Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2003/2532(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B5-0193/2003

Indgivne tekster :

B5-0193/2003

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2003)0126

Vedtagne tekster
PDF 149kWORD 50k
Torsdag den 27. marts 2003 - Bruxelles
Årlig drøftelse for 2002 om området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
P5_TA(2003)0126B5-0193/2003

Europa-Parlamentets beslutning om de fremskridt, der i 2002 er gjort med hensyn til etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 2, hvorefter Unionen sigter mod at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, og til EU-traktatens artikel 39, hvorefter der er en årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til etableringen af et sådant område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 og navnlig til den tidsplan, der blev fastlagt for gennemførelsen af de foranstaltninger, som blev omtalt på Det Europæiske Råds særlige møde i Tampere i oktober 1999,

-   der henviser til Kommissionens seneste "resultattavle" vedrørende fremskridtene i skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU og til Rådets regelmæssigt ajourførte "køreplaner" for henholdsvis opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla med hensyn til asyl, indvandring og grænsekontrol(1) og for EU's handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme(2),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København, ifølge hvilke ansøgerlandene forventes at kunne undertegne deres tiltrædelsestraktater på Det Europæiske Råds møde i Athen i april 2003, og bemærker, at ansøgerlandene har accepteret gældende fællesskabsret, bl.a. i spørgsmål vedrørende retlige og indre anliggender,

-   der henviser til Rådets arbejdsprogram for 2003 som forelagt af det græske og det italienske formandskab i fællesskab og håber, at disse vil leve op til deres heri afgivne tilsagn om at give højeste prioritet til en fuldstændig og hurtig implementering af beslutningerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla(3),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og konklusionerne heri(4),

-   der ser med tilfredshed på arbejdet i Det Europæiske Konvent, navnlig konklusionerne fra arbejdsgruppe X om frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvori der anmodes om, at fælles beslutningstagning gøres til hovedreglen, og henstillingen fra arbejdsgruppe II om at indarbejde chartret om grundlæggende rettigheder i EU's grundtraktat,

-   der hilser Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 velkommen, herunder navnlig de styrkede bestemmelser om sikring af respekten for menneskerettighederne og foranstaltningerne i retning af en mere strømlinet og demokratisk beslutningstagning,

-   der henviser til forhandlingen på plenarmødet den 12. februar 2003 og Rådets og Kommissionens svar på de mundtlige forespørgsler, der var stillet til dem,

A.   der bemærker, at 2002 har været kendetegnet af et højt aktivitets- og resultatniveau, men også af mangel på balance, sammenhæng og demokratisk ansvar foruden af forsinkelser og en begrænset overordnet planlægning hvad angår tidsfrister og programmer,

B.   der understreger, at 2002 i forhold til de beskedne fremskridt i de foregående år har været præget af en væsentlig aktivitet inden for retlige og indre anliggender, idet både det spanske og det danske formandskab har fremlagt ambitiøse programmer, hvor et stort antal lovgivningsmæssige beslutninger, politiske aftaler og fælles holdninger er blevet vedtaget eller vil blive det i begyndelsen af 2003, men som bemærker, at det er vigtigt at fremskynde arbejdet - navnlig hvad angår forhandlingerne i Rådet - og at styrke sammenhængen og balancen i resultaterne, således at de frister og målsætninger, der er fastlagt i Amsterdam-traktaten og på de efterfølgende møder i Det Europæiske Råd, overholdes,

C.   der bemærker, at udviklingen i 2002 i nogen grad har været præget af usammenhængende og reaktive tiltag (herunder stadig flere nye "køreplaner" og "handlingsplaner") i stedet for en støt og disciplineret implementering af de strategiske prioriteringer, der er fastlagt i traktaterne, konklusionerne fra de forskellige møder i Det Europæiske Råd og Kommissionens "resultattavler"; der finder, at gennemsigtig planlægning og samordning i kombination med tildeling af forsvarlige økonomiske og menneskelige ressourcer er det bedste grundlag for opnåelse af sammenhængende fremskridt,

D.   der finder, at især medlemsstaternes ret til på lige fod med Kommissionen at tage initiativer inden for retlige og indre anliggender har undergravet sammenhængen og klarheden, fordi initiativerne alt for ofte har været styret af indenrigspolitiske hensyn og mediernes dagsorden; der finder, at en mere rigoristisk vurdering af nye forslags berettigelse fra de enkelte justits- og indenrigsministres side ville være gavnlig,

