Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Frø af olie- og spindplanter * (procedure uden betænkning) |
| ||||||
(Høringsprocedure) Forslaget godkendt | |||||||
| Interbus-aftalen *** (procedure uden forhandling) |
| |||||||||
(Procedure med samstemmende udtalelse) Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2001) 540(1)), - der henviser til Interbus-aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (13262/1/2001), - der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, afsnit 2, sammenholdt med artikel 71, stk. 1, og 93 (C5&nbhy;0087/2002), - der henviser til forretningsordenens artikel 86 og artikel 97, stk. 7, - der henviser til henstilling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5&nbhy;0235/2002), 1. afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen, 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til regeringerne og parlamenterne i de tredjelande i Central- og Østeuropa, som er medlemmer af Den Europæiske Transportministerkonference.
| ||||||||||
| Emissioner fra forbrændingsmotorer i mobile ikke-vejgående maskiner ***II (procedure uden forhandling) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Rådets fælles holdning (5198/1/2002 - C5-0150/2002)(1), - der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 840(3)), - der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 626(4)), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, - der henviser til forretningsordenens artikel 80, - der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0221/2002), 1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 2. juli 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen(5), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(6), efter høring af Regionsudvalget, efter proceduren i traktatens artikel 251(7), og ud fra følgende betragtninger: (1) Auto Oil II-programmet havde til formål at udpege omkostningseffektive strategier, hvormed Fællesskabets luftkvalitetsmålsætninger kan opfyldes. Kommissionen nåede ved sin gennemgang af Auto Oil II-programmet til den konklusion, at der er behov for yderligere foranstaltninger til løsning af især problemerne med ozon og partikelemission. Nyligt arbejde med etablering af nationale emissionslofter har vist, at der er behov for yderligere foranstaltninger, hvis luftkvalitetsmålsætningerne i fællesskabslovgivningen skal opfyldes. (2) Der er trinvis indført strenge krav til emissionen fra vejkøretøjer, og det er allerede besluttet, at kravene skal skærpes yderligere. Mobile ikke-vejgående maskiners relative bidrag til forureningen bliver derfor større og større. (3) Ved direktiv 97/68/EF(8) er der indført emissionsgrænseværdier for forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner. (4) Selv om direktiv 97/68/EF i første omgang kun omfattede visse motorer med kompressionstænding, fremgår det af betragtning 5 i nævnte direktiv, at der påregnedes en senere udvidelse af direktivets gyldighedsområde til også at omfatte navnlig benzinmotorer. (5) Emissionerne fra små gnisttændingsmotorer (benzinmotorer) i forskellige typer maskiner medvirker betydeligt til velkendte luftkvalitetsproblemer, både nuværende og kommende, især ozondannelse. (6) Strenge miljøkrav til emissionerne fra små gnisttændingsmotorer i USA viser, at det er muligt at nedbringe emissionerne betydeligt. (7) Når der ikke findes fællesskabslovgivning, er det muligt at markedsføre motorer med en teknologi, der miljømæssigt er gammeldags, hvilket er en trussel for Fællesskabets luftkvalitetsmålsætninger, og at vedtage national lovgivning på området, hvilket kan skabe hindringer for samhandelen. (8) Direktiv 97/68/EF stemmer nøje overens med den tilsvarende amerikanske lovgivning, og en fortsat overensstemmelse vil være til gavn for både erhvervslivet og miljøet. (9) De europæiske virksomheder har behov for en vis frist for at kunne opfylde emissionskravene, især de fabrikanter, der endnu ikke driver handel på verdensplan. (10) I direktiv 97/68/EF er der fulgt et totrinsprincip for motorer med kompressionstænding. Det samme er tilfældet for de amerikanske bestemmelser for gnisttændingsmotorer. Det havde været muligt at benytte et ettrinsprincip i fællesskabslovgivningen, men derved ville området have været uden regulering i endnu 4 til 5 år. (11) For at opnå den nødvendige fleksibilitet til verdensomspændende tilpasning indføres der adgang til undtagelser, som skal vedtages efter komitologiproceduren. (12) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(9). (13) Direktiv 97/68/EF bør ændres i overensstemmelse med ovenstående - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 97/68/EF ændres således: 1) Artikel 2 ændres således:
|
b) |
følgende led tilføjes: |
2) Artikel 4 ændres således:
3) Artikel 7, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaterne skal acceptere de typegodkendelser og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker, der er opført i bilag XII, som værende i overensstemmelse med dette direktiv. "4) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
5) Følgende artikel indsættes: "Artikel 9a Tidsplan - Gnisttændingsmotorer 1. INDDELING I KLASSER I dette direktiv inddeles gnisttændingsmotorer i følgende klasser: Hovedklasse S: Små motorer med nettoeffekt ≤19 kW Hovedklasse S opdeles i to kategorier: H: Motorer til håndholdte maskiner N: Motorer til ikke-håndholdte maskiner
2. MEDDELELSE AF TYPEGODKENDELSER Medlemsstaterne må ikke efter den ...(10) nægte typegodkendelse af en type eller familie af gnisttændingsmotorer eller nægte at udstede det i bilag VII beskrevne dokument og må ikke stille andre typegodkendelseskrav med hensyn til luftforurenende emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner med monteret motor, hvis kravene i dette direktiv med hensyn til emissionerne af forurenende luftarter er opfyldt. 3. TYPEGODKENDELSER TRIN 1 Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en motorfamilie samt udstedelse af det i bilag VII beskrevne dokument, og nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-vejgående maskine, hvori en motor er monteret senere end ...*, hvis motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og emissionen af forurenede luftarter fra motoren overstiger grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.2.1 i bilag I. 4. TYPEGODKENDELSER TRIN II Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en motorfamilie samt udstedelse af de i bilag VII beskrevne dokumenter, og nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-vejgående maskine med monteret motor: efter 1. august 2004 for motorer i klasse SN:1 og SN:2 efter 1. august 2006 for motorer i klasse SN:4 efter 1. august 2007 for motorer i klasse SH:1, SH:2 og SN:3 efter 1. august 2008 for motorer i klasse SH:3 hvis motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og emissionen af forurenede luftarter fra motoren overstiger grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.2.2 i bilag I. 5. MARKEDSFØRING: MOTORPRODUKTIONSDATOER Bortset fra maskiner og motorer bestemt til eksport til tredjelande tillader medlemsstaterne 6 måneder efter den dato, der er anført i stk. 3 og 4 for den pågældende kategori, kun markedsføring af motorer, uanset om de allerede er monteret i en maskine, hvis de opfylder kravene i dette direktiv. 6. MÆRKNING VED TIDLIG OVERHOLDELSE AF KRAVENE I TRIN II For motortyper eller motorfamilier, der allerede før de i stk. 4 anførte datoer overholder grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.2.2 i bilag I, tillader medlemsstaterne en særlig mærkning, hvoraf dette fremgår. 7. UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN
8. FAKULTATIV UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN Medlemsstaterne kan under alle omstændigheder for hver kategori udsætte skæringsdatoerne i stk. 3, 4 og 5 i to år for motorer, der er fremstillet inden de nævnte datoer. "6) I artikel 10 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: "1. Kravene i artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 9, stk. 4, og artikel 9a, stk. 5, gælder ikke:
b) Følgende stykke indsættes: "1a. En udskiftningsmotor skal opfylde de grænseværdier, som den erstattede motor skulle opfylde, da den oprindelig blev markedsført. Påskriften "UDSKIFTNINGSMOTOR" fastgøres med en mærkat på motoren eller indsættes i instruktionsbogen. "c) Følgende stykker tilføjes: "3. Kravene i artikel 9a, stk. 4 og 5, udskydes i tre år for små fabrikanter af motorer. 4. For små motorfamilier op til maksimalt 25 000 enheder erstattes kravene i artikel 9a, stk. 4 og 5, af de tilsvarende trin I-krav, forudsat at de forskellige motorfamilier alle har forskellige slagvolumen. "7) Artikel 14 og 15 erstattes af følgende artikler: "Artikel 14 Tilpasning til den tekniske udvikling Ændringer, der er påkrævede for at tilpasse bilagene til den tekniske udvikling, vedtages, med undtagelse af kravene i bilag I, punkt 1, 2.1-2.8 og 4, af Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Artikel 14a Procedure for undtagelser Kommissionen undersøger eventuelle tekniske vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af trin II-kravene for visse former for anvendelse af motorerne, navnlig mobile maskiner, i hvilke der er monteret motorer af klasse SH:2 og SH:3. Hvis Kommissionen i sine undersøgelser konstaterer, at visse mobile maskiner, navnlig håndholdte motorer til erhvervsmæssig brug, som benyttes i flere positioner, af tekniske årsager ikke kan overholde disse tidsfrister, forelægger den efter proceduren i artikel 15, stk. 2, senest den 31. december 2003 en rapport ledsaget af passende forslag til forlængelse af den i artikel 9a, stk. 7, nævnte periode og/eller yderligere undtagelser for sådanne maskiner, der ikke kan overstige fem år, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Artikel 15 Udvalg 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Hindringer for Handelen med Motorkøretøjer, i det følgende benævnt "udvalget". 2. Når der henvises til dette stykke anvendes proceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF*, jf. dennes artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. __________________ * EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. "8) Følgende bilagsfortegnelse indsættes foran bilagene: "Bilagsfortegnelse BILAG I: ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER, SYMBOLER OG FORKORTELSER; MÆRKNING AF MOTOREN, SPECIFIKATIONER OG PRØVNING, SPECIFIKATIONER FOR VURDERING AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE OG PARAMETRE TIL BESTEMMELSE AF MOTORFAMILIEN, VALG AF STAMMOTOR BILAG II: OPLYSNINGSSKEMAER Tillæg 1: Hovedspecifikationer for (stam)motoren Tillæg 2: Hovedspecifikationer for motorfamilien Tillæg 3: Hovedspecifikationer for en motortype i motorfamilien BILAG III: PRØVNINGSFORSKRIFTER - MOTORER MED KOMPRESSIONSTÆNDING Tillæg 1: Måle- og prøvetagningsmetoder Tillæg 2: Kalibrering af analyseapparaturet Tillæg 3: Dataevaluering og beregninger BILAG IV: PRØVNINGSFORSKRIFTER - GNISTTÆNDINGSMOTORER Tillæg 1: Måle- og prøvetagningsmetoder Tillæg 2: Kalibrering af analyseapparaturet Tillæg 3: Dataevaluering og beregninger Tillæg 4: Forringelsesfaktorer BILAG V: TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DET REFERENCEBRÆNDSTOF, DER SKAL ANVENDES VED AFPRØVNINGER I FORBINDELSE MED GODKENDELSESPROCEDUREN OG TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE BILAG VI: SYSTEM TIL ANALYSE OG PRØVEUDTAGNING BILAG VII: TYPEGODKENDELSESATTEST Tillæg 1: Prøvningsresultater for motorer med kompressionstænding Tillæg 2: Prøvningsresultater for gnisttændingsmotorer Tillæg 3: Udstyr og tilbehør, som skal monteres med henblik på prøvning til bestemmelse af motoreffekt BILAG VIII: NUMMERERINGSSYSTEM FOR GODKENDELSESATTESTER BILAG IX: FORTEGNELSE OVER TYPEGODKENDELSER AF MOTORER/MOTORFAMILIER BILAG X: FORTEGNELSE OVER PRODUCEREDE MOTORER BILAG XI: DATABLAD FOR TYPEGODKENDTE MOTORER BILAG XII: ANERKENDELSE AF ALTERNATIVE TYPEGODKENDELSER "9) Bilagene ændres som anført i bilaget til dette direktiv. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(11). De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3
Artikel 4 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 5 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG 1) Bilag I ændres således: a) Første punktum i punkt 1 "ANVENDELSESOMRÅDE" affattes således: ""Dette direktiv finder anvendelse på motorer, der skal monteres i mobile ikke-vejgående maskiner, og hjælpemotorer, der er monteret i køretøjer til person- og godstransport ad vej. "b) Punkt 1, A,B,C,D og E affattes således: "
Maskiner, hvis motorer …(resten uændret indtil mobilkraner.)
d) Punkt 3 ændres således:
bilag VII" ændres til "bilag VIII".
- Punkt 3.2 - 3.6 bliver punkt 3.3 - 3.7
4.2.2.1. Emissionerne af kulmonoxid, kulbrinter, kvælstofoxider samt kulbrinter og kvælstofoxider tilsammen må for trin I ikke overstige de i nedenstående tabel angivne værdier: Trin I
4.2.2.2. I trin II må emissionen af kulmonoxid og emissionen af kulbrinter og kvælstofoxider tilsammen ikke overstige de i nedenstående tabel angivne værdier: Trin II1
NOx-emissionen må i ingen af motorklasserne overstige 10 g/kWh. 4.2.2.3. Uanset definitionen af "håndholdt motor" i artikel 2 i dette direktiv skal totaktsmotorer til snekastere kun opfylde SH:1-, SH:2- eller SH:3-krav. __________________ Jf. bilag 4, tillæg 4: Forringelsesfaktorer. " |
g) |
Punkt 6.3 - 6.9 erstattes af følgende punkter: | 6.3. De enkelte cylindres slagvolumen, inden for 85% og 100% af det største slagvolumen i motorfamilien. 6.4. Luftindtag 6.5. Brændstoftype:
6.6. Forbrændingskammerets type/konstruktion 6.7. Ventiler og porte - arrangement, størrelse og antal 6.8. Brændstofsystem:
6.9. Forskellige systemer: - udstødningsrecirkulation (EGR) - vandindsprøjtning/-emulsion - luftindblæsning - ladeluftkøling - tændingstype (kompression, gnist) 6.10. Efterbehandling af udstødningsgassen: - oxidationskatalysator - reduktionskatalysator - trevejskatalysator - termisk reaktor - partikelfilter "2) Bilag II ændres således: a) I tabellen i tillæg 2 foretages følgende ændringer: I tredje og sjette linje ændres "Afgivet brændstofmængde pr. takt (mm3)" til: "Afgivet brændstofmængde pr. takt (mm3) for dieselmotorer, brændstoftilførsel (g/h) for benzinmotorer". b) Tillæg 3 ændres således:
3) Bilag III ændres således: a) Titlen affattes således: "PRØVNINGSFORSKRIFTER FOR MOTORER MED KOMPRESSIONSTÆNDING "b) Punkt 2.7 ændres således: bilag VI" ændres til "bilag VII", og "bilag IV" ændres til "bilag V". c) Punkt 3.6 ændres således:
Belastningstallene er procentværdier af det drejningsmoment, der svarer til basismærkeeffekten, der defineres som den maksimale effekt, der er til rådighed under en sekvens med variabel effekt, som kan køres i et ubegrænset antal timer om året mellem de fastsatte vedligeholdelsesintervaller og under nærmere angivne ydre forhold, idet der foretages vedligeholdelse som foreskrevet af fabrikanten.2 __________________ Identisk med prøvningscyklus D2 i ISO 8178-4: 1996(E). 2 Definitionen af basismærkeeffekt fremgår tydeligere af figur 2 i ISO 8528-1:1993(E). " |
- |
Punkt 3.6.3 affattes således: | 3.6.3. Prøvningssekvens Prøvningssekvensen påbegyndes. Rækkefølgen ved udførelse af prøverne skal svare til sekvensnumrene (stigende rækkefølge) ved den ovenfor beskrevne prøvningscyklus. I de enkelte sekvenser i den pågældende prøvningscyklus ... "
I punkt 1 og 1.4.3 ændres "bilag V" til "bilag VI". 4) Følgende bilag indsættes: "BILAG IV METODE TIL PRØVNING AF GNISTTÆNDINGSMOTORER 1. INDLEDNING 1.1. I dette bilag beskrives metoden til bestemmelse af emissioner af forurenende luftarter og partikler fra de prøvede motorer. 1.2. Ved prøvningen skal motoren være anbragt i prøvebænk og tilsluttet et dynamometer. 2. PRØVNINGSBETINGELSER 2.1. Prøvningsbetingelser for motoren Den absolutte temperatur (Ta) af motorens indsugningsluft måles ved motorens luftindtag i kelvin, det tørre atmosfæretryk (ps) måles i kPa, og parameteren fa bestemmes efter følgende anvisninger: 2.1.1. Prøvningens gyldighed For at prøvningen kan anses for gyldig, skal parameteren fa være: 2.1.2. Motorer med ladeluftkøling Temperaturen af kølemediet og temperaturen af ladeluften skal registreres. 2.2. Motorens luftindtag Prøvemotorens luftindtagssystem skal være forsynet med en forsnævring, der højst afviger 10% fra den af fabrikanten angivne øvre grænse for et nyt luftfilter ved driftsbetingelser, der af fabrikanten angives at svare til maksimal luftindstrømning for den pågældende motormontering. For små gnisttændingsmotorer (<1000 cm3 slagvolumen) skal anvendes et system, der er repræsentativt for den monterede motor. 2.3. Motorens udstødningssystem Prøvemotorens udstødningssystem skal give et modtryk, der inden for 10% svarer til den af fabrikanten foreskrevne øvre grænse ved driftsomstændigheder svarende til den deklarerede maksimaleffekt for den pågældende motormontering. For små gnisttændingsmotorer (<1 000 cm3 slagvolumen) skal anvendes et system, der er repræsentativt for den monterede motor. 2.4. Kølesystem Kølesystemets kapacitet skal være tilstrækkelig til at holde motorens driftstemperatur på den af fabrikanten angivne normalværdi. Denne bestemmelse finder anvendelse på enheder, som skal afmonteres, for at effekten kan måles, f.eks. ventilatoren, når denne må afmonteres for at skaffe adgang til krumtapakslen. 2.5. Smøreolie Smøreolien skal opfylde fabrikantens forskrifter for den pågældende motor og dens påtænkte anvendelse. Fabrikanten skal anvende motorsmøremidler, som er repræsentative for dem, der fås i handelen. Specifikationerne for den ved prøvningen anvendte smøreolie skal registreres i punkt 1.2 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer og forelægges sammen med prøvningsresultaterne. 2.6. Indstillelige karburatorer Motorer med karburator med begrænset justeringsmulighed skal afprøves ved begge yderpunkter af justeringsmuligheden. 2.7. Prøvningsbrændstof Der skal anvendes det i bilag V specificerede referencebrændstof. Oktantal og massefylde af det ved prøvningen anvendte referencebrændstof skal registreres i punkt 1.1.1 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer. For totaktsmotorer skal brændstof/smøreolieforholdet være det af fabrikanten anbefalede. Olieprocenten i brændstof/smøremiddelblandingen anvendt i totaktsmotorer og brændstoffets resulterende massefylde skal angives i punkt 1.1.4 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer. 2.8. Bestemmelse af dynamometerets indstilling Emissionsmålinger baseres på ukorrigeret bremseeffekt. Udstyr, som kun er nødvendigt til betjening af maskinen, og som kan monteres på denne, afmonteres under prøvningen. For udstyr, som ikke er afmonteret, bestemmes den optagne effekt med henblik på beregning af dynamometerindstillingen, bortset fra motorer, hvor sådant udstyr indgår som en integreret del af motoren (f.eks. ventilatoren på luftkølede motorer). Modstanden ved motorens luftindtag og modtrykket i udstødningsrøret indstilles på motorer, hvor sådan indstilling er mulig, svarende til de af fabrikanten angivne øvre grænser i overensstemmelse med punkt 2.2 og 2.3. De maksimale værdier af drejningsmomentet ved de foreskrevne prøvningshastigheder bestemmes ved forsøg, således at drejningsmomentet til de foreskrevne prøvningssekvenser kan beregnes. For motorer, der ikke er beregnet til at skulle arbejde ved forskellige omdrejningshastigheder med største drejningsmoment, skal det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastighederne angives af fabrikanten. Motorens indstilling beregnes for hver prøvningssekvens ved hjælp af formlen: hvor: S er dynamometerets indstilling [kW] PM er den maksimale observerede eller angivne effekt ved prøvningshastigheden under prøvningsbetingelserne (jf. tillæg 2 til bilag VII) [kW] PAE er den angivne samlede effekt, der optages af alt udstyr, som er monteret med henblik på prøvningen [kW] og ikke er foreskrevet i tillæg 3 til bilag VII L er den foreskrevne drejningsmomentprocent for den pågældende prøvningssekvens. Hvis forholdet kan størrelsen af PAE kontrolleres af den tekniske tjeneste, der meddeler typegodkendelse. 3. PRØVEKØRSEL 3.1. Montering af måleudstyret Instrumenter og prøveudtagningssonder skal være monteret som foreskrevet. Anvendes et totalstrømssystem til fortynding af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret være tilsluttet systemet. 3.2. Start af fortyndingssystem og motor Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning og mærkehastighed (punkt 3.5.2). 3.3. Indstilling af fortyndingsforholdet Det totale fortyndingsforhold skal være mindst fire. For systemer reguleret af koncentrationen af CO2 eller NOx skal fortyndingsluftens koncentration af CO2 eller NOx måles ved begyndelsen og slutningen af hver prøvning. For fortyndingsluftens baggrundskoncentration af CO2 eller NOx må forskellen mellem værdierne før og efter prøvning højst være henholdsvis 100 ppm og 5 ppm. Anvendes et analysesystem med fortynding af udstødningsgassen, bestemmes de relevante baggrundskoncentrationer ved opsamling af fortyndingsluft i en prøvesæk gennem hele prøvningssekvensen. Baggrundskoncentrationen kan måles kontinuerligt (uden prøveopsamlingssæk) i mindst tre punkter - ved begyndelsen, ved slutningen og nær midten af prøvningscyklussen - og gennemsnittet beregnes. På fabrikantens begæring kan baggrundsmålinger udelades. 3.4. Kontrol af måleapparaturet Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. 3.5. Prøvningscyklus 3.5.1. Udstyrsspecifikation (c) i henhold til bilag I, punkt 1, A, (iii) Ved prøvningen følges nedenstående prøvningscyklusser for anvendelse af dynamometeret på prøvemotoren for den pågældende maskintype: cyklus D(13): Motorer med konstant hastighed og intermitterende belastning, såsom generatorer cyklus G1: Ikke-håndholdte maskiner ved mellemhastighed cyklus G2: Ikke-håndholdte maskiner ved mærkehastighed cyklus G3: Håndholdte maskiner. 3.5.1.1. Prøvningssekvenser og vægtningsfaktorer
____________________ Belastningstallene er angivet som procent af drejningsmomentet svarende til den primæreffekt, der er til rådighed under en sekvens med varierende effekt og kan afgives i et ubegrænset antal timer årligt mellem de angivne vedligeholdelsesterminer og under de angivne omgivelsesbetingelser, når vedligeholdelse udføres som foreskrevet af fabrikanten. En bedre illustration af begrebet primæreffekt findes i fig. 2 i ISO 8528-1: 1993(E). 2 Til trin I kan anvendes 0,90 og 0,10 i stedet for hhv. 0,85 og 0,15. 3.5.1.2. Valg af passende prøvningscyklus Kendes motortypens primære anvendelse, kan prøvningscyklussen vælges ud fra eksemplerne i punkt 3.5.1.3. Er motorens primære anvendelse usikker, bør valg af prøvningscyklus ske på grundlag af motorens specifikationer. 3.5.1.3. Eksempler (ikke udtømmende): Typiske eksempler gældende for: Cyklus D: Generatorer med intermitterende belastning, herunder generatorer på skibe og tog (ikke til fremdrift), køleanlæg, svejseanlæg Gaskompressorer. Cyklus G1: For- og bagmonterede motorer til plæneklippere Golfvogne Oprydningsvogne til plæner Rotor- og cylinderplæneklippere, som føres af en gående Snerydningsmateriel Affaldskværne. Cyklus G2: Transportable generatorer, pumper, svejseanlæg og trykluftkompressorer, kan også omfatte plæne- og haveudstyr, som arbejder ved motorens mærkehastighed. Cyklus G3: Blæsere Kædesave Hækklippere Transportable savværker Roterende havefræsere Sprøjteapparater Kanttrimmere med snor Vakuumudstyr. 3.5.2. Klargøring af motoren Motoren og systemet varmes op ved maksimal motorhastighed og største drejningsmoment for at stabilisere motorens driftsparametre efter fabrikantens anvisninger. Bemærkning: Hensigten med opvarmningsperioden er desuden at undgå, at resultaterne påvirkes af belægninger i udstødningssystemet fra en tidligere prøvning. Derudover kræves mellem testpunkterne en stabiliseringsperiode, der tjener til at mindske testpunkternes indbyrdes påvirkning til det mindst mulige. 3.5.3. Prøvningssekvens Prøvningscyklusserne G1, G2 og G3 udføres efter stigende sekvensnummer i den pågældende cyklus. Prøvetagningen skal vare mindst 180 s. Koncentrationen af udstødningsemission måles og registreres i det mindste de sidste 120 s af den pågældende prøvetagningstid. For hvert målepunkt skal sekvensen være tilstrækkelig lang til, at motoren er termisk stabil før påbegyndelse af prøvetagningen. Varigheden af den pågældende sekvens skal registreres og angives i rapporten. a) For motorer, som prøves med dynamometerhastighedskontrol: I hver sekvens i prøvningscyklussen skal den foreskrevne hastighed holdes med en nøjagtighed på ± 1% af mærkehastigheden, dog ikke nøjagtigere end ± 3 min-1, med undtagelse af normal tomgang, som skal være inden for de af fabrikanten angivne tolerancer. Det foreskrevne drejningsmoment skal holdes således, at gennemsnittet over måleperioden er inden for ± 2% af det største drejningsmoment ved prøvningshastigheden. b) For motorer, som prøves med dynamometerbelastningskontrol: I de enkelte sekvenser af prøvningscyklusen skal den foreskrevne hastighed efter den indledende overgangsperiode holdes med en nøjagtighed på ± 2% af mærkehastigheden, dog ikke under ± 3 min-1, men skal under alle omstændigheder være inden for ± 5%, bortset fra normal tomgang, som skal være inden for de af fabrikanten angivne tolerancer. I hver sekvens af prøvningscyklussen, hvor det foreskrevne moment er mindst 50% af det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastigheden, skal det specificerede gennemsnitlige drejningsmoment gennem datafangstperioden holdes inden for ± 5% af det foreskrevne drejningsmoment. I de sekvenser af testcyklussen, hvor det foreskrevne moment er mindre end 50% af det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastigheden, skal det specificerede gennemsnitlige drejningsmoment gennem datafangstperioden holdes inden for ± 10% af det foreskrevne drejningsmoment, dog ikke under ± 0,5 Nm. 3.5.4. Analysatorernes respons Analysatorernes målinger optegnes med båndskriver eller måles med et tilsvarende dataoptegningssystem, idet udstødningsgassen føres gennem analysatorerne i det mindste i de sidste 180 s af hver sekvens. Anvendes prøveudtagning i sæk til måling af fortyndet CO og CO2 (se tillæg 1, punkt 1.4.4), skal der indsamles i en prøvesæk i de sidste 180 s af hver sekvens, og sækkens indhold analyseres og registreres. 3.5.5. Motorens tilstand Motorens hastighed og belastning, indsugningsluftens temperatur og brændstofstrømmen måles i hver sekvens, efter at motoren er stabiliseret. Alle yderligere data, som er nødvendige til beregningerne, optegnes (jf. tillæg 3, punkt 1.1 og 1.2). 3.6. Efterkontrol af analysatorerne Efter emissionsprøven gentages kontrollen med anvendelse af en nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Prøveresultatet godtages, hvis forskellen mellem de to målinger er under 2%. TILLÆG 1 1. MÅLE- OG PRØVEUDTAGNINGSMETODER Forurenende luftarter afgivet af den til prøvning indleverede motor måles efter metoderne i bilag VI. I metoderne i bilag VI beskrives de anbefalede systemer til analyse af forurenende luftarter (punkt 1.1). 1.1. Specifikation af dynamometer Der anvendes et motordynamometer med passende specifikationer til at udføre den i bilag IV, punkt 3.5.1, angivne prøvningscyklus. Ved hjælp af instrumenterne til måling af drejningsmoment og hastighed skal akseleffekten kunne bestemmes inden for de givne grænser. Supplerende beregninger kan være nødvendige. Måleudstyrets nøjagtighed skal være tilstrækkelig til at sikre, at de i figurerne i punkt 1.3 angivne maksimumstolerancer ikke overskrides. 1.2. Brændstofstrøm og total fortyndet gasstrøm Til måling af den brændstofstrøm, som indgår i beregningen af emissioner (tillæg 3), anvendes brændstofflowmetre med den i punkt 1.3 foreskrevne nøjagtighed. Anvendes et fortyndingssystem af totalstrømstypen, måles den totale fortyndede udstødningsgasstrøm (GTOTW) med en fortrængningspumpe (PDP) eller kritisk venturi (CFV) - bilag VI, punkt 1.2.1.2. Nøjagtigheden heraf skal være i overensstemmelse med forskrifterne i bilag III, tillæg 2, punkt 2.2. 1.3. Nøjagtighed Alle måleinstrumenters kalibrering skal kunne føres tilbage til nationale (internationale) standarder og være i overensstemmelse med forskrifterne i tabel 2 og 3. Tabel 2 - Tilladelig afvigelse af instrumenter til måling af motorrelaterede parametre
Tabel 3 - Tilladelig afvigelse af instrumenter til måling af andre nødvendige parametre
1.4. Bestemmelse af gassens komponenter 1.4.1. Generel beskrivelse af analysatorerne Analysatorernes måleområde skal være passende til den foreskrevne nøjagtighed af bestemmelsen af koncentrationen af udstødningsgassens komponenter (punkt 1.4.1.1). Det anbefales at benytte analysatorerne således, at den målte koncentration er mellem 15% og 100% af fuldt skalaudslag. Dog kan måling af værdier under 15% af fuldt skalaudslag godtages, når fuldt skalaudslag er 155 ppm (eller ppmC) eller derunder, eller der benyttes udlæsningssystemer (datamater eller dataloggere), som har tilstrækkelig nøjagtighed og opløsningsevne ved værdier under 15% af fuldt skalaudslag. I så fald foretages ekstra kalibreringer, der sikrer, at kalibreringskurverne er nøjagtige - tillæg 2, punkt 1.5.5.2. Udstyrets elektromagnetiske kompatibilitet skal være således, at yderligere fejl mindskes til det mindst mulige. 1.4.1.1. Nøjagtighed Analysatorens afvigelse fra det nominelle kalibreringspunkt må intet sted i måleområdet, bortset fra nulpunktet, afvige mere end ± 2% af aflæsningen, og i nulpunktet ikke mere end ± 0,3% af fuldt skalaudslag. Nøjagtigheden bestemmes i henhold til kalibreringsforskrifterne i punkt 1.3. 1.4.1.2. Repeterbarhed Repeterbarheden skal være således, at 2,5 gange standardafvigelsen af ti gentagne målinger på en given kalibreringsgas ikke er over ± 1% af måleområdets øverste værdi for måleområder over 100 ppm (eller ppmC), og ikke over ± 2% af måleområdet for måleområder under 100 ppm (eller ppmC). 1.4.1.3. Støj Apparatets top-til-top respons på nulstillingsgas og kalibreringsgas må i et vilkårligt 10 sekunders interval ikke overstige 2% af fuldt skalaudslag i noget måleområde. 1.4.1.4. Nulpunktsforskydning Ved nulpunktsrespons forstås gennemsnitsresponsen, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum på 30 sekunder. Nulpunktsforskydningen skal inden for en periode på 1 time være mindre end 2% af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. 1.4.1.5. Forskydning af relativ respons Ved relativ respons forstås gennemsnitsrespons, inklusive støj, på en kalibreringsgas inden for et tidsrum på 30 sekunder. Forskydningen af den relative respons må i løbet af en time ikke være over 2% af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. 1.4.2. Tørring af gassen Udstødningsgassen kan måles på enten våd eller tør basis. Anordningen til gastørring, der er frivillig, skal have minimal indvirkning på koncentrationen af de målte luftarter. Der må ikke anvendes kemiske tørremidler til fjernelse af vand i prøven. 1.4.3. Analysatorer De måleprincipper, der skal anvendes, er beskrevet i punkt 1.4.3.1 til 1.4.3.5. En detaljeret beskrivelse af målesystemerne findes i bilag VI. Luftarterne analyseres ved hjælp af de i det følgende angivne analysatorer. For ikke-lineære analysatorer tillades brug af lineariseringskredse. 1.4.3.1. Bestemmelse af kulmonoxid (CO) Kulmonoxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR). 1.4.3.2. Bestemmelse af kuldioxid (CO2) Kuldioxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR). 1.4.3.3. Bestemmelse af ilt (O2) Iltanalysatoren skal have enten paramagnetisk detektor (PMD), zirkoniumdioxidsensor (ZRDO) eller elektrokemisk sensor (ECS). Bemærkning - Zirkoniumdioxidsensorer anbefales ikke ved høje koncentrationer af HC og CO, som de optræder i gnisttændingsmotorer med mager forbrænding. Elektrokemiske sensorer skal være kompenseret for interferens fra CO2 og NOX. 1.4.3.4. Bestemmelse af kulbrinter (HC) Til direkte udtagning af gasprøver skal kulbrinteanalysatoren være forsynet med opvarmet flammeiondetektor (HFID); detektor, ventiler, rørforbindelser osv. skal være opvarmet således, at der holdes en gastemperatur på 463 ±10 K (190 ±10 °C). Til fortyndede gasprøver skal kulbrinteanalysatoren have enten opvarmet flammeiondetektor (HFID) eller flammeiondetektor (FID). 1.4.3.5. Bestemmelse af kvælstofoxider (NOx) Måles der på tør basis, skal kvælstofoxid-analysatoren have enten kemiluminiscensdetektor (CLD) eller opvarmet kemiluminescensdetektor (HCLD) med NO2/NO-konverter. Måles der på våd basis, skal der anvendes en HCLD med konverter, hvis temperatur holdes over 328 K (55 °C), forudsat at resultatet af vanddæmpningsprøven (bilag III, tillæg 2, punkt 1.9.2.2) er tilfredsstillende. For både CLD og HCLD skal prøvetagningsledningens vægtemperatur holdes på mellem 328 K og 473 K (55 °C til 200 °C) frem til konverteren ved tør måling, og frem til analysatoren ved våd måling. 1.4.4. Prøveudtagning til bestemmelse af forurenende luftarter Såfremt udstødningsgassens sammensætning påvirkes af nogen form for efterbehandlingssystem, skal prøveudtagning finde sted neden for denne anordning. Prøveudtagningssonden til udstødningsgas placeres på lydpottens trykside, men så langt fra motorens udstødningsport som muligt. For at sikre fuldstændig blanding af udstødningsgassen inden prøveudtagningen kan et blandekammer eventuelt indsættes mellem lydpottens afgang og prøveudtagningssonden. Blandekammerets indvendige rumfang skal være mindst 10 gange den afprøvede motors slagvolumen og være af omtrent samme højde, bredde og dybde, dvs. omtrent terningformet. Blandekammeret skal være så lille, som det er praktisk muligt, og skal tilkobles så tæt som muligt på motoren. Udstødningsledningen, som fører fra blandekammer eller lydpotte, skal være ført mindst 610 mm forbi prøveudtagningssonden og skal være af tilstrækkelig størrelse til at give minimalt modtryk. Temperaturen af blandekammerets indvendige overflade skal holdes over udstødningsgassernes dugpunkt; en minimumtemperatur på 338 K (65 °C) anbefales. Om ønsket kan alle komponenter bestemmes direkte i fortyndingstunnelen eller ved opsamling i en sæk og efterfølgende måling af koncentrationen i prøvesækken. TILLÆG 2 1. KALIBRERING AF ANALYSEAPPARATURET 1.1. Indledning Hver analysator skal kalibreres, så ofte det er nødvendigt for at opfylde nøjagtighedskravene i denne norm. Til kalibrering af de i tillæg 1, punkt 1.4.3, nævnte analysatorer anvendes den i nærværende punkt beskrevne kalibreringsmetode. 1.2. Kalibreringsgasser For alle anvendte kalibreringsgasser skal holdbarhedsperioden overholdes. Kalibreringsgassens udløbsdato, som er angivet af fabrikanten, skal registreres. 1.2.1. Rene gasser
1.2.2. Kalibrerings- og nulstillingsgasser Gasblandinger med følgende kemiske sammensætning skal være til rådighed: - C3H8 og renset syntetisk luft (se punkt 1.2.1)
Bemærkning: Andre kombinationer af gasser er tilladt, forudsat at gasserne ikke reagerer indbyrdes. Den faktiske koncentration i en kalibreringsgas må ikke afvige mere end ± 2% fra den nominelle. Alle koncentrationer for kalibreringsgasser skal angives på volumenbasis (% v/v eller ppm v/v). De til kalibrering anvendte gasblandinger kan også fremstilles med præcisionsblandere (gasdeleapparater) ved fortynding med renset N2 eller renset syntetisk luft. Blanderens nøjagtighed skal være således, at koncentrationen af fortyndede kalibreringsgasser er nøjagtig inden for ± 1,5%. Denne nøjagtighed forudsætter, at de til blanding anvendte primærgasser kendes med en nøjagtighed med en afvigelse på højst ± 1%, som kan føres tilbage til nationale eller internationale gasstandarder. Efterprøvningen udføres ved et skalaudslag på mellem 15 og 50% af fuldt skalaudslag for hver kalibrering, hvor der anvendes en blandeenhed. Blanderen kan om ønsket kontrolleres med et instrument, der i sig selv er lineært, f.eks. ved hjælp af NO-gas med en CLD. Instrumentets kalibreringskonstant justeres med kalibreringsgassen tilsluttet direkte til instrumentet. Blanderen kontrolleres ved de anvendte indstillinger, og den nominelle værdi sammenholdes med instrumentets måleværdi. Forskellen skal i hvert punkt være inden for ± 0,5% af den nominelle værdi. 1.2.3. Kontrol for interferens fra ilt Kontrolgasser for iltinterferens skal indeholde propan med 350 ppmC ± 75 ppmC kulbrinte. Koncentrationen bestemmes efter samme tolerancer som for kalibreringsgas ved kromatografisk bestemmelse af totalt kulbrinteindhold plus urenheder eller ved dynamisk blanding. Der anvendes kvælstof som hovedfortyndingsstof og ilt for resten. Til prøvning af benzindrevne motorer anvendes følgende blanding:
1.3. Betjening af analysatorer og prøveudtagningssystem Ved betjening af analysatorer skal fabrikantens anvisninger for start og betjening følges. Minimumskravene i punkt 1.4 til 1.9 skal overholdes. Til laboratorieinstrumenter som gaskromatografi og højtryksvæskekromatografi (HPLC) finder kun punkt 1.5.4 anvendelse. 1.4. Tæthedsprøve Systemet skal gennemgå en tæthedsprøve. Sonden fjernes fra udstødningssystemet, og dens ende tilproppes. Analysatorens pumpe startes. Efter den indledende stabilisering skal alle flowmetre vise nul. Hvis ikke, kontrolleres prøveudtagningsledningerne, og fejlen rettes. I den afprøvede del af systemet tillades på vakuumsiden en utæthed svarende til højst 0,5% af gasstrømmen under drift. Størrelsen af gasstrømmene under drift kan skønnes ud fra størrelsen af strømmen gennem analyseapparat og omledningsforbindelse. I stedet kan systemet udpumpes til et vakuum på mindst 20 kPa (80 kPa absolut tryk). Efter en indledende stabiliseringsperiode må trykstigningen δp (kPa/min) i systemet ikke være over: hvor: Vsyst = systemvolumen [l] fr = systemgennemstrømning [l/min] En alternativ metode er at indføre en trinvis ændring af koncentrationen i begyndelsen af prøveudtagningsledningen ved at skifte fra nulstillings- til kalibreringsgas. Hvis der efter et tilstrækkeligt tidsrum aflæses lavere koncentration end den tilførte koncentration, tyder det på kalibreringsfejl eller utæthed. 1.5. Kalibreringsmetode 1.5.1. Instrumenter Til kalibrering af instrumenter og kontrol af kalibreringskurve anvendes standardgasser. Gasstrømningshastigheden skal være den samme som ved udtagning af prøve af udstødningsgassen. 1.5.2. Opvarmningstid Opvarmningstiden er den af fabrikanten angivne. Angives ingen opvarmningstid, anbefales en opvarmningstid på mindst to timer for analysatorerne. 1.5.3. NDIR- (infrarødabsorptions-) og HFID- (opvarmet flammeionisations-) analysator NDIR-analysatoren indstilles om nødvendigt, og HFID-analysatorens forbrændingsflamme optimeres (punkt 1.9.1). 1.5.4. GC og HPCL Begge instrumenter skal være kalibreret i overensstemmelse med god laboratorieskik og fabrikantens anbefalinger. 1.5.5. Optegning af kalibreringskurver 1.5.5.1. Almindelige retningslinjer a) Der kalibreres i hvert af de sædvanligt anvendte måleområder. b) Analysatorerne for CO, CO2, NOx og HC nulstilles med renset syntetisk luft (eller kvælstof). c) De pågældende kalibreringsgasser tilføres analysatorerne, værdierne registreres, og kalibreringskurverne optegnes. d) For alle måleområder bortset fra det nederste område optegnes kalibreringskurven på grundlag af mindst 10 kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), der skal være jævnt fordelt. For instrumentets nederste måleområde optegnes kalibreringskurven på grundlag af mindst 10 kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), som fordeles med halvdelen af punkterne placeret under 15% af fuldt skalaudslag på analysatoren og resten over 15% af fuldt skalaudslag. I alle områder skal den højeste nominelle koncentration svare til mindst 90% af fuldt skalaudslag. e) Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode. Det tilnærmede udtryk kan være lineært eller ikke-lineært. f) Kalibreringspunkternes afstand fra den tilnærmede kurve, som er bestemt ved mindste kvadraters metode, må højst være ± 2% af aflæsningen, dog ± 0,3% af fuldt skalaudslag hvis denne afstand er større. g) Om nødvendigt gentages kontrollen af nulstillingen, og kalibreringen gentages. 1.5.5.2. Alternative metoder Hvis det godtgøres, at tilsvarende nøjagtighed kan opnås med anden teknologi (f.eks. computer, elektronisk styring af måleområde), er brug af sådanne metoder tilladt. 1.6. Efterprøvning af kalibreringen Før hver bestemmelse efterprøves hvert af de normalt anvendte måleområder på følgende måde: Kalibreringen kontrolleres ved hjælp af en nulstillingsgas samt en kalibreringsgas med en nominel koncentration på over 80% af fuldt skalaudslag i det pågældende måleområde. Afviger den fundne værdi for de to betragtede punkter ikke over ± 4% af fuldt skalaudslag fra den deklarerede referenceværdi, kan indstillingsparametrene ændres. I modsat fald skal kalibreringsgassen kontrolleres eller en ny kalibreringskurve optegnes som angivet i punkt 1.5.5.1. 1.7. Kalibrering af sporgasanalysator til bestemmelse af udstødningsgasstrøm Analysatoren til bestemmelse af sporgaskoncentrationen skal kalibreres ved hjælp af standardgassen. Kalibreringskurven optegnes på grundlag af mindst 10 kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), som fordeles med halvdelen af punkterne placeret mellem 4% og 20% af fuldt skalaudslag på analysatoren, og resten mellem 20% og 100% af fuldt skalaudslag. Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode. Kalibreringskurven må højst afvige ± 1% af fuldt skalaudslag fra den nominelle værdi i hvert kalibreringspunkt i området fra 20% til 100% af fuldt skalaudslag. Den må endvidere højst afvige ± 2% af aflæsningen fra den nominelle værdi i området fra 4% til 20% af fuldt skalaudslag. Analysatoren nulstilles og kalibreres for prøvningen ved hjælp af en nulstillingsgas samt en kalibreringsgas med en nominel koncentration på over 80% af fuldt skalaudslag på analysatoren. 1.8. Kontrol af NOx-konverterens virkningsgrad Virkningsgraden af konverteren, som anvendes til konvertering af NO2 til NO, kontrolleres som anført i punkt 1.8.1 til 1.8.8 (fig. 1 i bilag III, tillæg 2). 1.8.1. Prøveopstilling Med den i bilag III, fig. 1, viste prøveopstilling og nedenstående fremgangsmåde kan konverterens virkningsgrad kontrolleres med en ozonisator. 1.8.2. Kalibrering CLD- og HCLD-apparaterne kalibreres i det mest anvendte arbejdsområde efter fabrikantens anvisninger ved hjælp af nulstillings- og kalibreringsgas (NO-indholdet deri skal være ca. 80% af arbejdsområdet, og NO2-koncentrationen i gasblandingen under 5% af NO-koncentrationen). NOx-analysatoren skal være stillet på NO, således at kalibreringsgassen ikke går gennem konverteren. Den målte koncentration registreres. 1.8.3. Beregning NOx-konverterens virkningsgrad beregnes af følgende udtryk: hvor: a = NOx-koncentrationen i henhold til punkt 1.8.6 b = NOx-koncentrationen i henhold til punkt 1.8.7 c = NO-koncentration i henhold til punkt 1.8.4 d = NO-koncentration i henhold til punkt 1.8.5. 1.8.4. Ilttilførsel Gennem en T-samling tilføres kontinuerligt ilt eller nulstillingsluft til gasstrømmen, indtil den viste koncentration er ca. 20% lavere end den kalibreringskoncentration, der er anført i punkt 1.8.2. (Analysatoren skal være indstillet på NO). Den målte koncentration (c) registreres. Ozonisatoren skal være ude af funktion under hele processen. 1.8.5. Aktivering af ozonisatoren Ozonisatoren aktiveres nu, således at den danner tilstrækkelig ozon til at nedsætte NO-koncentrationen til ca. 20% (ikke under 10%) af den kalibreringskoncentration, der er angivet i punkt 1.8.2. Den målte koncentration (d) registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NO). 1.8.6. NOx-funktion NO-analysatoren stilles derefter om på NOx, således at gasblandingen (bestående af NO, NO2, 02 og N2) nu ledes gennem konverteren. Den angivne koncentration (a) registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NOx). 1.8.7. Deaktivering af ozonisatoren Ozonisatoren deaktiveres nu. Den i punkt 1.8.6 beskrevne gasblanding ledes gennem konverteren og til detektoren. Den målte koncentration (b) registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NOx). 1.8.8. NO-funktion Når der er skiftet om til NO, og ozonisatoren er deaktiveret, afbrydes også tilførslen af ilt eller syntetisk luft. Den af analysatoren målte NOx-værdi må højst afvige ± 5% fra den, der er målt i henhold til punkt 1.8.2. (Analysatoren skal være indstillet på NO). 1.8.9. Kontrolhyppighed Konverterens virkningsgrad kontrolleres en gang om måneden. 1.8.10. Krav til virkningsgraden Konverterens virkningsgrad må ikke være under 90%; en virkningsgrad på 95% må dog stærkt tilrådes. Bemærkning: Hvis der med analyseenheden indstillet på det mest anvendte område ikke ved hjælp af ozonisatoren kan opnås en reduktion fra 80% til 20% i overensstemmelse med punkt 1.8.5, anvendes det højeste område, som giver denne reduktion. 1.9. Justering af flammeionisationsdetektoren (FID) 1.9.1. Optimering af detektorens respons HFID-enheden skal justeres som angivet af instrumentets fabrikant. Til at optimere responsen i det mest anvendte måleområde anvendes en kalibreringsgas bestående af propan i luft. Med brændstof- og luftstrømme indstillet i henhold til fabrikantens anvisninger tilføres der analysatoren en kalibreringsgas på 350 ± 75 ppmC. Responsen på en given brændstoftilførsel bestemmes ud fra forskellen mellem responsen på kalibreringsgas og responsen på nulstillingsgas. Brændstoftilførslen indstilles på trinvis højere og lavere værdier end fabrikantens specifikation. Kalibrerings- og nulpunktsrespons ved de pågældende værdier af brændstoftilførslen registreres. Forskellen mellem kalibrerings- og nulpunktsrespons afbildes i kurveform, og brændstoftilførslen indstilles, så den svarer til kurvens "fede" side. Denne indstilling af strømningshastigheden må betragtes som indledende og kan kræve yderligere optimering afhængigt af resultaterne af kontrollen af kulbrinte-responsfaktoren og iltinterferensen efter punkt 1.9.2 og 1.9.3. Opfylder responsfaktorerne for iltinterferens eller kulbrinter ikke følgende specifikationer, justeres luftstrømmen trinvis opad og nedad i forhold til fabrikantens specifikationer, og punkt 1.9.2 og 1.9.3 gentages for hver strømningshastighed. 1.9.2. Responsfaktorer for kulbrinter Analyseapparatet kalibreres ved hjælp af propan i luft og renset syntetisk luft som angivet i punkt 1.5. Responsfaktorerne skal bestemmes, når en analyseenhed idriftsættes samt efter større serviceeftersyn. Responsfaktoren (Rf) for en given kulbrinte er forholdet mellem C1-udslaget på FID-detektoren og gaskoncentrationen i cylinderen, angivet i ppmC1. Prøvegassen skal have en koncentration, der giver en respons på ca. 80% af fuldt skalaudslag. Koncentrationen skal være bestemt med en nøjagtighed på ± 2% i forhold til en gravimetrisk standard, regnet i volumenenheder. Desuden skal gascylinderen være konditioneret i 24 timer ved en temperatur på 298 K (25 °C) ± 5 K.
Værdierne er angivet i forhold til responsfaktoren (Rf) på 1,00 for propan og renset syntetisk luft. 1.9.3. Kontrol af iltinterferens Kontrol af iltinterferens skal finde sted, når en analysator idriftsættes samt efter hovedserviceintervallerne. Der vælges et område, hvor kontrolgasserne for iltinterferens falder i de øverste 50%. Under prøven skal ovntemperaturen være indstillet som krævet. Iltinterferensgasserne er specificeret i punkt 1.2.3. a) Analysatoren nulstilles. b) Analysatoren kalibreres med 0% iltblandingen til benzindrevne motorer. c) Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end 0,5% af fuldskalaværdien, gentages underpunkt a) og b). d) 5% og 10% kontrolgasser for iltinterferens tilføres. e) Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end ± 1% af fuldskalaværdien, gentages prøvningen. f) Iltinterferensen (%O2I) beregnes for hver af blandingerne i trin (d) på følgende måde: hvor: A = kulbrintekoncentration (ppmC) i den i underpunkt b) anvendte kalibreringsgas B = kulbrintekoncentration (ppmC) i de i underpunkt d) anvendte gasser til kontrol af iltinterferens C = analysatorrespons D = procent af analysatorens fuldskalarespons som følge af A. g) Iltinterferensen (%O2I) skal inden prøvning være under ± 3% for alle de foreskrevne kontrolgasser for iltinterferens. h) Er iltinterferensen over ± 3%, justeres luftstrømmen trinvis i opad- og nedadgående retning i forhold til fabrikantens specifikationer, idet punkt 1.9.1 gentages for hver strømningshastighed. i) Er iltinterferensen større end ± 3%, skal luftstrømmen først justeres, hvorefter brændstofstrømmen ændres og derefter prøvegasstrømmen, idet punkt 1.9.1 gentages for hver ny indstilling. j) Er iltinterferensen stadig større end ± 3%, skal analysator, FID-brændstof eller brænderluft repareres eller udskiftes før prøvning. Dette punkt gentages derefter når udstyr eller gasser er repareret eller udskiftet. 1.10. Interferens med CO-, CO2-, NOx- og O2-analysatorer Målingerne kan på flere måder påvirkes ved interferens fra andre gasser end den målte. Positiv interferens forekommer i NDIR- og PMD-enheder, hvor den interfererende gas giver samme virkning som den målte, blot i mindre grad. Negativ interferens forekommer ligeledes i NDIR-enheder, når den interfererende gas udvider absorptionsbåndet for den målte gas, samt i CLD- enheder, når den interfererende gas dæmper strålingen. Den i punkt 1.10.1 og 1.10.2 angivne interferenskontrol foretages inden første idriftsættelse af en analysator samt efter hovedserviceintervallerne, dog mindst en gang årligt. 1.10.1. Interferenskontrol for CO-analysator Vand og CO2 kan interferere med CO-analysatorens resultater. En CO2-kalibreringsgas med en koncentration svarende til 80 til 100% af fuldt skalaudslag i det højeste måleområde, som anvendes ved prøvningen, gennembobles derfor i vand ved rumtemperatur, og analysatorens respons registreres. For måleområder på 300 ppm eller derover må responsen ikke være over 1% af fuldt skalaudslag og for måleområder under 300 ppm ikke over 3 ppm. 1.10.2. Kontrol af dæmpning af NOx-analysatoren De to gasser, der kan indvirke på analysatorer af typen CLD (og HCLD), er CO2 og vanddamp. Disse gassers dæmpning er proportional med deres koncentration, hvorfor der kræves forsøgsteknikker, som bestemmer dæmpningen ved de højeste forventede koncentrationer under prøvningen. 1.10.2.1. Kontrol af dæmpning fra CO2 En CO2-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100% af fuldt skalaudslag i det højeste arbejdsområde ledes gennem NDIR-analysatoren, og CO2-værdien registreres som A. Derefter fortyndes den ca. 50% med NO-kalibreringsgas og ledes gennem NDIR- og (H)CLD-enheden, og CO2- og NO-målingen registreres som henholdsvis B og C. Der lukkes for CO2-tilførslen, og kun NO-kalibreringsgassen ledes gennem (H)CLD-enheden; NO-værdien registreres som D. Dæmpningen, som ikke må være over 3% af fuldt skalaudslag, beregnes på følgende måde: hvor: A = ufortyndet CO2-koncentration, målt med NDIR, % B = fortyndet CO2-koncentration, målt med NDIR, % C = fortyndet NO-koncentration, målt med CLD, ppm D = ufortyndet NO-koncentration, målt med CLD, ppm Der kan anvendes alternative metoder til fortynding og kvantitativ bestemmelse af CO2- og NO-kalibreringsgasserne, således dynamisk opblanding. 1.10.2.2. Kontrol af dæmpning fra vand Denne kontrol anvendes kun ved måling af våde gaskoncentrationer. Ved beregningen af dæmpning fra vand tages hensyn til fortyndingen af NO-kalibreringsgassen med vanddamp og tilpasning af blandingens vanddampkoncentration til den, der forventes under prøvningen. En NO-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100% af fuldt skalaudslag i det højeste måleområde ledes gennem (H)CLD-analysatoren, og NO-værdien registreres som D. NO-kalibreringsgassen gennembobler vand ved rumtemperatur og føres gennem (H)CLD, og NO-indholdet registreres som C. Vandtemperaturen bestemmes og registreres som F. Blandingens mætningsdamptryk, som svarer til temperaturen F af gennemboblingsbadet, bestemmes og registreres som G. Blandingens vanddampkoncentration (i %) beregnes på følgende måde: og registreres som H. Den forventede koncentration (i vanddamp) af fortyndet NO-kalibreringsgas beregnes således: og registreres som De. Dæmpningen fra vand, som ikke må være over 3%, beregnes på følgende måde: hvor: De = forventet fortyndet NO-koncentration (ppm) C = fortyndet NO-koncentration (ppm) Hm = maksimal vanddampkoncentration H = faktisk vanddampkoncentration (%) Bemærkning: Det er vigtigt, at den til denne kontrol anvendte NO-kalibreringsgas indeholder mindst muligt NO2, da dæmpningsberegningerne ikke tager hensyn til NO2 opløst i vand. 1.10.3. Interferens med O2-analysatoren PMD-analysatorens respons på andre gasser end ilt er forholdsvis lille. Iltækvivalenter for sædvanlige komponenter i udstødningsgas er vist i tabel 1. Iltækvivalenter
Den observerede iltkoncentration korrigeres efter følgende formel, hvis der skal foretages målinger med høj præcision: 1.11. Intervaller for kalibrering Kalibrering af analysatorerne som angivet i punkt 1.5 skal finde sted mindst hver tredje måned, samt hver gang der udføres reparationer eller ændringer, som kan påvirke kalibreringen. TILLÆG 3 1. DATAEVALUERING OG BEREGNINGER 1.1. Evaluering af forurenende luftarter Til vurdering af emissionen af forurenende luftarter beregnes gennemsnitsaflæsningen for de sidste 120 sekunder af hver prøvningssekvens, og gennemsnitskoncentrationerne (konc) af HC, CO, NOx og CO2 i hver sekvens bestemmes af gennemsnitsaflæsningen på kurvebladet og de tilhørende kalibreringsdata. Anden form for registrering kan anvendes, forudsat at den sikrer tilsvarende datafangst. Den gennemsnitlige baggrundskoncentration (koncd) kan bestemmes enten af koncentrationerne i sækkene med fortyndingsluft eller ved kontinuerlig bestemmelse (uden sæk) af baggrundskoncentrationen i forbindelse med tilhørende kalibreringsdata. 1.2. Beregning af emissionen af forurenende luftarter De i prøvningsrapporten angivne endelige resultater for partikelemissioner beregnes i følgende trin. 1.2.1. Korrektion for tør/våd gas Koncentrationer, der ikke er målt på våd basis, omregnes til våd basis: konc(våd) = kw x konc(tør) For ufortyndet udstødningsgas: hvor α er brændstoffets H/C forhold. H2-koncentrationen i udstødningen beregnes: Faktoren kw2 beregnes: For den fortyndede udstødningsgas: For våd CO2-bestemmelse: eller, for tør CO2-bestemmelse: hvor α er brændstoffets H/C forhold. Faktoren kw1 beregnes af følgende ligninger: hvor: Hd er fortyndingsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) for fortyndingsluften: Faktoren kw1 beregnes af følgende ligninger: hvor: Hd er fortyndingsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) For indsugningsluften (hvis denne er forskellig fra fortyndingsluften): Faktoren kw2 beregnes af følgende ligning: hvor Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. kg tør luft. 1.2.2. Fugtighedskorrektion for NOx Da NOx-emissionen afhænger af den omgivende luft, skal NOx-koncentrationen ganges med faktoren KH, idet fugtindholdet tages i betragtning: hvor Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. kg tør luft. 1.2.3. Beregning af emissionens massestrøm For hver prøvningssekvens beregnes emissionens massestrømme Gasmasse [g/h] således: a) For den ufortyndede udstødningsgas(14): hvor: GFUEL [kg/h] er massestrømmen af brændstof MWGas [kg/kmol] er molvægten for den enkelte gas som angivet i tabel 1. Tabel 1 - Molvægt
- MWFUEL = 12,011 +α x 1,00794 +ß x 15,9994 [kg/kmol] er molvægten for et brændstof med H/C forholdet α og O/C forholdet ß(15)
|
- |
GTOTW [kg/h] er massestrømmen af fortyndet udstødningsgas på våd basis, som, når der anvendes fuldstrømsfortyndingssystem, bestemmes efter bilag III, tillæg 1, punkt 1.2.4 | - koncc er koncentrationen, korrigeret for baggrund: Koefficienten u er angivet i tabel 2. Tabel 2 - Værdier af koefficienten u
Værdierne af koefficienten u er baseret på en molvægt af den fortyndede udstødningsgas på 29 [kg/kmol]; for HC er værdien af u baseret på et gennemsnitligt C/H forhold på 1:1,85. 1.2.4. Beregning af specifik emission Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver individuel komponent: hvor Pi = PM,i + PAE,i Når udstyr som kølerventilator eller blæser er monteret med henblik på prøvningen, skal den optagne effekt lægges til resultatet, dog ikke for motorer, på hvilke sådant udstyr er en integreret del af motoren. Effekten af ventilator eller blæser bestemmes ved de hastigheder, som anvendes ved prøvningerne, enten ved beregning ud fra standardspecifikationerne eller ved praktiske prøver (tillæg 3 til bilag VII). De i ovenstående beregning anvendte vægtningsfaktorer og antal prøvningssekvenser n er angivet i bilag IV, punkt 3.5.1.1. 2. EKSEMPLER 2.1. Data for ufortyndet udstødningsgas fra en 4-takts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 3), foretages beregningerne først for sekvens #1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser med brug af samme fremgangsmåde. Tabel 3 Forsøgsdata for en 4-takts gnisttændingsmotor
2.1.1. Tør/våd korrektionsfaktor kw Korrektionsfaktoren for tør/våd basis kw beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis: hvor: og: Tabel 4 Våde CO- og CO2-værdier efter forskellige prøvningsmetoder
2.1.2. C-emissioner hvor: Tabel 5 - HC-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.1.3. NOx-emission Først beregnes fugtighedskorrektionsfaktoren KH for NOx-emission: Tabel 6 Fugtighedskorrektionsfaktor KH for NOx-emission ved forskellige prøvningssekvenser
Derefter beregnes NOxmasse [g/h]: Tabel 7 NOx-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.1.4. CO-emission Tabel 8 CO-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.1.5. CO2-emission Tabel 9 CO2-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.1.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver enkelt komponent: Tabel 10 Emission [g/h] og vægtningsfaktor ved forskellige prøvningssekvenser
2.2. Data for ufortyndet udstødningsgas fra en 2-takts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 11) foretages beregningerne først for sekvens #1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser ved brug af samme fremgangsmåde. Tabel 11 Forsøgsdata for en 2-takts gnisttændingsmotor
2.2.1. Tør/våd korrektionsfaktor kw Korrektionsfaktoren for tør/våd kw basis beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis: hvor: Tabel 12 Våde CO- og CO2-værdier efter forskellige prøvningsmetoder
2.2.2. HC-emission hvor: Tabel 13 HC-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.2.3. NOx-emission Faktoren Kh til korrektion af NOx-emissionen er lig 1 for totaktsmotorer: Tabel 14 NOx-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.2.4. CO-emission Tabel 15 CO-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.2.5. CO2-emission Tabel 16 CO2-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.2.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kwh) beregnes for hver enkelt komponent således: Tabel 17 Emission [g/h] og vægtningsfaktor i to prøvningssekvenser
2.3. Data for ufortyndet udstødningsgas fra en 4-takts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 18) foretages beregningerne først for sekvens #1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser med brug af samme fremgangsmåde. Tabel 18 Forsøgsdata for en 4-takts gnisttændingsmotor
Tør/våd korrektionsfaktor kw 2.3.1. Korrektionsfaktoren for tør/våd basis kw beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis. For den fortyndede udstødningsgas: hvor: Tabel 19 Våde CO- og CO2-værdier for fortyndet udstødningsgas efter forskellige prøvningsmetoder
For fortyndingsluften: hvor faktoren kw1 er den samme som den, der allerede er beregnet for den fortyndede udstødningsgas. Tabel 20 Våde CO- og CO2-værdier for fortyndingsluften ved forskellige prøvningssekvenser
2.3.2. HC-emission hvor: u = 0,000478 fra tabel 2 Tabel 21 HC-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.3.3. NOx-emission Faktoren KH til korrektion af NOx-emissionen beregnes af: Tabel 22 Fugtighedskorrektionsfaktor KH for NOxx-emission ved forskellige prøvningssekvenser
hvor: u = 0,001587 af tabel 2 Tabel 23 NOx-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.3.4. CO-emission hvor: u = 0,000966 af tabel 2 Tabel 24 CO-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.3.5. CO2-emission hvor: u = 15,19 af tabel 2 Tabel 25 CO2-emission [g/h] ved forskellige prøvningssekvenser
2.3.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kwh) beregnes for hver enkelt komponent: Tabel 26 Emission [g/h] og vægtningsfaktor ved forskellige prøvningssekvenser
TILLÆG 4 1. Overholdelse af emissionsnormer Dette tillæg finder kun anvendelse på gnisttændingsmotorer i trin II. 1.1. Emissionsnormerne for udstødningen fra trin II-motorer i bilag I 4.2 finder anvendelse på emissioner fra motorerne i disses emissionsholdbarhedstid (EDP), således som den bestemmes i henhold til dette tillæg. 1.2. For alle trin II-motorer gælder, at såfremt alle prøvningsmotorer, som repræsenterer en motorfamilie, ved korrekt prøvning efter metoderne i dette direktiv afgiver emissioner, som højst svarer til hver trin II-emissionsnorm (i givet fald FEL-værdi, FEL = familieemissionsgrænse) i en given motorklasse efter multiplikation med den i dette tillæg fastlagte forringelsesfaktor (DF), er motorfamilien i overensstemmelse med den pågældende klasses emissionsnormer. Såfremt en prøvemotor, som repræsenterer en motorfamilie, afgiver emissioner, som efter multiplikation med den i dette tillæg fastlagte forringelsesfaktor overstiger en af emissionsnormerne (i givet fald FEL-værdien) for en given motorklasse, opfylder motorfamilien ikke den pågældende klasses emissionsnormer. 1.3. Små fabrikanter af motorer kan efter eget valg enten benytte forringelsesfaktorerne for HC+NOx og CO i tabel 1 eller 2 i dette afsnit eller beregne forringelsesfaktorer for HC+NOx og CO efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 1.3.1. For teknologier, som ikke er omhandlet i tabel 1 og 2, skal fabrikanten benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 1.4. Tabel 1 Faste forringelsesfaktorer for HC+NOx og CO for håndholdte motorer fra små fabrikanter af motorer
Tabel 2 Faste forringelsesfaktorer for HC+NOx og CO for ikke-håndholdte motorer fra små fabrikanter af motorer
1.3.1. Formel til beregning af forringelsesfaktorer for motorer med efterbehandling: DF = [(NE * EDF) - (CC * F)]/ (NE - CC) hvor: DF = forringelsesfaktor NE = emissionsniveau for nye motorer før katalysatoren (g/kWh) EDF = forringelsesfaktor for motorer uden katalysator som angivet i tabel 1 CC = mængde omdannet ved 0 timer, g/kwh F = 0,8 for HC og 0,0 for NOx for alle motorklasser F = 0,8 for CO for alle motorklasser 1.4. Fabrikanten skal anvende en fast DF-værdi eller i givet fald beregne en DF-værdi for hvert af de regulerede forurenende stoffer for alle trin II-motorfamilier. Sådanne DF-værdier skal anvendes til typegodkendelse og afprøvning i produktionslinjen. 1.4.1. For motorer, for hvilke der ikke anvendes en fast DF-værdi fra tabel 1 eller 2 i dette afsnit, beregnes DF-værdier således: 1.4.1.1. På mindst én prøvemotor, som repræsenterer den konfiguration, som anses for med størst sandsynlighed at ville overskride emissionsnormerne for HC+NOx, (eller i givet fald FEL-værdierne), og som er bygget, så den er repræsentativ for motorer fra produktionen, udføres en fuldstændig emissionsprøvning som beskrevet i dette direktiv, efter det antal timer, som repræsenterer stabiliserede emissioner. 1.4.1.2. Afprøves flere end én motor, afrundes gennemsnittet af resultaterne til samme antal decimaler, som er anvendt i den pågældende norm, og angives med yderligere ét signifikant ciffer. 1.4.1.3. Denne emissionsprøvning gentages efterhånden som motoren bliver ældre. Ældningsproceduren skal være udformet således, at den giver fabrikanten mulighed for behørigt at forudsige den ændrede emission under benyttelsen, som forventes i motorens holdbarhedsperiode, idet der tages hensyn til den type slid og anden form for ændringsmekanismer, som forventes under typiske omstændigheder hos brugeren, og som kan påvirke emissionspræstationerne. Afprøves flere end én motor, afrundes gennemsnittet af resultaterne til det i den pågældende norm benyttede antal decimaler, angivet med yderligere ét signifikant ciffer. 1.4.1.4. Emissionen ved holdbarhedsperiodens slutning (i givet fald gennemsnitsemissionen) af hvert af de regulerede forurenende stoffer divideres med den stabiliserede emission (i givet fald gennemsnitsemission), og der afrundes til to signifikante cifre. Det heraf følgende tal regnes for DF-værdien, medmindre det er mindre end 1,00, i hvilket tilfælde DF sættes til 1,0. 1.4.1.5. Efter fabrikantens valg kan der fastlægges supplerende emissionskontrolpunkter mellem kontrolpunktet for stabiliserede emissioner og emissionsholdbarhedsterminen. Er der fastlagt mellemliggende kontroller, skal kontrolpunkterne være jævnt fordelt over emissionsholdbarhedsperioden (plus/minus 2 timer), og ét sådant kontrolpunkt skal være placeret midt i hele emissionsholdbarhedsperioden (plus/minus 2 timer). For hvert af de forurenende stoffer HC+NOx og CO lægges en ret linje gennem målepunkterne, idet den indledende kontrol sættes til at have fundet sted ved time nul, og idet mindste kvadraters metode anvendes. Forringelsesfaktoren er de beregnede emissionsværdier ved holdbarhedsperiodens slutning divideret med de beregnede emissioner i time nul. 1.4.1.6. De beregnede forringelsesfaktorer kan omfatte familier ud over dem, de er beregnet for, forudsat at fabrikanten inden typegodkendelsen forelægger en begrundelse, som kan godtages af den nationale typegodkendelsesmyndighed, og som godtgør, at de pågældende motorfamilier på grund af den anvendte konstruktion og teknologi med rimelighed kan forventes at have tilsvarende egenskaber hvad angår emissionsældning.
