Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 208 - C5-0329/2002)(1),

-   der henviser til beretning fra Kommissionen om "Handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001" og "Den generelle ramme for Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne 1999-2003" (KOM(2001) 486),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 95 og 153,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0023/2003),

A.   der betragter den foreslåede strategi for forbrugerpolitikken som en klar udmelding om tre overordnede strategiske nøglemålsætninger, men er skuffet over, at dens forelæggelse er blevet forsinket langt mere, end det har været Kommissionens praksis i forbindelse med tidligere treårsperioder,

B.   der er klar over, at denne strategi ikke omfatter fødevaresikkerhedsspørgsmål, som er udgangspunkt for en separat lovgivningsstrategi, der er udtrykt i den vedtagne oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet med egen bestyrelse og administrerende direktør, og beklager, at manglen på et fast hjemsted har betydet yderligere budgetmæssige begrænsninger,

C.   der udtrykker tilfredshed med de forskellige aktioner, der foreslås i det rullende program i bilaget, men minder Kommissionen om, hvor ambitiøse tidligere lister over aktioner med frister har været, uden at disse altid er blevet overholdt, og understreger i den forbindelse hvor vigtigt det er, at Kommissionen regelmæssigt ajourfører og reviderer disse forslåede aktioner og sender dem til Rådet og Parlamentet ud fra det ønske om overvågning og korrekt gennemførelse, som både Kommissionen og Rådet nu har bakket op om,

D.   der opfordrer Kommissionen til at slå fast, at fuldendelsen af det indre marked har høj prioritet, at der stadig findes hindringer for at det kan fungere optimalt, og at køb over grænserne giver forbrugerne flere valgmuligheder,

E.   der henviser til, at strategien for forbrugerpolitikken i højere grad bør tage højde for ændringer i samfundet som f.eks. den ændrede aldersstruktur, kvindernes større rolle og integrationen af etniske minoriteter,

F.   der henviser til, at forbrugerpolitikken i ansøgerlandene bør forbedres yderligere, og at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på forbrugernes muligheder for at beskytte deres interesser samt for at fungere som fuldgyldige aktører på markedet,

G.   der henviser til, at interesseorganisationer spiller en vigtig rolle i forbindelse med udformningen af forbrugerpolitikken, men at en afbalanceret deltagelse af kvinder, unge, ældre og kulturelle mindretal bør forankres bedre i politikken,

1.   gør opmærksom på, at den strategi, som Kommissionen fremlægger, gælder for en periode, der er fire år længere end den periode, som er fastsat for det nuværende retsgrundlag, der udløber ved udgangen af 2003, og at Kommissionen senere vil fremlægge et forslag til et nyt retsgrundlag, der inkluderer de finansielle og budgetmæssige bestemmelser ud over 2003;

2.   mener, at det er problematisk, at tidsrammen for den fremsatte strategi er forskellig fra tidsrammen for retsgrundlaget og glæder sig over, at Kommissionen har erklæret, at den vil afhjælpe denne situation; er imidlertid af den opfattelse, at det ikke er nok at samordne strategien bedre med retsgrundlaget, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at strategiens og retsgrundlagets tidsrammer stemmer overens;

3.   gør opmærksom på, at det nuværende finansielle overslag, der fastsætter udgiftslofter for forskellige udgiftsområder i budgettet, gælder indtil 2006, og at de aktioner, der indgår i strategien og i det kommende forslag til et nyt retsgrundlag, bør indpasses inden for denne tidsramme uden at begrænse andre politikker under budgettets udgiftsområde 3 (interne politikker);

4.   minder om, at hvis de aktioner, der indgår i strategien, og som måtte blive inkluderet i forslaget til et nyt retsgrundlag, alligevel rækker ud over år 2006, vil de finansielle beløb skulle bekræftes enten gennem en aftale om et nyt finansielt overslag eller gennem årlige budgetafgørelser;

Målsætning 1 - Et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau

5.   minder Kommissionen om, at princippet om en minimumsharmonisering for forbrugerbeskyttelsespolitikken er forankret i EF-traktatens artikel 153, stk. 5, og at foranstaltningerne skal fremme og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (artikel 153, stk. 1);

6.   er fuldt enig i, at der er behov for et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau på EU-plan, men foruroliges over standardforslaget om at tilpasse gældende EU-direktiver om forbrugerbeskyttelse og om at gå fra "minimumsharmoniserede foranstaltninger til fuldt harmoniserede foranstaltninger" og understreger derfor over for Kommissionen, at det på ad hoc-basis behørigt skal vurderes, om det er hensigtsmæssigt at minimums- eller maksimalharmonisere bestemmelser, når gældende lovgivning skal ændres eller ny lovgivning udformes;

7.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at klarlægge og vurdere, hvilke afprøvede nationale foranstaltninger der ville blive sat over styr med et forslag, der tilstræber harmonisering på maksimalt niveau;

8.   mener ikke, at harmonisering bør forhindre medlemsstaterne i med deres lovgivning at gå ud over det fælles forbrugerbeskyttelsesniveau, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke strider mod principperne i EF-traktaten; understreger, at så længe forbrugerbeskyttelse ikke er gennemført på et højt harmoniseret niveau, bør forbrugerne ikke unddrages den beskyttelse, som deres nationale lovgivninger yder;

9.   opfordrer Kommissionen til i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om forordninger bør anvendes som den vigtigste form for retsakt på forbrugerbeskyttelsesområdet;

10.   opfordrer til seriøse overvejelser om enhver form for yderligere anvendelse af principperne om gensidig anerkendelse og om oprindelsesland, uden at der først effektivt er fastsat og gennemført et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau på EU-plan;

11.   mener, at en fælles definition af de vigtigste juridiske udtryk, som f.eks. "forbruger" og "forbrugerkontrakt", kan bidrage til en kohærent forbrugerlovgivning;

12.   mener, at al lovgivning bør tage udgangspunkt i definitionen af "forbruger" i Domstolens retspraksis;

13.   understreger, at ethvert lovforslag bør respektere de vigtige kriterier, som Kommissionen har fastlagt i sin pakke vedrørende bedre lovgivning, navnlig:

14.   mener, at alle lovgivningsforslag bør være baseret på fælles normer; understreger, at der først og fremmest bør lægges vægt på udarbejdelsen af lovgivningstekster, og derfor bør Kommissionen klart indkredse de problemer, der skal løses, før der sikres bistand fra juridiske eksperter, høring af aktørerne og effektiv indvirkning;

15.   fremhæver, at retsgrundlaget i henhold til EF-traktatens artikel 95 og 153 bør være gældende for al lovgivning;

16.   konstaterer, at traktatens artikel 153 kun én gang tidligere er blevet anvendt som retsgrundlag for forbrugerbeskyttelseslovgivning, og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorledes det kan sikres, at denne artikel anvendes hertil i større udstrækning;

17.   støtter de specifikke aktioner, der foreslås under målsætning 1, og ønsker, at følgende prioriteres særligt enten individuelt eller som tilstræbt konsekvens af rammedirektiver:

18.   opfordrer Kommissionen til at garantere universel adgang til forsyningspligtydelser af høj kvalitet til rimelige priser;

19.   fremhæver betydningen af et indre marked for finansielle detail-tjenesteydelser som forsikring, investeringer og bankvæsen, så disse kan udvikles til gavn for forbrugerne;

20.   mener, at der bør udarbejdes et rammeforslag om fair handel, hvilket ville være et betydeligt bidrag til yderligere harmonisering af forbrugernes rettigheder i EU, og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag til rammedirektiv;

21.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage alle passende initiativer til en EU-aktion vedrørende fremme af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre;

22.   opfordrer Kommissionen til at gøre EU's økologiske mærker mere synlige, således at forbrugerne kan foretage deres valg på et informeret grundlag i visheden om, at de i hele Den Europæiske Union kan købe produkter, som opfylder de højeste EU-miljønormer;

23.   understreger betydningen af at sikre, at forbrugerne får fyldestgørende og troværdige oplysninger om GMO'er samt de produkter, fødevarer og foderstoffer, der fremstilles heraf, dels for at forbrugerne bliver i stand til at vælge et produkt på et informeret grundlag, og dels for at de kan blive fortrolige med disse produkter og GMO-teknologien;

24.   opfordrer - som i sin beslutning af 4. maj 1999(5) om handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001 - Kommissionen til at tage det eksisterende EU-direktiv om varemærker op til revision og ændre det for at sikre, at det ikke anvendes til skade for forbrugerpriser og forbrugernes vareudvalg;

25.   opfordrer - som i ovennævnte beslutning af 4. maj 1999 - Kommissionen til at fremme optagelse af internationalt anerkendte grundlæggende forbrugerrettigheder i WTO's modus operandi med henblik på at forene forbrugernes interesser med ønsket om økonomisk vækst gennem frihandel og minder Kommissionen om, at disse grundlæggende forbrugerrettigheder består i: sikkerhed, oplysning, udvalg, repræsentation, retsmidler, uddannelse, tilfredshed og et rent miljø;

26.   opfordrer Kommissionen til at arbejde for at fremme brugen af mærkning i WTO som et middel til at sikre , at forbrugeren kan være informeret om varernes oprindelse og de anvendte produktionsmetoder;

27.   understreger behovet for en proaktiv politik fra Kommissions side til sikring af, at det civile samfunds synspunkter afspejles i udviklingen af EU´s eget input til internationale politik-fora;

28.   tilskynder Kommissionen til fortsat at udvide sit kendskab til og sin forståelse af forbrugernes holdninger overalt i EU og foreslår, at dette gøres til hovedgrundlaget for udformningen af fremtidige politikinitiativer;

29.   påpeger, at nøgleelementet i forbrugerpolitik bør være at give forbrugerne størst mulig valgfrihed;

30.   understreger ligestillingens betydning som integrerende del af forbrugerpolitikken;

31.   opfordrer til, at der ved udformningen af politikken i højere grad fokuseres på målgrupper som kvinder, unge, ældre og indvandrere, navnlig indvandrerkvinder;

Målsætning 2 - Effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne

32.   glæder sig over, at der i meddelelsen lægges vægt på effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, og opfordrer Kommissionen til at koncentrere sig om en ensartet gennemførelse af eksisterende lovgivning, inden den foreslår yderligere regler, som kunne skabe mere retlig usikkerhed, hvis ikke de gennemføres på ensartet vis;

33.   konstaterer, at forskellig håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne i de forskellige medlemsstaters retssystemer kan medføre betydelig konkurrenceforvridning i visse sektorer, og opfordrer Kommissionen til at lade en grundig undersøgelse af dette aspekt indgå i sit aktionsprogram;

34.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en lovgivningsramme for samarbejde mellem medlemsstaterne om håndhævelse og overvågning af forbrugerbeskyttelsesreglerne som et prioriteret område;

35.   opfordrer til, at der etableres en klar, gennemskuelig struktur for årlig indberetning af fremskridt i og håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne;

36.   glæder sig over forslaget om at udvikle mere omfattende data- og informationssystemer med udgangspunkt i RAPEX- og EHLASS-systemerne med henblik på at få præcise og sammenlignelige oplysninger om varer og tjenesteydelser samt deres følgevirkninger for forbrugerne; understreger, at opretholdelsen af data- og informationssystemerne ikke må blive alt for kompliceret;

37.   går ind for i højere grad at prioritere de europæiske forbrugercentre (ECC), opfordrer til at gøre åbningen af sådanne i hvert enkelt EU-medlemsland og kandidatland til en vigtig prioritet og tilskynder til, at der skabes større reklame omkring den service, de kan give forbrugerne; understreger, at der også bør sikres tilstrækkelige økonomiske ressourcer til forbrugercentrene;

38.   foreslår, at samarbejdet mellem ECC og andre netværk som EEJ-Net og FIN-Net udbygges;

39.   glæder sig over, at samtlige kandidatlande, der forventes at blive medlemmer af EU i 2004, har godkendt de dele af den gældende EU-ret, der vedrører forbrugerbeskyttelse, og ikke har anmodet om nogen overgangsperiode til gennemførelse heraf, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit yderste for at hjælpe kandidatlandene med at sikre, at gældende EU-ret håndhæves præcist og effektivt med en omhyggelig overvågning af alle fremskridt;

40.   påpeger, at forbrugerpolitikken i de tiltrædende lande ikke er særlig veludviklet, og at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på forbrugernes muligheder for at fungere som fuldgyldige aktører på markedet;

41.   støtter Kommissionens planer om at afholde et særligt uddannelsesseminar med deltagelse af kandidatlandene om håndhævelse af forbrugerpolitikken inden for området almindelig produktsikkerhed og opfordrer Kommissionen til at gennemføre lignende initiativer for andre forbrugerbeskyttelsesrelaterede direktiver (f.eks. vedrørende forbrugernes økonomiske og juridiske interesser);

42.   glæder sig over Kommissionens forslag om foranstaltninger og tidsplaner inden for alternativ tvistbilæggelse som beskrevet under målsætning 2 - effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne;

43.   ved håndhævelse af forbrugernes rettigheder bør der tages højde for, at medlemsstaterne har forskellig procesret, og udenretslig bilæggelse af tvister bør under alle omstændigheder fremmes ved hjælp af et bedre samarbejde mellem forbrugerorganisationer og medlemsstaterne;

44.   finder det nødvendigt, at konkurrerende virksomheder inden for rammerne af lovgivningen vedrørende forbrugerbeskyttelse også får en retligt anerkendt status; mener, at de konkurrerende virksomheder i retssager om dårlig markedsføringsskik skal have garanti for retten til at blive hørt og for adgang til effektive retsmidler;

45.   beder Kommissionen erkende betydningen af at beskytte forbrugere mod farerne ved passiv rygning og opfordrer den til at statuere et eksempel ved at indføre rygerestriktioner internt i EU's institutioner og forbyde rygning på offentlige steder;

46.   foreslår, at de foreskrevne konsekvensvurderinger af foreslået lovgivning bør omfatte en vurdering af indvirkningen på forbrugerne;

47.   fremhæver, at lande, der lader hånt om EU´s forbrugerbeskyttelse, bør straffes hurtigere og strengere;

48.   mener, at det indre markeds mekanismer kun fungerer effektivt, når forbrugerbeskyttelsespolitikken er baseret på fællesskabsbestemmelser, hvis gennemførelse kan kontrolleres ved hjælp af videnskabelige og analytiske metoder, som ikke giver mulighed for svig, vildledning af forbrugerne eller konkurrenceforvridning;

Målsætning 3 - Inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU's politikker

49.   foreslår i forbindelse med Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU(6), at der opstilles retningslinjer for en sondring mellem ægte forbrugergrupper og dem, der giver sig ud for sådanne, men samtidig finansieres af industrielle interesser; foreslår derfor, at der fastsættes en række grundlæggende krav til forbrugerorganisationer, herunder garantier for gennemsigtighed og demokrati i sådanne organisationer;

50.   mener, at der bør skabes et bedre samarbejde mellem forbrugerorganisationer og virksomheder ved hjælp af en mere struktureret dialog såvel i EU som i medlemsstaterne;

51.   påpeger, at strategien for forbrugerpolitikken med rette lægger stor vægt på nødvendigheden af en mere forståelig, systematisk og vedvarende indsats med henblik på udvikling af en passende vidensbase om forbrugerne som et grundlæggende instrument for de politiske beslutningstagere, hvilket vil kunne bidrage til at sikre en større inddragelse af forbrugerorganisationerne i lovgivningsprocessen;

52.   opfordrer - som i ovennævnte beslutning af 4. maj 1999 om den sidste handlingsplan for forbrugerpolitikken - og mere indtrængende til, at forbrugernes repræsentanter systematisk inddrages ved fastlæggelsen af EU-politik;

53.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre og forbedre repræsentationen af forbrugerinteresser i standardisering på europæisk, nationalt og internationalt plan, og foreslår, at der i sidstnævnte tilfælde tages skridt til at udvikle systematisk og direkte forbrugerdeltagelse i internationale standardiseringsorganer som supplement til forbrugernes repræsentation i nationale delegationer, der er knyttet til nationale "konsensuspositioner", som ofte er bestemt af industrien;

54.   opfordrer til, at der som led i forsvaret og beskyttelsen af forbrugerne i internationale organisationer, herunder navnlig WTO, iværksættes en vedvarende dialog med forbrugerorganisationerne, således at forbrugerne på effektiv vis kan deltage i det internationale stadardiseringsarbejde;

55.   tilskynder Kommissionen til at fortsætte og videreudvikle eksisterende fora som EU-Forbrugerudvalget, forbrugersammenslutningernes årlige forsamling og den transatlantiske forbrugerdialog;

56.   foruroliges over resultaterne fra den seneste resultattavle for det indre marked, som viser, at det generelt kun er 52% af EU-forbrugerne, der er fuldt bevidste om deres rettigheder i henhold til lovgivningen om det indre marked, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre mulighederne for at formidle disse rettigheder til forbrugerne og dermed gøre dem mere handlekraftige;

57.   opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme anvendelsen af EU-uddannelses-programmer til at gøre forbrugerne bevidste om både deres rettigheder og deres ansvar; understreger i denne forbindelse betydningen af, at der hurtigt udarbejdes online interaktive uddannelsesværktøjer, som er let tilgængelige for alle;

58.   støtter den videre udvikling af forbrugeroplysningskampagner i alle hensigtsmæssige medier og foreslår, at der gennemføres en rigtig evaluering efter hver enkelt kampagne, således at det sikres, at forbrugerne får de oplysninger, de har brug for, når de har brug for dem;

59.   opfordrer til, at man i højere grad er opmærksom på ungdommen og informationskampagner, som henvender sig til unge, hvor der ud over forebyggelse af tobaksrygning også i større udstrækning fokuseres på brug af narkotiske stoffer og overdrevent alkoholforbrug;

60.   understreger, at der er behov for en fortsat indsats fra de pågældende nationale myndigheders side for at uddanne forbrugerorganisationers personale, f.eks. inden for almindelig ledelse, pr og forbrugerlovgivning, samt for at der gøres en særlig målrettet indsats for forbrugergrupper fra medlemsstater og kandidatlande, som ikke traditionelt har nogen stærk basis for en aktiv og uafhængig forbrugeraktivitet;

61.   konstaterer, at det af Kommissionens 2002-rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (KOM(2002) 700) fremgår, at der er behov for, at nogle lande bistås med at udvikle forbrugerorganisationer, hvilket omfatter økonomisk støtte inden for rammerne af 2004-budgettet, og opfordrer Kommissionen til at lade integrering af forbrugerorganisationer fra kandidatlandene i EU-Forbrugerudvalget og alle uddannelseskurser for EU-forbrugerorganisationer blive nogle af de aktioner, den bør iværksætte på dette område;

62.   opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på forbrugerpolitik og udarbejdes et særligt program for forbrugerne samt oprettes uafhængige organisationer i tiltrædelseslandene;

63.   opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge et forslag om opstilling af generelle rammer for fællesskabsaktiviteter til fordel for forbrugerne;

Ny målsætning 4 - Integrering af forbrugerbeskyttelsesmål i alle relevante EU- politikområder

64.   beklager, at Kommissionen ikke fokuserer ret meget på denne horisontale nøglemålsætning i sin meddelelse om strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006, og opfordrer i betragtning af forbrugerpolitikkens betydning i unionsborgernes hverdag Kommissionen til på højeste politiske niveau at gøre integration af forbrugerinteresser i alle EU's politikområder til én af sine vigtigste prioriteter;

65.   opfordrer til drøftelser i Det Europæiske Konvent og den efterfølgende regeringskonference om behovet for at styrke traktatens artikel 153 og kræve systematisk integrering af forbrugerpolitik i alle EU-politikområder under særlig henvisning til ugunstigt stillede og sårbare forbrugeres behov;

66.   påpeger, hvor vigtig en rolle forbrugerbeskyttelsespolitik og forbrugerorganisationer spiller ved udformningen af politik for at sikre, at en række aspekter, værdier og principper kommer til udtryk; mener, at kvinders og især indvandrerkvinders deltagelse i disse forbrugerorganisationer bør styrkes for at opnå bedre balance i udformningen af forbrugerpolitikken;

67.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre regelmæssige rapporter om integreringen af forbrugerpolitik i andre EU-politikker og tilskynder den til at udvikle Fællesgruppen for Forbrugerpolitik til at blive et systematisk høringsinstrument internt i Kommissionen;

68.   gør opmærksom på, at det er skuffet over Rådets beslutning om at omstrukturere Rådet (forbrugeranliggender) og sammenlægge det med Rådet (beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed), og beklager, at der slet ikke har fundet konsultationer sted herom, og tænker med bekymring på, hvilke følger dette vil få for indarbejdelsen af forbrugeranliggender i udviklingen af det indre marked, hvor disse uvægerligt vil få en underordnet status;

o
o   o

69.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT E 137 af 8.6.2002, s. 2. (2) EFT C 205 af 25.7.1994, s. 163. (3) P5_TA(2002)0368. (4) P5_TA(2002)0514. (5) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 84. (6) EFT C 287 af 12.10.2001, s. 1.