Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma og navnlig beslutning af 11. april 2002(1),

-   der henviser til Rådets fælles holdning 96/635/FUSP(2) vedrørende Burma/Myanmar af 28. oktober 1996 og fælles holdning 2002/831/FUSP(3) af 21. oktober 2002 om forlængelse heraf og til EU-erklæring 6474/03 af 18. februar 2003,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 552/97(4) af 24. marts 1997 om midlertidig tilbagetrækning af Unionen Myanmars adgang til generelle toldpræferencer,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1081/2000(5) af 22. maj 2000 om forbud mod salg, levering og eksport til Burma/Myanmar af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse eller terrorisme, og om indefrysning af midler tilhørende visse personer, der har tilknytning til vigtige regeringsfunktioner i nævnte land,

-   der henviser til EU-trojkaens rapport efter et besøg i Burma den 8.-10. september 2002,

A.   der henviser til, at Aung San Suu Kyi, som indledte forhandlinger med det regerende Nationale Råd for Fred og Udvikling (SPDC) i oktober 2000 for at løse landets politiske problemer, blev løsladt fra husarrest i maj 2002, men i stigende grad chikaneres og intimideres af myndighederne i Burma i lighed med de mennesker, der ønsker at se eller lytte til hende,

B.   der henviser til, at der stadig er over 1.200 politiske fanger i forskellige fængsler i Burma, som udsættes for forskellige former for mishandling og tortur, og som ikke har adgang til tilstrækkelige levnedsmidler eller sundhedsfaciliteter,

C.   der henviser til, at de seneste anholdelser i landet helt klart er politisk motiveret, herunder navnlig anholdelsen af generalsekretæren for Shan-nationalitetsligaen for Demokrati og en række medlemmer af Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), Aung San Suu Kyis parti,

D.   der henviser til, at FN's generalforsamling i november 2002 på det kraftigste henstillede til SPDC at sikre, at kontakterne til Aung San Suu Kyi og andre ledere af NLD hurtigst muligt får karakter af en fornuftig og struktureret dialog med henblik på demokratisering og national forsoning, og beklagede de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne, navnlig rettet mod personer, der tilhører etniske og religiøse mindretal, og kvinder i Burma, og nægtelsen af religionsfrihed;

E.   der henviser til, at ILO kunne åbne et forbindelseskontor i Rangoon i oktober 2002;

F.   der henviser til, at der intet er sket, siden FN's særlige udsending, Tan Sri Razali Ismail i juli 2002 af SPDC fik oplyst, at forhandlingerne med Aung San Suu Kyi ville blive indledt snart,

G.   der henviser til, at den burmesiske hær fortsætter med grove overtrædelser af menneskerettighederne over for den etniske civilbefolkning, såsom Arakan-, Chin-, Kachin-, Karen-, Karenni-, Shan- og Mon-folkene, som udsættes for prygling, voldtægt, ødelæggelse af fødevareforsyninger, tvangsforflyttelse, tvangsarbejde, tortur, vilkårlige henrettelser uden rettergang og forsvinden,

H.   der henviser til, at ledere af etniske samfund, der samledes i København i september 2002, igen tilbød at gå med til en våbenhvile i hele landet og forhandle om en fredelig politisk løsning med NLD og SPDC via en trilog baseret på principperne i Panglong-aftalen fra 1947 - lighed, frivillig deltagelse og demokrati,

I.   der henviser til, at EU den 28. januar 2003 indbød SPDC viceudenrigsminister Khin Maung Win til at deltage i EU-ASEAN-ministermødet i Bruxelles,

J.   der henviser til, at Thailands premierminister Thaksin Shinawatra den 11. februar 2003 efter et besøg i Rangoon oplyste, at general Than Shwe havde accepteret Thailands tilbud om at forsøge at overtale de etniske grupper, der kæmper mod styret i Rangoon, til at komme til forhandlingsbordet,

K.   der henviser til, at EU-formandskabet den 18. februar 2003 erklærede, at undertrykkelsen, politiske anholdelser og fængslinger er øget i Burma til trods for ILO's tilstedeværelse, FN's særlige udsendings forsøg på at fremme en dialog og Amnesty Internationals besøg,

L.   der henviser til, at Burma nu befinder sig i en bankkrise som følge af uigennemskuelig bankpraksis og partikapitalisme, og at de europæiske investeringer i Burma er betydelige, navnlig inden for olie- og gassektoren,

M.   der henviser til, at hovedparten af de udenlandske investeringer i Burma sker via militært støttede selskaber, og til, at den internationale sammenslutning af fagforeninger inden for kemi-, energi-, mine- og industrisektoren har opfordret olie- og gasselskaber til at indstille investeringerne i Burma, så længe der fortsat anvendes tvangsarbejdere,

N.   der henviser til, at den internationale sammenslutning af frie fagforeninger (ICFTU) har opfordret til økonomiske sanktioner mod Burma og har offentliggjort en liste over selskaber, der investerer i Burma,

O.   der henviser til, at UNHCR, der er ansvarlig for de muslimske Rohingya-flygtninges sikkerhed og støtte i Bangladesh, har vedtaget gradvis at indskrænke sine aktiviteter i Bangladesh fra juni 2003 for til sidst at lukke kontoret der,

P.   der gentager sin fordømmelse af den manglende respekt for resultatet af valgene i maj 1990 og opretholdelsen af militærstyret og beklager, at den komité, som blev nedsat i 1998, og som repræsenterer det parlament, der valgtes i 1990, endnu ikke har fået lov til at træde sammen,

1.   opfordrer kraftigt SPDC til at fremme dialogen med Aung San Suu Kyi for at løse de mange alvorlige problemer i Burma, herunder bankkrisen;

2.   opfordrer SPDC til at vise sin støtte til den politiske dialog ved at standse Union Solidarity Development Associations (USDA) intimidering og chikanering af Aung San Suu Kyi, af de mennesker, der ønsker at se eller lytte til hende, og af demokratibevægelsen i Burma generelt;

3.   opfordrer kraftigt SPDC til på overbevisende måde at vise, at det agter at gennemføre national forsoning ved uforbeholdent at støtte den thailandske premierminister Thaksins bestræbelser på at mægle mellem SPDC og de etniske grupper;

4.   opfordrer kraftigt den kongelige thailandske regering til at fremme forhandlingerne ved at tillade, at lederne af de etniske grupper kan mødes i Thailand for at drøfte fremtiden og udarbejde et svar på den thailandske premierministers mæglingstilbud;

5.   opfordrer navnlig kraftigt SPDC til at imødekomme tilbudet fra lederne af de etniske mindretal baseret på principperne i Panglong-aftalen fra 1947 om at indgå en våbenhvile for hele landet og forhandle om en politisk løsning;

6.   opfordrer kraftigt SPDC til øjeblikkeligt og betingelsesløst af løslade Sai Nyunt Lwin, generalsekretær for Shan-nationalitetsligaen for Demokrati, der blev anholdt den 6. februar 2003, og ophæve alle indskrænkninger af andre politiske lederes bevægelses- og forsamlingsfrihed, hvad enten det drejer sig om burmesere eller etniske grupper;

7.   opfordrer indtrængende militærregeringen til betingelsesløst at løslade alle tilbageblevne politiske fanger og straks starte med dem, der allerede har afsonet deres dom;

8.   opfordrer indtrængende SPDC til at forbedre de forfærdelige forhold i fængsler og arbejdslejre og sikre, at fangerne har adgang til tilstrækkelige levnedsmidler og sundhedsfaciliteter;

9.   understreger, at det er nødvendigt at gennemføre loven af oktober 2000 om forbud mod anvendelsen af tvangsarbejde fuldt ud og sikre, at denne udbredte praksis ophører, og opfordrer indtrængende SPDC til at lade ILO få uhindret adgang til de områder af landet, hvor der efter forlydender anvendes tvangsarbejde;

10.   opfordrer kraftigt SPDC til at standse den systematiske anvendelse af voldtægt af kvinder fra etniske mindretal som et undertrykkelsesmiddel; opfordrer Kommissionen til at indbringe disse sager for FN og kræve, at der gennemføres en uafhængig international undersøgelse;

11.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at støtten til humanitær bistand til de mest nødlidende områder ydes uden politisk indblanding fra militæret, og at de internationale ngo'er medvirker;

12.   opfordrer indtrængende SPDC til øjeblikkeligt at sætte en stopper for enhver krænkelse af menneskerettighederne, som den burmesiske hær, den militære efterretningstjeneste, politiet og andre sikkerhedsstyrker begår, og som omfatter tortur, tvangsforflyttelse, tvangsarbejde og vilkårlige henrettelser uden rettergang, og stille de ansvarlige for en domstol;

13.   understreger, at militærstyret i Rangoon skal forstå, at EU ikke betragter minimale indrømmelser som tegn på en reel forandring, og fastholder, at EU's fælles holdning skal styrkes i april 2003, så den også kommer til at omfatte et forbud mod udenlandske investeringer og andre foranstaltninger;

14.   opfordrer Kommissionen til at indbringe spørgsmålet om fortsat udbredt anvendelse af tvangsarbejde i Burma for Verdenshandelsorganisationen, som i december 1996 i sin erklæring fra ministermødet i Singapore erklærede, at den fortsat støtter overholdelsen af de vigtigste internationalt anerkendte arbejdsnormer, og at ILO er det organ, der har beføjelse til at fastlægge og behandle sådanne normer;

15.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at de muslimske Rohingya-flygtninge ikke vil blive tvangsrepatrieret i Burma, og opfordrer kraftigt SPDC til øjeblikkeligt at indstille enhver krænkelse af menneskerettighederne i delstaten Rakhine;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ASEAN-landene, regeringerne i Indien, Kina og Japan samt NLD, Aung San Suu Kyi, SPDC, lederne af de etniske grupper i Burma og FN's generalsekretær.

(1) P5_TA(2002)0186. (2) EFT L 287 af 8.11.1996, s. 1. (3) EFT L 285 af 23.10.2002, s. 7. (4) EFT L 85 af 27.3.1997, s. 8. (5) EFT L 122 af 24.5.2000, s. 29.