Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 656),

-   der henviser til sin beslutning af 28. januar 1999 om problemet med overbordkastning af fisk,(1)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A5&nbhy;0163/2003),

A.   der henviser til, at fisk er en vigtig naturlig fødekilde og et offentligt gode,

B.   der henviser til artikel 7 (7.2.2.g) i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, ifølge hvilken forvaltningsmål bør omfatte indførelse af foranstaltninger, således at forurening, affald, genudsætning, fangst taget med redskaber, som er tabt eller opgivet, fangst af ikke-målarter, både fiske- og ikke-fiskearter, og indvirkningen på tilknyttede eller afhængige arter reduceres til et minimum ved hjælp af foranstaltninger, som i videst muligt omfang omfatter udvikling og brug af selektive, miljøvenlige og omkostningseffektive fiskeredskaber og -teknikker,

C.   der henviser til, at FAO har estimeret mængden af genudsatte fisk inden for kommercielt fiskeri til mellem 17,9 og 39,5 millioner ton på verdensplan(2), hvilket langt overstiger EU's samlede fiskeriproduktion (fangst og akvakultur) på 7,8 millioner ton(3),

D.   der henviser til, at det bedste udbud af fisk forudsætter, at fiskene får lov til at vokse op og gyde, før de fanges,

E.   der henviser til, at visse bestande er blevet reduceret til et kritisk niveau delvis som følge af fangst og genudsætning af ungfisk på havet, og at en generel reduktion af fiskeriindsatsen for mange fiskebestande ville bidrage ikke blot til at genopbygge bestandene, men også til at formindske omfanget af genudsætning,

F.   der henviser til, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor selektive fangstredskaberne er, og hvor stor en procentdel af fangsten der genudsættes, hvorfor der bør gennemføres tekniske foranstaltninger, som sikrer, at ungfisk kan slippe ud af nettene, og til at der bør tilskyndes til og endog gives passende belønning for forbedringer af fangstredskabernes selektivitet;

G.   der henviser til, at akvakultur i stigende grad bør bidrage til den samlede fiskebestand og dermed lette presset på en række overfiskede arter,

H.   der henviser til, at genudsætning varierer efter art, tid og sted,

I.   der henviser til de biologiske og økonomiske konsekvenser samt konsekvenserne for bestandvurderingen og fiskeriforvaltning,

J.   der henviser til, at ordningen med TAC'er og kvoter har den absurde konsekvens, at fisk smides ud, når fiskearter, der ikke er omfattet af kvoterne, fanges som bifangst;

K.   der henviser til, at det er forstemmende at se enkelte fiskere genudsætte torsk, som opfylder mindstestørrelsen, ud fra økonomiske årsager, i en tid, hvor biologer foreslår torskefiskeriet lukket helt,

1.   glæder sig over Kommissionens overvejelser om at indføre et forbud mod genudsætning som et mål på mellemlang sigt, og mener, at det bør være et af grundprincipperne i en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, at den fælles fiskeripolitik bygger på et princip om at undgå genudsætning;

2.   opfordrer Kommissionen til at sætte alle sejl til for at fremme indsamlingen af data vedrørende genudsætning for at få et bedre og mere præcist billede af problemets omfang; opfordrer medlemslandene til at bidrage med alle tilrådighedværende data og opfordrer samtidig Kommissionen til at samarbejde og udveksle erfaringer med andre fiskerinationer, herunder specielt Norge;

3.   glæder sig over Kommissionens initiativ til i 2003 at søsætte pilotprojekter med henblik på at evaluere mulighederne for at begrænse genudsætning ved hjælp af forskellige foranstaltninger såsom udvikling af nye fangstmetoder, frivillig udsejling af fiskeriområder, realtidslukninger, bifangstkvoter, fiskeriforvaltning og bedre udnyttelse af lavværdifisk;

4.   opfordrer Kommissionen til at overveje nye måder til at give fortrinsret til fiskebestandene for de fiskerflåder, der anvender mere selektive fangstredskaber, som resulterer i mindre genudsætning;

5.   mener, at pilotprojekterne skal udvælges således, at de omfatter et bredt udvalg af fiskeriet efter forskellige arter i forskellige områder over hele Fællesskabet og med forskellige fangstmetoder;

6.   opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge nye forvaltningsforanstaltninger som f.eks. økonomiske og finansielle incitamenter med henblik på at begrænse genudsætningen;

7.   henstiller, at det under overholdelse af de nødvendige restriktioner sikres, at fisk i stedet for at gå til spilde ved genudsætning i stedet anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie, og at Kommissionen foreslår foranstaltninger, herunder en reguleringsramme og økonomiske incitamenter, til fremme heraf;

8.   anmoder Kommissionen om snarest at fremsætte forslag til foranstaltninger, der kan begrænse TAC-/kvotereguleret udsætning, herunder indførelse af bifangstkvoter, fleksible kvoter, revision af kvotefordelingsprocesser, flerarts-TAC'er mv.;

9.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport over muligheder, fordele og ulemper ved at oprette en ordning, hvor fiskeriindsatsen er hovedinstrumentet til styring af fiskeritrykket, og hvor TAC'er og kvoter spiller en sekundær rolle;

10.   opfordrer Kommissionen til fortsat at holde øje med de forskningsresultater, der foreligger om alternative fiskeredskaber, med henblik på at forbedre de tekniske foranstaltninger, specielt netmaskestørrelser og vinduer;

11.   kræver, at der skabes større sammenhæng mellem mindstemål og redskabernes selektivitet;

12.   henstiller, at der indføres realtidslukning af fiskeriet i begrænsede perioder som en grundlæggende forvaltningsmekanisme i områder med høj koncentration af ungfisk, og at dette sker på bestemte, biologisk vigtige tidspunkter, f.eks. de perioder, hvor fiskene gyder; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage de forslag herom, som Kommissionen har fremsat i genopretningsplanerne for torsk og kulmule; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå metoder, der sikrer, at disse realtidslukninger iværksættes så hurtigt og fleksibelt som muligt, eventuelt ved at inddrage de regionale rådgivende råd;

13.   glæder sig over, at Kommissionen foreslår at ophæve bestemte undtagelser vedrørende maskestørrelser i sit forslag til konsolidering af Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (KOM(2002) 672);

14.   minder om, at genudsætning af fisk også kan begrænses gennem en højere selvjustits blandt fiskerne og gør i denne forbindelse opmærksom på betydningen af at inddrage de (i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeresourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(4)) regionale rådgivende råd, der nævnes i udformningen af en strategi til afskaffelse af genudsætning;

15.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de regionale rådgivende råd kan anvendes mest effektivt til at formindske genudsætning;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 128 af 7.5.1999, s. 83. (2) 2 FAO Fisheries technical paper 339. (3) 3 Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik http://europa.eu.int/comm/fisheries/doc_et_publ/liste_publi/facts/pcp_da.pdf. (4) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.