Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens årsberetning for 2001 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig (KOM(2002) 348 - C5-0519/2002),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, handlingsplan for 2001-2003 (KOM(2001) 254),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2001(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 276, stk. 3, og artikel 280, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5&nbhy;0055/2003),

A.   der henviser til de fire strategiske mål, Kommissionen har identificeret i sin meddelelse om bekæmpelse af svig - hen imod en samlet strategisk tilgang (KOM(2000) 358) og har ladet indgå i handlingsplanen for 2001-2003 (KOM(2001) 254): udvikling af en overordnet strategi til bekæmpelse af svig, styrkelse af samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, en interinstitutionel strategi for at forebygge og bekæmpe svig og bestikkelse samt styrkelse af den strafferetlige dimension,

B.   der henviser til, at det samlede omfang af bedrageri og uregelmæssigheder, der anføres i Kommissionens årsberetning, i 2001 beløb sig til 1,275 mia. € med følgende fordeling

C.   der henviser til, at dette er en væsentlig reduktion i forhold til 2000, hvor det samlede omfang beløb sig til 2,028 mia. €,

D.   der henviser til, at denne reduktion delvis hænger sammen med, at det i forbindelse med de tilfælde, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøger, kun var tilfælde, hvor undersøgelserne kunne afsluttes i 2001, der indgik i statistikken, men ikke de tilfælde, hvor undersøgelserne ganske vist var indledt, men endnu ikke havde kunnet afsluttes,

E.   der henviser til, at omstillingsvanskeligheder i forbindelse med indberetningsprocedurerne ifølge Kommissionens oplysninger også kan have medført en reduktion af antallet af tilfælde af uregelmæssigheder, der anmeldes fra medlemsstaternes side,

F.   der endvidere henviser til, at omfanget af konstaterede uregelmæssigheder i 2001, der beløb sig til 1,275 mia. €, trods en reduktion i forhold til det foregående år lå tydeligt over langtidsgennemsnittet for tidligere år,

G.   der henviser til, at der i 2000 rent faktisk kun blev udnyttet 87,9% (83,3 mia. € af 94,8 mia. €) og i 2001 kun 82,3 % (80 mia. € af 97,2 mia. €) af de disponible bevillinger til betalinger, og at denne ringe udnyttelsesgrad er med til at relativere det lavere antal uregelmæssigheder,

Inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

1.   tager til efterretning, at en gennemgang af de indberetninger, der er modtaget i 2001, viser, at antallet af meddelelser om uregelmæssigheder er faldet i alle sektorer sammenlignet med 2000; henviser i den forbindelse til, at over 26 mia. € i uudnyttede budgetbevillinger er blevet tilbageført til medlemsstaterne i 2000 og 2001;

2.   konstaterer imidlertid, at uregelmæssighedernes finansielle følger for budgettet kun er mindsket inden for området egne indtægter (fra 1.143 mio. € til 532,5 mio. €) og EUGFL-Garantisektionen (fra 576 mio. € til 429 mio. €), mens der har været en tiltagende tendens på strukturfondsområdet fra 139 mio. € til 249,1 mio. €;

3.   minder Kommissionen om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 29. november 2001(2) blevet opfordrede Kommissionen til inden den 15. december 2001 at forelægge en liste over samtlige uregelmæssigheder, der er indberettet, siden Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 af 11. juli 1994 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område(3) trådte i kraft, og at det af denne liste skal fremgå, hvor stort det økonomiske tab var i hvert enkelt tilfælde, og om og i hvilket omfang det er lykkedes at tilbagesøge beløbene;

4.   konstater, at det inddrevne beløb i 2001 (40.342.543 €) er faldet med mere end 50% i forhold til 2000 (86.101.547 €), hvilket svarer til en samlet inddrivelsessats på 15,7%;

5.   kritiserer, at de tilfælde af svig, som medlemsstaterne, OLAF og Kommissionen har konstateret, i årenes løb har medført en akkumulering af udestående fordringer på i alt knap 3 mia. €, hvilket er helt uacceptabelt;

6.   konstaterer, at inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb åbenbart ikke fungerer, hvilket medfører betydelige skader for Fællesskabets finansielle interesser; opfordrer derfor Kommissionen til inden den 30. juni 2003 at forelægge Europa-Parlamentet en detaljeret analyse af årsagerne samt forslag til afhjælpning heraf;

7.   kræver på denne baggrund, at Kommissionen, indtil der er indført en effektiv inddrivelsesprocedure, indstiller betalingerne, så snart der på grundlag af OLAF-evalueringerne er en begrundet mistanke om svig, og kontoret indleder undersøgelser;

8.   tager til efterretning, at Kommissionen – om end ret sent – den 3. december 2002 forelagde en meddelelse om denne problematik, hvormed den ønsker at forbedre inkasseringssystemet, men tvivler på, at dette kan lykkes, så længe kompetenceforholdene mellem OLAF og de kompetente generaldirektorater i Kommissionen ikke er afklaret; tager med forundring til efterretning, at Luxembourg endnu aldrig har indberettet et eneste tilfælde af uregelmæssigheder; påpeger, at den særbehandling af Italien med hensyn til de indberettede udestående fordringer på næsten 1,4 mia. € indtil 2002, som Kommissionen har planer om, ikke kan accepteres, og anmoder om, at det annoncerede forslag til ændring af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(4) straks forelægges;

Bedrageribekæmpelse i forbindelse med strukturfondene

9.   beklager, at de tal, Kommissionen har sammenfattet i sin årsberetning, ikke giver mulighed for at fastslå, hvorvidt der i forbindelse med strukturfondene opnås en effektiv og ensartet beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser i samtlige medlemsstater;

10.   er foruroliget over, at kun Grækenland har anmeldt uregelmæssigheder (på ca. 2,5 mio. €) i forbindelse med Samhørighedsfonden (samlet volumen i 2001 ca. 3 mia. €), mens Spanien, Irland og Portugal har meddelt Kommissionen, at der ikke skulle være konstateret uregelmæssigheder; tager Kommissionens årsrapport for Samhørighedsfonden (KOM(2002) 557) og navnlig punkt 4.2 til efterretning; forventer en redegørelse fra Kommissionen herom i den næste årsberetning om bedrageribekæmpelse, samt om spørgsmålet om, hvad den har foretaget sig i de tilfælde, hvor kontrakter, der finansieres over Samhørighedsfonden, er blevet tildelt i modstrid med udbudsdirektiverne;

11.   konstaterer, at antallet af formodede tilfælde, som Nederlandene indberettede i 2001, var fire gange så højt som antallet af tilfælde, der blev indberettet af Spanien eller Grækenland, og stadig er næsten dobbelt så højt som det antal, Tyskland indberettede, således at det må formodes, at der blandt medlemsstaterne er stor forskel på, i hvilken udstrækning man bestræber sig på at påvise og indberette uregelmæssigheder;

12.   opfordrer atter og indtrængende Kommissionen til for fremtiden ikke blot uden kommentarer at videregive de tal, medlemsstaterne har indberettet, men at foretage en sammenlignende analyse og evaluering, kommentere konstaterede svagheder åbent og dermed tilskynde medlemsstaterne til at gøre sig større anstrengelser;

Behandling af interne tilfælde af svig

13.   understreger, at de økonomiske konsekvenser af eksterne tilfælde af svig langt overstiger konsekvenserne af de interne; påpeger imidlertid, at interne tilfælde af svig er til stor skade for EU-institutionernes omdømme, og at Kommissionen derfor har bebudet en "0-tolerance-politik";

Eurostat

14.   kritiserer den måde, hvorpå OLAF hidtil har gennemført undersøgelsen på dette område, idet påstande, der allerede var kendt i slutningen af 90'erne, ikke blev fulgt op med den nødvendige intensitet trods meget præcise oplysninger, og sager blev henlagt uden resultat for derefter at blive genoptaget; anmoder OLAF-Overvågningsudvalget om nøje at undersøge OLAF's arbejde i forbindelse med Eurostat og redegøre herfor i den kommende aktivitetsrapport;

15.   konstaterer, at OLAF i to tilfælde (EuroCost og Eurogramme) har inddraget de luxembourgske justitsmyndigheder;

16.   opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at kunne underrette Europa-Parlamentet og OLAF om det videre forløb af de luxembourgske justitsmyndigheders undersøgelser;

17.   konstaterer, at Eurogramme ikke blot har givet Kommissionen urigtige oplysninger om den økonomiske situation, men også om de ansattes kvalifikationer;

18.   anser det på den baggrund for uforståeligt, at Kommissionen i perioden 1996 til udgangen af 2001 indgik 70 kontrakter med Eurogramme (kontrakternes værdi beløb sig alene i 2000 og 2001 til mere end 2 mio. €) og endog endnu tre i 2002;

19.   bifalder den nye Kommissions holdning til kontraktforholdet til Eurogramme, således som det fremgår af Kommissionens svar af 28. februar 2003 i forbindelse med dechargeproceduren for 2001, herunder udsættelse af samtlige betalinger i henhold til gældende kontrakter og anvendelse af opsigelsesklausuler i kontrakter, forudsat at dette ikke indebærer yderligere økonomiske byrder for EU's budget;

20.   kræver endvidere en redegørelse for, i hvilket omfang "intra-muros"-ansatte fra private virksomheder siden 1999 har arbejdet i Eurostats officielle kontorer, og om det er korrekt, når det påstås, at disse ansatte har fået overdraget opgaver, som kunne og burde have været udført af tjenestemænd;

21.   tager til efterretning, at Prodcom-projektet i mellemtiden gennemføres direkte af Eurostat;

22.   tager endvidere til efterretning, at Eurostat og Kommissionen er begyndt at gennemføre anbefalingerne fra den interne Prodcom-revision og forbedre projektstyringen;

23.   konstaterer, at Eurostat alene i regnskabsåret 2001 havde forudset forpligtelser med henblik på betaling af over hundrede firmaer, og at der var blevet udbetalt ca. 8 mio. € (Kommissionens svar på skriftlig forespørgsel E-1283/02); forventer, at Kommissionen inden den 30. april 2003 afgiver løfte om, at den vil anmode sin interne revisionstjeneste om inden sommeren 2003 at undersøge, hvorvidt alle kontrakter, Eurostat har indgået siden 1999, er formelt rigtige og korrekte , herunder kontrakter, som andre tjenestegrene i Kommissionen har indgået på Eurostats anbefaling;

24.   konstaterer, at foreningen Asbl EuroCost med hjemsted i Luxembourg påstås at have været involveret i alvorlige uregelmæssigheder (manipulation af regnskaber, dobbelt og tredobbelt finansiering af projekter, tyveri af it-udstyr), og at der ifølge Kommissionens oplysninger (svar på skriftlig forespørgsel P-3742/02) i den forbindelse er påført EU-budgettet tab på over 1 mio. €;

25.   kræver endvidere en redegørelse for, at de luxembourgske justitsmyndigheder først blev inddraget i sommeren 2002, selv om disse uregelmæssigheder allerede blev opdaget i begyndelsen af 2000 i forbindelse med en kontrol, der blev foretaget af tjenestemænd fra Kommissionens Generaldirektorat for Finanskontrol;

26.   anser det for uforståeligt, at den relevante beretning fra Generaldirektoratet for Finanskontrol ikke blev forelagt for det kommissionsmedlem, der er ansvarlig for Finanskontrollen og bedrageribekæmpelsen;

27.   forventer senest den 30. april 2003 at få forelagt kopier af samtlige revisionsberetninger, der er blevet udarbejdet i forbindelse med Eurostat siden 1999;

28.   kræver en redegørelse for, hvorvidt en højtindplaceret tjenestemand som stiftende medlem og en overgang formand for Asbl EuroCost har sørget for, at EuroCost i en periode på mere end ti år fik støtte fra EU-budgettet;

29.   er forbløffet over, at Kommissionen skulle have billiget den højtindplacerede tjenestemands aktiviteter, og kræver kopier af de tilsvarende beslutninger; stiller sig uforstående over for, at den højtindplacerede tjenestemand i Eurostat ifølge Kommissionens oplysninger helt frem til 2000 også var aktiv i andre organisationer i sin egenskab af generaldirektør for Eurostat; spørger Kommissionen, om den fortsat anser det for acceptabelt, at højtindplacerede tjenestemænd i Kommissionen udøver sådanne aktiviteter i organisationer, der støttes over EU-budgettet;

30.   spørger Kommissionen, om den agter at kræve, at de involverede, højtindplacerede tjenestemænd i Eurostat skal erstatte en eventuel skade, skatteyderne har lidt;

31.   spørger Kommissionen, om nogen højtindplaceret tjenestemand i Eurostat også har været involveret i andre virksomheder eller foreninger, der har modtaget støtte over EU-budgettet, og i bekræftende fald hvilke;

32.   bifalder Kommissionens afgørelse om at indstille samarbejdet med Eurogramme; opfordrer Kommissionen til at gennemføre tilbagesøgningsproceduren mod selskabet EuroCost i likvidation med størst mulig intensitet;

Mistanke om svig og nepotisme i Kommissionen

33.   tager til efterretning, at de tilfælde, hvor to tidligere kommissionsmedlemmer er involveret, undersøges nærmere af OLAF og Kommissionen; opfordrer Kommissionen og OLAF til at underrette Europa-Parlamentet om resultatet af disse sager;

34.   bifalder, at Kommissionen har vedtaget at udarbejde en rapport indeholdende de kendsgerninger, der vedrører Cressons eventuelle tilsidesættelse af et kommissionsmedlems pligter i henhold til traktatens artikel 213; glæder sig endvidere over, at Kommissionen samtidig har vedtaget at sende en redegørelse til Cresson med en opfordring til at fremsende eventuelle bemærkninger til Kommissionen inden for en frist på to måneder; konstaterer, at Kommissionen dermed har fulgt Europa-Parlamentets anbefalinger;

35.   opfordrer Kommissionen til at forelægge OLAF's beretning og de deri indeholdte henstillinger vedrørende den såkaldte "tjenestevognssag" for Europa-Parlamentet;

36.   tager til efterretning, at en belgisk domstol i december 2002 har idømt de hovedanklagede i den såkaldte "PerryLux-sag" hhv. fire og et års fængsel;

37.   opfordrer Luxembourg til endelig at efterkomme sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 280 efter flere års tøven og sikre, at justitsmyndighederne tager de nødvendige skridt for at opklare "PerryLux-sagen" og påstandene i forbindelse med Eurostat og i givet fald indlede en strafferetssag;

38.   opfordrer Kommissionen til inden den 30. juni 2003 at underrette Europa-Parlamentet om, hvilke skridt de luxembourgske justitsmyndigheder har taget i denne sag, og hvornår man kan regne med en afslutning af undersøgelserne;

Kommissionens delegationskontorer i Stockholm og Wien

39.   konstaterer, at Kommissionen stadig ikke har besvaret spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt den blev informeret om den ulovlige arbejdskontraktpraksis i delegationskontoret i Wien;

40.   stiller sig uforstående over for, at undersøgelsen blev indledt den 7. august 2001 og stadig ikke var afsluttet ved udgangen af 2002; opfordrer Kommissionen til at underrette Europa-Parlamentet om de trufne foranstaltninger i marts 2003;

41.   konstaterer, at der er blevet truffet disciplinære foranstaltninger over for to tjenestemænd i delegationskontoret i Stockholm; bemærker, at et tredje tilfælde verserer for de svenske domstole; opfordrer Kommissionen til at underrette Europa-Parlamentet om, hvorfor der først skal indledes retssag i marts 2003, og kræver ligeledes at blive holdt underrettet om retssagens videre forløb;

42.   kræver endvidere oplysning om, på hvilke vilkår den ene berørte tjenestemand er gået på pension;

Beskyttelse af de finansielle interesser i forbindelse med udvidelsen

43.   er enig med Kommissionen i, at den korrekte anvendelse, kontrol og evaluering af Fællesskabets førtiltrædelsesbidrag er en vigtig indikator for, om kandidatlandene er i stand til at overtage Fællesskabets finanskontrolbestemmelser; minder i den forbindelse om, at Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 29. november 2001 opfordrede OLAF til at oprette afdelinger i kandidatlandene;

44.   understreger, at afdelinger ikke nødvendigvis behøver at betyde uafhængige kontorer, men at der bør være en repræsentant for OLAF på stedet;

45.   minder ligeledes om, at det i sin ovennævnte beslutning af 29. november 2001 anmodede Revisionsretten om senest i begyndelsen af 2003 at forelægge en udtalelse for hvert enkelt tiltrædelsesland, hvoraf det fremgår, om finanskontrolsystemerne i det pågældende land er så effektive, at den omstilling til decentral styring af fællesskabsmidlerne, der er forbundet med tiltrædelsen, kan ske;

46.   er foruroliget over udnyttelsesgraden for Sapard-bevillinger, idet kun 0,1 % eller 1 mio. € er nået frem til de egentlige støtteberettigede (kun Bulgarien og Estland), idet Kommissionen har undervurderet, hvor store anstrengelser der skal gøres for at opbygge forvaltnings- og kontrolsystemerne i kandidatlandene;

47.   er dog enig med Kommissionen i, at alene et effektivt integreret forvaltnings- og kontrolsystem kan give en garanti for en effektiv og bedragerisikret udnyttelse af bevillingerne;

48.   fastholder på den baggrund, at kandidatlandene ikke underkastes strengere kriterier end medlemsstaterne;

49.   anser det for nødvendigt, at fristen for gennemførelsen af flerårige forpligtelser i forbindelse med førtiltrædelsesstøtten forlænges;

50.   er bekymret for, at beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser trues af isoleringen af Kaliningrad-regionen i forbindelse med udvidelsen og den øgede økonomiske kriminalitet, der udgår herfra; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at hindre bedrageri i forbindelse med vare-, tjenesteydelses- og kapitalbevægelser i forhold til Kaliningrad-regionen; opfordrer OLAF til hurtigst muligt at søge at etablere et samarbejde med de russiske skattemyndigheder i denne region for at få en situationsrapport over den økonomiske kriminalitet i Kaliningrad som udgangspunkt for konkrete henstillinger og foranstaltninger;

Lovgivning om bekæmpelse af bedrageri

51.   opfordrer til, at udviklingen af et informationssystem med henblik på udelukkelse af dømte ansøgere fra offentlige udbud på grundlag af Kommissionens forslag fra maj 2000 fremskyndes; minder endvidere om, at Parlamentet som led i forbedringen af de finansielle konsekvenser og sanktioner stadig venter på en redegørelse om anvendelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med idømmelse af bøder; bemærker, at Parlamentet krævede begge dele i sin ovennævnte beslutning af 29. november 2001;

52.   tager til efterretning, at der i 2001 blev vedtaget to forordninger med henblik på bedre overvågning og finanskontrol med strukturfondene(5);

53.   bifalder forordningerne, som er retsgrundlag for et samarbejde mellem ECB, Europol og Kommissionen/OLAF og dermed mere optimalt beskytter den fælles valutas ægthed og troværdighed;

54.   kræver endvidere oplysninger om, hvorfor der ikke er sket fremskridt sidste år i forhandlingerne med Schweiz om en aftale om retsbistand i forbindelse med skatte- og toldspørgsmål;

Udbygning af samarbejdet mellem de kompetente myndigheder

55.   noterer sig fortegnelsen over nye nationale retsbestemmelser til gennemførelse af traktatens artikel 280, oversigten over ratificeringsprocedurer vedrørende konventionen om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og de tilhørende protokoller samt koordineringen af tjenestegrenene;

56.   understreger dog, som det allerede gjorde i sin ovennævnte beslutning af 29. november 2001, at sådanne fortegnelser kun er af ringe værdi for Europa-Parlamentet, så længe disse ikke analyseres af Kommissionen med henblik på at påvise eventuelle svagheder i beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser;

57.   kritiserer, at det stadig ikke er lykkedes at indføre et ensartet system til fremsendelse af data, uregelmæssigheder og tilfælde af svig i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til regelmæssigt at underrette Europa-Parlamentet om fremskridtene i forhandlingerne mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

58.   tager til efterretning, at OLAF i 2001 har indledt undersøgelser i 381 tilfælde, som efter en første vurdering er af strafferetlig art (egne indtægter 74 tilfælde, landbrug 105 tilfælde, strukturfonde 66 tilfælde, direkte udgifter 136 tilfælde); kræver endvidere oplysninger om, hvilke områder bortset fra krav om godtgørelse af ikke-støtteberettigede udgifter der indebærer den højeste risiko;

Styrkelse af den strafferetlige dimension

59.   understreger, at beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser ikke alene kan gennemføres af institutionerne, men at denne skal betragtes som en del af et omfattende system;

60.   glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen i december 2001 forelagde en grønbog om den strafferetlige beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (KOM(2001) 715);

61.   forventer, at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med drøftelsen af grønbogen med medlemsstaterne;

62.   opfordrer Kommissionen til at lade Europa-Parlamentets forslag af 27. marts 2003 til dette emne(6) indgå i overvejelserne, herunder navnlig forslaget til en ny artikel 280 a i traktaten, og forelægge dem for konventet;

63.   noterer sig oprettelsen af Eurojust(7), der er et vigtigt bidrag til det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne; understreger dog i den forbindelse, at Europa-Parlamentet som dechargegivende institution fortsat er den institution, der skal overvåge Fællesskabets finansielle interesser, og at Eurojust på det område skal aflægge beretning til Europa-Parlamentet;

64.   kræver oplysning om den sag, Kommissionen og Europa-Parlamentet har indledt mod store tobakskoncerner i De Forenede Stater for at bekæmpe risikoen for cigaretsmugling og hvidvaskning af penge gennem organiseret kriminalitet i EU;

65.   bifalder dommen af 15. januar 2003 fra Retten i Første Instans, der afviste cigaretproducenterne Philip Morris, Reynolds og Japan Tobaccos forsøg på at hindre Fællesskaberne i at fortsætte retssagerne i USA på grund af disse koncerners deltagelse i cigaretsmugling;

66.   tager den seneste betænkning fra "Select Committee of Public Accounts" i det engelske Underhus til efterretning; bemærker, at Det Forenede Kongeriges afgiftsprovenutab som følge af cigaretsmugling i 2000-2001 heri anslås til 3,5 mia. £; opfordrer på baggrund af dette økonomiske tab Det Forenede Kongerige til at tilslutte sig Kommissionens og Europa-Parlamentets sagsanlæg i USA;

Bedrageribekæmpelseskontoret (OLAF)

67.   understreger, at Europa-Parlamentet agter at forelægge en selvstændig betænkning om OLAF's funktion, som også vil indeholde resultaterne fra OLAF's årsberetning, konklusionerne fra OLAF-Overvågningsudvalgets årsberetning samt henstillingerne i Kommissionens opfølgningsrapport;

68.   anser det for uacceptabelt, at Kommissionen i modstrid med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(8), ikke har forelagt opfølgningsrapporten rettidigt, inden OLAF-Overvågningsudvalgets mandat udløb i slutningen af juni 2002; konstaterer, at Kommissionen på denne måde overtræder gældende ret; kræver inden 30. april 2003 af få forelagt en skriftlig redegørelse for, hvorfor rapporten endnu ikke er blevet forelagt;

69.   anser det for fuldstændig uacceptabelt, at udpegelsen af medlemmer af OLAF-Overvågningsudvalget, der endnu ikke har fundet sted, har kunnet forsinkes i Rådet af den italienske regering siden september 2002; bifalder, at det græske rådsformandskab nu åbenbart har gennemtrumfet en ophævelse af denne blokade;

70.   konstaterer, at OLAF-Overvågningsudvalget i sin afsluttede mandatperiode under vanskelige forhold har ydet et afgørende bidrag til opbygningen af OLAF og til sikring af dettes uafhængighed; går derfor udtrykkeligt ind for, at de nuværende medlemmer af OLAF-Overvågningsudvalget genudnævnes;

o
o   o

71.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaternes parlamenter, Revisionsretten, Kommissionen samt bedrageribekæmpelseskontoret.

(1) EFT C 295 af 28.11.2002. (2) EFT C 153 E af 27.6.2002, s. 325. (3) EFT L 178 af 12.7.1994, s. 43. (4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (5) Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001, EFT L 63 af 3.3.2001, s. 21, og Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2001, EFT L 64 af 6.3.2001, s. 13. (6) P5_TA(2003)0130. (7) Rådets afgørelse 2002/187/RIA, EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1. (8) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.