Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den transatlantiske erklæring om forbindelserne mellem EU og USA fra 1990 og den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 (NTA),

-   der henviser til artikel 11 og 12 i traktaten om Den Europæiske Union, der forpligter medlemsstaterne til at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet, og afsnit V heri, som fastsætter bestemmelser for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

-   der henviser til konklusionerne og handlingsplanen fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Bruxelles den 21. september 2001 og erklæringen fra Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer og Europa-Kommissionens formand på Det Europæiske Råds uformelle møde i Gent den 19. oktober 2001 om situationen efter attentaterne den 11. september 2001 og bekæmpelse af terrorismen,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003,

-   der henviser til sin beslutning af 15. maj 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet om styrkelse af de transatlantiske forbindelser: fokus på strategi og resultater(1),

-   der henviser til køreplanen for en permanent løsning med to stater på konflikten mellem Israel og Palestina, som blev vedtaget af Kvartetten den 20. december 2002 og offentliggjort den 30. april 2003, sin henstilling af 13. december 2001 om krisen i Mellemøsten og Den Europæiske Unions rolle i regionen(2) samt sin beslutning af 7. februar 2002 om situationen i Mellemøsten(3),

-   der henviser til ministermødet i Det Nordatlantiske Råd og til NATO/EU-ministermødet i Madrid den 3. juni 2003,

-   der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2001 om den fjerde WTO-ministerkonference(4) og 13. december 2001 om Verdenshandelsorganisationens møde i Qatar(5),

-   der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsstruktur - prioriteter og mangler(6),

-   der henviser til sin henstilling af 3. juni 2003 til Rådet om aftalerne mellem EU og USA om gensidig retshjælp i straffesager og udlevering(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 2,

A.   der bekræfter sin tilslutning til de demokratiske værdier, der udgør grundlaget for både det transatlantiske fællesskab og solidaritet: frihed, demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder,

B.   der henviser til, at afbalancerede forbindelser mellem EU og USA er af stor betydning for global fred og stabilitet baseret på folkeretten og en styrkelse af internationale institutioner med henblik på at skabe en multilateral ramme og forbedre de globale beslutningsstrukturer,

C.   der henviser til, at mange højtstående amerikanske politikere - både demokrater og republikanere - og europæere har understreget betydningen af at genoplive de gode transatlantiske forbindelser,

D.   der i den forbindelse understreger de positive resultater, der er opnået i forbindelse med eksterne aktioner, når man er nået frem til en fælles strategi og en effektiv aktion, f.eks. på Balkan og nu også i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten; der desuden beklager, at de potentielle forskelle mellem EU og USA er blevet større og nu også omfatter handel, økonomiske spørgsmål og miljøspørgsmål med stadig større uoverensstemmelser på det udenrigspolitiske område, forskellige holdninger til balancen mellem sikkerhed og frihed og opretholdelsen af beskyttelsen af menneskerettigheder, især i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol;

E.   der henviser til, at sikkerhed er et altomfattende kollektivt begreb, der ikke kan tilpasses et bestemt lands interesser og krav,

F.   der henviser til, at det faktum, at EU's medlemsstater på trods af den overvældende uvilje mod krig i den europæiske offentlighed ikke er i stand til at følge op på den fælles holdning, som det græske formandskab er nået frem til vedrørende Irak-konflikten, skånselsløst har afsløret EU's mangler,

G.   påpeger, at internationale traktater er de grundlæggende elementer som en multilateral ramme og et fornyet transatlantisk partnerskab skal baseres på,

H.   der henviser til, at Europa og USA økonomisk set er de to tættest knyttede regioner i verden, og at en stor del af den bilaterale handel allerede nu finder sted uden restriktioner, men at der stadig eksisterer store undtagelser, f.eks. ikke-toldmæssige handelshindringer,

I.   der henviser til, at EU og USA bør styrke deres forbindelser gennem nye aftaler, hvis disse aftaler fuldt ud respekterer internationale normer om beskyttelse af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder,

J.   der henviser til, at der kan skabes en ny fælles ramme for den økonomisk politik og handelspolitikken - uden at de multilaterale institutioner bringes i fare - ikke blot til løsning af stridsspørgsmål, men også til fremme af fælles interesser,

K.   der henviser til, at Europa og De Forenede Stater, hvis de handler sammen, kan udvikle løsninger på globale udfordringer - f.eks. miljø, migration, udvikling, terrorisme, international kriminalitet eller sociale og etniske konflikter,

L.   der henviser til de vidtrækkende konsekvenser for partnerskabet mellem EU og USA af terrorangrebet den 11. september 2001 på De Forenede Stater,

M.   der henviser til, at en større inddragelse af de lovgivende organer på begge sider af Atlanten er en afgørende faktor for fremme af hele den transatlantiske proces,

1.   understreger, at et stærkt Europa er en afgørende forudsætning for et afbalanceret partnerskab baseret på lighed;

2.   kræver derfor en bred europæisk strategi med et langsigtet strategisk fokus på det transatlantiske partnerskab, da en ad hoc-strategi kun kan lykkes, hvis den omfatter en generel ramme, og da erfaringerne fra det sidste årti viser, at nye problemer med de nuværende mekanismer opstår hurtigere end gamle løses;

3.   opfordrer indtrængende til en effektiv genetablering af en reel og velafbalanceret tilbundsgående dialog med De Forenede Stater med henblik på at genoplive fælles transatlantiske værdier og udvikle aktioner, som er bedre tilpasset de nuværende forhold i verden og baseret på respekt for folkeretten og principperne i FN-charteret;

4.   understreger betydningen af en dialog mellem to ligeværdige partnere, som omfatter politisk, økonomisk og forsvars- og sikkerhedsmæssigt samarbejde som en grundlæggende basis for de transatlantiske forbindelser;

5.   understreger, at den nuværende udvidelse af EU vil medføre, at samarbejdet mellem EU og USA får større betydning;

6.   understreger, at EU kun vil blive anerkendt som partner, hvis det ud over sin økonomiske styrke har en reel forsvars- og sikkerhedspolitik, og at dette kræver flere afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet både i forbindelse med udenrigshandel og på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og oprettelse af en europæisk fælles diplomatisk tjeneste samt øget samarbejde på det forsvarspolitiske område og stærkere og mere effektiv anvendelse af den militære kapacitet;

Prioritering af politiske spørgsmål efter krigene i Afghanistan og Irak

7.   gentager sin henstilling om at gøre forfølgelsen af fælles globale interesser (udbredelse af demokrati, moderne beslutningsstrukturer, fredsopbygning og konfliktforebyggelse, åbne samfund og åbne markeder, bæredygtige økonomier, udtryksfrihed, grundlæggende menneskerettigheder og overholdelse af retsstatsprincipperne rundt omkring i verden) til det centrale politiske formål med transatlantiske partnerskab;

8.   giver udtryk for sin bekymring for, at partnerskabet mellem EU og USA risikerer at blive undergravet dels af den tilsyneladende stigende indflydelse fra de nykonservative strømninger i amerikansk politik, som går ind for ensidige og ofte militære løsninger på globale problemer, på bekostning af mere end 50 års tradition med amerikansk internationalisme og multilateralisme, og dels af EU's og de fleste af dets medlemsstaters politiske og militære svaghed;

9.   henstiller til, at man fortsætter med etableringen af en langsigtet transatlantisk samarbejdsramme og en handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme som anført i Parlamentets beslutning af 24. oktober 2002(8) med henblik på bekæmpelse af international terrorisme med anvendelse af alle effektive midler mod terroristgrupper eller enkeltpersoner og deres netværk for at forsvare det demokratiske system og retsstatsprincipperne og beskytte de grundlæggende rettigheder og friheder, ikke blot med militære midler, men især gennem en civil strategi for konfliktforebyggelse og ved at tage fat på de grundlæggende årsager til de enorme politiske, sociale, økonomiske og økologiske problemer i verden i dag;

10.   understreger, at kampen mod terrorisme ikke kan føres på bekostning af grundlæggende værdier, der er enighed om, som respekt for menneskerettigheder og borgerlige rettigheder; insisterer derfor på, at transatlantiske aftaler om politimæssigt og retsligt samarbejde skal sikre ligebehandling af alle europæiske borgere ved domstolene og fuld respekt for databeskyttelse både i det politimæssige samarbejde og hvad angår information om flypassagerer;

11.   foreslår, at man fortsætter ændringen af partnerskabet fra fælles transatlantiske værdier til effektive transatlantiske fælles aktioner gennem en fælles strategi og fælles handlinger i forbindelse med postkonflikt-samarbejde og nationsopbygning i Afghanistan og Irak, forbindelserne med den arabiske verden, fredsprocessen i Mellemøsten, Nordkorea, smitsomme sygdomme og spredning af kernevåben;

12.   glæder sig især over de fælles foranstaltninger med henblik på en bæredygtig fred i Mellemøsten inden for rammerne af Kvartetten som den bedste måde til en genoplivning af de transatlantiske forbindelser i praksis;

13.   mener i den forbindelse, at EU, NATO og andre helst i FN's regi kan bidrage til på stedet, og for så vidt angår sikkerhed, at garantere resultaterne af den endelige traktat, der skal indgås af parterne i køreplanens sidste fase, forudsat at parterne i konflikten og de andre medlemmer af Kvartetten ønsker det;

14.   gentager sit løfte om at yde et passende finansielt bidrag til at sikre, at køreplanen gennemføres;

15.   opfordrer det transatlantiske partnerskab til aktivt at støtte og styrke de internationale institutioner og bekræfte folkerettens værdi; opfordrer alle parter til at undgå ensidige aktioner og vende tilbage til multilateralisme og FN's rammer med henblik på at udvikle globale beslutningsstrukturer;

16.   beklager, at USA ikke har tiltrådt eller ikke fuldt ud overholder vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter og humanitære instrumenter som f.eks. beskyttelse af børns rettigheder, afskaffelse af dødsstraf og behandling af krigsfanger efter de seneste konflikter; opfordrer især indtrængende USA til at tiltræde statutten for Den Internationale Straffedomstol; opfordrer USA til at samarbejde med EU om fremskridt i den stærkt tiltrængte reform af De Forenede Nationer med henblik på at styrke FN's position som verdenssamfundets moralske myndighed;

17.   understreger, at det er vigtigt at arbejde tæt sammen med USA for at sikre et vellykket udfald af DDA runden (DOHA Development Round) under hensyntagen til udviklingslandenes interesser;

Fremme af økonomiske forbindelser og handelsforbindelser gennem undertegnelse af en rammetraktat mellem EU og USA, herunder gennemførelsen af det transatlantiske marked

18.   giver sin fulde støtte til det nuværende transatlantiske partnerskab, som bør udvikles yderligere med henblik på at øge den gensidige forståelse og fælles løsninger på globale spørgsmål;

19.   glæder sig over aftalen af 16. juni 2003 om en ændring af gennemførelsesaftalen mellem De Forenede Staters engergiministerium og Kommissionen vedrørende ikke-nuklear energi samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde om brændselsceller, hvilket skulle forbedre mulighederne for at finde en langsigtet løsning på verdens energi- og transportproblemer;

20.   understreger, at der i forbindelserne mellem EU og USA er brug for et projekt, som kan styrke ikke blot de politiske drøftelser, men også de økonomiske og sociale elementer i partnerskabet, og at et forslag til en rammetraktat mellem EU og USA omfattende gennemførelse af et "transatlantisk marked" kunne være et sådant projekt;

21.   anbefaler derfor et løbende initiativ, der skal fremme gennemførelsen af WTO-reglerne, som i forbindelse med et nyt partnerskab og som et langsigtet mål kunne føre til gennemførelsen af et "transatlantisk marked", som kan bidrage til, at der opnås fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer med fuld respekt for EU's sociale og miljømæssige lovgivning og udviklingslandenes interesser;

22.   anbefaler, at man fortsætter tilnærmelsen af erhvervs- og markedsbetingelserne for den atlantiske zone gennem udvikling af fælles aktioner i hvert fald på følgende områder: finansielle tjenester og kapitalmarkeder, luftfart, digital økonomi, konkurrencepolitik, handelens etiske dimension og tilsynssystemernes effektivitet;

23.   glæder sig over de seneste løfter, der blev afgivet i Monterrey, og opfordrer for så vidt angår FN's globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria de transatlantiske partnere til i væsentlig grad at øge udviklingsbistanden og udviklingsstrategierne med henblik på at opfylde FN-målet på 0,7% og FN's tusindårsudviklingsmål (Millenium Development Targets); kræver desuden en reel forpligtelse til at opfylde udviklingslandenes berettigede krav i de nuværende WTO-forhandlinger, herunder en fælles forpligtelse til at sætte en stopper for protektionismen på landbrugsområdet over for producenterne i udviklingslandene;

24.   understreger, at en tilsvarende reaktion på store globale udfordringer som spørgsmålet om global opvarmning (f.eks. gennem ratifikation og gennemførelse af minimumsnormerne i Kyoto-protokollen) og spørgsmålet om global retfærdighed (Den Internationale Straffedomstols funktion) er emner, som kræver en løbende dialog mellem de transatlantiske partnere;

25.   opfordrer de transatlantiske partnere til i fællesskab at revurdere EU's og USA's strategier og instrumenter i forbindelse med udviklingsbistand og humanitær bistand (herunder Bretton-Woods institutioner) med særlig fokus på resultater og komplementaritet;

26.   er enig med Europa-Kommissionen i, at USA's klager til WTO vedrørende EU's godkendelsesprocedure for genetisk modificerede organismer er juridisk ubeføjet, økonomisk ubegrundet og politisk lidet formålstjenlig;

Sikkerheds- og forsvarsspørgsmål mellem EU og USA

27.   gentager, at NATO stadigvæk ikke blot er en grundlæggende garant for euroatlantisk stabilitet og sikkerhed, men også udgør den vigtigste ramme for koalitionsoperationer; understreger, at det er i såvel det transatlantiske partnerskabs som i den globale stabilitets interesse at styrke såvel NATO's stabilitet som det europæiske forsvar;

28.   mener, at et stærkt Europa er vigtigt for NATO's videre udvikling, og at en styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er den bedste måde til at styrke NATO efter retningslinjerne på topmødet i Prag i november 2002;

29.   gentager sine krav om udarbejdelse af en fælles sikkerhedsstrategi, som kan definere Unionens værdier og interesser vedrørende fremme og global stabilitet, konfliktforebyggelse og kriseforvaltning, og som kan aftegne Unionens strategi med henblik på at gøre verden til et mere sikkert sted;

30.   understreger, at der i den europæiske sikkerhedsstrategi bør tages hensyn til USA's nationale sikkerhedsstrategi med særligt henblik på EU's holdning til spørgsmål, som USA synes at fortolke anderledes, idet de to hovedemner for øjeblikket er det legitime i anvendelse af militær magt uden et FN-mandat og begrebet præventive aktioner; mener, at det bør være muligt at nå frem til bred enighed om bekæmpelse af terrorisme inden for rammerne af den globale koalition, der blev oprettet efter terrorangrebene den 11. september 2001; henviser til, at fremme af demokrati og retsstatsprincipperne bør fremstå som en fælles målsætning;

31.   opfordrer endnu en gang indtrængende EU og USA til at forsøge at genoplive en institutionaliseret eller forhandlet våbenkontrol på multilateralt niveau inden for FN-systemet og på bilateralt niveau for at forhindre et nyt våbenkapløb og støtte regionale og globale foranstaltninger med henblik på at forhindre spredning af ikke blot masseødelæggelsesvåben, men også små våben og håndvåben;

En ny institutionel ramme

32.   understreger, at kun med større deltagelse på alle niveauer i Kongressen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter vil det være muligt at genoplive hele processen; mener derfor, at den transatlantiske dialog mellem de lovgivende organer (Transatlantic Legislators' Dialogue (TLD)) bør aktiveres fuldt ud, at der straks bør etableres et tidligt varslingssystem mellem de to parter, og at den eksisterende interparlamentariske udveksling efterhånden bør omdannes til en reel "transatlantisk forsamling";

33.   understreger endnu en gang, at det årlige topmøde mellem EU og USA bør omstruktureres, således at det kan give en strategisk retning og drivkraft til den transatlantiske dagsorden, også med aktiv inddragelse af det civile samfund i processen;

34.   mener, at EU - også finansielt - skal støtte udvekslingen af unge, især studenter og forskere fra relevante dele af samfundet for at sikre, at den fælles forståelse mellem partnerne øges, og for at undgå, at forbindelserne bliver dårligere på grund af manglende forståelse og viden fra begge sider;

o
o   o

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og formanden for De Forenede Staters Kongres.

(1) P5_TA(2002)0243. (2) EFT C 177 E af 25.7.2002, s.277. (3) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 312. (4) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 321. (5) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 290. (6) P5_TA(2003)0188. (7) P5_TA(2003)0239. (8) P5_TA(2002)0518.