E.   der anfører, at medens der i kølvandet på den 11. september 2001 er givet prioritet til generelt nyttige foranstaltninger, der skal garantere for sikkerheden, er der skabt en ubalance, fordi ingen af de supplerende foranstaltninger, som Parlamentet har anmodet om med henblik på at sikre de grundlæggende rettigheder og den fuldstændige respekt for retsprincippet i EU, er blevet vedtaget,

F.   der henviser til, at vedtagelsen og den hurtige gennemførelse af foranstaltninger som Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstater(5) og Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af samme dato om bekæmpelse af terrorisme(6) er vigtige instrumenter i bekæmpelsen af kriminalitet, men frygter, at manglen på foranstaltninger, der sikrer de grundlæggende rettigheder, kan undergrave den gensidige tillid i medlemsstaternes retssystemer, og som i den forbindelse henviser til de forbehold, det selv og visse nationale parlamenter samt repræsentanter for civilsamfundet har taget over for vedtagelsen og den efterfølgende implementering af rammeafgørelse 2002/584/RIA, og til det opmuntrende udsagn herom fra det græske og det italienske formandskabs side, ifølge hvilket spørgsmålet om minimumsstandarder i henhold til strafferetsplejen "hænger snævert sammen med hele programmet vedrørende gensidig anerkendelse og […] i vid udstrækning [er] en betingelse for dets succes",

G.   der understreger, at selv om de to formandskaber i 2002 begge erklærede sig indstillet på at opfylde Tampere-programmet som helhed, formåede de langt hurtigere at opnå enighed om repressive foranstaltninger til migrationskontrol end om elementerne i en fælles EU-asylpolitik eller en politik for lovlige migranter, herunder især tildeling af lovfæstede sociale og politiske rettigheder til tredjelandsborgere med varig opholdstilladelse, og som bemærker, at man endog i flere tilfælde, hvor der allerede var opnået enighed i Rådet, genåbnede forhandlingerne, hvilket resulterede i en væsentlig udvanding af ikke blot Kommissionens oprindelige forslag, men også af det, man tidligere var blevet enige om,

H.   der erkender, at processen med indbyrdes tilnærmelse af kompleks lovgivning mellem medlemsstater med meget forskelligartede traditioner og retssystemer er overordentlig vanskelig og følsom, men som samtidig bemærker, at dette ikke har været en uoverstigelig hindring for opnåelse af enighed om foranstaltninger til styrkelse af kampen mod ulovlig indvandring og terrorisme, hvorfor det ikke kan se nogen grund til, at nationale problemer og forfatningskonflikter ikke også skulle kunne overvindes inden for andre dele af EU's politik for retlige og indre anliggender,

I.   der henviser til, at menneskehandel er et afskyeligt og bekymrende fænomen, der omfatter seksuel udnyttelse under tvang og udnyttelse af arbejdskraft på slavelignende vilkår, og som glæder sig over det fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel(7); der indtrængende opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte denne kamp og i denne forbindelse forbedre informationsudvekslingen og den internationale samordning mellem de relevante agenturer med henblik på at sikre retsforfølgning af personerne bag denne handel, øge de forskellige regeringers bevillinger hertil og forpligte sig til at tage fat om de underliggende årsager til dette problem og derved virkeliggøre de forpligtelser, der blev indgået i Bruxelles-erklæringen på den europæiske konference om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel - en global udfordring i det 21. århundrede, der blev afholdt af Den Internationale Organisation for Migration og Kommissionen; mener, at denne erklæring bør blive det vigtigste redskab i forbindelse med de fremtidige beslutninger på området og fungere som inspirationskilde for Parlamentets, Kommissionens og Rådets politik;

J.   der beklager, at den demokratiske legitimitet fortsat ligger på et meget lavt niveau, idet Parlamentet blot høres om lovgivning vedrørende foranstaltninger inden for retlige og indre anliggender, og at Rådet, selv om det rent teknisk har opfyldt traktatens krav om høring af Parlamentet, ofte har gjort det på en sådan måde, at der blot har været tale om en anmodning om formel godkendelse af allerede indgåede politiske aftaler,

K.   der henviser til, at Europa-Parlamentet, uden at det berører de beføjelser, det udtrykkeligt er tildelt i EU-traktaten, er borgernes repræsentant i Unionen og derfor bør inddrages fuldt ud i vedtagelsen af enhver foranstaltning inden for dens område, og at visse bestemmelser, som måtte gøre det muligt at begrænse forpligtelsen til at høre Parlamentet, bør undgås;

L.   der bemærker, at det er nødvendigt at forbedre den demokratiske kontrol med Europols, Eurojusts og andre EU-agenturers aktiviteter, som har været indirekte, fragmenteret og utilstrækkelig på såvel nationalt plan som EU-plan,

M.   der beklager, at Rådets samlinger stadig ikke er åbne, og understreger, at denne mangel på offentlighed samt fraværet af demokratisk kontrol med Rådet krænker det demokratiske princip og sætter spørgsmålstegn ved den retlige legitimitet af Rådets foranstaltninger vedrørende grundlæggende rettigheder,

N.   der beklager, at Kommissionen og Rådet på et sent tidspunkt har erkendt behovet for et fælles ansvar for beskyttelsen af de ydre grænser og for indførelse af en ny generation af Schengen-informationssystemet (SIS), og at disse mekanismer derfor først vil kunne tages i brug længe efter udvidelsen med landene i øst,

1.   anmoder om et mere afbalanceret sæt af foranstaltninger til fremme af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, således at målsætningerne om sikring af friheden og de grundlæggende rettigheder får lige så stor vægt som målsætningen om tilvejebringelse af sikkerhed i EU-lovgivningen:

   a) finder, at der er brug for en konkret og effektiv ordning med rettigheder og beskyttelsesforanstaltninger for borgerne og personer med bopæl i EU, som bygger på ikke-diskriminationsprincippet, jf. traktatens artikel 13, som supplement til det øgede samarbejde mellem retshåndhævende organer, den gensidige anerkendelse af retsafgørelser i straffesager, den europæiske arrestordre og den omfattende tilnærmelse af straffe- og antiterrorlovgivningen, som alle er områder, hvor der blev gjort væsentlige fremskridt i 2002;
   b) insisterer på, at nationale sikkerhedshensyn, selv om de er legitime, ikke må tilgodeses på bekostning af de principper, som Unionen bygger på, herunder demokrati, lighed og menneskerettigheder, og at antiterrorforanstaltninger ikke må anvendes på en sådan måde, at de undergraver retfærdige asylpolitikker eller udvander anvendelsen af flygtningelovene; anmoder Det Europæiske Konvent om at udarbejde henstillinger om fælles og forenede repræsentationer for EU's konsulære myndigheder med henblik på at beskytte EU-borgere mod overgreb i tredjelande og dermed give EU-borgerskabet et reelt indhold, anmoder EU's medlemsstater om at kræve, at USA ophører med at tilbageholde EU-borgere på ubestemt tid, uden anklage og i strid med folkeretten i Camp Delta ved Guantánamo-bugten, og erindrer om, at der i de respektive lande kan indledes retssager for tilknytning til en terrorbevægelse mod EU-borgerne efter frigivelsen fra Camp Delta;
   c) kræver, at der hurtigt forelægges og vedtages hensigtsmæssige lovgivningsforslag med henblik på at sikre, at der foreligger garantier for de grundlæggende rettigheder på tidspunktet for de nye medlemsstaters tiltrædelse, dog senest i juni 2004, og opfordrer især Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre og Rådet til at tilslutte sig en rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for tiltalte og forsvarere i straffesager i EU og anmoder endvidere om, at der oprettes et organ for "EU-rettigheder" i Europa-Parlamentets regi, der skal være sammensat af uafhængige forsvarsadvokater inden for strafferet og overvåge overholdelsen af lovmæssige og retfærdige processuelle rettigheder i hele EU, herunder chartret om grundlæggende rettigheder, samt rådgive Kommissionen, Parlamentet og Rådet om udformningen af nye EU-foranstaltninger;
   d) erindrer om, at kampen mod terrorisme fortsat er en prioritet for EU, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre hele det regelsæt, der er vedtaget med henblik på bekæmpelse af denne form for kriminalitet; anser det desuden for meget vigtigt, at personer, som er dømt for at have medvirket til eller deltaget i terrorkriminalitet, afsoner hele deres straf, og at adgangen til eftergivelse af straf gøres afhængig af den begåede forbrydelses grovhed og af, at den dømte fortryder sin handling og samarbejder med de retslige myndigheder; erindrer endnu en gang om de uoprettelige skader og enorme lidelser, som terrorismen påfører sine ofre og deres familier, og anmoder derfor indtrængende Kommissionen og Rådet om at oprette en europæisk erstatningsfond for ofre for terrorisme;
   e) anerkender behovet for at give de retshåndhævende myndigheder de nødvendige værktøjer til at indsamle bevismateriale mod og få domfældt gerningsmænd til større lovovertrædelser og terrorister, men anser det for urimeligt, at EU via et carte blanche-instrument giver uindskrænkede beføjelser til tilbageholdelse af data, og kræver, at indsamling og overførsel af personoplysninger inden for rammerne af det retlige og politimæssige samarbejde udføres i henhold til forsvarlige regler for databeskyttelse; anmoder derfor Kommissionen om snarest muligt at fremlægge og Rådet om at prioritere vedtagelsen af et instrument vedrørende databeskyttelse i forbindelse med foranstaltninger truffet under tredje søjle, som sikrer garantier, som svarer til garantierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(8), og opfordrer Rådet til at anbringe de forskellige databaser under SIS, Toldinformationssystemet (TIS), Eurodac og Europol-konventionen under første søjle og lade dem være omfattet af fælles databeskyttelsesregler;
   f) opfordrer indtrængende det græske og det italienske formandskab til hurtigst muligt at opnå enighed om hovedforanstaltningerne i en fælles EU-asylpolitik, der fuldt ud respekterer den internationale flygtninge- og menneskerettighedslovgivning og lader harmoniseringen bygge på bedste praksis fremfor på den laveste fællesnævner; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at udforme EU's og de nationale indvandringspolitikker på en sådan måde, at de fokuserer lige så meget på mulighederne for lovlig migration og nødvendigheden af at integrere lovlige migranter på grundlag af lige rettigheder med EU-borgerne som på bekæmpelsen af ulovlig migration; advarer Rådet og medlemsstaterne mod faren ved en overdreven fokusering på illegale indrejsende;

Øget effektivitet og sammenhæng, herunder en gennemgang af det nuværende lovgivningssystem for retlige og indre anliggender under hensyntagen til konklusionerne fra konventets arbejdsgruppe X om frihed, sikkerhed og retfærdighed

2.   a) anmoder om, at der under streng overholdelse af subsidiaritetsprincippet udarbejdes en flerårig plan for EU's lovgivningsmæssige og operationelle virksomhed på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der skal vedtages af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet ved fælles beslutningstagning, på forslag af Kommissionen og efter høring af de nationale parlamenter; finder, at planen bør udarbejdes på grundlag af bidrag fra de relevante nationale organer og myndigheder i medlemsstaterne og EU (Europol, Eurojust, OLAF) og under hensyntagen til overholdelsen af internationale forpligtelser samt være genstand for en årlig evaluering ved en debat i Europa-Parlamentet, hvor også medlemmer af nationale parlamenter kan inddrages;

   b) anmoder om, at man fjerner de proceduremæssige hindringer for opnåelse af en sammenhængende og strategisk EU-politik for retlige og indre anliggender ved at gøre procedurerne for initiativ- og beslutningstagning på EU-plan mere effektive og strømlinede, herunder navnlig ved at gøre afstemning med kvalificeret flertal til hovedreglen i Rådet og styrke Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og fuldgyldige partnerskab via en udvidelse af den fælles beslutningsprocedure; anmoder i forlængelse heraf om en fuldt demokratisk kontrol med Europol, der skal sikre, at Europol fuldt ud står til ansvar over for Europa-Parlamentet i forening med medlemsstaternes parlamenter og underlægges Domstolens kontrol;
   c) anmoder derfor om, at man nu endelig afskaffer systemet med den "tredje søjle" for politisamarbejde og retligt samarbejde, operationelle aktiviteter dog undtaget, og i stedet overfører det europæiske samarbejde til de normale fællesskabsmetoder, og at man sideløbende hermed udformer en mere enkel og let gennemskuelig kompetencefordeling mellem EU og de nationale niveauer; anmoder imidlertid også om, at der indføres en løbende politisk dialog mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet med henblik på at sikre, at kompetencefordelingen respekteres, de demokratiske målsætninger fremmes, og der udveksles information;
   d) opfordrer Rådet til at bestræbe sig på snarest muligt at gå over til afstemning med kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning på de områder under afsnit IV, der er nævnt i Nice-traktaten, og gør alt for at opnå enstemmighed om overførsel af de resterende foranstaltninger under afsnit IV til disse procedurer, der ifølge EF-traktatens artikel 67, stk. 2, skal anvendes fra 2004;

Styrkelse af mekanismerne til overvågning af beslutninger truffet på EU-plan og implementeret i medlemsstaterne

3.   finder, at der med henblik på at supplere, men ikke erstatte traktaternes håndhævelsesmekanismer med hensyn til gennemførelsen i national ret bør indføres et mere konsekvent og omfattende system med åben koordination og "peer review", hvorved medlemsstaterne ikke blot skal udveksle erfaringer, men gensidigt udøve kritik af deres implementering af EU-foranstaltninger og mere bredt af deres respekt for principperne om demokratisk kontrol, den offentlige administrations integritet, ikke-diskrimination, borgerlige frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; tilslutter sig den opfordring, som Det Europæiske Råd i København rettede til Rådet om en rationalisering af de forskellige evalueringsprocesser;

Fuldstændig integrering af de kommende medlemsstater ved tiltrædelsen i EU's politik for retlige og indre anliggender, herunder med hensyn til retten til fri bevægelighed, dog med forbehold af beskyttelsesklausuler

4.   kræver, at det i tiden op til maj 2004 holdes informeret om resultaterne af evalueringen af de kommende medlemsstaters praktiske gennemførelse af gældende fællesskabsret inden for retlige og indre anliggender, herunder deres evne til at overholde Schengen-reglerne, samt om ethvert skridt til at tage "beskyttelsesklausulerne" i brug;

Generelle spørgsmål

5.   opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest at træffe de nødvendige foranstaltninger, jf. artikel 6 i Rådets beslutning 2000/596/EF af 28. september 2000 om oprettelse af den europæiske flygtningefond(9), for i tilfælde af pludselig og massiv tilstrømning af flygtninge eller fordrevne at sikre,

   - at Flygtningefondens midler til nødforanstaltninger hurtigt kan stilles til rådighed for medlemsstaterne,
   - at medlemsstaterne kan tage imod og indkvartere flygtninge og om nødvendigt stille den nødvendige forplejning og beklædning til rådighed samt yde psykolog- eller lægehjælp,
   - at der i hver enkelt medlemsstat udpeges et fast kontaktorgan, som Kommissionen kan henvende sig til i forbindelse med gennemførelsen af flygtningeprojekter;

6.   opfordrer Rådet til i tilfælde af en pludselig tilstrømning af flygtninge eller fordrevne fra Irak at sikre, at byrderne i henseende til menneskelige ressourcer fordeles blandt alle EU's medlemsstater;

7.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at internationale hjælpeorganisationer om fornødent kan tildeles finansiel støtte til at drage omsorg for krigsflygtninge i sikre områder i Irak eller nabolande;

8.   opfordrer Rådets formandskab og Kommissionen til at lægge pres på medlemsstaterne for at få en mere intensiv udnyttelse af fællesskabsprogrammerne Agis og Argo; mener navnlig, at ansøgerlandene i højere grad bør inddrages i arbejdet med udviklingen af en fælles standard;

9.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på hurtigst muligt og på grundlag af ensartede standarder at gennemføre en fælles sikring af EU's ydre grænser, således at der på medlemsstaternes anmodning hurtigt kan stilles enheder fra et fælles grænsekorps til rådighed til støtte for de tilsvarende nationale organer;

o
o   o

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) Rådets dokument 10525/02 rev. 3.
(2) Rådets dokument 8547/02.
(3) Rådets dokument 15881/02.
(4) P5_TA(2003)0012.
(5) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
(6) EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
(7) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1.
(8) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(9) EFT L 252 af 6.10.2000, s. 12.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik