Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 19. april 2002 om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område (KOM(2002) 196 – C5&nbhy;0284/2002),

-   der henviser til traktaten, særlig artikel 65 og 155,

-   der henviser til Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres, vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 3. december 1998(1), særlig punkt 41, litra b),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere, hvor medlemsstaterne blev opfordret til at indføre alternative udenretlige procedurer(2),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, særlig punkt 11,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Santa María da Feira den 19. og 20. juni 2000, særlig punkt 22, hvor Det Europæiske Råd tilsluttede sig den globale eEuropa-handlingsplan for 2002,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. og 15. december 2001, særlig punkt 25,

-   der henviser til Kommissionens henstilling af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(3), og af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(4),

-   der henviser til sin beslutning af 21. september 2000(5) om det forslag, der senere er vedtaget som Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(6),

-   der henviser til De Europæiske Udenretslige Net (EEJ-Net), der blev oprettet med virkning fra den 16. oktober 2001,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked(7), herunder især artikel 17,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2002 til Rådet og Europa-Parlamentet om halvårlig ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU (KOM(2002) 738), særlig punkt 3.1.,

-   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5&nbhy;0058/2003),

A.   der henviser til, at adgang til domstolene er en grundlæggende rettighed, der er fastslået i artikel 6 i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

B.   der henviser til, at Unionen bør garantere sine borgere, at retten til fri bevægelighed i hele Unionen kan udnyttes under forhold, hvor alle har adgang til sikkerhed og retfærdighed,

C.   der henviser til, at et ægte europæisk område med retfærdighed skal give de europæiske borgere og virksomheder mulighed for at få lige så let adgang til domstole og myndigheder i alle medlemsstaterne som i deres eget land, uden at manglende overensstemmelse mellem eller kompleksitet i medlemsstaternes retslige og administrative systemer forhindrer dem i eller afskrækker dem fra at udøve deres rettigheder,

D.   der henviser til, at europæiske borgere i nogle medlemsstater har vanskeligheder med at få adgang til domstolene, fordi antallet af sager ved domstolene er blevet forøget, og der har været en tendens til, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag og sagsomkostningerne dermed er steget,

E.   der henviser til, at flere og flere europæiske borgere står over for en større mængde lovgivningsmæssige tekster, hvis kompleksitet og tekniske karakter vanskeliggør deres adgang til domstolene,

F.   der henviser til, at alternativ tvistbilæggelse (især on-line) er et led i hele planen for at skabe lettere adgang til at få en tvist behandlet, især i forbindelse med grænseoverskridende tvister og elektronisk handel, hvor alternativ tvistbilæggelse må betragtes som et brugbart middel til løsning af vanskelige spørgsmål i forbindelse med forskellig lovgivning og divergerende retspraksis,

G.   der imidlertid henviser til, at det traditionelle, formelle domstolssystems "bilæggelse af tvister" sædvanligvis betragtes som et offentligt gode - og i høj grad som en integreret del af ethvert samfunds orden, værdier og kultur, hvilket betyder, at området er omfattet af subsidiaritetsprincippet,

H.   der henviser til, at selv om grænseoverskridende tvister griber stadig mere om sig, bør alternativ tvistbilæggelse ikke betragtes som en afsvækkelse af det traditionelle retssystem eller af det ukrænkelige princip om adgang til domstolene, jf. især artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og må ikke være et middel til at berøve borgerne retten til adgang til det traditionelle domstolssystem,

I.   der uanset ovennævnte forbehold henviser til, at for så vidt angår grænseoverskridende tvister, giver alternativ tvistbilæggelse de samme fordele som for bilæggelse af tvister inden for en enkelt medlemsstat, nemlig at det er en potentielt billigere løsningsmodel end traditionel rettergang, og at den begrænser antallet af retssager i det almindelige domstolssystem, hvorved presset i forbindelse med ventetid ved domstolene mindskes, og andre parter får deres sag behandlet ved domstolene på et tidligere tidspunkt, samtidig med at det - hvad angår procederende parter - er en potentielt billigere, hurtigere og mindre belastende fremgangsmåde og kan være et relevant retsmiddel, idet udgifterne til og belastningen ved en retssag inden for det traditionelle domstolssystem kan afholde forbrugere fra at gøre deres krav gældende,

J.   der henviser til, at alternativ tvistbilæggelse er en ekspanderende forsøgsmetode i sin vorden i hele Europa, som ikke unødigt bør bremses med indførelsen af indviklet lovgivning,

K.   der imidlertid henviser til, at det af hensyn til overholdelse af retssikkerhedsprincippet er nødvendigt, at det fastslås ved en domstolsafgørelse eller konstateres ved en notarialakt, at afgørelserne i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse kan fuldbyrdes,

L.   der henviser til, at fordelen ved alternativ bilæggelse af tvister udgøres af dens fleksibilitet, og denne bør ikke bringes i fare ved fastsættelse af regler; der ikke desto mindre henviser til, at der er et behov for sammenhæng, fælles proceduremæssige garantier og kvalitetsnormer for at beskytte forbrugerne og undgå udbredelse af forskellige systemer medlemsstaterne imellem, og dette bør sikres gennem "soft law"-regler, bl.a. fastlæggelse af retningslinjer og adfærdskodekser, og ved at fremme bedste praksis,

M.   der henviser til, at bilæggelse af tvister gennem statslige domstole på grundlag af de love, parlamenterne vedtager, er et af retsstatens bidrag til civilisationen, og at alternativ tvistbilæggelse kun har karakter af et supplement,

1.   glæder sig over, at Kommissionen under udøvelse af sin initiativret har forelagt en grønbog om alternative konfliktløsningsmetoder på det civil- og handelsretlige område;

2.   konstaterer, at der ikke i EU's medlemsstater findes detaljerede rammebestemmelser om alternative tvistbilæggelsesmetoder, ligesom deres retssystemer udviser store forskelle på dette område;

3.   er af den opfattelse, at alternativ tvistbilæggelse bør tillades som en ikke-obligatorisk valgmulighed, hvis anvendelse bør tilskyndes, og medlemsstaterne bør kunne foreslå begge parter alternativ tvistbilæggelse som en mulighed forud for behandling af en tvist ved domstolene, forudsat at det ikke underminerer parternes ret til om nødvendigt at anlægge sag ved domstolene;

4.   bemærker, at selv om det i forbindelse med grænseoverskridende alternativ bilæggelse af tvister er nødvendigt med en vis grad af sammenhæng og koordinering, bør Kommissionen være forsigtig og foretage grundige undersøgelser og omfattende høringer, før den overvejer at foreslå lovgivningsinitiativer; mener dog, at Kommissionen bør fremme selvregulerende initiativer og undgå tiltag, der begrænser fleksibiliteten og parternes selvstændighed eller skaber nye handelsbarrierer over for tredjelande; mener dog, at Kommissionen eventuelt kunne overveje yderligere at udvikle principperne for udenretslige organer med ansvar for bilæggelse af tvister på forbrugerområdet i forbindelse med opfølgningen af den gældende henstilling; Kommissionen først bør udarbejde en opfølgende grønbog, der omhandler målet om at opbygge kapacitet inden for alternativ tvistbilæggelse, at udarbejde standarder for alternativ tvistbilæggelse og forbedre kvalitet og benchmarking for at opnå både sammenhæng og forbrugernes tillid i forbindelse med brug af alternativ tvistbilæggelse;

5.   mener, at der er behov for en fælles definition af de forskellige begreber, og at der bør vedtages forskellige fremgangsmåder og principper med hensyn til alternativ tvistbilæggelse afhængigt af retsområdet (handelsret, familieret, arbejdsret), brugere (virksomheder/forbrugere eller virksomheder/virksomheder), hvorvidt der er tale om retspraksis eller sædvaneret, on-line eller off-line-tvistbilæggelse, samt hvorvidt det er hensigtsmæssigt og relevant bl.a. på baggrund af nationale fremgangsmåder og procedurer;

6.   foreslår, at en eventuel opfølgende grønbog bør behandle en fremtidig EU-modelkodeks, således at i det mindste følgende proceduremæssige garantier tilgodeses som et minimum:

7.   henstiller til Kommissionen at tilskynde til udviklingen af et paneuropæisk net af aktører, faglige organer og andre interesserede parter, herunder mødeaktivitet og udveksling af bedste praksis;

8.   henstiller indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne at gøre offentligheden bevidst om og fremme brugen af alternativ tvistbilæggelse ved hjælp af informationskampagner og ved at inddrage forbrugerorganisationer;

9.   henstiller til Kommissionen at forbedre og styrke EEJ-Nettet, for dermed at tilskynde medlemsstaterne til at skabe et forsvarligt grundlag for alternativ bilæggelse af tvister af høj kvalitet og udfylde hullerne i de eksisterende bestemmelser om alternativ tvistbilæggelse;

10.   er af den opfattelse, at Unionens holdning til alternativ tvistbilæggelse bør antage et globalt tilsnit, og at Unionen bør tage højde for løsninger som f.eks. modeller udarbejdet af UNICITRAL (FN's Kommission for International Handelsret);

11.   opfordrer Kommissionen til vedvarende at revurdere hele sektoren og overveje iværksættelsen af et handlingsprogram med støtte til forskning, kontrol af pilotprojekter og afholdelse af konferencer;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1. (2) Konklusioner, punkt 30. (3) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31. (4) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56. (5) EFT C 146 af 17.5.2001, s. 94. (6) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. (7) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.