Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af bilag I til beslutning nr. 1336/97/EF om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet (KOM(2001) 742 - C5-0662/2001 - 2001/0296(COD))

P5_TA(2002)0210 A5-0114/2002

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 742),

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 156 (C5-0662/2001),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0114/2002),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. maj 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2002/EF om ændring af beslutning nr. 1336/97/EF om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ifølge artikel 14 i beslutning nr. 1336/97/EF(5) skal Kommissionen hvert tredje år forelægge en beretning om gennemførelsen af beslutningen for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(2)  Kommissionen forelagde denne beretning den […..];

(3)  Ifølge artikel 14 i beslutning nr. 1336/97/EF skal Kommissionen forelægge passende forslag til revision af bilag I til beslutningen på grundlag af den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer.

(4)  Revisionsrettens særberetning nr. 9/2000 indeholder en række anbefalinger, der tages op i Kommissionens beretning.

(5)  I meddelelsen om Kommissionens initiativ op til Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 præsenterede Kommissionen eEurope-initiativet, der lægger særlig vægt på den sociale dimension af informationssamfundet.

(6)  Den 28. januar 2002 vedtog Rådet en resolution om en fælles strategi og særlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed(6).

(7)  Beslutning nr. 1336/97/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)  Da de for gennemførelsen af nærværende beslutning nødvendige foranstaltninger er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7), bør de vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning nr. 1336/97/EF ændres som følger:

1.  I artikel 1 indsættes følgende stykke:

"I denne beslutning refererer telekommunikationsinfrastruktur til net til elektronisk fremsendelse af oplysninger og de tjenester, som anvender dem."

2.  Artikel 8, stk. 2, erstattes af følgende:

"2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3, og artikel 8.

3.  Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på 3 måneder."

3.  Artikel 14 ændres som følger:

"1. Inden den 31. januar 2005 forelægger Kommissionen en beretning for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af denne beslutning i tidsrummet fra juli 2000 til juni 2004."

"4. Hvis der ikke er truffet afgørelse senest den 31. december 2006, anses bilag I for bortfaldet, med undtagelse af de forslagsindkaldelser, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende før denne dato."

4.  Bilag I til beslutning nr. 1336/97/EF erstattes af bilag I til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

FASTLÆGGELSE AF PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1.  Transeuropæiske telenet skal bidrage til indførelsen af innovative transeuropæiske tjenester i almenhedens interesse. Tjenesterne bidrager til informationssamfundets udvikling med hensyn til vækst, beskæftigelse, social samhørighed og inddragelse af alle i den videnbaserede økonomi.

2.  TEN-Telecom-programmet yder støtte til undersøgelse og godtgørelse af sådanne tjenesters tekniske og økonomiske gennemførlighed samt til iværksættelse af tjenesterne. Tjenesterne skal være innovative, transeuropæiske og baseret på kendt teknologi:

3.   Selv om det ikke er obligatorisk, tilskyndes der til projekter med deltagelse af organisationer fra mere end en medlemsstat og gennemførelse i mere end en medlemsstat, da udgangspunktet er transeuropæisk anlagte tjenester.

4.  På denne baggrund fastlægges projekter af fælles interesse ud fra, i hvor høj grad de kan yde praktisk støtte til, at målene i denne beslutning nås.

5.  De projekter af fælles interesse, der beskrives nedenfor, er inddelt i tre niveauer, der udgør en sammenhængende struktur.

i)  Applikationer

Applikationerne skal opfylde brugernes behov og tage hensyn til kulturelle og sproglige forskelle samt til krav vedrørende tilgængelighed, navnlig for handicappede. Hvor det er relevant, skal de tage højde for de særlige behov i mindre udviklede eller tyndt befolkede regioner. De skal gøre brug af bredbåndsnet, mobilnet og andre kommunikationsnet efter behov.

ii)  Generiske tjenester

Generiske tjenester skal opfylde applikationernes fælles krav ved at levere fælles værktøjer til udvikling og implementering af nye applikationer baseret på indbyrdes kompatible standarder. De skal levere tjenester til dataoverførsel og -integritet på tværs af net, herunder bredbånds- og mobilnet.

iii)  Sammenkobling af og interoperabilitet mellem net

Der vil blive ydet støtte til sammenkobling, interoperabilitet og sikkerhed i forbindelse med net, der danner grundlag for særlige applikationer og tjenester af offentlig interesse.

6.  I de følgende afsnit fastlægges, for hvert niveau i de transeuropæiske net, de projekter af fælles interesse, der i henhold til artikel 9 skal specificeres efter proceduren i artikel 8.

Applikationer

-  e-Forvaltning og e-Administration: En mere effektiv, interaktiv og integreret service fra det offentlige til gavn for borgere og SMV'er er en af informationssamfundets oplagte muligheder. Der vil blive ydet støtte på alle niveauer: europæisk, nationalt, regionalt og lokalt til onlinetjenester, herunder tjenester vedrørende elektroniske offentlige indkøb, sikker adgang for borgere og SMV'er til offentlige onlinetjenester, personlig sikkerhed, miljø og turisme, virksomhedsstøtte for SMV'er (bl.a. informationstjenester og e-handel) samt tjenester, der har til formål at udvide deltagelsen i den demokratiske beslutningsproces. Tjenesterne kan leveres af eller med støtte fra offentlige myndigheder som en tjeneste i offentlighedens interesse til gavn for borgere og SMV'er.

-  Sundhed: Telematiknet og &nbhy;tjenester i sundhedssektoren giver vid mulighed for at forbedre adgangen til og kvaliteten af sundhedsplejen, samt for at håndtere følgerne af lægevidenskabelige fremskridt og demografiske ændringer. Der vil blive ydet støtte til innovative tjenester, der forbinder sundhedsplejeinstitutioner og andre behandlingssteder, og som gør det muligt at yde sundhedstjenester direkte til offentligheden, navnlig til støtte for sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag.

Generiske tjenester

-  Avancerede mobiltjenester: Der er forsøg i gang om interoperabilitetsaspekterne af innovative applikationer til 2½- og 3G-mobilnet. De vil danne grundlag for avancerede end-to-end-løsninger inden for mobilkommunikation, med lokationsbaserede, personligt tilpassede og kontekstfølsomme tjenester. Der vil blive ydet støtte til lancering af avancerede mobilapplikationer og &nbhy;tjenester i almenhedens interesse, bl.a. tjenester inden for navigation og styring, trafik- og rejseinformation, netsikkerhed og betaling via nettet, m-handel, m-business og mobiltjenester på områderne arbejde, læring og kultur, nødhjælp og sundhed.

Sammenkobling af og interoperabilitet mellem net

-  Sammenkobling og interoperabilitet: Sammenkobling af og interoperabilitet mellem net er en forudsætning for effektive transeuropæiske tjenester. Der vil blive ydet støtte til sammenkobling, interoperabilitet og sikkerhed i forbindelse med net, der er nødvendige for bestemte tjenester af offentlig interesse. Projekter vedrørende udvikling og forbedring af telenet vil blive undersøgt ekstra omhyggeligt for at sikre, at de ikke griber ind i de frie markedsvilkår.

Supplerende støtte- og samordningsforanstaltninger

Fællesskabet skal navnlig opfordre de organisationer i medlemsstaterne, som leverer tjenesteydelser inden for områderne applikationer og generiske tjenester af fælles interesse, til at arbejde sammen om at finde muligheder for transeuropæisk samarbejde.

(1) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 23. (2) EFT C (3) EFT C (4) Europa-Parlamentets holdning af 14. maj 2002. (5) EFT L 183 af 11.7.1997, s. 12. (6) EFT C 43 af 16.2.2002, s. 2. (7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) (KOM(2001) 754 - C5-0679/2001 - 2001/0293(COD))

P5_TA(2002)0211 A5-0138/2002

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 754(1)),

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1 (C5-0679/2001),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0138/2002),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. maj 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2002 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at kunne udføre de opgaver, den har fået pålagt, især efter Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Nice i hhv. marts og december 2000, bør Kommissionen holdes orienteret om indkomstfordelingen og om omfanget af fattigdom og social udstødelse i medlemsstaterne og om de berørte gruppers sammensætning.

(2)  Den nye åbne koordinationsmetode på området for social integration og de strukturelle indikatorer, der skal indgå i de årlige sammenfattende rapporter, øger behovet for sammenlignelige og aktuelle tværsnits- og tidsseriedata om indkomstfordelingen og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om de berørte gruppers sammensætning med henblik på pålidelige og relevante sammenligninger mellem medlemsstaterne.

(3)  Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF af 7. december 2001 om et fællesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse(4) er der med foranstaltning 1.2 under indsatsområde 1 "Analyse af særtræk, årsager, processer og tendenser i forbindelse med social udstødelse" skabt det nødvendige grundlag for finansiering af foranstaltninger vedrørende indsamling og formidling af sammenlignelige statistikker, specielt støtte til forbedring af undersøgelser og analyser af fattigdom og social udstødelse.

(4)  Den bedste metode til at vurdere situationen med hensyn til indkomst, fattigdom og social udstødelse er at udarbejde EF-statistikker under anvendelse af harmoniserede metoder og definitioner.

(5)  For at kunne afspejle ændringer i indkomstfordeling og i omfanget og sammensætningen af social udstødelse må statistikkerne ajourføres hvert år.

(6)  For at kunne undersøge vigtige samfundsmæssige problemer, specielt nye problemer, der kræver videnskabelig forskning, har Kommissionen brug for tværsnits- og tidsseriemikrodata på husstandsniveau og personniveau.

(7)  Der skal lægges størst vægt på at udarbejde aktuelle og sammenlignelige årlige tværsnitsdata om indkomstforhold og social udstødelse.

(8)  Der bør tilskyndes til fleksibilitet med hensyn til datakilder, specielt anvendelse af eksisterende nationale datakilder, uanset om der er tale om undersøgelser eller registre, og nationale stikprøveplaner, såvel som inddragelsen af nye kilder i de etablerede nationale statistiske systemer bør fremmes.

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. …/… af … om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabeligt brug(5) fastlægger, med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål, betingelserne for adgang til fortrolige data, der er indberettet til fællesskabsmyndigheden.

(10)  Udarbejdelsen af særlige EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker(6).

(11)  Da gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning er forvaltningsbestemmelser, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7), bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse.

(12)  Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(8), er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i ovennævnte afgørelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at etablere en fælles ramme for en systematisk udarbejdelse af EF-statistikker om indkomstforhold og levevilkår (i det følgende benævnt EU-SILC) omfattende sammenlignelige og aktuelle tværsnits- og tidsseriedata om indkomstforhold og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om de berørte gruppers sammensætning på nationalt plan og EU-plan.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

EU-SILC omfatter sammenlignelige og aktuelle tværsnitsdata om indkomstforhold, fattigdom, social udstødelse og andre levevilkår samt tidsseriedata om indkomstforhold, arbejdskraft og et begrænset antal ikke-monetære indikatorer for social udstødelse.

Artikel 4

Tidsplan

1.  Tværsnits- og tidsseriedataene indsamles eller - hvis der er tale om registre - sammenstilles årligt fra 2003. I hver medlemsstat skal indsamlingstidspunktet så vidt muligt være det samme fra år til år.

2.  Som undtagelse til stk. 1 kan Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige starte den årlige tværsnits- og tidsseriedataindsamling i 2004, forudsat at landene forsyner sammenlignelige data i overgangsperioden for de af Kommissionen efterspurgte indikatorer for de områder, for hvilke der i Rådet er opnået enighed om en åben koordineringsmetode.

3.  Indkomstreferenceperioden er en tolvmåneders periode. Denne kan være en fast tolvmåneders periode (f.eks. det foregående kalender- eller skatteår) eller en glidende tolvmåneders periode (f.eks. tolvmånedersperioden forud for interviewet).

Medlemsstater, der har en anderledes national statistisk tradition, kan i begrænset omfang fravige denne definition, hvis virkningen på sammenligneligheden er marginal.

Virkningen på sammenligneligheden af en enhver fravigelse fra den fælles definition skal beskrives i den kvalitetsrapport, der er omhandlet i artikel 16.

4.  Hvis der anvendes en fast indkomstreferenceperiode, gennemføres feltarbejdet for undersøgelseselementet i en begrænset periode, der ligger så tæt op ad indkomstreferenceperioden eller selvangivelsesperioden som muligt, således at den tidsmæssige afstand mellem indkomstvariabler og de løbende variabler bliver så lille som muligt.

Artikel 5

Datakarakteristika

1.  For at gøre det muligt at gennemføre multidimensionale analyser på husstands- og personniveau og specielt undersøgelser af vigtige samfundsmæssige problemer, som er nye, og som kræver specifik forskning, skal samtlige husstands- og persondata kunne sammenknyttes med tværsnitskomponenten.

På samme måde skal alle husstands- og persondata kunne sammenknyttes med tidsseriekomponenten.

Tidsseriemikrodataene behøver ikke at kunne sammenknyttes med tværsnitsmikrodataene.

Tidsseriekomponenten skal omfatte mindst fire år.

2.  For at begrænse respondentbyrden, for at lette indkomstimputationsprocedurerne og for at teste datakvaliteten skal de nationale myndigheder have adgang til relevante administrative datakilder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 322/97.

Artikel 6

Krævede data

1.  De primære målområder og de dertil svarende referenceperioder, der skal være omfattet af tværsnits- og tidsseriekomponenterne, er fastlagt i bilag I.

2.  Sekundære målområder skal fra 2004 inddrages i tværsnitskomponenten. De fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 14. Hvert år skal et sekundært område være omfattet.

Artikel 7

Indsamlingsenhed

1.  Referencepopulationen for EU-SILC er alle private husstande og medlemmerne heraf på medlemsstatens område på dataindsamlingstidspunktet.

2.  De vigtigste indsamlede oplysninger skal vedrøre

3.  Indsamlingsenheden samt indsamlingsmetoden for husstands- og personoplysninger er fastlagt i bilag I.

Artikel 8

Stikprøve- og opfølgningsbestemmelser

1.  Tværsnits- og tidsseriedataene skal være baseret på nationalt repræsentative stikprøver med tilfældig udvælgelse.

2.  I tidsseriekomponenten skal enkeltpersoner, der indgår i den oprindelige stikprøve, dvs. stikprøvepersoner, følges i hele panelets varighed. Enhver stikprøveperson, som er flyttet til en privat husstand inden for de nationale grænser, skal følges til den nye bopæl efter opfølgningsbestemmelser og -procedurer, der fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 14.

Artikel 9

Stikprøvestørrelser

1.  På grundlag af forskellige statistiske og praktiske overvejelser og præcisionskravene for de mest kritiske variabler skal den effektive minimumsstikprøvestørrelse, der skal opnås, være som fastlagt i tabellen i bilag II.

2.  Stikprøvestørrelsen for tidsseriekomponenten er det antal husstande, i hvilke der i to på hinanden følgende år er gennemført interview. Et interview anses for gennemført, hvis samtlige eller i hvert fald størstedelen af husstandsmedlemmerne på 16 år eller derover er blevet interviewet.

3.  Medlemsstater, der anvender registre for indkomst og andre data, kan anvende en stikprøve af personer frem for en stikprøve af fuldstændige husstande i interviewundersøgelsen. Den effektive minimumsstikprøvestørrelse udtrykt i antal detaljerede personlige interview skal være 75 % af de tal, der fremgår af kolonne 3 og 4 i tabellen i bilag II, for hhv. tværsnits- og tidsseriekomponenterne.

Hver stikprøvepersons husstand skal også interviewes, idet indkomstdata og alle andre data, der ikke er dækket i interviewundersøgelsen, hentes fra registre for alle sådanne husstande og for samtlige deres medlemmer.

Artikel 10

Indberetning af data

1.  I form af mikrodatafiler indberetter medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) vægtede tværsnits- og tidsseriedata, der er fuldstændig kontrolleret, bearbejdet og imputeret, med hensyn til indkomstforhold.

Medlemsstaterne indberetter dataene i elektronisk form i et egnet teknisk format, som foreslås af Kommissionen.

2.  Med hensyn til tværsnitskomponenten indberetter medlemsstaterne mikrodatafilerne for undersøgelsesår N til Kommissionen (Eurostat) så vidt muligt inden ti måneder efter afslutningen af dataindsamlingen. Allersidste frist for indberetning af mikrodata til Eurostat er 31. oktober (N+1) for medlemsstater, hvor data indsamles ultimo år N eller gennem en løbende undersøgelse eller gennem registre, og 1. september (N+1) for andre medlemsstater.

Dog indberettes tværsnitsmikrodatafiler for 2003 til Kommissionen (Eurostat) senest den 31. december 2004.

Sammen med mikrodatafilerne indberetter medlemsstaterne indikatorer om social samhørighed baseret på tværsnitsstikprøven for år N, som kommer til at indgå i den årlige forårsrapport i år (N+2) til Det Europæiske Råd.

3.  Med hensyn til tidsseriekomponenten indberetter medlemsstaterne mikrodatafilerne indtil år N til Kommissionen (Eurostat) så vidt muligt inden femten måneder efter feltarbejdets afslutning. Den bindende frist for årlig indberetning af mikrodata til Eurostat er ultimo marts (N+2) begyndende i det andet år, hvor EU-SILC finder anvendelse. Den første indberetning af data (omfattende data, der er sammenknyttet tidsseriemæssigt, for undersøgelsesårene 2003 og 2004) finder sted senest ultimo marts 2006. Næste indberetning dækker de første tre undersøgelsesår 2003-2005; derefter skal der hvert år indberettes tidsseriedata omfattende de foregående fire undersøgelsesår (om nødvendigt med rettelser til tidligere indberetninger).

Artikel 11

Offentliggørelse

Med hensyn til tværsnitskomponenten offentliggør Kommissionen (Eurostat) en årlig tværsnitsrapport på EU-niveau senest ultimo juni (N+2) baseret på de data, der er indsamlet i år N.

Dog udarbejder Eurostat for det første år af EU-SILC (indsamling i 2003) en tværsnitsrapport på EU-niveau senest i september 2005.

Artikel 12

Adgang til fortrolige EU-SILC-data til videnskabelige formål

1.  Fællesskabsmyndigheden (Eurostat) kan til videnskabelige formål give adgang til EU-SILC-mikrodata i overensstemmelse med forordning (EF) nr. .../... [om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabeligt brug].

2.  Med hensyn til tværsnitskomponenten stilles mikrodatafiler på EU-niveau vedrørende data indsamlet i år N til rådighed til videnskabelige formål senest ultimo februar (N+2).

Dog stilles tværsnitsmikrodatafiler på EU-niveau vedrørende 2003 til rådighed til videnskabelige formål senest ultimo april 2005.

3.  Med hensyn til tidsseriekomponenten stilles mikrodatafiler på EU-niveau for data indsamlet indtil år N til rådighed til videnskabelige formål senest ultimo juli (N+2).

Den første udgave af tidsseriemikrodatafiler på EU-niveau skal omfatte 2003 og 2004 og udsendes ultimo juli 2006. Anden udgave i juli 2007 skal omfatte årene 2003-2005; derefter skal hver udsendelse i juli omfatte tidsseriedata for de seneste fire år, for hvilke der foreligger data.

Artikel 13

Finansiering

1.  For de første fire år, for hvilke de i denne forordning omhandlede data indsamles, modtager medlemsstaterne et finansielt bidrag fra Fællesskabet til dækning af de omkostninger, som arbejdet medfører.

2.  De årlige bevillinger til det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes som led i de årlige budgetprocedurer.

3.  Budgetmyndigheden fastsætter de årlige disponible bevillinger.

Artikel 14

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren som omhandlet i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF, jf. afgørelsens artikel 7 og 8.

3.  Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 3 måneder.

Artikel 15

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  De nødvendige foranstaltninger til forordningens gennemførelse, herunder foranstaltninger under hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling, fastsættes senest ni måneder før undersøgelsesårets begyndelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 14. Disse foranstaltninger vedrører:

2.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 fastsættes med henblik på den dataindsamling, der gennemføres i 2003, de nødvendige foranstaltninger til forordningens gennemførelse, herunder foranstaltninger under hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling, senest seks måneder før undersøgelsesårets begyndelse, og disse vedrører kun stk. 1, litra a) til e).

3.  Den samlede varighed af interviewet vedrørende primære målvariabler og sekundære målvariabler for tværsnitskomponenten, herunder husstandsinterview og interview med enkeltpersoner, bør ikke overstige en time i gennemsnit i hvert land.

Artikel 16

Rapporter

Medlemsstaterne udarbejder senest ultimo (N+2) som fastlagt i artikel 10, stk. 2, andet afsnit, kvalitetsrapporter, som omfatter både tværsnits- og tidsseriekomponenter i relation til undersøgelsesår N, idet der fokuseres på intern nøjagtighed. Rapporten for 2003 skal dog kun omfatte tværsnitskomponenten.

Kommissionen (Eurostat) udarbejder senest 30. juni (N+3) en sammenlignende kvalitetsrapport, som omfatter både tværsnits- og tidsseriekomponenter i relation til undersøgelsesår N. Rapporten for 2003 skal dog kun omfatte tværsnitskomponenten.

Senest den 31. december 2007 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det arbejde, der er udført i henhold til denne forordning.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

PRIMÆROMRÅDER OMFATTET AF TVÆRSNITSKOMPONENTEN OG OMRÅDER OMFATTET AF TIDSSERIEKOMPONENTEN

1.  Husstandsoplysninger

2.  Personoplysninger

BILAG II

(1) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 198. (2) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 198. (3) Europa-Parlamentets holdning af 14. maj 2002. (4) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 1. (5) EFT L ... (6) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. (7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (8) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien ((KOM(2001) 448 - C5-0451/2001 - 2001/0175(CNS))

P5_TA(2002)0212 A5-0137/2002

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2001) 448(1)),

-  der henviser til forslag til aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 170 og 300, stk. 2, afsnit 1,

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, afsnit 1(C5-0451/2001),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 97, stk. 7,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5&nbhy;0137/2002),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Indiens regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 304 E af 30.10. 2001, s. 242.

Udkast til Rådets afgørelse om ændring af artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol (12991/2001 - C5-0050/2002 - 2001/0827(CNS))

P5_TA(2002)0213 A5-0149/2002

Udkastet godkendt.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om ændring af artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol (12991/2001 – C5&nbhy;0050/2002 – 2001/0827(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets udkast (12991/2001),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 245, stk. 2, (C5-0050/2002),

-  der henviser til Kommissionens udtalelse (SEK(2002) 201),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0149/2002),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  kræver, at der indledes samrådsprocedure, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre udkastet i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om forlængelse af protokollen for 2000&nbhy;2001 om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Revolutionære Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002 (KOM(2002) 41 – C5&nbhy;0090/2002 – 2002/0034(CNS))

P5_TA(2002)0214 A5-0102/2002

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 41),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og stk. 3, afsnit 1 (C5-0090/2002),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0102/2002),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 3 a (ny) (3a) Det er vigtigt at forbedre kvaliteten af de informationer, Europa-Parlamentet modtager, og Kommissionen bør derfor forelægge en årlig rapport om arbejdet med gennemførelsen af denne aftale. Ændring 2 Artikel 2 a (ny) Artikel 2a I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelsen af en eventuel ny aftale forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af og gennemførelsesbetingelserne for aftalen. Denne rapport omfatter også en cost-benefit-analyse. Ændring 3 Artikel 2 b (ny) Artikel 2b På grundlag af den i artikel 2a nævnte rapport og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet i givet fald Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol. Ændring 4 Artikel 2 c (ny) Artikel 2c Kommissionen sender Europa-Parlamentet og Rådet en kopi af den rapport om de målrettede aktioner, som myndighederne i Guinea forelægger, jf. protokollens artikel 4. Ændring 5 Artikel 2 d (ny) Artikel 2d De medlemsstater, hvis fartøjer fisker i forbindelse med denne protokol, har pligt til at meddele Kommissionen, hvilke mængder af hver bestand der fanges i Guineas fiskerizone på betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav1. _________________ 1 EFT L 73 af 15. 3. 2001, s. 8.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, for perioden 18. januar 2002 - 17. januar 2005 (KOM(2002) 55 – C5&nbhy;0093/2002 – 2002/0036(CNS))

P5_TA(2002)0215 A5-0086/2002

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 55),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 37 og 300, stk. 2, første afsnit (C5-0093/2002),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0086/2002),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 3 a (ny) (3a) Det er vigtigt at forbedre kvaliteten af de informationer, Europa-Parlamentet modtager, og Kommissionen bør derfor forelægge en årlig rapport om arbejdet med gennemførelsen af denne aftale. Ændring 2 Artikel 3 a (ny) Artikel 3a I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelsen af en eventuel ny aftale forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af og gennemførelsesbetingelserne for aftalen. Denne rapport omfatter også en cost-benefit-analyse. Ændring 3 Artikel 3 b (ny) Artikel 3b På grundlag af den i artikel 3a nævnte rapport og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet i givet fald Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol. Ændring 4 Artikel 3 c (ny) Artikel 3c Kommissionen sender Europa-Parlamentet og Rådet en kopi af den rapport om de målrettede aktioner, som myndighederne i Seychellerne forelægger, jf. protokollens artikel 3.

Europa-Parlamentets afgørelse om vedføjelse af en liste over dokumenter, der er direkte tilgængelige gennem registret over Parlamentets dokumenter, som bilag til forretningsordenen (2002/2055(REG))

P5_TA(2002)0216 A5-0125/2002

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til formandens skrivelse af 11. december 2001,

-  der henviser til præsidiets afgørelse af 28. november 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter(1),

-  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2002 om Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt(2),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 255 og EU-traktatens artikel 1 sammenholdt med artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(3),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 171, stk. 1, og artikel 172, stk. 3, sammenholdt med forretningsordenens artikel 186, litra b),

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A5-0125/2002),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i sin forretningsorden;

2.  vedtager, at det efter samråd med næstformanden med ansvar for aktindsigt og gennemsigtighed og efter behørig forberedelse i det kompetente udvalg kan udvide listen over de af Parlamentets dokumenter, der er direkte tilgængelige gennem registret;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Ændring 1

BILAG (nyt)

1.  DOKUMENTER VEDRØRENDE PARLAMENTETS VIRKSOMHED

1.1 EUROPA-PARLAMENTETS FORRETNINGSORDEN

1.2 PLENARMØDEDOKUMENTER

Forslag til dagsorden

Endelige forslag til dagsorden

Dagsordener

Fuldstændige forhandlingsreferater

Foreløbige protokoller

Endelige protokoller

Tilstedeværelseslister

Resultater af afstemninger ved navneopråb

Vedtagne tekster

Konsoliderede tekster

Budgetafgørelser

Ændringsforslag indeholdt i betænkninger

Andre ændringsforslag til behandling på plenarmødet

Ændringsforslag til fælles beslutningsforslag

Ændringsforslag til og forslag til ændring af budgetforslaget

Forslag til beslutning/afgørelse

Fælles beslutningsforslag

1.3 DOKUMENTER VEDRØRENDE MEDLEMMERNES VIRKSOMHED

Erklæringer om medlemmernes økonomiske interesser

Skriftlige erklæringer

Skriftlige forespørgsler

Mundtlige forespørgsler stillet af et medlem, en politisk gruppe eller et udvalg

Spørgsmål til spørgetiden

Svar på skriftlige forespørgsler

Svar på spørgsmål til spørgetiden

Beslutningsforslag

Forslag til ændring af forretningsordenen

Medlemsfortegnelsen

Liste over medlemmernes assistenter

1.4 UDVALGSDOKUMENTER

Dagsordener

Protokoller

Arbejdsdokumenter

Udkast til betænkning

Ændringsforslag til udkast til betænkning

Betænkninger

Udkast til udtalelse

Ændringsforslag til udkast til udtalelse

Udtalelser

Tilstedeværelseslister

1.5 DOKUMENTER FRA DE PARLAMENTARISKE DELEGATIONER

Dagsordener

Protokoller

Arbejdsdokumenter

Tilstedeværelseslister

Henstillinger og erklæringer

1.6 FORLIGSDOKUMENTER

Fælles arbejdsdokumenter

Fælles udkast godkendt af Forligsudvalget

Forligshåndbog

Tilstedeværelseslister

1.7 DOKUMENTER FRA ANDRE PARLAMENTARISKE ORGANER

Officielle skrivelser fra Parlamentets formand som opfølgning af afgørelser truffet af følgende organer:

Præsidiet - Formandskonferencen - Kvæstorkollegiet - Udvalgsformandskonferencen - Delegationsformandskonferencen

-  Dagsordener

-  Protokoller

-  Lister over afgørelser

-  Udvalgsformandskonferencens aktivitetsrapporter

2.  GENERELLE INFORMATIONSDOKUMENTER

2.1 PARLAMENTETS BULLETIN

Virksomhed

Mødekalender

Specialudgaver om Det Europæiske Råds møder

Oversigt over Europa-Parlamentets arbejde

2.2 PRESSEDOKUMENTER

Pressemeddelelser

News Report/Direct info

News Alert/Direct agenda

Background Notes/Dossiers

Debat og Beslutninger

Næste Samling

Ugen i Parlamentet

2.3 UNDERSØGELSER OG PUBLIKATIONER FRA EUROPA-PARLAMENTET

Undersøgelser

Arbejdsdokumenter

Briefings

Informationsnotater

Emneblade

2.4 DOKUMENTER TIL UDSENDELSE, EKSTERNE KONTORER

3.  OFFICIELLE DOKUMENTER FRA DE ØVRIGE INSTITUTIONER

Officielle dokumenter fremsendt af de øvrige institutioner i overensstemmelse med og med de begrænsninger, der følger af forordning (EF) nr. 1049/2001, og i overensstemmelse med de procedurer, institutionerne har fastsat, bl.a. i det interinstitutionelle udvalg, som er nedsat ved forordningens artikel 15, stk. 2.

3.1 KOMMISSIONEN

KOM-dokumenter

SEK-dokumenter

Afgørelser truffet af kommissærkollegiet

Dokumenter vedrørende udvalgsprocedurer ("komitologi") (dokumenter vedrørende Parlamentets kontrolbeføjelser, udkast til retsakter, dagsordener, protokoller, udtalelser og dokumenter til orientering)

3.2 RÅDET

Dokumenter og meddelelser fremsendt som led i lovgivnings- og budgetprocedurerne og procedurerne for decharge, udnævnelser og indgåelse af aftaler

3.3 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

-  Meddelelser

3.4 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

-  Meddelelser

3.5 REGIONSUDVALGET

-  Meddelelser

3.6 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

-  Meddelelser

3.7 REVISIONSRETTEN

-  Meddelelser

3.8 INTERINSTITUTIONELLE FORBINDELSER

-  Interinstitutionelle aftaler

4.  DOKUMENTER FRA TREDJEPART

4.1 DOKUMENTER FRA MEDLEMSSTATERNE

4.2 ANDRAGENDER (MED FORBEHOLD AF, AT ANDRAGEREN HAR GIVET TILLADELSE HERTIL)

4.3 OFFICIEL POST

5.  ADMINISTRATIVE DOKUMENTER

Officielle skrivelser – Generalsekretariatets meddelelser om Parlamentets afgørelser

(1) EFT C 374 af 29.12.2001, s. 1. (2) P5_TA(2002)0111. (3) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (15029/4/2001 - C5-0033/2002 - 2001/0234(COD))

P5_TA(2002)0217 A5-0134/2002

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles holdning (15029/4/2001 - C5-0033/2002),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 575(2)),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 80,

-  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0134/2002),

1.  ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 14. maj 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til Rådets (transport) konklusioner af 16. oktober 2001, særlig afsnit 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5)

efter proceduren i traktatens artikel 251(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  De kriminelle handlinger, der blev begået i New York og Washington den 11. september 2001, viser, at terrorisme er en af de største trusler mod demokrati, frihed og fred, som udgør Den Europæiske Unions fælles idealer og værdigrundlag.

(2)  Den europæiske borger bør til enhver tid være sikret beskyttelse inden for civil luftfart gennem forebyggelse af ulovlige handlinger.

(3)  Med forbehold af medlemsstaternes nationale sikkerhedsregler og de foranstaltninger, der træffes på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, bør et sådant mål opnås ved vedtagelse af fælles sikkerhedsbestemmelser for civil luftfart og ved formålstjenlige bestemmelser på lufttransportpolitikkens område, der baseres på gældende henstillinger fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) Dokument 30. Der bør desuden delegeres forvaltningsbeføjelser til Kommissionen med henblik på vedtagelse af de dermed forbundne detaljerede gennemførelsesforanstaltninger. For at forebygge ulovlige handlinger bør visse af disse gennemførelsesforanstaltninger være hemmelige og ikke offentliggøres.

(4)  I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(5)  Forskellige typer civile luftfartsaktiviteter er ikke nødvendigvis udsat for samme typer af trusler. De detaljerede gennemførelsesforanstaltninger må derfor tilpasses de særlige forhold i forbindelse med hver enkelt aktivitet og følsomheden af visse foranstaltninger.

(6)  I små lufthavne kan det være uforholdsmæssigt krævende eller ud fra praktiske, objektive grunde umuligt at anvende fælles grundlæggende krav. I sådanne tilfælde bør medlemsstaternes kompetente myndigheder kunne anvende alternative foranstaltninger, der tilvejebringer et passende beskyttelsesniveau. Kommissionen bør undersøge, om sådanne foranstaltninger er begrundet ud fra praktiske, objektive grunde, og om de skaber et passende beskyttelsesniveau.

(7)  Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 (Chicago-konventionen), fastsætter minimumskrav med henblik på at sikre sikkerhed inden for civil luftfart.

(8)  For at opfylde denne forordnings mål bør de enkelte medlemsstater vedtage et nationalt program for civil luftfartssikkerhed samt et tilsvarende kvalitetskontrolprogram og et uddannelsesprogram.

(9)  I betragtning af, at de parter, der er inddraget i gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltningerne på nationalt plan, er forskellige, må den enkelte medlemsstat udpege en enkelt kompetent myndighed, der har ansvaret for at koordinere og overvåge gennemførelsen af luftfartssikkerhedsprogrammer.

(10)  Medlemsstaterne bør samordne deres foranstaltninger til udarbejdelse af en samlet politik for finansiering og sikring af det højest mulige sikkerhedsniveau inden for civil luftfart.

(11)  Dette vil indebære oprettelse af en inspektionsordning, som finansieres ved hjælp af aktionsbevillinger.

(12)  Lovgivningsmyndighedens afgørelse herom berører ikke de budgetafgørelser, der vedtages som led i den årlige budgetprocedure.

(13)  Effektiv og ensartet gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger vil medføre store omkostninger for alle operatørerne. Hvis anvendelsen af denne forordning udgør en alvorlig fare for bestemte lufthavnes fortsatte eksistens, bør de offentlige myndigheder i et kortere tidsrum kunne afholde omkostningerne til visse supplerende sikkerhedsforanstaltninger. En sådan finansiel kompensation må kun ydes som et engangstilskud, der ikke må overstige det investeringsniveau, der kræves i medfør af denne forordning. Brugerne af lufttransporten og luftfartssektoren bør på mellemlang sigt bidrage til at betale omkostningerne. Finansieringen af visse supplerende sikkerhedsforanstaltninger inden for luftfarten må ikke føre til konkurrenceforvridning mellem operatørerne og mellem lufthavnene. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i snævert samarbejde med Kommissionen fastlægger en entydig og samordnet tilgang til spørgsmålet om den finansielle kompensation.

(14)  Medlemsstaterne bør kunne anvende strengere foranstaltninger.

(15)  Overvågning af sikkerhedsforanstaltninger kræver, at der på nationalt plan oprettes hensigtsmæssige kvalitetskontrolsystemer og inspektionsordninger under Kommissionens tilsyn for at kontrollere de enkelte nationale systemers effektivitet.

(16)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(17)  Der blev den 2. december 1987 i London i en fælleserklæring fra Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges udenrigsministre aftalt ordninger med henblik på et bedre samarbejde om brugen af Gibraltars lufthavn, og disse ordninger er endnu ikke taget i anvendelse.

(18)  Målene for den foreslåede handling, nemlig fastlæggelse og anvendelse af formålstjenlige bestemmelser på luftfartspolitikkens område kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings europæiske dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser denne forordning sig til fælles grundlæggende krav, der er nødvendige for at nå målsætningerne om luftfartssikkerhed, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt med henblik herpå –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.  Denne forordning har til hovedformål at fastsætte og gennemføre formålstjenlige fællesskabsforanstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger over for civil luftfart.

2.  Den har desuden til formål at skabe grundlag for en ensartet fortolkning af de beslægtede bestemmelser i Chicago-konventionen, navnlig konventionens bilag 17.

3.  Midlerne til at nå de i stk. 1 og 2 anførte mål skal være:

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  De i denne forordning foreskrevne foranstaltninger gælder for enhver lufthavn, der er beliggende på de territorier i medlemsstaterne, som traktaten finder anvendelse på.

2.  Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, på hvilket lufthavnen er beliggende.

3.  Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er blevet iværksat. Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om denne iværksættelsesdato.

Artikel 4

Fælles krav

1.  De fælles grundlæggende krav til luftfartssikkerhedsforanstaltninger baseres på de gældende henstillinger fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) dokument 30, og fastlægges i bilaget eller i bilagene som tilpasset af Fællesskabet.

2.  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse og teknisk tilpasning af disse fælles grundlæggende krav vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2, under behørig hensyntagen til de forskellige typer operationer og til følsomheden af de foranstaltninger, der vedrører

3.  Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan på grundlag af en lokal risikovurdering og hvor de sikkerhedsforanstaltninger, der er præciseret i bilaget til denne forordning, kan være uforholdsmæssige eller ikke kan anvendes af praktiske, objektive grunde, vedtage nationale sikkerhedsforanstaltninger for at tilvejebringe et passende beskyttelsesniveau i lufthavne:

Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

4.  Kommissionen undersøger, om de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager i henhold til stk. 3, er berettigede af praktiske, objektive grunde og tilvejebringer et passende beskyttelsesniveau. Hvis foranstaltningerne ikke opfylder disse kriterier, træffer Kommissionen en beslutning efter proceduren i artikel 10, stk. 3; i så fald tilbagekalder eller tilpasser medlemsstaten dem.

Artikel 5

Nationale sikkerhedsprogrammer for civil luftfart

1.  Inden 3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden vedtager hver medlemsstat et nationalt sikkerhedsprogram for civil luftfart for at sikre anvendelsen af de fælles krav, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 2, senest den dato, der er anført i disse foranstaltninger.

2.  Uanset at der i en medlemsstat kan være et eller flere organer eller en eller flere enheder inddraget i luftfartssikkerheden, udpeger hver medlemsstat en enkelt kompetent myndighed, der har ansvaret for koordinering og overvågning af gennemførelsen af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.

3.  Inden 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden kræver hver medlemsstat, at dens kompetente myndighed sørger for udarbejdelse og gennemførelse af et nationalt kvalitetskontrolprogram for civil luftfart, der skal sikre effektiviteten af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.

4.  Hver medlemsstat sørger for, at dens lufthavne og de luftfartsselskaber, der leverer tjenester fra den pågældende stat, udarbejder, gennemfører og opretholder passende sikkerhedsprogrammer for lufthavnen og luftfartsselskabet for at opfylde kravene i det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart, og den afholder en rimelig andel af udgifterne ved disse programmer. Disse programmer forelægges den kompetente myndighed til godkendelse og overvåges af samme myndighed.

5.  Hver medlemsstater kræver, at den kompetente myndighed sørger for at udarbejde og gennemføre et nationalt sikkerhedsuddannelsesprogram inden for civil luftfart.

Artikel 6

Strengere foranstaltninger

Medlemsstaterne kan under overholdelse af fællesskabsretten anvende foranstaltninger, der er strengere end de i denne forordning fastsatte. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om arten af disse foranstaltninger snarest muligt efter deres iværksættelse.

Artikel 7

Kontrol med overholdelse

1.  Specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, der skal indføres af medlemsstaterne, vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2. Et sådant program bygger på bedste praksis og gør det muligt hurtigt at opdage og korrigere svigt. Hvert program skal indebære, at alle lufthavne i den berørte medlemsstat kontrolleres regelmæssigt under ansvar af den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2. Denne kontrol skal foretages efter en fælles metode og udføres af kontrolpersonale, som er kvalificeret i henhold til fælles kriterier.

2.  Fra 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden, jf. artikel 14, foretager Kommissionen i samarbejde med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede kompetente myndighed inspektioner, herunder inspektioner af et passende udvalg af lufthavne, for at overvåge medlemsstaternes anvendelse af bestemmelserne i denne forordning. Sådanne inspektioner skal tage hensyn til oplysningerne fra de nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, herunder navnlig kontrolrapporter. Procedurerne for udførelse af sådanne inspektioner vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

3.  De tjenestemænd, som Kommissionen pålægger at udføre inspektioner i henhold til stk. 2, udøver deres beføjelse efter at have fremvist en skriftlig fuldmagt, der specificerer genstanden og formålet med inspektionen og begyndelsesdatoen for denne. Inspektioner af lufthavne sker uanmeldt.

Den pågældende medlemsstat skal underkaste sig sådanne inspektioner og sikre, at de berørte organer og personer også underkaster sig inspektionerne.

4.  Kommissionen meddeler inspektionsrapporterne til den pågældende medlemsstat, som inden for tre måneder efter meddelelsen angiver de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle mangler. Rapporten og den i artikel 5, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheds svar meddeles det udvalg, der nedsættes ved artikel 10, stk. 1.

5.  Medlemsstaterne samordner deres foranstaltninger til udarbejdelse af en samlet politik til finansiering og sikring af det højest mulige sikkerhedsniveau inden for civil luftfart.

Artikel 8

Finansiering

Kommissionen forelægger senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden forslag om ensartede ordninger i medlemsstaterne til finansiering af de herved fastsatte sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at forhindre enhver form for konkurrenceforvridning i Fællesskabet mellem operatørerne og mellem medlemsstaterne.

Artikel 9

Formidling af oplysninger

1.  Uanset retten til aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(8), er

2.  Medlemsstater skal så vidt muligt og i overensstemmelse med national ret behandle oplysninger fra inspektionsrapporter og medlemsstaternes svar som fortrolige oplysninger, når disse vedrører andre medlemsstater.

3.  Medmindre det er klart, at inspektionsrapporterne og svarene skal eller ikke skal offentliggøres, hører medlemsstaterne eller Kommissionen den berørte medlemsstat.

Artikel 10

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, der består af medlemsstaternes repræsentanter med en repræsentant for Kommissionen som formand.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 6 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

Tredjelande

Kommissionen udarbejder sammen med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og ECAC en procedure for vurdering af, om lufthavne i tredjelande opfylder de væsentlige sikkerhedskrav.

Artikel 12

Offentliggørelse af oplysninger

Med forbehold af forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggør Kommissionen hvert år en rapport om gennemførelsen af denne forordning og om situationen i Fællesskabet for så vidt angår luftfartssikkerhed, idet den drager konklusioner af inspektionsrapporterne. Når Kommissionen forelægger det foreløbige budgetforslag, sender den budgetmyndigheden resultatet af en kvantitativ og kvalitativ evaluering af gennemførelsen af forordningen, der er foretaget på grundlag af årlige program- og præstationsmål.

Artikel 13

Sanktioner

Sanktionerne for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 14

Ikrafttrædelse

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder direkte i alle medlemsstater.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

1.  DEFINITIONER

2.  SIKKERHED I LUFTHAVNE

Krav til planlægning af lufthavne

Der skal etableres afgrænsning mellem landside og airside i lufthavne.

Security-beskyttede områder

I alle lufthavne skal der fastlægges security-beskyttede områder.

Adgangskontrol

Security-beskyttede områder og andre airside-områder

i)  Adgangen til security-beskyttede områder og andre airside-områder skal løbende kontrolleres for at sikre, at ingen uautoriserede personer får adgang til disse områder, og at ingen forbudte genstande kan indføres i eller medbringes til security-beskyttede områder eller i luftfartøj.

ii)  Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal underkastes en baggrundskontrol, der går mindst 5 år tilbage i tiden. Kontrollen skal gentages med regelmæssige mellemrum, der ikke overstiger fem år.

iii)  Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal også med jævne mellemrum undervises i security (jf. punkt 12.3), herunder risiciene i forbindelse med luftfartssikkerhed og instrueres om at melde enhver hændelse, der kan udgøre en trussel mod luftfartssikkerheden, til den kompetente myndighed.

iv)  Der skal udstedes lufthavns-id-kort til alt personale, som arbejder i lufthavnen, eller som ofte kommer i lufthavnen (herunder ansatte i lufthavnen, luftfartsselskaberne og andre organisationer). Lufthavns-id-kortet skal være forsynet med navn og foto af vedkommende. Gyldighedsperioden skal være begrænset. Den kompetente myndighed skal afgøre, i hvilke tilfælde der udstedes et permanent lufthavns-id-kort til personer, der hyppigt kommer i lufthavnen.

v)  Lufthavns-id-kortet skal altid bæres synligt, når vedkommende opholder sig og færdes på det afspærrede område i tjenstligt ærinde.

vi)  Køretøjer, der skal benyttes på airside, skal så vidt muligt forblive på airside.

vii)  Til køretøjer, som skal færdes både landside og airside, skal der udstedes en passérseddel, som skal gælde for det specifikke køretøj og monteres på dette på et synligt sted. Andre køretøjer kan kun få adgang til airside efter at være blevet inspiceret og fået udstedt en midlertidig passérseddel. Beredskabskøretøjer på en redningsopgave kan undtages fra disse krav.

viii)  Lufthavns-id-kort og passérsedler skal kontrolleres ved alle kontrolsteder, hvor der er adgang til airside og security-beskyttede områder.

Terminalområder

Alle terminalområder, hvor offentligheden har adgang, skal overvåges af medlemsstaternes myndigheder. Terminaler skal patruljeres af medlemsstaternes myndigheder, og passagerer og andre personer skal holdes under overvågning af sikkerhedspersonale fra medlemsstaternes myndigheder.

Andre områder med offentlig adgang

Der skal stilles faciliteter til rådighed til medlemsstaternes myndigheders kontrol med adgangen til offentlige områder, der ligger tæt på manøvreområder for luftfartøjer (udsigtsplatforme, lufthavnshoteller og parkeringspladser). Som andre offentlige områder, der kræver overvågning af medlemsstaternes myndigheder, kan bl.a. nævnes faciliteter, der altid findes landside, herunder parkeringspladser for besøgende og andre offentlige parkeringsområder, terminal og offentlige adgangsveje, biludlejningsfaciliteter, taxiholdepladser og holdepladser til transportmidler på jorden samt hotelfaciliteter på lufthavnsområdet.

Der skal også træffes foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaternes myndigheder med kort varsel kan lukke sådanne offentlige områder i tilfælde af et øget trusselsniveau. Medlemsstaternes myndigheders sikkerhedspersonale skal afpatruljere disse områder, når de er åbne for offentligheden.

Eftersyn af personale, medbragte genstande og køretøjer

a)  Alt personale, herunder flybesætninger, og medbragte genstande skal efterses, inden der gives adgang til security-beskyttede områder. Eftersynsproceduren skal sikre, at der ikke medbringes forbudte genstande, og metoderne skal være de samme som for eftersyn af passagerer og håndbagage.

b)  Køretøjer og forsyninger, der bringes ind på airside eller andre beskyttede områder, skal inspiceres stikprøvevist.

Fysisk sikkerhed og patruljer

a)  Forpladser og andre parkeringsarealer for luftfartøjer skal være tilstrækkeligt oplyst, og navnlig skal belysningen oplyse særligt sårbare områder af lufthavnen.

b)  Tekniske områder og vedligeholdelsesområder uden for security-beskyttede områder skal være beskyttet med indhegning, vagter og patruljer, og adgangen til disse områder skal kontrolleres ved hjælp af lufthavns-id-kort og bilpas. Tilsvarende foranstaltninger skal træffes forat beskytte lufthavnens afspærring og lufthavnsrelaterede anlæg som f.eks. kraftværker, transformerstationer, navigationsfaciliteter, kontroltårne og andre bygninger, som anvendes af lufttrafikkontroltjenester samt brændstof- og kommunikationsfaciliteter. Der skal træffes særlige forholdsregler mod forsøg på at sabotere brændstof- og kommunikationsfaciliteter.

c)  Hegnet omkring lufthavnen, områder der støder op til security-beskyttede områder, andre airside-områder uden for dette hegn og områderne i umiddelbar nærhed af banetærskler og rulleveje skal af medlemsstaternes myndigheder overvåges med patruljer, internt tv eller andre former for overvågning. Der skal af medlemsstaternes myndigheder anvendes strenge procedurer, hvorefter man kan anråbe og kontrollere personer uden synligt id-kort samt personer, der bevæger sig ind på områder, som de ikke er godkendt til.

d)  Adgang til airside og security-beskyttede områder via udlejede og forpagtede kontorer på lufthavnsområdet, værksteder, fragtfaciliteter og andre service- og facilitetsbygninger skal begrænses til et nødvendigt minimum.

3.  FLYSIKKERHED

Undersøgelse og check af luftfartøjer

1.  Alle luftfartøjer skal undersøges således:

a)  luftfartøjer, der ikke er i brug, underkastes et "flysikkerhedscheck" umiddelbart inden de køres, eller umiddelbart efter de er kørt ind i et security-beskyttet område med henblik på en flyvning; luftfartøjer kan undersøges på et tidligere tidspunkt end umiddelbart inden, de køres ind i et security-beskyttet område, men skal i så fald sikres eller overvåges fra påbegyndelsen af undersøgelsen til de køres ind i et security-beskyttet område; og

b)  luftfartøjer, der er i brug skal før en returflyvning eller under transitstop underkastes et "flysikkerhedscheck", så snart passagererne er gået fra borde, eller så sent som muligt inden passagererne går om bord og bagage og gods lastes alt efter omstændighederne.

2.  Alle flysikkerhedskontroller og flysikkerhedscheck foretages, når alle serviceleverandører (catering- og rengøringsselskaber, leverandører af afgiftsfrie varer og andre), bortset fra dem der tager sig af security, har forladt kabinen, og steriliteten opretholdes indtil og under ombordstigning og inden afgang.

Beskyttelse af luftfartøjer

1.  Det fastsættes, hvem der har ansvaret for at føre kontrol med adgangen til parkerede luftfartøjer, og kontrollen gennemføres således:

2.  Hvert luftfartøj, der er i brug, underkastes overvågning for at opdage eventuel uautoriseret adgang.

3.  Adgangen til luftfartøjer, der ikke er i brug, kontrolleres således:

a)  Kabinedørene skal være lukket

b)  Luftbroer og/eller mobile passagertrapper skal være sikret eller trukket tilbage; eller

c)  Flydørene skal være forsynet med forseglinger, som tydeligt viser, hvis de er brudt.

4.  Luftfartøjer skal så vidt muligt parkeres i god afstand fra den ydre indhegning eller andre let gennemtrængelige barrierer og i veloplyste områder.

4.  PASSAGERER OG HÅNDBAGAGE

Eftersyn af passagerer

1.  Bortset fra de i punkt 3 nedenfor nævnte, skal alle afrejsende passagerer (dvs. lokalt afgående passagerer, og transfer-passagerer, medmindre de allerede er efterset efter reglerne i dette bilag) efterses for at forhindre, at forbudte genstande indføres i de security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Passagerer skal efterses ved følgende metoder:

2.  Når der anvendes metaldetektorkarme, skal de justeres til et niveau, som med rimelighed kan sikre, at små metalgenstande opdages.

3.  De kompetente myndigheder kan fastsætte kategorier af personer, der skal underkastes særlige eftersynsprocedurer eller fritages for eftersyn.

4.  Der skal udarbejdes sikkerhedsbestemmelser for potentielt uregerlige passagerer.

Adskillelse af passagerer

Eftersete afrejsende passager må ikke komme i kontakt med ankommende passagerer, der måske ikke er efterset efter reglerne i dette bilag. Når disse passagerer ikke kan adskilles fysisk, skal sikkerhedsmålet nås ved anvendelse af kompenserende foranstaltninger i henhold til den kompetente myndigheds risikovurdering.

Eftersyn af håndbagage

1.  Alle passageres håndbagage (dvs. lokalt afgående passagerer og transfer-passagerer, medmindre de allerede er efterset efter reglerne i dette bilag) skal efterses, inden den kan medbringes ind i security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Forbudte genstande skal fjernes fra passagererne, eller passagererne skal nægtes adgang til det security-beskyttede område eller luftfartøjet. Håndbagage skal efterses ved en af følgende metoder:

2.  Håndbagage tilhørende personer som nævnt i punkt 4.1, nr. 3, kan underkastes særlige eftersynsprocedurer eller fritages for eftersyn.

Eftersyn af diplomater

Med forbehold af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser skal diplomater og andre VIP'er samt deres personlige bagage - med undtagelse af "diplomatiske forsendelser" – underkastes eftersyn af hensyn til sikkerheden. Luftfartsselskabernes personale med ansvar for at modtage diplomatiske forsendelser skal forvisse sig om, at denne rent faktisk er sendt af behørigt udnævnte repræsentanter fra den pågældende delegation. Diplomatkurerer og deres personlige bagage er ikke fritaget for eftersyn.

5.  INDSKREVET BAGAGE

Sammenkædning af indskrevet bagage

1.  Indskrevet bagage må ikke anbringes i et luftfartøj, medmindre der er truffet følgende foranstaltninger:

2.  Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at indskrevet bagage i luftfartsselskabets varetægt, der tilhører en passager, der ikke er ombord på luftfartøjet, aflastes og ikke transporteres på denne flyvning.

3.  Der skal udarbejdes et bagagemanifest over indskrevet baggage eller findes anden dokumentation, som bekræfter identifikationen og eftersynet af uledsaget indskrevet bagage.

Eftersyn af indskrevet bagage

1.  Ledsaget indskrevet bagage: Hvert stykke ledsaget indskrevet bagage (både lokalt afgående og transfer-bagage, medmindre den allerede er efterset efter reglerne i dette bilag) skal efterses ved en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:

2.  Uledsaget indskrevet bagage: Hvert stykke uledsaget bagage, både lokalt afgående og transfer-bagage, efterses ved en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:

a)  EDS, eller

Indskrevet bagage, der skal transporteres med et luftfartøj, skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det sted, hvor luftfartsselskabet tager det i sin varetægt, indtil luftfartøjet, som det skal transporteres med, afgår. Der skal træffes følgende foranstaltninger til beskyttelse af indskrevet bagage:

6.  FRAGT, KURERPOST OG EKSPRESPAKKER

Anvendelse

Fragt, kurerpost og eksprespakker, der skal medføres på passager- eller fragtluftfartøjer, skal underkastes den sikkerhedskontrol, der er præciseret nedenfor, inden det bringes om bord på luftfartøjet.

Sikkerhedsgodkendte fragtagenters kvalifikationer

1.  Fragt, kurerpost og eksprespakker transporteres kun med luftfartøj, hvis der er foretaget følgende sikkerhedskontrol:

Hvis ingen af de ovennævnte sikkerhedskontrolmidler og -metoder kan anvendes som følge af forsendelsens art, kan den kompetente myndighed angive en opbevaringsperiode.

2.  Når sikkerhedskontrollen er gennemført, herunder fragt fra kendte afsendere, uanset om det er sket på eller uden for lufthavnsområdet, skal det sikres, at forsendelserne forbliver sterile, indtil de anbringes i luftfartøjet og indtil afgangen.

3.  Sikkerhedskontrollerne under nr. 1 kræves ikke anvendt på:

1.  En sikkerhedsgodkendt fragtagent eller et luftfartsselskab kan kun anerkende en afsender som en kendt afsender ved:

Hvis forsendelser kan identificeres positivt til transport med fragtluftfartøjer alene, behøver kriteriet i punkt 6.4 ikke finde anvendelse, forudsat at den kendte afsender:

Omladningsfragt, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet den sikkerhedskontrol, der er beskrevet i punkt 6.3, nr. 1, under forudsætning af, at det beskyttes mod uvedkommendes adgang på transfer-stedet. Anden omladningsfragt, der for eksempel ankommer ad landvej eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal efterses i henhold til punkt 6.3, nr. 1b, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.

7.  POST

7.1.  Anvendelse

Post, der medføres på passager-, fragt- og postluftfartøjer, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden den bringes om bord på luftfartøjet.

7.2.  Kvalifikationer for en autoriseret postmyndighed/administration

d)  beskytte post mod uautoriseret adgang, mens den er i dens varetægt.

7.3.  Sikkerhedskontrol

c)  enkeltheder vedrørende flyvningen og ruteplanlægningen for det luftfartøj, som skal medføre posten, skal hemmeligholdes.

2.  Anden post. Ikke-eksprespost kan befordres ad luftvejen, hvis foranstaltningerne i nr. 1, litra a) og b) er anvendt. Sikkerhedskontrollen i nr. 1, litra b), ovenfor kan udføres stikprøvevist.

f)  omladningspost.

ii)  accepterer, at indpakningen og indholdet af postforsendelsen kan underkastes sikkerhedskontrol i henhold til punkt 7.3.

Omladningspost

8.  Omladningspost, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet sikkerhedskontrol som anført i punkt 7.3, under forudsætning af, at den beskyttes mod uautoriseret adgang på transfer-stedet. Anden omladningspost, der for eksempel ankommer ad landvejen eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal efterses i overensstemmelse med punkt 7.3, nr. 1, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.

8.  LUFTFARTSSELSKABERS POST OG MATERIALER

Anvendelse

8.2.  Intern post og materialer, som et luftfartsselskab transporterer med eget luftfartøj, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden det bringes om bord på luftfartøjet.

Definitioner

8.3.  Ved post og materialer forstås interne forsendelser af korrespondance og materialer, som for eksempel - men ikke udelukkende - dokumenter, forsyninger, reservedele, catering- og rengøringsmateriel samt andre genstande, der skal leveres til selskabets egen organisation eller en organisation, det har kontraheret med, og som skal anvendes i forbindelse med luftfartsoperationer.

b) den må ikke efterlades uden opsyn, inden den bringes om bord på et luftfartøj.

Luftfartsselskaber skal sikre, at enhver anden forsendelse af intern post eller materialer til intern brug, der udføres for luftfartsselskabet af en organisation, det har kontraheret med, og som for eksempel - men ikke udelukkende - omfatter cateringudstyr og -forråd, rengøringsforsyninger og andre materialer, som ekspederes af serviceleverandører, luftfartsselskabet har kontraheret med, underkastes kontrol inden den bringes om bord på et luftfartøj.

9.  Genstande, der betragtes som farligt gods eller farlige stoffer, må ikke bringes om bord på et luftfartøj som intern post eller materialer til intern brug.

9.  LUFTFARTSSELSKABERNES CATERINGSFORRÅD OG -FORSYNINGER

Anvendelse

Luftfartsselskabernes cateringsforråd og -forsyninger til brug om bord på luftfartøjer underkastes sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande bringes om bord på et luftfartøj.

9.2.  Sikkerhedskontrol

f)  behandling og håndtering af forråd og forsyninger skal udføres af dertil ansat og uddannet personale.

2.  Efter levering skal forråd og forsyninger efterses stikprøvevist.

3.  Forråd og forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i ovennævnte nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj.

10.  LUFTFARTSSELSKABERNES FORRÅD OG FORSYNINGER AF

RENGØRINGSMATERIEL

10.1.  Anvendelse og formål

1.  Luftfartsselskaber og rengøringsvirksomheder skal sikre, at forråd og forsyninger af rengøringsmateriel, der bringes om bord, ikke indeholder forbudte genstande, som kan bringe luftfartøjets sikkerhed i fare.

f)  behandling og håndtering af rengøringsmateriel skal udføres af dertil ansat og uddannet personale, og

g)  eftersyn af rengøringsmateriel skal foretages, inden materiellet sendes med intern post til andre bestemmelsessteder.

2.  Efter modtagelsen efterses rengøringsmateriellet stikprøvevist.

3.  Forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i ovennævnte nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj.

11.  GENERAL AVIATION

11.1.  Sikkerhedskontrol

ii)  underkastes et eftersyn, inden de gives adgang til det securitybeskyttede område, hvis passage gennem det security-beskyttede område i terminalbygningen ikke kan undgås, eller

iii)  underkastes anden lokalt betinget sikkerhedskontrol, som giver samme effekt.

ANSÆTTELSE OG UDDANNELSE AF PERSONALE

12.1.  Nationale security-uddannelsesprogrammer

1.  Hver af de kompetente myndigheder udvikler og gennemfører nationale security-uddannelsesprogrammer for at sætte flyvende personale og jordpersonale i stand til at gennemføre kravene til luftfartssikkerheden og reagere på ulovlige handlinger i forbindelse med flyvning.

8)  andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

9) overblik over terrorisme og

10)  andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

Uddannelsens omfang kan udvides alt efter behovene inden for luftfartssikkerhed og den teknologiske udvikling. Varigheden af grunduddannelsen for eftersynspersonalet må ikke være kortere end i anbefalinger fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

3.  Certificering af sikkerhedspersonalet

Eftersynspersonalet skal være godkendt eller certificeret af den nationale kompetente myndighed.

4.  Motivation af sikkerhedspersonalet

7) overblik over terrorisme og

8)  andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

Sikkerhedsuddannelseskurset skal have en varighed på mindst tre timer i klasseværelset og en times introduktion i marken.

13.  ANBEFALINGER FOR UDSTYR

1.  Udstyr, som anvendes til støtte for luftfartssikkerhed, skal godkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med de retningslinjer, der er skitseret i dette afsnit.

Metaldetektorudstyr

1.  Metaldetektorkarme

i)  Metaldetektorkarme, der anvendes til eftersyn af passagerer i lufthavne, skal opfylde følgende krav:

a)  Sikkerhed

i)  Udstyret skal kunne detektere små metalgenstande, med forøget følsomhed over for metaller, der indeholder jern i alle tænkelige samensætninger.

ii)  Udstyret skal kunne detektere metalgenstande uafhængigt af, hvordan de vender, og hvor de befinder sig inden for karmen.

Udstyrets følsomhed skal være så ensartet som muligt inden for hele rammen, og bør forblive stabil samt kontrolleres regelmæssigt.

b)  Driftskrav

Udstyrets drift må ikke påvirkes af det omgivende miljø.

c)  Alarm

i)  Metaldetekteringen skal indikeres automatisk, så intet er overladt til operatørens vurdering (go/no go-indikatorsystemer).

d)  Kontrolpanel

i)  Udstyret skal kunne justeres, så det opfylder alle specificerede detektionskrav, og desuden skal alarmens lydvolumen kunne justeres.

Betjeningsanordninger til at justere detektionsniveauet skal være udformet på en sådan måde, at uautoriseret adgang forhindres. Indstillingen skal fremgå tydeligt.

e)  Kalibrering

Kalibreringsproceduren må ikke være tilgængelig for uvedkommende personer.

2.  Håndholdte metaldetektorer

b)  Håndholdte metaldetektorer, der anvendes til eftersyn af passagerer, skal opfylde følgende krav:

a)  Udstyret skal under alle forudsigelige forhold kunne detektere små metalmængder uden at være i direkte kontakt med genstanden.

b)  Udstyret skal kunne detektere såvel jernholdige som ikke-jernholdige metaller.

c)  Detektorspolen skal designes på en sådan måde, at metallet let kan lokaliseres.

d)  Udstyret skal forsynes med en akustisk og/eller visuel alarmindikator.

13.2.  Standarder og prøvningsprocedurer for røntgenudstyr

Anvendelsesområde

a)  Udstyr

Disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr gælder for alt røntgenbaseret eftersynsudstyr, som genererer et billede, der skal fortolkes af en operatør. Dette omfatter konventionelle røntgenanlæg såvel som EDS/EDDS anvendt i skærmvisningstilstand.

b)  Genstande

a)  Tilsvarende gælder disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr for enhver efterset genstand uanset type eller størrelse. Enhver genstand, som medbringes om bord på et luftfartøj, skal efterses efter standarden, som angivet i dette bilag.

Krav til ydelse

a)  Sikkerhed

Røntgenudstyret skal kunne udføre den nødvendige detektion, målt i forhold til opløsning, gennemtrængningsevne og nuancering, så forbudte genstande ikke medbringes om bord på luftfartøjer.

b)  Afprøvning

Ydelsen skal vurderes med hensigtsmæssige prøvningsprocedurer.

Driftskrav

Røntgenudstyret skal vise et komplet billede af enhver genstand, som kan passere tunnelen. Hjørner må ikke skæres af.

Forvrængning af den viste genstand skal holdes på et minimum.

Maskinens fremføringsbælte skal markeres for at angive, hvor tasker skal placeres på bæltet for at optimere billedkvaliteten.

Kontrastfremhævning: røntgenudstyret skal kunne vise grupper af gråtoner (scanne et mindre område).

Billedet af enhver del af den eftersete genstand skal vises på skærmen i mindst 5 sekunder. Operatøren skal endvidere have mulighed for at stoppe fremføringsbæltet og om nødvendigt lade det køre tilbage, hvis en yderligere undersøgelse er påkrævet.

Skærmstørrelse: monitorens skærm skal være tilstrækkelig stor af hensyn til operatørens bekvemmelighed (typisk 14 tommer og derover).

Skærmkarakteristik: skærmen skal være flimmerfri og have mindst 800 linjer (typisk 1024*1024 pixel, dvs. højopløsningsskærme).

Når der anvendes dobbelt skærm, skal den ene være monokrom.

Røntgenudstyret skal visuelt markere materialer, det ikke kan trænge igennem.

3.  Røntgenudstyret skal særskilt kunne vise organiske og uorganiske materialer (stripping).

Systemerne skal automatisk kunne genkende farlige genstande for at lette operatørens opgave.

Vedligeholdelse

Der må ikke foretages uautoriserede ændringer, herunder vedligeholdelse og reparation. Der må ikke ændres i maskinens hardware eller software, uden at det kontrolleres, at dette ikke påvirker maskinens billedkvalitet i negativ retning.

Bæltematerialets sammensætning må ikke ændres, uden at det kontrolleres, at dette ikke ændrer billedkvaliteten.

Hvis der er adgang til vedligeholdelse og opgradering via modem, skal denne adgang kontrolleres og overvåges.

Tillæg

i)  Retningslinjer for klassificering af forbudte genstande

ii)  I disse retningslinjer findes eksempler på udformning af våben og forbudte genstande, men almindelig sund fornuft er dog det bedste middel til at vurdere, om en genstand kan bruges som et våben.

i)  Skydevåben: ethvert våben, som kan affyre et skud med eksplosionskraft eller trykluft eller gas, herunder start- og signalpistoler.

ii)  Knive og skæreværktøjer: inklusive sabler, sværd, hobbyknive, jagtknive, souvenir-knive, martial arts-våben, professionelle værktøjer og andre knive med en klinge på 6 cm eller derover og/eller knive, der er illegale ifølge den lokale lovgivning.

iii)  Slagvåben: totenschlægere, knipler, baseballbat eller lignende instrumenter.

iv)  Eksplosive stoffer/ammunition/brændbare væsker/ætsende væsker: enhver eksplosionsfarlig eller brændbar komponent, som alene eller sammen med andre genstande kan resultere i en eksplosion eller brand. Dette omfatter eksplosive materialer, fænghætter, fyrværkeri, benzin, andre brændbare væsker, ammunition o.s.v. eller enhver kombination af disse. Ethvert ætsende eller giftigt stof, herunder gasser, uanset om det er i trykbeholder eller ej.

v)  Genstande, der kan paralysere eller bedøve: alle former for tåregas, mace og lignende kemikalier og gasser, uanset om disse findes i pistoler, dåser eller andre beholdere, samt andre bedøvende anordninger som f.eks. elektrochokapparater.

vi)  Andre genstande: genstande, som f.eks. issyle, vandrestave, barberknive og sakse med lang klinge, der skønt de ikke almindeligvis opfattes som dødbringende eller farlige våben, kunne bruges som våben. Dette gælder også legetøj eller attrapper, der ligner våben og granater.

Genstande af enhver art, som kunne skabe rimelig mistanke om, at de kunne bruges til at efterligne et dødbringende våben. Disse kunne bl.a. omfatte genstande, som ligner eksplosive anordninger og våben, eller som virker farlige.

Kemiske/biologiske genstande og stoffer beregnet til angreb: mulighederne for kemiske/biologiske angreb omfatter brugen af kemiske eller biologiske midler til at begå ulovlige handlinger. Sådanne kemiske/biologiske stoffer, der er underkastet restriktioner, omfatter bl.a. følgende: sennepsgas, v.x., chlor, sarin, cyanid, anthrax, botulisme, kopper, tularæmi og vhf.

Genstande, der udviser tegn på kemiske/biologiske stoffer eller giver anledning til mistanke om sådanne, skal straks anmeldes til lufthavnsmyndigheden, politiet, militæret eller en anden relevant myndighed, og forhindres i at komme ind på terminalområder med offentlig adgang.

(1) Vedtagne tekster af 29.11.2001, punkt 7. (2) EFT C 51 E af 26.2.2002, s. 221. (3) EFT C 51 E af 26.2.2002, s. 221. (4) EFT C 48 af 21.2.2002, s. 70. (5) Udtalelse afgivet den 23. november 2001 (EFT C ...). (6) Europa-Parlamentets holdning af 29. november 2001, Rådets fælles holdning af 28. januar 2002 (EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 17) og Europa-Parlamentets holdning af 14. maj 2002. (7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (8) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (12425/1/2001 - C5-0697/2001 - 1998/0245(COD))

P5_TA(2002)0218 A5-0122/2002

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles holdning (12425/1/2001 - C5-0697/2001(1)),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1998) 468(3)),

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(1999) 385(4)),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 80,

-  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0122/2002),

1.  ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 14. maj 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(5),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(6),

efter proceduren i traktatens artikel 251(7), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der bør i forbindelse med gennemførelsen af målene for det indre marked vedtages foranstaltninger med henblik på dets gradvise konsolidering, og disse foranstaltninger skal blandt andet bidrage til virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med traktatens artikel 95 og 153.

(2)  Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er både for forbrugerne og leverandørerne et af de mest mærkbare resultater af gennemførelsen af det indre marked.

(3)  I forbindelse med det indre marked er det i forbrugernes interesse at have lige adgang til det størst mulige antal finansielle tjenesteydelser i Fællesskabet, således at de får mulighed for at vælge de ydelser, der bedst opfylder deres behov. Valgfrihed er en væsentlig rettighed for forbrugerne, og for at sikre valgfriheden er det påkrævet med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau for at sikre øget tillid blandt forbrugerne til fjernsalg.

(4)  Det er afgørende for et velfungerende indre marked, at en forbruger kan forhandle om og indgå aftaler med en leverandør, der er etableret i en anden medlemsstat, uanset om leverandøren ligeledes er etableret i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl.

(5)  Finansielle tjenesteydelser er i kraft af deres immaterielle beskaffenhed yderst velegnede til fjernsalg, og indførelsen af en retlig ramme til regulering af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser bør øge forbrugernes tillid til brugen af nye teknikker i forbindelse med fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, f.eks. elektronisk handel.

(6)  Dette direktiv bør anvendes i overensstemmelse med traktaten og med den afledte ret, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel")(8), under hensyn til, at sidstnævnte direktiv kun finder anvendelse på de operationer, som er omfattet heraf.

(7)  Dette direktiv sigter mod at nå ovennævnte mål, uden at det berører fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser eller eventuelt værtsmedlemsstatens kontrol og/eller godkendelses- eller tilsynsordningerne i medlemsstaterne, for så vidt sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesskabslovgivningen.

(8)  Dette direktiv og især bestemmelserne vedrørende oplysninger om eventuelle bestemmelser i aftalen om, hvilken lovgivning der skal anvendes på aftalen, og/eller om, hvilken domstol der er kompetent, berører ikke anvendelsen på fjernsalg af finansielle tjenesteydelser af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(9) og Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

(9)  Gennemførelsen af målene i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser kræver et endnu højere forbrugerbeskyttelsesniveau på visse områder. Dette indebærer en højere grad af konvergens, bl.a. for så vidt angår ikke-harmoniserede kollektive investeringsinstitutter, regler for god forretningsskik inden for investeringstjenester og forbrugerkredit. I afventen af tilvejebringelsen af denne konvergens bør der opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(10) indeholder hovedreglerne for aftaler om fjernsalg af varer og tjenesteydelser indgået mellem en leverandør og en forbruger. Finansielle tjenesteydelser er imidlertid ikke omfattet af det pågældende direktiv.

(11)  I forbindelse med vurderingen af behovet for særlige foranstaltninger med hensyn til finansielle tjenesteydelser opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at give deres mening til kende bl.a. i grønbogen "Finansielle tjenesteydelser - opfyldelse af forbrugernes forventninger". Høringen i den forbindelse viste, at det var nødvendigt at styrke forbrugerbeskyttelsen på dette område. Kommissionen har følgelig besluttet at fremlægge et særligt forslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

(12)  Modstridende eller forskellige bestemmelser i medlemsstaterne om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fjernsalg af finansielle tjenesteydelser vil kunne have negativ indvirkning på det indre marked og på den indbyrdes konkurrence mellem virksomhederne. Der er derfor behov for, at der på fællesskabsplan fastsættes fælles regler på området, uden at dette indebærer en begrænsning i den almindelige forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne.

(13)  Der bør i nærværende direktiv fastsættes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med henblik på at sikre den fri bevægelighed for finansielle tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør ikke inden for de områder, som harmoniseres med direktivet, kunne vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastlagt heri, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i dette direktiv.

(14)  Dette direktiv omfatter alle finansielle tjenesteydelser, som kan være genstand for fjernsalg. Visse finansielle tjenesteydelser er allerede reguleret ved specifikke fællesskabsbestemmelser, der fortsat finder anvendelse på de pågældende finansielle tjenesteydelser. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at fastsætte principper for fjernsalg af sådanne tjenesteydelser.

(15)  Aftaler, der indgås på afstand, kræver anvendelse af en eller flere fjernkommunikationsteknikker, der anvendes som led i et system til fjernsalg af varer eller tjenesteydelser uden leverandørens og forbrugerens samtidige tilstedeværelse. Den konstante udvikling af disse teknikker gør det nødvendigt at fastsætte de principper, der skal gælde på dette område, selv for de teknikker, som endnu kun anvendes i begrænset omfang. Aftaler om fjernsalg er således aftaler, der tilbydes, forhandles og indgås på afstand.

(16)  En enkelt aftale, der indebærer flere på hinanden følgende operationer eller en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis periode, kan retligt vurderes forskelligt afhængigt af lovgivningen i de enkelte medlemsstater. Direktivet bør imidlertid anvendes i samtlige medlemsstater på samme måde. Direktivet bør således anvendes på den første af flere på hinanden følgende operationer eller den første af en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis periode, der kan betragtes som udgørende et hele, hvad enten operationen eller rækken af operationer er omfattet af en enkelt aftale eller flere på hinanden følgende særskilte aftaler.

(17)  Ved "en første aftale om tjenesteydelser" forstås f.eks. oprettelse af en bankkonto, erhvervelse af et kreditkort, indgåelse af en aftale om porteføljeforvaltning. Ved "operationer" forstås f.eks. indsættelse af penge på eller hævning af penge fra kontoen, betalinger ved hjælp af kreditkort og operationer inden for rammerne af aftaler om porteføljeforvaltning. Tilføjelse af nye elementer til en første aftale om tjenesteydelser som f.eks. muligheden for at bruge et elektronisk betalingsmiddel i forbindelse med bankkontoen udgør ikke "en operation", men en supplerende aftale, som direktivet finder anvendelse på. Tegning af nye andele i samme kollektive investeringsinstitut betragtes som en operation i en række af "successive operationer af samme karakter".

(18)  Direktivet tager sigte på systemer til fjernsalg af tjenesteydelser organiseret af leverandøren af finansielle tjenesteydelser og omfatter således ikke tjenesteydelser, der præsteres helt lejlighedsvis og uden for rammerne af en forretningsstruktur, der har til formål at indgå aftaler om fjernsalg.

(19)  Leverandøren er den person, der leverer tjenesteydelser ved fjernsalg. Nærværende direktiv bør imidlertid også finde anvendelse i tilfælde af, at en af etaperne i forbindelse med markedsføringen involverer en mellemmand. Under hensyntagen til arten og graden af denne involvering bør de relevante bestemmelser i nærværende direktiv finde anvendelse på denne mellemmand uanset dennes retlige status.

(20)  Varige medier omfatter bl.a. disketter, Cd-rom'er, DVD og harddisken på forbrugerens computer, hvorpå den elektroniske post lagres. De omfatter ikke Internet-steder, medmindre sådanne websteder opfylder kriterierne i definitionen af et varigt medium.

(21)  Anvendelsen af fjernkommunikationsteknikker må ikke uberettiget begrænse den information, der gives forbrugeren. For at sikre gennemsigtighed fastsættes der i dette direktiv minimumskrav, der skal sikre, at forbrugerne får den rette information både før og efter aftalens indgåelse. Forbrugeren bør inden aftalens indgåelse have de nødvendige forudgående oplysninger, således at denne har mulighed for at tage ordentlig stilling til den finansielle tjenesteydelse, som tilbydes, og således foretage et velinformeret valg. Leverandøren bør specificere det tidsrum, i hvilket det eventuelle tilbud er gældende.

(22)  De oplysninger, der er anført i dette direktiv, omfatter oplysninger af generel karakter, der gælder alle former for finansielle tjenesteydelser. Andre oplysningskrav vedrørende en given finansiel tjenesteydelse, såsom en forsikringspolices dækning, er ikke kun anført i dette direktiv. Denne form for oplysninger bør efter omstændighederne gives i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er udstedt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

(23)  Med henblik på den bedst mulige beskyttelse af forbrugeren er det vigtigt, at denne informeres tilstrækkeligt om dette direktivs bestemmelser og om eventuelle adfærdskodekser på dette område, og der bør gælde en fortrydelsesret for forbrugeren.

(24)  Når fortrydelsesretten ikke finder anvendelse, fordi forbrugeren udtrykkeligt kræver aftalen opfyldt, bør leverandøren underrette forbrugeren herom.

(25)  Forbrugeren bør beskyttes mod tjenesteydelser, der leveres uden forudgående anmodning. Forbrugeren bør være fritaget for enhver forpligtelse ved tjenesteydelser, der leveres uden forudgående anmodning, og manglende svar må ikke anses for samtykke. Dette bør imidlertid ikke gælde ved stiltiende forlængelser af aftaler, der er gyldigt indgået mellem parterne, når medlemsstaternes lovgivning tillader en sådan stiltiende forlængelse.

(26)  Medlemsstaterne bør træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at forbrugere, der ikke ønsker at blive kontaktet under anvendelse af visse kommunikationsteknikker eller på bestemte tidspunkter, beskyttes effektivt mod sådanne henvendelser. Dette direktiv berører ikke de særlige beskyttelsesforanstaltninger, forbrugerne er omfattet af ifølge gældende fællesskabsregler om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

(27)  For at beskytte forbrugeren er det vigtigt at fastsætte rammerne for bilæggelse af tvister. Der bør eventuelt med udgangspunkt i eksisterende procedurer i medlemsstaterne indføres en egnet og effektiv ordning for adgang til klage og søgsmål i tilfælde af eventuelle tvister mellem leverandører og forbrugere.

(28)  Medlemsstaterne bør tilskynde offentlige eller private organer til bilæggelse af udenretslige tvister til at indgå i et samarbejde med henblik på løsningen af grænseoverskridende tvister. Et resultat af dette samarbejde kunne især være at give forbrugeren mulighed for at indgive klage over leverandører, der er etableret i en anden medlemsstat, ved de udenretslige organer i det land, hvor forbrugeren bor. Oprettelsen af FIN-NET giver øget bistand til forbrugerne, når de bruger grænseoverskridende tjenester.

(29)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes udvidelse i overensstemmelse med fællesskabsretten af den beskyttelse, direktivet giver nonprofit-organisationer eller personer, der benytter sig af finansielle tjenesteydelser for at blive selvstændige.

(30)  Dette direktiv bør også omfatte tilfælde, hvor den nationale lovgivning omfatter en forbrugers fremsættelse af en bindende aftalemæssig erklæring.

(31)  Bestemmelsen i dette direktiv om leverandørens valg af sprog bør ikke berøre de bestemmelser i national lovgivning, som i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen regulerer valget af sprog.

(32)  Fællesskabet og medlemsstaterne har inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) forpligtet sig til at give forbrugerne mulighed for at købe bank- og investeringsydelser i udlandet. Medlemsstaterne kan ifølge GATS vedtage foranstaltninger, som er begrundet i forsigtighedshensyn, herunder foranstaltninger til beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere og personer, som en leverandør af finansielle tjenesteydelser skal levere en sådan ydelse til. Disse foranstaltninger må ikke udgøre hindringer, der er mere vidtgående end nødvendigt til sikring af forbrugernes beskyttelse.

(33)  Som følge af vedtagelsen af dette direktiv er det nødvendigt at tilpasse anvendelsesområdet for direktiv 97/7/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser(11) samt det tidsrum, hvori aftaler kan opsiges, jf. Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser(12).

(34)  Målene for dette direktiv, nemlig fastsættelse af fælles regler for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Formålet med dette direktiv er en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne.

2.  Med hensyn til aftaler om finansielle tjenesteydelser, der omfatter en første aftale om tjenesteydelser efterfulgt af successive operationer eller en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis periode, finder dette direktiv kun anvendelse i forbindelse med den første aftale.

Hvis der ikke foreligger en første aftale om tjenesteydelser, men de successive operationer eller enkeltoperationerne af samme karakter over en vis periode gennemføres mellem samme kontrahenter, finder artikel 3 og 4 kun anvendelse, når den første operation gennemføres. Hvis der imidlertid ikke gennemføres nogen operation af samme karakter inden for mere end et år, anses gennemførelsen af den næste operation for at være den første i en ny række af operationer, og artikel 3 og 4 finder derfor anvendelse.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Oplysninger til forbrugeren inden indgåelse af fjernsalgsaftalen

1.  Forbrugeren skal, i god tid inden han forpligtes af en fjernsalgsaftale eller et tilbud, have følgende oplysninger om