Europa-Parlamentets beslutning om brystkræft inden for Den Europæiske Union (2002/2279(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til EF-traktatens artikel 152, som ændret ved Nice-traktaten,
- der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1),
- der henviser til sin beslutning af 9. marts 1999 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab(2),
- der henviser til sin beslutning af 13. februar 2003 om Kommissionens meddelelse om fællesskabsforanstaltninger og nationale foranstaltninger i relation til brystimplantater(3),
- der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om patentering af brystkræftgenerne BRCA1 og BRCA2(4),
- der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed(5),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/96/EF af 29. marts 1996 om EF-handlingsplanen for kræftbekæmpelse som led i indsatsen inden for folkesundhed ("Europæisk indsats mod kræft")(6) forlænget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 521/2001/EF(7),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)(8),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og dem onstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006)(9),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug(10),
- der henviser til chartret om bekæmpelse af kræft, der blev vedtaget den 4. februar 2000 på det første verdenstopmøde om bekæmpelse af kræft i Paris,
- der henviser til "European Guidelines for Quality Assurance in Mammography Screening"(11),
- der henviser til henstillingerne "The requirements of a specialist breast unit"(12) fra "European Society of Mastology" (EUSOMA),
- der henviser til henstillingerne fra det rådgivende udvalg for kræftforebyggelse om screening for kræft i Den Europæiske Union(13),
- der henviser til forretningsordenens artikel 163,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5&nbhy;0159/2003),
A. der henviser til, at der ifølge EF-traktatens artikel 152 skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter, og at Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden, herunder kræft, ved at fremme forskning i deres årsager og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse,
B. der henviser til, at mere end 216 000 kvinder i EU ifølge WHO i 2000 fik konstateret brystkræft, og at 79 000 kvinder døde heraf; der henviser til, at brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, at hver niende kvinde får konstateret denne sygdom, og at brystkræft er den hyppigste dødsårsag hos kvinder i alderen 35-55 år i EU,
C. der henviser til, at der ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder gælder en ret for alle til at få adgang til sundhedsforebyggelse og til at modtage lægehjælp,
D. der henviser til, at enhver kvinde bør have mulighed for at få foretaget tidlig diagnosticering af høj kvalitet, behandling og efterfølgende kontrol uanset bopæl, social stilling, erhverv og uddannelse, men at der for øjeblikket er markant store forskelle på kvaliteten af brystkræftbehandlingen og dermed også på de pågældende kvinders overlevelseschancer mellem de enkelte medlemsstater, regioner og endda også mellem sygehusene inden for én og samme by,
E. der henviser til, at der i Eurocare-undersøgelsen fra 1999 blev konstateret en uacceptabel stor forskel på op til 16% med hensyn til brystkræftpatienters overlevelseschancer i de enkelte medlemsstater, som bl.a. skyldtes forskelle i forbindelse med adgang til tidlig diagnosticering, diagnose og behandling(14),
F. der henviser til, at det endnu ikke er lykkedes for kræftforskerne at udvikle effektive metoder til forebyggelse af brystkræft eller til helbredelse heraf uafhængigt af diagnosestadiet, og at helbredelseschancerne for brystkræft ligger på 90%, hvis sygdommen konstateres på et tidligt tidspunkt og behandles korrekt,
G. der henviser til, at fællesskabsprogrammet "Europa mod kræft" har givet vigtige impulser til bekæmpelse af brystkræft, idet retningslinjerne fra 1992, "European Guidelines for Quality Assurance in Mammography Screening", er et særligt godt eksempel på kvalitetsstandarder og bedste praksis inden for den europæiske sundhedspolitik,
H. der henviser til, at mammografi-screeninger af høj kvalitet, hvor man regelmæssigt giver den kvindelige befolkning tilbud om at få foretaget gratis mammografi og efterfølgende diagnose som led i et organiseret regionalt og nationalt folkeprogram, ifølge WHO kan føre til en nedgang i brystkræftdødeligheden hos kvinder mellem 50-69 år på op til 35% og ifølge videnskabelige undersøgelser også hos kvinder i alderen 40-49 år på op til 20%,