2. EMISSIONSHOLDBARHEDSPERIODER FOR TRIN II-MOTORER 2.1. Fabrikanten skal angive, hvilken kategori EDP (emissionsholdbarhedstid) der finder anvendelse for hver motorfamilie på typegodkendelsestidspunktet. Denne kategori skal være den, som ifølge motorfabrikanten kommer nærmest på den forventede levetid af det udstyr, i hvilket motorerne forventes monteret. Fabrikanten skal opbevare data, som behørigt dokumenterer hans valg af EDP-kategori, for hver motorfamilie. Sådanne data skal på anmodning forelægges den godkendende myndighed. 2.1.1. For håndholdte motorer: Fabrikanten vælger kategori emissionsholdbarhedsperiode fra tabel 1. Tabel 1 Kategorier af emissionsholdbarhedsperioder for håndholdte motorer (timer)
2.1.2. For ikke-håndholdte motorer: Fabrikanten vælger kategori emissionsholdbarhedsperiode fra tabel 2. Tabel 2 Kategorier af emissionsholdbarhedsperioder for ikke-håndholdte motorer (timer)
2.1.3. Fabrikanten skal til den godkendende myndighed tilfredshed godtgøre, at den erklærede levetid er passende. Dokumentation for fabrikantens valg af kategori emissionsholdbarhedsperiode for en given motorfamilie kan omfatte, men er ikke begrænset til:
5) Bilag IV bliver bilag V og ændres således: Overskrifterne affattes således: "TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DET REFERENCEBRÆNDSTOF, DER SKAL ANVENDES VED AFPRØVNINGER I FORBINDELSE MED GODKENDELSESPROCEDUREN OG TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE REFERENCEBRÆNDSTOF TIL MOBILE, IKKE VEJGÅENDE MASKINER MED GNISTTÆNDINGSMOTORER (1)". "I linjen "Syretal" i tabellen ændres "min." i kolonne 2 til "maks." Der tilføjes følgende nye tabel og nye fodnoter: ""REFERENCEBRÆNDSTOF TIL MOBILE, IKKE VEJGÅENDE MASKINER MED GNISTTÆNDINGSMOTORER Bemærkning: Brændstoffet til totaktsmotorer er en blanding af smøreolie og den nedenfor specificerede benzin. Brændstof/smøreolieforholdet skal være det af fabrikanten anbefalede som foreskrevet i bilag IV, punkt 2.7.
1 De i specifikationen angivne værdier er "sande værdier". Grænseværdierne for dem er fastsat i henhold til ISO 4259 "petroleum products - determination and application of precision data in relation to methods of test", idet minimumsværdien er fastsat på grundlag af en minimumsforskel på 2R større end nul; for maksimums- og minimumsværdi har minimumsforskellen været 4R (R = reproducerbarhed). Til trods for denne disposition, som er nødvendig af statistiske grunde, bør brændstoffabrikanten tilstræbe en værdi på nul, hvor den foreskrevne maksimumsværdi er 2R og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor der angives maksimums- og minimumsværdier. Dersom det bliver nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder kravene i specifikationerne, anvendes ISO 4259. 2 Brændstoffet kan indeholde oxidationsinhibitorer og metaldeaktivatorer, som normalt anvendes til stabilisering af benzinproduktionen på raffinaderier, men additiver i form af detergenter eller dispergerende stoffer eller opløsningsolier må ikke tilsættes. "6) Bilag V bliver bilag VI. 7) Bilag VI bliver bilag VII og ændres således: a) Tillæg 1 ændres således:
- Punkt 1.3.2 affattes således: "1.3.2. Optaget effekt ved angivet motorhastighed (som specificeret af fabrikanten):
- Punkt 1.4.2 affattes således: "1.4.2. Motoreffekt1
____________________ Ukorrigeret effekt, målt efter forskrifterne i bilag I, punkt 2.4. "- Punkt 1.5 affattes således: "1.5. Forureningsniveau 1.5.1. Dynamometerindstilling (kW)
1.5.2. Emissionsresultater for prøvningscyklussen: "b) Følgende tillæg tilføjes: "Tillæg 2 PRØVNINGSRESULTATER FOR GNISTTÆNDINGSMOTORER 1. Oplysninger vedrørende prøvNINGENS (prøvNINGERNES) udførelse1: 1.1. Referencebrændstof, der er anvendt ved prøvningen 1.1.1. Oktantal 1.1.2. (Angiv olieprocent i blandingen, hvis brændstoffet iblandes smøremidlet, som for 2-taktsmotorer) 1.1.3. Massefylde af benzin til 4-takts motorer og af benzin/olieblanding til 2-taktsmotorer 1.2. Smøremiddel 1.2.1. Fabrikat(er) 1.2.2. Type(r) 1.3. Eventuelt motordrevet udstyr 1.3.1. Liste og angivelse af detaljer til identifikation 1.3.2. Optaget effekt ved angivne motorhastigheder (som specificeret af fabrikanten):
1.4. Motorydelse 1.4.1. Motorhastigheder: Tomgang: min-1 Mellemhastighed: min-1 Mærkehastighed: min-1 1.4.2. Motoreffekt2
1.5. Forureningsniveau 1.5.1. Dynamometerindstilling (kW)
1.5.2. Emissionsresultater for prøvningscyklussen: CO: g/kWh HC: g/kWh NOx: g/kWh __________________ Er der flere stammotorer, skal der indleveres et skema for hver af dem. 2 Ukorrigeret effekt, målt efter forskrifterne i bilag I, punkt 2.4.2. "c) Følgende tillæg tilføjes: "Tillæg 3 UDSTYR OG TILBEHØR, SOM SKAL MONTERES MED HENBLIK PÅ PRØVNING TIL BESTEMMELSE AF MOTOREFFEKT
a) Det komplette indsugningssystem skal være monteret som det leveres til den påtænkte anvendelse: Når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten; for gnisttændingsmotorer med naturlig indsugning; når fabrikanten anmoder derom. I andre tilfælde kan der anvendes et ækvivalent system, og det skal kontrolleres, at indsugningstrykket ikke afviger mere end 100 Pa fra den øvre grænse, som foreskrives af fabrikanten for et rent luftfilter. b) Det komplette indsugningssystem skal være monteret som det leveres til den påtænkte anvendelse:Når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten; for gnisttændingsmoterer med naturlig indsugning;når fabrikanten anmoder derom.I andre tilfælde kan der monteres et ækvivalent system, forudsat at det målte tryk ikke afviger mere end 1000 Pa fra den øvre grænse, som foreskrives af fabrikanten. c) Har motoren udstødningsbremse, skal gasspjældet være fastgjort i helt åben stilling. d) Brændstoffødetrykket kan om nødvendigt justeres, så det reproducerer det tryk, der forefindes i motorkonfigurationen (navnlig når der anvendes et "brændstofretursystem"). e) Luftindtagsventilen er styreventil for indsprøjtningspumpens pneumatiske regulator. Regulatoren eller indsprøjtningsudstyret kan indeholde andre anordninger, som kan påvirke den indsprøjtede brændstofmængde. f) Kølevæskecirkulationen må kun drives af motorens vandpumpe. Køling af væsken kan ske ved et eksternt kredsløb, således at tryktabet i dette kredsløb og trykket ved pumpeindgangen er omtrent det samme som i motorens kølesystem. g) Termostaten kan fastgøres i helt åben stilling. h) Når der er monteret kølerventilator eller blæser med henblik på prøvningen, skal den optagne effekt tillægges resultatet bortset fra luftkølede motorer med ventilatoren monteret direkte på krumtapakslen. Effekten af ventilator eller blæser bestemmes ved de hastigheder som anvendes ved prøvningerne, enten ved beregning ud fra standardspecifikationerne eller gennem praktiske prøver. i) Minimumeffekt af generatoren: Generatorens elektriske effekt skal begrænses til, hvad der kræves til drift af tilbehør, som er nødvendigt for motorens drift. Er det nødvendigt at tilslutte et batteri, skal dette være fuldt opladet og i god stand. j) Motorer med ladeluftkøling skal afprøves med ladeluftkøling, hvad enten de er væske- eller luftkølede, men et prøvebænksystem kan efter fabrikantens ønske erstatte luftkøleren. I begge tilfælde skal måling af effekten ved hver hastighed finde sted med maksimalt tryktab og minimalt temperaturfald af indsugningsluften gennem ladeluftkøleren på prøvebænksystemet som foreskrevet af fabrikanten. k) Dette kan f.eks. være udstødningsrecirkulation (EGR), katalysator, termisk reaktor, sekundær lufttilførsel og system til beskyttelse mod fordampning af brændstof. l) Effekten til elektriske og andre startsystemer skal leveres fra prøvebænken. "8) Bilag VII-X bliver bilag VIII-XI. 9) Følgende bilag tilføjes: "BILAG XII ANERKENDELSE AF ALTERNATIVE TYPEGODKENDELSER 1. Følgende typegodkendelser og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker anerkendes som ækvivalente med en godkendelse i medfør af dette direktiv for motorer i kategori A, B og C, som fastsat i artikel 9, stk. 2.
2.1. Direktiv 2000/25/EF, trin II-godkendelser 2.2. Typegodkendelser i medfør af direktiv 88/77/EØF, som ændret ved direktiv 99/96/EF, som er i overensstemmelse med trin A, B1, B2 eller C, som omhandlet i artikel 2 og punkt 6.2.1 i bilag I. 2.3. UN-ECE-regulativ nr. 49. 03-rækken af ændringer. 2.4. UN-ECE-regulativ nr. 96, trin B-godkendelser i henhold til punkt 5.2.1 i 01-rækken af ændringer af regulativ nr. 96. "________________________
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
0337_DA-p0000001 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000001")
0337_DA-p0000002 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000002")
0337_DA-p0000003 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000003")
0337_DA-p0000004 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000004")
0337_DA-p0000005 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000005")
0337_DA-p0000006 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000006")
0337_DA-p0000007 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000007")
0337_DA-p0000008 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000008")
0337_DA-p0000009 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000009")
0337_DA-p0000010 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000010")
0337_DA-p0000011 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000011")
0337_DA-p0000012 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000012")
0337_DA-p0000013 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000013")
0337_DA-p0000014 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000014")
0337_DA-p0000015 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000015")
0337_DA-p0000016 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000016")
0337_DA-p0000017 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000017")
0337_DA-p0000018 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000018")
0337_DA-p0000019 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000019")
0337_DA-p0000020 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000020")
0337_DA-p0000021 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000021")
0337_DA-p0000022 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000022")
0337_DA-p0000023 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000023")
0337_DA-p0000024 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000024")
0337_DA-p0000025 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000025")
0337_DA-p0000026 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000026")
0337_DA-p0000027 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000027")
0337_DA-p0000028 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000028")
0337_DA-p0000029 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000029")
0337_DA-p0000030 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000030")
0337_DA-p0000031 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000031")
0337_DA-p0000032 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000032")
0337_DA-p0000033 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000033")
0337_DA-p0000034 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000034")
0337_DA-p0000035 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000035")
0337_DA-p0000036 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000036")
0337_DA-p0000037 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000037")
0337_DA-p0000038 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000038")
0337_DA-p0000039 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000039")
0337_DA-p0000040 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000040")
0337_DA-p0000041 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000041")
0337_DA-p0000042 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000042")
0337_DA-p0000043 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000043")
0337_DA-p0000044 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000044")
0337_DA-p0000045 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000045")
0337_DA-p0000046 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000046")
0337_DA-p0000047 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000047")
0337_DA-p0000048 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000048")
0337_DA-p0000049 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000049")
0337_DA-p0000050 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000050")
0337_DA-p0000051 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000051")
0337_DA-p0000052 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000052")
0337_DA-p0000053 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000053")
0337_DA-p0000054 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000054")
0337_DA-p0000055 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000055")
0337_DA-p0000056 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000056")
0337_DA-p0000057 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000057")
0337_DA-p0000058 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000058")
0337_DA-p0000059 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000059")
0337_DA-p0000060 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000060")
0337_DA-p0000061 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000061")
0337_DA-p0000062 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000062")
0337_DA-p0000063 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000063")
0337_DA-p0000064 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000064")
0337_DA-p0000065 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000065")
0337_DA-p0000066 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000066")
0337_DA-p0000067 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000067")
0337_DA-p0000068 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000068")
0337_DA-p0000069 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000069")
0337_DA-p0000070 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000070")
0337_DA-p0000071 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000071")
0337_DA-p0000072 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000072")
0337_DA-p0000073 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000073")
0337_DA-p0000074 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000074")
0337_DA-p0000075 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000075")
0337_DA-p0000076 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000076")
0337_DA-p0000077 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000077")
0337_DA-p0000078 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000078")
0337_DA-p0000079 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000079")
0337_DA-p0000080 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000080")
0337_DA-p0000081 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000081")
0337_DA-p0000082 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000082")
0337_DA-p0000083 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000083")
0337_DA-p0000084 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000084")
0337_DA-p0000085 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000085")
0337_DA-p0000086 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000086")
0337_DA-p0000087 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000087")
0337_DA-p0000088 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000088")
0337_DA-p0000089 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000089")
0337_DA-p0000090 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000090")
0337_DA-p0000091 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000091")
0337_DA-p0000092 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000092")
0337_DA-p0000093 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000093")
0337_DA-p0000094 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000094")
0337_DA-p0000095 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000095")
0337_DA-p0000096 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000096")
0337_DA-p0000097 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000097")
0337_DA-p0000098 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000098")
0337_DA-p0000099 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000099")
0337_DA-p0000100 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000100")
0337_DA-p0000101 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000101")
0337_DA-p0000102 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000102")
0337_DA-p0000103 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000103")
0337_DA-p0000104 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000104")
0337_DA-p0000105 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000105")
0337_DA-p0000106 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000106")
0337_DA-p0000107 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000107")
0337_DA-p0000108 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000108")
0337_DA-p0000109 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000109")
0337_DA-p0000110 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000110")
0337_DA-p0000111 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000111")
0337_DA-p0000112 "20020702-P5_TA(2002)0337_DA-p0000112")
| Fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ***I (procedure uden forhandling) |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 490(1)), - der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285 (C5&nbhy;0392/2001), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5&nbhy;0236/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. juli 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2002/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, under henvisning til forslag fra Kommissionen(2), efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Der er behov for sammenlignelige statistikker over forskning og udvikling, teknologisk innovation og videnskab og teknologi generelt for at kunne understøtte fællesskabspolitikkerne. (2) I Rådets beslutning 94/78/EF, Euratom af 24. januar 1994 om et flerårigt program for udvikling af fællesskabsstatistikker over forskning, udvikling og innovation(4) for perioden 1994-1997 understregedes målsætningerne om at opstille en referenceramme på fællesskabsplan for statistikker og at udarbejde et harmoniseret statistisk informationssystem på fællesskabsplan inden for dette område. (3) I den endelige rapport om programperioden 1994-1997 understreges det, at arbejdet skal fortsættes, at dataene skal foreligge hurtigere, at den regionale dækning skal udvides, og at datasammenligneligheden skal øges. (4) I henhold til Rådets beslutning 1999/126/EF af 22. december 1998 om Fællesskabets statistiske program 1998-2002(5) skal det statistiske informationssystem støtte forvaltningen af videnskabs- og teknologipolitikkerne i Fællesskabet og vurdere regionernes kapacitet med hensyn til forskning, udvikling og innovation med henblik på administration af strukturfondene. (5) For at sikre, at dataene er sammenlignelige og anvendelige, skal Kommissionen fastlægge de nærmere enkeltheder vedrørende de data, som skal leveres af medlemsstaterne. Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til det arbejde, der er udført af OECD og andre internationale organisationer. (6) I Fællesskabets politik inden for videnskab, teknologi og innovation lægges der særlig vægt på at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for, at virksomhederne i Fællesskabet kan blive mere innovative og konkurrencedygtige såvel internationalt som regionalt, udnytte fordelene ved informationssamfundet og fremme teknologioverførslen, forbedre aktiviteterne i relation til intellektuel ejendomsret og udviklingen af de menneskelige ressourcers mobilitet samt fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder inden for videnskaben. (7) Princippet om omkostningseffektivitet bør gælde i forbindelse med dataindsamlingsprocedurerne inden for erhvervslivet og hos myndighederne, og samtidig må den nødvendige datakvalitet opretholdes. (8) Det er af væsentlig betydning, at udviklingen af de officielle videnskabs- og teknologistatistikker koordineres, således at de også opfylder de vigtigste behov hos nationale, regionale og lokale myndigheder, internationale organisationer, erhvervsdrivende, brancheorganisationer og offentligheden. (9) Der vil blive taget hensyn til Rådets beslutning 1999/173/EF af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase (1998-2002)(6) for at undgå overlapning. (10) I Rådets resolution af 20. maj 1999 om kvinder og videnskab(7) understreges behovet for information om kvinders deltagelse i udviklingen af videnskab og teknologi. (11) Da foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning er forvaltningsforanstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8), bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse. (12) Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(9), er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i denne afgørelse. (13) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (Crest) har afgivet udtalelse - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Formålet med denne beslutning er at etablere et fælles statistisk informationssystem inden for videnskab, teknologi og innovation for at kunne understøtte og overvåge fællesskabspolitikkerne. Artikel 2
Herudover øger Fællesskabet samarbejdet med OECD og andre internationale organisationer, særlig hvad angår patent- og højteknologistatistikker.
De muligheder, der foreligger inden for medlemsstaterne med hensyn til dataindsamling og -bearbejdelse, vil blive taget i betragtning. Artikel 3 Foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning vedtages efter proceduren i artikel 4, stk. 2. Artikel 4 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, som er nedsat ved artikel 1 i afgørelse 89/382/EØF, Euratom. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EØF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. 3. Tidsrummet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder. Artikel 5 Kommissionen forelægger inden fire år efter ikrafttrædelsen af denne beslutning og herefter hvert tredje år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en evaluering af gennemførelsen af de i artikel 2 omhandlede foranstaltninger. Rapporten skal bl.a. gennemgå omkostningerne ved aktionerne, vurdere den byrde, der pålægges respondenterne, i forhold til nytten af at have dataene til rådighed, samt tilfredsheden hos brugerne. Som opfølgning af denne rapport vil Kommissionen kunne foreslå passende foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af denne beslutning. Artikel 6 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Artikel 7 Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg ***I (procedure uden forhandling) |
| |||||||||
| ||||||||||
Forslaget godkendt. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (KOM(2001) 703 - C5-0605/2001 - 2001/0277(COD)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 703(1)), - der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5&nbhy;0605/2001), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0239/2002), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||
| Beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg * (procedure uden forhandling) |
| |||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Rådets afgørelse (KOM(2001) 704(1)), - der henviser til ændringsprotokollen til Europarådets konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, - der henviser til EF-traktatens artikel 95 og artikel 300, stk. 2, første afsnit, - hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit (C5-0037/2002), - der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om det foreslåede retsgrundlag, - der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 97, stk. 7, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5&nbhy;0238/2002), 1. godkender indgåelsen af ændringsprotokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||
| Grænseoverskridende luftforurening over store afstande * (procedure uden forhandling) |
| |||||||||
| ||||||||||
Forslaget godkendt. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om tiltrædelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (KOM(2002) 44 – C5-0094/2002 – 2002/0035(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 44(1)), - hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 175 og artikel 300, stk. 2, første afsnit (C5-0094/2002), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0240/2002), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||
| Anmodning om ophævelse af Efstratios Korakas' parlamentariske immunitet |
| |||||||||
Europa-Parlamentet, - der fra Ilias Koliousis, statsadvokat ved byretten i Athen, og fra Michail Stathopoulos, Den Hellenske Republiks justitsminister, har modtaget anmodninger af henholdsvis den 3. april 2001 og 28. september 2001 om ophævelse af Efstratios Korakas' immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. november 2001, - der i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 3, har hørt Efstratios Korakas, som har anmodet om, at hans parlamentariske immunitet ikke ophæves, - der henviser til artikel 10 i protokol af 8. april 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter samt artikel 4, stk. 2, i akt af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne til Europa-Parlamentet, - der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1), - der henviser til forretningsordenens artikel 6, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0245/2002), 1. vedtager ikke at ophæve Efstratios Korakas' immunitet; 2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og udvalgets betænkning til Den Hellenske Republiks kompetente myndighed.
| ||||||||||
| Kørselsrestriktioner for lastvogne i international transport ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag og ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1998) 115(1) og KOM(2000) 759(2)), - der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C5-0679/2000), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0191/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. juli 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/.../EF om et transparent, harmoniseret sæt regler for kørselsrestriktioner for lastvogne i international transport på bestemte vejstrækninger
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen(3), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5), i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(6), og ud fra følgende betragtninger: (1) Der findes i øjeblikket ingen harmoniserede regler i Fællesskabet vedrørende kørselsrestriktioner for lastvogne på søndage samt nationale fri- og helligdage. (2) Manglen på harmoniserede regler bevirker, at der er forskelle med hensyn til kørselsrestriktionernes varighed og definitionerne på køretøjer, der er fritaget fra restriktioner. (3) Dette udgør en betydelig hindring for fri udveksling af tjenesteydelser på transportområdet og for information til vejgodstransportvirksomheder og erhvervschauffører i Fællesskabet. (4) Kørselsforbud, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, medfører for mange afbrydelser af ud- og hjemture over længere strækninger. Sådanne kørselsrestriktioner rammer uforholdsmæssigt hårdt i Fællesskabets perifere områder på grund af deres geografiske placering og i Fællesskabets centrale regioner på grund af transittrafikken. (5) Disse forskellige kørselsforbud er endvidere en kilde til juridisk usikkerhed i forhold til både princippet om fri bevægelighed for varer og fællesskabsbestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser på transportområdet. Denne situation vil uundgåeligt blive stadig mere kompliceret i forbindelse med udvidelsen og den forøgelse af lastvognstrafikken, der må forventes som følge heraf. (6) Målene for dette direktiv, nemlig etablering af et transparent sæt harmoniserede regler for kørselsrestriktioner, samtidig med at hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser på transportområdet begrænses mest muligt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (7) Det er ønskeligt, navnlig for international transport, at de negative virkninger af kørselsrestriktioner begrænses mest muligt; det er ligeledes ønskeligt, at visse veje, som er anført i bilag I, afsnit 2 i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet(7), holdes åbne for international transport. Disse veje bør derfor kun være omfattet af kørselsforbud i visse timer i weekenden, på nationale fri- og helligdage og aftenen før nationale fri- og helligdage. Kommissionen bør underrettes om sådanne kørselsrestriktioner. Gældende kørselsrestriktioner med en længere varighed end de foreslåede perioder, bør fortsat kunne gælde. (8) Et forbuds højst tilladte varighed kan i særlige tilfælde forlænges, hvis det kan begrundes med hensynet til miljømæssige, sociale eller trafiksikkerhedsforhold. En anmodning om forlængelse skal hurtigst muligt behandles af Kommissionen, der bistås af et udvalg. (9) Medlemsstaterne bør kunne indføre restriktioner for lastvognskørsel om natten, hvis EF-grænseværdierne for støjemissioner overskrides. Medlemsstaterne bør også kunne indføre restriktioner for lastvogne, når der ventes usædvanlig tæt trafik, f.eks. i forbindelse med sommerferie. Kommissionen bør underrettes om sådanne kørselsrestriktioner. (10) I forbindelse med særlige miljøproblemer eller vejrforhold bør medlemsstater kunne pålægge lastvogne restriktioner som led i almindelige miljøbeskyttelses- eller trafiksikkerhedsforanstaltninger. Det bør af praktiske grunde være muligt at indføre sådanne restriktioner uden at underrette Kommissionen. (11) Der bør være ensartede regler i alle medlemsstater for, hvilke transporttyper der er fritaget fra kørselsrestriktioner. (12) I øjeblikket indføres kørselsrestriktioner nationalt, regionalt eller lokalt uden koordinering, hvorfor der bør indføres en europæisk vejinformationsordning, der er tilgængelig i realtid for alle vejgodstransportvirksomheder og erhvervschauffører. Denne ordning bør give alle aktører inden for vejgodstransport adgang til sikre informationer om restriktioners varighed og omfang. På grundlag af de informationer, der indsamles i forbindelse med denne ordning, udarbejder Kommissionen en årlig rapport til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. (13) Det er nødvendigt med sammenlignelige statistikker over udnyttelsesgraden af de internationale vejnet, dels for at få et samlet billede af trafikken i Fællesskabet og ansøgerlandene, dels for at kunne vurdere kørselsrestriktionernes indvirkning på vejtransportregler og -ordninger. (14) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv er generelle foranstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8), og de bør derfor vedtages efter forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5. (15) Hver medlemsstat bør fastsætte, hvilke sanktioner der bør pålægges ved overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. (16) Af hensyn til gennemskueligheden er det ønskeligt, at der i bilaget offentliggøres en liste over nationale fri- og helligdage, hvor der i øjeblikket gælder kørselsforbud. Kommissionen tilpasser denne liste efter anmodning fra medlemsstaterne. (17) For at sikre, at kørselsforbud ikke øger forskellene mellem chaufførernes sociale ordninger og arbejdsvilkår, bør der indføres sociale ledsageforanstaltninger, hvor der navnlig tages hensyn til trafikkens geografiske oprindelse. (18) Medlemsstater, som indfører kørselsrestriktioner, der indebærer, at chauffører er nødsaget til at tilbringe weekender eller dele heraf på rastepladser, bør sikre, at der forefindes tilstrækkelig mange parkeringspladser og sanitære anlæg. UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Dette direktiv fastsætter et transparent, harmoniseret regelsæt og en informationsordning for kørselsrestriktioner i visse perioder for lastvogne, som gennemfører internationale transporter på bestemte veje i Det Europæiske Fællesskab. Artikel 2
Artikel 3 1. Dette direktivs anvendelsesområde omfatter kun TEN-nettet. 2. Medlemsstaterne pålægger ikke lastvogne, som udfører international transport, strengere kørselsrestriktioner end de restriktioner, der gælder for lastvogne, som udfører nationale transporter. 3. Medlemsstaterne kan indføre kørselsrestriktioner for alle lastvogne
4. Medlemsstaterne kan indføre kørselsrestriktioner om natten, fra kl. 22.00 til kl. 05.00, for alle lastvogne, som ikke overholder kravene til støjemissioner i Kommissionens direktiv 96/20/EF(10). 5. Medlemsstater med kørselsrestriktioner, der allerede var i kraft pr. 1. november 2000, og som er mere vidtgående end de begrænsninger, der er fastsat i stk. 3, kan fortsat anvende dem. En medlemsstat kan kun ændre sådanne kørselsrestriktionerne med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de i stk. 3 nævnte restriktioner. 6. Medlemsstaterne kan kun indføre kørselsrestriktioner, som er mere vidtgående end de i stk. 3 og 4 fastsatte restriktioner, hvis lastvogne, som udfører international transport, er fritaget fra disse supplerende kørselsrestriktioner. 7. Uanset bestemmelsen i stk. 6 kan medlemsstaterne ud over de i stk. 3 og 4 fastsatte restriktioner i særlige tilfælde indføre kørselsrestriktioner for lastvogne, herunder lastvogne som udfører international transport, hvis der forelægges dokumentation, som viser, at disse supplerende restriktioner er velbegrundede ud fra hensyn til miljø, trafiksikkerhed eller sociale forhold, og efter Kommissionens forudgående godkendelse i henhold til udvalgsproceduren i artikel 9. Dokumentationen skal desuden omfatte en analyse, som giver belæg for, at restriktionerne er rimelige set i forhold til alternative trafikreguleringsforanstaltninger.
8. Uanset bestemmelsen i stk. 6 kan medlemsstaterne indføre særlige restriktioner for lastvogne, herunder også lastvogne, som udfører internationale transporter på TEN-nettet, der gælder på dage og vejstrækninger, hvor:
Artikel 4 Lastvogne og/eller særlige transporter i henhold til bilag I fritages for de kørselsrestriktioner, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, stk. 6, stk. 7 og stk. 8, litra a). Artikel 5 1. Medlemsstater, som ønsker at indføre supplerende kørselsrestriktioner i henhold til artikel 3, stk. 7, indgiver en anmodning til Kommissionen. Kommissionen tager stilling til sådanne anmodninger i henhold til proceduren i artikel 9, stk. 2, inden to måneder efter modtagelse af anmodningen. 2. Medlemsstater, som ønsker at indføre kørselsrestriktioner i henhold til artikel 3, stk. 3, stk. 4 eller stk. 8, litra a), underretter med mindst 60 dages varsel Kommissionen om det nøjagtige omfang af restriktionerne. 3. Medlemsstater, som ønsker at ændre nogen af de datoer, der i bilag II er anført som deres nationale fri- og helligdage, hvor der gælder kørselsforbud, underretter Kommissionen med mindst 60 dages varsel. Kommissionen ændrer bilag II i overensstemmelse hermed. Artikel 6
Artikel 7 Kommissionen udarbejder på grundlag af oplysninger modtaget i henhold til artikel 5 og 6 hvert år inden den 30. november en rapport for det kommende år om, hvilke kørselsrestriktioner der er tilladt efter artikel 3, stk. 3, stk. 4, stk. 7 og stk. 8, litra a), for lastvogne, som udfører internationale transporter på TEN-nettet. Kommissionen udarbejder endvidere en oversigt over manglende opfyldelse af dette direktiv i hver enkelt medlemsstat og de sanktioner, medlemsstaten har anvendt i denne forbindelse, jf. artikel 10. Disse oplysninger fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Artikel 8 Ændringer, som kræves for at tilpasse bilag I, vedtages efter proceduren i artikel 9. Artikel 9 1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. 3. Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, er på [3] måneder. Artikel 10 Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og de træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse sanktioner finder anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse herom inden den dato, der er anført i artikel 11, stk. 1, og underretter den hurtigst muligt om senere ændringer. Artikel 11 Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 31. december 2004. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom. Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. . De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2005. Medlemsstaterne skal fremsende ordlyden af de bestemmelser i national lovgivning, som de vedtager på det område, som dette direktiv omfatter. Artikel 12 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 13 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I Transportoperationer/køretøjstyper, der er fritaget fra kørselsrestriktioner Køretøjer, som udfører kombineret godstransport, jf. Rådets direktiv 92/106/EØF(11) Certificerede ATP-køretøjer(12) med en last, der i henhold til ATP-traktaten klassificeres som letfordærvelige fødevarer Certificerede ATP-køletankvogne til transport af mælk Køretøjer med en last af letfordærvelige frugter eller grønsager Køretøjer med særlig store laster, jf. artikel 4, stk. 3, i Rådet direktiv 96/53/EF(13) Køretøjer med en last af friske blomster og/eller gartneriprodukter. BILAG II Nationale fri- og helligdage, hvor medlemsstaterne har kørselsrestriktioner Nationale fri- og helligdage i Østrig Nytår Hellig Tre Konger 2. påskedag 1. maj Kristi Himmelfart 2. pinsedag Kristi legemsfest Mariæ himmelfart Østrigs nationaldag (26. oktober) Allehelgen Jomfru Marias ubesmittede undfangelse Juledag 2. juledag Nationale fri- og helligdage i Frankrig Nytår 2. påskedag Våbenstilstandsdagen 1945 (8. maj) Kristi Himmelfart 2. pinsedag Frankrigs nationaldag (14. juli) Mariæ himmelfart Allehelgen Våbenstilstandsdagen 1918 (11. november) Juledag Nationale fri- og helligdage i Tyskland Nytår Langfredag 2. påskedag 1. maj Kristi Himmelfart 2. pinsedag Tysklands nationaldag (3. oktober) Juledag 2. juledag Nationale fri- og helligdage i Italien Nytår Hellig Tre Konger Langfredag 2. påskedag Befrielsesdagen (25. april) 1. maj Allehelgen Jomfru Marias ubesmittede undfangelse Juledag Nationale fri- og helligdage i Luxembourg Nytår 2. påskedag 1. maj Kristi Himmelfart 2. pinsedag Luxembourgs nationaldag (23. juni) Mariæ himmelfart Allehelgen Juledag 2. juledag Nationale fri- og helligdage i Spanien Nytår Hellig Tre Konger Skærtorsdag Langfredag 1. maj Allehelgen Spaniens nationaldag (6. december) Jomfru Marias ubesmittede undfangelse Juledag
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Støtte inden for transeuropæiske net ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 134), - der har fået det ændrede forslag forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 156, stk. 1, og artikel 251, stk. 2 (C5-0130/2002), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5&nbhy;0188/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. mener, at forslagets finansielle følger er i overensstemmelse med det nuværende loft i udgiftsområde 3 i de finansielle overslag og at det ikke begrænser andre programmer, der i øjeblikket modtager bevillinger under samme udgiftsområde; 3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. juli 2002 ed henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3), i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) Det samlede efterslæb i finansieringen af de transeuropæiske net på transportområdet svarer til 60% af den samlede støtte til projekterne. Der er fortsat større uløste problemer i de 14 prioriterede projekter, som vedtoges af Det Europæiske Råd i Essen, hvorfor en forhøjelse af Fællesskabets finansieringsandel er nødvendig. (2) Kommissionen bør forberede en evaluering af medlemsstaternes ansvar i forbindelse med gennemførelsen af disse projekter. På grundlag af denne evaluering bør Kommissionen forelægge et forslag om at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne. (3) Stigningen i trafikken - særlig den tunge lastbiltrafik - i løbet af det sidste årti har medført øget færdselstæthed og forurening overalt i Fællesskabet. Vejnettets og jernbanenettets nuværende kapacitet er langt fra optimal, og de svageste punkter er de grænseoverskridende strækninger. De betydelige forsinkelser i gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet skyldes grænseoverskridende jernbaneprojekter, der kræver anlæg af infrastruktur såsom tunneller eller broer af betydelig længde. På grund af disse forhold er sådanne projekters økonomiske rentabilitet ofte meget lav; dette gælder navnlig grænseoverskridende jernbaneprojekter i områder med naturlige barrierer, såsom Alperne og Pyrenæerne. (4) På energinetområdet er de grænseoverskridende forbindelser vigtige for at sikre et velfungerende indre marked, forsyningssikkerheden og den optimale anvendelse af eksisterende energiinfrastruktur. Derfor bør der i udviklingsfasen kunne ydes en øget finansiel støtte til prioriterede energinetprojekter, uden at dette resulterer i en forhøjelse af de fællesskabsmidler, som er afsat til energinet i de finansielle overslag for 2003-2006. Denne støtte vedrører prioriterede energinetprojekter, der iværksættes i individuelle selskaber, og som er nødvendige for Europa af økonomiske hensyn, men er urentable set ud fra et driftsøkonomisk synspunkt, og som ikke fordrejer konkurrencen mellem virksomhederne. (5) Der bør gennemføres bestemmelser om øget støtte på op til 20% af de samlede investeringsomkostninger for transportprojekter vedrørende grænseoverskridende flaskehalse og projekter ved grænserne til kandidatlandene, der bidrager væsentligt til forbedring af det transeuropæiske net, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (5). (6) Da grænseoverskridende projekter i samarbejde med kandidatlande kan vise sig vanskelige at gennemføre på grund af finansielle begrænsninger, bør øget støtte, herunder privat kapital, stilles til rådighed for de mest presserende forbedringer vedrørende transportinfrastruktur ved grænserne til kandidatlandene. Det bør vurderes, om projekterne har mulighed for at blive økonomisk bæredygtige, om de indebærer en samfundsmæssig og økonomisk værditilvækst, og om de er forenelige med målsætningen om bæredygtig mobilitet. De midler, der afsættes til disse projekter, bør dække hele støtteperioden 2003-2006, uanset hvornår kandidatlandene tiltræder EU. (7) Rådet af transportministre nåede den 26. marts 2002 til enighed om de retlige aspekter af fællesforetagendet Galileo, og om at frigøre 450 mio. EUR til finansiering af udviklingsfasen og tildelingen af disse midler til fællesskabsforetagendet Galileo. (8) Rådets forordning (EF) nr. 2236/95(6) bør ændres i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7). (9) Finansieringsrammen for gennemførelse af forordning (EF) nr. 2236/95 bør udvides med henblik på at finansiere de mest presserende forbedringer vedrørende transportinfrastruktur ved grænserne til kandidatlandene. En sådan udvidelse bør dog respektere loftet for udgiftsområde 3 i de finansielle overslag og ikke begrænse igangværende programmer under samme udgiftsområde. Kommissionen bør i overensstemmelse med punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(8), som nærmere omhandler flerårige programmer vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, give præcise grunde til afvigelser fra den vedtagne finansieringsramme og tager i den forbindelse det nødvendige hensyn til resultaterne af programmets gennemførelse. Inden en omfordeling af bevillinger til de forskellige transportprojekter bør Kommissionen høre budgetmyndigheden for at sikre, at en sådan omfordeling er i overensstemmelse med de prioriteringer, der er fastsat af Europa-Parlamentet. Med henblik på at opfylde målsætningerne for det transeuropæiske net og de transportpolitiske udfordringer i forbindelse med udvidelsen er der behov for en betragtelig forhøjelse af bevillingerne til transportprojekterne i de næste finansielle overslag. (10) Forordning (EF) nr. 2236/95 bør derfor ændres - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 2236/95 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 5, stk. 3, affattes således: "3. Uanset den valgte støtteform kan den samlede fællesskabsstøtte i henhold til denne forordning højst udgøre 10% af de samlede investeringsomkostninger. Den samlede fællesskabsstøtte kan dog undtagelsesvis udgøre op til 20% af de samlede investeringsomkostninger i følgende tilfælde:
