Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2001/2014(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0451/2002

Indgivne tekster :

A5-0451/2002

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2003)0012

Vedtagne tekster
PDF 119kWORD 131k
Onsdag den 15. januar 2003 - Strasbourg
Respekten for de grundlæggende rettigheder
P5_TA(2003)0012A5-0451/2002

Europa-Parlamentets beslutning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2001) (2001/2014(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til beslutning af:

   a) Cristiana Muscardini om udarbejdelse af officielle lister over oversættere til brug for kriminalpolitiet i medlemsstaterne (B5-0677/2001),
   b) Cristiana Muscardini, Roberta Angelilli, Roberto Felice Bigliardo, Sergio Berlato, Antonio Mussa, Nello Musumeci, Mauro Nobilia, Adriana Poli Bortone og Francesco Turchi om hurtig og nødvendig lægehjælp til tredjelandsstatsborgere i EU (B5-0678/2001),

-   der henviser til sine tidligere årlige betænkninger om menneskerettighedssituationen i Den Europæiske Union, især beslutningen af 5. juli 2001 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union(1), hvori der anvendtes en ny indfaldsvinkel omfattende Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som referenceramme,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og 7,

-   der henviser til Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettighederne i 2001, vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 8. oktober 2001(2),

-   der henviser til resultaterne fra Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC) og til Europa-Parlamentets forskellige beslutninger om emnet, navnlig henstillingen af 16. maj 2001 om Den Europæiske Unions holdning på verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance(3),

-   der henviser til afgørelserne fra EF-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

-   der henviser til internationale konventioner på dette område, særlig de resultater, der blev offentliggjort i 2001 af FN's og Europarådets tilsynskomitéer for de vigtigste konventioner(4),

-   der henviser til rapporter fra internationale og europæiske ngo'er, der beskæftiger sig med menneskerettigheder,

-   der henviser til de rapporter om landene i Unionen, som Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance vedtog i 2001(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets offentlige høring den 17. april 2002 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget for Andragender (A5-0451/2002),

Indledning

1.   henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er en sammenfatning af de grundlæggende værdier, som Unionen er baseret på, og som der gentagne gange henvises til i EU-traktatens artikel 6, stk. 2, artikel 7 og artikel 29 vedrørende etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

2.   mener, at det følgelig tilkommer EU's institutioner efter proklamationen af chartret at tage de nødvendige initiativer til at udøve deres rolle med at kontrollere, at de grundlæggende rettigheder respekteres i medlemsstaterne for så vidt angår de forpligtelser, som blev indgået med undertegnelsen den 27. februar 2001 af Nice-traktaten, navnlig vedrørende den nye artikel 7, stk. 1;

3.   mener, at der påhviler Europa-Parlamentet den vigtige opgave at undersøge såvel EU-institutionernes som EU-organernes respekt for de grundlæggende rettigheder - bl.a. under anvendelse af forretningsordenens artikel 58 - samt at undersøge medlemsstaternes respekt for disse rettigheder i overensstemmelse med traktaterne og med forretningsordenens artikel 108;

4.   mener, at man kunne give Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne i Den Europæiske Union større betydning ved at afstemme den bedre med Parlamentets udadrettede virksomhed på menneskerettighedsområdet og få den til at hænge bedre sammen hermed samt ved at styrke Parlamentets kontrollerende funktion over for Kommissionen og Rådet; henstiller, at den årlige betænkning vedtages hvert år, senest på plenarmødet i juli;

5.   henstiller, at betænkningen om respekten for de grundlæggende rettigheder i EU inkorporeres i den advarselsprocedure, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 6 og 7, idet det korresponderende udvalg får pålagt den faste opgave at opfølge respekten for chartret, og de øvrige berørte udvalg inddrages i dette arbejde og fremsender alle betragtninger til udvalget i årets løb;

6.   mener, at det især påhviler Europa-Parlamentet i henhold til den rolle, som det har fået tillagt med den nye artikel 7, stk. 1, i Nice-traktaten, og dets kompetente udvalg i samarbejde med de nationale parlamenter og parlamenterne i kandidatlandene at overvåge såvel EU-institutionernes som medlemsstaternes respekt for de rettigheder, der er fastslået i kapitlerne i chartret;

7.   glæder sig over, at Kommissionen den 16. oktober 2002 etablerede et netværk af menneskerettighedseksperter, og anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet og Parlamentet netværkets rapporter om menneskerettighedssituationen i EU og medlemsstaterne på grundlag af tværvidenskabeligt materiale; mener, at Parlamentet på denne måde vil få forelagt en evaluering af implementeringen af hver af chartrets rettigheder under hensyntagen til ændringerne i national lov, praksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg og praksis ved konstitutionelle og andre domstole i medlemsstaterne;

8.   mener, at Kommissionen på for tyndt grundlag har afvist et EU-agentur for overvågning af menneskerettigheder; ønsker, at dette forslag fastholdes og anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan netværket af menneskerettighedseksperter kan udvikle sig til et sådant overvågningscenter;

9.   finder det positivt, at Kommissionen har vedtaget (SEK(2001) 380/3 af 13. marts 2001) fremover at undersøge, om lovgivningsforslag og andre afgørelser er forenelige med chartret om grundlæggende rettigheder, og at fastlægge dette i en særbestemmelse; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en oversigt over, hvor mange af dens udkast til lovgivningsforslag og andre afgørelser der siden da indeholder en sådan bestemmelse, og hvor stor en procentdel disse udgør af det samlede antal vedtagne tekster;

10.   anmoder på ny Det Europæiske Konvent om at inkorporere chartret om grundlæggende rettigheder i udkastet til en forfatning for Unionen;

11.   er tilfreds med, at Rådet vil tilpasse den interne og eksterne menneskerettighedspolitik i EU bedre indbyrdes, og at det vil undersøge midler og metoder til at tilvejebringe dette (Rådet (almindelige anliggender), 25. juni 2001), men er bekymret over, at der indtil nu ikke er sket noget konkret i denne sag; anmoder Rådet om at informere Parlamentet herom inden den 1. juli 2003;

12.   opfordrer indtrængende de kompetente organer i Europa-Parlamentet til hurtigt at gennemføre praktiske forbedringer af samarbejdet og den indbyrdes tilpasning mellem de parlamentsudvalg, der beskæftiger sig med menneskerettighedsproblematikken, henholdsvis uden for og i Den Europæiske Union, ikke mindst for at afgøre, hvilket udvalg der skal behandle menneskerettigheder i kandidatlandene;

13.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til ikke at begrænse de årlige menneskerettighedsfora (der har til formål at give dialogen med ngo'erne mere kontinuitet) til menneskerettighedsspørgsmål uden for EU, men også at behandle disse spørgsmål i EU og i den forbindelse at tage tværgående emner op; anmoder Europa-Parlamentets kompetente organer om at undersøge, hvordan det kan blive mere inddraget i (forberedelsen af) sådanne møder for at sørge for virkelig øget effektivitet;

14.   opfordrer alle medlemsstater til at indhente efterslæbet i deres pligt til at rapportere til de relevante tilsynskomitéer i De Forenede Nationer om, hvordan de har gennemført FN's menneskerettighedskonventioner(6); anmoder Rådet og Det Europæiske Konvent om, at de ved udformningen af den europæiske menneskerettighedspolitik lægger større vægt på medlemsstaternes forpligtelse til at efterkomme FN's menneskerettighedskonventioner;

15.   opfordrer ligeledes medlemsstaterne til - hvis de ikke allerede har gjort det - at indhente efterslæbet i deres pligt til at rapportere til de relevante kommissioner i Europarådet;

16.   minder om, at demokrati er baseret på fuld respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og på fuld anvendelse af legalitets- og retsstatsprincippet; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til fuldt ud at overholde bestemmelserne i internationale konventioner om menneskerettigheder, især den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og dens protokoller, samt deres respektive forfatninger og love;

Kapitel 1: Værdighed
Retten til livet

17.   finder det glædeligt, at Irland har fjernet dødsstraffen fra sin grundlov, men opfordrer Grækenland til at afskaffe dødsstraffen under alle omstændigheder for at opfylde de forpligtelser, en medlemsstat har på menneskerettighedsområdet;

18.   henstiller, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien og Luxembourg ratificerer FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger, og at Belgien, Tyskland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg og Portugal ratificerer FN-konventionen om bekæmpelse af finansiering af terrorisme;

19.   bekræfter på ny sin uforbeholdne afstandtagen og fordømmelse af terrorismen, som ikke anerkender den mest grundlæggende menneskerettighed, retten til livet, uanset hvilken form den antager, og uafhængigt af om dens oprindelse eller aktiviteter finder sted inden for eller uden for Unionens grænser;

20.   understreger, at alle ideologier er legitime, forudsat at de kommer til udtryk via de demokratiske strømninger og herved tilkendegiver deres afstandtagen fra de terrororganisationer, som truer og myrder mennesker, der er folkevalgte og/eller medlemmer af bestemte politiske grupperinger;

21.   bekræfter på ny, at terrorisme medfører uoprettelig skade og enorme lidelser for ofrene og deres familier og går derfor ind for, at der vedtages foranstaltninger, som tager hensyn til de særlige omstændigheder i forbindelse hermed;

22.   fremfører på ny, at politikkerne til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme i første række må tage sigte på at opretholde og styrke retsstaten og demokratiet, da terrorismens mål er at destabilisere retsstaten;

23.   bekræfter på ny sin støtte til foranstaltningerne til at bekæmpe terrorisme og erindrer om, at disse bør vedtages inden for den begrænsning, som fremgår af retsstatsprincippet og under hensyntagen til fuld respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder;

24.   giver sin fulde tilslutning til de retningslinjer for menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Europarådets Ministerråd den 11. juli 2002;

25.   er bekymret over de skadelige virkninger, der allerede nu kan konstateres for de grundlæggende rettigheder som følge af de foranstaltninger, der er truffet til at bekæmpe terrorisme;

26.   opfordrer medlemsstaterne til ved bekæmpelse af terrorisme på ingen måde at krænke de grundlæggende rettigheder og til at kæmpe imod enhver indskrænkning heri;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at optage en udløbsklausul i deres specifikke antiterrorlovgivning, hvorefter lovgivning skal evalueres og/eller tages op til fornyet overvejelse efter en rimelig tid;

28.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at udarbejde en oversigt i 2003 over de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet efter den 11. september 2001 - ledsaget af en udtrykkelig vurdering af, om de strider imod de grundlæggende rettigheder - og sende den til Parlamentet;

Forbud mod tortur og umenneskelig behandling

29.   erindrer om, at det af artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder fremgår, at "ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" og kræver, at alle medlemsstater overholder dette nøje;

30.   konstaterer med bekymring, at der i menneskerettighedsrapporterne fra næsten alle medlemsstater nu i årevis er blevet berettet om ukorrekt opførsel hos politi og andre ordenshåndhævere og kritisable forhold på politistationer og i fængsler;

31.   mener, at medlemsstaterne bør øge deres indsats på dette område, særlig ved

   - grundigt at efterforske alle tilfælde af mishandling af og i særdeleshed dødsfald blandt tilbageholdte på politistationer, fængslede og varetægtsfængslede, der venter på at blive udvist, og konsekvent at straffe gerningsmændene;
   - at forbedre uddannelsen af embedsmænd i politi og andre ordenshåndhævende myndigheder samt fængselspersonale
   - at udveksle oplysninger om bedste praksis mellem medlemsstaterne, fremme udveksling af oplysninger mellem europæiske partnere og muliggøre udveksling af fængselspersonale i de forskellige medlemsstater
   - at tilpasse fængselsindretningen til nutidens krav med tilstrækkelig mulighed for at få lægehjælp og juridisk bistand og ved at være specielt opmærksom på sårbare fanger, navnlig kvinder, et hensyn, der er sat i fokus som følge af tilfælde af seksuel misbrug og intimidering
   - ikke at begrænse retten til privat- og familieliv mere end strengt nødvendigt, men at skabe de nødvendige betingelser for respekten for privatlivet
   - at idømme alternativ straf af almen interesse for at afhjælpe overbelægningen i fængslerne
   - at fremme ordninger med administrative og /eller pekuniære straffe for mindre forseelser ved at fremme alternative straffe, f.eks. arbejde af almen interesse, og ved i videst muligt omfang at videreudvikle åbne eller halvåbne fængselsordninger og benytte betinget udgangstilladelse
   - at fastlægge særlige programmer for reintegrering af fængslede i det civile samfund
   - at oprette et uafhængigt organ, der kan undersøge indgreb i menneskerettighederne og anvise løsninger til forbedringer
   - at sørge for, at modtagelsescentre for asylansøgere råder over forsvarligt uddannet personale, og
   - at begrænse varetægtsfængsling mest muligt, også som led i udvisningsproceduren, og helt at undgå, at børn anbringes i forvaring, bortset fra rene undtagelsestilfælde;

32.   har med bekymring noteret sig rapporten fra Amnesty International og International Helsinki Federation for Human Rights med titlen "Grækenland: Mishandling, skyderier og straffrihed" og er af den opfattelse, at alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i en medlemsstat ikke kun er det pågældende lands ansvar, men vedrører EU som helhed;