I. der henviser til, at kvinder med brystproteser skal tilbydes en ultralydsscanning, da det er vanskeligere at foretage en screening af disse kvinder,
J. der henviser til, at kvinders selvundersøgelse er et værdifuldt bidrag til observering af kroppen, men at dette ikke kan være et alternativ til tidlig diagnosticering ved hjælp af screening, samt til, at WHO også har konkluderet, at der fortsat ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at klinisk undersøgelse eller selvundersøgelse nedbringer brystkræftdødeligheden,
K. der henviser til, at undersøgelser ved palpering er en vigtig foranstaltning til rettidig konstatering af karcinomer i tidsrummet mellem to screeningundersøgelser og for kvinder, der som følge af deres alder ikke er berettiget til at deltage i organiserede screeningprogrammer,
L. der henviser til, at tidlig konstatering, diagnose, behandling og efterbehandling af brystkræft kun bør foretages af et tværfagligt og fuldt uddannet lægeteam, da kvindernes overlevelseschancer derved kan forøges betydeligt,
M. der henviser til, at en god forebyggelse af brystkræft på mellemlang og lang sigt fører til udgiftsbesparelser inden for sundhedsvæsenet, da man derved kan undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger, og da mammakarcinomer derved kan konstateres på et tidligere tidspunkt, således at operationer og efterbehandlinger bliver billigere,
N. der henviser til, at patienten bør sikres en så høj livskvalitet som muligt, da behandling af brystkræft er en stor belastning, både fysisk og psykisk,
O. der henviser til, at kvinder med brystkræft skal orienteres fyldestgørende om diagnose og behandling af den behandlende læge, og at de med hensyn til bivirkninger bør inddrages i beslutninger om terapeutiske muligheder,
P. der henviser til, at det endnu ikke er alle medlemsstater, som har vedtaget særskilte bestemmelser om patienters rettigheder, og at de relevante rettigheder i øjeblikket derfor er lidet gennemskuelige for patienterne,
1. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for sundhedspolitikken at prioritere bekæmpelse af brystkræft og udvikle samt gennemføre effektive strategier for bedre forebyggelse, tidlig diagnosticering, diagnose, behandling og efterfølgende kontrol af brystkræft, så der i hele EU sikres den bedst mulige kvalitet inden for behandling af brystkræft;
2. opfordrer medlemsstaterne til at sætte sig som mål senest i 2008 at skabe forudsætningerne for i EU at reducere brystkræftdødeligheden med 25% og mindske de nuværende forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår 5-års-overlevelsesraten, til 5%;
3. kritiserer, at retningslinjerne "European Guidelines for Quality Assurance in Mammography Screening" kun har ført til udarbejdelse af landsdækkende screeningprogrammer i 8 ud af 15 medlemsstater; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at tilbyde alle kvinder mellem 50 og mindst 69 år mammografiscreening i overensstemmelse med de europæiske bestemmelser hvert andet år, idet der inden for rammerne af et folkeprogram baseret på frivillighed bør opnås en deltagelsesprocent på mere end 70% under overholdelse af følgende kvalitetsstandarder:
-
screeningundersøgelser foretages kun i de dertil beregnede og certificerede centre og i faste eller mobile enheder underlagt disse centre, og i tilfælde af mistanke foretages den efterfølgende diagnose af et tværfagligt lægeteam i et specialcenter,
-
alle mammografier vurderes uafhængigt af hinanden af to radiologer i dobbelt blindprøve, hvor begge radiologer foretager vurderinger af mammografier af mindst 5 000 kvinder om året,
-
screeningapparaturets billedkvalitet og strålebelastning kontrolleres regelmæssigt; fremkaldeprocessen bør ligeledes kontrolleres,
-
læger og medicinsk personale deltager med jævne mellemrum i videreuddannelsesforanstaltninger;
4. henstiller kraftigt, at der ved befolkningsundersøgelser også anvendes ultralydsscanning ved undersøgelse af kvinder, der har en brystprotese, idet røntgenstråler ikke kan trænge igennem disse;
5. kræver, at alle kvinder med brystkræft får ret til at blive behandlet af et tværfagligt lægeteam og opfordrer derfor medlemsstaterne til at opbygge et landsdækkende netværk af certificerede tværfaglige brystcentre, der skal opfylde følgende kvalitetsstandarder:
-
på hvert brystcenter opereres der mindst 150 førstediagnosetilfælde af brystkræft om året,
-