2) I artikel 13 indsættes som stk. 2b: "2b. Er et projekt ikke afsluttet senest 10 år efter tildeling af økonomisk støtte, kræver Kommissionen den ydede støtte tilbagebetalt. Er der tale om et usædvanligt stort projekt eller om en forsinkelse, som ikke med rimelighed kunne forudses, kan Kommissionen fravige denne frist. "3) Artikel 17 affattes således: "Artikel 17 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg, som består af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank, som ikke har stemmeret. Kandidatlande kan deltage i udvalgsarbejdet med observatørstatus, hvis et punkt på dagsordenen vedrører dem. Udvalget har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes rådgivningsproceduren i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF*, jf. dennes artikel 7 og 8. __________________ * EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. "4) Artikel 18, stk. 1, erstattes af følgende: "Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning i perioden 2000-2006 fastsættes til 4 700 mio. EUR og er genstand for en midtvejsevaluering på grundlag af forordningens gennemførelse. Tildelingen af midler skal stå i forhold til gennemførelsens kvalitative og kvantitative niveau, herunder bidraget til nedbringelse af væksten i trafikken samt af luftforureningen. Hvis de bevilgede midler ikke anvendes, bortfalder forpligtelsesbevillingerne efter n+2 år. "Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Punktafgiftssats for biobrændstoffer * |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001) 547(1)), - hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 93 (C5-0030/2002), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0218/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ESO's virksomhed (1999-2000) |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens beretning (KOM(2001) 436 – C5-0535/2001), - der henviser til Euratom-traktatens artikel 30, 33, kapitel VII og artikel 107, - der henviser til den redegørelse om atomsikkerhedsproblemer 15 år efter ulykken i Tjernobyl, som Kommissionen afgav på plenarmødet den 2. maj 2001, - der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Köln i 1999 i forbindelse med EU's udvidelse fremhævede den umiddelbare betydning af høje europæiske standarder for den nukleare sikkerhed og opfordrede Kommissionen til at rapportere om fremskridt på dette område, - der henviser til Kommissionens svar på Europa-Parlamentets møde den 5. februar 2002(1), - der henviser til Kommissionens svar på Europa-Parlamentets møde den 12. marts 2002(2), - der henviser til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område, som også bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006)(3), - der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0196/2002), A. der henviser til, at Euratom-traktaten omtaler behovet for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed imod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, og giver Kommissionen ret til at komme med passende henstillinger til harmonisering af de bestemmelser, der finder anvendelse i medlemsstaterne inden for den nukleare sikkerhed, B. der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin årsberetning for 2000 påtalte manglen på en definering af europæiske sikkerhedsstandarder, og at Rådet stadig ikke har taget noget initiativ på dette område, C. der henviser til, at Euratom-traktatens artikel 107 giver Europa-Parlamentet ret til at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en fælleskabsretsakt til gennemførelse af traktaten, D. der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab støtter forskning i sikkerhed i forbindelse med kernereaktorer og nukleart materiale ved hjælp af energirammeprogrammet og rammeprogrammet for forskning, E. der henviser til, at den almindelige befolkning er optaget af risikoen for ulykker med radioaktivt udslip fra et af de mange kernekraftværker i medlemsstaterne og i ansøgerlandene, F. der henviser til, at risikoen for angreb på kernekraftværker af enten kriminelle organisationer eller terroristgrupper er øget dramatisk siden begivenhederne den 11. september 2001, G. der henviser til, at der ikke er udstedt noget Euratom-direktiv om sikkerhedsstandarder for udformning, opførelse og drift af kernekraftværker i EU, og at denne kompetence ligger hos medlemsstaterne, H. der henviser til, at det er vigtigt ud over sikkerhedskontrol med nukleart materiale at fastsætte klare standarder, krav om ensartet uddannelse, ansvar og kontrolforanstaltninger på fællesskabsplan også inden for atomsikkerhedsområdet, I. der henviser til, at fortsat uddannelse af inspektører og faggrupper, der arbejder med radioaktivt materiale, til sikkerhedskontrol med nukleart materiale er særlig vigtig med henblik på EU-udvidelsen, idet uddannelsen skal være altomfattende og oplyse om risici ved håndtering af materialet og om, hvordan man skal handle i tilfælde af et uheld eller en ulykke, J. der henviser til, at ESO anmodes om at udstrække sine høje standarder inden for sikkerhedskontrol med nukleart materiale til ansøgerlandene, og at midlerne til ESO derfor må øges for at gøre det muligt for inspektørerne at gennemføre deres aktiviteter på et øget antal kernekraftværker med resultater af samme høje kvalitet, som det har været tilfældet indtil dato, K. der henviser til, at de grundlæggende normer, der fastsætter tærskelværdierne for eksponering af arbejdstagere og befolkning og er godkendt af IAEA og Den Europæiske Union, regelmæssigt skal justeres, således at de er baseret på de nyeste videnskabelige resultater, 1. vurderer kvaliteten og resultaterne af ESO's virksomhed i perioden 1999-2000 meget højt; 2. finder det meget positivt, at ESO ikke har fundet nogen tegn på, at nukleare materialer er blevet brugt til andet end fredelig anvendelse i Den Europæiske Union i perioden 1999-2000; 3. anser det for meget positivt, at ESO ikke har opdaget nogen alvorlige tilfælde af ulovlig handel med nukleare materialer i Den Europæiske Union i perioden 1999-2000; 4. finder det nødvendigt, at sikkerhedskontrolvirksomheden forbliver under ESO's direkte ansvar - også efter at ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa bliver medlemmer af Fællesskabet; 5. understreger, at det er nødvendigt at bevilge ESO et budget, der gør det i stand til at give sine inspektører en passende uddannelse med henblik på kontorets voksende arbejdsbyrde i forbindelse med Den Europæiske Unions udvidelse; 6. kræver en forøgelse af ESO"s almindelige budget, for at det kan følge med den konstante stigning i mængden af og de forskellige former for nukleare materialer under dets kontrol, navnlig med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union; 7. opfordrer til et øget samarbejde mellem ESO, FFC og IAEA inden for områderne datasikkerhed, personaleuddannelse og indførelse af nye instrumenter og teknikker; 8. anmoder Kommissionen om at definere et regelsæt inden for områderne datasikkerhed og sikret dataoverførsel; 9. opfordrer til en øget beskyttelse af data i ESO's hovedkvarter mod internetkriminalitet; mener at det ud over anvendelse af "firewalls" bør overvejes at holde ESO's datanetværk fysisk isoleret fra verden udenfor; 10. understreger behovet for, at Kommissionen fastsætter de vigtigste krav til fysisk beskyttelse af nukleare anlæg og materialer samt transporten af disse materialer; 11. opfordrer Kommissionen til på basis af IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer at fremsætte et forslag til direktiv, der regulerer og garanterer et højt sikkerhedsniveau under transport af nukleare materialer samt ved lastning før og efter transporten; 12. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport, der detaljeret redegør for den gældende lovgivning om nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol med nukleare materialer; 13. opfordrer ESO til at være mere præcis i tilfælde af uoverensstemmelser fundet under kontrolbesøg eller ved evalueringer af materialebalancen; opfordrer endvidere ESO til yderligere at redegøre for og begrunde den afvigelsesmargen, der er indbygget i tallene for materiale, der ikke findes oplysninger om ("MUF"), og opfordrer til, at disse margener med tiden reduceres betragteligt for at gøre opgørelserne over fissile materialer mere nøjagtige; 14. tilskynder Kommissionen til at fremsætte et forslag til direktiv om fastsættelse af referencerammer for alle revisions- og certificeringsaktiviteter inden for området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol; 15. foreslår, at Kommissionen overvejer at nedsætte et uafhængigt kontor for nuklear sikkerhed, som i snævert samarbejde med IAEA skal foretage direkte overvågning af operatørerne i medlemsstaterne, som ESO gør det inden for sikkerhedskontrolområdet; 16. opfordrer til, at Det Europæiske Konvent ændrer Euratom-traktaten med henblik på at gøre nuklear sikkerhed til et ansvarsområde for en fællesskabsmyndighed, ligesom sikkerhedskontrol med nukleart materiale er ESO's ansvarsområde. 17. mener, at Det Europæiske Konvent kunne overveje Euratom-traktatens placering i den kommende reform af EU-institutionerne; 18. pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og ansøgerlandene.
| ||||||||||||||
| Biograffilm og andre audiovisuelle værker |
| |||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 534 – C5-0078/2002(1)), - der henviser til EF-traktatens artikel 151 og 157, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) (2001-2005)(2), - der henviser til Rådets afgørelse nr. 2000/821/EF af 20. december 2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005)(3), - der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks innovation 2000 initiativ (i2i), - der henviser til sin beslutning af 6. september 2000 om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder(4), - der henviser til Rådets resolution af 12. februar 2001 om statsstøtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor(5), - der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om Kommissionens tredje beretning til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om fjernsyn uden grænser(6), - der henviser til sin beslutning af 13. november 2001 om en bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene(7), - der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0222/2002), A. der henviser til, at Kommissionens meddelelse supplerer ovennævnte beslutning af 13. november 2001, B. der henviser til, at Kommissionens holdning til statsstøtte til den audiovisuelle sektor er af meget stor betydning, C. der henviser til, at denne sektor har såvel en økonomisk som en kulturel dimension, D. der henviser til, at det er vigtigt, at vores cinematografiske kulturarv bevares, E. der henviser til den udfordring digital film udgør for denne sektors fremtid, F. der henviser til, at Kommissionen melder om undersøgelser om følgende emner: klassificeringen af audiovisuelle værker, finansielle foranstaltninger, finansstrømmene, beskyttelse af kulturarven og registreringsordninger, G. der henviser til, at afgiftslempelser og tilpassede finansielle instrumenter er af afgørende betydning for den europæiske audiovisuelle sektor, der mangler kapital, H. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at tage definitionen af "europæisk værk" og "uafhængig producent" op, I. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte to ekspertgrupper, den ene bestående af fagfolk og den anden af personer fra institutionskredse, 1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og understreger, at det er nødvendigt nøje at overholde den fastlagte tidsplan; 2. opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at sikre audiovisuelle værkers frie bevægelighed på det indre marked inden 2005; ønsker, at der også tages initiativer på grundlag af ovennævnte beslutning af 13. november 2001, som supplerer meddelelsen; Statsstøtte til den audiovisuelle sektor. 3. støtter Kommissionen i dens forsøg på at gøre de kriterier, den anvender i sin undersøgelse af statsstøtte til den audiovisuelle sektor i medlemsstaterne, mere gennemsigtige; beklager imidlertid, at visse punkter i dens meddelelse herom fra september 2001 stadig er vage eller ufuldstændige; 4. opfordrer Kommissionen til i sin vurdering af de juridiske aspekter i forbindelse med støtten til finansiering af biograffilm, andre audiovisuelle værker og offentlig-retlige radio- og tv-sendere at tage hensyn til de relevante domme afsagt af Domstolen. f.eks. Preussen-Elektra-dommen fra marts 2001; 5. opfordrer Kommissionen til i det fornødne omfang at ændre lovgivningsbestemmelserne om statsstøtte for at tage hensyn til, at den audiovisuelle sektor er både kulturel og industriel; 6. henviser til, at både EIB (Den Europæiske Investeringsbank) og EIF (Den Europæiske Investeringsfond) kan spille en vigtig rolle i forbindelse med beskyttelsen af den audiovisuelle arv og støtte til den europæiske audiovisuelle sektor generelt, uden at dette falder ind under statsstøtte; 7. minder om, at der ikke er nogen reel konkurrence og kun sker en beskeden distribution mellem de nationale audiovisuelle industrier i EU, og at det europæiske marked i vid udstrækning er domineret af den nordamerikanske industri, og fastslår, at der er behov for en proaktiv politik fra Unionens side med henblik på at fremme produktion og distribution af biograffilm; 8. understreger, at den retssikkerhed i forbindelse med statsstøtte, som Kommissionen har ønsket at skabe for den audiovisuelle sektor, må sikres og forlænges over de kommende år, og mener, at hvis en eventuel revision af dette spørgsmål vurderes nødvendig i juni 2004, bør den snarere gå i retning af en lempelse end en skærpelse af konkurrencereglerne og en reel hensyntagen til filmindustriens og den audiovisuelle industris kulturelle og industrielle behov; Beskyttelse af kulturarv og udnyttelse af audiovisuelle værker 9. understreger, at det er nødvendigt at indføre en obligatorisk pligtdeponering i medlemsstaterne på de betingelser, der er fastlagt i den europæiske konvention om beskyttelse af den audiovisuelle arv og tillægsprotokollen, for så vidt angår tv-produktioner; opfordrer i mellemtiden de offentlige fonde, som støtter den audiovisuelle sektor, til at forpligte deres støttemodtagere til at deponere en kopi af alle værker, der har modtaget offentlig støtte fra disse fonde; 10. anmoder Kommissionen og Rådet om at skabe et instrument til samfinansiering af arbejdet med at digitalisere arkiverne, for eksempel gennem en særlig aktion i den næste udgave af Media-programmet på grundlag af et pilotprojekt under Media Plus; 11. deler Kommissionens mål om at gennemføre en undersøgelse af registreringsordningerne og databaserne, inden den udtaler sig om, hvorvidt det er nødvendigt at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger og glæder sig principielt over oprettelsen af et nationalt, offentligt filmregister (uden ophavsretlig konsekvenser); 12. deler Kommissionens opfattelse af, at spørgsmålet om databaser over indehavere af ophavsrettigheder henvises til arbejdet om intellektuel ejendomsret; 13. støtter uforbeholdent samarbejdet mellem de berørte parter (ophavsrettighedshavere og formidlere) med henblik på at løse de specifikke problemer, der kan opstå i forbindelse med udnyttelsen af ældre værker under hensyntagen til de rettigheder, der er sikret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(8); E-biograf 14. bekræfter, at det forekommer ønskeligt at overlade det til markedet at definere standarderne for digitale biografer; de audiovisuelle industrier i EU og USA bør imidlertid samarbejde på dette område for at undgå en udvikling i uheldig retning; 15. understreger, at det er nødvendigt, at den specifikke forskning i digitalbiografer indarbejdes i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling; beklager, at der ikke er specifikke bestemmelser, som sigter på at støtte etableringen af digitale platforme (video on demand); 16. anmoder Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Rådet om at overveje muligheden for at bidrage til finansieringen af fremvisningsudstyret, som er meget dyrt for de europæiske biografer; Beskatningsspørgsmål 17. mener, at det er vigtigt at indføre lavere moms for audiovisuelle kulturelle produkter og tjenesteydelser ved revisionen af bilag H i det sjette momsdirektiv i lighed med de nedsatte satser, der gælder for andre kultursektorer; 18. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de muligheder, de allerede har til rådighed, f.eks. muligheden for at anvende en nedsat sats på billetpriserne i biograferne; 19. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke tilskynder medlemsstaterne til at indføre nationale skattemæssige incitamenter for at tiltrække investeringer til biograferne; Klassificering 20. støtter Kommissionens initiativ til en ekstern undersøgelse af, hvordan klassificeringen er organiseret i EØS samt af årsagerne til forskellene og virkningerne heraf på markedsføringen af film; 21. anser det imidlertid for ønskeligt, at der tages hensyn til forskellige kulturelle traditioner og særegenheder, men finder det i forbindelse med foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighederne nødvendigt med et ensartet værdigrundlag; Andre foranstaltninger til udbredelse af film 22. anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af finansieringsinstitutter med speciale i den audiovisuelle sektor og gøre det lettere at oprette risikokapitalfonde med henblik på bedre at imødekomme EIB og Kommissionens audiovisuelle i2I-initiativ; understreger imidlertid, at dette ikke må resultere i, at de små og mellemstore virksomheder i filmbranchen bliver stillet ringere; 23. finder det ønskeligt, at EIB kan præstere en effektiv behandling af de sager, den får forelagt; finder det derfor af afgørende betydning, at EIB opretter et særligt kontor for audiovisuelle spørgsmål, hvor ansøgningerne samles, og personalet har kompetence til at vurdere projekterne; 24. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at undersøge, hvilke finansielle foranstaltninger der er egnede til at fremme produktion og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker og analysere finansstrømmene i sektoren; 25. henviser i den forbindelse til, at en grundig analyse af det europæiske filmpublikum og den måde, hvorpå det forholder sig til amerikanske og europæiske film, kan give indsigt i, hvordan disse film påvirker markedet i den audiovisuelle sektor; 26. glæder sig over, at "evnen til at se billeder" indarbejdes i e-Learning programmet; 27. mener, at ideen om at oprette en fjernsynskanal, der skal vise europæiske film, indebærer en risiko for, at andre kanaler sætter færre europæiske værker på programmet; 28. mener, at et tværeuropæisk net af kanaler til børn vil være et godt redskab for støtte til produktion og distribution af bedre europæiske børnefilm; Spørgsmål, der skal behandles under revisionen af TV uden grænser-direktivet 29. anmoder om, at spørgsmålet om definitionen af "europæisk værk" og "uafhængig producent" analyseres i forbindelse med en revision af direktivet om TV uden grænser, eller at der i det mindste foretages en tilbundsgående undersøgelse heraf senest inden udgangen af 2002 med henblik på at fastslå, om nye og harmoniserede definitioner er nødvendige og skaber større gennemsigtighed og forenkler procedurerne for fagfolk; 30. henviser endvidere til, at der i flere medlemsstater hyppigt arbejdes med såkaldt "buy-out" af rettigheder, dvs. kontrakter, som på afgørende vis griber ind i kontraktfriheden på producentplan; 31. bekræfter sin holdning, som den kom til udtryk i punkt 8 i ovennævnte beslutning af 13. november 2001 om en bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene, særlig litra c), for så vidt angår investeringer i produktion; 32. er enig med Kommissionen i spørgsmålet om mediekronologi og online-rettigheder; 33. finder det ønskeligt, at der i forbindelse med revisionen af ovennævnte direktiv fastlægges generelle bestemmelser om de nye audiovisuelle tjenester og om ejendomsforholdene på medieområdet, som i højere grad sikrer den kulturelle pluralisme; Næste skridt 34. ønsker, at Kommissionen og Rådet tager størst muligt hensyn til ekspertgruppernes henstillinger, der kan styrke den europæiske audiovisuelle sektor; 35. glæder sig over de overvejelser, der kan gøres inden for rammerne af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid, og kræver, at man går over til kvalificeret flertal, hvad angår EF-traktatens artikel 151; Andre spørgsmål 36. påpeger, at medlemsstaternes virksomheder i den audiovisuelle sektor støder på vanskeligheder på det indre marked og beklager sig over de ekstra omkostninger, der er forbundet med at tilbyde disse tjenester i overensstemmelse med de forskellige nationale regler, og at der derfor bør gøres alt for at lette den frie bevægelighed for audiovisuelle værker på det indre marked inden 2005; 37. understreger, at der ikke findes reel konkurrence inden for den audiovisuelle sektor, og mener, at der bør ske en ændring af lovgivningen om statsstøtte for at tage hensyn til sektorens dobbelte natur som både kulturgode og industriprodukt; 38. tilslutter sig Kommissionens mål om at sikre sektorens aktører klare og forudsigelige strategiske vilkår inden for sikre retlige rammer; 39. tilslutter sig Kommissionens initiativ om at planlægge en revision ved udgangen af 2002 af direktivet om TV uden grænser for at ændre de gældende bestemmelser og præcisere begreberne "europæisk værk" og "uafhængig producent", uden at dette berører muligheden for at indlede traktatbrudsprocedurer mod de medlemsstater, som ikke har gennemført direktivet om TV uden grænser korrekt; 40. insisterer på, at virksomhederne skal spille en central og afgørende rolle i udviklingen af det audiovisuelle system, og at deres vækstpotentiale derfor bør maksimeres; 41. fastholder, at der med henblik på et genopsving af produktionen bør udformes en ordning, som indeholder flere incitamenter og offentlig finansiering af den private sektor og flere skattefritagelser for tv- og filmproducenter; mener, at en sådan ordning vil stimulere de helt små virksomheders vækst og skabe reel konkurrence; 42. mener, at der bør gøres overvejelser om forskellige retsgrundlag med henblik på fremme af den europæiske filmproduktion, så forventningerne til e-biograf kan opfyldes; o 43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||
| Budget 2003 (samrådsprocedure) |
| |||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til EF-traktatens artikel 272, Euratom-traktatens artikel 177 og EKSF-traktatens artikel 78, - der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommission om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), særlig bilag III, - der henviser til Kommissionens foreløbige forslag til budget for 2003, - der henviser til sin beslutning af 12. marts 2002 om retningslinjerne for 2003-budgetproceduren - sektion III - Kommissionen(2), - der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A5-0247/2002), A. der henviser til, at Kommissionen har forelagt et foreløbigt budgetforslag for 2003 med en forventet stigning i forpligtelsesbevillinger på 1,4% i forhold til 2002-budgettet, B. der henviser til, at de samlede betalingsbevillinger ligger 2,7% over 2002-budgettet, sammenlignet med den gennemsnitlige vækstrate i medlemsstaternes budgetter (3,4%), hvilket udgør 1,03% af Fællesskabets BNI, det laveste niveau i de seneste år, medens 2002-budgettet udgjorde 1,05% af Fællesskabets BNI, og som henviser til, at loftet over de finansielle overslag for 2003 udgør 1,08% af Fællesskabets BNI, C. der henviser til, at forpligtelses- og betalingsbevillingsniveauet efterlader en margen på hhv. EUR 2,308 mia. og EUR 4,720 mia. under loftet i henhold til de finansielle overslag for 2000-2006, D. der henviser til, at maksimalsatsen for forhøjelser af de ikke-obligatoriske udgifter fastsat i henhold til EF-traktatens artikel 272, stk. 9, er på 3,8%, hvilket giver et samlet beløb på EUR 59,517 mia. i forpligtelsesbevillinger og på EUR 56,352 mia. i betalingsbevillinger svarende til en overskridelse på EUR 1,244 mia. i forpligtelser og EUR 65 mio. i betalinger i forhold til de finansielle overslag; E. der henviser til, at formålet med førstebehandlingssamrådet mellem Parlamentet og Rådet er at vurdere de behov, Kommissionen har anslået i FBF og sikre enighed om et passende bevillingsniveau, særlig inden for landbrug, internationale fiskeriaftaler og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men at det samtidig er en anledning til at forberede enighed om andre bevillinger, F. der henviser til, at dets prioriteringer i retningslinjerne for 2003-budgettet sigtede mod at optimere udvidelsesforberedelserne, fokusere på den indre sikkerhed, understrege reformbehovet både inden for administrationen og den fælles landbrugspolitik og styrke EU's eksterne ansvar, Finansieringsrammen 1. minder om, at den gældende finansieringsramme for 2000-2006 vedtaget af Parlamentet og Rådet som led i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 indeholder et bilag II, hvor der er afsat vejledende bevillinger til et udgiftsområde 8 fra og med 2002; mener derfor, at en justering er nødvendig for at tilpasse lofterne til den nye situation baseret på et EU, der udvides med 10 kandidatlande; anmoder endnu en gang om, at førtiltrædelsesstøtten til Cypern og Malta overføres til udgiftsområde 7, efter at der er foretaget en teknisk justering af de finansielle overslag; 2. bemærker, at FBF kræver anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale i en størrelsesorden af EUR 93 mio. fordelt på udgiftsområde 2 (27 mio. til omstrukturering af EU-fiskerflåden, der tidligere fiskede under aftalen mellem EU og Marokko) og udgiftsområde 5 (66 mio. til dækning af udvidelsesforberedelserne); bemærker, at udgifterne til en reform af den fælles fiskeripolitik i perioden 2003-2006 kunne beløbe sig til i alt 272 mio., idet Kommissionen vil foreslå, at 240 mio. skal omprogrammeres inden for udgiftsområde 2 fra 2004, hvis medlemsstaterne samtykker; bemærker, at Kommissionen foreslår, at en del af disse foranstaltninger (mere end 30 millioner) bør dækkes ved fremtidig anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; 3. er foruroliget over den begrænsede margen under udgiftsområde 4 på baggrund af behovene for finansiering af eksterne aktioner i de seneste år i betragtning af, at der allerede er føjet EUR 400 mio. til det oprindelige loft ved hjælp af fleksibilitetsinstrumentet; mener, at hovedparten af margenen under udgiftsområde 3 alene kunne gå til finansiering af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i henhold til punkt 37 i den interinstitutionelle aftale, således at der ikke er nogen margen til forhøjelse af andre programmer; 4. minder om, at den finansielle programmering i tilknytning til FBF kun er vejledende, og at iværksættelsen af nye programmer i FBF i henhold til fælleserklæringen af 20. juli 2000 ikke må indebære nedskæringer af igangværende politikker; Betalinger 5. understreger, at der er EUR 4,7 mia. tilbage under det generelle loft for de finansielle overslag; frygter, at margenerne til betalinger ikke er tilstrækkelige til at sikre en forbedring af gennemførelsen af de fælles politikker eller nedskære efterslæbet (RAL); beklager, at Kommissionen synes at kæde efterslæbsproblematikken sammen med det laveste betalingsniveau efter i marts 2002 at have erklæret, at FBF for 2003 kunne overskride betalingslofterne; 6. minder om, at den saldo, der tilbageføres til medlemsstaterne, på grund af den dårlige gennemførelse udgjorde 14 mia. i 2001, hvilket dækker betydelige, uudnyttede betalingsbevillinger, hvilket er ved at blive et væsentligt politisk problem, navnlig i regioner, der rammes af utilstrækkelig betalinger fra strukturfondene; 7. insisterer på, at det er nødvendigt at foretage en realistisk evaluering af omfanget af betalingsbevillinger til regnskabsåret 2003 under hensyntagen til betalingsefterslæbet, således at der kan fastlægges en passende forfaldsplan for betalinger, der sikrer en væsentlig reduktion af efterslæbet og betalingerne i indeværende regnskabsår; stiller sig også tvivlende over for den reducerede dispositionsmargen, så betalingsbevillingerne i 2003 ikke overstiger det loft, der er fastsat i de finansielle overslag; vil evaluere betalingsbehovet på grundlag af den rapport, Kommissionen i TÆB nr. 2/2002 er blevet anmodet om at forelægge inden den 30. september 2002; 8. kræver uforbeholdent, at der skal udvikles nye aktionsforanstaltninger (præstationsreserve, aktivitetsbaseret budgettering, evaluering af projekters økonomiske og social virkning), og at ansøgnings-, godkendelses- og udbetalingsprocedurerne skal tages op med henblik på at fjerne manglende fleksibilitet og hindringer, helst af en ekstern gruppe af administrationseksperter og brugere, for den aktuelle situation er ikke resultatet af en forbigående dysfunktion, men et strukturproblem; ønsker at understrege dette spørgsmåls politiske dimension i betragtning af strukturforanstaltningernes betydning på det økonomiske og sociale plan; minder om, at disse tegner sig for 34% af EU-budgettet; Landbrug 9. bemærker den gunstige situation for landbrugsmarkederne og den stabile USD-EUR valutakurs, hvilke minimerer risikoen for stigninger og dermed begrænser udnyttelsen af den disponible margen til uforudsete begivenheder alene; anmoder derfor Kommissionen om at begrunde det forventede udgiftsniveau for underudgiftsområde 1a på baggrund af en stabil tendens; anmoder Kommissionen om at forbedre prognosemetoderne, så bevillingsbehovet kan fastlægges i maj på grundlag af realistiske faktorer, i stedet for at udsætte vigtige beslutninger til ændringsskrivelsen i efteråret; 10. minder om, at den monetære reserve ophører med at eksistere den 31. december 2002, således at der skal være en tilstrækkelig stor margen under udgiftsområde 1 til imødegåelse af uventede ændringer i €/$-kursen, og at tidligere erfaringer har vist, at udbrud af dyresygdomme kan få katastrofale følger, der kræver omfattende, økonomiske og tekniske indgreb fra EU's side; 11. går fortsat ind for en omfattende videreudvikling af den fælles landbrugspolitik og kræver en rimelig, retfærdig og bæredygtig landbrugspolitik, både for medlemsstaterne og for kandidatlandene; gentager i den sammenhæng sin støtte til Kommissionens bestræbelser på at ændre den fælles landbrugspolitik, således at balancen i landbrugsstøtten ændres ved en gradvis styrkelse af udviklingen af landdistrikter; henstiller til Kommissionen at fremsætte et forslag om en væsentlig forhøjelse af støtten til udvikling af landdistrikter og en nedskæring af de direkte betalinger; er klar over, at disse behov indebærer en tilpasning inden for udgiftsområde 1; 12. mener, at der også er behov for en modig indsats for i budgettet at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikter, og anmoder om, at det bliver lettere for medlemsstaterne at anvende bevillinger, der er blevet frigivet ved sammenkædning af støtte og miljøkrav og af modulation; 13. forventer, at midtvejsevalueringen vil lægge øget vægt på multifunktionel praksis og fremme fødevaresikkerhed, skovrejsning, dyrevelfærd, ikke-intensive familiebrug og produktion af ikke-intensive kvalitetsprodukter og lokale produkter samt alle de foranstaltninger, som kan bidrage til at skabe øget beskæftigelse, samtidig med at der tages behørigt hensyn til forholdene i landdistrikterne; mener, at direkte betalinger for fremtiden skal knyttes tæt sammen med miljøkriterier; 14. opfordrer Kommissionen til på baggrund af udvidelsesforhandlingerne og i betragtning af de internationale konkurrenceforhold i videst muligt omfang at tage hensyn til de foreløbige resultater af midtvejsrevisionen af Agenda 2000 på landbrugsområdet, når den i oktober forelægger sin ændringsskrivelse; 15. gentager, at der skal tildeles tilstrækkelige bevillinger til artikel B1-332 (Nødfond for dyresygdomme og andre sygdomme hos dyr, som frembyder en fare for folkesundheden) til bekæmpelse af nye udbrud af dyresygdomme; mener, at Kommissionens forslag om at nedskære støtten til veterinære foranstaltninger med 90% er i modstrid med Parlamentets retningslinjer; bemærker, at Kommissionen foreslår en forhøjelse på EUR 274 mio. til oksekødssektoren til trods for, at markedssituationen er blevet mærkbart forbedret siden ultimo 2001; opfordrer Kommissionen til at gå videre med udviklingen af markørvaccine og testmetoder for mund- og klovsyge og klassisk svinepest; anmoder desuden på grundlag af den undersøgelse, budgetmyndigheden anmodede om i 2002, Kommissionen om at forelægge forslag til forsikringsordninger til dækning af udgifterne til udryddelse af dyresygdomme; 16. bemærker forhøjelsen på EUR 1,242 mio. inden for fåre- og gedekødssektoren, som er et resultat af den aftale, som er indgået i Rådet (landbrugsministrene) om at gå fra en prisstøtteordning til en indkomstordning, som Kommissionen anfører; minder om, at den nye forordning (EF) nr. 2529/2001 kun indebærer en mindre stigning i støtten; mener, at markedssituationen inden for fåre- og gedekødssektoren er ved at blive bedre efter den sidste mund- og klovesygekrise; anmoder derfor Kommissionen om at forelægge yderligere oplysninger om grundene til en sådan forskel i støtten og om nødvendigt tilpasse markedsordningen tilsvarende; er bekymret over de beløb, som Kommissionen foreslår for post B1-401 (Etablering af unge landbrugere), B1-404 (Ugunstigt stillede områder), B1-4050 (Miljøvenligt landbrug - ny ordning) og B1-4072 (Skovrejsning); anmoder om, at beløbene fra 2002-budgettet opføres under post B1-330 (Programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og overvågning af den fysiske tilstand hos dyr, som frembyder en risiko for folkesundheden, der er fremkaldt af en ekstern faktor) og B1-382 (Oplysning om den fælles landbrugspolitik); Fiskeri 17. bemærker Kommissionens nye forslag om en global omstrukturering af EU-fiskerflåden med henblik på at løse overkapacitetsproblematikken til en samlet bevilling på 272 mio.; bemærker, at bevillingerne i FBF til internationale fiskeriaftaler ligger på samme niveau som i 2002-budgettet og omfatter en reserve på 38 mio.; mener, at der er behov for flere oplysninger, inden der kan træffes afgørelse om, hvorvidt dette beløb realistisk set kan dække eventuelle nye aftaler; 18. mener, det er nødvendigt med hurtige og væsentlige oplysninger om udgifterne til en fiskerireform med henblik under budgetsamrådet i juli at kunne evaluere de mulige konsekvenser for 2003-budgettet, herunder også for de internationale fiskeriaftaler; 19. mener, at de internationale forbindelser bør fremmes ved finansiering af fiskeriaftaler, i lyset af betydningen af nogle af de aftaler, der blev undertegnet det forløbne år, herunder især aftalen med Mauretanien og Grønland; dette kræver tilstrækkelige bevillinger under budgetpost B7-8000; Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 20. bemærker, at det i det foreløbige forslag til budget foreslås, at bevillingerne i undersektion B8 forhøjes med 33%; bifalder post-konfliktløsningen med en EU-politistyrke i Bosnien som et klart signal om stabilitet og sikkerhed og er grundlæggende indstillet på at stille EU-bevillinger til rådighed for denne form for indsats; skal dog af hensyn til andre forpligtelser som led i eksterne aktioner og på baggrund af de nye krav efter den 11. september 2001 insistere på, at der afsættes en tilstrækkelig finansieringsramme til sådanne foranstaltninger inden for den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og at Parlamentet inddrages på passende vis; 21. tager Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet med henblik på finansiering af civil krisestyring over EU-budgettet til efterretning; mener ikke, at dette forslag kun skal gælde for presserende behov men også skal åbne mulighed for en mere omfattende anvendelse af nødhjælpsreserven til strukturelle interventioner under udgiftsområde 4 i tilfælde af eksterne krisesituationer; understreger, at det er presserende nødvendigt at nå til enighed om at udligne forhøjelsen vedrørende nye politikker, uden at det går ud over EU's traditionelle prioriteringer; anser det for påkrævet at opretholde en politisk og geografisk balance og at sikre global sikkerhed og fattigdomsbekæmpelse ved hjælp af større effektivitet, før der stilles passende bevillinger og akutte foranstaltninger til rådighed til fordel for Mellemøsten og Afghanistan; 22. agter at undersøge mulighederne for at oprette nye B7-budgetposter til erstatning af dele af eller hele B8-budgetposter for at øge effektiviteten og mindske de ulemper, som søjlestrukturen medfører; Administrative udgifter 23. bemærker, at de administrative bevillinger forhøjes med 5,2% i forhold til 2002-budgettet, herunder til dækning af udgifterne til udvidelse og pensioner, således at loftet over udgiftsområde 5 overskrides med 66 mio. i 2003; mener, at forslaget om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til dækning af underskuddet strider mod dettes ånd og bogstav, og at en mere detaljeret evaluering af samtlige institutioners behov bør gennemføres, herunder samtlige muligheder for en forsyning på forhånd af 2003-udgifterne og en fælles fremgangsmåde til en styret udvikling af agenturerne for at mildne presset på 2003-budgettet, som kunne være en alternativ løsning under udgiftsområde 5; opfordrer Rådet til under henvisning til EP's holdning at begrænse sig til en femtedel af kapitel 5 med henblik på at tage stigningstaksten i de administrative udgifter op til revision; opfordrer til indgåelse på budgetsamrådet i juli om en aftale om den procedure, der skal følges med henblik på indgåelse senest inden Rådets andenbehandling; 24. minder om, at det i retningslinjerne udtrykte ønske om at optimere udvidelsesforberedelserne, herunder på administrativt plan, men minder også om, at Europa-Parlamentet og Rådet under det seneste trepartsmøde om administrative udgifter vedtog at anmode alle institutioner om at definere deres hovedaktiviteter og foreslå strukturelle besparelser og negative prioriteringer uden at sætte institutionernes funktion og uafhængighed på spil; forventer, at de stiller nyttige forslag, navnlig med henblik på interinstitutionelt samarbejde; 25. henviser udtrykkeligt til sine retningslinjer vedrørende administrationsudgifterne (udgiftsområde 5); forventer, at de budgetmæssige og institutionelle problemer i form af inddragelse af nye aktiviteter under udgiftsområde 5 eller flytning af nye aktiviteter fra udgiftsområde 5 til andre udgiftsområder samt de endnu ikke afsluttede drøftelser om et eventuelt interinstitutionelt samarbejde og finansiering af udvidelsesrelaterede udgifter under udgiftsområde 5 generelt tages op under budgetsamrådet; 26. anmoder Kommissionen om at begrunde forhøjelsen af del A, hvor forhøjelsessatsen er 4,8% i forhold til 2002-budgettet; minder om, at budgetmyndigheden fordelt over de sidste to regnskabsår har tildelt 77 nye stillinger til Kommissionen i forbindelse med den administrative reform; opfordrer Kommissionen til rettidigt inden Parlamentets førstebehandling at forelægge udførlig information om det supplerende personalebehov; Nye programmer 27. opfordrer Rådet og Kommissionen, der har ensartede globale prioriteringer for 2003, til under budgetsamrådet at bestræbe sig for at nå til enighed om større spørgsmål som den økonomiske udvikling, SMV, især håndværksvirksomheder, e-læring, retlige og indre anliggender, en fælles indvandrings- og asylpolitik og styrkelse af kontrollen ved EU's ydre grænser; 28. understreger, at de nye programmer til fordel for grænseregioner skal fokusere på SMV-samarbejde og på smidige grænseovergangsformaliteter for at skabe grundlag for en bæredygtig økonomisk udvikling i områderne på begge sider af grænserne i samarbejde med lande, der er støtteberettigede under Tacis-, Cards- og Meda-programmerne; foreslår i denne forbindelse, at der ved samordningen af Interreg- og Phare-ordningerne anvendes mere lydhøre og fleksible forvaltningsmetoder; mener, at de nye foranstaltninger bør indføres til fordel for grænseregionerne i et udvidet EU; 29. mener, at informations- og kommunikationsforanstaltningerne over for offentligheden og virksomhederne skal styrkes væsentligt som led i forberedelsen af udvidelsen og den generelle debat om EU's fremtid, i lighed med samtlige udvekslingsaktiviteter mellem borgerne; 30. bemærker, at tre vigtige, flerårige programmer vil blive iværksat i 2003 (Forskning, energi og transport), men minder Kommissionen om, at nye programmer i henhold til fælleserklæringen af 20 juli 2000 ikke bør hindre finansieringen af eksisterende foranstaltninger eller begrænse budgetmyndighedens beføjelser under den årlige budgetprocedure, navnlig for så vidt angår de prioriteringer, det har fastlagt ved at godkende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; o 31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og alle de øvrige institutioner.
| ||||||||||||
| Budget 2002 (gennemførelse) |
| ||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til EF-traktatens artikel 272 og 274, - der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), - der henviser til sin beslutning af 13. december 2001 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2002 modificeret af Rådet (alle sektioner) og ændringsskrivelse nr. 2/2002 vedrørende udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2002(2) og til de vedføjede fælleserklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, vedrørende henholdsvis gennemførelsesprofilen for 2002-budgettet og en handlingsplan for afvikling af unormale, uindfriede forpligtelser, - der henviser til sine beslutninger af 28. februar 2002(3) og 30. maj 2002(4) om tillægs- og ændringsbudget (TÆB) nr. 1 og 2 for regnskabsåret 2002, - der henviser til overførsel nr. 1-17 for regnskabsåret 2002, - der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV, - der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5&nbhy;0246/2002), A. der henviser til, at det som den ene af budgetmyndighedens to parter vedtager Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. EF-traktatens artikel 272, B. der henviser til, at Kommissionen gennemfører det budget, som budgetmyndigheden har vedtaget, jf. EF-traktatens artikel 274, C. der henviser til, at der i de nuværende finansielle overslag for perioden 2000-2006 for første gang siden indførelsen af de finansielle overslag ikke er planlagt nogen forhøjelse af loftet for de egne indtægter, hvilket betyder, at nye politiske prioriteringer kun kan finansieres ved at tage bevillinger fra eksisterende politikker, og at det i endnu højere grad er nødvendigt at evaluere eksisterende prioriteter og politikker og sikre en forsvarlig og effektiv forvaltning af de disponible midler, D. der henviser til, at de finansielle overslags struktur ikke passer særlig godt til de anvendte programcyklussers struktur, og at progressive finansielle overslag i højere grad ville være i overensstemmelse med den måde, der lovgives på i EU, E. der henviser til, at budgetmyndigheden i henhold til den fælles erklæring af 20. juli 2000 har ret til at vurdere, om de nye programmer, som Kommissionen foreslår, er forenelige med de finansielle overslag for at undgå, at de automatisk fører til en nedskæring af bevillingerne til de nuværende politikker, F. der henviser til, at det i samarbejde med Rådet træffer afgørelse om ændringer til det vedtagne budget, som Kommissionen foreslår gennem tillægs- og ændringsbudgetter og overførsler mellem kapitler, G. der henviser til, at punkt 37 i den interinstitutionelle aftale giver mulighed for uden basisretsakt at opføre bevillinger til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, H. der henviser til, at det har besluttet at styrke kontrollen med gennemførelsen af det nuværende budget, og at det ansvarlige udvalg og bevillingsudvalgene med henblik herpå har taget fælles initiativer med henblik på en nærmere undersøgelse af gennemførelsen af de dele af budgettet, der har særlig politisk betydning, I. der henviser til, at Kommissionen i dette regnskabsår har forelagt to foreløbige forslag til tillægs- og ændringsbudget vedrørende finansieringen af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid, balancen for 2001-budgettet og tilpasningen af beregningen af budgettets indtægtsside til den nye afgørelse fra Rådet 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(5), J. der henviser til, at Kommissionen indtil nu har fremlagt 17 forslag til bevillingsoverførsler i regnskabsåret 2002 til et samlet beløb af € 250 mio., hvoraf nogle skulle frigøre bevillinger i reserven efter vedtagelsen af et retsgrundlag, mens andre skulle overføre bevillinger mellem kapitlerne, 1. forventer af Kommissionen, at den gennemfører budgettet som vedtaget af budgetmyndigheden, både beløb og anmærkninger, og mener, at der kun kan afviges fra budgetmyndighedens afgørelser, hvis der sker nye udviklinger, som ikke kunne forudses, da budgettet blev vedtaget, og kun hvis det begrundes udførligt; 2. anmoder Kommissionen om, at alle de administrative foranstaltninger med henblik på programmernes gennemførelsesprofil iværksættes umiddelbart efter Parlamentets førstebehandling og ikke i slutningen af regnskabsåret, som det ofte er tilfældet, således at budgetmyndigheden i det mindste delvis kan vurdere programmerne virkning, når den forbereder budgettet for det følgende regnskabsår; 3. forventer af Kommissionen, at den nøje følger de forpligtelser, den har indgået under 2002-budgetproceduren, herunder især de fælleserklæringer vedrørende gennemførelsesprofilen for 2002-budgettet og handlingsplanen for afviklingen af unormale, uindfriede forpligtelser, som de tre institutioner blev enige om under samrådsproceduren inden andenbehandlingen; 4. konstaterer, at den dato for fremsendelse af betænkningen om gennemførelsen, Parlamentet havde tilsluttet sig i forbindelse med 2002-budgettet, ikke har kunnet indgå i Parlamentets tidsplan og foreslår derfor en fremlæggelse af gennemførelsesprofilen på et mindre aggregeret niveau; 5. konstaterer, at Kommissionen regner med en udnyttelsesgrad på 100% for forpligtelsesbevillingernes og 97% for betalingsbevillingernes vedkommende i december 2002; håber, at disse overslag er realistiske, navnlig hvad angår betalingerne, hvor udnyttelsessgraden kun var på 72% i 2001; opfordrer Kommissionen til inden den 30. september 2002 at fremlægge en liste over de kapitler, hvor der er risiko for afvigelser fra denne profil; 6. henviser til, at et af hovedformålene med reformen af Kommissionen var at forbedre gennemførelsen af fællesskabsprogrammerne gennem nye forvaltningsmetoder som dekoncentration og decentralisering af de eksterne tjenester, nye former for eksternalisering, kraftig mobilisering af de menneskelige ressourcer og omrokering af personale i forhold til politiske prioriteringer; forventer derfor konkrete og synlige resultater; 7. opfordrer Kommissionen til senest den 30. september 2002 at underrette Parlamentet om, hvilke foranstaltninger, den har truffet for at imødekomme Parlamentets anmodning om at forenkle reglerne for og forvaltningen af mindre projekter; Tillægs- og ændringsbudgetter 8. understreger endnu en gang sin tilfredshed med, at der blev fundet en løsning på finansieringen af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid (TÆB nr. 1/2002), som betyder, at konventet kan fungere tilfredsstillende, og at Parlamentets budgetbeføjelser er sikret; 9. understreger, at der med TÆB nr. 2/2002 er ført et foreløbigt beløb på € 10 mia. i betalingsbevillinger, som ikke blev brugt i det foregående år, tilbage til medlemsstaterne; mener, at dette er et ekstremt højt tal, og forventer inden september 2002 at få flere oplysninger om, hvorfor disse midler ikke kunne gennemføres under EU-budgettet i 2001; påpeger, at man med en mindre restriktiv holdning til betalingerne vil kunne undgå mange overførsler, især i de tilfælde hvor Kommissionen finder det vanskeligt at påvise, at den ikke vil kunne udnytte alle de opførte bevillinger; lægger vægt på inden førstebehandlingen at få forelagt et forslag fra Kommissionen til en kvartalsvis gennemførelse af betalingerne; 10. er dybt foruroliget over den dårlige gennemførelse af betalingsbevillingerne; mener, at det er nødvendigt at forbedre EU's resultater og image på dette punkt og at fremskynde betalingerne af gamle forpligtelser eller frigøre disse og annullere betalingsbevillingerne; opfordrer Kommissionen til med henblik på samrådet den 19. juli 2002 at fremlægge en plan for, hvordan de betalinger, der annulleres på 2001-budgettet, også under hensyntagen til frigørelserne, kan omfordeles, og inden den 30. september 2002 at forelægge en pålidelig vurdering af betalingerne i 2002 og om nødvendigt og hensigtsmæssigt også med henblik på 2003, således at der kan træffes hensigtsmæssige foranstaltninger; 11. minder om, at de nationale myndigheder, selv om Kommissionen er den endeligt ansvarlige for gennemførelsen af Fællesskabets budget, spiller en fremtrædende rolle for gennemførelsen af en stor del af budgettet; anmoder derfor medlemsstaterne om at gøre deres yderste for ikke af nationalpolitiske årsager at forhale gennemførelsen af betalingsbevillingerne; 12. beklager endnu en gang, at uudnyttede bevillinger på ét område på grund af det ufleksible system ikke kan anvendes til at finansiere behov på et andet område, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag med henblik på en forøgelse af fleksibiliteten på dette område; 13. gentager, at det støtter genopbygningen af Afghanistan og er villig til at bruge margenen under udgiftsområde 4, der er reserveret til dette formål, hvis Kommissionen kan påvise, at de bevillinger, der allerede er opført under budgetposterne til Asien og humanitær bistand er anvendt hensigtsmæssigt, men forbeholder sig ret til at vurdere de andre donorers bidrag i henhold til de forpligtelser, de indgik på ministermødet i Tokyo (januar 2002), og hvis Kommissionen kan godtgøre, at de nye bevillinger kan bruges effektivt til at hjælpe det afghanske folk; forventer, at Kommissionen forelægger et tillægs- og ændringsbudget, når disse betingelser er opfyldt; 14. håber, at den politiske situation i Mellemøsten vil udvikle sig i retning af fred og forsoning mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, og forventer, at Kommissionen forelægger forslag med henblik på at støtte denne proces og inden den 1. september 2002 giver nøjagtige oplysninger om, hvordan EU's midler anvendes af partnerne i fredsprocessen, hvilke kontrolredskaber der er fastlagt hertil, og hvilke sanktioner der anvendes i tilfælde af misbrug; Overførsler 15. gør opmærksom på, at overførsler, med undtagelse af dem der tages fra reserverne, er ensbetydende med ændringer i forhold til budgetmyndighedens oprindeligt vedtagne budget, og at de bør begrundes på behørig vis; 16. noterer sig, at et stort antal overførsler, hovedsagelig vedrørende betalingsbevillinger, er forsinkede på grund af tunge komitologiprocedurer; minder Kommissionen om, at den for at fremskynde gennemførelsen har lovet at forenkle komitologiproceduren i forbindelse med iværksættelsen af nye lovgivningsprogrammer, og forventer af Kommissionen, at den ineffektive komitologiprocedure snarest bliver ændret; 17. mener, at overførsler kan være et effektivt middel til at gøre det lettere at reagere politisk og finansielt på situationer, der opstår efter vedtagelsen af budgettet, især store uforudselige internationale begivenheder, og til at optimere anvendelsen af de finansielle ressourcer; 18. understreger imidlertid, at overførsler ikke blot må bruges til at flytte budgetmidler fra ét område til et andet, således at det endelige budget ville være i modstrid med de prioriteringer, som budgetmyndigheden har vedtaget; henviser til, at der blev foretaget overførsler af betalingsbevillinger på mere end € 2 mia. i løbet af 2001-budgetproceduren; 19. gentager sit krav om, at Kommissionen skal fremlægge en oversigt over de overførsler fra kapitel til kapitel, som den har til hensigt at anmode om, især i det sidste kvartal, således at Parlamentet og Rådet kan foretage en forsvarlig og fyldestgørende evaluering af dem, og således at man kan få et klart billede af, hvordan det oprindelige budget vil komme til at se ud i den sidste ende; 20. understreger, at det principielt ikke vil acceptere anmodninger om overførsler, der nedskærer de budgetposter, som Parlamentet har vedtaget, medmindre der kan fremlægges overbevisende begrundelser herfor, og der fremsættes relevante forslag til forbedring af gennemførelsen af den budgetpost, bevillingerne skal tages fra; 21. understreger, at det principielt kan acceptere forhøjelser af budgetposter ved hjælp af overførsler, hvis
22. henviser til, at nye behov kan dækkes over reserven til nødhjælp (udgiftsområde 6), og opfordrer Kommissionen til at overveje denne mulighed, især hvis naturkatastrofer, krige eller kriser betyder, at det er vigtigt for den berørte befolkning at få bistand fra EU; Gennemførelsen under forskellige udgiftsområder 23. understreger, at det fortsat nøje vil overvåge gennemførelsen af 2002-budgettet som vedtaget af Parlamentet, således at der skaffes tilstrækkelige bevillinger til områder af særlig politisk betydning; 24. konstaterer med tilfredshed, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 2, 3 og 4 pr. 31. maj 2002 ligger over udnyttelsesgraden på samme tidspunkt i 2001, selv om den ligger under den oprindelige udnyttelsesprofil; er bange for de politiske følgevirkninger, som den meget lave udnyttelsesgrad under udgiftsområde 7 kan få for forberedelsen af udvidelsen; konstaterer også, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne pr. 31. maj 2002 stadig ligger under udnyttelsesgraden på samme tidspunkt i 2001, hvilket gør det tvivlsomt, om det vil være muligt at opretholde den oprindelige profil; 25. beklager, at de programmer, hvor Kommissionen agter at fravige budgetmyndighedens afgørelse med ca. 10% for enten forpligtelsesbevillingernes eller betalingsbevillingernes vedkommende, i de fleste tilfælde vedrører Parlamentets politiske prioriteringer (e-learning, information og kommunikation, den sociale dimension og beskæftigelsen, retlige og indre anliggender, samarbejde med Latinamerika, samarbejdsforanstaltninger osv.); anmoder Kommissionen om at give en mere detaljeret begrundelse for denne manglende udnyttelse og træffe de nødvendige foranstaltninger under overholdelse af finansforordningens artikel 26 og budgetmyndighedens afgørelser; 26. konstaterer, at de samlede uindfriede forpligtelser (RAL = reste à liquider) pr. 6. maj 2002 beløber sig til € 110,447 mia., dvs. mere end EU's årlige budget; 27. konstaterer, at der mellem den 1. januar og den 30. april 2002 blev behandlet 624 sager, hvor der var involveret uindfriede forpligtelser, hvilket svarer til 25 % af det samlede antal ikke færdigbehandlede sager og et beløb på € 147 mio. i betalingsbevillinger; glæder sig over, at Kommissionen har slettet € 97 mio. i forpligtelsesbevillinger af et samlet beløb på € 3,5 mia. i "potentielt unormale" uindfriede forpligtelser; anmoder Kommissionen om at opstille en plan for afvikling af disse unormale uindfriede forpligtelser efter samme model som gennemførelsesplanen; Udgiftsområde 1 28. påpeger, at udnyttelsen af bevillingerne under underudgiftsområde 1a (markedsstøtte) i henhold til den seneste rapport fra det hurtige varslingssystem (nr. 5/2002) om udgifterne under EUGFL, Garantisektionen, var € 1.592,4 mio. under indikatoren i maj 2002, hvorimod gennemførelsen af underudgiftsområde 1b (udvikling af landdistrikter) forløb som planlagt; mener, at dette misforhold ikke alene kan tilskrives forsinkelser i betalingerne, og opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagerne hertil og meddele sine konklusioner, således at der, for så vidt som der er tale om strukturelle mangler, kan tages hensyn til disse mangler, når den fremlægger midtvejsrevisionen af Agenda 2000; Udgiftsområde 2 29. konstaterer, at gennemførelsen af betalingerne, som allerede var dårlig ved udgangen af regnskabsåret 2000, er blevet endnu dårligere og kun var på 67,9% pr. 31. december 2001 og kun på 14% pr. 6. maj 2002, hvilket er en nedgang til det halve i forhold til den samme dato året før (27%); 30. giver udtryk for sin bekymring over de stadig flere forpligtelser, der skal indfries, da de er steget fra € 38,418 mio. til € 56,765 mio. fra 1. januar til 31. december 2001 og til € 82,710 mio. pr. 6. maj 2002; 31. henviser til, at budgetmyndigheden hele tiden arbejder for at gøre gennemførelsen hurtigere, og at dette er en af de faste målsætninger i revisionen af bestemmelserne vedrørende strukturfondene; understreger, at det er vigtigt at få indført nye forvaltningssystemer for projekterne, som går i retning af bedre praksis og en forenkling af procedurerne; kræver, at det undersøges, om ansøgnings-, godkendelses- og udbetalingsprocedurerne er unødigt stramme og præget af hindringer, og at der udarbejdes forslag til forenkling af procedurerne; 32. insisterer på, at der så hurtigt som muligt udvikles og anvendes nye kontrolinstrumenter, således at der sikres en effektiv kvartalsvis overvågning og dermed en bedre gennemførelse af strukturforanstaltningerne: overvågnings- og alarmindikatorer og resultatindikatorer til evaluering af den økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning på modtagerregionerne; 33. opfordrer kraftigt Kommissionen til på grundlag af den seneste gennemførelsesprofil inden den 30. september 2002 at forelægge oplysninger om bevillinger og regioner, der påvirkes af "n+2-reglen" i 2003, Udgiftsområde 3 34. noterer sig, at betalingsefterslæbet i forbindelse med de transeuropæiske transportnet beløb sig til € 1.131 mio. for perioden 1989-2001, og at € 490 mio. heraf vedrørte 14 prioriterede projekter, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Essen i 1994; støtter Kommissionens forslag om at øge Fællesskabets medfinansiering fra 10% til 20% i forbindelse med transeuropæiske transport- og energinet med henblik på at forbedre gennemførelsen og begrænse flaskehalsene i grænseregioner; mener imidlertid ikke, at dette løser problemet med manglende fælles procedurer mellem medlemsstaterne, der har været hovedårsagen til forsinkelser siden indførelsen af de transeuropæiske net; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres engagement og samarbejde med henblik på at forbedre gennemførelsen i forbindelse med transeuropæiske transportnet; opfordrer Kommissionen til at opstille faste frister for den kommende gennemførelse af transeuropæiske netværksprojekter, og anser det for absolut nødvendigt at prioritere projekter, der bidrager til at overvinde naturlige grænseoverskridende barrierer; 35. glæder sig over, at det pilotprojekt vedrørende udvidelsen, som Parlamentet opførte i 2001-budgettet og styrkede i 2002-budgettet, gennemføres af Kommissionen til fordel for små og mellemstore virksomheder i de regioner, der grænser op til kandidatlandene; 36. noterer sig, at der er iværksat et nyt flerårigt program på energiområdet i det foreløbige budgetforslag for 2003, hvor bevillingsrammen stiger med hele € 13 mio. i forhold til de eksisterende flerårige programmer, samtidig med at gennemførelsesprocenten for disse lå på mellem 0 og 3% ved udgangen af maj 2002; beder Kommissionen om at forklare, hvorfor programmer i slutfasen ikke kan gennemføres hurtigere; 37. er bekymret over, at Life (finansieringsinstrument for miljøet), hvis iværksættelse allerede var forsinket som følge af den sene vedtagelse af retsgrundlaget, ved udgangen af maj stadig har en meget lav gennemførelsesprocent; opfordrer Kommissionen til at træffe hurtige og relevante foranstaltninger med henblik på at fjerne alle administrative eller bureaukratiske flaskehalse, således at gennemførelsen af såvel forpligtelser som betalinger kan fremskyndes; 38. er bekymret over den lave gennemførelsesprocent for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ved udgangen af maj 2002 (under 5%); vil ikke acceptere, at Kommissionen, efter at budgettet er vedtaget, vedbliver at rette indvendinger imod gennemførelsen, som én gang er behandlet af budgetmyndigheden; har til hensigt at følge udviklingen nøje i de kommende måneder og vurdere Kommissionens indsats med henblik på de budgetafgørelser, der skal træffes for 2003; vil ikke acceptere, at nogle af disse pilotprojekter og forberedende foranstaltninger skal standses, fordi gennemførelsesprocenterne er lave; Udgiftsområde 4 39. understreger, at den lave gennemførelsesprocent i de første fem måneder af 2002 for en række budgetposter under udgiftsområde 4 i 2002-budgettet er foruroligende, og opfordrer derfor Kommissionen til at ændre sin gennemførelsesplan for disse budgetposter, således at man får en mere afbalanceret gennemførelse over hele året; 40. noterer sig, at udnyttelsesgraden for budgetposten for politisk, økonomisk og kulturel bistand til udviklingslandene i Asien (B7-303) ved udgangen af maj kun var på 13% for forpligtelsernes vedkommende, hvilket er overraskende i betragtning af behovene for finansiel støtte i området, jf. situationen i Afghanistan og konflikten mellem Indien og Pakistan; 41. beklager, at der ved udgangen af maj ikke var indgået forpligtelser for aktionsudgifter til Det Europæiske Program for Genopbygning og Udvikling i Sydafrika (B7-320) og til bistand til partnerstaterne i Østeuropa og Centralasien (kapitel B7-52); 42. noterer sig, at der indtil maj ikke var indgået forpligtelser for de fleste af BA-budgetposterne under udgiftsområde 4, og anmoder Kommissionen om at genoverveje sin beslutning om at foreslå BA-budgetposter for de fleste af aktionsbudgetposterne under udgiftsområde 4 uden konkret bevis for behovene; Udgiftsområde 5 43. henviser til, at der er en margen på € 2,2 mio. under udgiftsområde 5 i 2002-budgettet, og at behovene i forbindelse med udvidelsesforberedelserne ifølge institutionernes skøn for 2003 ikke kan finansieres under det nuværende loft for 2003; mener derfor, at man med henblik på en forsvarlig forvaltning bør overveje at fremrykke udgifterne fra 2003 til 2002 og anvende den disponible margen; opfordrer samtlige institutioner til at overveje muligheden af ved hjælp af overførsler eller ændringsbudgetter at fremrykke alle de bevillinger, der kan bidrage til at mindske behovet i 2003, til 2002; 44. anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvorfor konto A-3046 "Kvindeorganisationer" tilsyneladende er blevet begrænset til kun ét aktionsområde, når budgetmyndighedens oprindelige hensigt var at åbne den for en lang række kvindeorganisationer, der ikke er dækket af Europæisk Kvindelobby; Udgiftsområde 7 45. understreger, at førtiltrædelsesinstrumenterne Sapard og Ispa må fremskyndes i 2002, således at de kan gennemføres i så vid udstrækning som muligt og på den mest effektive måde til forberedelse af udvidelsen med indtil otte kandidatlande i 2004 og yderligere to kandidatlande på et senere tidspunkt; 46. noterer sig, at gennemførelsen af forpligtelser under de tre førtiltrædelsesinstrumenter er blevet dårligere sammenlignet med sidste år, og at den eneste forbedring for betalingernes vedkommende er en stigning i udnyttelsesgraden for Ispa til 20% ved udgangen af maj 2002; o 47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og de øvrige berørte institutioner og organer.
| |||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |