Europa-Parlamentets beslutning om indvandrings- og asylpolitik

P5_TA(2003)0010 RC-B5-0029/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Tampere, Laeken og Sevilla,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om halvårlig ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU (andet halvår 2002) (KOM(2002) 738),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om indvandring og asyl,

-   der henviser til Kommissionens forslag om gennemførelse af beslutningerne fra Det Europæiske Råd i Tampere og sine holdninger til disse forslag(1),

-   der henviser til Rådets forslag til samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU(2),

-   der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser i Parlamentet den 18. december 2002 om indvandrings- og asylpolitik,

A.   der henviser til, at Rådet i henhold til EF-traktaten inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal vedtage foranstaltninger vedrørende asyl og indvandring,

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere i oktober 1999 vedtog de vigtigste elementer af en fælles EU-politik om asyl og indvandring, men at det nu er absolut nødvendigt at fremskynde udviklingen, da der kun er 18 måneder til udløbet af femårsperioden,

C.   der henviser til, at Kommissionen har anvendt en positiv indfaldsvinkel, der fuldt ud er i overensstemmelse med alle aspekterne i Tampere-programmet,

D.   der henviser til, at de foranstaltninger, Rådet har vedtaget, primært har fokuseret på ulovlig indvandring,

E.   der henviser til, at det danske formandskab gjorde en seriøs indsats på det asylpolitiske område, men at der kun blev gjort beskedne fremskridt i Rådet,

F.   der henviser til, at det danske formandskab ikke gjorde fremskridt på det indvandringspolitiske område,

G.   der henviser til, der er sket få eller slet ingen fremskridt med hensyn til at etablere en fælles EU-indvandringspolitik eller forbedre forholdene for lovlige indvandrere, f.eks. gennem forslagene til direktiver om familiesammenføring og fastboende udlændinges rettigheder; der mener, at sådanne foranstaltninger også vil støtte målsætningen om bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel, da potentielle indvandrere i så fald ikke længere vil have samme tilskyndelse til at benytte ulovlige kanaler,

H.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 forpligtede sig til at fremskynde gennemførelsen af det program, der blev vedtaget i Tampere, men at forslagene til gennemførelse af Tampere-programmet trods regeringernes tilsagn om at føre en fælles indvandringspolitik ofte fordrejes, og at Rådet konstant forhindrer fremskridt på dette punkt,

I.   der henviser til, at rettighederne i charteret om grundlæggende rettigheder bør respekteres og - bortset fra kapitlet om borgernes rettigheder - gælde for alle personer i EU, herunder navnlig retten til at søge asyl, retten til effektiv retsbeskyttelse og respekten for om non-refoulement-princippet,

J.   der henviser til, at fastboende udlændinges rettigheder så vidt muligt af retfærdighedshensyn og af hensyn til integrationen bør tilnærmes EU-borgernes rettigheder,

K.   der henviser til, at der bør tages hensyn til det arbejde, der er udført af Europarådet inden for området indvandring og asyl,

L.   der henviser til, at der bør tages hensyn til det arbejde, der er udført af Det Europæiske Konvents Arbejdsgruppe X vedrørende Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, og arbejdsgruppens endelige rapport af 2. december 2002,

M.   der henviser til, at Nice-traktaten, der træder i kraft den 1. februar 2003, fastslår, at den fælles beslutningsprocedure og afstemning med kvalificeret flertal i Rådet skal finde anvendelse i forbindelse med foranstaltninger vedrørende asyl og flygtninge, når Rådet med enstemmighed har vedtaget de fællesskabsbestemmelser, der fastlægger fælles regler og grundlæggende principper for dette spørgsmål,

N.   der henviser til Rådets arbejdsprogram for 2003 som forelagt af det græske og italienske formandskab,

Generelle spørgsmål

1.   bifalder Kommissionens forslag på det indvandrings- og asylpolitiske område, bekræfter sine holdninger til de forelagte forslag, og beklager, at Rådet trods det danske formandskabs initiativer endnu ikke har været i stand til at tage endelig stilling til disse forslag;

2.   noterer sig den opmuntrende indsats, det danske formandskab har gjort for at gøre fremskridt på det asyl- og indvandringspolitiske område;

3.   opfordrer til hurtig og effektiv gennemførelse af konklusionerne fra Sevilla;

4.   bifalder Rådets og Kommissionens erklærede målsætning om at offentliggøre statistikker om indvandring og asyl;

5.   bifalder Rådets hurtige vedtagelse af en omfattende plan til bekæmpelse af ulovlig indvandring og en plan for forvaltning af de ydre grænser og den aftale, man nåede frem til om forordningen om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Dublin II); beklager dog, at disse elementer ikke er indgået i et omfattende lovgivnings- og politikprogram;

Indvandring

6.   beklager, at der hidtil ikke er blevet fastlagt en aktiv fælles indvandringspolitik, og understreger navnlig behovet for en strategisk langsigtet plan vedrørende indvandring af arbejdskraft;

7.   bifalder Kommissionens forslag om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring og menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder(3);

8.   beklager den forsinkede vedtagelse af direktiverne om fastboende udlændinges rettigheder og retten til familiesammenføring, som Parlamentet støtter, samt direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste (KOM(2002) 548);

9.   anmoder EU og medlemsstaterne om at gennemføre integrationsforanstaltninger, der garanterer fastboende udlændinges rettigheder og friheder og fuldt ud respekterer retsstatsprincippet og indvandreres ansvar for at integrere sig i værtssamfundet;

10.   bifalder forslagene om forbedret visumsikkerhed, forbedret samarbejde om udstedelse af visum og oprettelse af en visumdatabase;

11.   gentager sit krav om, at der indføres et effektivt instrument til at analysere migrationsstrømme og indsamle oplysninger om indvandring;

12.   opfordrer Rådet til at træffe foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt at udveksle data mellem Schengen-, Europol- og Eurodac-arkiverne under fuld iagttagelse af europæiske databeskyttelsesbestemmelser med henblik på en effektiv bekæmpelse af menneskesmugling;

13.   opfordrer Rådet til at behandle de følsomme spørgsmål om sociale rettigheder for tredjelandsstatsborgere og bekæmpelse af det ulovlige marked inden for beskæftigelse;

14.   understreger, at strategier til bekæmpelse af fattigdom og til forbedring af leve- og arbejdsvilkår samt til skabelse af arbejdspladser og fremme af erhvervsuddannelser i oprindelseslandene på lang sigt vil bidrage til at normalisere migrationsstrømmene;

Asyl

15.   bifalder vedtagelsen af Dublin II-forordningen;

16.   hilser med tilfredshed den aftale, der er indgået om direktivforslaget om fastsættelse af minimumsstandarder for flygtninge, men beklager samtidig, at dette direktivforslag ikke er blevet vedtaget, hvilket skyldes, at visse medlemsstater har udtrykt forbehold;

17.   beklager, at der er opstået forsinkelser i Rådet i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens forslag om en fælles asylpolitik; advarer mod en udvikling, hvor medlemsstaterne i mangel af fælles regler vedtager ensidige foranstaltninger;

18.   noterer sig indførelsen af Eurodac-systemet til indsamling og sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk pr. 15. januar 2003;

19.   noterer sig, at Rådet bevæger sig i retning af at vedtage fællesskabsregler med fælles regler for sager vedrørende asyl, og at den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet og Rådet og afstemning med kvalificeret flertal derfor snart bør tages i anvendelse på det asylpolitiske område som foreslået af Konventets Arbejdsgruppe X;

Tilbagesendelse og fornyet indrejse

20.   erindrer om, at EU fortsat skal prioritere bekæmpelsen af ulovlig indvandring, smuglernetværk og alle de hermed forbundne kriminelle aktiviteter højt; erindrer om, at ensidige tiltag fra EU's side ikke er fyldestgørende, og at det er bydende nødvendigt at samarbejde med oprindelses- og transitlandene for at opnå tilfredsstillende resultater;

21.   bifalder Kommissionens grønbog og meddelelse om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold (KOM(2002) 175 og KOM(2002) 564), da Kommissionen her har en overordnet strategi, navnlig hvad angår samarbejde med tredjelande, men understreger, at Parlamentet bør høres om aftaler om fornyet indrejse;

22.   understreger, at frivillig tilbagevenden bør tillægges afgørende prioritet;

Kontrol ved de ydre grænser

23.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at efterprøve omfanget af gennemførelsen og effektiviteten af de foranstaltninger, der er foreslået vedrørende forvaltning af de ydre grænser;

24.   opfordrer Rådet til at overveje tanken om at skabe et fællesskabsfinansieret korps af grænsevagter, der i krisesituationer og på anmodning af medlemsstaterne kunne udsendes til midlertidigt at bistå nationale myndigheder på sårbare steder langs EU's ydre grænser;

Institutionelle spørgsmål

25.   gentager, at Rådet bør tage hensyn til det arbejde, der er udført af konventets Arbejdsgruppe X vedrørende Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, og arbejdsgruppens endelige rapport af 2. december 2002;

26.   beklager den manglende demokratiske kontrol med de vedtagne foranstaltninger, som skyldes, at Parlamentet stadig kun høres og ofte inden for en tidsfrist på tre måneder, og at det alt for sjældent orienteres om væsentlige ændringer under forhandlingerne i Rådet;

27.   understreger, at der bør tages hensyn til Parlamentets holdninger, og gentager, at Parlamentet har fastlagt sin holdning til de fleste af de forslag, der i månedsvis har ligget på forhandlingsbordet hos Rådet;

28.   opfordrer medlemsstaterne til omgående at inkorporere de afgørelser, der træffes af Unionen, i deres nationale retssystemer; mener, at Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Domstol burde have vidtrækkende og ensartede beføjelser til at forfølge overtrædelser;

29.   konstaterer, at navnlig de foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe ulovlig indvandring samt forbedre grænsekontrollen og samarbejdet med tredjelande, vil kræve passende økonomiske ressourcer både inden for rammerne af fællesskabsbudgettet og inden for rammerne af medlemsstaternes nationale budgetter;

o
o   o

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) KOM(1999) 638 Forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføringKOM(2002) 225 Ændret forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføringKOM(2001) 510 Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelseKOM(2001) 127 Forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændingKOM(2001) 386 Forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhedKOM(2002) 59 Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitetKOM(2001) 181 Forslag til Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterneKOM(2000) 578 Forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus. (2) EFT C 142 af 14.6.2002, s. 23. (3) EFT C 126 E af 28.5.2002, s. 393.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (PE-CONS 3668/2002 - C5-0557/2002 - 2000/0077(COD))

P5_TA(2003)0011 A5-0001/2003

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3668/2002 – C5&nbhy;0557/2002),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 189(2)),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2001) 697(3)),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(4) til Rådets fælles holdning(5),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2002) 435 &nbhy; C5&nbhy;0369/2002),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 83,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5&nbhy;0001/2003),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 88. (2) EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 134. (3) EFT C 51 E af 26.2.2002, s. 385. (4) P5_TA(2002)0292. (5) EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 109.

Europa-Parlamentets beslutning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2001) (2001/2014(INI))

P5_TA(2003)0012 A5-0451/2002

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til beslutning af:

-   der henviser til sine tidligere årlige betænkninger om menneskerettighedssituationen i Den Europæiske Union, især beslutningen af 5. juli 2001 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union(1), hvori der anvendtes en ny indfaldsvinkel omfattende Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som referenceramme,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og 7,

-   der henviser til Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettighederne i 2001, vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 8. oktober 2001(2),

-   der henviser til resultaterne fra Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC) og til Europa-Parlamentets forskellige beslutninger om emnet, navnlig henstillingen af 16. maj 2001 om Den Europæiske Unions holdning på verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance(3),

-   der henviser til afgørelserne fra EF-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

-   der henviser til internationale konventioner på dette område, særlig de resultater, der blev offentliggjort i 2001 af FN's og Europarådets tilsynskomitéer for de vigtigste konventioner(4),

-   der henviser til rapporter fra internationale og europæiske ngo'er, der beskæftiger sig med menneskerettigheder,

-   der henviser til de rapporter om landene i Unionen, som Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance vedtog i 2001(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets offentlige høring den 17. april 2002 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget for Andragender (A5-0451/2002),

Indledning

1.   henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er en sammenfatning af de grundlæggende værdier, som Unionen er baseret på, og som der gentagne gange henvises til i EU-traktatens artikel 6, stk. 2, artikel 7 og artikel 29 vedrørende etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

2.   mener, at det følgelig tilkommer EU's institutioner efter proklamationen af chartret at tage de nødvendige initiativer til at udøve deres rolle med at kontrollere, at de grundlæggende rettigheder respekteres i medlemsstaterne for så vidt angår de forpligtelser, som blev indgået med undertegnelsen den 27. februar 2001 af Nice-traktaten, navnlig vedrørende den nye artikel 7, stk. 1;

3.   mener, at der påhviler Europa-Parlamentet den vigtige opgave at undersøge såvel EU-institutionernes som EU-organernes respekt for de grundlæggende rettigheder - bl.a. under anvendelse af forretningsordenens artikel 58 - samt at undersøge medlemsstaternes respekt for disse rettigheder i overensstemmelse med traktaterne og med forretningsordenens artikel 108;

4.   mener, at man kunne give Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne i Den Europæiske Union større betydning ved at afstemme den bedre med Parlamentets udadrettede virksomhed på menneskerettighedsområdet og få den til at hænge bedre sammen hermed samt ved at styrke Parlamentets kontrollerende funktion over for Kommissionen og Rådet; henstiller, at den årlige betænkning vedtages hvert år, senest på plenarmødet i juli;

5.   henstiller, at betænkningen om respekten for de grundlæggende rettigheder i EU inkorporeres i den advarselsprocedure, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 6 og 7, idet det korresponderende udvalg får pålagt den faste opgave at opfølge respekten for chartret, og de øvrige berørte udvalg inddrages i dette arbejde og fremsender alle betragtninger til udvalget i årets løb;

6.   mener, at det især påhviler Europa-Parlamentet i henhold til den rolle, som det har fået tillagt med den nye artikel 7, stk. 1, i Nice-traktaten, og dets kompetente udvalg i samarbejde med de nationale parlamenter og parlamenterne i kandidatlandene at overvåge såvel EU-institutionernes som medlemsstaternes respekt for de rettigheder, der er fastslået i kapitlerne i chartret;

7.   glæder sig over, at Kommissionen den 16. oktober 2002 etablerede et netværk af menneskerettighedseksperter, og anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet og Parlamentet netværkets rapporter om menneskerettighedssituationen i EU og medlemsstaterne på grundlag af tværvidenskabeligt materiale; mener, at Parlamentet på denne måde vil få forelagt en evaluering af implementeringen af hver af chartrets rettigheder under hensyntagen til ændringerne i national lov, praksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg og praksis ved konstitutionelle og andre domstole i medlemsstaterne;

8.   mener, at Kommissionen på for tyndt grundlag har afvist et EU-agentur for overvågning af menneskerettigheder; ønsker, at dette forslag fastholdes og anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan netværket af menneskerettighedseksperter kan udvikle sig til et sådant overvågningscenter;

9.   finder det positivt, at Kommissionen har vedtaget (SEK(2001) 380/3 af 13. marts 2001) fremover at undersøge, om lovgivningsforslag og andre afgørelser er forenelige med chartret om grundlæggende rettigheder, og at fastlægge dette i en særbestemmelse; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en oversigt over, hvor mange af dens udkast til lovgivningsforslag og andre afgørelser der siden da indeholder en sådan bestemmelse, og hvor stor en procentdel disse udgør af det samlede antal vedtagne tekster;

10.   anmoder på ny Det Europæiske Konvent om at inkorporere chartret om grundlæggende rettigheder i udkastet til en forfatning for Unionen;

11.   er tilfreds med, at Rådet vil tilpasse den interne og eksterne menneskerettighedspolitik i EU bedre indbyrdes, og at det vil undersøge midler og metoder til at tilvejebringe dette (Rådet (almindelige anliggender), 25. juni 2001), men er bekymret over, at der indtil nu ikke er sket noget konkret i denne sag; anmoder Rådet om at informere Parlamentet herom inden den 1. juli 2003;

12.   opfordrer indtrængende de kompetente organer i Europa-Parlamentet til hurtigt at gennemføre praktiske forbedringer af samarbejdet og den indbyrdes tilpasning mellem de parlamentsudvalg, der beskæftiger sig med menneskerettighedsproblematikken, henholdsvis uden for og i Den Europæiske Union, ikke mindst for at afgøre, hvilket udvalg der skal behandle menneskerettigheder i kandidatlandene;

13.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til ikke at begrænse de årlige menneskerettighedsfora (der har til formål at give dialogen med ngo'erne mere kontinuitet) til menneskerettighedsspørgsmål uden for EU, men også at behandle disse spørgsmål i EU og i den forbindelse at tage tværgående emner op; anmoder Europa-Parlamentets kompetente organer om at undersøge, hvordan det kan blive mere inddraget i (forberedelsen af) sådanne møder for at sørge for virkelig øget effektivitet;

14.   opfordrer alle medlemsstater til at indhente efterslæbet i deres pligt til at rapportere til de relevante tilsynskomitéer i De Forenede Nationer om, hvordan de har gennemført FN's menneskerettighedskonventioner(6); anmoder Rådet og Det Europæiske Konvent om, at de ved udformningen af den europæiske menneskerettighedspolitik lægger større vægt på medlemsstaternes forpligtelse til at efterkomme FN's menneskerettighedskonventioner;

15.   opfordrer ligeledes medlemsstaterne til - hvis de ikke allerede har gjort det - at indhente efterslæbet i deres pligt til at rapportere til de relevante kommissioner i Europarådet;

16.   minder om, at demokrati er baseret på fuld respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og på fuld anvendelse af legalitets- og retsstatsprincippet; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til fuldt ud at overholde bestemmelserne i internationale konventioner om menneskerettigheder, især den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og dens protokoller, samt deres respektive forfatninger og love;

Kapitel 1: Værdighed
Retten til livet

17.   finder det glædeligt, at Irland har fjernet dødsstraffen fra sin grundlov, men opfordrer Grækenland til at afskaffe dødsstraffen under alle omstændigheder for at opfylde de forpligtelser, en medlemsstat har på menneskerettighedsområdet;

18.   henstiller, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien og Luxembourg ratificerer FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger, og at Belgien, Tyskland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg og Portugal ratificerer FN-konventionen om bekæmpelse af finansiering af terrorisme;

19.   bekræfter på ny sin uforbeholdne afstandtagen og fordømmelse af terrorismen, som ikke anerkender den mest grundlæggende menneskerettighed, retten til livet, uanset hvilken form den antager, og uafhængigt af om dens oprindelse eller aktiviteter finder sted inden for eller uden for Unionens grænser;

20.   understreger, at alle ideologier er legitime, forudsat at de kommer til udtryk via de demokratiske strømninger og herved tilkendegiver deres afstandtagen fra de terrororganisationer, som truer og myrder mennesker, der er folkevalgte og/eller medlemmer af bestemte politiske grupperinger;

21.   bekræfter på ny, at terrorisme medfører uoprettelig skade og enorme lidelser for ofrene og deres familier og går derfor ind for, at der vedtages foranstaltninger, som tager hensyn til de særlige omstændigheder i forbindelse hermed;

22.   fremfører på ny, at politikkerne til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme i første række må tage sigte på at opretholde og styrke retsstaten og demokratiet, da terrorismens mål er at destabilisere retsstaten;

23.   bekræfter på ny sin støtte til foranstaltningerne til at bekæmpe terrorisme og erindrer om, at disse bør vedtages inden for den begrænsning, som fremgår af retsstatsprincippet og under hensyntagen til fuld respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder;

24.   giver sin fulde tilslutning til de retningslinjer for menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Europarådets Ministerråd den 11. juli 2002;

25.   er bekymret over de skadelige virkninger, der allerede nu kan konstateres for de grundlæggende rettigheder som følge af de foranstaltninger, der er truffet til at bekæmpe terrorisme;

26.   opfordrer medlemsstaterne til ved bekæmpelse af terrorisme på ingen måde at krænke de grundlæggende rettigheder og til at kæmpe imod enhver indskrænkning heri;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at optage en udløbsklausul i deres specifikke antiterrorlovgivning, hvorefter lovgivning skal evalueres og/eller tages op til fornyet overvejelse efter en rimelig tid;

28.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at udarbejde en oversigt i 2003 over de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet efter den 11. september 2001 - ledsaget af en udtrykkelig vurdering af, om de strider imod de grundlæggende rettigheder - og sende den til Parlamentet;

Forbud mod tortur og umenneskelig behandling

29.   erindrer om, at det af artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder fremgår, at "ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" og kræver, at alle medlemsstater overholder dette nøje;

30.   konstaterer med bekymring, at der i menneskerettighedsrapporterne fra næsten alle medlemsstater nu i årevis er blevet berettet om ukorrekt opførsel hos politi og andre ordenshåndhævere og kritisable forhold på politistationer og i fængsler;

31.   mener, at medlemsstaterne bør øge deres indsats på dette område, særlig ved

32.   har med bekymring noteret sig rapporten fra Amnesty International og International Helsinki Federation for Human Rights med titlen "Grækenland: Mishandling, skyderier og straffrihed" og er af den opfattelse, at alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i en medlemsstat ikke kun er det pågældende lands ansvar, men vedrører EU som helhed;

33.   mener, at dette problems langvarige og alvorlige karakter rammer kernen i det værdifællesskab, Den Europæiske Union ønsker at være, men konstaterer, at de nuværende traktater kun giver begrænset råderum i den henseende;

34.   henstiller til Det Europæiske Konvent at finde frem til, hvilke muligheder der er for på EU-plan at få en mere effektiv regulering og politik på dette punkt;

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

35.   henstiller, at Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer FN-konventionen om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og den dertil hørende protokol om menneskesmugling;

36.   henstiller, at Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer FN-protokollen om inddragelse af børn i væbnede konflikter;

37.   udtrykker tilfredshed med, at Rådet i juli 2002 vedtog rammeafgørelse 2002/629/RIA om bekæmpelse af menneskehandel(7) , og opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger og til at vedtage forslaget til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder(8), så snart Parlamentet har afgivet udtalelse;

38.   opfordrer medlemsstaterne og særlig Grækenland, til at udvikle og gennemføre en afbalanceret politik til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for menneskehandel, navnlig handel med kvinder, hvori der ud over retsforfølgning af de skyldige også lægges tilstrækkelig vægt på at beskytte og rehabilitere ofrene, og hvori der ikke alene tages højde for menneskehandel med henblik på prostitution, men også andre former for tvungen beskæftigelse og udnyttelse;

39.   konstaterer, at godt en halv million kvinder med oprindelse i Øst- og Centraleuropa hvert år fragtes til EU for at blive solgt til prostitution; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til for alvor at gøre noget for at bekæmpe menneskehandel gennem en forbedret indsats blandt politiet og de retshåndhævende og sociale myndigheder samt gennem intensivt samarbejde med kandidatlandene og andre nabolande til EU;

40.   finder det vigtigt at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe illegal indvandring, da der ofte er tale om levering af arbejdskraft uden rettigheder, som behandles og udnyttes på en uacceptabel måde;

41.   opfordrer Rådet til at afslutte arbejdet med at vedtage forslaget til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(9);

Kapitel 2: Friheder
Retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

42.   opfordrer Grækenland til at anerkende retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsårsager uden forbehold og uden henvisning til nogen religiøs begrundelse, at indføre alternative værnepligtsformer, der ikke varer længere end den militære værnepligt, og til øjeblikkeligt at løslade dem, der afsoner fængselsstraffe i forbindelse hermed;

43.   henviser til, at de kontraherende parter i CEDAW (FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder) i henhold til dennes artikel 6 skal træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at bekæmpe alle former for handel med og udnyttelse af prostitution af kvinder;

44.   beklager den suspendering af grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, fri bevægelighed, retten til forsvar og retten til fysisk integritet, som er forekommet under offentlige demonstrationer, navnlig i forbindelse med G8-mødet i Genova;

45.   henviser til sin henstilling af 12. december 2001 til Rådet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer(10) og henstiller til medlemsstaterne dels at undgå uforholdsmæssig magtanvendelse og at instruere nationale politikorps om at kontrollere vold, dels at bevare den enkeltes rettigheder, selv i situationer med uoverskuelige masser, hvor voldelige lovovertrædere er blandet med fredelige lovlydige borgere; mener, at nationale politikorps bør have pligt til at undgå at bruge skydevåben og til at følge FN's henstilling om forholdsmæssig magtanvendelse og Europarådets etiske kodeks for tvangsanvendelse; bemærker særlig med hensyn til urolighederne i Genova i juli 2001, at Parlamentet fortsat vil være særlig opmærksom på opfølgningen af de administrative, retslige og parlamentariske undersøgelser, der blev iværksat i Italien for at afklare, om der ved den lejlighed blev anvendt umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder);

46.   opfordrer medlemsstaterne til at garantere religiøs pluralisme ved at behandle alle religioner ens og til at sikre, at religiøse og verdslige synspunkter respekteres og kan fremsættes på lige fod;

47.   henstiller til medlemsstaterne at bekæmpe de såkaldte sekters ulovlige virksomhed, der truer den enkeltes fysiske eller mentale integritet, og at de samtidig fastholder retsstatsprincipperne og anvender de sædvanlige straffe- og civilretslige procedurer på linje med de synspunkter, Europarådets Parlamentariske Forsamling har givet udtryk for(11);

48.   mener, at også friheden til ikke længere at tilhøre en religion eller livsanskuelse og til at forlade det pågældende trossamfund bør indgå i frihedsrettighederne, og at denne ret om nødvendigt bør beskyttes aktivt af myndighederne;

49.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at religionsfriheden ikke strider mod kvinders selvbestemmelse og princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, og at den udøves i overensstemmelse med kravet om adskillelse af kirke og stat;

Ytrings- og informationsfrihed, retten til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt

50.   henstiller til Unionen at tilvejebringe et juridisk bindende instrument, som på områder, der henhører under 2. og 3. søjle, giver samme garantier, som dem, der fremgår af direktiv 95/46/EF(12); er bekymret over indholdet af direktiv 2002/58/EF(13), som åbner mulighed for at lagre oplysninger vedrørende elektronisk kommunikation (data retention), og går på ny ind for, at der vedtages foranstaltninger til at beskytte mod ulovlige systemer til opfangning af meddelelser;

51.   opfordrer Belgien, Danmark og Irland til at undertegne og ratificere Europarådets konvention af 5. maj 1989 om grænseoverskridende fjernsyn, opfordrer Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige til at ratificere denne konvention og opfordrer de nævnte lande og Portugal til henholdsvis at undertegne og ratificere protokollen af 1. oktober 1998 om ændring af denne konvention;

52.   anmoder medlemsstaterne om at sikre opinionsfriheden og friheden til offentligt at give udtryk for tanker, eftersom dette er en central forudsætning for enhver politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder;

53.   henstiller til medlemsstaterne effektivt at sikre journalisters undersøgelsesfrihed og beskyttelsesret (journalisters ret til at hemmeligholde deres kilder), om nødvendigt ved at tilpasse lovgivningen;

54.   opfordrer regeringsmedlemmer og andre politikere i medlemsstaterne til at lægge stor vægt på den demokratiske merværdi, der ligger i en fri presse, og til at afholde sig fra offentlige udtalelser, der kan indsnævre eller påvirke den journalistiske frihed og uafhængighed;

55.   tager udtrykkelig afstand fra enhver form for vold, intimidering eller trussel, som hindrer den fri udøvelse af journalisterhvervet; anmoder derfor alle medlemsstater om at overholde og forsvare ytrings- og informationsfriheden og bekræfter på ny sin solidaritet med de journalister, som er blevet ofre for attentater, fordi de ikke har villet indordne sig, men frit har udøvet denne ret;

56.   opfordrer medlemsstaterne til at holde øje med den politiske indblanding, der finder sted over for presse- og informationsorganer, for at undgå en rent politisk opdeling af dem alene med det formål at bruge dem mod politiske modstandere;

57.   henstiller til medlemsstaterne at være opmærksom på (kvasi-)monopoler eller meget store koncentrationer inden for de audiovisuelle eller skrevne medier og henstiller til medlemsstaterne at oprette uafhængige (selv-)regulerende instanser, hvor sådanne endnu ikke findes, med henblik på effektivt at bekæmpe enhver antidemokratisk udvikling, bevare den kulturelle mangfoldighed, sikre programmernes kvalitet og pluralitet og den frie adgang for alle;

58.   betoner, at de facto etablering af monopoler skal overvåges, ikke kun ved at benytte økonomiske indikatorer, men også i forhold til respekten for grundlæggende rettigheder, særlig ytringsfriheden som fastslået i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention; er bekymret over situationen i Italien, hvor en stor del af medierne og annoncemarkedet - under forskellige former - kontrolleres af den samme person; minder om, at en sådan situation kunne være en alvorlig overtrædelse af en grundlæggende rettighed i henhold til EU-traktatens artikel 7 som ændret af Nice-traktaten;

59.   minder om forordning (EF) nr. 1049/2001(14) og opfordrer Kommissionen, Rådet og sit eget sekretariat til at sikre, at forordningen og dens ånd respekteres og rent faktisk medfører større åbenhed og offentlig indsigt; opfordre indtrængende EU til at gennemføre forordningen med hovedvægt på åbenhed og kun anvende undtagelser og bestemmelser om særbehandling af følsomme dokumenter, hvor det er absolut nødvendigt, og til snarest muligt at vedtage et instrument, der tilpasser EU-agenturers og -organers bestemmelser om aktindsigt til forordningen;

Asylret og beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering

60.   gentager sine mange opfordringer til Rådet om at fremskynde tilvejebringelsen af en fælles asylpolitik, der er baseret på humanisme og respekt for internationale konventioner, og understreger i den forbindelse, at respekten for menneskerettighederne skal være og forblive det ufravigelige udgangspunkt;

61.   henstiller, at EU og medlemsstaterne vedtager og iværksætter en ambitiøs politik til integration af borgere fra tredjelande på grundlag af princippet om ikke-forskelsbehandling;

62.   henstiller i overensstemmelse med princippet "ne bis in idem", at dobbeltforfølgning (straf plus udvisning) afskaffes;

63.   anmoder medlemsstaterne om at smidiggøre proceduren i forbindelse med erhvervelse af indfødsret og/eller adgang til dobbelt statsborgerskab for at sikre indbyggere af fremmed herkomst fuldgyldigt borgerskab efter ønske;

64.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at national asylpolitik og EU-asylpolitik såvel som grænse- og indrejsepolitik respekterer non refoulement-princippet (som fastsat i Genève-konventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention), og være opmærksomme på, at dette princip for øjeblikket trues af en kombination af Dublin-konventionens regler og begreberne sikkert tredjeland og sikkert hjemland, såvel som reglerne om sanktioner mod transportører og disses ansvar, begrænset adgang til tolke og sagførere og det forhold, at visse appelprocedurer ikke har opsættende virkning;

65.   anmoder medlemsstaterne om at afstå fra ethvert initiativ med det formål at ændre selve Genève-konventionen; gentager dog sit krav om en udvidelse af adgangskriterierne for flygtninge i EU, bl.a. under henvisning til forfølgelser begået af andre end statsembedsmænd og forfølgelser på grund af køn (herunder trussel om og risiko for genital lemlæstelse af kvinder) og seksuel orientering;

66.   opfordrer medlemsstaterne til - i overensstemmelse med flygtningekonventionen og UNHCR-henstillingerne - at sikre, at alle asylansøgere, herunder asylansøgere uden identitetspapirer, har adgang til asylprocedurerne;

67.   opfordrer medlemsstaterne til altid at undersøge, om deres afgørelser i specifikke asylsager ikke bringer non refoulement-princippet i fare;

68.   opfordrer medlemsstaterne til at garantere, at de overholder deres internationale forpligtelser på asylområdet, når de bekæmper terrorisme, og at en eventuel udelukkelse fra anvendelsen af flygtningekonventionen baseres på de udelukkelsesårsager, der nævnes i selve konventionen (artikel 1, litra f), og artikel 32), og at en sådan udelukkelse aldrig kommer til at ske automatisk;

69.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til kun i undtagelsestilfælde at tilbageholde asylansøgere, til at gøre det i et begrænset tidsrum og kun af de årsager, der er anført i UNHCR's retningslinjer for gældende kriterier og standarder for tilbageholdelse af asylansøgere;

70.   opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at personer ikke udleveres til lande, hvor de risikerer dødsstraf for deres forbrydelser, og hvor de risikerer at blive tortureret eller mishandlet, og til ikke at acceptere nogen form for garantier, der ikke er bindende; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til ikke at udhule denne ret ved hjælp af bilaterale aftaler;

71.   er bekymret over de forekomne tilfælde af kollektiv udvisning, og minder medlemsstaterne om, at kollektiv udvisning ifølge chartret og protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention er forbudt, medmindre der ligger en individuel, retfærdig og objektiv vurdering til grund for afgørelsen om at udvise udlændinge kollektivt;

Kapitel 3: Ligestilling
Ikke-forskelsbehandling

72.   er tilfreds med, at efter at Luxembourg i 2001 ratificerede ILO-konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, har alle medlemsstater nu ratificeret den;

73.   henstiller, at Danmark, Spanien, Frankrig, Sverige og Det Forenede Kongerige undertegner protokol nr. 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention, og at alle medlemsstater ratificerer denne protokol;

74.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik for ikke-forskelsbehandling på såvel nationalt plan som i EU-regi og i den forbindelse principielt skabe samme grad af beskyttelse mod forskelsbehandling uanset årsagen; anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog om den fremtidige EU-strategi for ligebehandling, hvori ovennævnte udgangspunkt konkretiseres nærmere, og anmoder medlemsstaterne om at træffe alle passende forholdsregler for omsætte dette udgangspunkt i praksis;

75.   konstaterer, at nogle medlemsstater i det tidsrum, nærværende betænkning omhandler, ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet dømt (sag nr. 37119/97, nr. 35972/97 og nr. 29545/95) for forskelsbehandling ved adgang til beskæftigelse i den offentlige sektor; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om direktiv 2000/78/EF(15) er blevet overtrådt, og til eventuelt at træffe egnede foranstaltninger; opfordrer desuden til, at der på grundlag af EF-traktatens artikel 13 forelægges specifikke direktivforslag for at bekæmpe alle de grunde til forskelsbehandling, der er nævnt i artikel 13;

76.   opfordrer desuden Italien til omgående at efterleve dommen fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sag C-212/99, hvormed Domstolen fastslog, at udenlandske universitetslektorer forskelsbehandles;

77.   opfordrer Kommissionen til på kort sigt at fremsætte et direktivforslag om ligebehandling af mænd og kvinder uden for beskæftigelsessfæren og forelægge dette for Rådet og Parlamentet;

Racisme og fremmedhad

78.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed og diversitet for at imødegå racisme og fremmedhad som strukturelt samfundsfænomen og i den forbindelse at opfylde deres forpligtelser på grundlag af de relevante internationale konventioner, herunder forpligtelsen til at rapportere og til på positiv måde at inddrage de kompetente internationale tilsynsinstanser ved udformningen af politikken;

79.   opfordrer de europæiske organer og medlemsstaterne til konsekvent at fortsætte bekæmpelsen af racediskrimination og fremmedhad og i den forbindelse ikke alene at være opmærksom på medlemmer af etniske eller religiøse mindretalsgrupper, der allerede har opholdt sig længe i Europa, men også på asylansøgere og nye arbejdssøgende indvandrere;

80.   er bekymret over de stadig flere udslag af racediskrimination og fremmedhad, der tydeligvis er en reaktion på angrebene den 11. september 2001, men er også opmuntret af de mange gode eksempler, hvor ansvarlige politikere og opinionsdannere udsender budskaber om forsoning, lighed og solidaritet;

81.   er bekymret over de stadig flere og hyppige tilfælde af antisemitisme og opfordrer medlemsstaterne til at lægge mere vægt på rapportering og forebyggelse og forfølgning af de skyldige;

82.   er bekymret over forskelsbehandlingen af sigøjnere, navnlig i forbindelse med boligpolitik (særlig i Grækenland og Italien), og henstiller indtrængende til de berørte myndigheder at sikre lige ret til undervisning og andre offentlige faciliteter, at fremme integration og undgå politivold og intimidering;

83.   opfordrer de politiske partier i medlemsstaterne til at undertegne og efterleve de europæiske politiske partiers charter om et ikke-racistisk samfund og til derfor at afstå fra enhver politisk alliance eller ethvert samarbejde med politiske partier, der tilskynder eller ansporer til racistiske eller etniske fordomme og racehad;

84.   glæder sig over, at Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC) bestræber sig på at indsamle og analysere de nødvendige oplysninger om racisme og fremmedhad og tilskynder det til at bruge disse oplysninger proaktivt; opfordrer EUMC til at styrke sin dialog med medlemsstaternes regeringer og myndigheder;

Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

85.   finder det glædeligt, at Belgien har undertegnet Europarådets rammekonvention om nationale mindretal i 2001; opfordrer Frankrig til at gøre det samme; henstiller endnu en gang til Belgien, Frankrig, Grækenland, Luxembourg og Nederlandene at ratificere konventionen;

86.   henstiller til Belgien, Grækenland, Irland og Portugal, at de undertegner det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog; finder det glædeligt, at Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige har undertegnet dette charter i 2001, og opfordrer Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Irland, Luxembourg og Portugal til at gøre det samme;

87.   opfordrer alle medlemsstater (undtagen Danmark og Nederlandene, der allerede har gjort det) til at undertegne og ratificere ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk;

88.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de nationale mindretal, der bor på deres område og sikre dem deres rettigheder som omhandlet i ovennævnte konvention; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at fortolke begrebet "nationale mindretal" bredt og udvide det til alle etniske mindretal, hvis frigørelse og integration i samfundet er en politisk målsætning;

Ligestilling mellem mænd og kvinder

89.   henviser til, at rettigheder for kvinder skal ses som individuelle rettigheder og ikke må være betinget af kvinders rolle i familien eller af nogen anden samfundsmæssig begrænsning;

90.   hilser det velkomment, at Tyskland, Grækenland, Nederlandene, Portugal og Spanien har ratificeret den fakultative protokol til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder(CEDAW); henstiller, at Belgien, Luxembourg, Sverige og Det Forenede Kongerige følger eksemplet;

91.   konstaterer, at der mangler en generel og ajourført og samtidig sammenlignelig og tilgængelig oversigt over situationen med hensyn til ligebehandling af mænd og kvinder i medlemsstaterne; opfordrer endnu engang Kommissionen til at forelægge en oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder, og til at redegøre for, hvordan den agter at forbedre denne gennemførelse, herunder anvendelsen af traktatbrudsprocedurer og en eventuel tilpasning af direktivet selv; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der gøres en indsats for at bekæmpe og straffe sexchikane, da det er udtryk for en ydmygende og nedværdigende behandling af ethvert menneske;

92.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at det er en grundlæggende menneskeret ikke at blive udsat for vold i hjemmet og voldtægt i ægteskabet; gør opmærksom på, at der er stadig flere tilfælde af vold mod kvinder trods de opnåede fremskridt; finder det nødvendigt at undersøge, hvordan man effektivt kan bekæmpe denne uacceptable form for umenneskelig behandling;

93.   mener, at et juridisk tiltag vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder skal tage sit udgangspunkt i emancipationsprocessen i samfundet og anmoder derfor Kommissionen om at foretage en sammenlignende analyse af emancipationsprocessens nuværende stade i medlemsstaterne, således at resultaterne af et kvart århundredes europæisk ligebehandlingspolitik synliggøres, og grundlaget for en fremtidig politik kan lægges;

94.   opfordrer indtrængende de europæiske organer og medlemsstaterne til systematisk at lade integrering af kønsaspektet (gender mainstreaming) indgå i deres indsats på menneskerettighedsområdet;

95.   minder om, at menneskehandel oftest er handel med kvinder, hvilket navnlig hænger sammen med kvinders manglende økonomiske uafhængighed og forskelsbehandling af disse på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at erkende denne kønsspecifikke dimension og til at undgå forveksling med menneskesmugling;

96.   opfordrer indtrængende Nederlandene til at efterleve CEDAW og til at lægge sig konklusionerne i CEDAW på sinde; henstiller derfor, at Nederlandene træffer foranstaltninger, der effektivt imødegår, at kvinder udelukkes fra ledelsesposter i politiske partier, og at de også afskaffer den endnu eksisterende kønsdiskrimination i navneretten;

97.   henstiller til Frankrig at ophæve forskellen i minimumsalderen for ægteskab for piger og drenge (henholdsvis 15 og 18 år);

98.   anmoder om ophævelse af forbuddet mod, at kvinder har adgang til Athos-bjerget i Grækenland, et geografisk område på 400 km2, som kvinder nægtes adgang til i henhold til en afgørelse, truffet i 1045 af munke i områdets tyve klostre; mener, at denne afgørelse i vore dage krænker det universelt anerkendte princip om kønnenes ligestilling, ikke-forskelsbehandling og lighed i EU-lovgivningen samt bestemmelserne om personers frie bevægelighed i EU;

Forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering

99.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en ajourført og sammenlignende oversigt over bøssers og lesbiskes situation i medlemsstaterne med det formål at afklare, om tilfældene af forskelsbehandling er af- eller tiltaget, henholdsvis om den europæiske og/eller nationale ikke-forskelsbehandlingspolitik har større eller mindre succes;

100.   henstiller til medlemsstaterne at føre en eksplicit og sammenhængende politik med det formål at bekæmpe forskelsbehandling af bøsser og lesbiske og fremme deres emancipation og integration i samfundet samt at bekæmpe fordomme inden for kultur- og uddannelsessektoren, især ved at iværksætte en oplysnings- og solidaritetskampagne på europæisk plan;

101.   glæder sig over, at Østrig den 13. august 2002 ophævede strafferettens artikel 209 og dermed afskaffede forskelsbehandlingen i lovgivningen på grundlag af seksuel orientering;

Samlivsformer

102.   henstiller til medlemsstaterne, at de anerkender andre samlivsformer end ægteskab - såvel mellem personer af forskelligt køn som mellem personer af samme køn - og knytter samme rettigheder dertil som til ægteskab;

103.   opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at sætte gensidig anerkendelse af andre samlivsformer end ægteskab samt ægteskab mellem personer af samme køn på den politiske dagsorden og til at udarbejde konkrete forslag herom;

Børns rettigheder

104.   henstiller til Belgien og Det Forenede Kongerige at undertegne protokol nr. 7 til den europæiske menneskerettighedskonvention; finder det desuden glædeligt, at Irland har ratificeret protokollen i 2001 og opfordrer Belgien, Tyskland, Spanien, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige til at gøre det samme;

105.   henstiller til Belgien, Spanien, Finland og Nederlandene at undertegne den europæiske konvention om adoption af børn, og opfordrer endvidere Belgien, Spanien, Frankrig, Finland, Luxembourg og Nederlandene til at ratificere denne konvention;

106.   henstiller til Belgien, Tyskland, Spanien, Finland og Nederlandene at undertegne den europæiske konvention om retsstillingen for børn født uden for ægteskab; henstiller ligeledes, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Finland, Italien og Nederlandene ratificerer denne konvention;

107.   opfordrer Belgien, Danmark, Nederlandene og Det Forenede Kongerige til at undertegne den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder; henstiller desuden, at Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Finland, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige ratificerer denne konvention;

108.   henstiller indtrængende til medlemsstaterne fortsat at sikre børns rettigheder i overensstemmelse med eksisterende internationale forpligtelser og i den forbindelse at være særlig opmærksom på børn, der lever i marginale situationer som børn af asylansøgere, børn i fattige familier og børn i børneforsorgsinstitutioner, samt på bekæmpelse af børnesmugling med henblik på seksuel eller kommerciel udnyttelse;

109.   anmoder medlemsstaterne om at sikre, at alle børn på deres område har adgang til uddannelse;

110.   mener, at anbringelse af børn, som udelukkende skyldes følgerne af et liv i stor fattigdom, er udtryk for en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; mener, at hvis anbringelse ikke kan undgås, bør den i videst muligt omfang betragtes som midlertidig og tage sigte på barnets tilbagevenden til dets familie; mener, at betingelserne for anbringelsen, såvel i en værtsfamilie som i en institution, samt proceduren med henblik på eventuel adoption skal overholde alle familiens og det anbragte barns rettigheder; mener, at især forældrene bør støttes, så de kan fortsætte med fuldt ud at påtage sig deres ansvar over for barnet og opretholde de følelsesmæssige bånd, som er nødvendige for barnets udvikling og velfærd;

Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af alder

111.   mener, at både unge og ældres rettigheder skal betragtes som en integrerende bestanddel af menneskerettighederne, og henviser i den forbindelse særlig til retten til frihed og til selv at træffe afgørelser og retten til privatlivets fred og opfordrer medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik for at imødegå forskelsbehandling på grund af alder og fremme adgangen til deltagelse i samfundet, særlig ved at bekæmpe alle former for isolation;

Handicappedes rettigheder

112.   er tilfreds med, at Luxembourg i 2001 har ratificeret konventionen vedrørende erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse af handicappede, og henstiller, at Østrig, Belgien og Det Forenede Kongerige gør det samme;

113.   er tilfreds med, at 2003 er gjort til Europæisk Handicapår, og opfordrer medlemsstaterne og EU-organerne til at indsamle tilstrækkeligt sammenlignelige oplysninger til at skaffe bedre overblik over problematikken og gøre det muligt at føre en sammenhængende politik og udforme en lovgivning med det formål at imødegå forskelsbehandling af handicappede og fremme deres sociale integration i alle livets aspekter; anmoder medlemsstaterne om at føre målrettet tilsyn med, hvordan initiativerne til at imødegå forskelsbehandling gennemføres, og i den forbindelse være opmærksom på følgerne for de handicappedes liv og høre repræsentative handicaporganisationer i forbindelse med eventuelle forbedringer af politik og praksis på dette område;

Kapitel 4: Solidaritet

114.   konstaterer med beklagelse, at det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den femtende rapport fra Ministerkomitéen under den europæiske socialpagt og rapporten fra Ekspertkomitéen under Den Internationale Arbejdsorganisation, at der i 2001 er sket et betydeligt antal overtrædelser af de sociale grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

115.   henstiller endnu engang og mere end ti år efter undertegnelsen af FN-konventionen af 18. december 1990 om beskyttelse af alle vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, at medlemsstaterne ratificerer denne konvention;

116.   henstiller, at Tyskland og Nederlandene undertegner den reviderede europæiske socialpagt, og at Østrig, Belgien, Tyskland, Danmark, Spanien, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige ratificerer den;

117.   er bekymret over de mange overtrædelser af den europæiske socialpagt i medlemsstaterne, hvilket fremgår af oversigten fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afhjælpe de konstaterede mangler;

118.   anmoder Kommissionen om at opstille en oversigt over overensstemmelser og forskelle mellem på den ene side medlemsstaternes forpligtelser ifølge den europæiske socialpagt og på den anden side de sociale grundlæggende rettigheder, der indgår i EU's regelværk, og de rettigheder, der er optaget i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at sende denne oversigt til Rådet og Parlamentet, ledsaget af en meddelelse, hvori det foreslås, hvordan den konstaterede uligevægt kan afhjælpes;

119.   kritiserer, at syv medlemsstater krænker forpligtelserne i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet;

120.   beklager, at der i flere medlemsstater fortsat er store begrænsninger i retten til at organisere sig, føre kollektive forhandlinger og deltage i kollektive aktioner for personer, der er ansat i den offentlige sektor, navnlig i tjenestegrene, hvor der bæres uniform, som f.eks. inden for militæret, politiet, toldvæsnet osv.; slår til lyd for, at de muligheder for undtagelser, der findes i den europæiske socialpagt, når det gælder disse rettigheder, anvendes langt mere restriktivt og om muligt ophæves;

121.   gør opmærksom på, at Ministerkomitéen under socialpagten i 56 tilfælde har konstateret, at medlemsstaterne har overtrådt socialpagtens bestemmelser om børnearbejde, moderskabsbeskyttelse og tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet;

122.   kritiserer, at et flertal blandt medlemsstaterne ikke har efterkommet deres forpligtelser i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til børnearbejde; konstaterer i denne forbindelse navnlig, at Europarådets Ministerkomité har rettet en begrundet henstilling til Irland og en advarsel til Spanien; opfordrer på baggrund af overtrædelsernes omfang Kommissionen til at forelægge et forslag til revision af direktiv 94/33/EF(16);

123.   kritiserer, at et flertal af medlemsstaterne ikke har efterkommet deres forpligtelser i henhold til den europæiske socialpagt med hensyn til barselsorlov, beskyttelse mod afskedigelse for gravide og mødre, der ammer, og med hensyn til retten til ammepauser; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konstateringerne fra Europarådets Ministerkomité ved revisionen af direktiv 92/85/EØF(17), og desuden at forelægge et forslag til revision af direktiv 96/34/EF(18);

124.   henstiller, at Finland undertegner den europæiske kodeks for social sikring (1964), og at Finland og Østrig ratificerer den europæiske kodeks for social sikring (1964), og at Finland, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige undertegner protokollen til den europæiske kodeks for social sikring, og at Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige ratificerer protokollen; henstiller, at Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige undertegner den reviderede europæiske kodeks for social sikring (1990), og at alle disse lande ratificerer den;

125.   henstiller til Danmark, Tyskland, Finland, Det Forenede Kongerige og Sverige at undertegne og ratificere den europæiske konvention af 1972 om social sikring, og til Irland og Frankrig at ratificere denne konvention;

126.   er tilfreds med, at Italien har ratificeret ILO-konventionen angående moderskabsbeskyttelse, og opfordrer de øvrige medlemsstater til at gøre det samme;

127.   er bekymret over, at der i rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisations ekspertkomité er registreret mange overtrædelser fra medlemsstaternes side af ILO-konventioner, herunder overtrædelser af følgende grundlæggende internationale arbejdsnormer:

128.   går ind for en mere energisk ratifikationspolitik fra medlemsstaternes side med hensyn til de seneste ILO-konventioner som f.eks. konventionerne om deltid, hjemmearbejde og privat arbejdsformidling, som er nært forbundet med problematikken omkring atypiske arbejdsforhold, der også behandles i EU-direktiver; presser på for en konstruktiv deltagelse og medvirken i debatten om andre former for arbejde, hvor beskyttelsen er utilstrækkelig, og som ofte befinder sig på grænsen mellem selvstændighed (selfemployment) og lønafhængighed; understreger behovet for en bedre samordning af politikken og aktiviteterne inden for den europæiske socialpagt, ILO og EU både med hensyn til EU-pagten og med hensyn til konkret (afledt) lovgivning og regulering og understreger, at samordning på EU-plan ikke må føre til, at man forsømmer eller endog bevidst trækker sig ud af de forpligtelser, som følger af deltagelse i ILO og den europæiske socialpagt; anmoder Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om at udarbejde en initiativbetænkning om dette emne;

129.   forventer, at kandidatlandene træffer konkrete og effektive foranstaltninger til at sikre de grundlæggende rettigheder, navnlig når det gælder bekæmpelse af menneskehandel og prostitution;

Kapitel 5: Borgerskab
Stemmeret ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet

130.   henstiller, at Østrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal undertegner og ratificerer den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, og at Det Forenede Kongerige ratificerer den, og henstiller til samtlige medlemsstater at gennemføre denne konvention;

131.   henstiller, at Belgien, Spanien, Irland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige undertegner og ratificerer den europæiske konvention om statsborgerret, og at Tyskland, Frankrig, Finland, Italien og Irland ratificerer denne konvention;

132.   henstiller til medlemsstaterne at give de borgere fra andre medlemsstater, der bor i deres respektive lande, mere målrettet oplysning om deres muligheder for at deltage i og stille om som kandidat ved lokalvalg og ved valg til Europa-Parlamentet;

133.   anmoder Kommissionen om at forelægge en ny rapport om anvendelsen af direktiv 94/80/EF(19) i medlemsstaterne på baggrund af de nye omstændigheder, der er opstået siden den tidligere rapport fra maj 2001;

134.   anerkender handicappedes universelle ret til adgang til alle valgprocessens aspekter, hvilket støttes af den internationale handicapbevægelse, International Foundation for Election Systems (IFES) og International Institute for Democracy and Electoral Assistance (IDEA); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne rettighed i praksis;

135.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, da den manglende afbalancerede deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen mindsker vort samfunds og politiske systems demokratiske værdier;

136.   henstiller til medlemsstaterne at udbrede valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet til alle borgere fra tredjelande, der har opholdt sig lovligt i Den Europæiske Union i mindst tre år;

137.   støtter det forslag, der er forelagt Det Europæiske Konvent, om at give Den Europæiske Ombudsmand beføjelser til at indbringe sager vedrørende de grundlæggende rettigheder for Domstolen, såfremt man ikke har kunnet finde nogen løsning gennem en almindelig undersøgelse;

138.   mener, at retten til at indgive andragender er en meget vigtig del af rapportudkastet, da EU-borgerne har en grundlæggende ret til at henvende sig direkte til Europa-Parlamentet med vigtige anliggender, hvor de mener, at deres rettigheder er blevet tilsidesat.

139.   mener, at der bør foretages en vurdering af de midler, Parlamentet har til at løse problemer i forbindelse med krænkelse af menneskerettighederne og grundlæggende rettigheder, når borgere har forsøgt at få disse afhjulpet via andragender til Europa-Parlamentet;

Fri bevægelighed og opholdsret

140.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at fjerne de stadig eksisterende hindringer for den faktiske gennemførelse af den fri bevægelighed for personer, således som det fremgår af Domstolens afgørelser, således at enhver form for forskelsbehandling undgås, og til navnlig ikke at tillade begrænsninger i den frie bevægelighed i forbindelse med Det Europæiske Råds møder, hvis disse synes at tage sigte på at forhindre mennesker i at deltage i demonstrationer;

141.   kræver en forenkling af lovgivningen vedrørende fri bevægelighed for personer på grundlag af princippet om, at enhver borger fra tredjelande fuldt ud nyder godt af retten til fri bevægelighed og ophold, når den pågældende har en langtidsopholdstilladelse;

142.   opfordrer Grækenland til hurtigst muligt at indhente forsinkelserne med at udstede gyldige opholdsdokumenter for personer, der her ret dertil;

Kapitel 6: Retspleje

143.   er tilfreds med Kommissionens høringsrunde om processuel beskyttelse af mistænkte og sagsøgte i strafferetssager og opfordrer den til snarest at fremsætte forslag til de standarder, der skal gælde i strafferetsplejen i Den Europæiske Union;

144.   anmoder Rådet om at vedtage en rammeafgørelse om fælles standarder for retsplejeregler, f.eks. bestemmelser om afgørelser, der træffes inden den endelige domfældelse, og retten til forsvar, herunder kriterier for efterforskningsmetoder og fastlæggelse af bevismateriale, for at garantere det samme beskyttelsesniveau for grundlæggende rettigheder i hele EU;

145.   henstiller derfor til medlemsstaterne at støtte offentliggørelse og oversættelse af en fortegnelse over rettigheder, der skal udleveres til personer, der skal i forhør, ved deres ankomst enten til en politistation eller det sted, hvor forhøret finder sted;

146.   glæder sig over, at Kommissionen har iværksat en debat om behovet for at fastsætte fælles minimumsstandarder for erstatning til ofre for forbrydelser;

147.   er tilfreds med, at alle medlemsstaterne nu har ratificeret statutten for De Forenede Nationers Internationale Straffedomstol, og at denne statut trådte i kraft den 1. juli 2002; men opfordrer medlemsstaternes regeringer og parlamenter til at afstå fra at indgå nogen (bilaterale) aftaler, der undergraver den faktiske gennemførelse af statutten for Den Internationale Straffedomstol, særlig aftaler om immunitet, der gør det muligt for visse borgere at undgå retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol;

148.   er bekymret over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har måttet konstatere mange og alvorlige tilfælde af overtrædelse af retten til en retfærdig rettergang (Finland, Grækenland og Italien), retten til domstolsprøvelse (Belgien, Frankrig, Grækenland og Det Forenede Kongerige), retten til offentlig retspleje (Østrig), princippet om kontradiktorisk sagsbehandling (Tyskland, Frankrig, Finland og Italien), retten til en rimelig frist (Østrig, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg og Portugal), retten til upartiske og uafhængige domstole (Belgien, for så vidt angår strafferetsplejen, Frankrig og Det Forenede Kongerige), retten til forsvar (Østrig, Belgien, Frankrig, Grækenland og Det Forenede Kongerige), formodning om uskyld (Østrig) og retten til i strafferetsplejen ikke at blive domfældt eller straffet to gange for den samme forseelse (Østrig);

149.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje og rettidigt at efterleve afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om garantier for retsplejen og til at sørge for at tilpasse lovgivningen i overensstemmelse med disse afgørelser;

150.   opfordrer medlemsstaterne til for så vidt angår alle interne og grænseoverskridende retssager at yde retshjælp til borgere, som ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler;

151.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre den faktiske gennemførelse af retten til en retfærdig rettergang ved at anvende princippet om kontradiktorisk sagsbehandling, om afslutning af retssagerne inden for en rimelig frist, om den anklagedes formodede uskyld indtil domsafsigelsen og om retten til at få en sag behandlet ved en uafhængig og upartisk domstol;

152.   er foruroliget over det meget store antal tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har statueret, at Italien har overtrådt retten til at få en sag behandlet inden for en rimelig frist; mener, at denne tendens skader tilliden til retsstaten, og opfordrer Italien til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist;

153.   er alvorligt bekymret over det klima af straffrihed, der er ved at opstå i en række medlemsstater (Østrig, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige), hvor der ikke skrides ind med tilstrækkelige straffesanktioner mod ukorrekt opførsel og voldelige overgreb fra politi- og fængselspersonalets side, særlig mod asylansøgere, flygtninge og personer fra etniske mindretal, og tilskynder de pågældende medlemsstater til at prioritere dette forhold højt som led i deres strafferets- og strafforfølgningspolitik;

154.   indtager den holdning, at indholdet af denne beslutning ikke må have en begrænsende virkning (fremover) på fortolkningen og udviklingen af borgernes rettigheder, friheder og principper i EU, sådan som de er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

o
o   o

155.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til De Europæiske Fællesskabers Domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Ombudsmand, Europarådet og regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 350. (2) ttp://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r10103.htm (3) EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 208. (4) FN: CAT (Komitéen mod Tortur), CCPR (Menneskerettighedskomitéen), CEDAW (Komitéen for Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination imod Kvinder), CERD (Racediskriminationskomitéen), CESCR (Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder), CRC (Komitéen for Barnets Rettigheder).Europarådet: CPT (Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf), ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance), ECSR (Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder). (5) http://www.coe.int/T/E/human_rights/Ecri/4-Publications/1 - Ecri's_Publications/ECRI_Publications.asp (6) Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder. (7) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1. (8) EFT C 126 E af 28.5.2002, s. 393. (9) EFT C 62 E af 27.2.2001, s. 327. (10) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 194. (11) Indstilling 1412 (1999) og resolution 1309 (2002). (12) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (13) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (14) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (15) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (16) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12. (17) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1. (18) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 5. (19) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union (KOM(2002) 233 - C5-0505/2002 - 2002/2212(INI))

P5_TA(2003)0013 A5-0449/2002

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 233 – C5&nbhy;0505/2002),

-   der henviser til planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som Rådet vedtog den 13. juni 2002,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. og 22. juni 2002 i Sevilla om gradvis indførelse af en samordnet og integreret forvaltning af de ydre grænser,

-   der henviser til det arbejde, der blev gennemført i "Workshop Police and Border Security", der medfinansieres via OISIN-programmet, og som fandt sted i Østrig under ledelse af Østrigs, Belgiens og Finlands indenrigsministre, samt til den på grundlag heraf udarbejdede slutrapport af 10. september 2002(1),

-   der henviser til den feasibility-undersøgelse, der under Italiens ledelse er blevet gennemført vedrørende oprettelsen af et europæisk grænsepoliti(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163 og artikel 47, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5&nbhy;0449/2002),

A.   der henviser til, at den indre sikkerhed på grund af den trussel, der for tiden udgår fra organiseret kriminalitet, illegal indvandring, menneskehandel, narkotikahandel osv., i stadig højere grad er blevet til et centralt problem og et spørgsmål, der optager Europas borgere,

B.   der henviser til, at de ydre grænser stadig er et svagt punkt i systemet for indre sikkerhed, og at en effektiv beskyttelse mod farer er en væsentlig forudsætning for at kunne garantere den indre sikkerhed og gennemføre princippet om fri bevægelighed,

C.   der henviser til, at de europæiske borgere forventer, at Den Europæiske Union tilbyder velfungerende koncepter i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke længere kan garantere tilstrækkelig sikkerhed,

D.   der henviser til, at sammenhængende EU-foranstaltninger inden for grænsesikkerhed kan give borgerne mere sikkerhed end rent nationale foranstaltninger,

E.   der henviser til, at selv om de retlige og operative bestanddele af de gældende Schengen-bestemmelser er blevet indarbejdet i EU's institutionelle rammer, bør sikkerhedsforanstaltninger dog træffes inden for rammerne af første og delvis tredje søjle; der henviser til, at dette fører til misforståelser om på den ene side retsbestemmelsernes oprindelse og på den anden side organisationen af de pågældende nationale myndigheder,

F.   der henviser til, at der allerede nu ved de nuværende ydre grænser er problemer på grund af medlemsstaternes forskellige forudsætninger, grænsevagternes forskellige uddannelse og udstyr samt forskellige måder at gennemføre Schengen-reglerne på,

G.   der henviser til, at de nye lande i takt med udvidelsen langsomt vil overtage sikkerheden ved de ydre grænser, og at en betydelig del af ansvaret dermed overføres til disse lande,

H.   der henviser til, at sikkerheden ved de ydre grænser stadig principielt forbliver et nationalt anliggende, der skal varetages på nationalt plan, men at det dog først og fremmest er gennem foranstaltninger på europæisk plan, at man kan opnå en mere effektiv grænseforvaltning,

I.   der henviser til, at manglen på en fælles asyl- og indvandringspolitik kombineret med en integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser har ført til et stigende antal ulovlige passager af de ydre grænser,

1.   tilslutter sig Rådets handlingsplan;

Analyse og ny fastlæggelse af opgaveområdet

2.   betragter det som nødvendigt på baggrund af de indsamlede erfaringer på ny at fastlægge opgaveområdet ved de ydre grænser, og nu som fælles norm;

3.   betragter det som hensigtsmæssigt at analysere den operative praksis for gennemførelse af Schengen-reglerne med henblik på at udarbejde en fælles politik til overvågning af de nuværende og fremtidige ydre grænser;

4.   glæder sig over Rådets afgørelse om at foretage en revision af den fælles håndbog for grænseforvaltning og i denne forbindelse gøre de "best practices", som medlemsstaterne har fundet frem til, bindende;

5.   kræver, at en fælles kontrolinstans med regelmæssige mellemrum kontrollerer, at den fælles håndbogs bestemmelser overholdes;

Operativ samordning og operativt samarbejde

6.   glæder sig over størstedelen af de foranstaltninger til operativ samordning og operativt samarbejde, som er foreslået i handlingsplanen, men mener ikke, at det internationale lufthavnsprojekt er egnet til afprøvning og udarbejdelse af standardprocedurer, som så i henhold til handlingsplanen kan anvendes ved andre grænser, eftersom lufthavnssituationen er meget speciel og afviger stærkt fra alle andre grænsesituationer;

Fælles efter- og videreuddannelse

7.   opfordrer Rådet til omsider at iværksætte den fælles uddannelse samt efter- og videreuddannelse, som nævnes i artikel 7 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(3);

8.   glæder sig over Rådets forslag om at udarbejde et fælles centralt uddannelsesprogram for grænsevagters uddannelse samt efter- og videreuddannelse;

9.   foreslår at oprette et europæisk uddannelsesinstitut for ledende grænsevagter, hvis uddannelse kan få en multiplikatoreffekt, således at der kan sikres Europa-omspændende normer;

10.   opfordrer Kommissionen til omgående at finansiere projekter til gennemførelse af fælles uddannelsesnormer og operative normer gennem ARGO-programmet, til hvilket Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har foreslået en forhøjelse på 3 mio. EUR alene til grænseforvaltningen i 2003;

Kompatibelt udstyr

11.   kræver, at der træffes foranstaltninger, som fører til kompatibilitet inden for det tekniske udstyr;

12.   betragter det som nødvendigt, at fremtidige systemer inden for radar- og satellitovervågning udformes således, at mellemstatsligt samarbejde er muligt uden problemer, og kræver derfor, at udvikling af nye teknologier til fremme af grænsekontrollen på europæisk plan støttes;

13.   opfordrer Rådet til at udarbejde forslag til fælles anskaffelse af mobilt overvågningsudstyr, som alt efter behov kan anvendes til midlertidigt følsomme afsnit af EU's grænser;

Risikoanalyse

14.   forlanger, at Europol udarbejder en integreret risikoanalyse, og at de udarbejdede situationsprofiler bliver løbende ajourført og stillet til medlemsstaternes rådighed;

15.   opfordrer, med henblik på at udnytte synergivirkninger, til et samarbejde mellem Schengen og Europol med henblik på løsning af bestemte opgaver, som f.eks. bekæmpelse af menneskesmugling;

Koordineringsudvalg

16.   opfordrer Rådet til at sikre, at resultaterne fra dets arbejdsgruppe Schengen-evaluering (SCH/EVAL) og den nyligt oprettede instans SCIFA+, i hvilken Den Strategiske Komite vedrørende Indvandring, Grænser og Asylpolitik arbejder sammen med de højest placerede tjenestemænd fra de nationale grænseforvaltningsmyndigheder, samles til en helhed, selv om de to arbejdsgrupper er organisatorisk adskilt;

Europæisk grænsevagtkorps

17.   beklager, at Rådet i sin handlingsplan har givet udtryk for stor tilbageholdenhed over for tanken om et europæisk grænsevagtkorps;

18.   går ind for at opbygge et europæisk grænsevagtkorps bestående af specialenheder, som finansieres i fællesskab, og som i nødsfald og efter anmodning fra medlemsstaterne midlertidigt skal støtte de nationale myndigheder ved farlige afsnit af de ydre grænser;

19.   er af den opfattelse, at opbygningen af et europæisk grænsevagtkorps kræver et nyt retsgrundlag, og appellerer derfor til Det Europæiske Konvent om at tage dette emne op, således at ideen om et fælles grænsevagtkorps kan virkeliggøres på mellemlang sigt;

o
o   o

20.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) Østrig, Belgien og Finland, OISIN-programmet, "Police and Border Security: Final Report and Proposals", 10. september 2002. (2) Feasibility Study for The Setting Up OF A "European Border Police", Final Report, Rom, 30. maj 2002. (3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om clearing og afvikling i Den Europæiske Union - Centrale politiske problemstillinger og fremtidige udfordringer (KOM(2002) 257 - C5-0325/2002 - 2002/2169(COS))

P5_TA(2003)0014 A5-0431/2002

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 257 – C5&nbhy;0325/2002),

-   der henviser til Giovannini-gruppens rapport(1) fra november 2001 om grænseoverskridende clearing- og afviklingsordninger i Den Europæiske Union, der indeholder rådgivning til Kommissionen i spørgsmål vedrørende de finansielle markeder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5&nbhy;0431/2002),

A.   der henviser til, at EP's og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer(2) var en afgørende milepæl i processen for at få etableret en effektiv lovgivningsramme for betalings- og værdipapirafviklingssystemer,

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon gjorde opmærksom på , at det var af strategisk vigtighed at få integreret de finansielle markeder inden 2005, da de har central betydning for Europas vækst- og beskæftigelsesstrategi,

C.   der henviser til, at det har medført større indbyrdes afhængighed mellem markederne på alle niveauer, at kursrisikoen i eurozonen er elimineret; der henviser til, at USA har valgt en fælles ramme for clearing, afvikling og deponering, hvilket indebærer en fælles strategi, et fælles ledelsesteam og en fælles teknologiport, og bemærker, at US DTCC clearer hen imod 20 mio. transaktioner pr. dag svarende til 600 mia. USD,

D.   der henviser til, at Kommissionen i øjeblikket gennemfører konsultationer med berørte parter vedrørende en clearing- og afviklingspolitik i EU,

E.   der henviser til, at der i Giovannini-rapporten blev identificeret og beskrevet hindringer for effektiv grænseoverskridende clearing og afvikling og givet udtryk for, at det er nødvendigt at handle hurtigt for at få fjernet disse hindringer,

F.   der henviser til, at effektive clearing- og afviklingssystemer (dvs. et udbud af de rigtige tjenesteydelser til den rigtige pris på et konkurrencedygtigt og sikkert grundlag) er af stor betydning for EU som helhed, da de er afgørende for, at det finansielle system kan fungere,

G.   der henviser til, at de eksisterende clearing- og afviklingssystemer i EU er meget effektive, for så vidt angår bearbejdning af værdipapirtransaktioner på nationalt plan, men at de ikke arbejder sammen på en måde, der muliggør effektiv bearbejdning af grænseoverskridende transaktioner efter afslutning af handler (post-trade), og at det vil være umuligt fuldt ud at udnytte fordelene ved et indre marked for finansielle tjenesteydelser uden effektive grænseoverskridende clearing- og afviklingssystemer;

H.   der henviser til, at den ineffektive grænseoverskridende clearing og afvikling i EU stort set skyldes opsplitningen på grund af uensartede nationale tekniske krav og forskellige former for markedspraksis, skatteprocedurer og retlige hindringer,

I.   der henviser til, at det, hvis der skal opnås en høj grad af markedseffektivitet og en begrænsning af udgifterne, vil være nødvendigt at tage skridt til at fjerne tekniske, markedsmæssige og retlige hindringer og gradvis på lang sigt også at harmonisere skattesystemerne,

J.   der henviser til, at der, for at tilsynsmyndighederne kan føre tilsyn med markedet, skal være en gensidig overenskomst, en fælles tilgang og harmoniserede regler,

K.   der henviser til, at Kommissionen vil fremsætte et forslag om ændring af Rådets direktiv 93/22/EØF om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer(3) med henblik på at behandle spørgsmål i tilknytning til handel med værdipapirer, der er snævert forbundet med emner som clearing og afvikling,

L.   der henviser til, at der er mange konkurrerende clearing- og afviklingsinstitutioner, f.eks. de "centrale medkontrahenter" (CCP), "værdipapircentraler" (CSD), "internationale værdipapircentraler" (ICSD), globale depotforvaltere og lokale depotforvaltere ("lokale agenter"),

M.   der henviser til, at markedet i mangel af en tilpasset ramme har konsolideret clearing- og afviklingsenheder, hvilket dog absolut kræver, at der udarbejdes et forslag til direktiv,

N.   der henviser til, at PRIMA-princippet (Place of Relevant Intermediary Approach), som i øjeblikket drøftes i "Haag-konventionen om værdipapirer i indirekte besiddelse" sandsynligvis vil mindske problemet med love, der er i konflikt med hinanden,

O.   der henviser til, at EU's konkurrencepolitik (traktatens artikel 81, 82 og 86) gælder for alle virksomheder, også clearing- og afviklingsvirksomheder,

P.   der henviser til, at ECB (Den Europæiske Centralbank) og CESR (Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder) har indledt et samarbejde vedrørende clearing og afvikling med henblik på eventuelt at tilpasse "anbefalinger om værdipapirafviklingssystemerne"(4) fra CPSS (Komitéen for Betalings- og Afviklingssystemer) og IOSCO (Den Internationale Sammenslutning af Børstilsyn) til EU, samt vedrørende en analyse af centrale medkontrahenters clearingvirksomhed og en kritisk gennemgang af Giovannini-rapporten,

1.   hilser Kommissionens meddelelse velkommen og anser den for at være et første nødvendigt skridt med henblik på at udvikle en politik for clearing og afvikling i EU; er af den opfattelse, at Kommissionen ikke bør begrænse sig til rent tilskyndende mekanismer, men tværtimod bør foreslå klare bestemmelser, der sikrer ensartet behandling af markedsaktørerne;

2.   mener, at denne meddelelse blot er en første etape, og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med ændring af ovennævnte direktiv 93/22/EØF at udarbejde et særdirektiv om afvikling og clearing med fælles regler for bl.a. godkendelse, kontrol, etableringsfrihed og frihed til at præstere tjenesteydelser og med en fælles ramme på infrastrukturområdet;

3.   gør opmærksom på, at EU's finansielle marked for at være konkurrencedygtigt på globalt plan må have den nødvendige soliditet og likviditet og være effektivt, sikkert, transparent og omkostningseffektivt;

4.   mener, at aktørerne på markedet måske vil afholde sig fra at investere eller vil gribe til andre potentielt mere risikable metoder til at afslutte grænseoverskridende transaktioner, hvis det er for kostbart at anvende de europæiske clearing- og afviklingssystemer, eller hvis infrastrukturen er utilstrækkelig, så de ønskede funktioner ikke kan udføres;

5.   bemærker, at de alt for store grænseoverskridende udgifter må fjernes, og at de største risici, der opstår på grund af den ineffektive clearing og afvikling, hvad enten de er af retlig eller af anden art, må mindskes for at skabe et ægte integreret værdipapirmarked i EU; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge det amerikanske eksempel og foretage en detaljeret evaluering af dets styrke og svagheder for at vurdere, hvorvidt en sådan struktur vil kunne etableres i Europa;

6.   foreslår, at det først og fremmest skal være de tekniske hindringer, der nedbrydes (f.eks. ved at fjerne forskelle inden for IT-systemer, vedtage såkaldt "intra-day finality" mellem systemerne og tilstræbe interoperabilitet mellem de forskellige systemer;

7.   opfordrer markedsdeltagerne til gennem en effektiv fælles aktion at bestræbe sig på at få fjernet tekniske hindringer og markedshindringer, da foranstaltninger fra markedsdeltagernes side er den mest effektive måde at få fjernet disse hindringer på;

8.   mener, at det sideløbende med at ophæve de tekniske forskelle vil være nødvendigt at fjerne de hindringer for den endelige afregning af individuelle grænseoverskridende transaktioner, som de uensartede nationale retlige og skattemæssige bestemmelser vedrørende værdipapirer indebærer;

9.   foreslår, at den kommende ændring af direktiv 93/22/EØF indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal give investeringsvirksomheder fra andre medlemsstater ret til adgang til clearing- og afviklingssystemer for centrale medkontrahenter på deres område, og at disse systemer skal opfylde de objektive, gennemskuelige og harmoniserede kriterier, der gælder for lokale deltagere; foreslår, at der som vejledning til markedsdeltagerne udarbejdes en oplysende redegørelse, der afdækker de grundlæggende forskelle mellem medlemsstaternes love, som har indvirkning på clearing- og afviklingssystemerne; foreslår endvidere, at der på lang sigt etableres en værdipapirkodeks, selv om dette bør være en langsigtet ambition for politikken, da det ikke er et mål, som det vil være muligt at realisere på kort sigt, idet det er nødvendigt at gøre noget ved de uensartede lovgivningsrammer vedrørende følsomme spørgsmål som f.eks. selskabsret, ejendomsrettigheder og konkursret; mener, at der snarest muligt bør nedsættes en gruppe af eksperter på værdipapirområdet, der skal have til opgave indgående at undersøge de spørgsmål, der opstår i forbindelse med en harmonisering af værdipapirlovgivningen i EU og stille forslag til afhjælpning af konstaterede forskelle;

10.   fastholder, at en yderligere målsætning skal være at få fjernet konkurrenceforvridninger eller forskellig behandling af enheder, der gennemfører ensartede clearing- og afviklingsaktiviteter, og at en fuldstændigt EU-dækkende infrastruktur for clearing og afvikling forudsætter, at der skal være omfattende, transparent, fair og frem for alt effektiv adgang til systemerne;

11.   foreslår et system med "kerne"-afviklingstjenester, som ud fra et juridisk synspunkt bør forvaltes som brugerejede tjenesteydelser, der er underkastet de bestemmelser, der gælder for ikke-profitsøgende instanser, dog med forbehold af det nødvendige investeringsbehov, hvilket vil indebære, at der opstår færre udgifter uden konkurrenceforvridning, da agenterne samtidig er den bærende økonomiske kraft i selve strukturen; en sådan udformning vil kunne bidrage til lavere priser, tjenesteydelser af højere kvalitet og øget innovation, hvilket vil gøre det muligt for markedskræfterne at konsolidere den etablerede struktur med passende lovgivning på risikoområder;

12.   foreslår, at det udelukkende skal være værdipapircentraler, der udfører infrastrukturtjenester på området for national og grænseoverskridende afvikling af værdipapirer, medens "merværditjenesteydelser" leveres gennem en kontrolleret eller delt struktur, som skal forblive opsplittet, også ud fra et logistisk synspunkt; foreslår, at disse enheder kun skal kunne løbe en driftsmæssig risiko, idet enhver bankmæssig risiko er udelukket, og at de organiseres og kontrolleres på en sådan måde, at det sikres, at risikoen for afsmitning mellem de forskellige funktioner minimeres; ønsker, at de øvrige tjenester holdes klart adskilt og er underkastet tilsyn, så enhver konkurrenceforvridning undgås; anmoder om, at disse clearings- og afviklingstjenester faktureres på en måde, der er gennemskuelig og i overensstemmelse med principperne om loyal konkurrence og brugernes frie valg;

13.   opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigt at få afsluttet dens rundspørge om de konkurrencemæssige aspekter ved clearing- og afviklingssystemerne, så det sikres, at Fællesskabets konkurrencepolitik overholdes i denne sektor med hensyn til diskriminatorisk prisfastsættelse, eksklusivaftaler og fastsættelse af for høje priser;

14.   mener, at samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne bør øges for at sikre, at der gennemføres tilstrækkelig kontrol med clearing- og afviklingssystemerne, og at tilsynsmyndighederne samarbejder på et regelmæssigt grundlag, efter en fælles ramme, herunder regler for adgang, kontrol og enhedspas for fri etableringsret og frihed til at udføre tjenesteydelser;

15.   glæder sig over ECB's og CESR's fælles indsats på området for clearing og afvikling og henstiller, at projektarbejdet afsluttes så hurtigt som muligt, og at dette initiativ og Giovannini-initiativet ikke indebærer overlapning med Kommissionens arbejde på området;

16.   mener, at den enkleste måde at overvinde lovgivningsmæssige hindringer for og forskelle i bestemmelserne om enheder, der opererer inden for clearing og afvikling, på kort sigt består i at udarbejde et direktiv med en fælles ramme (godkendelse, regler for funktion, kontrol og samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder samt enhedspas) for varetagelse af clearing- og afviklingsfunktionen, og på lang sigt at fastsætte en værdipapirkodeks;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) http://europa.eu.int/comm/economy_finance/publications/giovannini/clearing1101_en.pdf. (2) EFT L 166, 11.6.1998, s. 45. (3) EFT L 141, 11.6.1993, s. 27. (4) Rapport fra CPSS-IOSCO Joint Task Force on Securities Settlement Systems.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed (KOM(2001) 723 - C5-0163/2002 - 2002/2071(COS))

P5_TA(2003)0015 A5-0452/2002

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 723 – C5&nbhy;0163/2002),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 13 og 152 som ændret ved Amsterdam-traktaten,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 21, 25, 34, 35 og 38,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet - Europas reaktion på verdens aldring - Fremme af økonomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden - Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring (KOM(2002) 143),

-   der henviser til sin beslutning af 15. december 2000 om Kommissionens meddelelse om et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne(2),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2000 om en social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden(3),

-   der henviser til sin beslutning af 9. marts 1999 om Kommissionens meddelelse om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab(4),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2000 om supplerende sygesikring(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(6), og handlingsprogrammet i Rådets afgørelse 2000/750/EF(7),

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71(8) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72(9) om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, som for øjeblikket er ved at blive ændret,

-   der henviser til sin beslutning af 10. marts 1999(10) og Kommissionens meddelelser om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab (KOM(1998) 230) og om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet (KOM(2000) 285), ledsaget af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006)(11), samt til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)(12),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om en samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse (KOM(1999) 347),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006)(13),

-   der henviser til de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Göteborg den 15.-16. juni 2001 og Barcelona den 15.-16.- marts 2002, den første rapport fra Rådet om sundhedspleje og ældreomsorg samt konklusionerne fra Rådet (sundhed) af 26. juni 2002 om fri bevægelighed for patienter,

-   der henviser til de mål og indikatorer, som Det Europæiske Råd i Nice og Laeken fastsatte til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,

-   der henviser til konklusionerne fra FN's to verdenskonferencer om aldring og især den nye handlingsplan, som blev vedtaget på den anden verdenskonference om aldring(14),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5&nbhy;0452/2002),

A.   der henviser til, at aldringen som en demografisk udviklingstendens er et globalt fænomen, hvis vidtrækkende og komplekse konsekvenser ikke udelukkende kan imødegås effektivt på nationalt niveau,

B.   der henviser til, at Det Europæiske Fællesskabs strategi og handlingsprogram inden for folkesundhed (2003-2008) indeholder en integreret strategi for så vidt angår sundhedspolitik og sundhedspleje, som bl.a. er baseret på sundhedsfremme og primær sygdomsforebyggelse, på at undgå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed, og medtagelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i definition og gennemførelse af aktioner inden for alle sektorer, og bekæmpelse af uligheder med hensyn til sundhed,

C.   der henviser til, at de forskellige skøn vedrørende den demografiske ændring i medlemsstaterne afviger indbyrdes med op til 60%, hvilket viser, at prognoser for den sociale udvikling over en periode på 50 år bør behandles med varsomhed og under ingen omstændigheder kan betragtes som "uforanderlige data",

D.   der henviser til, at i EU's charter om grundlæggende rettigheder anerkendes de ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv og i arbejdslivet samt den enkelte persons ret til adgang til sundhedspleje og lægehjælp,

E.   der henviser til, at Den Europæiske Union adskillige gange har understreget behovet for, at der udarbejdes en overordnet europæisk strategi, som skal omfatte de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale følgevirkninger af befolkningens aldring, idet hele den kapacitet, som findes hos mennesker i alle aldre, mobiliseres og solidariteten mellem generationerne styrkes,

F.   der henviser til, at sundhedsvæsenet i Den Europæiske Union hviler på principperne om solidaritet, retfærdighed og universalitet, og at de sundhedsordninger, som med tiden er opstået, også i fremtiden vil henhøre under medlemsstaternes ansvarsområde for så vidt angår organisation og finansiering,

G.   der henviser til, at befolkningens aldring, de medicinsk-tekniske fremskridt og den stigende efterspørgsel efter pleje- og omsorgsydelser har ført til en omfattende vækst i udgifterne for sundhedsvæsenet og ældreomsorgen, således at alle medlemsstaterne i dag står over for problemet med at begrænse og dække omkostningerne inden for sundhedsvæsenet,

H.   der henviser til, at forebyggelse er en central del af en fremadrettet sundhedspolitik, og at systematiske præventive foranstaltninger forhøjer den almindelige levealder, fjerner de sociale forskelle i forbindelse med sundhedsforventninger, hindrer, at der opstår kroniske sygdomme, og således medvirker til besparelser i behandlingsudgifterne,

I.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 fremhævede, at det i 2002 og 2003 er nødvendigt at indlede og videreudvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for social sikring gennem udveksling af god praksis og information, og at det fastsatte sikring af et højt og bæredygtigt niveau for sundhedsbeskyttelse som et af sine prioriterede mål,

J.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Barcelona desuden tog Rådets første rapport vedrørende sundhedsvæsen og ældrepleje til efterretning og opfordrede Kommissionen og Rådet til indgående at drøfte spørgsmålene om adgang, kvalitet og finansiel holdbarhed forud for Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003,

K.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001 anmodede Rådet om på området sundhedsvæsen og ældrepleje at følge en fremgangsmåde svarende til den, der blev anvendt i forbindelse med moderniseringen af pensionssystemerne ved udarbejdelsen af rapporten om sundhedspleje og ældrepleje, dvs. en afbalanceret fremgangsmåde i spørgsmålet om tilgængelighed, kvalitet og finansiel bæredygtighed; der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse for øjeblikket behandler denne fælles rapport, som udarbejdes på grundlag af de nationale rapporter, medlemsstaterne indsendte i juli 2002,

L.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 152 hedder, at "der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter", og at indsatsen ikke kun skal tage sigte på "at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker" men også "imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed",

M.   der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse om de fremtidige sundhedstjenester fremhæves, at de forskellige sundhedssystemer og sundhedspolitikker i Den Europæiske Union står over for omfattende udfordringer, og at sundhedspleje og ældreomsorg, selv om disse områder fortsat principielt hører ind under medlemsstaternes kompetenceområde, bør indgå i et mere omfattende europæisk samarbejde, så der kan opnås effektive resultater, og mener, at der i den forbindelse bør tages omfattende hensyn til principperne og målsætningerne i Fællesskabets handlingsprogram inden for folkesundhed og de specifikke målsætninger, der er opstillet i FN's handlingsplan (bl.a. begrænsning af de samlede virkninger af risikofaktorer og formulering af en forebyggende politik, adgang for alle og på lige vilkår til sundhedspleje, fortsat forbedring af sundhedstjenesterne og en bedre integration af handicappede og de mest udsatte grupper),

N.   der henviser til, at der ikke mindst som følge af Domstolens retspraksis vil være tale om en forøgelse af den frie bevægelighed for patienter og brug af grænseoverskridende pleje- og omsorgsydelser, og at denne udvikling sammen med udviklingen af det indre marked vil få stadig større indvirkning på de nationale sundhedsordninger,

O.   der henviser til, at Rådet i betragtning af den tiltagende forøgelse af patienternes frie bevægelighed er nået til enighed om, at de første områder, der skal gøres til genstand for et samarbejde, skal være f.eks. etablering af højt specialiserede referencecentre, hvor patienter fra hele Unionen kan behandles for specifikke sygdomme, anvendelse af ledig kapacitet for patienter på ventelister i andre medlemsstater, styrkelse af samarbejdet i grænseregionerne og behandlingen af patienter, som for længere tid har taget ophold i en anden medlemsstat, f.eks. pensionister,

P.   der henviser til, at kvinders helbredssituation i højere grad er afhængig af socioøkonomiske forskelle, og at kvinder på grund af deres højere levealder udgør flertallet af de ældre,

Q.   der henviser til, at Kommissionens meddelelse ifølge sin titel skal omhandle "den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje",

R.   der henviser til, at Rådet (økonomi og finans) den 6. november 2000 i sine konklusioner udtalte, at medlemsstaternes strategier til takling af de økonomiske og budgetmæssige udfordringer som følge af befolkningens aldring bør forelægges sammen med stabilitets- og konvergensprogrammerne,

1.   mener, at Kommissionens meddelelse danner et godt udgangspunkt for en drøftelse om medlemsstaternes fremtidige sundhedspleje og langsigtede plejeordninger som følge af befolkningens aldring, idet disse plejeordninger i hele EU står over for lignende centrale udfordringer, men dog i forskelligt omfang;

2.   mener, at der bør ske en styrkelse af samarbejdet i Fællesskabet om formuleringen af en politik, hvor der tages hensyn til aldringen, især når det gælder udvikling og forbedring af pleje og sundhedspleje for alle ældre, og mener, at støtten til en politik for en aktiv alderdom kræver større samordning af de nationale systemer for social sikring, folkesundhed og bekæmpelse af forskelsbehandling;

3.   beklager, at der ikke i Kommissionens strategi om den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje tages hensyn til Det Europæiske Fællesskabs strategi og handlingsprogrammet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), der er baseret på sundhedsfremme og primær forebyggelse;

4.   opfordrer det græske formandskab til i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i henholdsvis Laeken og Barcelona at prioritere spørgsmålet om sundhedspleje og ældrepleje;

5.   understreger, at det er nødvendigt at give et retvisende billede af de ældre, et billede, som ikke kun viser den omkostning, de udgør for sundhedssystemet, men også erkender, at de repræsenterer en ressource og et potentiale for samfundet; påpeger, at det er meget vigtigt at undgå diskriminerende termer såsom "overaldring" i lovtekster og begrundelser;

6.   minder om, at de ældres sundhed og trivsel kræver en samlet løsning, ikke blot på det sundhedsmæssige, men også på det sociale og økonomiske plan;

7.   minder i denne forbindelse Kommissionen og Rådet om henstillingerne i WHO's rapport om sundheden i Europa 2002, som bør omsættes på en ensartet måde i EU's og medlemsstaternes politikker: Sundheden er bedst tjent i mere socialt homogene, egalitære samfund med en lille byrde af relativ fattigdom. (…) Således er forbindelsen mellem sundhedspolitik og politikken inden for andre områder altafgørende i medlemsstaterne. For at reducere de socioøkonomiske uligheder er det nødvendigt at mindske både den del af befolkningen, som sakker bagud, og den afstand, hvormed den sakker bagud. Det er indlysende, at et mere ensartet indkomstniveau og et forbedret socialt miljø, som er resultatet heraf, styrker befolkningens psykiske velfærd;

8.   advarer mod faren for, at målsætningen om økonomisk holdbarhed overvurderes på bekostning af sikringen af adgang og kvalitet; henviser til, at det er vanskeligt at udarbejde prognoser for en formodet omkostningsstigning, fordi de i så høj grad afhænger af de antagelser, der ligger til grund herfor;

9.   mener, at de centrale spørgsmål, som tages op i meddelelsen, kræver omfattende behandling; er af den opfattelse, at man som følge af de store forskelle med hensyn til behov og ordninger inden for områderne sundhedspleje og langsigtet pleje i Den Europæiske Union og i ansøgerlandene hurtigst muligt bør træffe beslutninger, som er baseret på undersøgelser såvel som hensigtsmæssige politiske og økonomiske drøftelser, og at hele problematikken omkring sundhedspleje for og langsigtet pleje af de ældre også bør tages op i ethvert fremtidigt arbejdsprogram fra Kommissionen;

10.   mener, at målsætningen om sundhedsplejens holdbarhed, tilgængelighed og kvalitet bl.a. forudsætter:

11.   henstiller til, at de mere vidtgående principper og målsætninger i den europæiske strategi inden for folkesundhed bliver det centrale udgangspunkt for de retningslinjer, udveksling af bedste fremgangsmåder, osv., der foreslås samordnet efter den åbne koordinationsmetode om sundhedspleje og ældreomsorg, hvilket indebærer:

12.   mener, at Kommissionens forslag om de langsigtede målsætninger for sikring af adgang, kvalitet og økonomisk holdbarhed er alt for snævre som begreber og i for høj grad tager sigte på en ren omkostningsbegrænsende strategi som led i stabilitetspagten; henstiller derfor til, at man:

13.   mener dog, at man for at kontrollere udgifterne - uanset om de finansieres via skatter og afgifter eller ved bidrag - må fremme sundere levevis og forebyggende foranstaltninger, samtidig med at man orienterer såvel tjenesteyderne som brugerne om udgifterne til behandling og brug af tjenesteydelser på sundhedsområdet;

14.   opfordrer Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse til at tage hensyn til følgende henstillinger:

15.   understreger, at en forbedring af sundhedsplejen og de langsigtede plejeordninger bør ske parallelt med en forøgelse af kapaciteten og et udbud af høj kvalitet, eftersom ventetider på pleje også har negative følger for ældres og deres familiemedlemmers livskvalitet og således for produktiviteten og den samlede økonomiske produktion; mener, at det er nødvendigt med omfattende offentlige og private investeringer for at bevare og forbedre kvaliteten og de mange forskellige plejetilbud samtidig med, at man udvider kapaciteten;

16.   opfordrer Kommissionen og Rådet til

17.   glæder sig over, at Rådet inden for sundhedspleje og ældreomsorg har vedtaget et øget samarbejde, udveksling af informationer og erfaringer og fastlæggelse af de bedste nationale fremgangsmåder, og opfordrer til, at Det Europæiske Råd på sit møde i foråret 2003 vedtager et forslag fra Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse og i princippet træffer afgørelse om anvendelsen af den åbne koordinationsmetode, fastlægger en konkret tidsplan, og når til enighed om fælles mål og indikatorer inden forårstopmødet i 2004;

18.   kræver en interinstitutionel aftale, inden for hvis rammer der skal fastlægges ordninger for fællesskabsinstitutionernes deltagelse i alle etaper af den åbne koordinationsmetode (formulering af mål, definition af indikatorer, høringer i forbindelse med rapporter), herunder ordninger om adgang til dokumenter og deltagelse i møder;

19.   forventer, at Udvalget for Social Beskyttelse inden begyndelsen af 2003 afslutter sit arbejde med at undersøge mulighederne for at vurdere forventet levealder af en vis kvalitet og opfordrer Rådet til at fastsætte indikatorer på det område i løbet af 2003;

20.   opfordrer Det Europæiske Konvent til at medtage et højt sundhedsbeskyttelsesniveau som et generelt mål i udkastet til en forfatningstraktat og til at angive sundhedspolitik som et område, hvor Den Europæiske Union og medlemsstaterne deler deres beføjelser, således at Den Europæiske Union som hidtil kan supplere medlemsstaternes politik, herunder også på det lovgivningsmæssige område;

21.   anmoder Kommissionen og Rådet om i forbindelse med udfærdigelsen af de overordnede retningslinjer for økonomien og udarbejdelsen af den fælles synteserapport med henblik på forårstopmødet i 2003 at tage hensyn til afgørelserne i den fælles rapport, som er under udarbejdelse;

22.   opfordrer Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse til i god tid og regelmæssigt at orientere Parlamentet om deres aktiviteter;

23.   understreger, at der med henblik på den tilstræbte øgede koordinering mellem de allerede eksisterende modeller i Den Europæiske Union bør tages hensyn til de europæiske pensionisters fremtidige behov, herunder at de bevarer de rettigheder, de har erhvervet i deres erhvervsaktive periode, uanset hvilken medlemsstat de er bosiddende i, når de er gået på pension; påpeger, at der med henblik herpå må indføres ordninger, som sikrer, at disse rettigheder er forenelige med strukturen i de forskellige pensionsordninger, der for øjeblikket er gældende i EU;

24.   gentager i denne forbindelse sin opfordring til, at Parlamentet inddrages i udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker;

25.   understreger, at det i forbindelse med politikken om sundhedspleje for og langsigtet pleje af de ældre er nødvendigt at tage hensyn til de udfordringer, som en udvidelse af EU medfører;

26.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Udvalget for Social Beskyttelse samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) EFT C 232 af 17.8.2001, s. 381. (3) EFT C 197 af 12.7.2001, s. 180. (4) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 68. (5) EFT C 223 af 8.8.2001, s. 339. (6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 23. (8) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. (9) EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1. (10) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 135. (11) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 122. (12) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. (13) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1. (14) Rapport fra den anden verdenskonference om aldring den 8.-12 April 2002, som var tilrettelagt af FN og den spanske regering, og som indeholder de beslutninger og handlingsplaner, der blev vedtaget af forsamlingen, A/CONF/ 197/9.

Europa-Parlamentets beslutning om Afghanistan et år efter Bonn-aftalen

P5_TA(2003)0016 RC-B5-0022/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, især sin beslutning af 5. september 2002(1),

-   der henviser til Bonn-konferencen den 4.-5. december 2001, hvor der blev fastlagt skematiske retningslinjer og en tidsplan for tilvejebringelse af fred og sikkerhed og for genopbygningen i Afghanistan,

-   der henviser til Kommissionens afgørelser af 30. oktober og 19. december 2002 om tildeling af supplerende humanitær bistand til Afghanistan, således at Den Europæiske Unions samlede bistand når op på 265 mio. euro,

-   der henviser til formandskabets erklæring af 22. december 2002 om Kabul-erklæringen,

-   der henviser til vedtagelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2003,

A.   der henviser til, at der er gået mere end et år, siden processen blev sat i gang i Bonn, og glæder sig over de bestræbelser, det afghanske folk og dets regering har udfoldet for at genskabe den enighed i hele landet, der er en forudsætning for varig fred,

B.   der henviser til, at der, selv om der er sket en betydelig forbedring i sikkerheden og stabiliteten i store dele af landet, og selv om der er ved at blive uddannet en national, afghansk hær og politistyrke, fortsat er sikkerhedsproblemer i visse dele af Afghanistan, specielt der, hvor det stadig er krigsherrer, der har magten, og hvor den afghanske overgangsregering (ATA) ikke har fuld adgang,

C.   der henviser til, at det er dokumenteret, at der stadig findes rester af terroristnetværk i Afghanistan og Pakistan, som potentielt er meget farlige for hele regionen og for den øvrige verden,

D.   der henviser til, at det hasteindkaldte ældsteråd, Loya Jirga, ved hemmelig afstemning har valgt præsident Karzai som statsoverhoved, og at ATA er blevet oprettet og har overtaget varetagelsen af statens anliggender for at bringe landet på fode og styrke og fremme stabilitet, demokrati og velstand i Afghanistan,

E.   der glæder sig over, at samtlige nabolande den 22. december 2002 i Kabul forpligtede sig til ikke at gribe ind i Afghanistans indre anliggender,

F.   der henviser til, at ATA har oprettet en række institutioner, der vil kunne komme til at danne grundlag for en demokratisk udvikling, f.eks. en menneskerettighedskommission, en centralbank, et redaktionsudvalg som en forløber for en forfatningskommission osv.,

G.   der er overbevist om, at det efter mere end to årtier med krig og voldshandlinger er vigtigt, at beskyldninger om overtrædelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser, navnlig i Mazar-I-Sharif, efterforskes så hurtigt som muligt, og at de ansvarlige straffes,

H.   der henviser til, at situationen for kvinder og piger er foruroligende i store dele af Afghanistan, i særdeleshed i Herat, hvor kvinders og pigers ytrings-, forsamlings- og bevægelsesfrihed samt deres ret til lighed, arbejde, uddannelse og fysisk integritet har fået stadig værre vilkår i løbet af 2002 under den lokale guvernørs styre,

I.   der henviser til, at over 600 mennesker holdes i militær forvaring af USA på flådebasen i Guantánamo-bugten i Cuba samt andre steder uden sigtelse eller rettergang eller adgang til domstole, advokater eller pårørende,

J.   der beklager den manglende koordinering mellem de forskellige organisationer, der arbejder for De Forenede Nationer, repræsentanter for donorlandene og ikke-statslige organisationer og den afghanske regering,

K.   der henviser til, at økonomisk genopbygning fortsat er en vigtig prioritering som led i en samordnet international indsats, der tager sigte på at skabe langsigtet stabilitet i Afghanistan, og at dette kræver donorer, som er villige til at yde bidrag til opfyldelse af dette mål,

L.   der er overbevist om, at der er behov for en langsigtet politisk, social og økonomisk indsats og støtte fra det internationale samfund, især bistand til genopbygning af politiske og retslige institutioner og politi, til demobilisering og resocialisering af væbnede grupper, samt for en indsats for at sikre overholdelsen af menneskerettighederne,

M.   der er dybt foruroliget over den tiltagende fremstilling af og handel med ulovlige narkotiske midler,

1.   fastholder, at det internationale samfund forsat skal yde den nødvendige støtte med henblik på genopbygning af de politiske, retslige og sikkerhedsmæssige institutioner, der er en forudsætning for at genetablere regeringens autoritet og retsstaten;

2.   opfordrer til, at den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF) får et bredere mandat til at yde øget støtte til ATA i dennes pacificerings- og kontrolbestræbelser på hele det afghanske territorium med det formål at sikre langsigtet stabilitet i landet og forebygge udbrud af regionale konfrontationer samt geopolitisk ustabilitet;

3.   glæder sig over den budgetmæssige indsats, som Kommissionen og medlemsstaterne har ydet, men beklager, at denne økonomiske støtte ikke modsvares af en omfattende europæisk politisk indsats;

4.   opfordrer medlemsstaterne til aktivt at bidrage til at træne en national afghansk hær- og politistyrke og til at genopbygge retsvæsenet og en retlig ramme for effektiv beskyttelse af menneskerettighederne samt til forbedring af kvindernes vilkår; opfordrer endvidere navnlig Kommissionen til at udvide sit samarbejde til også at omfatte den afghanske menneskerettighedskommission (AHCR);

5.   bekræfter EU's tilsagn om at bidrage til stabiliseringen og genopbygningen af de civile institutioner i Afghanistan og udtrykker støtte til præsident Karzais regering i bestræbelserne på at opnå national forsoning samt indre og ydre sikkerhed i Afghanistan;

6.   opfordrer ATA til at udstede et dekret om at indføre adskillelse af civile og militære sikkerhedsmæssige opgaver på alle niveauer for at begrænse de lokale og regionale militære lederes indflydelse kombineret med flere civile administratorer, som skal stå til ansvar over for Kabul;

7.   opfordrer Kommissionen og den bredere kreds af donorer til fortsat at samarbejde med den afghanske regering om at skabe hurtige fremskridt på sundheds- og uddannelsesområdet samt yde hjælp på alle andre områder for derved hurtigt at bidrage til mærkbare fremskridt og om at sikre, at bistanden når frem til den befolkning, der har behov for den, og ikke tilfalder de regionale ledere;

8.   henleder opmærksomheden på det afghanske folks legitime forventninger, men påpeger, at det stadig ikke har set sine levevilkår mærkbart forbedret, navnlig med hensyn til sundhed, uddannelse, vandforsyning, sanitære installationer og minerydning, der burde prioriteres i genopbygningsprogrammerne;

9.   fastholder i den forbindelse de prioriteringer, den afghanske regering har fastlagt, nemlig udvikling af de menneskelige ressourcer, etablering af de økonomiske infrastrukturer og styrkelse af regeringsinstitutionernes kapacitet;

10.   gentager sin opfordring til, at der hurtigst muligt iværksættes et velkoordineret minerydningsprogram, der skal omfatte bistand til mineofre og iværksættes med den afghanske regerings og det internationale samfunds uforbeholdne støtte;

11.   opfordrer alle parter til at opfylde de udestående bestemmelser i Bonn-aftalen, udarbejde en ny forfatning og forberede frie og retfærdige valg inden juni 2004, som kan skabe grundlag for oprettelse af en bredt baseret, kønsafbalanceret, multietnisk og fuldt ud repræsentativ regering;

12.   opfordrer til, at der iværksættes en hurtig og objektiv efterforskning af alle menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser; opfordrer De Forenede Nationer til at øge sin tilstedeværelse i landet med henblik på at overvåge overholdelsen af menneskerettighederne; henstiller til FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) at tage menneskerettighedsproblematikken i forholdet til de regionale ledere op til debat i offentligheden, at offentliggøre detaljerede rapporter om påståede krænkelser og at lægge pres på disse ledere for at få dem til at ophæve restriktionerne over for kvinder;

13.   opfordrer UNAMA og AHCR til at efterforske menneskerettighedsforholdene i Herat og i hele Afghanistan, for så vidt angår kvinders rettigheder, og henstiller til ISAF-styrkerne at yde bistand til AHCR;

14.   opfordrer FN's Menneskerettighedskommissions særlige rapportør om vold mod kvinder og særlige rapportør om menneskerettigheder i Afghanistan til at aflægge besøg i områder i Afghanistan, hvor kvinder og piger udsættes for menneskerettighedskrænkelser;

15.   glæder sig over den erklæring om godt naboskab, som blev underskrevet i Kabul den 22. december 2002 af den afghanske overgangsregering og regeringerne i Kina, Iran, Pakistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan, og henstiller til nabolandenes regeringer at samarbejde uden forbehold med henblik på at gøre de resterende net af terroristorganisationer med baggrund i al-Qaeda og talebanstyrkerne ukampdygtige;

16.   opfordrer såvel den nye regering som regeringerne i nabolandene til at træffe enhver tænkelig foranstaltning for at bekæmpe organiseret kriminalitet, produktion af og handel med narkotika, da dette er en væsentlig forudsætning for stabilitet i området;

17.   er foruroliget over det vedvarende problem med de krigsherrer, der opererer i landet, og mener, at de afghanske sikkerhedsstyrkers og de internationale militærstyrkers fælles indsats bør øges som udtryk for, at man ikke længere vil tolere disse krigsherrers aktiviteter, og anmoder om, at der sættes en stopper for enhver form for støtte til de regionale og lokale kommandanter;

18.   opfordrer De Forenede Nationer og donorlandenes regeringer til at fastlægge retfærdige og konsekvente kriterier for hjemsendelseordninger for afghanske flygtninge, som står over for en uvis skæbne og udsættes for forskellige politikker fra værtslandenes og de humanitære organisationers side;

19.   henstiller til Rådet at tage spørgsmålet om hjemsendelse af afghanske flygtninge op til fornyet overvejelse under hensyntagen til manglen på enhver form for infrastruktur i Afghanistan;

20.   gentager sin opfordring til USA om at tilvejebringe klarhed med hensyn til situationen for fangerne i Guantánamo-bugten og tage de nødvendige skridt til at sikre, at de grundlæggende krav til sikkerhed overholdes over for alle, som er tilbageholdt; anerkender samtidig USA's regerings pligt til at træffe effektive sikkerhedsforanstaltninger i forhold, der berører offentlighedens sikkerhed, men erindrer om, at regeringen også har pligt til at drage omsorg for, at ingen foranstaltninger af denne karakter må krænke de grundlæggende menneskerettighedsgarantier i henhold til folkeretten og de internationale normer;

21.   beklager dybt den reelt manglende koordinering mellem de internationale organisationers, regeringernes, de ikke-statslige organisationers og den afghanske regerings aktiviteter på nuværende tidspunkt, og kræver, at der oprettes et egentligt genopbygningsagentur;

22.   anmoder Formandskonferencen om at overveje at sende en delegation af parlamentsmedlemmer til Afghanistan i foråret 2003;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationer samt regeringerne i Afghanistan, Pakistan, Iran, Tadsjikistan, Usbekistan, De Forenede Stater og Kina.

(1) P5_TA(2002)0407.

Europa-Parlamentets afgørelse om udnævnelse af den europæiske ombudsmand

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 21, stk. 2, og artikel 195,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 107 d,

-   der henviser til sin afgørelse af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1) som ændret ved dets afgørelse af 14. marts 2002(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 177,

-   der henviser til indkaldelsen af ansøgninger(3),

-   der henviser til afstemningen under møderne den 14. og 15. januar 2003,

1.   udnævner Nikiforos Diamandouros til europæisk ombudsmand med virkning fra 1. april 2003;

2.   opfordrer Nikiforos Diamandouros til at aflægge ed ved Domstolen;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og Domstolen.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. (2) EFT L 92 af 9.4.2002, s. 13. (3) EFT C 213 af 7.9.2002, s. 10.