mio. i bevillingerne til nyskabende foranstaltninger;
28. er navnlig foruroliget over de eklatante forsinkelser i forbindelse med opstarten af fællesskabsinitiativet Equal og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde bistand i forbindelse med etableringen af udviklingspartnerskaber og transnationale forbindelser;
29. konstaterer også, at reglernes kompleksitet og overlapningen mellem foranstaltninger under de forskellige fonde og fællesskabspolitikker kan resultere i manglende konsekvens, hvilket kan mindske fondenes og programmernes effektivitet, således som det kritiseres af Revisionsretten i særberetningerne 1/2001(13) og 12/2001(14) og i årsberetningen (punkt 3.121);
30. kommer til den samme konklusion med hensyn til Sapard- og Ispa-forordningerne, hvis kompleksitet blev undervurderet af Kommissionen og udgør en reel udfordring for kandidatlandene; anerkender også Kommissionens bestræbelser, hvad angår "institution building" inden for Sapard-systemet og bedre intern koordinering af programmerne for førtiltrædelsesstøtte, men beklager, at kun halvdelen af ansøgerlandene vil blive i stand til at realisere programmerne senest i 2002;
31. opfordrer Kommissionen til at gøre det til en af sine prioriteter at sikre, at procedurerne forenkles, og at der fastsættes klare regler og målsætninger, der er gennemskuelige og forståelige for borgerne; opfordrer Kommissionen til at gøre forenkling af lovbestemmelser, regler og procedurer til en fast bestanddel af midtvejsrevisionen af landbrugs- og strukturpolitikkerne; erkender imidlertid, at Kommissionen vil få problemer med at nå dette mål, specielt hvad angår vedtagelsen af regler for gennemførelsen af visse programmer, som f.eks. kontrolprocedurerne for strukturfondene, hvor "komitologiproceduren" finder anvendelse; konstaterer, at det som oftest er disse udvalg, der repræsenterer medlemsstaternes administrative interesser, der bidrager til reglernes kompleksitet;
32. påpeger, at det under den næste dechargeprocedure omhyggeligt vil undersøge, i hvilket omfang Kommissionen behørigt har overholdt de politiske prioriteringer og budgetmæssige retningslinjer, som Europa-Parlamentet har fastsat, og opfyldt de løfter, den har givet i sine svar på Revisionsrettens kritik (punkt 3.122 i Revisionsrettens årsberetning);
Kontrollen
33. konstaterer, at det forhold, at reglerne er så komplekse, i sig selv vanskeliggør en effektiv kontrol;
34. opfordrer Kommissionen til at lade betydeligt flere "sunset clauses" og detaljerede erhvervskonsekvensevalueringer indgå i lovgivningen;
35. konstaterer, at kontrolsystemet er behæftet med svagheder, såsom:
a)
Kommissionens kontrol er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende (f.eks. blev der i den dom, Retten i Første Instans afsagde den 10. maj 2001 i sagen om de tyrkiske fjernsynsapparater, peget på de alvorlige mangler i Kommissionens kontrol med anvendelsen af associeringsaftalen EU-Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil);
b)
medlemsstaternes kontrol er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende med hensyn til landbrugsudgifterne (eksportrestitutioner) og strukturforanstaltninger (anvendelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2064/97(15) om detaljerede ordninger for medlemmernes finanskontrol af aktioner, der medfinansieres af struturfondene;
36. er foruroliget over, at Revisionsretten har fundet ud af (Revisionsrettens særberetning 10/2001(16)), at anvendelsen af forordning (EF) nr. 2064/97 gav problemer både for Kommissionen og for medlemsstaterne på grund af utilstrækkelig koordinering mellem de ansvarlige generaldirektorater i Kommissionen og organerne i medlemsstaterne, der ikke havde kendskab til revisionsvejledningen, som Kommissionen forelagde for sent;
37. kræver på baggrund heraf, at hver medlemsstat udpeger et bestemt nationalt ministerium som ansvarlig instans i forbindelse med overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelse af den kontrolkvote på 5%, der er fastlagt for hvert enkelt strukturfondsprogram i forordning (EF) nr. 2064/97 og (EF) nr. 438/2001(17); kræver desuden, at der træffes foranstaltninger til at sikre ensartet koordinering af kontrollerne i medlemsstater med selvstændige regionale myndigheder; mener, at denne koordinering bedst kan varetages af de eksisterende koordineringsinstanser, og at disse instanser også kan tjene som basis såvel for udveksling af information regionerne imellem som for koordinering og videreformidling til Kommissionen af al information;
38. opfordrer i betragtning af konklusionerne i Revisionsrettens særberetning 10/2001 indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre den finansielle kontrol med strukturfondene; kræver navnlig
–
en forøgelse af ressourcerne i de tjenestegrene, der er ansvarlige for finanskontrol
–
en intensivering af kontrollen på stedet
–
en forbedret koordinering både på medlemsstats- og på kommissionsplan, og
–
indførelse af ensartede procedurer for behandling af uregelmæssigheder og udveksling af information herom.
39. anmoder Revisionsretten om at vurdere, hvad de samlede omkostninger til intern og ekstern kontrol med fællesskabsmidler for øjeblikket beløber sig til, og i den forbindelse skelne mellem omkostningerne for EU-budgettet og for de nationale budgetter og sætte omkostningerne til de forskellige former for kontrol inden for de enkelte udgiftssektorer i relation til de beløb, der er involveret i de registrerede tilfælde af svig og uregelmæssigheder og de foretagne inddrivelser inden for hvert enkelt kapitel;
40. mener, at Kommissionen burde interessere sig for at sikre, at kontrollen er omkostningseffektiv, og noterer sig i den forbindelse Kommissionens interne reformer, hvad angår generaldirektørernes "forvaltningserklæring", som skal være bindende, og indførelsen af Kommissionens interne revisionssystem; mener, at disse ændringers konsekvenser for effektiviteten af kontrollen bør vurderes under de kommende dechargeprocedurer;
41. opfordrer Kommissionen til at søge at finde den rette balance mellem omkostningerne til kontroller og fordelene ved det reducerede fejlniveau som følge af sådanne kontroller;
42. mener, at Det Europæiske Genopbygningsagenturs vellykkede forvaltning skyldes, at transaktionerne er så tæt på modtagerne, at der fokuseres på et mindre antal sektorer, og at der anvendes den samme struktur til udvælgelse og evaluering af projekter, samt i vid udstrækning at den forudgående kontrol blev gennemført af agenturets interne finansinstanser, hvilket muliggjorde en hurtig gennemførelse af aktionerne; konstaterer, at Kommissionens ændrede forslag til en ny finansforordning (KOM(2001) 691) indeholder bestemmelser om decentralisering af forudgående finanskontrol i alle afdelinger i Kommissionen; opfordrer Rådet til at fremskynde sin behandling af Kommissionens ændrede forslag;
43. anbefaler desuden, at Kommissionen tager yderligere skridt til at etablere et godt institutionelt samarbejde med Revisionsretten og dens revisionsorganer, men også med medlemsstaterne og deres nationale revisionsorganer; ønsker at blive underrettet om eventuelle fremskridt;
44. mener, at en koordinering af planlægningskontrollen ville gøre det muligt at forebygge unødigt dobbeltarbejde og at sikre en bedre fordeling mellem intern og ekstern kontrol, mellem systemrevision og projektkontrol, på baggrund af de risici og de midler, der er involveret;
45. henviser til, at den metode, Revisionsretten anvender, ikke gør det muligt at anføre en fejlkvote for hver enkelt sektor af fællesskabsudgifter, og er enig i, at det bør tilstræbes, at revisionserklæringen indeholder disse oplysninger, hvilket Budgetkontroludvalget har krævet ved flere lejligheder, idet der sondres mellem svig og fejl og tages hensyn til forskelle i den indbyggede risiko i de forskellige sektorer og til Kommissionens korrektioner, herunder sammenligninger fra det ene år til det andet, således at dette instrument bliver nyttigt ikke blot for dechargemyndigheden, men også for Kommissionen, der snarest muligt bør opnå en positiv revisionserklæring; anser det dog ikke for sandsynligt, at Revisionsretten med de nuværende metoder inden for den nærmeste fremtid vil blive i stand til at afgive en positiv revisionserklæring til Kommissionen,
46. sætter spørgsmålstegn ved nytteværdien af den samlede revisionserklæring for 2000, så længe tallene ikke oplyses; konstaterer, at Revisionsretten i de seneste år ikke har offentliggjort kvoterne for substansfejl og formelle fejl; henviser til, at kommissionsmedlemmet med ansvar for landbrugssektoren under en høring i Budgetkontroludvalget den 7. februar 2001 fremlagde tallene for perioden 1995-1999, og anmoder Revisionsretten og Kommissionen om at fremlægge tallene for 2000;
47. opfordrer Revisionsretten til at offentliggøre en revisionserklæring og en fejlkvote for hvert enkelt generaldirektorat for at kaste lys over problemområder og i højere grad drage Kommissionen og medlemsstaterne til ansvar;
48. konstaterer, at kontrol- og revisionsarbejde i forbindelse med EU-budgettet er karakteriseret ved et stort antal revisorer og revisionstjenester, som hver især aflægger besøg på stedet og udarbejder rapporter stort set uafhængigt, men ofte på grundlag af forskellige standarder; anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport om mulighederne for at indføre én enkelt revisionsmodel i forbindelse med EU-budgettet, hvor hvert enkelt kontrolniveau er baseret på det foregående, således at man kan reducere byrden for den reviderede og øge kvaliteten af revisionsarbejdet uden at undergrave de pågældende revisionsorganers uafhængighed; anmoder Revisionsretten om også at udarbejde en udtalelse om dette spørgsmål; anmoder ligeledes Kommissionen om at undersøge, i hvilket omfang kontrol og især kontrol på stedet kan tilrettelægges mere rationelt;
49. anmoder i forlængelse af punkt 22 i beslutning af 17. maj 2001(18), der drejer sig om forfalskning af olivenolie, punkt 9, nr. iii) i beslutning af 4. april 2001(19), der drejer sig om forfalskning af mælkeprodukter, og af Revisionsrettens særberetning 7/2001 vedrørende eksportrestitutioner(20) Kommissionen om at aflægge beretning til Parlamentet om situationen med hensyn til forfalskning af landbrugsvarer med direkte eller indirekte konsekvenser for fællesskabsbudgettet, og i den forbindelse komme ind på de gældende bestemmelser, den minimale fysiske analyseindsats i de enkelte sektorer, de tekniske metoder til påvisning af forfalskning og planlagte fremtidige aktioner fra Kommissionens side til forbedring af situationen;
Egne indtægter
50. konstaterer, at der er en tendens til, at man i højere grad forlader sig på BNI-baserede bidrag til fællesskabsbudgettet, hvilket formindsker de traditionelle egne indtægters betydning; bemærker, at dette til dels skyldes nedgangen i den tredje indtægt (moms) og Fællesskabets internationale forpligtelser til at nedsætte toldsatserne; påpeger imidlertid, at det er vanskeligt at udarbejde nøjagtige indtægtsprognoser, hvis man hovedsageligt baserer sig på BNI-velstanden i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvad de sandsynlige konsekvenser vil være efter udvidelsen;
51. konstaterer med bekymring, at såvel Revisionsretten som Kommissionen er bange for, at momssystemet er alvorligt påvirket af svig, selv om dette ikke nødvendigvis fører til tab for fællesskabsbudgettet; påpeger, at medlemsstaterne i 2000 konstaterede svig og uregelmæssigheder for € 534 mio., svarende til 3,5% af de egne indtægter i det pågældende år, der dog hovedsagelig kan henføres til sagen med newzealandsk smør i Det Forenede Kongerige, som tegner sig for halvdelen af det samlede beløb; konstaterer, at Grækenland var det eneste land, der ikke gav Kommissionen meddelelse om uregelmæssigheder, der var opdaget i det pågældende år i forbindelse med de egne indtægter, og spørger sig selv, om dette skyldes 100% rene papirer eller for sen fremsendelse af data, eller at uregelmæssighederne simpelthen ikke blev opdaget;
52. henviser til den kritik fra Revisionsretten, der går på, at inddrivelsen i medlemsstaterne hverken er effektiv eller udføres ensartet, hvilket tyder på uvilje mod eller vanskeligheder med at tage fat på problemet; noterer sig i denne forbindelse, at OLAF indledte 120 sager om mistanke om svig i forbindelse med opkrævningen af egne indtæger i 2000 til et samlet beløb på € 608,7 mio.; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge de nødvendige forslag til ændring af Kommissionens beslutning 97/245/EF(21), Euratom om oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på at skabe ens rapporteringsstandarder i alle medlemsstaterne;
II. henviser til, at medlemsstaterne nu har ratificeret den nye afgørelse om egne indtægter, hvor opkrævningsomkostningerne hæves fra 10% til 25%; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at dette fører til, at der slås hårdt ned på toldsvig, og at der opdages en større del af uregelmæssighederne i forbindelse med de egne indtægter, end det hidtil har været tilfældet;
Lovlighed, bekæmpelse af svig og beskyttelse af finansielle interesser
54. erkender, at det nuværende system til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og forebyggelse af svig må forbedres;
55. henviser til, at det påhviler Kommissionen at anvende de samme standarder og regler til bekæmpelse af svig og andre uregelmæssigheder inden for alle Fællesskabets udgiftssektorer, hvis den skal leve op til ånden i EF-traktatens artikel 280 og sikre et ensartet niveau for beskyttelse af Fællesskabet finansielle interesser;
56. mener, at nogle fælles politikker i sig selv fremmer svig, navnlig når der fastsættes vejledende priser og anvendes eksportrestitutioner til at støtte eksporten af overskudsproduktion, først og fremmest af mejeriprodukter, sukker, korn og oksekød;
57. henviser til, at et af de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik i henhold til traktaten er at sikre "landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard", og at dette mål gør det meget vigtigt, at Kommissionen omhyggeligt overvåger, hvordan budgettet for den fælles landbrugspolitik fordeles mellem landbrugere og andre modtagere;
58. henviser til, at de bestemmelser om gennemsigtighed, der kræver, at Kommissionen oplyser navene på de endelige støttemodtagere inden for områder som f.eks. forskning og teknologi eller Samhørighedsfonden, også bør anvendes på andre budgetposter og især på den fælles landbrugspolitik;
Eksportrestitutioner
– konstaterer, at udgifterne til eksportrestitutioner steg fra € 5.695 mio. i 1980 (50,3% af budgettet for EUGFL, Garantisektionen)(22) til € 10.159 mio. i 1993 (29% af budgettet for EUGFL, Garantisektionen), hvorefter de faldt til € 5.646 mio. (14% af budgettet for EUGFL, Garantisektionen) i 2000(23); konstaterer imidlertid, at disse tal skal ses i forhold til udviklingen i dollarkursen;
–
konstaterer, at ordningen med eksportrestitutioner stadig er af stor betydning for den fælles landbrugspolitik og har en betydelig - om end ikke helt klar - indflydelse på landbrugs- og fødevaremarkederne i EU og markederne i tredjelande;
–
konstaterer, at afskaffelsen af ordningen med eksportrestitutioner ifølge Kommissionen er afhængig af de kommende WTO-forhandlinger; opfordrer indtrængende Kommissionen til indtil da virkelig at bestræbe sig på at forenkle lovgivningen og procedurerne for at skabe større gennemskuelighed;
–
konstaterer, at Revisionsretten siden 1990 har udarbejdet ikke mindre end otte særberetninger, der direkte eller indirekte omhandler kontrollen med eksportrestitutionerne, hvilket viser, at Revisionsretten betragter dette som en sektor, der bør iagttages meget omhyggeligt, og gør opmærksom på, at Revisionsretten i sin særberetning 2/1990 fastslog, at "ordningen med eksportrestitutioner er forbundet med store risici" som følge af, "at den gældende lovgivning er kompliceret, og at der kan være betydelige beløb involveret i hver enkelt transaktion" (punkt 3.5);
–
beklager, at Kommissionen på mange punkter ikke har fulgt Revisionsrettens tidligere anbefalinger med hensyn til fysisk kontrol med landbrugsprodukter, for hvilke der ydes eksportrestitutioner (punkt 2.104 i Revisionsrettens årsberetning for 2000);
–
opfordrer i lyset af de mange og alvorlige tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder, som Revisionsretten har påpeget i sin særberetning nr. 7/2001, Kommissionen til at undersøge et eventuelt behov for styrkelse af forordning (EØF) nr. 4045/89(24) og (EØF) nr. 386/90(25);
–
henviser til den holdning, det gav udtryk for i betænkningen af 13. november 2001(26) om beskyttelse af dyr under transport, for så vidt angår de gentagene overtrædelser af direktiverne om dyrevelfærd under transport og medlemsstaternes utilstrækkelige kontrolpolitik, kræver, at Kommissionen foretager systematisk kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen om dyrevelfærd i medlemsstaterne og anmoder om en snarlig udfasning af eksportrestitutioner i forbindelse med levende slagtedyr;
–
opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med eksportrestitutioner at anvende den samme gennemskuelighedspolitik, som allerede føres på andre områder som f.eks. forskning og teknologi, og i elektronisk form offentliggøre navnene på alle de virksomheder, der nyder godt af denne ordning, og beløbene;
–
opfordrer i tråd med ovennævnte betragtninger og punkt 24 i denne beslutning Kommissionen til at gennemføre en overordnet bedømmelse af alternative instrumenter til eksportrestitutioner, som på en mere effektiv måde kan opfylde de politiske målsætninger, der er opstillet i traktaten, samtidig med at EU's forpligtelser i henhold til WTO-arrangementerne opfyldes;
–
glæder sig over, at Kommissionen i forlængelse af Revisionsrettens særberetning 7/2001 og drøftelser i Budgetkontroludvalget om denne beretning som led i 2000-dechargeproceduren har forelagt en handlingsplan, der tager sigte på:
1)
inden udgangen af første halvår 2002 at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(27) efter følgende retningslinjer:
a)
når en godkendelse fratages et kontrol- og overvågningsselskab, gælder fratagelsen for de øvrige selskaber i samme gruppe i samtlige medlemsstater, indtil de nødvendige undersøgelser er foretaget i hvert enkelt selskab
b)
medlemsstaterne skal indføre effektive bøder i tilfælde af, at kontrol- og overvågningsselskaberne udsteder utilstrækkelig dokumentation for ankomsten
c)
bestemmelserne i Kommissionens arbejdsdokument VI/2705 af 26.10.1999 om reglerne for godkendelse af kontrolorganer skal indarbejdes i den horisontale forordning
d)
medlemsstaternes ambassader skal overholde reglerne for udstedelse af lossebeviser
e)
lofterne i de minimis-bestemmelserne, ifølge hvilke betalingsfordringer vedrørende mindre restitutionsbeløb kan undtages fra kravet om forelæggelse af ankomstbeviser, fordobles;
2)
at inføre revisionsbesøg hos de største kontrol- og overvågningsselskaber i forbindelse med undersøgelserne vedrørende differentierede restitutioner inden udgangen af 2002
3)
at udarbejde et katalog over toldformularer og stempelmærker, der anvendes i en række tredjelande, inden for det næste halvandet år
4)
at aflægge besøg hos transportselskaber med henblik på at vurdere mulighederne for at benytte databaser med oplysninger om containerbevægelser til kontrolformål inden udgangen af 2002
-
har følgende kommentarer til handlingsplanen:
ad 1 b) mener, at Kommissionen må indføre bøderne, og gennem systematisk kontrol sikre, at medlemsstaterne anvender dem;
ad 1e) er enig i, at Kommissionen, som situationen ser ud for øjeblikket, kun til dels har fulgt Revisionsrettens anbefaling om, at der kun bør kræves ankomstbeviser i tvivlstilfælde eller i forbindelse med eksport til højrisikodestinationer; er ikke desto mindre af den opfattelse, at Kommissionen bør gøre en alvorlig indsats for at finde metoder til at forbedre det nuværende system, der helt klart er utilfredsstillende;
ad 3) ville gerne have flere oplysninger om denne foranstaltning, herunder en costbenefitanalyse, der tager højde for nødvendigheden af, at et sådant katalog ajourføres løbende;
-
beklager, at der i handlingsplanen ikke er taget højde for følgende anbefalinger fra Revisionsretten:
anbefalingen af, at transportdokumenter og fakturaer skal forelægges for de betalende instanser i alle tilfælde, hvor fordringerne overstiger de minimis-loftet
anbefalingen af, at den efterfølgende kontrol med overgangen til fri omsætning intensiveres
anbefalingen af, der ikke udbetales restitutioner for produkter, for hvilke der gælder reducerede importafgiftssatser i tredjelande, hvor dette kan udløse en lavine;
59. opfordrer Kommissionen til at sikre, at beregningen af restitutionssatserne for kartoffel- og kornstivelse følger forudsigelige og gennemskuelige kriterier, som anbefalet i punkt 40, litra a) i Revisionsrettens særberetning 8/2001;
60. noterer sig alle de skridt, som Kommissionen har bebudet i sit svar på Budgetkontroludvalgets spørgeskema, med henblik på offentliggørelse af data om koncentrationen af midler fra den fælles landbrugspolitik pr. landmand og pr. arbejdsenhed og opfordrer Kommissionen til at begynde med at fremlægge disse data så hurtigt som muligt;
61. noterer sig, at den nylige reform af sektoren for frisk frugt og grøntsager har koncentreret fællesskabsmidlerne i mere udviklede lande og regioner, jf. punkt 2.145 i Revisionsrettens årsberetning;
62. konstaterer, at der i visse bestemmelser hverken indgår kontrolmekanismer eller bøder, hvilket kan virke befordrende for svig eller ligefrem kan indebære sundhedsmæssige risici;
63. kræver, at der f.eks. i forbindelse med den fælles markedsordning for fåre- og gedekød indføres et obligatorisk elektronisk identifikationssystem for dyr for at gøre det muligt at indhente og kontrollere oplysninger om præmier;
64. kræver, hvad angår mælkekvoteordningen, en harmoniseret anvendelse af reglerne om bøder til mælkeproducenter ved manglende overholdelse af mælkekvoterne, der 17 år efter deres indførelse stadig ikke anvendes korrekt i alle medlemsstater (punkt 2.193 i Revisionsrettens årsberetning); beklager, at Italien har betalt superafgiften for overtrædelse af mælkekvoterne for sine landmænd , hvilket har forvredet konkurrencen i hele EU;
65. opfordrer, hvad angår medlemsstaternes anvendelse af BSE-lovgivningen (Revisionsrettens særberetning 14/2001) og foranstaltningerne vedrørende forebyggelse af mund- og klovsyge, til, at der indføres procedurer for anvendelse af finansielle korrektioner eller bøder i forbindelse med veterinære udgifter eller markedsrelaterede foranstaltninger finansieret af EU i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke overholder veterinærlovgivningen;
66. opfordrer Kommissionen til at overveje, om den ikke burde have udvidede beføjelser i nødsituationer, hvor der er tale om sundhedsmæssige risici for mennesker og dyr;
67. konstaterer, at nogle regler har haft uønskede virkninger, og at Kommissionen har reageret for sent på Revisionsrettens advarsler, og kan i den forbindelse nævne støtten til dyrkning af spindhør, som allerede i 1992(28) fik Revisionsretten til at anbefale Kommissionen at undlade at tilskynde yderligere til dyrkning af spindhør, eftersom der allerede på det tidspunkt var overskudsproduktion, som ikke kunne afsættes(29); beklager fremgangsmåden, og at det tog Kommissionen og medlemsstaterne så lang tid at reagere på situationen; konstaterer, at Rådet og Parlamentet i nogle tilfælde har obstrueret forslag fra Kommissionen om forbedring af lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik;
68. fordømmer regler, der afstedkommer en "jagt på præmier" med utilsigtede, skadelige virkninger for EU-budgettet; opfordrer endnu engang, ligesom det gjorde det i beslutning af 19. januar 2000 om decharge for regnskabsåret 1997(30), indtrængende til, at der foretages en systematisk opfølgning af Revisionsrettens anbefalinger;
69. anmoder Revisionsretten om at vurdere, i hvilken udstrækning præferenceordningerne også er kilde til uregelmæssigheder, der indvirker negativt på Fællesskabets ressourcer (jf. dommen i sagen om fjernsynsapparater fra Tyrkiet), og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle alternativer til det nuværende system;
70. beklager handlen med forfalsket smør, der var organiseret af professionelle svindlere, og kunne have medført sundhedsmæssige risici, og som har påført budgettet et betydeligt tab; kræver, at svindlerne og de involverede europæiske virksomheder idømmes passende bøder, og at alle oplysninger om denne sag hurtigst muligt fremsendes til Europa-Parlamentet; beklager, at Kommissionen ikke har advaret forbrugerne mod mulige sundhedsrisici, efter at sagen blev almindelig kendt i juli 2000; forventer, at Kommissionen for fremtiden lader hensynet til folkesundheden gå forud for alle andre undersøgelser; bemærker, at der, næsten to år efter at OLAF offentliggjorde skandalen, ikke er foretaget nogen form for finansielle korrektioner fra EU's side over for de ansvarlige firmaer, der er involveret i denne sag, hvilket står i skarp modsætning til, hvad der sker i forbindelse med alle andre meget mindre alvorlige overtrædelser (som f.eks. at producere mælk ud over den tildelte mælkekvote);
–
mener, at den nuværende situation er i strid med principperne om lige beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at kriminelle overtrædelser ikke behandles mere favorabelt end administrative overtrædelser;
–
opfordrer Kommissionen til at følge denne sag nøje og aflægge beretning til Europa-Parlamentet om enhver udvikling af betydning;
71. konstaterer, at ansvaret for afsløring af tilfælde af uregelmæssigheder og svig ligger hos medlemsstaterne (som har pligt til at indberette dem til Kommissionen), Kommissionens afdelinger, OLAF og Revisionsretten, men at medlemsstaterne, således som det understreges i Revisionsrettens særberetning 10/2001, på ingen måde opfylder deres forpligtelse til at indberette alle uregelmæssigheder i forbindelse med strukturfondene, og at de reelle tal sandsynligvis er langt større;
72. opfordrer Kommissionen til at evaluere og revidere den eksisterende ordning for import fra tredjelande - til priser under EU's - af landbrugsvarer, som forarbejdes i EU og reeksporteres til tredjelande;
73. kræver, at medlemsstaterne, herunder de regionale administrationer, i højere grad gøres opmærksom på foranstaltninger til bekæmpelse af uregelmæssigheder i betragtning af, at skødesløs eller ukorrekt omgang med bevillinger fra EU-budgettet navnlig i forbindelse med strukturforanstaltninger afspejler sig i tilsvarende skødesløs omgang med bevillinger, der hidrører fra medfinansiering over de nationale budgetter;
74. opfordrer Kommissionen til rent faktisk at anvende finansielle korrektioner i medfør af forordning (EF) nr. 448/2001(31) i forbindelse med strukturforanstaltninger, hvor der forekommer uregelmæssigheder;
75. mærker sig de tal, Kommissionen på Parlamentets opfordring har fremsendt vedrørende antallet af uregelmæssigheder pr. medlemsstat og tilbagesøgte beløb i forbindelse med strukturfondene, efter at Kommissionens forordning (EØF) nr. 1681/94(32) trådte i kraft, samt de betydelige beløb, som visse medlemsstater (Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Tyskland) skylder; vil gerne orienteres om årsagerne til det lave tilbagesøgningsbeløb for disse lande;
Korrektioner
76. anbefaler, hvad angår afslutningen af regnskaberne (EUGFL), endnu engang (jf. ovennævnte beslutning af 4. april 2001 decharge for regnskabsåret 1999), at proceduren forbedres, især igennem øgede finansielle korrektioner over for medlemsstaterne ved gentagne tilfælde af svagheder i kontrolsystemerne, herunder forsinkelser i forbindelse med indførelsen af det integrerede system for forvaltning og kontrol (IACS), og igennem forlængelse af fristen for overensstemmelseserklæringer fra 24 til 36 måneder, som allerede foreslået i ovennævnte beslutning om decharge 1999; anmoder Kommissionen om at forelægge de nødvendige forslag;
77. anmoder Kommissionen om inden den næste dechargeprocedure at fremsætte forslag med henblik på at sikre, at der kan idømmes passende straffe (f.eks. i form af reducerede forskud eller finansielle korrektioner) for den manglende opfyldelse af kriterierne, som medlemsstaternes betalende instanser gør sig skyld i;
78. spørger igen sig selv, om det nuværende system med finansielle korrektioner er tilstrækkeligt til at tilskynde medlemsstaterne til at bekæmpe svig og uregelmæssigheder; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at stille forslag til en forenkling af overtrædelsesproceduren, som giver medlemsstaterne mulighed for at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, efter at Domstolen har afsagt dom, hvis de efter Kommissionens opfattelse har undladt at overholde en forpligtelse i henhold til traktaten (artikel 228);
79. opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet bedre underrettet om fremskridt hen imod en mere effektiv forvaltning af tilbagesøgningen af uretmæssigt udbetalte beløb (aktion 96 i hvidbogen om den interne reform af Kommissionen); gentager sin beklagelse (jf. ovennævnte beslutning af 28. februar 2002) af, at Kommissionen ikke har fulgt Parlamentets henstilling og indført krav om, at tilbagesøgning skal indledes senest tre måneder efter modtagelse af oplysninger om uregelmæssigheder fra Revisionsretten;
80. glæder sig over Kommissionens retningslinjer om anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse med frafald af inddrivelse af tilgodehavender; påskønner, at der med retningslinjerne indføres klare og gennemskuelige procedurer for afskrivning af gæld i overensstemmelse med Parlamentets ønsker;
81. anmoder Kommissionen om, når den har truffet sin afgørelse, at underrette Parlamentet om grundlaget for beregningen af den finansielle korrektion, der skal finde anvendelse over for henholdsvis Nederlandene (i forbindelse med ESF) og Spanien (i forbindelse med hørsagen);
82. forventer, at Kommissionens beslutningsprocedurer i forbindelse med finansielle korrektioner bliver åbne og gennemskuelige; henviser til EF-traktatens artikel 213, i henhold til hvilken Kommissionens medlemmer "udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed" og "afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv"; henviser endvidere til adfærdskodeksen for medlemmerne af Kommissionen, hvori det hedder, at eliminering af enhver risiko for interessekonflikter vil hjælpe medlemmerne til at sikre deres uafhængighed; påpeger, at det i henhold til adfærdskodeksen i givet fald påhviler medlemmernes kabinetter at fungere som kontaktled mellem kommissionsmedlemmerne og de afdelinger, de er ansvarlige for, uden dog at gribe ind i forvaltningen af de pågældende afdelinger; forventer af Kommissionens medlemmer og deres respektive kabinetter, at de fortsat overholder disse regler; minder Kommissionen om, at den har forpligtet sig til på Parlamentets opfordring at aflægge detaljeret beretning om eventuelle konkrete finansielle korrektioner og om de procedurer, der er fulgt;
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
83. konstaterer, at OLAF's virksomhed, som nævnt i årsberetningen fra OLAF-Overvågningsudvalget (kapitel III, punkt 3.2), var underlagt visse begrænsninger, da kontoret ikke var i stand til at fremskaffe præcise oplysninger om, hvad de ansvarlige nationale myndigheder havde foretaget sig i de forskellige sager, og om, hvorvidt der var idømt administrative eller strafferetlige bøder eller foretaget tilbagesøgning af beløb; konstaterer også, at kontoret havde begrænsede muligheder (f.eks. på momsområdet, hvor Revisionsretten i punkt 1.90 i sin årsberetning konstaterer, at "en anden faktor, der kan øge risikoen for svig, er manglen på et klart retsgrundlag for en international koordination af momsundersøgelserne varetaget af OLAF/Kommissionen");
84. er foruroliget over, at det i overvågningsudvalgets beretning (kapitel IV, punkt 3.1.1) konkluderes, at OLAF kun i meget få tilfælde har sendt rapporter eller oplysninger til de ansvarlige nationale retsinstanser, selv om der i en stor del af OLAF-sagerne er kriminelle elementer involveret;
85. anmoder om at blive underrettet om OLAF's præcise rolle i forbindelse med lovgivningen om forebyggelse af svig;
86. er alvorligt bekymret over den måde, hvorpå artikel 7 i forordning (EF) nr. 1073/1999(33) om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for øjeblikket anvendes, når det drejer sig om udveksling af informationer mellem EU-organer og -institutioner;
87. anser det for absolut nødvendigt, at ændringen af den ovennævnte forordning løser problemet med de nationale myndigheders "anerkendelse" af OLAF's undersøgelser, og med opfølgningen heraf;
88. beklager, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (jf. KOM(2000) 608) ikke blev behandlet på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000; glæder sig meget over den grønbog, der blev forelagt i december 2001 (KOM(2001) 715) efter gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentets side, og mener, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er af afgørende betydning for den effektive bekæmpelse af svig i forbindelse med EU-budgettet; kræver, at spørgsmålet om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed inddrages i konventets arbejde, således at dette organ kan forankres i traktaten i god tid inden udvidelsen;
89. anmoder om at blive holdt fuldt og passende orienteret om udviklingen på områderne ulovlig handel med produkter fremstillet på basis af smør, Det Europæiske Indvandrerforum, ESF, Berlaymont, Aceal og Irela; beklager, at resultaterne af OLAF's interne undersøgelse vedrørende eventuelle disciplinære foranstaltninger i forbindelse med Irela endnu ikke foreligger;
Udvidelsen
90. mener, at bekæmpelse af svig og effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser må have højeste prioritet i kandidatlandene, og opfordrer Kommissionen til at gøre en særlig indsats for at sikre, at alle kandidatlande inden deres tiltrædelse har indført rigtige regnskabs-, revisions- og kontrolsystemer i overensstemmelse med EU's standarder inden for de områder, som nyder godt af EU's finansielle bistand og navnlig dér, hvor der foregår delt forvaltning af fællesskabsmidler; insisterer især på, at årlige situationsrapporter for de enkelte lande skal indeholde klare og detaljerede oplysninger om gennemførelse af den finansielle førtiltrædelsesstøtte, foranstaltninger, der er truffet for at overvåge den, og resultatet af revision og kontroller på stedet og om kapital 28 (finanskontrol); noterer sig i denne sammenhæng betydningen af en øget finansiel og faglig bistand fra EU for at forbedre kandidatlandenes administrative kapacitet;
91. konstaterer med stor bekymring, hvor begrænsede fremskridt der er sket hen imod datamatisering af ordningen for fællesskabsforsendelse, siden Parlamentets undersøgelsesudvalg aflagde sin beretning; forventer, at Kommissionen forelægger konkrete forslag til forbedringer som led i opfølgningen af dechargeproceduren for regnskabsåret 2000; anmoder om, at alle nødvendige foranstaltninger træffes, inden noget kandidatland optages i Den Europæiske Union, opfordrer Budgetkontroludvalget til hurtigst muligt at se på situationen og henviser til anbefalingen af 13. marts 1997 fra Undersøgelsesudvalget om Ordningen for Fællesskabsforsendelse;
Inddragelse af Parlamentet
92. pålægger sin formand allerede nu at forsvare Europa-Parlamentets rettigheder ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, såfremt Rådet i den nye finansforordning skulle medtage bestemmelser, der på nogen måde forbinder Parlamentets adgangsret til oplysninger i henhold til EF-traktatens artikel 276 med visse forbehold og dermed begrænser dets kontrolbeføjelser;
Udgiftssektorer Sektoren for retlige og indre anliggender (RIA)
93. a) anmoder Revisionsretten om, i den oversigt, den opstiller over foranstaltninger inden for interne politikker, udtrykkeligt at medtage afsnit B5-8 Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og ofre det den nødvendige opmærksomhed;
b)
konstaterer, at gennemførelsesgraden for 2000-budgettet for afsnit B5-8 Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er acceptabel, men heller ikke mere i betragtning af de objektive faktorer, der har forsinket gennemførelsen af visse aktioner og af, at der ikke opstod nødsituationer;
c)
er tilfreds med den store stigning i antallet af Kommissionens revisioner af kontrakter, der forvaltes af GD RIA;
d)
konstaterer, at de beløb, der skal inddrives eller nedskæres som følge af revisioner inden for området retlige og indre anliggender, udgør mere end 10% af den samlede værdi af de undersøgte kontrakter, mens gennemsnitssatsen for alle Kommissionens revisioner er 2%;
e)
anmoder Kommissionen om at intensivere sine bestræbelser, om nødvendigt gennem kontraktmæssige sanktioner, med henblik på at bekæmpe ukorrekt anvendelse af støtte og/eller angivelse af for store udgifter i forhold til de faktisk tal;
f)
bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i sin beretning om regnskabet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2000 konkluderer, at regnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige;
g)
anmoder de ansvarlige instanser i Overvågningscentrets forvaltning om at imødekomme Rettens specifikke bemærkninger, navnlig hvad angår:
-
den regnskabsmæssige forvaltning af anlægsaktiver og mængde- og værdifortegnelser
-
personaleakter: jobbeskrivelser, karrierekort, bedømmelse og information af personalet;
h)
bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i sin beretning om regnskabet for Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad for regnskabsåret 2000 konkluderer, at regnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige, hvilket er et bevis for de seriøse bestræbelser, Overvågningscentret har gjort i regnskabsåret 2000 for at forbedre sit interne kontrolsystem;
i)
anmoder de ansvarlige instanser i Overvågningscentrets forvaltning om at imødekomme Rettens specifikke bemærkninger, navnlig hvad angår:
–
den regnskabsmæssige forvaltning af anlægsaktiver, mængde- og værdifortegnelser og forvaltningen af indtægtsordrer
–
den systematiske tilnærmelse af data i budgetregnskabet og hovedregnskabet med henblik på en bedre opfølgning af den finansielle forvaltning i årets løb;
94. er af den opfattelse, at den lave gennemførelsesgrad for artikel B5-503 frem for alt var forårsaget af de strenge krav i opfordringen til at indgive forslag; er af den opfattelse, at transnationalitetskriteriet som forudsætning for støtteberettigelse generelt ikke må gå videre end et krav om et transnationalt partnerskab med partnere fra tre medlemsstater;
Agenturer
95. a) er af den opfattelse, at effektiv evaluering af agenturernes bevillingsbehov under budgetproceduren og kontrol af bevillingsgennemførelsen i forbindelse med dechargeproceduren kræver et snævert samarbejde mellem de involverede udvalg;
b)
bifalder i den forbindelse, at der i Budgetudvalget er udnævnt en fast ordfører for agenturer, og opfordrer til en revision af de eksisterende retningslinjer for samarbejdet mellem de udvalg, der er ansvarlige for de specialiserede agenturer;
c)
er af den opfattelse, at en revision af retningslinjerne bør være koncentreret om følgende aspekter:
–
sikring af passende kontrolmekanismer i fagudvalgene
–
sikring af gennemskuelighed i budgetproceduren
–
styrkelse af pligten til gensidig information
–
klarere kompetencefordeling mellem de involverede udvalg;
Daphne-programmet
96. anmoder Kommissionen om straks at udarbejde en evalueringsrapport om Daphne programmet, som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 293/2000/EF(34); forventer, at Kommissionen i sin rapport medtager resultaterne af evalueringerne og oplysninger om fællesskabsfinansiering inden for de forskellige indsatsområder, der er omfattet af programmet; opfordrer Kommissionen til især at redegøre for den lave udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne i regnskabsåret 2000;
Transeuropæiske transportnet
97. bemærker, at udnyttelsesgraden for budgetposter vedrørende transeuropæiske transportnet har været tilfredsstillende i 2000; anbefaler en yderligere nedskæring i antallet af projekter ved koncentration omkring projekter, hvor væsentlige flaskehalse i TEN-transportnettene fjernes, og hvor en europæisk værditilvækst umiddelbart kan sikres;
Samarbejde
98. a) konstaterer, at nedbringelse af fattigdommen er et hovedmål for Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, og at det for at nå dette mål er nødvendigt at tilpasse denne politik til de vilkår og tidsfrister, der vedtoges på FN's Millennium Summit;
b)
bemærker, at Kommissionen har hævet sine forbehold med hensyn til sektormålene, som indførtes i budgettet for 2002, og at den er begyndt at opfylde sine tilsagn vedrørende DAC-klassifikationssystemet (Komitéen for Udviklingsbistand);
c)
konstaterer imidlertid, at oplysningerne stadig er upræcise; har tillid til, at tallene i de kommende regnskabsår vil være fuldt pålidelige, og anmoder konkret om, at vilkår for og resultater af anvendelsen af sociale betingelser i forbindelse med strukturtilpasningsstøtten præciseres;
d)
påpeger, at oplysningerne om resultaterne af Fællesskabets deltagelse i HIPC-gældslempelsesinitiativet er meget sparsomme; anmoder Kommissionen om over for Den Afrikanske Udviklingsbank at insistere på, at forhandlingerne med de støtteberettigede lande fremskyndes; anmoder Kommissionen om præcisering af lande og resultater i forbindelse med gennemførelsen af dens bidrag til HIPC-strategien;
e)
beklager, at de midler, der ifølge Kommissionens foreløbige skøn for 2000 er anvendt til infrastruktur og sociale tjenester, er uacceptabelt små; minder om resultatet af budgetproceduren for regnskabsåret 2002, hvor Kommissionen forpligtede sig til at ændre denne situation i overensstemmelse med de fastlagte mål;
f)
understreger, at et system med gennemskuelige oplysninger i overensstemmelse med DAC-standarderne er et første skridt hen imod en mere resultatorienteret tilgang, og insisterer på, at indikatorer for udviklingsresultater i forhold til målene er en prioriteret opgave for Kommissionen; anmoder om, at Parlamentet underrettes og høres fuldt ud i forbindelse med denne udvikling;
g)
mener, at komplementaritet i forhold til medlemsstaternes udviklingspolitikker og samordning med andre donorer er af grundlæggende betydning for opnåelse af de anførte mål; anmoder i så henseende om, at Kommissionen under de kommende dechargeprocedurer forelægger Parlamentet konkrete oplysninger om de aktioner, der er gennemført sammen med andre donorer, og om resultaterne heraf;
h)
konstaterer forsinkelser i forvaltningen af projekter, som samfinansieres med ngo'er; anmoder Kommissionen om oplysning om forenklingen og harmoniseringen af procedurerne;
i)
noterer sig den fortsatte tendens til ændring af det traditionelle projektsamarbejde, således at en stadig større del af midlerne fra de såkaldte instrumenter for hurtig udbetaling - navnlig strukturtilpasningsstøtte - anvendes til direkte budgetstøtte; mener, at Kommissionen og Parlamentet bør foretage en omhyggelig analyse af fordele og ulemper ved denne tilgang, og anmoder indtrængende Kommissionen om at forelægge en meddelelse om dette spørgsmål.
Adgang til dokumenter
99. a) fastholder, at Parlamentet som dechargemyndighed skal have samme adgang til kommissionsdokumenter som Revisionsretten;
b)
gentager, at reglerne i den eksisterende rammeaftale om adgang til fortrolige dokumenter har vist sig at være utilfredsstillende for Parlamentet som dechargemyndighed, og pålægger sin formand straks at indlede forhandlinger om revision af rammeaftalen og sikre, at den nye aftale overholder de principper, Parlamentet vedtog i sin ovennævnte beslutning af 4. april 2001 om decharge for regnskabsåret 1999;
c)
advarer Rådet mod at vedtage nye finansielle bestemmelser, der begrænser Parlamentets uhindrede adgang til de oplysninger, det har brug for til varetagelse af sine opgaver i forbindelse med decharge;
d)
pålægger sin formand at indlede en sag ved Domstolen, hvis Rådet vedtager finansielle bestemmelser, der begrænser Parlamentets budgetkontrolbeføjelser.
1.Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001 - 2001/2096(DEC))
- der henviser til balancer og forvaltningsregnskaber for 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001),
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning for 2000 om 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med institutionernes svar (C5-0618/2001)(1),
- der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (C5-0618/2001),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. februar 2001 om meddelelse af decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (5787/2002 - C5-0118/2002, 5788/2002 - C5-0119/2002, 5789/2002 - C5-0120/2002),
- der henviser til artikel 33 i intern aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(2),
- der henviser til EF-traktatens artikel 276,
- der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(3),
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 sammenholdt med bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0088/2002),
A. der henviser til, at Revisionsretten i sin revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde når til det resultat, at de finansielle oversigter og forvaltningsregnskabet for regnskabsåret 2000 med visse undtagelser giver et reelt billede af indtægter og udgifter og af EUF's finansielle stilling pr. regnskabsårets udgang,
B. der henviser til, at Revisionsretten har undersøgt de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, på grundlag af den tilgængelige dokumentation, men at den ikke har aflagt revisionsbesøg i AVS-staterne for at efterprøve, om de bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, dokumentationen vedrører, faktisk var udført,
C. der henviser til, at Revisionsretten med visse undtagelser konstaterer, at de underliggende transaktioner for de finansielle oversigter og forvaltningsregnskabet alt i alt har været lovlige og formelt rigtige,
1. meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000;
2. forelægger sine bemærkninger i vedføjede beslutning;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og sørge for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
2.Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001 - 2001/2096(DEC))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til balancer og forvaltningsregnskaber for 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001),
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning for 2000 om 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med institutionernes svar (C5-0618/2001)(4),
- der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (C5-0618/2001),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. februar 2001 om meddelelse af decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (5787/2002 - C5-0118/2002, 5788/2002 - C5-0119/2002, 5789/2002 - C5-0120/2002),
- der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(5),
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 sammenholdt med bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0088/2002),
8. godkender den finansielle situation for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond pr. 31. december 2000 som følger:
(mio. €)
EUF's finansielle situation pr. 31 december 2000
EUF
EUF
EUF
I ALT
Faktiske nettobeløb til rådighed
7 829.1
11 608.5
13 308.8
32 746.4
Udnyttet
7 496.1
10 754.5
8 348.1
26 598.7
Saldo med henblik på nye afgørelser
333.0
854.0
4 960.7
6 147.7
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkninger til Kommissionen, Rådet, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og sørge for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
3.Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne til Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001 - 2001/2096(DEC))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til balancer og forvaltningsregnskaber for 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2000 (KOM(2001) 233 - C5-0209/2001),
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning for 2000 om 6., 7, og 8. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med institutionernes svar (C5-0618/2001)(6),
- der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (C5-0618/2001),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. februar 2001 om meddelelse af decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af De Europæiske Udviklingsfonde for regnskabsåret 2000 (5787/2002 - C5-0118/2002, 5788/2002 - C5-0119/2002, 5789/2002 - C5-0120/2002),
- der henviser til artikel 33 i intern aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(7),
- der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(8),
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 sammenholdt med bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0088/2002),
A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 træffer enhver hensigtsmæssig foranstaltning til at tage bemærkningerne i dechargeafgørelserne til følge,
B. der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse er et centralt mål for EU's udviklingssamarbejde,
C. der henviser til, at der med indgåelsen af Cotonou-aftalen af 23. juni 2000(9) blev skabt et nyt grundlag for partnerskabet mellem AVS-staterne og EU, som også bør indebære en reform af det finansielle samarbejde,
D. der henviser til, at støtte i stadig stigende grad vil skifte over til sektormæssige budgetstøtteprogrammer i stedet for støtte, der er afsat til specifikke projekter,
E. der henviser til, at oplysningerne stadig er upræcise, og har tillid til, at tallene i de kommende budgetår vil være fuldt pålidelige, og anmoder konkret om, at vilkår og resultater af anvendelsen af sociale betingelser i forbindelse med strukturtilpasningsstøtten præciseres,
F. der henviser til, at støtten i stadig stigende grad vil fokusere på nøglesektorer og tunge investeringer inden for en begrænset række programmer,
G. der henviser til, at Kommissionen som led i en handlingsplan har taget klare skridt (oprettelse af EuropeAide, styrkelse af Kommissionens delegationer, forenkling af procedurer) til at efterkomme de krav, der blev formuleret i Parlamentets beslutning af 6. juli 2000 med bemærkningerne til afgørelsen om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1998(10),
H. der endvidere henviser til, at det endnu er for tidligt at vurdere virkningen af disse skridt, der skulle føre til større effektivitet i Kommissionens tjenestegrene og delegationer,
I. der henviser til, at 2000-budgettet var det første budget, der blev gennemført under den nuværende Kommissions eneansvar, idet denne tiltrådte i september 1999,
Budget og budgetgennemførelse i 2000
1. beklager, at de midler, der ifølge Kommissionens foreløbige skøn for 2000 er anvendt til infrastruktur og sociale tjenester, er uacceptabelt små; minder om resultatet af budgetproceduren for regnskabsåret 2002, hvor Kommissionen forpligtede sig til at ændre denne situation i overensstemmelse med de fastlagte mål;
2. bemærker, at både forpligtelses- og betalingsniveauet har været markant højere i 2000 end i tidligere år:
a)
i 2000 udgjorde forpligtelserne 3.758 mio. € sammenlignet med 2.692 mio. i 1999
b)
i 2000 udgjorde betalingerne 1.548 mio. € sammenlignet med 1.275 mio. i 1999;
3. bemærker, at der i 2001 skete en yderligere og væsentlig stigning i betalingerne;
4. glæder sig over denne tendens, men mener, at det er for tidligt at forudsige, om den grundlæggende problematik omkring forsinkelser i gennemførelsen af EUF vil blive endeligt løst i de kommende år;
Kontrol med støtten
5. understreger, at et system med gennemskuelige oplysninger i overensstemmelse med DAC-standarderne (Komitéen for Udviklingsbistand) er et første skridt hen imod en mere resultatorienteret tilgang og fastholder, at indikatorer for udviklingsresultater i forhold til målene er en prioriteret opgave for Kommissionen; anmoder om, at Parlamentet underrettes og høres fuldt ud i forbindelse med denne udvikling;
6. bekræfter det synspunkt(11), at bevilling af yderligere støtte bør gøres betinget af forelæggelse og effektiv gennemførelse af reformprogrammer til forbedring af kvaliteten af den offentlige finansforvaltning i modtagerlandene; understreger endnu en gang betydningen af følgende punkter:
a)
løbende evaluering af gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger til reform af den offentlige forvaltning
b)
overvågning af fremskridtene inden for nøglesektorerne (sundhed og uddannelse) under anvendelse af tydelige indikatorer (f.eks. forøgelse af antallet af lærere eller læger)
c)
årlig kontrol med regnskaberne og den forsvarlige økonomiske forvaltning af bevillingerne på basis af stikprøver
d)
klart definerede sanktioner (nedskæring eller standsning af betalinger) i de tilfælde, hvor de aftalte reformforanstaltninger ikke gennemføres;
7. understreger, at Kommissionen skal øge og forbedre sin revisionskapacitet væsentligt for at leve op til disse krav;
8. glæder sig over svar af 15. marts 2002 vedrørende kritik af antallet og arten af Kommissionens revisioner i 2000; er tilfreds med den grundige og systemiske redegørelse for, hvordan Kommissionens revisionsaktiviteter forventes at fungere; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke er i stand til at give yderligere oplysninger om listen over revisioner i 2000, da GD-AIDCO "fører en ret simpel liste over decentrale revisioner" (jf. Kommissionens svar af 13. marts 2002);
9. spørger Kommissionen, om den på grundlag af det aktuelle system kan afgive en revisionserklæring om, at alle EUF-midler er blevet anvendt lovligt og formelt rigtigt og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig hvorvidt:
a)
internationalt anerkendte revisionsstandarder finder anvendelse i alle mandater til private revisionsfirmaer samt Kommissionens revisioner
b)
der kræves revisioner i alle finansielle ordninger;
10. anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvordan den nuværende kontrolordning sikrer, at EUF-midler anvendes lovligt og formelt rigtigt med øget brug af direkte budgetstøtte;
11. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet sine vejledende programmer for revisioner af udgifter under EUF i regnskabsåret 2002, der udføres af de centrale tjenester eller under deres indgående kontrol, idet disse revisionsbesøg skal evaluere gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af den offentlige administration i AVS-landene og kontrollere, om de bygge- og anlægsarbejder, de indkøb eller de tjenesteydelser, der er finansieret via EUF, rent faktisk er blevet udført;
12. beklager, at Kommissionens opfølgning af revisionsresultaterne ikke er blevet forbedret; er enig med Retten i, at opfølgningsrevisioner, der gennemføres efter instruks fra Kommissionen selv eller de EUF-anvisningsberettigede, må prioriteres højt;
13. opfordrer Kommissionen til at give en mere overbevisende forklaring på, hvorfor de tilfælde af ikke-støtteberettigede udgifter til ca. 14 mio. €, der blev påvist i Revisionsrettens analyse(12), endnu ikke er blevet afsluttet på tilfredsstillende måde;
14. anmoder Kommissionen om at udsætte betalinger til Senegal, indtil de senegalesiske domstoles afgørelser i en sag om underslæb på ca. 6 mio. € under 7. EUF, der blev konstateret under en revision i 1995(13), er blevet taget til følge;
15. noterer sig den fortsatte tendens til ændring af det traditionelle projektsamarbejde, således at en stadig større del af midlerne fra de såkaldte instrumenter for hurtig udbetaling - navnlig strukturtilpasningsstøtten - anvendes til direkte budgetstøtte; mener, at Kommissionen og Parlamentet bør foretage en omhyggelig analyse af fordele og ulemper ved denne tilgang og anmoder indtrængende Kommissionen om at forelægge en meddelelse om dette spørgsmål;
16. anmoder om i fuldt omfang at blive informeret af OLAF om alle undersøgelser, der er blevet påbegyndt, gennemført eller afsluttet i 2000; bemærker, at OLAF for øjeblikket yder bistand til Kenya i forbindelse med en strafferetlig undersøgelse af alvorlige sigtelser i forbindelse med en udbudsprocedure; anmoder om at blive holdt løbende underrettet om denne sag;
17. bemærker, at der hidtil ikke er blevet indledt disciplinærsager efter den administrative undersøgelse af effektiviteten af overvågnings- og kontrolordningerne i forbindelse med anvendelsen af counterpartmidler i Côte d'Ivoire, Tanzania og Togo; minder om(14), at der har været klare tilfælde af svig med bl.a. overpris for medicinsk udstyr i Côte d'Ivoire til i alt ca. 28 mio. €; forventer at blive holdt underrettet om eventuelle fremtidige tilfælde, så snart de opdages;
18. mener, at komplementaritet i forhold til medlemsstaternes udviklingspolitikker og samordning med andre donorer er af grundlæggende betydning for at nå de anførte mål; anmoder i så henseende om, at Kommissionen ved de efterfølgende dechargeprocedurer forelægger Parlamentet konkrete oplysninger om de aktioner, der er gennemført sammen med andre donorer, og om resultaterne heraf;
19. konstaterer forsinkelser i gennemførelsen af projekter, som samfinansieres med ngo'er; anmoder Kommissionen om oplysning om forenklingen og harmoniseringen af procedurerne;
Centret for Virksomhedsudvikling
20. bemærker, at EUF-bidraget til CVU i 2000 var på € 18.738; beklager, at der har været alvorlige vanskeligheder med forvaltningen af centret herunder manglende kontrol med kontrakter, store repræsentationsudgifter og dyre rejsearrangementer i perioden 1997-1999; beklager, at det af revisionsberetningen for regnskabsåret 1999 fra de revisorer, AVS-EF-Ambassadørudvalget havde udpeget, fremgår, at der generelt ikke var sket nogen forbedring i den økonomiske forvaltning af centret i 1999; glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til en supplerende revision for perioden 1997/98/99; ser frem til at modtage en kopi af den endelige rapport; meddeler Kommissionen, at det vil komme tilbage til sagen i forbindelse med decharge for 2001;
AVS-sekretariatet
21. kritiserer, at Kommissionen den 9. marts 2000 indgik en finansieringsaftale på 18 mio. € for perioden 2000-2001 med det Bruxelles-baserede AVS-sekretariat, hvilket udgør en stigning på 50% pro anno sammenlignet med den tidligere støtteperiode,
a)
uden at denne faste bevilling blev knyttet til arbejdsbyrden eller forventede resultater,
b)
uden at gøre det klart, i hvilket omfang ad hoc projekter, der finansieres over EUF, fortsat skal bidrage til AVS-sekretariatets løbende udgifter
c)
uden at insistere på, at AVS-sekretariatet endelig retter sig efter de belgiske domstoles domme fra 1995 om, at der skal udbetales en kompensation til en tidligere ansat;
22. anmoder Kommissionen om at underrette AVS-sekretariatet om, at det under alle omstændigheder skal rette sig efter de belgiske domstoles domme i alle verserende sager;
23. anmoder Kommissionen om at rette sig efter Revisionsrettens henstilling(15) og kræve, at AVS-sekretariatet ikke blot udarbejder årsregnskaber og eksterne revisionsberetninger, men også aktivitetsrapporter, som omfatter resultatindikatorer, for at overvåge fremskridt i retning af resultater og støtte anmodninger om finansiering;
Parlamentets budgetmæssige og lovgivningsmæssige beføjelser med hensyn til EUF
24. bekræfter sin opfattelse(16), nemlig at det befinder sig i en anormal situation, når det en gang om året skal vedtage en afgørelse om decharge for den økonomiske forvaltning af EUF uden samtidig at råde over de tilsvarende budget- og lovgivningsmæssige beføjelser; kræver på ny, at EUF-bevillingerne opføres i den del af Den Europæiske Unions almindelige budget, der vedrører udviklingssamarbejdet;
Revisionserklæring
25. bemærker, at Retten afgiver positiv revisionserklæring, men at Retten anfører, at det, for så vidt angår betalinger afholdt i AVS-lande, af de finansielle revisioner fremgår, at det er muligt at afholde ikke-støtteberettigede transaktioner over EUF (jf. de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed); bemærker, at Retten ikke har aflagt revisionsbesøg i AVS-staterne; sætter derfor spørgsmålstegn ved revisionserklæringens nytteværdi;
Decentralisering
26. anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet fuldt ud om iværksættelsen af decentraliseringen til fordel for delegationerne i udviklingslandene samt om resultaterne af delegationernes forvaltning af udviklingsbistanden;
27. insisterer på, at Parlamentet inddrages fuldt ud i evalueringen af de pilotdelegationer, der udvælges til decentraliseringsprocessen, samt underrettes om evalueringen af delegationernes resultater, idet disse vil være af afgørende betydning for fremtidige beslutninger om personale;
Adgang til dokumenter
28. mener, at EUF-dechargeproceduren for 2000 endnu en gang har vist, at bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende adgangen til fortrolige dokumenter er utilfredsstillende for Parlamentet som dechargemyndighed, idet bestemmelserne er
-
uklare, for så vidt angår forskellige grader af fortrolighed
-
åbne for meget brede fortolkninger, navnlig når det drejer sig om, hvorvidt et dokument skal anses for at være fortroligt
-
og skaber urimelige forsinkelser i forbindelse med overdragelsen af fortrolige oplysninger;
29. fastslår, at det skal have adgang til fuldstændige originaldokumenter uden forudgående ændringer eller udeladelser;
30. pålægger sin formand hurtigst muligt at indlede forhandlinger om en ændring af rammeaftalen og sikre, at den nye aftale er i overensstemmelse med de principper, Parlamentet vedtog i sin beslutning af 4. april 2001(17) for regnskabsåret 1999;
31. advarer Rådet mod at vedtage nye finansielle bestemmelser, der begrænser Parlamentets ret til ubegrænset adgang til alle fornødne oplysninger, der findes påkrævet i forbindelse med dechargeopgaver;
32. pålægger sin formand at anlægge sag ved Domstolen, såfremt Rådet vedtager finansielle bestemmelser, der begrænser Parlamentets budgetkontrolbeføjelser
o o o
33. anmoder Kommissionen om senest den 31. maj 2002 af aflægge beretning om de foranstaltninger, der er blevet truffet for at tage bemærkningerne i denne beslutning til følge; opfordrer sit Budgetkontroludvalg til at gennemgå disse oplysninger og at udarbejde en opfølgningsbetænkning om dechargebeslutningen for regnskabsåret 2000.
1.Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs budget for regnskabsåret 2000 (C5-0043/2002 - 2001/2101(DEC))
- der henviser til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs regnskaber pr. 31. december 2000(1) og Revisionsrettens beretning herom(2),
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EKSF for regnskabsåret 2000 (herunder revisionserklæringen vedrørende EKSF), med Kommissionens svar (C5-0043/2002)(3),
- der henviser til EKSF-traktaten, særlig artikel 78 g,
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0079/2002),
1. meddeler Kommissionen decharge for forvaltningen af EKSF for regnskabsåret 2000 på grundlag af de tal for gennemførelsen af aktionsbudgettet for regnskabsåret 2000, der fremgår af bilaget;
2. forelægger sine bemærkninger i vedføjede beslutning;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Investeringsbank og Det Rådgivende Udvalg for EKSF og sørge for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
2.Europa-Parlamentets beslutning med bemærkninger til afgørelsen om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs budget for regnskabsåret 2000 (C5-0043/2002 - 2001/2101(DEC))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til EKSF-traktatens artikel 78 g og 97,
- der henviser til protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om kul- og stålforskningsfonden, som blev vedtaget i Nice den 26. februar 2001(4) og er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
- der henviser til Kommissionens finansberetning for EKSF for regnskabsåret 2000, som er udgivet af Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender (Tjenesten for Finansielle Operationer),
- der henviser til EKSF's regnskaber pr. 31. december 2000(5) og Revisionsrettens beretning herom(6),
- der henviser til artikel 89, stk. 7, i finansforordningen af 21. december 1977, hvorefter Fællesskabets institutioner træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i dechargeafgørelsen,
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EKSF for regnskabsåret 2000 (herunder revisionserklæringen vedrørende EKSF), med Kommissionens svar(C5-0043/2002)(7),
- der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ordninger til afløsning af EKSF vedtaget den 21. november 2001 i forbindelse med budgettrilogen (Rådet)(8),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0124/2002),
- der henviser til Rådets resolutioner af 20. juli 1998(9) og 21. juni 1999(10),,
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Rådgivende Udvalg For EKSF, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EKSF-traktatens udløb: Finansielle aktiviteter efter 2002 (KOM(2000) 518), med forslag til Rådets afgørelser som ændret under hensyntagen til protokollen til Nice-traktaten (KOM(2001) 121),
- der henviser til Kommissionens opfølgningsberetning for regnskabsåret 1999 (KOM(2001) 735),
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0079/2002),
A. der henviser til, at EKSF på baggrund af EKSF-traktatens forestående udløb siden 1997 er ophørt med at tildele nye lån på basis af lånte midler og ikke har engageret sig i nogen lånevirksomhed i 2000, selv om de udestående lån beløb sig til € 1.851 mio. af lånte midler og € 130 mio. af egne midler pr. 31. december 2000,
B. der henviser til, at EKSF i 2000 fortsatte med at finansiere forskning og omskoling af arbejdstagere med yderligere henholdsvis € 81 mio., forpligtet på aktionsbudgettet, og € 31 mio. og med en yderligere forpligtelse på € 19 mio. til Rechar-programmet for sociale foranstaltninger inden for kulindustrien,
C. der henviser til, at Kommissionen siden 1. januar 1998 har fastsat EKSF-afgiften på kul og stål, der indtil da var en af de vigtigste indtægtskilder for EKSF-budgettet, til 0%,
D. der henviser til, at de vigtigste indtægtskilder for EKSF nu er nettosaldoen i forbindelse med forvaltningen af de forskellige reserver og bortfald af forpligtelser, der ikke er blevet gennemført,
E. der henviser til, at EKSF's balance, der har været faldende siden 1997, er faldet med € 504 mio. i forhold til 1999, og at tilgodehavender i kreditinstitutter og hos kunder udgjorde 54,1% af de samlede aktiver i 2000,
F. der henviser til, at resultatopgørelsen er faldet med € 75,3 mio. i forhold til det foregående år, idet nettotab på finansielle transaktioner er faldet fra € 42 mio. til € 24 mio., mens renterne på indtægtssiden er faldet fra € 254 mio. til € 249 mio., og indtægterne hidrørende fra aktionsbudgettet fra € 105 mio. til € 75 mio.,
G. der henviser til, at reserverne forventes at nå op på 100% af de ikke-afviklede lån pr. 23. juli 2002, som ikke er dækket af en medlemsstats garanti, og at garantireserven udgjorde € 565 mio. pr. 31. december 2000 eller 98,8% af disse lån,
H. der henviser til, at det i Rådets resolution om vækst og beskæftigelse, der blev vedtaget i Amsterdam den 16.-17. juni 1997, og i Rådets ovennævnte resolution af 21. juni 1999 om EKSF's fremtid fastslås, at provenuet af reserver skal anvendes til finansiering af en forskningsfond til fordel for aktiviteter i tilknytning til kul- og stålsektoren,
I. der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse (KOM(2000) 518) anførte, at EKSF's formue under afviklingen vil udgøre € 1,6 mia. i 2002,
J. der henviser til, at det resterende beløb efter betaling af udestående fordringer kan betragtes som EU's "budgetegenkapital", der burde give et årligt afkast i størrelsesordenen € 45 mio., der skal anvendes til forskning inden for kul- og stålområdet (uden for forskningsrammeprogrammet),
K. der henviser til, at EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002 automatisk medfører, at EKSF's retsorden og procedurer forsvinder, samt at Det Rådgivende Udvalg for EKSF, der blev etableret ved denne traktat, opløses,
L. der henviser til, at årsberetningen om EKSF for regnskabsåret 2000 blev vedtaget af Revisionsretten den 10. oktober 2001,
M. der henviser til, at Revisionsretten konkluderer, at EKSF's årsregnskab giver et retvisende billede af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og finansielle stilling pr. 31. december 2000 og af resultatet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2000,
N. der henviser til, at Revisionsretten erklærer, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at transaktionerne som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige, og derfor afgiver en positiv revisionserklæring,
1. glæder sig over fremskridtet i forbindelse med afviklingen af EKSF's aktiviteter, navnlig lån og rentestøtte, men beklager forsinkelserne i vedtagelsen af det aftalte retsgrundlag for den nye kul- og stålforskningsfond, der skal erstatte EKSF-aktiviteterne på dette område;
2. bemærker, at overslagene over udgifter til omskolingsstøtte i 2000, der blev udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes skøn, overvurderede de faktiske udgifter med 46%, og at det deraf følgende overskud samt bortfaldet af forpligtelser har bidraget til en yderligere forbedring af solvensnøgletallet;
3. accepterer Kommissionens argument om, at det er umuligt at vurdere EKSF-traktatens faktiske indvirkning på den økonomiske ekspansion, beskæftigelsen og levestandarden uden hensyntagen til de mange andre relevante faktorer, men henstiller til Kommissionen at udgive en brochure med en kort gennemgang af EKSF's arbejde siden oprettelsen;
4. henstiller endvidere til Kommissionen snarest muligt at forelægge en samlet evaluering af den forskning, der er blevet støttet over EKSF, herunder navnlig en evaluering af kulforskningsprogrammet og de foreslåede kriterier for udvælgelse af nye kulforskningsprojekter, således som det allerede er sket for stålsektoren; anser en sådan evaluering for at være et vigtigt grundlag for den foreslåede, nye kul- og stålforskningsfonds arbejde;
5. bemærker, at 100% af de udestående lån pr. 23. juli 2002, som ikke er dækket af en garanti fra en medlemsstats regering, vil være dækket af EKSF-reserverne, og anerkender den af Kommissionen fastlagte strategi for forsigtig økonomisk forvaltning af EKSF op til udløbet af traktaten;
6. bemærker det fremskridt i nedskæringen af de administrative udgifter, som er nævnt i det dokument om konsekvenserne for administrationsudgifterne i Kommissionen af EKSF-traktatens udløb, Schreyer forelagde Budgetkontroludvalget den 8. marts 2001; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultatet af den årlige politiske strategi for 2003, for så vidt angår omrokering af det personale, der for øjeblikket beskæftiger sig med administration af EKSF's aktiviteter;
7. bifalder fremskridtene i overførslen af erfaringer fra EKSF til Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) og støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme en ny arbejdsstruktur inden for ØSU med henblik på problematikken omkring industriel omstilling, som anvender den bedste praksis, der er blevet udviklet i forbindelse med kul- og stålindustrien;
8. henstiller til Kommissionen at påbegynde forhandlingerne med kandidatlandene om vilkårene for deltagelse i den nye forskningsfond, så snart denne er blevet etableret, og anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet underrettet om fremskridt i disse forhandlinger;
9. anmoder Kommissionen om at redegøre for forsinkelserne i forbedringen af regnskaberne vedrørende lån til tjenestemænd, herunder navnlig forelægge de manglende rapporter, den lovede inden udgangen af 2001 i svaret på punkt 22 i Revisionsrettens årsberetning om EKSF for regnskabsåret 2000;
10. glæder sig over Revisionsrettens positive vurdering af Kommissionens forvaltning af EKSF-budgettet i regnskabsåret 2000 og Kommissionens indførelse af et system til præstationsevaluering, der har påvist en gennemsnitssats for afkast af likvide midler på 4,72% for regnskabsåret 2000; mener imidlertid, at denne afkastsats bør ledsages af en benchmark-afkastsats for efterfølgende regnskabsår, hvis revisorerne skal kunne foretage en fornuftig evaluering;
11. opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et forslag til investeringsretningslinjer og en målafkastsats for finansielle aktiver, som den forvalter, navnlig for de aktiver, der for øjeblikket forvaltes for EKSF, men som fremover skal være indtægtskilde for den foreslåede kul- og stålforskningsfond; foreslår, at denne målafkastsats kædes sammen med en objektiv beregning af det gennemsnitlige afkast på statsobligationer i EU;
12. opfordrer endvidere Kommissionen til at redegøre for de foranstaltninger, den agter at vedtage for at sikre, at alle indtægter fra denne finansielle forvaltning udelukkende går til forskningsfonden og ikke omdirigeres til andre dele af det almindelige budget;
13. henstiller til Kommissionen atter at sikre størst mulig åbenhed ved offentliggørelse af forhold, der indvirker på EKSF-aktivernes værdi;
PR. 31. understreger, at det fortsat vil overvåge, hvorvidt skatteydernes penge anvendes effektivt, navnlig for så vidt angår kul- og stålforskning, selv efter afviklingen af EKSF.
BILAG
EKSF-BALANCE PR. 31. DECEMBER 2000
AKTIVER
(Alle beløb i euro)
31. december 2000
31. december 1999
Tilgodehavender i centralbanker
84 650
95 385
Tilgodehavender i kreditinstitutter
645 009 949
1 007 935 493
Tilgodehavender hos kunder
1 501 804 675
1 583 067 740
Obligationer og andre værdipapirer med fast afkast
1 723 746 372
1 768 229 093
Materielle og immaterielle aktiver
0
710 287
Andre aktiver
5 170 347
9 025 480
Periodeafgrænsningsposter
96 173 610
106 529 763
AKTIVER I ALT
3 971 989 603
4 475 593 241
Forpligtelser under stregen
430 881 628
427 969 333
PASSIVER
(Beløb udtrykt i euro)
31. december 2000
31. december 1999
Gæld til kreditinstitutter
981 630 568
1 408 815 543
Gæld stiftet ved udstedelse af værdipapirer
1 062 076 396
1 027 547 730
Andre passiver
7 494 034
23 630 708
Periodeafgrænsningsposter
91 947 305
89 402 188
Gæld til tredjemand i alt
2 143 148 303
2 549 396 169
Aktionsbudget
835 516 282
949 154 370
Garantireserve
565 000 000
553 000 000
Hensættelse til dækning af større risici
17 000 000
18 000 000
Andre hensættelser
158 663 347
155 196 643
Hensættelser i alt
740 663 347
726 196 643
Særlig reserve
176 055 284
176 055 284
Tidligere pensionsfond
74 577 321
72 959 662
Overførsler fra tidligere år
213 454
666 841
Regnskabsårets resultat
1 815 612
1 164 272
Reserver og resultater i alt
252 661 671
250 846 059
PASSIVER I ALT
3 971 989 603
4 475 593 241
Forpligtelser under stregen
426 626 265
415 913 293
GENNEMFØRELSE AF EKSF's AKTIONSBUDGET
RESULTATOPFØRELSE FOR DET REGNSKABSÅR, DER AFSLUTTEDES
DECEMBER 2000
(Beløb udtrykt i euro)
31. december 2000
31. december 1999
Renteudgifter og lignende udgifter
170 536 669
179 314 809
Provisionsudgifter
439 219
439 353
Kursdifference
862 006
1 429 678
Kurstab på obligationer og andre værdipapirer med fast afkast
6 703 555
3 940 390
Værdireguleringer for obligationer og andre værdipapirer med fast afkast
2 960 265
36 720 808
Værdireguleringer for aktier og andre værdipapirer med variabelt afkast
13 920 110
0
I alt
24 445 936
42 090 876
Generelle administrative udgifter
5 000 000
5 000 000
Værdireguleringer af grunde og bygninger
166 180
328 378
Andre driftsomkostninger
315 884
308 312
Værdiregulering af tilgodehavender
12 590 342
13 479 465
Hensættelse til garantireserve
12 000 000
23 000 000
Andre hensættelser til tab og omkostninger
17 134 135
2 874 287
I alt
41 724 477
39 353 752
Ekstraordinære udgifter
270 668
2 984 370
Retlige forpligtelser i regnskabsåret
129 942 347
145 553 799
Hensættelse til finansiering af EKSF's aktionsbudget
0
34 000 000
UDGIFTER I ALT
372 841 380
449 373 649
Regnskabsårets resultat
1 815 612
1 164 272
I ALT
374 656 992
450 537 921
INDTÆGTER
Renteindtægter og lignende indtægter
248 795 316
254 449 772
Provisionsindtægter
93 400
0
Fortjeneste på finansielle transaktioner
26 444 507
24 889 284
Tilbageføring af værdiregulering af tilgodehavender og hensættelser
14 155 711
65 891 747
Andre driftsindtægter
2 122 461
455 630
Ekstraordinære indtægter
2 427 191
14 166
Indtægter i forbindelse med EKSF's aktionsbudget
74 618 406
104 837 322
Tilbageførsel fra hensættelser til finansiering af EKSF's aktionsbudget
Europa-Parlamentets afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000 (Sektion I - Europa-Parlamentet) (SEK(2001) 530 - C5-0238/2001 - 2001/2103(DEC))
- der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2000 (SEK(2001) 530 - C5-0238/2001),
- der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2000 med institutionernes svar (C5-0617/2001)(1),
- der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (C5-0617/2001),
- der henviser til EF-traktatens artikel 275, EKSF-traktatens artikel 78 d og Euratom-traktatens artikel 179 a,
- der henviser til finansforordningens artikel 77 og artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Parlamentets budget,
- der henviser til forretningsordenen, særlig artikel 184, stk. 3,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0098/2002),
1. noterer sig nedenstående tal for regnskabsafslutningen for Europa-Parlamentet for regnskabsåret 2000:
2. konstaterer en høj gennemførelsesgrad for budgettet, hvilket fremgår af følgende:
-
den høje udnyttelsesgrad for de disponible bevillinger for regnskabsåret 2000 (99,28% i forhold til 98,97% i 1999),
-
den næsten ensartede udnyttelsesgrad for de automatisk fremførte bevillinger fra 1999 (91,16% i forhold til 91,96% fra 1998 til 1999),
-
stigningen i forholdet mellem betalinger og forpligtelser (91,05% i forhold til 88,68% i 1999);
3. bemærker imidlertid, at det generelt gunstige billede, for så vidt angår gennemførelsesgraden, til en vis grad ødelægges af, at man næsten systematisk har anvendt en opsamlingsoverførsel ved årets udgang, der i de seneste år er blevet anvendt til at opsamle bevillinger fra hele Parlamentets budget med henblik på en kapitalindsprøjtning i form af en fremskyndet betaling af skyldige beløb for Parlamentets bygninger;
4. bemærker, hvad angår udnyttelsesgraden for de enkelte budgetposter, at det var muligt at overføre € 4.410.000 fra konto 1100 (lønninger) og € 4.200.000 fra konto 1870 (tolke og konferencemedhjælp) som led i opsamlingsoverførsel C10 efterfulgt af yderligere € 700.000 fra konto 1870 som led i overførsel C10 (tillæg); minder om, at det forhold, at administrationen ikke havde ført tilfredsstillende regnskab med tolkeudgifterne i 2000, resulterede i finansinspektørens påtegningsafslag nr. 01/06; pålægger administrationen senest den 1. juli 2002 at orientere om resultatet af den administrative undersøgelse, der blev givet tilsagn om i den afgørelse om at se bort fra påtegningsafslaget, som formanden undertegnede den 13. december 2001;
5. glæder sig over oplysningerne i finansinspektørens rapport til institutionen nr. 01/01 om, at fejlprocenten (defineret som budgetdokumenter, der blev returneret med henblik på korrektion og færdiggørelse, som procent af det samlede antal) faldt fra 8,4% i 1999 til 7% i 2000, og at kun otte ud af det samlede antal kontrollerede dokumenter (33.335) gav anledning til påtegningsafslag fra finansinspektørens side - idet der blev truffet afgørelse om at se bort fra påtegningsafslaget i fem tilfælde - hvilket i begge tilfælde er en nedadgående tendens; er bange for, at den lange række fejl, der nu afsløres og korrigeres som følge af finansinspektørens aktivitet, vil gå upåagtet hen, hvis den forudgående kontrol afskaffes med indførelsen af det foreslåede interne revisionssystem;
6. bemærker Revisionsrettens konklusioner i meddelelsen af 12. november 2001 vedrørende afgørelserne om at se bort fra påtegningsafslag i regnskabsåret 2000, at dette aspekt af den interne kontrol fungerer normalt og har påvist uregelmæssigheder i den administrative forvaltning;
7. bemærker imidlertid, at de adskillige tilfælde, der har givet anledning til påtegningsafslag i 2000, ikke drejede sig om en "forudgående retlig forpligtelse"; sætter spørgsmålstegn ved, om disse skulle være blevet forelagt af administrationen med henblik på at se bort fra disse påtegningsafslag; fastholder, at anvisningsberettigede må påtage sig et personligt ansvar for fejl og retlige overtrædelser, som giver anledning til sådanne tilfælde; opfordrer administrationen til hurtigt at træffe korrigerende foranstaltninger, herunder øjeblikkelig annullering af de pågældende forslag i stedet for som på nuværende tidspunkt næsten automatisk at anvende proceduren med at se bort fra påtegningsafslag;
Regnskabernes udformning
8. bemærker Revisionsrettens kritik i årsberetningen for 2000 (punkt 7.3) af, at institutionerne generelt har valgt en metode til analysen af budgetforvaltningen, der ikke giver læserne oplysninger om de vigtigste aspekter ved årets udgifter, og af, at Parlamentet ikke forklarer, hvordan proceduren med anvendelse af ikke-udnyttede bevillinger på andre budgetposter til afdrag på bygninger fungerer; er enig med Revisionsretten i, at det ville være hensigtsmæssigt, om institutionerne i almindelighed og Parlamentet i særdeleshed fremover udarbejdede en mere overordnet analyse med en redegørelse for de væsentligste tendenser inden for udgifterne, for de største kapitalposter og for institutionernes væsentligste foranstaltninger med henblik på udgiftsbesparelser og produktivitet;
9. mener, at Parlamentets regnskaber, herunder balance og forvaltningsregnskab, som offentliggjort sammen med de øvrige institutioners i "compte de gestion"(3), der udgives af Kommissionen, derfor bør udformes på en mere brugervenlig måde (i lighed med en virksomheds årsregnskab til aktionærerne), så de bliver tilgængelige for EU's borgere og forståelige for den almindelige læser, uden at der kræves særligt kendskab til regnskabsvæsen eller finansielle aspekter af EU;
10. pålægger sin generalsekretær at forelægge et arbejdsdokument vedrørende mulighederne for og de generelle følgevirkninger af en ændring af udformningen af Parlamentets regnskaber for Budgetkontroludvalget inden den 1. juli 2002;
11. understreger, at Revisionsretten afgiver én enkelt revisionserklæring på grundlag af de konsoliderede regnskaber over samtlige Fællesskabets indtægter og udgifter, jf. EF-traktatens artikel 248, stk. 1, men at denne revisionserklæring alligevel indeholder bemærkninger vedrørende de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i de enkelte institutioner; anmoder Revisionsretten om, at den af hensyn til større gennemskuelighed undersøger mulighederne for at afgive en særskilt revisionserklæring for hver institution i næste årsberetning; anmoder generalsekretæren om at forelægge Budgetkontroludvalget sektorskrivelsen fra Revisionsretten og administrationens svar;
12. bemærker, at det, da Parlamentets oversigt over indtægter indholder beløb på € 19.600.463 i bidrag til pensionsordningen fra tjenestemænd (artikel 401) og € 1.290.126 i bidrag til pensionsordningen fra medlemmer (artikel 910), ville være ønskeligt, om der i Parlamentets balance blev redegjort for, hvorledes disse potentielle forpligtelser vil blive imødekommet, f.eks. ved en henvisning til noterne vedrørende forpligtelser uden for balancen, der er vedføjet EU's konsoliderede regnskaber;
Forvaltning
13. glæder sig over de fremskridt, der er sket med indførelsen af en aktivitetsbaseret forvaltning i Europa-Parlamentet, men betragter resultaterne som ganske beskedne og foreløbige; kræver mere ambitiøse skridt; understreger behovet for at uddelegere beføjelser og ansvar til lavere niveauer i administrationen og for at afklare og håndhæve de enkelte ansattes ansvar;
14. bemærker henstillingerne i EP-ROME interimsrapporten vedrørende personalepolitikken(4) om forbedring af de menneskelige ressourcers effektivitet; foreslår, at der tages højde for henstillingerne på linje med de foreliggende forslag til reform af personalet med henblik på at fremme forvaltningens effektivitet og præcisere tjenestemændenes personlige ansvar og ansvarlighed;
15. understreger Parlamentets tilsagn om at etablere en uafhængig intern revisionstjeneste i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 762/2001(5) om ændring af finansforordningens artikel 24; bemærker Præsidiets afgørelse af 28. november 2001 om at oprette en sådan tjeneste; understreger, at denne tjeneste må være uafhængig med mulighed for direkte at kontakte Parlamentets formand, hvis den interne revisor får nys om tilfælde af alvorlig art; opfordrer indtrængende Præsidiet til snarest muligt at godkende de nødvendige ændringer i dets interne finansielle bestemmelser; mener, at den interne revisor må være særdeles kvalificeret og være en erfaren fagmand på revisionsområdet, der er i stand til at udføre sine opgaver fuldstændigt uafhængigt og i overensstemmelse med de relevante internationale standarder; mener, at de seneste erfaringer med visse banker og konglomerater, der har lidt katastrofale tab som følge af ringe intern kontrol, viser, at en svækkelse af kontrolmekanismerne vil være til skade for en økonomisk forsvarlig forvaltning af de europæiske skatteyderes penge; fastholder, at inspektørers og kontrolfunktionens uafhængighed bør sikres mod at blive underlagt udgiftsforvaltere;
Personalepolitik
16. støtter de underliggende principper for personalemobilitetspolitikken; accepterer, at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt at være fleksibel for at bevare kontinuitet og stabilitet under særlige omstændigheder, og give tjenestemænd med betydelig ekspertise på et givet område mulighed for at færdiggøre væsentlige opgaver; mener, at Parlamentet bør gøre mere brug af ikke-fastansat personale til at udføre visse specialistopgaver;
17. beklager, at kvinder i så ringe omfang beklæder ansvarsfulde stillinger; anmoder generalsekretæren om at tage dette aspekt op til behandling og om ved besættelse af nye stillinger at tilstræbe ligestilling mellem mænd og kvinder;
18. minder om, at det gentagne gange har været fortaler for lige muligheder, navnlig for forfremmelse af kvinder til ledende stillinger i EU's institutioner; minder i denne forbindelse om beslutningen af 11. februar 1994 om kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne(6), hvori EU's institutioner som arbejdsgivere blev opfordret til at fastsætte mål for ansættelse af kvinder og andelen af kvinder i ledende funktioner, og såfremt disse målsætninger ikke var nået inden 2000, til at indføre kvoteordninger; (mål indtil år 2000: 40% af de ansatte skulle være kvinder; 30% kvinder i A-kategorien med samme procentandel i alle stillinger;
19. beklager meget dybt, at denne forpligtelse fra Parlamentets side ikke er blevet opfyldt; bemærker, at i perioden fra juli 2000 til december 2001 blev mænd udnævnt til tre A1-stillinger, kun en kvinde til tre A2-stillinger og ingen kvinder til 12 A3-stillinger, selv om der havde været kvindelige ansøgere til mange stillinger; kritiserer den nuværende alarmerende situation i Parlamentet; sætter endvidere spørgsmålstegn ved, hvilken status Copec har i ansættelses- og forfremmelsesproceduren;
20. forlanger, at der fremover som i Kommissionen fastsættes et årligt måltal for udnævnelser af kvinder til ledende stillinger (A3, A2 og A1), og forbeholder sig retten til at sætte spørgsmålstegn ved enhver yderligere forfremmelse, hvis ansættelsesmyndigheden ikke udnævner de kvinder, hvis ansøgninger er blevet godkendt;
21. tilskynder administrationen til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at muliggøre deltidsarbejde, når tjenestemænd anmoder herom, i alle generaldirektorater;
22. er klar over det forholdsvis lave antal kvinder i ledende stillinger i Parlamentets administration og opfordrer indtrængende sin generalsekretær til at føre en politik for interinstitutionel mobilitet for at udvide gruppen af passende kvindelige kandidater til ledende stillinger i Parlamentet;
23. bemærker, at anvendelsen af reglerne for udveksling af tjenestemænd fra nationale og regionale administrationer har været genstand for to påtegningsafslag i 2000 (nr. 00/04 og 00/08), i hvilken forbindelse administrationen ikke anmodede om en afgørelse om at se bort fra påtegningsafslagene; pålægger generalsekretæren at aflægge beretning om gennemførelsen af udvekslingspolitikken efter disse begivenheder;
24. bemærker de tilfælde, der illustrerer mulighederne for misbrug i forbindelse med justeringsordningen for pensioner, hvilket blev belyst i finansinspektørens rapporter til institutionen nr. 00/03 og 01/01; bemærker, at administrationen nu har revideret de interne procedurer i overensstemmelse med finansinspektørens henstillinger; anmoder generalsekretæren om at holde et vågent øje med kontrollen af pensionerede tjenestemænds angivelse af bopæl; opfordrer Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til at overveje, når det behandler det kommende kommissionsforslag om at ændre vedtægten, hvorvidt den nuværende justeringsordning for pensioner til assistenter bør bevares;
25. udtrykker sin tilfredshed med den fortsatte nedadgående tendens i det samlede antal tjenesterejser og udgifterne til disse tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder, herunder især Luxembourg og Bruxelles, hvilket fremgår af følgende tal:
I alt
Luxembourg-Bruxelles
Bruxelles-Luxembourg
2000
1999
1998
2000
1999
1998
2000
1999
1998
Antal tjenesterejser
9549
10153
10876
7059
7467
8463
2490
2686
2413
Antal dage
16342
18882
20380
13396
15446
17244
2946
3436
3136
Udgifter i mio. €
2,8
3,2
3,4
2,25
2,6
2,9
0,55
0,6
0,5
26. henviser til punkt 9 i afgørelsen af 4. april 2001(7) om decharge for Parlamentet for regnskabsåret 1999 vedrørende OLAF's undersøgelser af spørgsmål i forbindelse med påtegningsafslag nr. 99/07 og 99/09 og opfordrer OLAF til straks at redegøre for resultaterne;
Uddannelse
27. understreger betydningen af en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende menneskelige ressourcer via uddannelse og omrokering som alternativ til en forhøjelse af stillingsfortegnelsen;
28. hilser introduktionskurser i regnskabsførelse og revision velkommen, men mener, at sådanne kurser ikke udgør nogen erstatning for forsvarlige faglige kvalifikationer og erhvervserfaring, og at det for ledere er helt uhensigtsmæssigt at benytte korte kurser;
29. henstiller, at alle tjenestemænd med forvaltningsansvar - ud over den obligatoriske uddannelse i økonomisk forvaltning for alle nye anvisningsberettigede - skal deltage i et kursus i forvaltning af menneskelige ressourcer, idet de tjenestemænd, der allerede har ledende stillinger, opfordres til at gøre det samme;
30. er forundret over, at antallet af tjenestemænd, der deltog i programmer for faglig uddannelse i 2000, er faldet i forhold til 1999 i lighed med antallet af disponible kurser; understreger, at alle tjenestemænd bør få mulighed for at udvikle nye færdigheder og forbedre dem, de har; tilskynder til, at der lægges særlig vægt på faglige færdigheder, der er særlig vigtige for tjenesten;
31. anerkender det arbejde, der allerede er påbegyndt i de enkelte generaldirektorater for at fastlægge egne uddannelsesplaner og muligheden for on-line tilmelding til faglige uddannelseskurser for personale; erkender behovet for støtte til uddannelsesmuligheder, hvis Parlamentet skal leve op til de nye udfordringer og arbejde mere effektivt;
Ansættelse
32. mener, at de generelle udvælgelsesprøver bør gennemføres på et interinstitutionelt grundlag, og at Parlamentet, lige som de øvrige institutioner, bør kunne ansætte fra en fælles liste over egnede kandidater for at sikre en ensartet europæisk, offentlig tjeneste, gennemføre besparelser og øge den efterfølgende mobilitet mellem institutionerne; afventer den endelige afgørelse om at oprette et interinstitutionelt ansættelseskontor; mener, at der i ansættelsesprocessen bør tages behørigt hensyn til en vurdering af ansøgernes evne til at arbejde i team;
Arbejdssteder og bygninger
33. bemærker, at selv de variable omkostninger for en ordinær 5-dages mødeperiode i Strasbourg er ca. 33% højere end i Bruxelles, hvortil kommer andre, langt højere udgifter til bygninger, hoteludgifter osv.; erkender, at afgørelsen om Parlamentets mødesteder er blevet traktatfæstet, men at dette er sket mod Parlamentets vilje; pålægger sin generalsekretær at forelægge konventet en detaljeret analyse af omkostningerne ved at bevare tre arbejdssteder;
34. bemærker imidlertid, at varigheden af mødeperioderne i Strasbourg er blevet reduceret fra fem til fire dage, hvilket afkorter dem med 1/8 og giver begrænsede besparelser (0,97% af mødeperiodens samlede omkostninger);
35. understreger kraftigt, at spørgsmålet om investeringsudgifterne for den nye LOW-bygning i Strasbourg skal løses øjeblikkeligt, og opfordrer hovedparterne og de vigtigste aktionærer i byggefirmaet, byen Strasbourg og regionen Alsace, til at bidrage til at løse dette spørgsmål; beklager, at Parlamentet har måttet henvende sig til Domstolen for at få løst spørgsmålet om den kontraktmæssige færdiggørelsesdato for LOW-bygningen; understreger, at tvisterne mellem entreprenøren og underentreprenørerne for LOW-bygningen ikke må influere på de endelige investeringsudgifter;
36. minder om, at Revisionsretten har afgivet en særberetning 5/95(8) om undertegnelsen af kontrakten for LOW-bygningen; henviser endvidere til punkt 13, 14 og 15 i beslutning af 13. april 2000 om udsættelse af decharge for gennemførelsen af Parlamentets budget for regnskabsåret 1998(9), hvori det giver udtryk for bekymring på grund af byggerenter i den mellemliggende periode og konventionalbod som følge af forsinket overdragelse; fastholder, at der ikke bør betales yderligere afdrag, før parterne er enige om de endelige investeringsudgifter, eller disse er blevet fastlagt på anden måde;
37. understreger, at det er nødvendigt at spare på anvendelsen af arealer for at begrænse budgetudgifterne ved de nye D4/D5-bygninger;
38. noterer sig evalueringen af anvendelsen af garagen, hvoraf det fremgår, at der ikke vil være behov for yderligere parkeringspladser til Parlamentet i Bruxelles selv efter udvidelsen;
39. pålægger sin generalsekretær at ændre budgetkontoplanen i overensstemmelse med Rettens henstilling i årsberetningen for 2000 (punkt 7.35), således at der kan skelnes mellem leje, udgifter til erhvervelse af fast ejendom og de øvrige former for udgifter, såsom forpagtningsafgifter, som betales med henblik på eventuel fremtidig erhvervelse;
40. bemærker, at Parlamentet har foretaget de endelige betalinger for D1-, D2- og D3-bygningerne i Bruxelles den 15. januar 2001, og at denne positive strategi med kapitalindsprøjtninger vil medføre betydelige besparelser i forbindelse med kommende rentebetalinger på udestående kapital;
De politiske grupper
41. minder om, at de politiske gruppers udnyttelse af bevillingerne under budgetpost 3707 og 3708 på Europa-Parlamentets budget i 2000 var dækket af de bestemmelser, Præsidiet havde vedtaget den 14. december 1998; bemærker, at budgetpost 3707 og 3708 i 2000 udgjorde hen ved 3% af Parlamentets budget, mens Revisionsretten(10) anslår de politiske gruppers andel (budgetpost 3707, 3708 samt personale, bygninger og udstyr) til 13%; understreger, at de politiske gruppers rapporter om anvendelsen af bevillingerne i 2000 jf. Præsidiets relevante bestemmelser, er offentligt tilgængelige(11); bemærker Præsidiets afgørelse om konto 3701 som følge af de politiske gruppers svar på Revisionsrettens særberetning;
42. minder om, at Budgetkontroludvalget i henhold til de relevante bestemmelser fra Præsidiet(12) har beføjelse til at udarbejde en betænkning på grundlag af oversigter over indtægter og udgifter, balance og revisionsattester fra de politiske grupper;
43. bemærker, at der er et misforhold mellem på den ene side nødvendigheden af at adskille de opgaver, Parlamentets administration skal løse, fra de politiske gruppers opgaver og på den anden side finansforordningen, som ikke udtrykkeligt omhandler en sådan adskillelse; pålægger sit Præsidium at sikre, at dets gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen indeholder en bestemmelse, der identificerer de politiske gruppers specifikke status, så at deres særlige opgaver kan blive klart og korrekt reguleret; henviser til Revisionsrettens bemærkninger om, at de indbyrdes varierende procedurer, der anvendes af de forskellige revisorer, betyder, at disse eksterne revisioner har haft en begrænset effektivitet med hensyn til at vurdere de samlede kontrolmekanismer for konto 3701; forventer, at situationen vil forbedre sig væsentligt i fremtiden efter beslutningen om at begrænse valget af eksterne revisorer til en liste over internationalt anerkendte revisionsfirmaer og en fælles revisionsramme;
44. mener på baggrund af dechargeafgørelsen af 6. juli 2000(13), at reglerne for afholdelse af udgifter og politiske gruppers ansvar må fastsættes klarere og mere præcist i forbindelse med informationskampagnen for at gøre det muligt at vise medlemmernes partipolitiske tilhørsforhold i deres respektive nationale sammenhæng og sikre, at de politiske grupperinger ikke kan pålægges et kollektivt ansvar; pålægger Præsidiet at gennemføre denne revision;
45. bemærker, hvad angår attesterne fra de eksterne revisorer, som de politiske grupper har udvalgt, at informationen og garantierne for regnskabernes korrekthed og den kontrol, revisorerne har gennemført, er meget forskellig fra gruppe til gruppe;
46. bemærker, at oversigterne over indtægter og udgifter for 2002 udviser en ret lav udnyttelsesgrad for bevillingerne og dermed et højt fremførselsniveau, og anerkender Revisionsrettens særberetning 13/2000 (punkt 19) vedrørende risikoen for en uforsvarlig økonomisk forvaltning, med mindre der er indgået forpligtelser for et tilsvarende beløb;
47. bemærker, hvad angår de politiske gruppers balancer, at de generelt ikke indeholder tilstrækkeligt præcise oplysninger om de formuegoder, de politiske grupper har anskaffet for de bevillinger, Parlamentet har stillet til rådighed, og at disse formuegoder ikke er medtaget i institutionens balance, således som Revisionsretten har påpeget i årsberetningen for 2000 (punkt 7.10);
48. tilslutter sig Revisionsrettens henstilling om særberetning 13/2000 (punkt 48) om, at de politiske gruppers attesterede regnskaber offentliggøres; pålægger sin generalsekretær at afsætte en del af Parlamentets hjemmeside til offentliggørelse af de politiske gruppers attesterede regnskaber;
49. gentager sin anmodning i beslutningen af 13. april 2000(14) og ovennævnte afgørelse af 4. april 2001 om, at Revisionsretten reviderer de politiske gruppers finanser hvert andet år med henblik på at bistå Budgetkontroludvalget med at udarbejde den krævede betænkning i henhold til bestemmelserne vedrørende bevillingerne under budgetpost 3701(15);
50. bemærker Revisionsrettens kommentar om særberetning 13/2000 (punkt 21), at de politiske gruppers afgørelser i forhold til tredjemand i forbindelse med ansættelse, leje og indkøb betragtes som aftaler, der er indgået i henhold til et mandat, de har fået af Parlamentet, og som Parlamentet kan drages til ansvar for; erkender, at dette ofte medfører, at Parlamentets administration gøres ansvarlig for beslutninger uden for dens kontrol; opfordrer Juridisk Tjeneste til at udarbejde en udtalelse, der indeholder en anbefaling til en løsning på dette spørgsmål om finansielt og kontraktuelt ansvar og om indførelse af klare regler, som klart angiver ansvarsfordelingen for gennemførelse af budgettet og administration af assistenter (herunder krav og spørgsmål vedrørende arbejdsretlige anliggender) mellem Parlamentets administration og de politiske grupper;
51. bemærker, at der to år efter offentliggørelsen af Revisionsrettens særberetning nr. 13/2000 endnu ikke er vedtaget et behørigt retsgrundlag for en gennemsigtig finansiering af europæiske politiske partier; kritiserer navnlig Rådet for ikke at have været i stand til at udnytte de fremskridt, som opnåedes under det belgiske formandskab i denne sammenhæng, og opfordrer det spanske og danske formandskab til at sikre, at der nås til enighed i år;
Løsgængere
52. pålægger Budgetkontroludvalget at gennemføre en omfattende og detaljeret undersøgelse svarende til den, som blev gennemført af de politiske grupper, af støtten til løsgængere i forbindelse med 2001-dechargeproceduren;
Mængde- og værdifortegnelsen
53. glæder sig over, at de materielle anlægsaktivers værdi i balancen for første gang er blevet justeret for at tage højde for nedskrivningen(16); gentager anmodningen i beslutningen af 6. juli 2000(17) om, at det enkelte regnskabsårs balance skal indeholde et detaljeret regnskab over det faste fysiske inventar; bemærker finansinspektørens konklusion(18), at ELS-systemet har dannet rammen for en forbedring af forvaltningen, kontrollen og registreringen af bevægelser på mængde- og værdifortegnelsen, men at der stadig er mulighed for en styrkelse af den interne kontrol, navnlig hvad angår udrangering;
54. bemærker Europa-Parlamentets svar (årsberetningen 2000, punkt 7.10), at det er bekendt med, at mængde- og værdifortegnelsen ikke medtager formuegoder, som de politiske grupper har anskaffet for deres bevillinger, og at man vil bestræbe sig på at finde en løsning sammen med de politiske grupper;
55. henviser til Revisionsrettens særberetning 13/2000 (punkt 66) om, at der bør fastsættes klare regler for ejendomsretten til og registrering af aktiver, som er finansieret med de relevante bevillinger, for at sikre beskyttelse og bedst mulig forvaltning af alt det udstyr, grupperne råder over; henviser til Revisionsrettens bemærkning (særberetning 13/2000 (punkt 23) om, at bevillingerne til de politiske grupper ikke kan sidestilles med støtte til et eksternt organ, men at der er tale om, at beføjelserne til at anvende disse bevillinger delegeres til interne organer, som derfor bør følge reglerne for budgetudgifter; pålægger generalsekretæren at forelægge Budgetkontroludvalget en rapport inden 1. juli 2002 med forslag om, hvordan aktiver anskaffet af de politiske grupper for Parlamentets midler kan indgå i mængde- og værdifortegnelsen;
Tildeling af kontrakter
56. anerkender, at generalsekretæren nu forelægger Budgetkontroludvalget kvartalsvise rapporter fra CCAM (Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og Kontrakter) som krævet i afgørelse af 4. april 2001; bemærker, at der ifølge CCAM's årsberetning for 2000 er en fortsat tendens til at anvende offentlige udbud i forbindelse med tildelingen af kontrakter i forhold til kontrakter efter underhåndsaftaler eller udbud efter forhandling, jf. nedenstående tabel, men mener stadig, at andelen af kontrakter, der indgås ved ikke-offentlige udbud, er for høj;
2000
1999
Offentlige udbud
107
107
Begrænsede udbud
73
64
Automatisk tildeling
15
7
Efter forhandling
19
36
Underhåndsaftaler
61
115
57. minder om, at offentlige udbud skal offentliggøres så bredt som muligt, herunder ved henvendelse til faglige organer, brancheorganisationer og ved annoncering i fagblade; anbefaler af hensyn til den størst mulige gennemskuelighed, at der kun afholdes begrænsede udbud efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser eller en forudgående bekendtgørelse i EFT eller på Internet;
58. fastholder, at de leverandører, der opfordres til at afgive bud i forbindelse med begrænsede udbudsprocedurer, bør have en så bred geografisk basis som muligt; glæder sig over oplysningerne i CCAM's beretning for 2000 om, at der efter pålæg fra generalsekretæren og for at øge retssikkerheden og reducere procedurernes varighed er blevet udarbejdet standardkontrakter og -kontraktbetingelser, som er tilgængelige for alle Parlamentets tjenestegrene på alle sprog; opfordrer indtrængende til øget anvendelse af miljømæssige kriterier for produkters livscyklus;
Kontrakt om sikkerhedstjenesten i Strasbourg
59. minder om, at Revisionsretten i punkt 16 i ovennævnte beslutning af 13. april 2000 om udsættelse af decharge for 1998 anmodedes om at undersøge problemer i forbindelse med kontrakter vedrørende sikkerhedstjenester, herunder navnlig hvorvidt en specifik fransk bestemmelse for sikkerhedssektoren finder anvendelse på et specifikt udbud; bemærker, at Retten er af samme opfattelse som finansinspektøren, da han afslog at give sin påtegning (00/05); anmoder Juridisk Tjeneste om at afgive udtalelse om, hvorvidt dette aspekt af fransk ret er kompatibelt med EF-retten, for at sikre en loyal konkurrence under disse aftaleprocedurer;
60. understreger, at Præsidiets afgørelse om at se bort fra påtegningsafslaget blev truffet på grundlag af en udtalelse fra Parlamentets Juridiske Tjeneste, der indeholdt en vurdering af de relevante bestemmelser i national ret og EF-ret; pålægger dog generalsekretæren i forbindelse med den kommende fornyelse af sikkerhedskontrakten for Strasbourg at sikre, at den nuværende kontrahent giver alle nødvendige oplysninger til potentielle efterfølgere på det relevante tidspunkt i udbudsproceduren;
Forskudskonti
61. sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt forskudskonti stadig er nødvendige, og anmoder generalsekretæren om at give en begrundelse for deres fortsættelse;
Informationspolitik
62. henviser til de relativt beskedne budgetmidler, der er tildelt information og kommunikation (€ 25 mio. i 2000, hvilket udgør blot 2,5% af Parlamentets samlede budget); bemærker, at næsten halvdelen af dette beløb går til besøgsprogrammer, der egentlig burde moderniseres; forventer med henblik på dette, at forståelige standarder for afstandsrelaterede godtgørelser overholdes; understreger derfor, at der er behov for en passende forhøjelse af budgetmidlerne til information sideløbende med en strategisk revision af EP-informationspolitikkens indhold og metoder og større synergi med andre institutioner;
63. bemærker det store antal unge, der udgør næsten halvdelen af alle besøgende, der kommer til Parlamentet via besøgsprogrammerne; understreger behovet for at ændre besøgsprogrammet på en sådan måde, at det i højere grad også appellerer til yngre mennesker, f.eks. ved at maksimere anvendelsen af audiovisuelle og multimediefaciliteter med anvendelse af interaktive, pædagogiske værktøjer;
64. understreger, at dets eksterne kontorer spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med formidlingen af information om institutionen i medlemsstaterne og indsamling af reaktioner og respons fra offentligheden; mener, at indledningen af en offentlig debat om Europas fremtid gør dette presserende; bemærker, at kontordelingen med Kommissionen, den fælles gennemførelse af Prince-programmet og den interinstitutionelle arbejdsgruppe om information fremmer besparelser, der kan anvendes til at forbedre resultaterne; anmoder om at blive holdt underrettet om arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om information;
65. bemærker målsætningerne i det årlige arbejdsprogram fra GD III (Presse og Information) for informationskontorerne og kræver en nøje evaluering af, om disse mål nås og giver valuta for pengene; godkender, at der lægges større vægt på snævre kontakter til de visuelle medier på nationalt og regionalt plan samt en bedre udnyttelse af medlemmerne i disse områder for at give en mere personlig skildring af Parlamentets aktiviteter over for offentligheden; anmoder om, at medlemmerne efter anmodning forsynes med præsentationsmateriale (f.eks. slides til overhead projektion, videoer osv.), som de kan bruge til at redegøre om Parlamentets rolle og funktion for besøgsgrupper og vælgere;
66. opfordrer Parlamentets administrative organer til at føre en politik baseret på gennemsigtighed i forbindelse med deres praksis for godtgørelser ved i en brugervenlig form at offentliggøre de bestemmelser, afgørelser og fortolkninger, der er relevante for beregning af godtgørelser og tilskud til besøgende;
67. bemærker, at Parlamentets offentlige website for øjeblikket ikke administreres af GD III; mener, at Parlamentets internetaktiviteter bør udgøre en integreret del af Parlamentets informations- og pr-aktiviteter, og at dette kunne være en mere effektiv måde at anvende ressourcerne på; opfordrer derfor sin generalsekretær til at undersøge muligheden for at overdrage ansvaret for Parlamentets internetaktiviteter til GD III;
68. mener, at den ikke-offentliggjorte bestemmelse, som administrationen anvender, hvorefter ingen blandet besøgsgruppe fra forskellige medlemsstater accepteres, er i modstrid med den grundlæggende målsætning om at fremme europæiske kontakter, som udgør kernen i programmet; mener, at dets bestemmelser og procedurer, navnlig for besøgsgrupper, i højere grad bør tage hensyn til programmernes mål i stedet for den deraf følgende administrative byrde;
Medlemmernes godtgørelser
69. minder om, at Præsidiet den 10. april og 6. juli 2000 vedtog ændringer til artikel 14 i regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer(19), som skulle træde i kraft den 1. januar 2001; understreger, at Revisionsretten under sit arbejde gav udtryk for, at Parlamentets administration og finansinspektør bør revurdere de nye bestemmelser og aflægge rapport om overensstemmelsen med finansforordningen inden udgangen af 2001; pålægger generalsekretæren at forelægge Budgetkontroludvalget en rapport inden 1. juli 2002;
70. erkender betydningen af at sørge for, at der er sådanne foranstaltninger på plads, som er nødvendige for at sikre beskyttelsen af de rettigheder, der tilkommer alle de af medlemmerne ansatte assistenter, herunder behørig forsikrings- og socialsikringsdækning, og at dette sker gennem dets styrende organers fuldstændige gennemførelse af artikel 14 i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og gennem vedtagelse af en vedtægt for medlemmernes assistenter;
71. mener, at medlemsassistenternes status og kontraktforhold må afklares ved indførelse af en vedtægt for denne personalekategori, og at denne vedtægt bør skabe et regelgrundlag for ansættelsen af alle akkrediterede assistenter (der arbejder på hel- eller deltid for et eller flere medlemmer); mener dog, at denne vedtægt bør indeholde undtagelsesbestemmelser for tjenesteydere, der ansættes til at udføre specifikke og tidsbegrænsede opgaver; understreger, at medlemmerne selv fortsat er ansvarlige for ansættelse, art af aflønning og afskedigelse af deres egne assistenter, men at Parlamentets administration må påtage sig det overordnede ansvar for, at de administrative og kontraktmæssige bestemmelser vedrørende løn og social sikring gennemføres korrekt og på en gennemskuelig måde;
72. minder om Revisionsrettens anbefalinger om, at betalinger af rejse og ophold samt godtgørelser afspejler de faktiske rejseudgifter og den faktiske rejsetid; erindrer om, at denne ordning allerede anvendes af administrationen, når et medlem har møder uden for Det Europæiske Fællesskabs område (artikel 3 i regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer);
Sagen vedrørende medlemmernes kasse
73. bemærker, at proceduren i artikel 22 i tjenestemandsvedtægten er iværksat og befinder sig på forberedelsesstadiet; formålet er at finde frem til, hvem der er ansvarlig for forskellen på 4.136.125 mio. BEF mellem det beløb, der faktisk var i kassen, og de pågældende regnskaber fra 1982; anmoder om en klar ajourføring i denne sag, som har varet i næsten 20 år;
Miljø
74. mener, at der skal gøres en yderligere indsats for at reducere mængden af papir, der bruges i Parlamentet; opfordrer sin generalsekretær til at undersøge udviklingen af et sikkert Intranetbaseret interface for indgivelse og undertegnelse af ændringsforslag, parlamentariske forespørgsler, skriftlige erklæringer og andre parlamentariske formularer og dokumenter, der for øjeblikket udsendes i papirformat; mener, at dette også vil føre til andre effektiviseringsgevinster; pålægger sin generalsekretær at ophøre med at distribuere de parlamentariske dokumenter (såsom dagsordener for udvalg, meddelelser til medlemmerne osv.), som også kan stilles til rådighed pr. e-mail eller via Intranettet, og kun på anmodning producere flere kopier af pr-materiale, der stilles til rådighed for medlemmerne;
75. understreger nødvendigheden af at gennemføre "principper for et grønt budget" for nye bygninger (f.eks. en hensigtsmæssig mobilitetsplan, herunder oprettelse af et center/helpdesk for mobilitetsadministration, potentiale for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder);
76. pålægger sin generalsekretær at forbedre procedurerne for miljøstyring og årligt forelægge tal for papir-, vand- og energiforbrug samt andre vigtige indikatorer;
Konklusion
77. henleder administrationens opmærksomhed på de alvorlige bekymringer, der er givet udtryk for i denne afgørelse, over en lang række svage punkter i forvaltningen, som smitter af på mange områder af budgetgennemførelsen, og opfordrer den til at drage de nødvendige konklusioner;
o o o
78. meddeler sin generalsekretær decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2000;
79. godkender, at der meddeles decharge til regnskabsføreren for regnskabsåret 2000;
80. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Kommissionen, Rådet, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Ombudsmand og sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
Decharge 2000: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
204k
61k
Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2000 (C5-0126/2002 - 2001/2111(DEC))
- der henviser til Revisionsrettens beretning om regnskabet for og forvaltningen af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 2000, med instituttets svar(1)(C5-0126/2002),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0122/2002),
- der henviser til EF-traktatens artikel 276,
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0101/2002),
A. der henviser til, at Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin-Instituttet) varetager sine opgaver med at bidrage til planlægning og tilvejebringelse af bedre livs- og arbejdsvilkår gennem foranstaltninger til udvikling og udbredelse af viden, der skal fremme denne udvikling ved at fokusere på seks forskningsprioriteter på mellemlang sigt: ansættelsespraksis, inddragelse af arbejdstagerne, lige muligheder, social samhørighed, sundhed og velfærd og bæredygtig udvikling,
B. der henviser til, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender på grundlag af adfærdskodeksen af 14. juli 1998 er ansvarlig for kontrollen med Dublin-Instituttet, som i 2000 modtog støtte på 14,7 mio. €,
C. der henviser til, at Parlamentet den 4. april 2001(2) har givet instituttets bestyrelse decharge for gennemførelsen af dets budget for regnskabsåret 1999 og i den forbindelse:
-
opfordrede instituttet til, at der blev gennemført en ekstern evaluering, hvori det skulle fastslås, hvorledes de vigtigste interesserede parter vurderer instituttet, og hvilke følger instituttets aktiviteter har,
-
opfordrede instituttet til at forelægge en handlingsplan inden udgangen af 2001,
-
krævede en evaluering af det eksisterende samarbejde mellem Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og en analyse af fordelene og ulemperne ved en sammenlægning af institutterne,
D. der henviser til, at Revisionsretten har fået rimelig sikkerhed for, at regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2000, er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige,
2. tager følgende tal for regnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene til efterretning:
REGNSKABSÅRET 2000
(€ "000)
(a)
Indtægter
14941
Tilskud fra Kommissionen
14700
Diverse indtægter
212
Indtægter af tjenesteydelser ydet mod betaling
29
(b)
Udgifter
14438
Afsnit I – Personale
Regnskabsårets betalinger
7057
Fremførte bevillinger
146
Afsnit II – Administrative udgifter
Regnskabsårets betalinger
1123
Fremførte bevillinger
248
Afsnit III – Aktionsudgifter
Regnskabsårets betalinger
2681
Fremførte bevillinger
3183
Regnskabsårets saldo
-1212
Regnskabsårets resultat ((a) – (b))
503
Beløb modtaget fra Kommissionen
-1859
Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår og
bortfaldet
158
Kursdifferencer
-14
Dublin-Instituttet
2. er foruroliget over omfanget af de midler, der er blevet fremført fra 2000 til 2001, og som beløb sig til 3,6 mio. € eller 25% af de indgående forpligtelser på 14,4 mio. €;
3. henstiller, at instituttet sørger for et bedre tilsyn med gennemførelsen af budgettet, i hvilken forbindelse målsætningen må være, at fremførsler og bortfald af midler begrænses til et mindstemål, og at situationen, hvor store bevillingsbeløb ikke anvendes, bringes til ophør; noterer sig oprettelsen af et databaseret planlægnings-/kontrolsystem, forbedret planlægning af licitationsprocedurerne og ændringer i tidsplanen for bestyrelsens møde (fra november til oktober), hvorunder det godkender det årlige arbejdsprogram;
4. tager svarene fra instituttet til efterretning med hensyn til Revisionsrettens bemærkninger til manglerne i forbindelse med det anvendte regnskabssystem; glæder sig over, at der oprettes et hensigtsmæssigt databaseret system (systemet EXACT), for så vidt angår førelse af de almindelige hovedregnskaber; opfordrer instituttet til at sørge for, at alle mangler er blevet afhjulpet inden decharge for 2001;
5. beklager, at instituttet i 2000 fortsat har gjort overdreven brug af forskudskassen, således at 18% af alle betalinger i 2000 blev foretaget via forskudskassen;
6. glæder sig over afslutningen af vurderingen af personalet for den toårige periode, der slutter den 31. december 2001, hvori der anvendes bedømmelsesrapporter ved næsten alle vurderinger; udtrykker tilfredshed med, at instituttet har anvendt Kommissionens "bedømmelseshåndbog" og forbedret forvaltnings- og informationssystemer vedrørende personalet i 2001;
Ekstern evaluering
7. konstaterer, at bestyrelsen i marts 2000 bestilte en ekstern vurderingsrapport, som vil blive behandlet af bestyrelsen på mødet i marts 2002; kræver, at der øjeblikkeligt vedtages en handlingsplan for gennemførelse af henstillingerne i rapporten, og anmoder om, at der forelægges Parlamentet en kopi af rapporten og handlingsplanen;
Parlamentet
8. pålægger sine ansvarlige udvalg til at genbehandle arbejdsfordelingen mellem Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed, for at undgå overlapning af arbejdet og for at fremme synergier mellem deres aktiviteter;
9. konstaterer, at de færreste decentraliserede agenturer på indeværende tidspunkt er genstand for individuelle dechargeprocedurer i Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til en revision af retsgrundlagene for alle agenturer med henblik på anvendelse af princippet om individuelle dechargeprocedurer for alle decentraliserede agenturer;
10. glæder sig over den indsats, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har gjort for at forelægge forslag til en revision af de nuværende retningslinjer for samarbejdet mellem de udvalg, der er ansvarlige for de decentraliserede agenturer; mener, at revisionen af retningslinjerne bør være koncentreret om følgende aspekter:
-
garanti for hensigtsmæssige kontrolmekanismer i de ansvarlige udvalg,
-
garanti for gennemskuelighed i budgetproceduren,
-
styrkelse af den gensidige informationspligt,
-
garanti for klar adskillelse af beføjelser mellem de berørte udvalg;
Afgørelse om decharge
11. meddeler på grundlag af Revisionsrettens beretning bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2000;
o o o
12. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
Decharge 2000: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
289k
58k
Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2000 (C5-0127/2002 – 2001/2112(DEC))
- der henviser til Revisionsrettens beretning om regnskabet for og forvaltningen af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 2000, med centrets svar(1) (C5-0127/2002),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0121/2002),
- der henviser til EF-traktatens artikel 276,
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0101/2002),
A. der henviser til, at Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Thessaloniki-Centret, Cedefop) varetager sine opgaver med at fremme og udvikle grundlæggende og efterfølgende erhvervsuddannelse på fællesskabsplan ved at indsamle og udbrede dokumentation, udføre forskningsopgaver og fungere som diskussionsforum,
B. der henviser til, at Det Europæiske Råd i konklusionerne fra mødet i Lissabon i marts 2000 lagde yderligere vægt på uddannelse og erhvervsuddannelse, og anerkendte, at udvikling af et informationssamfund var det rigtige middel til at nå det strategiske mål, en dynamisk og videnbaseret økonomi, der forener beskæftigelse, økonomisk vækst og social samhørighed,
C. der henviser til, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender på grundlag af adfærdskodeksen af 14. juli 1998 er ansvarlig for kontrollen med centret i Thessaloniki, som i 2000 modtog støtte på 13,6 mio. €,
D. der henviser til, at Parlamentet i forbindelse med decharge til Cedefop for regnskabsåret 1999 anmodede om, at der blev udarbejdet en handlingsplan på grundlag af den eksterne evaluering inden udgangen af 2001,
E. der henviser til, at Parlamentet i forbindelse med decharge for 1999(2) gjorde opmærksom på risikoen for, at arbejdet i Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (Torino) ville overlappe hinanden og krævede en analyse af fordelene og ulemperne ved en sammenlægning af de to institutter,
F. der henviser til, at Revisionsretten har fået rimelig sikkerhed for, at regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2000, er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige,
2. tager følgende tal for årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse til efterretning:
REGNSKABSÅRET 2000
(€ "000)
(a)
Indtægter
13993
Tilskud fra Kommissionen
13667
Diverse indtægter
122
Formålsbestemte indtægter
204
(b)
Udgifter
13152
Afsnit I – Personale
Regnskabsårets betalinger
6881
Fremførte bevillinger
282
Afsnit II – Administrative udgifter
Regnskabsårets betalinger
781
Fremførte bevillinger
201
Afsnit III – Aktionsudgifter
Regnskabsårets betalinger
3021
Fremførte bevillinger
2238
Regnskabsårets saldo
-228
Regnskabsårets resultat
841
Saldo fremført fra det foregående regnskabsår
-520
Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår og bortfaldet
182
Kursdifferencer
-34
Thessaloniki-Centret
2. beklager, at Cedefop ikke i fuldt omfang har taget hensyn til Revisionsrettens bemærkninger i årsberetningen for 1999 og dets egne tilsagn, hvad angår de procedurer, som det selv har truffet afgørelse om i forbindelse med indgåelse af kontrakter, især i forbindelse med databaserede projekter inden for elektronisk kommunikation;
3. glæder sig over den afgørelse, som de græske myndigheder traf den 16. maj 2001, om at overdrage ejendomsretten til bygningen og byggegrunden i Thessaloniki til Cedefop;
4. glæder sig over beretningen om den eksterne evaluering af Cedefop, der giver et godt overblik over centrets arbejde siden den sidste evaluering i 1995; konstaterer, at effektiviteten og resultaterne af centrets arbejde siden 1995 og dets samarbejde med andre organisationer vurderes positivt i den endelige evalueringsberetning.
5. glæder sig over den handlingsplan, bestyrelsen har udarbejdet (29.11.2001), som opfølgning til den endelige beretning om den eksterne evaluering af Cedefop; konstaterer, at bestyrelsen i handlingsplanen tager hensyn til Kommissionens holdning og tager stilling til gyldigheden af samtlige konklusioner og henstillinger i evalueringsberetningen;
6. glæder sig over, at Cedefop lover at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse med de målsætninger og den tidsplan, der er angivet; glæder sig over forslaget om, at direktøren hvert år (på november-møderne) aflægger beretning om de fremskridt, der er gjort, til bestyrelsen, der fremsender resultaterne til Parlamentet;
Samarbejde med Det Europæisk Erhvervsuddannelsesinstitut, Torino
7. konstaterer, at konklusionen på evalueringen er, at samarbejdet mellem de to agenturer fungerer tilfredsstillende, og at Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for øjeblikket udnytter Cedefop korrekt som center for ressourcer;
8. glæder sig over, at Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut efter anmodning fra Kommissionen har udarbejdet en samarbejdsaftale, som deres respektive bestyrelser godkendte i henholdsvis marts og juni 2001; glæder sig over, at denne rammeaftale fastsætter de overordnede målsætninger for dette nye samarbejde, herunder især forberedelse af kandidatlandene til fuld deltagelse i Cedefop på tiltrædelsestidspunktet og muligheder for at lette kandidatlandenes deltagelse og inddragelse i Fællesskabets udviklingspolitik i overgangsperioden;
9. understreger, at centret bør sikre, at denne nye samarbejdsrammeaftale med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut nu gennemføres i fuldt omfang, navnlig ved at gøre omfattende og hyppig brug af den fælles arbejdsgruppe, der er blevet nedsat til dette formål;
Parlamentet
10. pålægger sine ansvarlige udvalg at følge opmærksomt med i aktiviteterne i og resultaterne fra centret i Thessaloniki og instituttet i Torino, således at man kan vurdere, hvor godt den rammeaftale, der blev indgået i 2001, har fungeret;
Afgørelse om decharge
11. meddeler på grundlag af Revisionsrettens beretning bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2000;
o o o
12. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
Decharge 2000: Det Europæiske Genopbygningsagentur
296k
38k
Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til direktøren for Det Europæiske Genopbygningsagentur for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2000 (C5-0673/2001 – 2001/2238(DEC))
- der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Genopbygningsagentur og gennemførelsen af bistanden til Kosovo i regnskabsåret 2000, med Kommissionens og Det Europæiske Genopbygningsagenturs svar(1) (C5-0673/2001)
- der henviser til Kommissionens årsrapport for 2000 til Europa-Parlamentet og Rådet om Det Europæiske Genopbygningsagentur (KOM(2001) 446),
- der henviser til Rådets henstilling af 5. marts 2002 (C5-0123/2002),
- der henviser til EF-traktatens artikel 276,
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,
- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0101/2002),
A. der henviser til, at Kommissionen allerede i juli 1999, umiddelbart efter krigen i Kosovo, oprettede task force EC TAFKO, som skulle iværksætte første fase af genopbygningsprogrammet,
B. der henviser til, at Det Europæiske Genopbygningsagentur i februar 2000 overtog EC TAFKO-programmet og integrerede dette i programmet for 2000,
C. der henviser til, at genopbygningen af Kosovo var og er en enorm udfordring, da der er sket store fysiske og menneskelige skader i et område, der er ødelagt af ti års kronisk mangel på investeringer, forsømmelse og krænkelse af menneskerettighederne; der endvidere henviser til, at sikring af levedygtige investeringer i Kosovo er en forudsætning for en forsvarlig og effektiv forvaltning af de EU-budgetmidler, der er afsat til dette område;
D. der henviser til, at agenturets strategi bl.a. går ud på at bevæge sig væk fra de nødaktioner, der var karakteristiske for det internationale samfunds bistand i 1999, hen imod langsigtede foranstaltninger, der tager sigte på bæredygtig genopbygning og genopretning,
E. der henviser til, at nødaktionerne alligevel fortsatte langt ind i 2000, især i form af levering af basisforsyninger som elektricitet, vand og renovation samt nødforanstaltninger til genetablering af infrastrukturer som f.eks. transportnetværket,
F. der henviser til, at forvaltningen af agenturet og dets budgetpolitik efter Revisionsrettens opfattelse var meget effektiv i 2000, og at det var lykkedes agenturet at gennemføre de mest ambitiøse mål for det første år af dets aktiviteter inden for energi, boligbyggeri, transport og landbrug,
G. der henviser til, at agenturet efter Revisionsrettens opfattelse tog hensyn til principperne om effektivitet og sparsommelighed, og at det samtidig lykkedes for det at opnå lavere priser gennem en mere fleksibel anvendelse af de gældende bestemmelser og at sætte gang i den regionale økonomi,
H. der henviser til, at Revisionsretten har fået rimelig sikkerhed for, at regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2000, er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.
2. tager følgende tal for årsregnskabet for Det Europæiske Genopbygningsagentur til efterretning:
REGNSKABSÅRET 2000
(€ "000)
(a)
Indtægter
258788
Beløb modtaget fra Kommissionen
257933
Egne indtægter
680
Diverse indtægter
175
(b)
Udgifter
268030
Afsnit I – Personale
Regnskabsårets betalinger
4632
Fremførte bevillinger
131
Afsnit II – Administrative udgifter
Regnskabsårets betalinger
2078
Fremførte bevillinger
1670
Afsnit III – Aktionsudgifter
Regnskabsårets betalinger
139786
Fremførte bevillinger
119733
Regnskabsårets resultat
-9242
TAFKO-betalinger (uden for budgettet)
-26860
Kursdifferencer
-334
Regnskabsårets saldo
-35768
Finanskontrol
2. tager Kommissionens og agenturets svar til efterretning vedrørende de risici, som Revisionsretten har anført i punkt 68 i sin beretning; ønsker at opnå tilsagn fra Kommissionen og agenturet om, at der regelmæssigt vil blive gennemført tilstrækkelige forudgående kontroller i forbindelse med transaktionerne på lokalt plan; ønsker, at det bebudede forslag om en ændring af finansforordningen godkendes hurtigt, hvori der bl.a. er fastsat bestemmelser for udnævnelse af en intern revisor;
3. påpeger over for Det Europæiske Genopbygningsagenturs direktør, at det er vigtigt at respektere bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 af 5. december 2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur(2), for så vidt angår orientering af Europa-Parlamentet, herunder forelæggelse af en aktivitetsrapport hvert kvartal (artikel 5, stk. 5);
4. henstiller til Kommissionen, at den forelægger den årsrapport, den udarbejder i henhold til artikel 4, stk. 14, i Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000, for Parlamentet senest den 1. maj hvert år;
5. fastslår, at det er nødvendigt at tage skridt til at indlede undersøgelser, herunder i givet fald interne undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), af alle velunderbyggede påstande om dårlig forvaltning og korruption i forbindelse med investeringer til fordel for kraftværker i Kosovo;
Det Europæiske Genopbygningsagentur
6. lykønsker agenturet med de gode resultater i 2000 i forbindelse med gennemførelsen af genopbygningprogrammerne og roser i den forbindelse det ansvarlige personales personlige indsats, idet de ofte har måttet arbejde under meget vanskelige forhold; henviser samtidig til, at også personalet i EC TAFKO på eksemplarisk vis har udført sin opgave umiddelbart efter krigen;
7. konstaterer, at den største post på agenturets budget er "genetablering af energisektoren"; henviser i denne forbindelse til den paradoksale situation, som er ubegribelig for borgerne, nemlig at de dagligt oplever strømafbrydelser;
8. konstaterer, at et tættere samarbejde med Beograd er af afgørende betydning med henblik på at forbedre energisituationen i Kosovo og vil lette UNMIK's (FN's mission i Kosovo) opgave med at finde kreative løsninger, der kan gøre det muligt at give Kosovos elektricitetsselskab (KEK) status af lovligt selskab og indføre ordninger, der tillader de internationale finansinstitutioner at yde lån til KEK, da donorerne ikke i det uendelige kan tilvejebringe midler i form at gavebistand til alle Kosovos investeringer og tilbagevendende behov;
9. glæder sig over, at Kommissionen og agenturet i oktober 2001 nåede til enighed om en handlingsplan for energisektoren, som fastlægger de målsætninger ("benchmarks"), der skal nås af UNMIK og KEK;
10. roser den effektivitet og sparsommelighed, som har præget agenturets strategi inden for områderne boligbyggeri, transport og landbrug;
De Forenede Nationers mission i Kosovo (UNMIK), Generalsekretærens særlige udsending og Kommissionen
11. opfordrer UNMIK til at gennemføre den handlingsplan for væsentlige foranstaltninger, som Kommissionen og UNMIK er blevet enige om, navnlig hvad angår behovet for en multimediekampagne for at informere offentligheden om problemerne i energisektoren, der bidrager til spild og manglende betaling;
12. opfordrer ligeledes UNMIK til at udarbejde en transportpolitik, således at der kan gives garanti for investeringernes bæredygtighed; opfordrer endvidere UNMIK til at tage højde for Revisionsrettens bemærkninger med hensyn til hindringerne for landbrugsproduktionen som følge af de høje toldtariffer og omsætningsafgifter på landbrugsproduktionsmidler;
13. opfordrer generalsekretærens særlige repræsentant (SRSG) ved De Forenede Nationers mission i Kosovo (UNMIK) til at arbejde mere intensivt på at skabe en politisk ramme og en langsigtet strategi for at sikre, at EU's og de internationale investeringer i Kosovo er bæredygtige; opfordrer Kommissionen, der finansierer EU-søjlen af UNMIK, til at drøfte udviklingen af en bæredygtig politik og en lovgivningsramme med UNMIK og de provisoriske institutioner for selvstyre, især Kosovos præsident, premierminister, regering og parlament; anmoder om, at en beretning om udviklingen af en bæredygtig politik og en lovgivningsramme og om fremskridtene med de sektorhandlingsplaner, der er vedtaget sammen med Kommissionen, indgår i UNMIK's afsluttende årsberetning for 2002; understreger i den henseende, at det er yderst presserende, at Kosovos skatteopkrævningsmuligheder forbedres for at øge budgetindtægterne og opnå et bæredygtigt budget; anmoder UNMIK om i midtvejsberetningen og den afsluttende beretning at anføre, hvilke foranstaltninger der er truffet og planlagt med henblik på at øge Kosovos budgetindtægter;
14. opfordrer UNMIK til at gennemføre en revision af likviditetsstyringen og indkøbsprocedurerne i KEK; anmoder om, at mere langsigtede alternativer for udviklingen af Kosovos elsektor tages op til vurdering i lyset af den kommende Verdensbankundersøgelse;
Myndighederne i Kosovo
15. opfordrer de kompetente myndigheder i Kosovo til at træffe de nødvendige foranstaltninger, jf. ovennævnte handlingsplan, til at forhøje indtægtsopkrævningssatsen, begrænse elforbruget og formalisere en aftale om el-udveksling med Serbien og nabolandene, da Kosovos energiforsyning importerer elektricitet i spidsbelastningsperioder og eksporterer i ikke-belastede perioder;
Afgørelse om decharge
16. meddeler på grundlag af Revisionsrettens beretning direktøren for Det Europæiske Genopbygningsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2000;
o o o
17. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Genopbygningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og at sørge for, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).
Forsvarspolitik, herunder forbindelserne mellem EU og NATO
136k
42k
Europa-Parlamentets beslutning om den nuværende situation inden for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) og forbindelserne mellem EU og NATO
A. der minder om, at udviklingen af Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) og oprettelsen af strukturer, der gør det muligt for Den Europæiske Union at gennemføre en politik til konfliktforebyggelse og civil og militær krisestyring, blev gennemført med henblik på at underbygge troværdigheden af en sammenhængende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som tjener de internationale interesser og universelle værdier, således som disse kommer til udtryk i FN-pagten,
B. der henviser til, at NATO er den militære sikkerhedsorganisation for kollektivt forsvar, og at de europæiske stater bør yde et større og mere effektivt bidrag med hensyn til en fordeling af byrden, når det gælder allieret sikkerhed og ansvaret for forsvaret,
C. der henviser til erklæringen fra Det Europæiske Råd i Laeken om Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitiks operative kapacitet, som skulle gøre det muligt for Den Europæiske Union at analysere og planlægge, træffe beslutninger, og i det omfang NATO ikke selv er involveret, iværksætte og gennemføre militære krisestyringsoperationer,
D. der henviser til, at en balanceret udvikling af den militære og civile kapacitet er nødvendig, hvis Unionen skal gennemføre en effektiv krisestyring, hvilket indebærer et snævert samarbejde mellem alle ressourcer og instrumenter, både civile og militære, som står til Unionens rådighed,
E. der er klar over, at der er væsentlige mangler med hensyn til de centrale militære kapaciteter og midler, som ville sikre, at hele spektret af Petersberg-opgaver kunne gennemføres med hurtig deployering, fuld mobilitet, sikker og interoperabel kommunikation og bæredygtighed i marken,
F. der bemærker, at de vigtigste kapacitetsmangler, som blev belyst under konferencen om kapacitetsforbedringer den 19. november 2001, omfatter strategiske mangler inden for lufttransportsystemerne og inden for C 3-I-systemerne (kommando, kontrol, kommunikation og efterretning) såvel som taktiske mangler på andre områder,
G. der konstaterer, at Unionens krisestyringskapacitet er blevet styrket som følge af den seneste udvikling af tættere rådslagning og samarbejde mellem EU og NATO inden for krisestyring i det vestlige Balkan,
H. der imidlertid er bekymret over, at der endnu ikke er blevet indgået sikkerhedsordninger med NATO og aftaler om garanteret adgang til alliancens operationelle planlægning, under forudsætning af adgang til på forhånd definerede NATO-aktiver og -kapaciteter samt identifikation af en række kommandomuligheder, der stilles til rådighed for EU,
I. der er stærkt foruroliget over den voksende teknologiske kløft mellem amerikanske og europæiske styrker, som Kosovo-krisen og krigen i Afghanistan har bragt for dagen, og hvorved de europæiske styrker gradvis mister evnen til at arbejde i koalition med de amerikanske styrker, hvilket udgør en trussel mod den indre sammenhæng i den atlantiske alliance,
J. der glæder sig over fremskridtene med hensyn til at fastlægge de konkrete mål for de civile aspekter af krisestyring, især inden for områderne politi, retsstatsprincipper og civilbeskyttelse; der erkender, at det er nødvendigt at tage yderligere skridt for at fastlægge de kvalitative krav på disse områder samt omfanget og arten af EU's civile krisestyringskapacitet,
K. der bemærker, at den yderligere udvikling i EU's civile krisestyringskapacitet vil kræve en omfattende vurdering af behovene med henblik på at klarlægge de andre områder, hvor EU bør udbygge sin kapacitet og forbedre mekanismerne for at sikre, at den civile krisestyring er forenelig med Fællesskabets aktiviteter og bidrager til EU's evne til at forebygge konflikter,
L. der erkender, at bekæmpelsen af international terrorisme efter begivenhederne den 11. september 2001 er blevet et overordnet mål for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik, som imidlertid ikke kan gennemføres alene med militære midler, og at forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme kræver en lang række ikke-militære foranstaltninger, som f.eks. udveksling af efterretninger, politi- og domstolssamarbejde, hvor der vil være behov for et fuldstændigt interinstitutionelt samarbejde på tværs af søjlerne, eller opbygning af demokratiske institutioner, infrastrukturer og civilsamfund i stater, der er brudt sammen eller trues af sammenbrud,
M. der understreger, at bekæmpelsen af den internationale terrorisme ikke bør få indflydelse på borgernes politiske og sociale rettigheder og menneskerettigheder og ikke bør være et alibi for at yde massiv støtte til regeringernes undertrykkelse af deres borgere; der endvidere understreger, at EU's største bidrag til at forhindre international terrorisme vil være dets evne til effektivt at opbygge eller genopbygge demokratiske institutioner, sociale og økonomiske infrastrukturer, god regeringsførelse og et civilsamfund,
1. glæder sig over de fremskridt, der hidtil er sket med hensyn til oprettelsen af EU's krisestyringsstrukturer og –procedurer såvel som medlemsstaternes tilsagn inden for militær og civil kapacitet, som vil gøre det muligt for EU at gennemføre politimissioner og begrænset militær krisestyring i den "lave" ende af Petersberg-opgaverne, herunder f.eks. humanitære opgaver og redningsopgaver og fredsbevarende missioner;
2. støtter derfor Rådets afgørelse af 18.-19. februar 2002 om en EU-politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, der skal indsættes den 1. januar 2003 som en opfølgning til De Forenede Nationers internationale politistyrke (IPTF);
3. mener, at EUPM vil være en vigtig civil krisestyringsintervention i Bosnien-Hercegovina som et led i ESFP og en bredere strategi med henblik på stabiliserings- og associeringsprocessen for hele regionen;
4. mener, at startomkostningerne på 14 mio. euro for 2002 såvel som den større del på 20 mio. af de 38 mio. euro om året til driftsudgifter for 2003-2005 bør finansieres over FUSP-budgettet på betingelse af, at Parlamentet høres som et led i budgetproceduren; henviser til, at dette også omfatter en aftale mellem den fælles budgetmyndigheds to parter om et generelt fleksibilitetsinstrument inden for EU's budget for finansiering af civile krisestyringsoperationer;
5. går ind for hensigtserklæringen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om udstationering af EU's hurtige udrykningsstyrke med henblik på dens første fredsbevarende mission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, idet man overtager NATO's "Amber Fox"-operation, som allerede nu kun består af europæiske styrker;
6. mener, at en sådan styrke, som vil være afhængig af adgang til NATO's planlægningskapacitet (Shape) og kommandokapacitet (D-Saceur), vil være af stor symbolsk og praktisk betydning for EU's troværdighed inden for krisestyring;
7. mener, at den påkrævede anvendelse af NATO's planlægnings- og kommandostruktur i tilfælde af en EU-operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke bør være til hinder for en generel aftale om inddragelse af NATO-lande, der ikke er medlem af EU;
8. mener, at det første forsøg på at nå frem til en aftale med Tyrkiet, fandt sted uden for EU's beslutningsprocedurer og forventer, at en global aftale mellem EU og NATO om anvendelsen af NATO's midler og kapacitet ikke vil undergrave Unionens beslutningsautonomi; opfordrer Kommissionen og Rådet til at forelægge Parlamentet en erklæring om forhandlingsmandatet på dette område;
9. understreger, at udgifterne til operationer, der har følger for militæret eller forsvaret bør deles mellem medlemsstaterne og Fællesskabet;
10. opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at give den hurtige udrykningsstyrkes behov absolut prioritet ved i forbindelse med deres forsvarsindkøb at lægge hovedvægten på udstyr og teknologi, som kan forbedre dens kapacitet til at gennemføre missioner af Petersberg-typen; dette indebærer et behov for større interoperabilitet og standardisering af militært udstyr hos de europæiske styrker med henblik på deres anvendelse både inden for rammerne af EU-ESFP og NATO;
11. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere kvaliteten af EU's militær- og politistyrker og sikre, at de personer, som deltager, har en indgående forståelse af deres opgave;
12. glæder sig over, at det spanske formandskab har nedsat fjorten tværfaglige arbejdsgrupper, der skal undersøge de vigtigste mangler på de 40 områder, hvor der er blevet fastslået mangler inden for militærudstyret;
13. mener, at en forbedring af den militære kapacitet ikke kun er et spørgsmål om tilstrækkelige forsvarsbudgetter, men at den primært kan opnås gennem en rationalisering af forsvarsindsatsen og en øget synergi mellem de nationale og multinationale projekter og gennem yderligere afskaffelse af forældede strukturer og styrker, der stammer fra den kolde krig; mener endvidere, at etableringen af en kapacitetsudviklingsmekanisme som vedtaget under Det Europæiske Råds møde i Göteborg betyder, at det nu er tidspunktet, hvor der igen kan iværksættes en aktion på dette område som et integreret element af den europæiske kapacitetshandlingsplan;
14. mener, at en stærk, effektiv og levedygtig europæisk våbenindustri, herunder forsknings- og udviklingskapaciteter, og en effektiv indkøbspolitik er altafgørende for udviklingen af ESFP og er en forudsætning, hvis den europæiske forsvarsindustri skal kunne konkurrere på mere lige vilkår med den amerikanske industri; er i den forbindelse foruroliget over de omfattende investeringer i forskning og udvikling, som visse medlemsstater overvejer at foretage i amerikanske våbenvirksomheder;
15. opfordrer Kommissionen til i denne henseende at forelægge Rådet og Parlamentet en ændret udgave af sin handlingsplan for 1997, idet revisionen bl.a. skal oplyse, om Kommissionen er i stand til at finansiere feasibility-undersøgelser vedrørende indkøb af støtteudstyr, der ikke er af militær oprindelse, og som skal opstilles af medlemsstaternes væbnede styrker, f.eks. tilpasningen af de eksisterende civile fly, således at de kan anvendes som lufttankningsfly;
16. mener i denne forbindelse, at otte europæiske landes udvikling og køb af de store A 400 M-fly indebærer en vigtig deployeringskapacitet, der sikrer, at de europæiske styrker er fuldt mobile;
17. mener, at en standardisering af forsvaret er absolut nødvendig og opfordrer medlemsstaternes regeringer til at lægge større vægt på oprettelsen af et europæisk våbenagentur og at overveje muligheden for at købe militærudstyr samlet og at lette den fælles anvendelse heraf;
18. opfordrer Rådet til, i forbindelse med gennemførelsen af dens europæiske kapacitetshandlingsplan og inden for de eksisterende organer, især det militære udvalg og Headline Goal Task Force, at etablere en systematisk procedure til evaluering af og høring på EU-plan om alle nationale langsigtede programmer om indkøb af forsvarsmateriel og planlægning med henblik på at nå frem til maksimale stordrifts- og effektivitetsfordele lige fra begyndelsen, f.eks. via Det Forenede Kongeriges program "Future Offensive Air System";
19. understreger på ny, at kontrollen med og begrænsningen i våbeneksporten såvel som en effektiv politik til at bekæmpe den globale spredning af lette våben til konfliktfyldte områder og til mere eller mindre officielle kampstyrker, bør betragtes som en integreret del af ESFP og EU's handelspolitik;
20. tilslutter sig det synspunkt, at det efter erklæringen fra Det Europæiske Råd i Laeken om den europæiske hurtige udrykningsstyrkes operationalitet er på tide, at møderne mellem EU's forsvarsministre på rådsplan formaliseres, og at der forelægges regelmæssige beretninger for Parlamentet;
21. minder om det belgiske initiativ til udarbejdelse af en hvidbog om Europas sikkerhed i nært samarbejde med NATO og opfordrer det spanske formandskab til hurtigst muligt at gå videre med dette projekt;
22. understreger behovet for at undersøge, i hvilket omfang alle Petersberg-opgaverne bør defineres på ny, således at der kan medtages hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af international terrorisme og om nødvendigt tilpasse kapacitetsmålsætningen ("headline goal") og de civile aspekter i forbindelse med krisestyring; påpeger, at sådan en ny definering ikke bør udvides til at omfatte muligheden for massive militærangreb mod tredjepart, hvis formål er at komme fjenden i forkøbet;
23. kræver, at formandskabet aflægger beretning for Parlamentets ansvarlige udvalg om de erfaringer, som det får ved EU's militære øvelse i maj 2002, som vil omfatte kommando- og kontrolprocedurer frem for styrker i felten;
24. anmoder om, at Kommissionen i samarbejde med formandskabet foretager en omfattende behovsundersøgelse af den civile krisestyringskapacitet, således at EU kan definere sine mål inden for civil administration, justere og udvide sine kapacitetsmål på andre områder inden for civil krisestyring og sikre, at de konstaterede behov inden for krisestyring kan imødekommes gennem en sammenhængende og fælles planlagt deployering af medlemsstaternes kapacitet og fællesskabsinstrumenterne, og at disse bestræbelser integreres i og støtter langsigtede initiativer til konfliktforebyggelse;
25. anmoder også formandskabet om i sin foreslåede rapport om konfliktforebyggelse (Sevilla) at aflægge fyldestgørende beretning om ethvert fremskridt, der er sket i overensstemmelse med henstillingerne i Göteborg-handlingsplanen, Kommissionens meddelelse og Parlamentets beslutning af 13. december 2001(1) om konfliktforebyggelse, især om integrering af konfliktforebyggelse i alle EU's eksterne forbindelser, inddragelse af de internationale og lokale civilsamfund i aktiviteter med henblik på konfliktforebyggelse og -forvaltning såvel som intensivering af samarbejdet mellem FN og OSCE; minder om, at kriseforebyggelse og civil krisestyring er et spørgsmål under første søjle, hvor Kommissionen og Europa-Parlamentet har et klart ansvar;
26. minder om, at ansvaret for den parlamentariske kontrol med Europas sikkerheds- og forsvarspolitik deles mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på basis af deres respektive rettigheder og pligter i henhold til de relevante traktater og forfatninger; gentager, at WEU's parlamentariske forsamling efter dets opfattelse derfor bør nedlægges;
27. bemærker, at militærudgifterne og deployeringen af nationale væbnede styrker fortsat henhører under de nationale parlamenters kompetenceområde, men at de løbende udgifter til EU's fælles krisestyringsaktioner bør dækkes over Fællesskabets budget og derfor kontrolleres af Europa-Parlamentet;
28. opfordrer derfor til tættere forbindelser og en øget udveksling af informationer mellem Parlamentet og de nationale parlamenter vedrørende spørgsmål om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, således at der kan skabes mulighed for en mere omfattende dialog mellem parlamenterne;
29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Gennemførelse af Unionens strategi vedrørende de forsvarsrelaterede industrier (KOM(1997) 583),
- der henviser til kapacitetsforbedringskonferencen og den tilhørende europæiske handlingsplan for kapacitet af 19. november 2001,
A. der henviser til, at EU's udenrigs- og forsvarsministre, forsamlet i Rådet (almindelige anliggender), på deres møde den 19. og 20. november 2001 klart gjorde opmærksom på de mangler, der fortsat optræder inden for efterretningsvæsen, logistik, kommunikation og lufttransportsystemer,
B. der henviser til, at forsvarsudgifterne i EU's medlemsstater udgør omkring 60% af det amerikanske forsvarsbudget, mens resultatet i form af militær kapacitet kun svarer til 10% af det amerikanske,
C. der henviser til, at forbedringer af den militære kapacitet i første række kan opnås ved at gennemføre rationaliseringer af forsvarsindsatsen og ved at øge synergien mellem nationale og multinationale projekter;
1. hilser de omstrukturerings- og rationaliseringsbestræbelser velkommen, som udfoldes af den europæiske forsvarsindustri; mener, at disse bestræbelser bør støttes fuldt ud af offentlige organer;
2. gentager, at en stærk, effektiv og levedygtig europæisk forsvarsindustri og en effektiv indkøbspolitik er af afgørende betydning for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;
3. bekræfter sin støtte til den i Kommissionens ovennævnte meddelelse omhandlede handlingsplan fra 1997 og beklager, at der kun er gjort begrænsede fremskridt med denne plans gennemførelse;
4. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opdateret handlingsplan og forelægge den for Rådet og Parlamentet snarest muligt; mener, at denne opdaterede handlingsplan bl.a. skal beskæftige sig med:
-
i hvilken udstrækning forsvarsindustrierne skal være omfattet af EU's fælles handelspolitik og bestemmelserne vedrørende det indre marked
-
muligheden for at udarbejde en pendant til den rådgivende komité om forskning i luftfart, så den europæiske forskning på dette område i højere grad kan samles og koordineres
-
yderligere foranstaltninger, som skal gøre det lettere at oprette grænseoverskridende virksomheder
-
hvordan en integrering af tiltrædelseslandenes forsvarsindustrier kan gennemføres;
5. bemærker, at luftfartssektoren er gået i spidsen med hensyn til omstrukturering, men at der er behov for mere samarbejde med hensyn til udstyr til land- og flådestyrkerne;
6. mener, at standardisering på forsvarsområdet er absolut nødvendigt og opfordrer til, at der gøres en større indsats for at gennemføre en sådan standardisering;
7. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere oprettelsen af et europæisk forsvarsagentur højere;
8. mener, at traktatens artikel 296 kun skal tages i anvendelse, hvis der er tale om nationalt særligt følsomme områder;
9. mener, at en effektiv anvendelse af adfærdskodeksen for våbeneksport bør betragtes som en integreret bestanddel af den europæiske våbenindustripolitik; mener endvidere, at adfærdskodeksen bør udbygges yderligere og gøres juridisk bindende, og at spørgsmålet om våbeneksport skal lægges ind under Fællesskabets beføjelser under post-Nice-processen for på denne måde at fjerne en vigtig hindring for et EU-samarbejde om forsvarsindustrierne;
10. hilser de fremskridt velkommen, der er gjort med de seks landes hensigtserklærings-proces; mener, at alle medlemsstaterne på længere sigt skal kunne deltage i denne;
11. opfordrer medlemsstaterne til at give højeste prioritet i deres materielforsyning for forsvaret for at imødekomme kapacitetskravene i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at der skal tages særlig hensyn til kravene til den hurtige udrykningsstyrke, som bør ses som et pilotprojekt på dette område;
12. opfordrer Rådet og Kommissionen til at føre en dialog med de amerikanske myndigheder for at forbedre mulighederne for transatlantisk konsolidering og for transatlantiske fusioner;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer.
Situationen i Mellemøsten
117k
29k
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Mellemøsten
- der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. december 2001 om krisen i Mellemøsten og Den Europæiske Unions rolle i regionen(1) og sin beslutning af 7. februar 2002 om Mellemøsten(2) samt sin beslutning af 20. marts 2002 om resultaterne af Det Europæiske Råd i Barcelona (15.-16. marts 2002)(3),
A. der er dybt chokeret over den stadig større menneskelige tragedie, som det israelske og palæstinensiske folk må leve med,
B. der er overbevist om, at kun en tilbagevenden til forhandlingsbordet vil genskabe perspektivet med to stater, Israel og Palæstina, der lever side om side i fred og sikkerhed,
C. der er stærkt bekymret over sammenstødene ved grænsen til Libanon, som kan brede sig til hele regionen,
D. der henviser til, at en fortsættelse af konflikten i Mellemøsten vil skabe øgede spændinger i de arabiske lande og medføre en forværring af den internationale politiske og økonomiske situation,
1. støtter FN's Sikkerhedsråds resolution 1397, 1402 og 1403, hvori den israelske hær kræves trukket tilbage fra de palæstinensiske områder, herunder Ramallah, og opfordrer til omgående og fuldstændig gennemførelse af alle disse resolutioner og indstilling af alle voldshandlinger;
2. fordømmer kraftigt alle vilkårlige terrorangreb i form af palæstinensiske ekstremisters selvmordsattentater mod Israel og opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at gøre en større indsats for at forhindre terrorhandlinger;
3. fordømmer Sharon-regeringens optrapning af den militære indsats, som er et brud på de gældende internationale og humanitære bestemmelser og ikke medfører nogen effektiv løsning på problemet med terrorangreb, og fordømmer den israelske hærs undertrykkelse af den palæstinensiske civilbefolkning og den systematiske ødelæggelse af infrastrukturer på Vestbredden;
4. påpeger over for den israelske regering, at Arafat, den demokratisk valgte præsident for PNA (Den Palæstinensiske Myndighed), må have ret til fri bevægelighed, og mener, at hans de facto-husarrest er uacceptabel;
5. fordømmer, at premierminister Sharon har nægtet at lade EU's delegation på højt plan møde præsident Arafat, og mener, at den israelske regering bør drage nytte af Europas oprigtige bestræbelser på at finde en løsning på krisen, herunder terroristproblemet; anser den fornærmende behandling af EU-delegationen for at være en kursændring i forbindelserne mellem EU og Israel;
6. understreger vigtigheden af mødet i Madrid mellem EU, USA, Rusland og FN's generalsekretær med henblik på drøftelse af den nuværende situation og bifalder Rådsformandskabets initiativ; anmoder om, at der tages skridt til udsendelse af en international freds- og observationsstyrke i FN-regi, og opfordrer medlemsstaterne til straks at gå i gang med at forberede deres bidrag til denne styrke;
7. opfordrer Rådet til at iværksætte en våbenembargo mod Israel og Palæstina;
8. opfordrer Rådet og Kommissionen til straks at indkalde Associeringsrådet EU-Israel for at gøre rede for EU's holdning til den israelske regering og opfordrer den til at efterleve de seneste FN-resolutioner og reagere positivt på EU's igangværende bestræbelser på at nå frem til en fredelig løsning på konflikten; anmoder Kommissionen og Rådet om i den forbindelse at suspendere Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Israel;
9. understreger USA's særlige ansvar for krisen, navnlig på baggrund af landets indflydelse på den israelske politik, og støtter afgørelsen om at sende en amerikansk delegation på højt plan til området med det formål at få genoptaget drøftelserne mellem de to parter og bringe volden til ophør;
10. glæder sig over, at Den Arabiske Liga støtter Saudiarabiens forslag, som kunne danne grundlag for drøftelser om en varig fredsaftale mellem Israel og Palæstina, og opfordrer den israelske regering til at anerkende dette skift i de arabiske staters syn på konflikten;
11. fordømmer stærkt de seneste antisemitiske handlinger i EU, f.eks. mod jødiske synagoger, skoler og kirkegårde;
12. udtrykker sin fulde støtte til de israelere, palæstinensere og internationale organisationer, der arbejder for fred på ethvert tænkeligt niveau, herunder de israelske reservister, der nægter at gøre tjeneste i de besatte områder, og udtrykker navnlig sympati for og støtte til de israelsk-palæstinensiske fredssammenslutninger;
13. opfordrer Israel til at sikre medierne fri adgang til de besatte områder og tillade EU's diplomatiske og konsulære repræsentationer at kontakte EU-borgere i området;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Israels regering og parlament, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, FN's generalsekretær samt den amerikanske præsident og kongres og generalsekretæren for Den Arabiske Liga.
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Tjetjenien,
- der henviser til de seneste rapporter og erklæringer om Tjetjenien fra forskellige ngo'er, FN's Menneskerettighedskommission, Europarådet, det amerikanske udenrigsministerium og Den Russiske Føderations udenrigsministerium,
A. der henviser til, at de seneste rapporter og erklæringer om Tjetjenien giver udtryk for modstridende synspunkter, hvad angår menneskerettighedssituationen i landet,
B. der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling på sin vintersamling den 23. januar 2002 ikke overvejede sanktioner mod Rusland for menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien, og at ordføreren for Europarådets særlige kommission, Lord Judd, udtalte, at han havde set mærkbare forbedringer under sin nylige undersøgelsesrejse til området, selv om situationen fortsat er problematisk,
C. der henviser til, at det amerikanske udenrigsministeriums årsberetning om menneskerettigheder, der blev offentliggjort den 4. marts 2002, beskriver den russiske regerings håndtering af menneskerettighedsspørgsmål som ringe i Tjetjenien, hvor de føderale sikkerhedsstyrker ifølge årsberetningen har udvist minimal respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, og hvor der foreligger troværdige beretninger om alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder talrige beretninger om udenretslige henrettelser, begået af både regeringen og de tjetjenske styrker,
D. der henviser til den rapport fra Læger uden Grænser, der blev offentliggjort den 4. marts 2002, og som kritiserer det internationale samfund, fordi ingen international instans er indstillet på at standse Kreml og beskytte tjetjenske liv eller tjetjenernes grundlæggende menneskerettigheder i kølvandet på begivenhederne den 11. september 2001, hvor man fokuserer på bekæmpelsen af terrorisme; der henviser til, at rapporten understreger, at næsten 200.000 tjetjenere lever under stadig mere usikre og farlige forhold, og anmoder FN's agenturer og donorer om at gøre deres yderste for at opnå konkrete forbedringer i form af bistand, navnlig ved at genindføre registrering af nye flygtninge, således at nødforsyningerne svarer til antallet af modtagere, og at træffe omgående foranstaltninger til at dække de mest presserende behov, dvs. boliger og opvarmning,
E. der henviser til en erklæring, der blev fremsat den 28. februar 2002 af den New York-baserede organisation Human Rights Watch, og som fastslår, at det russiske militærs brutale fremfærd i Tjetjenien er taget af dagsordenen efter den 11. september 2001, og at Rusland som nøglepartner i den amerikansk-ledede kampagne mod terrorisme har fået carte blanche til voldelige overgreb på civile, hvilket underminerer den tillid, tjetjenerne måtte have haft til Moskva, torpederer fredsbestræbelserne og i sidste instans stiller spørgsmålstegn ved Rusland som en troværdig partner i den internationale krig mod terrorisme,
F. der henviser til, at Aslambek Aslakhanov, der repræsenterer Tjetjenien i den russiske Duma, erklærer, at han ikke mener, at de russiske myndigheder har gjort en indsats for at genskabe livskvalitet i Tjetjenien, og hævder, at næsten 80% af de budgetmidler, der var afsat til Tjetjenien i 2001, er forsvundet, og understreger, at menneskerettighederne slet ikke respekteres,
G. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, i sin rapport om Tjetjenien, der blev forelagt på den igangværende årlige samling i FN's Menneskerettighedskommission i Genève, understreger, at situationen omkring det tjetjenske folks økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fortsat giver anledning til alvorlig bekymring, selv om der sker en række positive ændringer i Tjetjenien, og at der fortsat indløber beretninger om, at oprørsstyrkerne står bag kidnapninger, og at de russiske regeringsstyrker gør sig skyldige i krænkelser af menneskerettighederne, ligesom hun tilføjer, at Rusland har undladt at efterforske disse menneskerettighedskrænkelser på en troværdig måde i det seneste år, og opfordrer de russiske myndigheder til at gøre en større indsats på dette område,
H. der henviser til, at Den Parlamentariske Forsamlings ordfører om Tjetjenien, Lord Judd, den 21. marts 2001 under sit seneste besøg i Moskva erklærede, at han havde til hensigt på den kommende samling i Den Parlamentariske Forsamling at foreslå, at der oprettes en særlig rådgivningsgruppe om Tjetjenien, som kan beskæftige sig med de vigtigste spørgsmål, der påkalder sig opmærksomhed i denne forbindelse: menneskerettighedssituationen og situationen vedrørende retsforfølgning af de personer, der bliver fundet skyldige i krænkelse af menneskerettigheder på tjetjensk territorium,
1. bekræfter, at der ikke findes en militær løsning på problemerne i Tjetjenien, og opfordrer alle berørte parter til at etablere en omgående våbenhvile og finde en politisk løsning på konflikten;
2. opfordrer indtrængende Ruslands særlige repræsentant for Tjetjenien til at gøre en forstærket indsats for at retsforfølge de personer, der har gjort sig skyldige i menneskerettighedskrænkelser, uanset om det drejer sig om medlemmer af de russiske føderale styrker eller tjetjenske terrorister, og til at stille disse mennesker for en domstol;
3. erkender, at Rusland har iværksat visse konstruktive foranstaltninger i Tjetjenien for at efterforske menneskerettighedskrænkelser, men beklager, at der fortsat er en bred kløft mellem antallet af klager over menneskerettighedskrænkelser og antallet af straffesager i sådanne tilfælde og retsforfølgningen af folk, der har gjort sig skyldige i forbrydelser; påpeger, at der findes den samme uacceptable kløft mellem antallet af indledte straffesager og antallet af sager, der rent faktisk kommer for retten;
4. opfordrer Rusland til at yde konfliktens ofre fyldestgørende bistand både i Tjetjenien og i de tilstødende russiske republikker;
5. opfordrer Rusland til at skabe forhold, der kan medvirke til at sikre de fordrevnes tilbagevenden, herunder sikkerhedsgarantier og passende sociale og økonomiske forhold;
6. opfordrer indtrængende Rusland til fuldt ud at samarbejde med de EU-finansierede agenturer, der yder humanitær bistand, og til at lette deres arbejdsvilkår, bl.a. ved at etablere et gennemskueligt system af indrejsetilladelser til Tjetjenien og ved at give nødhjælpsorganisationerne adgang til VHF-radiokommunikation;
7. opfordrer indtrængende Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland til sammen sin russiske modpart at nedsætte en fælles arbejdsgruppe om Tjetjenien for at følge situationen og efterforske indberettede krænkelser af menneskerettigheder til Parlamentet;
8. henviser til sin beslutning af 16. marts 2000 om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Tjetjenien(1), hvori man anbefaler oprettelse af en ad hoc-delegation på fem medlemmer med henblik på at besøge det nordlige Kaukasus for at føre drøftelser med de russiske myndigheder og tjetjenske repræsentanter om alle spørgsmål vedrørende den igangværende konflikt som omhandlet i den pågældende og tidligere beslutninger;
9. opfordrer Echo til at fortsætte arbejdet i området og i samarbejde med andre internationale organisationer yde særlig bistand til ofre for landminer og i den forbindelse sørge for fysioterapi, proteser og psykologisk rådgivning;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at overbevise de russiske myndigheder om, at de skal forbedre arbejdsvilkårene for internationale nødhjælpsorganisationer, navnlig Echo, samt uafhængige russiske og internationale medier i Tjetjenien;
11. glæder sig i denne forbindelse over Europarådets Parlamentariske Forsamlings og Dumaens initiativ med hensyn til oprettelsen af et forum, det tjetjenske rådgivende organ, som havde sit første møde i Moskva i marts 2002, hvor det forsøgte at etablere en ramme for genoptagelse af direkte forbindelser mellem den russiske regering og de tjetjenske separatister;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, Europarådet, OSCE, FN's generalsekretær, den russiske Duma og det russiske Føderationsråd, Den Russiske Føderations regering og de tjetjenske myndigheder.