brystcentret ledes af en læge, der er specialiseret og særlig kvalificeret på området for brystsygdomme; det tværfaglige lægeteam består af læger med erfaring i brystkirurgi, som udelukkende foretager brystoperationer, og af radiologer, onkologer, patologer, sygeplejersker og røntgenassistenter, som ligeledes er specialiserede i brystsygdomme, samt af en datamanager,
-
mindst en gang om ugen gennemføres der tværfaglige patientkonferencer, hvor et tilfælde drøftes såvel præoperativt som postoperativt,
-
kvaliteten af resultaterne bør sikres gennem klinisk forskning,
-
læger og medicinsk personale deltager regelmæssigt i videreuddannelsesforanstaltninger,
-
ved hjælp af en med godt resultat aflagt prøve dokumenterer læger og medicinsk personale regelmæssigt, at de råder over fyldestgørende aktuel viden og sagkundskab,
-
kontrolundersøgelser og efterbehandlinger gennemføres i tæt samarbejde med det pågældende tværfaglige brystcenter,
-
patienterne modtager kræftpsykologisk rådgivning, psykoterapeutisk støtte og psykoterapeutiske behandlinger og har adgang til sociale ydelser;
6. hilser det velkomment, at der som led i det sjette forskningsrammeprogram i alt er afsat 400 mio. EUR til kræftforskning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til:
a)
at sikre en bedre koordinering mellem national og europæisk forskning,
b)
at sikre, at dokumentationsbaseret medicin også danner grundlag for brystkræftbehandling i Europa,
c)
hurtigst muligt at inddrage fremskridt i grundforskningen i behandlingen samt fremme den kliniske forskning yderligere, navnlig de kliniske test, der samordnes af den europæiske organisation for kræftforskning og -behandling (EORTC) og gennemføres i kræftcentre og -klinikker i hele EU,
d)
at afsætte flere midler end hidtil til brystkræftforskning for
-
yderligere at intensivere forskningen i årsager og terapeutiske metoder,
-
at forbedre prognosen for behandlingens virkning og resultatets sikkerhed,
-
at øge forskningen i sammenhængen mellem brystkræft og potentielle risikofaktorer som f.eks. tobak, ernæring, hormoner og livsstil (kropsvægt, fysiske aktiviteter),
-
nærmere at forske i stationære eller ambulante behandlingsforløb, således at patienterne fremover ikke lider mere end højst nødvendigt som følge af hospitalsophold og medicinindtagelse.
-
at udvikle en metode til standardiseret risikovurdering af kvinder, der muligvis har arvelige anlæg for at få brystkræft;
7. opfordrer medlemsstaterne til inden for deres kompetenceområde:
a)
at følge WHO's anbefaling og gennem inddragelse af alle relevante aktører at udarbejde nationale handlingsplaner til bekæmpelse af kræft,
b)
at udvikle yderligere entydige retningslinjer for tidlig diagnosticering, diagnose, behandling og efterfølgende kontrol af brystkræft og løbende opdatere dem, indføre en national koordineringsmetode for brystkræft og sikre gennemførelsen af disse retningslinjer ved hjælp af et åbent revisionssystem,
c)
med henblik på at sikre kvindernes velbefindende og fysiske integritet at sørge for:
-
at alle kvinder senest fem hverdage efter såvel en screeningundersøgelse som kliniske undersøgelser underrettes om undersøgelsesresultatet, og at de kvinder, som har fået konstateret brystkræft, højst venter fire uger, inden behandlingen påbegyndes,
-
at alle kvinder i medicinsk begrundede tilfælde får mulighed for en brystbevarende operation, således at antallet af unødvendige brystamputationer nedsættes, og at brystet så vidt muligt rekonstrueres med kvindens eget væv på kortest mulig tid,
-
at alle kvinder får en sikker diagnose før operationen (især gennem en biopsi, der er så lidt invasiv som mulig),
-
at kvinder med et brystimplantat får udleveret et patientpas, hvori de særlige kendetegn og de nødvendige efterbehandlinger efter operationen er angivet;
d)
at sikre, at patienterne får refunderet udgifterne til hjælpemidler som f.eks. parykker og bh-indlæg samt til lymfedræn i forbindelse med den efterfølgende kontrol,
e)
gennem tilvejebringelse af passende uddannelses- og videreuddannelsestilbud at udbrede specialisering til f.eks. brystkirurg, brystsygeplejerske eller kræftpsykolog, således som det allerede er tilfældet i visse medlemsstater,
f)
at etablere organer til medicinsk og psykologisk rådgivning for kvinder, der formodes at have arvelige anlæg for at få brystkræft, og tilbyde intensiverede screeningprogrammer til kvinder med positivt testresultat,
g)
at vedtage særlige bestemmelser om individuelle patientrettigheder, hvormed patienterne sikres følgende rettigheder:
-
passende og kvalificeret behandling ved kvalificeret medicinsk personale på behandlingssteder og hospitaler, som er udstyret og organiseret hertil,
-
forståelig, sagkyndig og passende information og rådgivning ved lægen før, under og efter behandlingen,
-
selvbestemmelse efter omfattende orientering,
-
dokumentation for behandlingen og aktindsigt for patienten,
-
fortrolighed og databeskyttelse,
-
klageret,
-
udtalelse fra en anden læge i tilfælde af kræftsygdomme,
h)
i højere grad end i øjeblikket at inddrage patientorganisationer i sundhedspolitiske beslutninger og i tilstrækkeligt omfang at bistå dem i arbejdet,
i)
at sikre, at datasystemerne forbedres, og så hurtigt som muligt oprette nationale kræftregistre, som opfylder de standarder, der er fastsat af "European Network of Cancer Registries", således at man i EU langt om længe kan udvikle effektive og sammenlignelige data om udviklingen af kræft og brystkræft i EU;
8. opfordrer Kommissionen til:
a)
inden for rammerne af handlingsprogrammet på området for folkesundhed (2003-2008) også fremover i tilstrækkeligt omfang at fremme de innovative projekter, der blev udarbejdet under det hidtidige program "Europa mod kræft", som f.eks. "European Breast Cancer Network", "European Network of Cancer Registries" og netværket "European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition" (EPIC),
b)
at samle de nuværende aktiviteter i Generaldirektoratet for Sundhed, Generaldirektoratet for Forskning og Generaldirektoratet for Informationssamfundet og oprette en fælles EU-internetside om kræft, hvor både borgere og lægfolk såvel som medicinere og forskere kan finde forskellige oplysninger om kræft affattet i letforståelige vendinger og på forskellige sprog, som europæiske og nationale forskere, medicinalfirmaer, patientorganisationer m.fl. har stillet til rådighed;
c)
snarest at fremlægge forslaget til Rådets henstilling om kræftscreening baseret på "henstillinger om kræftscreening i Den Europæiske Union" fra Det Rådgivende Udvalg for Kræftforebyggelse, som har understreget betydningen af en velorganiseret og sammenhængende fremgangsmåde ved kræftscreening (brystkræft, livmoderkræft, kræft i tyktarm og endetarm og prostatakræft); finder, at en europæisk dækkende og koordineret fremgangsmåde er afgørende for at undgå ineffektiv, dårlig og opportunistisk screening; henstiller kraftigt, at Europa-Parlamentet inddrages i denne proces;
9. understreger betydningen af kliniske undersøgelser for medicinske fremskridt; glæder sig over vedtagelsen af direktiv 2001/20/EF; er af den opfattelse, at gennemførelsesbestemmelserne må affattes under hensyntagen til forskningsorganisationernes behov; er foruroliget over, at målet om harmonisering af love og administrative bestemmelser om klinisk forskning ikke er nået, og at de bestående hindringer for kliniske forsøg med deltagelse af flere medlemsstater ikke er blevet fjernet;
10. opfordrer medlemsstater med mål 1-regioner til i øget omfang at anvende strukturfondsbevillinger til finansiering af investeringer i sundhedsvæsenet i betragtning af de store regionale forskelle i adgangen til tidlig konstatering, diagnose og behandling af brystkræft;
11. gentager sin bekymring over de mulige konsekvenser, hvis Det Europæiske Patentkontor udsteder patenter for brystkræftgener af typen BRCAC1 og BRCAC2; opfordrer Det Europæiske Patentkontor til at tage patenteringen af disse gener op til fornyet overvejelse og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den humangenetiske kode står til fri rådighed for forskning i hele verden, og at medicinsk anvendelse af visse menneskelige gener ikke hindres ved hjælp af monopoler baseret på patenter;
12. opfordrer Kommissionen til sammen med det italienske rådsformandskab i slutningen af 2003, når de sidste projekter udløber, at afholde en konference for bl.a. med henblik på det nye handlingsprogram for sundhed (2003-2008) at gøre endelig status over programmet "Europa mod kræft";
13. er foruroliget over de forholdsvis dårlige overlevelsestal for brystkræftramte kvinder i kandidatlandene og opfordrer disse lande til at styrke deres bestræbelser for bekæmpelse af brystkræft; opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge en struktureret udveksling af erfaringer med de fremtidige medlemsstater;
14. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne inden forårstopmødet i 2006 at udarbejde en rapport om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har iværksat, og ud fra de opnåede fremskridt at træffe afgørelse om yderligere skridt til bekæmpelse af brystkræft;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter.