Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" (KOM(2003) 104),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse: "Bane vejen for et nyt instrument for nabolandene" (KOM(2003) 393),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet" (KOM(2003) 294),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser (KOM(2003) 502),

-   der henviser til dokumentet "Et sikkert Europa i en bedre verden" fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som godkendtes af Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003,

-   der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2003 om det bredere europæiske naboskab,

-   der henviser til anden handlingsplan for den nordlige dimension, som godkendtes af Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2003 ,

-   der henviser til den rapport om den menneskelige udvikling i den arabiske verden 2002, som er udgivet af UNDP (De Forenede Nationers Udviklingsprogram),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juni 2002 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Maghreb-Union: iværksættelse af et privilegeret partnerskab(1),

-   der henviser til sin beslutning af 16. januar 2003 om den nordlige dimension - ny handlingsplan 2004-2006(2),

-   der henviser til sin beslutning af 19. juni 2003 om Kommissionens meddelelser til Rådet og Europa-Parlamenet om en åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik og om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med trejdelande(3),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om de lande og regioner, som grænser op til det udvidede EU,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Budgetudvalget (A5&nbhy;0378/2003),

A.   der henviser til, at det er meget væsentligt for det udvidede EU ikke at have lukkede ydre grænser og at fastlægge en strategi for forbindelserne til nabolandene øst og syd for ad den vej at fremme og være fælles om fred, stabilitet, sikkerhed, respekt for menneskerettighederne, demokrati og velstand i et stort fælles område og at yde et positivt bidrag til etableringen af en ny international orden, som bygger på multilateralisme,

B.   der henviser til, at det på baggrund af de positive erfaringer fra tiltrædelseslandene i Central- og Østeuropa i allerhøjeste grad er i EU's interesse, at der piskes nyt liv i opbygningen i de europæiske lande af samfund, som er demokratiske, som er sikkert baseret på retsstatsprincipperne og respekt for menneskerettighederne og udvikler sig hen imod effektive og bæredygtige markedsøkonomiske og sociale forhold, og som er baseret på miljøbeskyttelse; der henviser til, at EU derfor bør tilbyde incitamenter og støtte på alle relevante niveauer under hensyntagen til de behov, der udspringer af den nye situation langs den nye Schengen-grænse i Østeuropa,

C.   der henviser til, at alle landene ved EU's nye ydre østgrænse ganske vist står over for de samme strukturelle problemer, men at der tilsyneladende er et absolut behov for specifikke landeanalyser for at kunne tilgodese eksempelvis konfliktstyringen i Tjetjenien, det demokratiske underskud i Belarus, de regionale konflikter i Nagorno-Karabakh, Abkhasien og Sydossetien samt Moldovas problemer som følge af situationen i Transdnjestr, faktorer der yderligere vanskeliggør overordnede politiske og økonomiske fremskridt,

D.   der henviser til, at en af udfordringerne fra det bredere europæiske naboskab for de pågældende disse lande vil bestå i at fremskynde deres indsats for at dele EU's værdier om sikkerhed, demokrati og en stabil markedsøkonomi, og at udsigten til en associeringsaftale, som fremover kan komme til at danne rammen for forbindelserne med EU, for de lande, som i øjeblikket ikke har indgået en sådan aftale med EU, kan være en betydelig tilskyndelse hertil,

E.   der henviser til, at den strategi, der er indledt for et bredere europæiske naboskab, utvivlsomt er EU's vigtigste opgave, for så vidt angår at bidrage til fred, sikkerhed, demokrati og økonomisk stabilitet der, hvor det er muligt; der mener, at det med denne strategi må forhindres, at der opstår en ny skillelinje i Europa i forhold til vore østlige naboer,

F.   der henviser til, at det signal, der blev givet i slutningen af september 2003 med fælleserklæringen fra Rusland, Ukraine, Belarus og Kasakhstan om oprettelsen af et fælles økonomisk rum, bør tages med i overvejelserne ved udformningen af initiativet om det bredere europæiske naboskab,

G.   der henviser til, at et godt naboskab tværs over Middelhavet er så meget desto vigtigere i et udvidet EU; der henviser til, at EU jævnsides med den igangværende udvidelse i Østeuropa også bør puste nyt liv i og bekræfte sine forbindelser med sine naboer i Middelhavsområdet og i Mellemøsten,

H.   der henviser til, at de nye forhold i vore østlige og sydlige nabostater taler for i første omgang afvejede, men differentierede fremgangsmåder, hvorefter der senere vil kunne etableres et område med fælles velstand og fælles værdier på grundlag af en større økonomisk integration, mere intensive politiske og kulturelle forbindelser og et snævrere grænseoverskridende samarbejde,

I.   der henviser til, at konfliktforebyggelse, fredelig løsning af eksisterende konflikter og kampen mod terrorismen skal danne grundlaget for den europæiske sikkerhedsstrategi og tilslutter sig de foreløbige retningslinjer, som er indeholdt i det dokument, den højtstående FUSP-repræsentant forelagde for Det Europæiske Råd i Thessaloniki,

J.   der henviser til, at det desuden er nødvendigt at tage mere effektivt fat på de "bløde" sikkerhedsproblemer som atomkraftuheld, alvorlig forurening, våbensmugling og aktiviteter inden for internationale organiserede forbrydernetværk, herunder narkotikahandlens alvorlige forbrydelser, menneskesmugling i forbindelse med ulovlig indvandring og handel med kvinder og børn med henblik på seksuel udnyttelse,

K.   der henviser til, at politikken for det bredere europæiske naboskab skal omfatte en evaluering af EU's eksisterende politikker og aftaler, så den kan indebære et skridt fremad uafhængigt af og ikke i strid med de ønsker, som nogle af de berørte lande har eller måtte få om EU-medlemskab på længere sigt eller om at opnå særlige forbindelser med EU,

L.   der henviser til, at Kommissionens meddelelse om det bredere europæiske naboskab behandler forbindelserne til Rusland, de vestlige NIS-lande og nabolandene i Middelhavsområdet, og som derfor henviser til, at alle budgetforhold på nuværende tidspunkt henhører under udgiftsområde 4 i EU's budget (foranstaltninger over for tredjelande),

M.   der henviser til, at den nye ramme, som er foreslået, endnu ikke helt har udmøntet sig i konkrete tiltag, og den indeholder heller ikke tilstrækkelige konkrete elementer, der kan gøre det muligt for budgetmyndigheden at evaluere de endelige indvirkninger på budgettet; der henviser til, at Kommissionen gør opmærksom på, at disse skal afspejles i budgetforslagene i de kommende år,

1.   fastslår, at det udvidede EU's nye grænser skal betragtes som en gunstig mulighed for de lande og regioner, som er direkte berørte, til at etablere et netværk af øgede forbindelser; mener derfor, at det er EU's opgave sammen med disse lande og regioner at udvikle et alsidigt og effektivt naboskab, der kan bidrage til mere effektive løsninger på de problemer, der skyldes den gensidige afhængighed og globaliseringen;

2.   mener, at det med henblik herpå er nødvendigt at etablere et sammenhængende system for forbindelserne mellem de 25 lande i det udvidede EU, med de lande, der allerede er indgået aftale med om et fremtidigt EU-medlemskab, samt med dem, hvis muligheder for medlemskab ikke er afklarede, og alle de øvrige naboer på grundlag af respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten, dialogen mellem kulturerne og religionerne og fælles udvikling gennem politisk konvergens, samtidig med at der tages særligt hensyn til forskellene mellem regionerne;

3.   mener, at det bredere europæiske naboskab og det nye instrument for nabolandene bør gennemføres som led i vores forbindelser med alle vore naboer, og at der med "naboskabets" geografiske dimension bør tages hensyn til alle væsentlige områder for at sikre en reel territorial kontinuitet og politisk bæredygtighed i EU's strategi, men at der samtidig må skelnes klart mellem de deltagende regioner og lande, især under hensyntagen til typen af udfordringer, graden af respekt for demokratiet, menneskerettighederne og de individuelle rettigheder, og deres interesse for og evne til at deltage i et nærmere samarbejde;

4.   henleder opmærksomheden på, at de eksisterende aftaler, økonomiske kontakter og kulturelle bånd med henblik herpå på den ene side udgør et velegnet grundlag for uddybning af de velkendte strukturer, men at der på den anden side må tages hensyn til de principielt forskellige forhold mellem vore østlige og sydlige naboer;

5.   gør udtrykkeligt opmærksom på de allerede eksisterende instrumenter (associeringsaftaler, fællesskabsinitiativet Interreg og programmerne Phare, Tacis, Card og Meda samt partnerskabs- og samarbejdsaftaler og frihandelsaftaler); understreger, at intet tredjeland må bremses i sine individuelle fremskridt på grund af mangler hos andre tredjelande på det pågældende område;

6.   understreger, at en analyse af de nye trusler mod den globale sikkerhed, som udgår fra terrorismen, de regionale og etnisk-religiøse konflikter og konflikter med en ekstremistisk fundamentalistisk baggrund og fra personer, der bruger vold i religionens navn, forudsætter en endnu større evne til at udarbejde en vidtfavnende politik, som tager udgangspunkt i en effektiv og demokratisk multilateralisme;

7.   støtter anvendelsen af den nye naboskabspolitik som et af midlerne til yderligere at udbygge partnerskabet EU-Rusland, men mener samtidig, at forbindelserne mellem EU og Rusland uden for denne politiske ramme fortsat vil være overordentlig vigtige på grund af dette lands størrelse, ressourcer og egne ambitioner; fastslår, at der dog ikke må være forskelle på, hvilket hensyn der tages til menneskerettighedssituationen, og forventer, at Rusland tager konkrete skridt på dette område; bekræfter, at den nuværende situation i Tjetjenien og demokratiets vilkår lægger hindringer i vejen for et fuldt udviklet partnerskab EU-Rusland;

8.   anmoder Kommissionen og Rådet om som led i konceptet om et bredere europæisk naboskab at formulere en specifik politik for landene i det sydlige Kaukasus med særligt henblik på konfliktforebyggelse;

9.   anmoder endvidere om, at der som led i forbindelserne med Middelhavsområdet ikke bare tages hensyn til de lande, som allerede deltager i Euro-Middelhavspartnerskabet, men også til Libyen og Mauretanien, der deltager som observatører, og som frem for alt tilhører Den Arabiske Maghreb-Union, der endnu kun befinder sig på det forberedende stade;

10.   anmoder endelig om, at der i ganske særlig grad tages hensyn til EFTA-landene, Island, Norge og Liechtenstein og de europæiske lande, som på grund af deres størrelse eller af eget valg ikke har deltaget i EU's udvidelsesproces (Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten), men som allerede på forskellig vis er integreret i europæiske strukturer og derfor er i stand til at bidrage aktivt til processen;

11.   understreger, at gennemførelsen af en ny politik for et bredere europæisk naboskab på ingen måde må påvirke Bulgariens og Rumæniens status som kandidatlande (med en målsætning om tiltrædelse i 2007) og Tyrkiets status som sådan (Det Europæiske Råds skal i december 2004 tage stilling til, om der skal indledes forhandlinger og i så fald til hvilken dato), den potentielle status som ansøgerlande, landene på det vestlige Balkan har, (seneste mål for EU-medlemskab blev bekræftet af Det Europæiske Råd i marts og juni 2003) eller kriterierne for EU-medlemskab;

12.   er af den opfattelse, at Tyrkiet uafhængigt af spørgsmålet om landets eventuelle fremtidige medlemskab bør inddrages i politikken for et bredere europæisk naboskab;

13.   mener, at inddragelsen af landene på det vestlige Balkan i en ny overordnet politik for et bredere europæisk naboskab desuden kunne bestå i, at de deltog i Euro-Middelhavspartnerskabet, og at den subregionale integration i dette områder under alle omstændigheder bør opprioriteres mest muligt som et væsentligt skridt i retning af en yderligere integration i de europæiske strukturer; understreger, at fuldt samarbejde fra de lande, der er berørt af Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), stadig er en vigtig faktor i forbindelse med denne deltagelse, da det giver grundlag for forsoning og udvikling af gensidig tillid mellem folkene;

14.   mener, at den nye politik for et bredere europæiske naboskab på ingen måde er uforenelig med nogle europæiske nabolandes ønske om at opnå EU-medlemskab eller med en anden form for aftaleforbindelser, og at den, selv om den ikke er identisk med udvidelsespolitikken, kan være et vigtigt middel til at opnå, at disse lande på grundlag af deres hidtidige fremskridt vil kunne ansøge om at blive medlemmer af Unionen i medfør af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, ligesom den nye naboskabspolitik ikke bør udelukke muligheden for associering på et senere tidspunkt;

15.   understreger, at i mellemtiden kan enhver europæisk stat, som overholder principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet i medfør af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union ansøge om at blive medlem af Unionen, og understreger, at en klar anerkendelse af, at de lande, der som Ukraine og Moldova utvetydigt giver udtryk for deres europæiske aspirationer, vil kunne opnå EU-medlemskab, når de opfylder de nødvendige politiske og økonomiske kriterier, vil være en klar tilskyndelse til samarbejde som led i initiativet for et bredere europæisk naboskab;

16.   mener, at den screeningsordning, som Kommissionen anvender for at fastslå, om fællesskabsbestemmelserne overholdes, og som blev udarbejdet med henblik på kandidatlandene, bør gøres tilgængelig for de lande, der eventuelt måtte ønske EU-medlemskab;

17.   mener, at politikken for et bredere europæisk naboskab for at opnå en maksimal effekt også skal omfatte en stor paneuropæisk region og Middelhavsområdet, opdelt i bilaterale, subregionale og regionale dimensioner (herunder den nordlige dimension og samarbejdet i Sortehavs- og Middelhavsområderne); gør opmærksom på de geopolitiske forskelle mellem nabolandene i øst og i syd og mener, at samtidig med at der må være et betydeligt spillerum for udvikling af et subregionalt og regionalt samarbejde sydover, vil det være mere hensigtsmæssigt med et bilateralt samarbejde for nabolandene i øst, idet der på grund af forskellene næppe er basis for et regionalt samarbejde;

18.   må med hensyn til de nye naboer i Østeuropa:

19.   ønsker med hensyn til Middelhavsområdet og Mellemøsten:

20.   mener, at politikken for et bredere europæisk naboskab bør tilbyde samarbejde på tre områder:

21.   mener, at konceptet for et bredere europæisk naboskab bør omfatte en fælles politik for menneskerettigheder, borgerskab, demokrati og retsstatsprincippet, samt en fælles politik for udvikling af civilsamfundet, især troværdige medier og respekt for alsidighed, for uddannelse, forskning, kultur og sundhedsvæsen; stiller sig yderst positivt til Kommissionens nylige meddelelse om EU's aktioner over for partnerne i Middelhavsområdet på dette område og fastslår, at det er helt nødvendigt, at henstillingerne i meddelelsen gennemføres systematisk, beslutsomt og konsekvent, især på grundlag af entydige og offentlige kriterier på de forskellige indsatsområder ved navnlig at medtage overholdelsen af de internationale aftaler på menneskerettighedsområdet; understreger på ny behovet for at inddrage styrkelse og beskyttelse af kvindens rettigheder i disse områder; anser det for meget vigtigt at styrke alle muligheder for en tværkulturel dialog, så folkene i Middelhavsområdet kan opnå større gensidig respekt, forståelse og tolerance; henviser til den aktive og afgørende rolle, som Europa-Parlamentet har spillet på dette område og bekræfter, at garantien for al demokratisk legitimitet forudsætter en øget parlamentarisk kontrol af processen;

22.   mener, at politikken for et bredere europæisk naboskab bør omfatte en fælles indsats over for ulovlig indvandring, bekæmpelse af terrorisme, ulovlig handel, hensyntagen til den internationale retsorden, bekæmpelse af korruption og forebyggelse og løsning af konflikter; mener, at EU's retsstatslige principper må sikres på alle disse områder;

23.   mener, at sikringen af EU's ydre grænser i forbindelse med narkotikasmugling, svindel med tilskud, illegal indvandring, menneskehandel, bekæmpelse af terrorisme og veterinær kontrol og levnedsmiddelkontrol ud fra målsætningen om at udvikle et tillidsfuldt klima, et øget samarbejde med nabolande og et regionalt grænseoverskridende samarbejde bør finde sted i snævert samarbejde med de nye nabolande; mener, at også navigationssystemet Galileo og det globale miljø- og sikkerhedssatellitovervågningssystem GMES bør anvendes; finder desuden, at toldmyndighedernes tekniske udstyr bør harmoniseres;

24.   tilslutter sig især forslaget om oprettelse af et agentur for forvaltning og praktisk samordning af grænserne, som på en hensigtsmæssig måde bl.a. skal føre tilsyn med migrationsstrømmene fra øst og syd, bl.a. med henblik på at tilvejebringe det nødvendige klima af tillid og samarbejde med nabolandene;

25.   mener, at politikken for et bredere europæisk naboskab bør omfatte en politik med henblik på at lette den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, en makroøkonomisk politik og en valutapolitik, som også sikrer social samhørighed, en mikroøkonomisk politik, og en beskæftigelsespolitik med indførelse af særlige programmer for faglig og finansiel bistand, samt en politik for infrastrukturer og netværk; mener, at der i denne forbindelse bør lægges særlig vægt på energiområdet, og henstiller til, at der formuleres en politik for konvergens mellem EU og de nabolande, som råder over energiressourcer; anser det endelig for påkrævet at definere en miljøpolitik og en socialpolitik, der hænger snævert sammen med de ovennævnte økonomiske politikker;

26.   gør Kommissionen opmærksom på sundheds- og miljøsituationen i Belarus og Ukraine efter Tjernobyl-katastrofen; opfordrer til, at der udarbejdes et program for medicinsk bistand og leverancer af hospitalsudstyr i betragtning af de begrænsede ressourcer og midler i disse lande;

27.   understreger, at der til hvert af de tre ovennævnte områder og de tilhørende fælles politikker bør afsættes finansielle midler i et passende omfang; mener, at i denne forbindelse må EBRD og EIB i fuldt omfang inddrages og tildeles mandat og tilstrækkelige ressourcer til at yde lån til hele det østlige Europa, herunder Moldova og Ukraine, mens EIB's nuværende lånefacilitet for Middelhavsområdet og Mellemøsten skal udvikles til afdeling af EIB, som kan opfylde fremtidige behov i forbindelse med den nye strategi, idet også andre Middelhavslande yder finansielle bidrag;

28.   mener, at der med udbygningen af de tre områder først og fremmest bør tilvejebringes de generelle vilkår for, at alle de berørte lande gradvist kan opnå fælles værdier og principper; finder, at det samtidig vil være nødvendigt at prioritere de forskellige regionale og subregionale dimensioner, navnlig for så vidt angår politikken på det økonomiske og sociale område, således at der kan tages hensyn til de forskellige områders og landes særlige karakteristika;

29.   mener i den forbindelse, at det er en anledning til at overveje en ny mulighed om at oprette et frihandelsområde, som kan omfatte såvel aspekter af det indre marked som intern og ekstern sikkerhed (et Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde Plus) mellem EU og de europæiske nabolande, uden at det udelukker et senere medlemskab;

30.   minder endvidere om, at oprettelse af et retfærdigt frihandelsområde inden for Middelhavsområdet er et af de endelige mål for Barcelona-processen og understreger, at politikken for et bredere europæisk naboskab ikke mindst tager sigte på at mindske fattigdommen og skabe et område med fælles velfærd;

31.   gør Kommissionen opmærksom på eksistensen af økologiske euroregioner mellem nye medlemsstater og nye naboer som f.eks. Bialowieska-reservatet (Polen/Belarus), Nieman-reservatet (Polen/Litauen/Belarus) og Polesye-reservatet (Ukraine/Belarus/Polen), som er af afgørende betydning for Europa;

32.   støtter hovedindholdet i initiativet om det bredere europæiske naboskab, men påpeger samtidig, at de berørte regioner allerede er dækket af vigtige EU-programmer om geografisk samarbejde, og noterer sig, at meddelelsen ikke giver nogen klar indikation af, hvordan de vil blive strømlinet, gjort mere effektive, og hvordan de i sidste instans kan bidrage til at indfri de ambitiøse mål for initiativet;

33.   noterer sig, at meddelelsen udtrykkeligt nævner "…øget finansiel bistand…"; finder, at forbindelserne til EU's naboer ganske vist er vigtige, men margenen under de nuværende finansielle overslag har ikke gjort det muligt at finansiere nye behov, uden at det har en negativ indvirkning på andre områder; understreger, at de finansielle beløb bør være et vigtigt element i forhandlingerne om nye finansielle overslag for 2007 og fremover;

34.   er af den opfattelse, at det nye styrkede forhold til EU's naboer overskrider rammerne for det, der traditionelt har været betragtet som "foranstaltninger over for tredjelande" og skaber en ny dimension i partnerskabet; mener derfor, at muligheden for at åbne op for udgiftsområde 7 (førtiltrædelsesstrategi) i de finansielle overslag eller at gennemføre andre justeringer af de nuværende udgiftsområder med en passende finansiering efter 2006, kunne overvejes;

35.   finder, at i det mindste Cards-delen af finansieringen under et naboskabsinstrument kan finansieres under udgiftsområde 7 (førtiltrædelsesstrategi) i overensstemmelse med forslaget om at overføre EU's forbindelser med Balkan-regionen til dette udgiftsområde fra udgiftsområde 4 (foranstaltninger over for tredjelande);

36.   glæder sig over Rådets opfordring i dets konklusioner af 16. juni 2003 og i konklusionerne fra EU-Ukraine-topmødet den 7. oktober 2003 om, at Kommissionen skal bane vejen for de bilaterale forbindelser med Ukraine, Moldova og landene i det sydlige Middelhavsområde ved udarbejdelse af handlingsplaner; mener dog, at hele den nye naboskabspolitik bør ledsages af sammenhængende handlingsplaner;

37.   understreger, at den funktionsmåde, der er foreslået for disse handlingsplaner, fuldt ud bør respektere Parlamentets lovgivningsmæssige og budgetmæssige rettigheder, og forkaster ethvert forslag, der giver Rådet fortrinsstilling i disse spørgsmål; understreger, at politikspørgsmål skal behandles som led i de dertil fastlagte procedurer og garantere rettighederne for budgetmyndighedens to parter.

38.   understreger, at handlingsplanerne skal integreres i de fælles samarbejdsområder; foretrækker derfor, at foranstaltninger med henblik på samarbejdet og niveauerne for integration så vidt muligt tilpasses hinanden af hensyn til øget gennemskuelighed, for således at bidrage til at begrænse Kommissionens administrative byrder; opfordrer især til, at der fastlægges en gennemskuelig ordning for gennemførelsen af de foranstaltninger vedrørende demokrati og menneskerettigheder, der kommer til at indgå i handlingsplanerne, for at undgå den mangel på effektivitet, som karakteriserer de nugældende menneskerettighedsklausuler;

39.   understreger, at det især er vigtigt at tage evalueringen af de eksisterende aftaler og finansielle instrumenter, som vedrører de nye naboer, som udgangspunkt for det bredere europæiske naboskab og ved udformningen af handlingsplaner for enkelte lande og regioner at tage hensyn til denne evaluering; anmoder om at blive snævert inddraget i politikken for et bredere europæisk naboskab gennem deltagelse i udarbejdelsen af en årsberetning om handlingsplanernes evaluering;

40.   mener, at EU i første række bør støtte de nabolande, som endnu ikke er medlem af WTO, i deres ansøgninger om optagelse i WTO, hvilket indebærer flere vigtige skridt hen imod en tilpasning til EU-landenes lovgivning;

41.   støtter Kommissionens forslag i meddelelsen om et nyt naboskabsinstrument om naboskabsprogrammer som en midlertidig løsning på de mangeårige bureaukratiske problemer, der i betydelig grad komplicerer det grænseoverskridende samarbejde; anmoder om, at disse programmer iværksættes så hurtigt som overhovedet muligt; beklager, at der ikke langt tidligere er blevet reageret på Parlamentets opfordring til at gøre en indsats på dette område, og at den manglende fleksibilitet i de finansielle overslag vil indebære en forsinkelse af iværksættelsen af det nye instrument for nabolandene indtil 2007; anmoder om, at det foreslåede instrument ud over den grænseoverskridende dimension allerede nu gennemføres som et pilotprojekt i nogle grænseområder og også skal kunne anvendes i det grænseoverskridende samarbejde i lighed med bl.a. Interreg III B-ordningerne; understreger, at det grænseoverskridende samarbejde bør omfatte regioner og lande med fælles havgrænser;

42.   understreger, at det grænseoverskridende og tværregionale samarbejde er afgørende for en styrkelse af forbindelserne med nabolandene og opfordrer til, at Interreg III A- og C-ordningerne, som indebærer de lokale og regionale myndigheders deltagelse, tages i anvendelse;

43.   støtter forslaget inden for rammerne af det samlede initiativ for det bredere europæiske naboskab om at skabe et instrument for et nyt naboskab, der skal fremme tiltag på tværs af grænserne og forbedre den nuværende utilfredsstillende situation på grund af forskellene i de finansieringsmetoder, der anvendes (Interreg for medlemsstaternes andel i projekterne og Tacis, Phare for nabolandenes andel); bemærker desuden, at Meda og Cards bør være omfattet af initiativet;

44.   mener, at det nye naboskabsinstrument for det udvidede EU's ydre grænser bør knyttes til de programmer og processer, som indgår i den eksterne politik under hensyntagen til de eksisterende regionale prioriteter; mener, at der med det nye instrument bør tages hensyn til målsætningerne for såvel den eksterne politik som den sociale og økonomiske samhørighed; betoner, at der med instrumentet må tages udgangspunkt i de erfaringer, der tidligere er gjort med gennemførelsen af grænseoverskridende samarbejde;

45.   gør opmærksom på, at der ved formuleringen af de nye naboskabsprogrammer og de fremtidige naboskabsinstrumenter må tages højde for de forskellige problemer med de stater, der har hhv. en landgrænse eller en søgrænse fælles med det udvidede EU; er i denne forbindelse overbevist om, at Schengen-aftalen bør muliggøre lokal grænsetrafik og grænsetrafik i mindre målestok for lokalbefolkningen for at opretholde og udbygge de traditionelle bånd på tværs af grænserne;

46.   gør opmærksom på, at de nye naboskabsprogrammer og -instrumenter skal være let tilgængelige for de regionale og lokale samfund, som bør inddrages direkte i forvaltningen; opfordrer derfor Kommissionen til i grænseregioner at oprette en EU-struktur med konsulater med henblik på at gennemføre den nødvendige forenkling af visumprocedurerne og lette en decentraliseret gennemførelse af programmerne;

47.   glæder sig over Kommissionens forslag om en ordning for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landegrænser og anser dette forslag for at være et vigtigt skridt i retning af at hindre, at Schengen-grænserne kommer til at udgøre en barriere for handel, social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde; må dog konstatere, at der stadig består sådanne risici i forholdet til andre regioner i de pågældende nabolande, og at der derfor om muligt bør træffes yderligere foranstaltninger;

48.   henleder i denne forbindelse endnu en gang udtrykkeligt opmærksomheden på den vigtige rolle, som de nye medlemslande kommer til at spille med henblik på bestræbelserne for at forbedre den politiske dialog, gradvist at opbygge et frihandelsområde gennem nationale handlingsplaner og at uddybe det grænseoverskridende samarbejde;

49.   er overbevist om, at eksistensen af en række forskellige institutioner, som de lande, der er omfattet af denne beslutning, deltager i, er et positivt udgangspunkt for, at der kan indføjes en multilateral institutionel dimension i Unionens strategi og i forvaltningen af Fællesskabets politik på forskellige områder; gør opmærksom på, at der i den politiske dialog og de tilhørende institutioner bør tages hensyn til de forskellige niveauer: regeringer, parlamenter, decentrale institutioner og civilsamfundets organisationer;

50.   slår i forbindelse med det nye bredere europæiske naboskab til lyd for, at

51.   opfordrer de lande, som indgår i den nye politik for et bredere europæisk naboskab, og som endnu ikke har undertegnet, ratificeret og nøje gennemført alle de gældende internationale aftaler om bekæmpelse af terrorismen, til at gøre dette under fuld overholdelse af FN-pagten; opfordrer samtidig til, at der etableres et kontaktnet for udveksling af informationer og samarbejde om bekæmpelsen af terrorismen;

52.   støtter med henblik på en styrkelse af respekten for menneskerettighederne i Middelhavsområdet oprettelsen af uafhængige institutioner i de pågældende lande, som ville kunne garantere en effektiv gennemførelse af de rettigheder, som følger af de bilaterale og multilaterale aftaler, der er undertegnet; opfordrer alle de involverede lande, som endnu ikke har gjort det, til at tilslutte sig forslaget til et moratorium for dødsstraf og tiltræde Den Internationale Straffedomstol;

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, OSCE og regeringerne i de lande, der er nævnt i denne beslutning.

(1) P5_TA(2002)0296. (2) P5_TA(2003)0020. (3) P5-TA(2003)0292.