33.   mener, at dette problems langvarige og alvorlige karakter rammer kernen i det værdifællesskab, Den Europæiske Union ønsker at være, men konstaterer, at de nuværende traktater kun giver begrænset råderum i den henseende;

34.   henstiller til Det Europæiske Konvent at finde frem til, hvilke muligheder der er for på EU-plan at få en mere effektiv regulering og politik på dette punkt;

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

35.   henstiller, at Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer FN-konventionen om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og den dertil hørende protokol om menneskesmugling;

36.   henstiller, at Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer FN-protokollen om inddragelse af børn i væbnede konflikter;

37.   udtrykker tilfredshed med, at Rådet i juli 2002 vedtog rammeafgørelse 2002/629/RIA om bekæmpelse af menneskehandel(7) , og opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger og til at vedtage forslaget til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder(8), så snart Parlamentet har afgivet udtalelse;

38.   opfordrer medlemsstaterne og særlig Grækenland, til at udvikle og gennemføre en afbalanceret politik til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for menneskehandel, navnlig handel med kvinder, hvori der ud over retsforfølgning af de skyldige også lægges tilstrækkelig vægt på at beskytte og rehabilitere ofrene, og hvori der ikke alene tages højde for menneskehandel med henblik på prostitution, men også andre former for tvungen beskæftigelse og udnyttelse;

39.   konstaterer, at godt en halv million kvinder med oprindelse i Øst- og Centraleuropa hvert år fragtes til EU for at blive solgt til prostitution; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til for alvor at gøre noget for at bekæmpe menneskehandel gennem en forbedret indsats blandt politiet og de retshåndhævende og sociale myndigheder samt gennem intensivt samarbejde med kandidatlandene og andre nabolande til EU;

40.   finder det vigtigt at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe illegal indvandring, da der ofte er tale om levering af arbejdskraft uden rettigheder, som behandles og udnyttes på en uacceptabel måde;

41.   opfordrer Rådet til at afslutte arbejdet med at vedtage forslaget til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(9);

Kapitel 2: Friheder
Retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

42.   opfordrer Grækenland til at anerkende retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsårsager uden forbehold og uden henvisning til nogen religiøs begrundelse, at indføre alternative værnepligtsformer, der ikke varer længere end den militære værnepligt, og til øjeblikkeligt at løslade dem, der afsoner fængselsstraffe i forbindelse hermed;

43.   henviser til, at de kontraherende parter i CEDAW (FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder) i henhold til dennes artikel 6 skal træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at bekæmpe alle former for handel med og udnyttelse af prostitution af kvinder;

44.   beklager den suspendering af grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, fri bevægelighed, retten til forsvar og retten til fysisk integritet, som er forekommet under offentlige demonstrationer, navnlig i forbindelse med G8-mødet i Genova;

45.   henviser til sin henstilling af 12. december 2001 til Rådet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer(10) og henstiller til medlemsstaterne dels at undgå uforholdsmæssig magtanvendelse og at instruere nationale politikorps om at kontrollere vold, dels at bevare den enkeltes rettigheder, selv i situationer med uoverskuelige masser, hvor voldelige lovovertrædere er blandet med fredelige lovlydige borgere; mener, at nationale politikorps bør have pligt til at undgå at bruge skydevåben og til at følge FN's henstilling om forholdsmæssig magtanvendelse og Europarådets etiske kodeks for tvangsanvendelse; bemærker særlig med hensyn til urolighederne i Genova i juli 2001, at Parlamentet fortsat vil være særlig opmærksom på opfølgningen af de administrative, retslige og parlamentariske undersøgelser, der blev iværksat i Italien for at afklare, om der ved den lejlighed blev anvendt umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder);

46.   opfordrer medlemsstaterne til at garantere religiøs pluralisme ved at behandle alle religioner ens og til at sikre, at religiøse og verdslige synspunkter respekteres og kan fremsættes på lige fod;

47.   henstiller til medlemsstaterne at bekæmpe de såkaldte sekters ulovlige virksomhed, der truer den enkeltes fysiske eller mentale integritet, og at de samtidig fastholder retsstatsprincipperne og anvender de sædvanlige straffe- og civilretslige procedurer på linje med de synspunkter, Europarådets Parlamentariske Forsamling har givet udtryk for(11);

48.   mener, at også friheden til ikke længere at tilhøre en religion eller livsanskuelse og til at forlade det pågældende trossamfund bør indgå i frihedsrettighederne, og at denne ret om nødvendigt bør beskyttes aktivt af myndighederne;

49.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at religionsfriheden ikke strider mod kvinders selvbestemmelse og princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, og at den udøves i overensstemmelse med kravet om adskillelse af kirke og stat;

Ytrings- og informationsfrihed, retten til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt

50.   henstiller til Unionen at tilvejebringe et juridisk bindende instrument, som på områder, der henhører under 2. og 3. søjle, giver samme garantier, som dem, der fremgår af direktiv 95/46/EF(12); er bekymret over indholdet af direktiv 2002/58/EF(13), som åbner mulighed for at lagre oplysninger vedrørende elektronisk kommunikation (data retention), og går på ny ind for, at der vedtages foranstaltninger til at beskytte mod ulovlige systemer til opfangning af meddelelser;

51.   opfordrer Belgien, Danmark og Irland til at undertegne og ratificere Europarådets konvention af 5. maj 1989 om grænseoverskridende fjernsyn, opfordrer Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige til at ratificere denne konvention og opfordrer de nævnte lande og Portugal til henholdsvis at undertegne og ratificere protokollen af 1. oktober 1998 om ændring af denne konvention;

52.   anmoder medlemsstaterne om at sikre opinionsfriheden og friheden til offentligt at give udtryk for tanker, eftersom dette er en central forudsætning for enhver politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder;

53.   henstiller til medlemsstaterne effektivt at sikre journalisters undersøgelsesfrihed og beskyttelsesret (journalisters ret til at hemmeligholde deres kilder), om nødvendigt ved at tilpasse lovgivningen;

54.   opfordrer regeringsmedlemmer og andre politikere i medlemsstaterne til at lægge stor vægt på den demokratiske merværdi, der ligger i en fri presse, og til at afholde sig fra offentlige udtalelser, der kan indsnævre eller påvirke den journalistiske frihed og uafhængighed;

55.   tager udtrykkelig afstand fra enhver form for vold, intimidering eller trussel, som hindrer den fri udøvelse af journalisterhvervet; anmoder derfor alle medlemsstater om at overholde og forsvare ytrings- og informationsfriheden og bekræfter på ny sin solidaritet med de journalister, som er blevet ofre for attentater, fordi de ikke har villet indordne sig, men frit har udøvet denne ret;

56.   opfordrer medlemsstaterne til at holde øje med den politiske indblanding, der finder sted over for presse- og informationsorganer, for at undgå en rent politisk opdeling af dem alene med det formål at bruge dem mod politiske modstandere;

57.   henstiller til medlemsstaterne at være opmærksom på (kvasi-)monopoler eller meget store koncentrationer inden for de audiovisuelle eller skrevne medier og henstiller til medlemsstaterne at oprette uafhængige (selv-)regulerende instanser, hvor sådanne endnu ikke findes, med henblik på effektivt at bekæmpe enhver antidemokratisk udvikling, bevare den kulturelle mangfoldighed, sikre programmernes kvalitet og pluralitet og den frie adgang for alle;

58.   betoner, at de facto etablering af monopoler skal overvåges, ikke kun ved at benytte økonomiske indikatorer, men også i forhold til respekten for grundlæggende rettigheder, særlig ytringsfriheden som fastslået i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention; er bekymret over situationen i Italien, hvor en stor del af medierne og annoncemarkedet - under forskellige former - kontrolleres af den samme person; minder om, at en sådan situation kunne være en alvorlig overtrædelse af en grundlæggende rettighed i henhold til EU-traktatens artikel 7 som ændret af Nice-traktaten;

59.   minder om forordning (EF) nr. 1049/2001(14) og opfordrer Kommissionen, Rådet og sit eget sekretariat til at sikre, at forordningen og dens ånd respekteres og rent faktisk medfører større åbenhed og offentlig indsigt; opfordre indtrængende EU til at gennemføre forordningen med hovedvægt på åbenhed og kun anvende undtagelser og bestemmelser om særbehandling af følsomme dokumenter, hvor det er absolut nødvendigt, og til snarest muligt at vedtage et instrument, der tilpasser EU-agenturers og -organers bestemmelser om aktindsigt til forordningen;

Asylret og beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering

60.   gentager sine mange opfordringer til Rådet om at fremskynde tilvejebringelsen af en fælles asylpolitik, der er baseret på humanisme og respekt for internationale konventioner, og understreger i den forbindelse, at respekten for menneskerettighederne skal være og forblive det ufravigelige udgangspunkt;

61.   henstiller, at EU og medlemsstaterne vedtager og iværksætter en ambitiøs politik til integration af borgere fra tredjelande på grundlag af princippet om ikke-forskelsbehandling;

62.   henstiller i overensstemmelse med princippet "ne bis in idem", at dobbeltforfølgning (straf plus udvisning) afskaffes;

63.   anmoder medlemsstaterne om at smidiggøre proceduren i forbindelse med erhvervelse af indfødsret og/eller adgang til dobbelt statsborgerskab for at sikre indbyggere af fremmed herkomst fuldgyldigt borgerskab efter ønske;

64.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at national asylpolitik og EU-asylpolitik såvel som grænse- og indrejsepolitik respekterer non refoulement-princippet (som fastsat i Genève-konventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention), og være opmærksomme på, at dette princip for øjeblikket trues af en kombination af Dublin-konventionens regler og begreberne sikkert tredjeland og sikkert hjemland, såvel som reglerne om sanktioner mod transportører og disses ansvar, begrænset adgang til tolke og sagførere og det forhold, at visse appelprocedurer ikke har opsættende virkning;

65.   anmoder medlemsstaterne om at afstå fra ethvert initiativ med det formål at ændre selve Genève-konventionen; gentager dog sit krav om en udvidelse af adgangskriterierne for flygtninge i EU, bl.a. under henvisning til forfølgelser begået af andre end statsembedsmænd og forfølgelser på grund af køn (herunder trussel om og risiko for genital lemlæstelse af kvinder) og seksuel orientering;

66.   opfordrer medlemsstaterne til - i overensstemmelse med flygtningekonventionen og UNHCR-henstillingerne - at sikre, at alle asylansøgere, herunder asylansøgere uden identitetspapirer, har adgang til asylprocedurerne;

67.   opfordrer medlemsstaterne til altid at undersøge, om deres afgørelser i specifikke asylsager ikke bringer non refoulement-princippet i fare;

68.   opfordrer medlemsstaterne til at garantere, at de overholder deres internationale forpligtelser på asylområdet, når de bekæmper terrorisme, og at en eventuel udelukkelse fra anvendelsen af flygtningekonventionen baseres på de udelukkelsesårsager, der nævnes i selve konventionen (artikel 1, litra f), og artikel 32), og at en sådan udelukkelse aldrig kommer til at ske automatisk;

69.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til kun i undtagelsestilfælde at tilbageholde asylansøgere, til at gøre det i et begrænset tidsrum og kun af de årsager, der er anført i UNHCR's retningslinjer for gældende kriterier og standarder for tilbageholdelse af asylansøgere;

70.   opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at personer ikke udleveres til lande, hvor de risikerer dødsstraf for deres forbrydelser, og hvor de risikerer at blive tortureret eller mishandlet, og til ikke at acceptere nogen form for garantier, der ikke er bindende; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til ikke at udhule denne ret ved hjælp af bilaterale aftaler;

71.   er bekymret over de forekomne tilfælde af kollektiv udvisning, og minder medlemsstaterne om, at kollektiv udvisning ifølge chartret og protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention er forbudt, medmindre der ligger en individuel, retfærdig og objektiv vurdering til grund for afgørelsen om at udvise udlændinge kollektivt;

Kapitel 3: Ligestilling
Ikke-forskelsbehandling

72.   er tilfreds med, at efter at Luxembourg i 2001 ratificerede ILO-konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, har alle medlemsstater nu ratificeret den;

73.   henstiller, at Danmark, Spanien, Frankrig, Sverige og Det Forenede Kongerige undertegner protokol nr. 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention, og at alle medlemsstater ratificerer denne protokol;

74.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik for ikke-forskelsbehandling på såvel nationalt plan som i EU-regi og i den forbindelse principielt skabe samme grad af beskyttelse mod forskelsbehandling uanset årsagen; anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog om den fremtidige EU-strategi for ligebehandling, hvori ovennævnte udgangspunkt konkretiseres nærmere, og anmoder medlemsstaterne om at træffe alle passende forholdsregler for omsætte dette udgangspunkt i praksis;

75.   konstaterer, at nogle medlemsstater i det tidsrum, nærværende betænkning omhandler, ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet dømt (sag nr. 37119/97, nr. 35972/97 og nr. 29545/95) for forskelsbehandling ved adgang til beskæftigelse i den offentlige sektor; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om direktiv 2000/78/EF(15) er blevet overtrådt, og til eventuelt at træffe egnede foranstaltninger; opfordrer desuden til, at der på grundlag af EF-traktatens artikel 13 forelægges specifikke direktivforslag for at bekæmpe alle de grunde til forskelsbehandling, der er nævnt i artikel 13;

76.   opfordrer desuden Italien til omgående at efterleve dommen fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sag C-212/99, hvormed Domstolen fastslog, at udenlandske universitetslektorer forskelsbehandles;

77.   opfordrer Kommissionen til på kort sigt at fremsætte et direktivforslag om ligebehandling af mænd og kvinder uden for beskæftigelsessfæren og forelægge dette for Rådet og Parlamentet;

Racisme og fremmedhad

78.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed og diversitet for at imødegå racisme og fremmedhad som strukturelt samfundsfænomen og i den forbindelse at opfylde deres forpligtelser på grundlag af de relevante internationale konventioner, herunder forpligtelsen til at rapportere og til på positiv måde at inddrage de kompetente internationale tilsynsinstanser ved udformningen af politikken;

79.   opfordrer de europæiske organer og medlemsstaterne til konsekvent at fortsætte bekæmpelsen af racediskrimination og fremmedhad og i den forbindelse ikke alene at være opmærksom på medlemmer af etniske eller religiøse mindretalsgrupper, der allerede har opholdt sig længe i Europa, men også på asylansøgere og nye arbejdssøgende indvandrere;

80.   er bekymret over de stadig flere udslag af racediskrimination og fremmedhad, der tydeligvis er en reaktion på angrebene den 11. september 2001, men er også opmuntret af de mange gode eksempler, hvor ansvarlige politikere og opinionsdannere udsender budskaber om forsoning, lighed og solidaritet;

81.   er bekymret over de stadig flere og hyppige tilfælde af antisemitisme og opfordrer medlemsstaterne til at lægge mere vægt på rapportering og forebyggelse og forfølgning af de skyldige;

82.   er bekymret over forskelsbehandlingen af sigøjnere, navnlig i forbindelse med boligpolitik (særlig i Grækenland og Italien), og henstiller indtrængende til de berørte myndigheder at sikre lige ret til undervisning og andre offentlige faciliteter, at fremme integration og undgå politivold og intimidering;

83.   opfordrer de politiske partier i medlemsstaterne til at undertegne og efterleve de europæiske politiske partiers charter om et ikke-racistisk samfund og til derfor at afstå fra enhver politisk alliance eller ethvert samarbejde med politiske partier, der tilskynder eller ansporer til racistiske eller etniske fordomme og racehad;

84.   glæder sig over, at Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC) bestræber sig på at indsamle og analysere de nødvendige oplysninger om racisme og fremmedhad og tilskynder det til at bruge disse oplysninger proaktivt; opfordrer EUMC til at styrke sin dialog med medlemsstaternes regeringer og myndigheder;

Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

85.   finder det glædeligt, at Belgien har undertegnet Europarådets rammekonvention om nationale mindretal i 2001; opfordrer Frankrig til at gøre det samme; henstiller endnu en gang til Belgien, Frankrig, Grækenland, Luxembourg og Nederlandene at ratificere konventionen;

86.   henstiller til Belgien, Grækenland, Irland og Portugal, at de undertegner det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog; finder det glædeligt, at Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige har undertegnet dette charter i 2001, og opfordrer Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Irland, Luxembourg og Portugal til at gøre det samme;

87.   opfordrer alle medlemsstater (undtagen Danmark og Nederlandene, der allerede har gjort det) til at undertegne og ratificere ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk;

88.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de nationale mindretal, der bor på deres område og sikre dem deres rettigheder som omhandlet i ovennævnte konvention; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at fortolke begrebet "nationale mindretal" bredt og udvide det til alle etniske mindretal, hvis frigørelse og integration i samfundet er en politisk målsætning;

Ligestilling mellem mænd og kvinder

89.   henviser til, at rettigheder for kvinder skal ses som individuelle rettigheder og ikke må være betinget af kvinders rolle i familien eller af nogen anden samfundsmæssig begrænsning;

90.   hilser det velkomment, at Tyskland, Grækenland, Nederlandene, Portugal og Spanien har ratificeret den fakultative protokol til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder(CEDAW); henstiller, at Belgien, Luxembourg, Sverige og Det Forenede Kongerige følger eksemplet;

91.   konstaterer, at der mangler en generel og ajourført og samtidig sammenlignelig og tilgængelig oversigt over situationen med hensyn til ligebehandling af mænd og kvinder i medlemsstaterne; opfordrer endnu engang Kommissionen til at forelægge en oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder, og til at redegøre for, hvordan den agter at forbedre denne gennemførelse, herunder anvendelsen af traktatbrudsprocedurer og en eventuel tilpasning af direktivet selv; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der gøres en indsats for at bekæmpe og straffe sexchikane, da det er udtryk for en ydmygende og nedværdigende behandling af ethvert menneske;

92.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at det er en grundlæggende menneskeret ikke at blive udsat for vold i hjemmet og voldtægt i ægteskabet; gør opmærksom på, at der er stadig flere tilfælde af vold mod kvinder trods de opnåede fremskridt; finder det nødvendigt at undersøge, hvordan man effektivt kan bekæmpe denne uacceptable form for umenneskelig behandling;

93.   mener, at et juridisk tiltag vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder skal tage sit udgangspunkt i emancipationsprocessen i samfundet og anmoder derfor Kommissionen om at foretage en sammenlignende analyse af emancipationsprocessens nuværende stade i medlemsstaterne, således at resultaterne af et kvart århundredes europæisk ligebehandlingspolitik synliggøres, og grundlaget for en fremtidig politik kan lægges;

94.   opfordrer indtrængende de europæiske organer og medlemsstaterne til systematisk at lade integrering af kønsaspektet (gender mainstreaming) indgå i deres indsats på menneskerettighedsområdet;

95.   minder om, at menneskehandel oftest er handel med kvinder, hvilket navnlig hænger sammen med kvinders manglende økonomiske uafhængighed og forskelsbehandling af disse på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at erkende denne kønsspecifikke dimension og til at undgå forveksling med menneskesmugling;

96.   opfordrer indtrængende Nederlandene til at efterleve CEDAW og til at lægge sig konklusionerne i CEDAW på sinde; henstiller derfor, at Nederlandene træffer foranstaltninger, der effektivt imødegår, at kvinder udelukkes fra ledelsesposter i politiske partier, og at de også afskaffer den endnu eksisterende kønsdiskrimination i navneretten;

97.   henstiller til Frankrig at ophæve forskellen i minimumsalderen for ægteskab for piger og drenge (henholdsvis 15 og 18 år);

98.   anmoder om ophævelse af forbuddet mod, at kvinder har adgang til Athos-bjerget i Grækenland, et geografisk område på 400 km2, som kvinder nægtes adgang til i henhold til en afgørelse, truffet i 1045 af munke i områdets tyve klostre; mener, at denne afgørelse i vore dage krænker det universelt anerkendte princip om kønnenes ligestilling, ikke-forskelsbehandling og lighed i EU-lovgivningen samt bestemmelserne om personers frie bevægelighed i EU;

Forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering

99.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en ajourført og sammenlignende oversigt over bøssers og lesbiskes situation i medlemsstaterne med det formål at afklare, om tilfældene af forskelsbehandling er af- eller tiltaget, henholdsvis om den europæiske og/eller nationale ikke-forskelsbehandlingspolitik har større eller mindre succes;

100.   henstiller til medlemsstaterne at føre en eksplicit og sammenhængende politik med det formål at bekæmpe forskelsbehandling af bøsser og lesbiske og fremme deres emancipation og integration i samfundet samt at bekæmpe fordomme inden for kultur- og uddannelsessektoren, især ved at iværksætte en oplysnings- og solidaritetskampagne på europæisk plan;

101.   glæder sig over, at Østrig den 13. august 2002 ophævede strafferettens artikel 209 og dermed afskaffede forskelsbehandlingen i lovgivningen på grundlag af seksuel orientering;

Samlivsformer

102.   henstiller til medlemsstaterne, at de anerkender andre samlivsformer end ægteskab - såvel mellem personer af forskelligt køn som mellem personer af samme køn - og knytter samme rettigheder dertil som til ægteskab;

103.   opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at sætte gensidig anerkendelse af andre samlivsformer end ægteskab samt ægteskab mellem personer af samme køn på den politiske dagsorden og til at udarbejde konkrete forslag herom;

Børns rettigheder

104.   henstiller til Belgien og Det Forenede Kongerige at undertegne protokol nr. 7 til den europæiske menneskerettighedskonvention; finder det desuden glædeligt, at Irland har ratificeret protokollen i 2001 og opfordrer Belgien, Tyskland, Spanien, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige til at gøre det samme;

105.   henstiller til Belgien, Spanien, Finland og Nederlandene at undertegne den europæiske konvention om adoption af børn, og opfordrer endvidere Belgien, Spanien, Frankrig, Finland, Luxembourg og Nederlandene til at ratificere denne konvention;

106.   henstiller til Belgien, Tyskland, Spanien, Finland og Nederlandene at undertegne den europæiske konvention om retsstillingen for børn født uden for ægteskab; henstiller ligeledes, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Finland, Italien og Nederlandene ratificerer denne konvention;

107.   opfordrer Belgien, Danmark, Nederlandene og Det Forenede Kongerige til at undertegne den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder; henstiller desuden, at Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Finland, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer denne konvention;

108.   henstiller indtrængende til medlemsstaterne fortsat at sikre børns rettigheder i overensstemmelse med eksisterende internationale forpligtelser og i den forbindelse at være særlig opmærksom på børn, der lever i marginale situationer som børn af asylansøgere, børn i fattige familier og børn i børneforsorgsinstitutioner, samt på bekæmpelse af børnesmugling med henblik på seksuel eller kommerciel udnyttelse;

109.   anmoder medlemsstaterne om at sikre, at alle børn på deres område har adgang til uddannelse;

110.   mener, at anbringelse af børn, som udelukkende skyldes følgerne af et liv i stor fattigdom, er udtryk for en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; mener, at hvis anbringelse ikke kan undgås, bør den i videst muligt omfang betragtes som midlertidig og tage sigte på barnets tilbagevenden til dets familie; mener, at betingelserne for anbringelsen, såvel i en værtsfamilie som i en institution, samt proceduren med henblik på eventuel adoption skal overholde alle familiens og det anbragte barns rettigheder; mener, at især forældrene bør støttes, så de kan fortsætte med fuldt ud at påtage sig deres ansvar over for barnet og opretholde de følelsesmæssige bånd, som er nødvendige for barnets udvikling og velfærd;

Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af alder

111.   mener, at både unge og ældres rettigheder skal betragtes som en integrerende bestanddel af menneskerettighederne, og henviser i den forbindelse særlig til retten til frihed og til selv at træffe afgørelser og retten til privatlivets fred og opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik for at imødegå forskelsbehandling på grund af alder og fremme adgangen til deltagelse i samfundet, særlig ved at bekæmpe alle former for isolation;

Handicappedes rettigheder

112.   er tilfreds med, at Luxembourg i 2001 har ratificeret konventionen vedrørende erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse af handicappede, og henstiller, at Østrig, Belgien og Det Forenede Kongerige gør det samme;

113.   er tilfreds med, at 2003 er gjort til Europæisk Handicapår, og opfordrer medlemsstaterne og EU-organerne til at indsamle tilstrækkeligt sammenlignelige oplysninger til at skaffe bedre overblik over problematikken og gøre det muligt at føre en sammenhængende politik og udforme en lovgivning med det formål at imødegå forskelsbehandling af handicappede og fremme deres sociale integration i alle livets aspekter; anmoder medlemsstaterne om at føre målrettet tilsyn med, hvordan initiativerne til at imødegå forskelsbehandling gennemføres, og i den forbindelse være opmærksom på følgerne for de handicappedes liv og høre repræsentative handicaporganisationer i forbindelse med eventuelle forbedringer af politik og praksis på dette område;

Kapitel 4: Solidaritet

114.   konstaterer med beklagelse, at det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den femtende rapport fra Ministerkomitéen under den europæiske socialpagt og rapporten fra Ekspertkomitéen under Den Internationale Arbejdsorganisation, at der i 2001 er sket et betydeligt antal overtrædelser af de sociale grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

115.   henstiller endnu engang og mere end ti år efter undertegnelsen af FN-konventionen af 18. december 1990 om beskyttelse af alle vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, at medlemsstaterne ratificerer denne konvention;

116.   henstiller, at Tyskland og Nederlandene undertegner den reviderede europæiske socialpagt, og at Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Spanien, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige ratificerer den;

117.   er bekymret over de mange overtrædelser af den europæiske socialpagt i medlemsstaterne, hvilket fremgår af oversigten fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afhjælpe de konstaterede mangler;

118.   anmoder Kommissionen om at opstille en oversigt over overensstemmelser og forskelle mellem på den ene side medlemsstaternes forpligtelser ifølge den europæiske socialpagt og på den anden side de sociale grundlæggende rettigheder, der indgår i EU's regelværk, og de rettigheder, der er optaget i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at sende denne oversigt til Rådet og Parlamentet, ledsaget af en meddelelse, hvori det foreslås, hvordan den konstaterede uligevægt kan afhjælpes;

119.   kritiserer, at syv medlemsstater krænker forpligtelserne i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet;

120.   beklager, at der i flere medlemsstater fortsat er store begrænsninger i retten til at organisere sig, føre kollektive forhandlinger og deltage i kollektive aktioner for personer, der er ansat i den offentlige sektor, navnlig i tjenestegrene, hvor der bæres uniform, som f.eks. inden for militæret, politiet, toldvæsnet osv.; slår til lyd for, at de muligheder for undtagelser, der findes i den europæiske socialpagt, når det gælder disse rettigheder, anvendes langt mere restriktivt og om muligt ophæves;

121.   gør opmærksom på, at Ministerkomitéen under socialpagten i 56 tilfælde har konstateret, at medlemsstaterne har overtrådt socialpagtens bestemmelser om børnearbejde, moderskabsbeskyttelse og tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet;

122.   kritiserer, at et flertal blandt medlemsstaterne ikke har efterkommet deres forpligtelser i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til børnearbejde; konstaterer i denne forbindelse navnlig, at Europarådets Ministerkomité har rettet en begrundet henstilling til Irland og en advarsel til Spanien; opfordrer på baggrund af overtrædelsernes omfang Kommissionen til at forelægge et forslag til revision af direktiv 94/33/EF(16);

123.   kritiserer, at et flertal af medlemsstaterne ikke har efterkommet deres forpligtelser i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til barselsorlov, beskyttelse mod afskedigelse for gravide og mødre, der ammer, og med hensyn til retten til ammepauser; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konstateringerne fra Europarådets Ministerkomité ved revisionen af direktiv 92/85/EØF(17), og desuden at forelægge et forslag til revision af direktiv 96/34/EF(18);

124.   henstiller, at Finland undertegner den europæiske kodeks for social sikring (1964), og at Finland og Østrig ratificerer den europæiske kodeks for social sikring (1964), og at Finland, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige undertegner protokollen til den europæiske kodeks for social sikring, og at Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige ratificerer protokollen; henstiller, at Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige undertegner den reviderede europæiske kodeks for social sikring (1990), og at alle disse lande ratificerer den;

125.   henstiller til Danmark, Tyskland, Finland, Det Forenede Kongerige og Sverige at undertegne og ratificere den europæiske konvention af 1972 om social sikring, og til Irland og Frankrig at ratificere denne konvention;

126.   er tilfreds med, at Italien har ratificeret ILO-konventionen angående moderskabsbeskyttelse, og opfordrer de øvrige medlemsstater til at gøre det samme;

127.   er bekymret over, at der i rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisations ekspertkomité er registreret mange overtrædelser fra medlemsstaternes side af ILO-konventioner, herunder overtrædelser af følgende grundlæggende internationale arbejdsnormer:

   - overtrædelse af konvention nr. 29 om tvangsarbejde i Tyskland, Frankrig, Østrig og Det Forenede Kongerige på grund af landenes nationale bestemmelser om indsattes arbejde;
   - overtrædelse af konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig i Østrig på grund af forskelsbehandlingen af udenlandske arbejdstagere, når det gælder valgbarhed ved valg til samarbejdsudvalg;
   - overtrædelse af konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger i Danmark, Tyskland, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige på grund af begrænsningen af retten til at slutte sig sammen i fagforeninger og til at føre selvstændige kollektive forhandlinger for visse erhvervsgrupper og i Det Forenede Kongeriges tilfælde på grund af forskelsbehandling af arbejdstagere som følge af medlemskab af en fagforening;
   - overtrædelse af konvention nr. 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi i Grækenland, Spanien og Det Forenede Kongerige på grund af den store forskel i disse lande mellem lønniveauerne for kvinder og mænd;
   - overtrædelse af konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde i Belgien og Det Forenede Kongerige på grund af nationale bestemmelser, hvorefter det i specifikke erhvervssektorer fortsat er tilladt at anvende tvangsarbejde som disciplinær foranstaltning;

128.   går ind for en mere energisk ratifikationspolitik fra medlemsstaternes side med hensyn til de seneste ILO-konventioner som f.eks. konventionerne om deltid, hjemmearbejde og privat arbejdsformidling, som er nært forbundet med problematikken omkring atypiske arbejdsforhold, der også behandles i EU-direktiver; presser på for en konstruktiv deltagelse og medvirken i debatten om andre former for arbejde, hvor beskyttelsen er utilstrækkelig, og som ofte befinder sig på grænsen mellem selvstændighed (selfemployment) og lønafhængighed; understreger behovet for en bedre samordning af politikken og aktiviteterne inden for den europæiske socialpagt, ILO og EU både med hensyn til EU-pagten og med hensyn til konkret (afledt) lovgivning og regulering og understreger, at samordning på EU-plan ikke må føre til, at man forsømmer eller endog bevidst trækker sig ud af de forpligtelser, som følger af deltagelse i ILO og den europæiske socialpagt; anmoder Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om at udarbejde en initiativbetænkning om dette emne;

129.   forventer, at kandidatlandene træffer konkrete og effektive foranstaltninger til at sikre de grundlæggende rettigheder, navnlig når det gælder bekæmpelse af menneskehandel og prostitution;

Kapitel 5: Borgerskab
Stemmeret ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet

130.   henstiller, at Østrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal undertegner og ratificerer den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, og at Det Forenede Kongerige ratificerer den, og henstiller til samtlige medlemsstater at gennemføre denne konvention;

131.   henstiller, at Belgien, Spanien, Irland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige undertegner og ratificerer den europæiske konvention om statsborgerret, og at Tyskland, Frankrig, Finland, Italien og Irland ratificerer denne konvention;

132.   henstiller til medlemsstaterne at give de borgere fra andre medlemsstater, der bor i deres respektive lande, mere målrettet oplysning om deres muligheder for at deltage i og stille om som kandidat ved lokalvalg og ved valg til Europa-Parlamentet;

133.   anmoder Kommissionen om at forelægge en ny rapport om anvendelsen af direktiv 94/80/EF(19) i medlemsstaterne på baggrund af de nye omstændigheder, der er opstået siden den tidligere rapport fra maj 2001;

134.   anerkender handicappedes universelle ret til adgang til alle valgprocessens aspekter, hvilket støttes af den internationale handicapbevægelse, International Foundation for Election Systems (IFES) og International Institute for Democracy and Electoral Assistance (IDEA); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne rettighed i praksis;

135.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, da den manglende afbalancerede deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen mindsker vort samfunds og politiske systems demokratiske værdier;

136.   henstiller til medlemsstaterne at udbrede valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet til alle borgere fra tredjelande, der har opholdt sig lovligt i Den Europæiske Union i mindst tre år;

137.   støtter det forslag, der er forelagt Det Europæiske Konvent, om at give Den Europæiske Ombudsmand beføjelser til at indbringe sager vedrørende de grundlæggende rettigheder for Domstolen, såfremt man ikke har kunnet finde nogen løsning gennem en almindelig undersøgelse;

138.   mener, at retten til at indgive andragender er en meget vigtig del af rapportudkastet, da EU-borgerne har en grundlæggende ret til at henvende sig direkte til Europa-Parlamentet med vigtige anliggender, hvor de mener, at deres rettigheder er blevet tilsidesat.

139.   mener, at der bør foretages en vurdering af de midler, Parlamentet har til at løse problemer i forbindelse med krænkelse af menneskerettighederne og grundlæggende rettigheder, når borgere har forsøgt at få disse afhjulpet via andragender til Europa-Parlamentet;

Fri bevægelighed og opholdsret

140.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at fjerne de stadig eksisterende hindringer for den faktiske gennemførelse af den fri bevægelighed for personer, således som det fremgår af Domstolens afgørelser, således at enhver form for forskelsbehandling undgås, og til navnlig ikke at tillade begrænsninger i den frie bevægelighed i forbindelse med Det Europæiske Råds møder, hvis disse synes at tage sigte på at forhindre mennesker i at deltage i demonstrationer;

141.   kræver en forenkling af lovgivningen vedrørende fri bevægelighed for personer på grundlag af princippet om, at enhver borger fra tredjelande fuldt ud nyder godt af retten til fri bevægelighed og ophold, når den pågældende har en langtidsopholdstilladelse;

142.   opfordrer Grækenland til hurtigst muligt at indhente forsinkelserne med at udstede gyldige opholdsdokumenter for personer, der her ret dertil;

Kapitel 6: Retspleje

143.   er tilfreds med Kommissionens høringsrunde om processuel beskyttelse af mistænkte og sagsøgte i strafferetssager og opfordrer den til snarest at fremsætte forslag til de standarder, der skal gælde i strafferetsplejen i Den Europæiske Union;

144.   anmoder Rådet om at vedtage en rammeafgørelse om fælles standarder for retsplejeregler, f.eks. bestemmelser om afgørelser, der træffes inden den endelige domfældelse, og retten til forsvar, herunder kriterier for efterforskningsmetoder og fastlæggelse af bevismateriale, for at garantere det samme beskyttelsesniveau for grundlæggende rettigheder i hele EU;

145.   henstiller derfor til medlemsstaterne at støtte offentliggørelse og oversættelse af en fortegnelse over rettigheder, der skal udleveres til personer, der skal i forhør, ved deres ankomst enten til en politistation eller det sted, hvor forhøret finder sted;

146.   glæder sig over, at Kommissionen har iværksat en debat om behovet for at fastsætte fælles minimumsstandarder for erstatning til ofre for forbrydelser;

147.   er tilfreds med, at alle medlemsstaterne nu har ratificeret statutten for De Forenede Nationers Internationale Straffedomstol, og at denne statut trådte i kraft den 1. juli 2002; men opfordrer medlemsstaternes regeringer og parlamenter til at afstå fra at indgå nogen (bilaterale) aftaler, der undergraver den faktiske gennemførelse af statutten for Den Internationale Straffedomstol, særlig aftaler om immunitet, der gør det muligt for visse borgere at undgå retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol;

148.   er bekymret over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har måttet konstatere mange og alvorlige tilfælde af overtrædelse af retten til en retfærdig rettergang (Finland, Grækenland og Italien), retten til domstolsprøvelse (Belgien, Frankrig, Grækenland og Det Forenede Kongerige), retten til offentlig retspleje (Østrig), princippet om kontradiktorisk sagsbehandling (Tyskland, Frankrig, Finland og Italien), retten til en rimelig frist (Østrig, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg og Portugal), retten til upartiske og uafhængige domstole (Belgien, for så vidt angår strafferetsplejen, Frankrig og Det Forenede Kongerige), retten til forsvar (Østrig, Belgien, Frankrig, Grækenland og Det Forenede Kongerige), formodning om uskyld (Østrig) og retten til i strafferetsplejen ikke at blive domfældt eller straffet to gange for den samme forseelse (Østrig);

149.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje og rettidigt at efterleve afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om garantier for retsplejen og til at sørge for at tilpasse lovgivningen i overensstemmelse med disse afgørelser;

150.   opfordrer medlemsstaterne til for så vidt angår alle interne og grænseoverskridende retssager at yde retshjælp til borgere, som ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler;

151.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre den faktiske gennemførelse af retten til en retfærdig rettergang ved at anvende princippet om kontradiktorisk sagsbehandling, om afslutning af retssagerne inden for en rimelig frist, om den anklagedes formodede uskyld indtil domsafsigelsen og om retten til at få en sag behandlet ved en uafhængig og upartisk domstol;

152.   er foruroliget over det meget store antal tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har statueret, at Italien har overtrådt retten til at få en sag behandlet inden for en rimelig frist; mener, at denne tendens skader tilliden til retsstaten, og opfordrer Italien til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist;

153.   er alvorligt bekymret over det klima af straffrihed, der er ved at opstå i en række medlemsstater (Østrig, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige), hvor der ikke skrides ind med tilstrækkelige straffesanktioner mod ukorrekt opførsel og voldelige overgreb fra politi- og fængselspersonalets side, særlig mod asylansøgere, flygtninge og personer fra etniske mindretal, og tilskynder de pågældende medlemsstater til at prioritere dette forhold højt som led i deres strafferets- og strafforfølgningspolitik;

154.   indtager den holdning, at indholdet af denne beslutning ikke må have en begrænsende virkning (fremover) på fortolkningen og udviklingen af borgernes rettigheder, friheder og principper i EU, sådan som de er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

o
o   o

155.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til De Europæiske Fællesskabers Domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Ombudsmand, Europarådet og regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 350.
(2) ttp://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r10103.htm
(3) EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 208.
(4) FN: CAT (Komitéen mod Tortur), CCPR (Menneskerettighedskomitéen), CEDAW (Komitéen for Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination imod Kvinder), CERD (Racediskriminationskomitéen), CESCR (Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder), CRC (Komitéen for Barnets Rettigheder).Europarådet: CPT (Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf), ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance), ECSR (Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder).
(5) http://www.coe.int/T/E/human_rights/Ecri/4-Publications/1 - Ecri's_Publications/ECRI_Publications.asp
(6) Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder.
(7) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1.
(8) EFT C 126 E af 28.5.2002, s. 393.
(9) EFT C 62 E af 27.2.2001, s. 327.
(10) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 194.
(11) Indstilling 1412 (1999) og resolution 1309 (2002).
(12) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(13) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(14) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(15) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(16) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.
(17) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(18) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 5.
(19) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik