Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog (KOM(2001) 531 – C5&nbhy;0295/2002),

-   der henviser til Kommissionens opfølgningsmeddelelse til grønbogen (KOM(2002) 289),

-   der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om grønbogen (CES 344/2002) af 20. og 21. marts 2002(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 95 og 153,

-   der henviser til Rom-konventionen fra 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0423/2002),

A.   der henviser til, at manglerne inden for europæisk forbrugerret, som navnlig skyldes opsplitningen i nationale regler og fællesskabsbestemmelser, hindrer gennemførelsen af et virkeligt internt forbrugermarked på grund af forbrugernes manglende tillid til retssikkerheden i forbindelse med handelstransaktioner på tværs af grænserne,

B.   der henviser til, at god markedsføringsskik både tjener til at beskytte forbrugerne og konkurrenterne, hvilket især er i de små og mellemstore virksomheders interesse,

C.   der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at iværksætte undersøgelser med det formål bedre at forstå virksomhedernes og forbrugernes adfærdsmønster i forbindelse med handel på tværs af grænserne og bedre identificere hindringerne for udviklingen af det indre marked,

D.   der henviser til, at det er vigtigt at nå frem til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvilket er en væsentlig forudsætning for at skabe det tillidsklima, der er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende,

E.   der henviser til, at det er vigtigt at give forbrugerne en enkel, ensartet, pålidelig og effektiv retlig ramme, der gælder, uanset hvilken handelspraksis det drejer sig om,

F.   der henviser til, at der er et særligt behov for at beskytte de mest sårbare forbrugere, navnlig ældre, børn og handicappede,

G.   der henviser til, at forbrugernes mulighed for at gøre brug af deres rettigheder bl.a. afhænger af kvaliteten, fuldstændigheden og pålideligheden af de oplysninger, de får, og endvidere til, at disse oplysninger bør udbredes på et sprog, som forbrugeren kender,

H.   der henviser til, at producenten på anmodning skal kunne underbygge alle sine angivelser vedrørende produktet eller tjenesten,

I.   der henviser til, at økonomiske aktører og forbrugere bør samarbejde med henblik på at få fastlagt afbalancerede og tilpassede regler,

J.   der imidlertid henviser til, at de offentlige myndigheder er ansvarlige for at etablere et rimeligt forbrugerbeskyttelsesniveau og garantere gennemførelsen heraf,

K.   der henviser til, at forbrugerorganisationernes rolle bør styrkes for at sikre, at deres kollektive interesser repræsenteres bedre, navnlig med hensyn til fastsættelse af regler og håndhævelse af rettigheder i forbindelse med forbrugerlovgivningens gennemførelse,

L.   der henviser til, at forbrugerne bør have lettere adgang til alternative tvistbilæggelsesordninger, der er åbne for alle, retfærdige, hurtige og forbundet med begrænsede omkostninger, men at dette ikke må berøre deres ret til uhindret domstolsadgang,

M.   der henviser til de problemer, der er forbundet med manglende samordning mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af forbrugerlovgivningen,

N.   der henviser til, at der bør gennemføres en sammenlignende undersøgelse af markedsføringslovgivningen i medlemsstaterne med henblik på at fastslå, i hvilken udstrækning der allerede eksisterer et fælles regelsæt,

1.   finder, at vedtagelsen af fælles almindelige regler, der gør det muligt at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, bør prioriteres;

2.   støtter målet om at harmonisere markedsføringslovgivningen, som bør foretages på en sammenhængende måde, således at der først opstilles en generel ramme og dernæst om nødvendigt udarbejdes vertikal lovgivning om specifikke former for praksis, f.eks. salgsfremmende foranstaltninger;

3.   minder om, at harmoniseringstiltag ikke bør medføre en forringelse af det forbrugerbeskyttelsesniveau, der er opnået via forskellige nationale bestemmelser;

4.   understreger, at anvendelsen af principperne om gensidig anerkendelse og kontrol i oprindelseslandet kun kan komme i betragtning, hvis der opnås en tilstrækkelig omfattende harmonisering af forbrugerbeskyttelse på et højt niveau;

5.   henviser til, at harmoniseringen ikke bør medføre en forringelse af niveauet for den beskyttelse af god markedsføringsskik, der er opnået ved hjælp af nationale retsinstrumenter;

6.   går ind for indførelsen i rammedirektivet af en generel bestemmelse om god markedsføringsskik over for forbrugere og støtter den opfattelse, at direktivet hovedsagelig bør omhandle praksis, som er til skade for forbrugerne; mener, at forbrugerne ikke bør kunne vildledes, hvad angår produktets eller tjenestens indhold og funktion; henviser til, at et produkt eller en tjeneste derfor kun bør kunne forsynes med oplysninger om egenskaber og virkninger og andre oplysninger, som på anmodning kan dokumenteres;

7.   mener, at den generelle bestemmelse om god markedsføringsskik bør være baseret på præcise og objektive kriterier for at undgå forskellige fortolkninger i medlemsstaternes lovgivning og retspraksis, og foreslår, at dårlig markedsføringsskik defineres som værende i modstrid med kravene om "redelig handlemåde" i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler(2);

8.   understreger nødvendigheden af at give forbrugeren mulighed for at foretage et informeret valg og fremhæver derfor, at der blandt kriterierne bør være en forpligtelse til systematisk og som et minimum at give forbrugeren forudgående oplysning på et sprog, som forbrugeren kender, og som er tilgængeligt for alle, herunder personer med handicap, om alle vigtige aspekter vedrørende forbrugernes sundhed og økonomiske sikkerhed:

9.   finder det hensigtsmæssigt for at kunne råde over et samlet sæt af generelle harmoniserede regler i rammedirektivet at medtage visse bestemmelser fra gældende direktiver som f.eks. reglerne om vildledende reklame;

10.   finder det væsentlig at definere enhver forretningsadfærd, der har til formål at udnytte fysisk eller mental, forbigående eller permanent sårbarhed, navnlig på grund af en forbrugers eller en forbrugergruppes alder, handicap, mentale tilstand eller ringe uddannelsesniveau som urimelig;

11.   mener ligeledes, at enhver forretningsadfærd i form af fysisk eller psykisk pres, navnlig chikane eller intimidering, trusler eller magtanvendelse samt obstruerende adfærd (f.eks. at gøre det vanskeligt for forbrugerne at skifte leverandører af tjenester), bør anses for urimelig, uden at de særlige bestemmelser om særligt udsatte forbrugere berøres;

12.   foreslår, at rammedirektivet ledsages af en ikke-udtømmende sortliste over praksis, som betragtes som overgreb på forbrugernes interesser, og at denne liste ajourføres regelmæssigt med bistand fra forbrugergrupper på passende niveauer i medlemsstaterne;

13.   foreslår, at der i rammedirektivet opstilles principper, der skal følges i forbindelse med et sagsanlæg, navnlig med hensyn til territorial beføjelse og med hensyn til, hvilken lov der finder anvendelse, når den virksomhed, der sagsøges for dårlig markedsføringsskik, har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvori den formodet skadelidte forbruger har bopæl;

14.   foreslår, at rammedirektivet ud over en generel bestemmelse bør indeholde yderligere konkrete eksempler på enkelte tilfælde af dårlig markedsføringsskik;

15.   går ind for fortsættelse af drøftelserne med medlemsstaterne og de berørte personer om nye bestemmelser og navnlig om samregulering og selvregulering; foretrækker samregulering, når sådanne nye former vælges som supplement til lovgivningsforanstaltninger, eftersom dette vil gøre det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at blive inddraget i vedtagelsen af målsætningerne og vil sikre åbne og gennemskuelige procedurer ved samråd med virksomheder og forbrugere;

16.   understreger, at det er nødvendigt at sikre de berørte parters repræsentativitet i forbindelse med reguleringstiltag;

17.   mener, at samregulering og selvregulering fortsat bør være subsidiære i forhold til fælleskabsregler, og at formålet kun bør være at formulere supplerende bestemmelser, der er bedre tilpasset forbrugernes interesser inden for de berørte sektorer;

18.   anbefaler, at der indføres en adfærdskodeks på fællesskabsplan;

19.   mener, at forslagene med hensyn til kontrol med adfærdskodekser på EU-plan er utilstrækkelige;

20.   mener, at manglende overholdelse af en frivillig aftale, der følger af deltagelse i en adfærdskodeks, som er anerkendt af fællesskabsmyndighederne, bør betragtes som urimelig praksis i henhold til rammedirektivet med det formål at garantere retssikkerheden i forbindelse med handelsforbindelser mellem virksomheder og forbrugerne;

21.   mener ikke, at det af hensyn til retssikkerheden er tilrådeligt at fremme indførelsen af rene henstillinger, som ikke har nogen bindende virkning;

22.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de erfaringer, der er gjort med frivilligt samarbejde, bl.a. i de nordiske lande og inden for OECD, og at indføre en retlig ramme for samarbejde og effektive kontrolordninger mellem de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelse af bestemmelserne om god markedsføringsskik; opfordrer Kommissionen til at uddybe de elementer, som et rammedirektiv bør indeholde, og drøfte indholdet med medlemsstaterne samt med relevante forbruger- og erhvervsorganisationer;

23.   anmoder Kommissionen om at fortsætte samrådet herom med medlemsstaterne og inddrage de berørte parter;

24.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag om fastlæggelse af rammer for et samarbejde om håndhævelse inden medio 2004;

25.   foreslår, at der indføres databaser for at fremme udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne;

26.   foreslår, at der oprettes et harmoniseret advarselssystem, der gør det muligt for medlemsstaterne at gennemføre samordnede aktioner for at gennemtvinge overholdelsen af gældende fællesskabsbestemmelser;

27.   foreslår, at Kommissionen bygger på eksisterende praksis og afholder regelmæssige møder med medlemsstaternes myndigheder med det formål at undersøge, hvordan de generelle og specifikke direktiver virker i praksis;

28.   anmoder Kommissionen om hurtigt at forelægge et forslag til rammedirektiv, hvori der tages hensyn til udtalelser fra nationale eksperter og berørte parter;

29.   henstiller, at Kommissionen afholder regelmæssige møder for medlemsstaterne med henblik på udveksling af bedste praksis med det formål at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af EU's forbrugerlovgivning;

30.   opfordrer Kommissionen til at offentliggøre og udbrede en letlæselig forbrugervejledning med det formål at oplyse forbrugerne om deres rettigheder;

31.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at initiativer til opfølgning af grønbogen så vidt muligt bliver drøftet sideløbende med forordningsforslaget om salgsfremmende foranstaltninger;

32.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 125 af 27.5.2002, s. 1. (2) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.