Vedtagne tekster - Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civile retsplejeregler

Choisissez la langue de votre document :

Indeks

Forrige

Næste

Fuld tekst

Procedure : 2003/2087(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A5-0041/2004
Indgivne tekster : A5-0041/2004		Forhandlinger : PV 11/02/2004 - 13		Afstemninger : PV 12/02/2004 - 7.8		Vedtagne tekster : P5_TA(2004)0097

Vedtagne tekster

32k

42k

Torsdag den 12. februar 2004 - Strasbourg

Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civile retsplejeregler

P5_TA(2004)0097

A5-0041/2004

Europa-Parlamentets beslutning om mulighederne for indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civile retsplejeregler (KOM(2002) 654 og KOM(2002) 746 - C5-0201/2003 - 2003/2087(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til grønbogen om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser (KOM(2002) 654),

- der henviser til grønbogen om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (KOM(2002) 746),

- der henviser til EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 65,

- der henviser til Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres - tekst vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 3. december 1998(1), og navnlig punkt 39 og 40,

- der henviser til formandskabets konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 16. oktober 1999, særlig punkt 38 og 39,

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 743/2002 af 25. april 2002 om fastlæggelse af en generel fællesskabsramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde(2),

- der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0041/2004),

A. der henviser til, at den stigende samhandel og mobilitet på det indre marked medfører et stadig større antal grænseoverskridende sager, der som følge af de omkostninger og vanskeligheder, deres internationale karakter giver anledning til, skaber alvorlige hindringer for EU-borgernes og små og mellemstore virksomheders udnyttelse af den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital,

B. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere udtrykte ønske om "nye procedureregler for grænseoverskridende sager, navnlig på punkter, der kan fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer, f.eks. foreløbige retsmidler, bevisoptagelse, betalingsordrer og tidsfrister",

C. der henviser til, at de internationalprivatretlige regler i grænseoverskridende sager skal gøre det muligt med tilstrækkelig klarhed at afgøre, hvilken national ret der er kompetent, og hvilke retsregler der finder anvendelse, og sikre den gensidige anerkendelse og/eller fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet af de forskellige nationale domstole,

D. der henviser til, at der med Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager(3), fastsattes en række regler til bestemmelse af, hvilken national ret der er kompetent i internationale sager, og at der med Rom-konventionen af 1980 om hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser(4), foretoges en harmonisering af medlemsstaternes internationalprivatretlige regler om kontraktlige forpligtelser, idet harmoniseringen af bestemmelser vedrørende forpligtelser uden for kontraktforhold udsattes til vedtagelsen af en fremtidig retsakt(5),

E. der henviser til, at Bruxelles I-forordning (EF) nr. 44/2001, Rom-konventionen, for så vidt som den omdannes til en fællesskabsretsakt og delvis opdateres, og den fremtidige "Rom II"-retsakt som følge af deres komplementaritet vil udgøre et vigtigt skridt frem mod sikring af retssikkerheden i grænseoverskridende sager,

F. der henviser til, at omdannelsen af Rom-konventionen til en fællesskabsretsakt kunne sikre en ensartet fortolkning af den ved Domstolen, og at man i forbindelse med udvidelsen af Unionen ville undgå, at en ratificeringsprocedure forsinkede ikrafttrædelsen af ensartede lovvalgsregler i kandidatlandene,

G. der henviser til, at en regelharmonisering på visse civilretlige procedureområder ville muliggøre en bedre og mere ensartet adgang til domstolene og overflødiggøre de i dag påkrævede mellemliggende foranstaltninger (eksekvaturproceduren),

H. der henviser til, at hurtig inddrivelse af uindfriede fordringer og hurtig afgørelse af søgsmål om krav af mindre værdi er en absolut nødvendighed for de økonomiske forbindelser og for samhandelen i al almindelighed og repræsenterer en konstant bekymring for alle de økonomiske sektorer, der er interesseret i, at det indre marked fungerer efter hensigten,

I. der henviser til, at der i programmet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere foreslås indførelse af fælles europæiske regler med henblik på hurtig og effektiv fuldbyrdelse af ubestridte krav og forenklet og hurtig afgørelse af internationale søgsmål om krav af mindre værdi,

J. der henviser til, at en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civile retsplejeregler heller ikke kan komme uden om en standardisering af medlemsstaternes regler for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter,

For så vidt angår grønbogen om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser (KOM(2002) 654)

1. glæder sig over Kommissionens initiativ;

2. anmoder Kommissionen om at afhjælpe den overdrevne spredning på forskellige horisontale og sektorrelaterede instrumenter af de regler, som indvirker på de lovbestemmelser, der finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser, og samle dem alle i en konsolideret retsakt;

3. anmoder Kommissionen om at vurdere hensigtsmæssigheden af en fremtidig kodificering af alle de fællesskabsinstrumenter, der fastsætter internationalprivatretlige regler, dvs. Bruxelles I-forordningen, Rom-konventionen og den fremtidige Rom II-retsakt;

4. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til følgende punkter:

	a)	der bør foreslås vedtagelse af en forordning,
	b)	vælger parterne et tredjelands lov, bør det sikres, at fællesskabsrettens ufravigelige bestemmelser finder anvendelse, hvis alle elementer i kontrakten, eller de særlig vigtige elementer heri, befinder sig på Unionens område,
	c)	anvendelsen af internationale konventioner, som en medlemsstat allerede har undertegnet eller agter at undertegne, bør ikke berøres,
	d)	reglerne bør også finde anvendelse på forsikringsaftaler om dækning af risici, der befinder sig på medlemsstaternes område,
	e)	for så vidt angår det i konventionens artikel 4 omhandlede tilfælde bør kontrakten være underkastet loven i det land, hvor den part, der skal levere den for aftalen karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor hovedkontoret, hvis der er tale om en forening eller en juridisk person, er beliggende; subsidiært bør kontrakten i tilfælde, hvor den karakteristiske ydelses oprindelse ikke kan bestemmes, være underkastet loven i det land, hvortil den har nærmest tilknytning,
	f)	for så vidt angår kontrakter indgået af forbrugere bør de i konventionens artikel 3 og 4 omhandlede kriterier finde anvendelse, uden at dette på nogen måde berører den beskyttelse, der sikres forbrugeren ved de ufravigelige lovbestemmelser i det land, hvor forbrugeren havde sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for kontraktens indgåelse, når blot dette land ikke er ukendt for den anden part som følge af et forhold, der kan tilskrives forbrugeren selv,
	g)	den nye fællesskabsretsakt bør præcisere rækkevidden af begrebet "ufravigelige bestemmelser" på baggrund af Domstolens retspraksis,
	h)	i individuelle ansættelseskontrakter bør Rom-konventionens artikel 6 koordineres med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(6) for at sikre anvendelse af de ufravigelige lovbestemmelser i det land, hvori arbejdstageren udstationeres; arbejdstagerens udstationering i et andet land bør ske for en begrænset periode, både for så vidt angår tidsrummet og genstanden for tjenesteydelsen; udstationeringen bør ikke kunne tilendebringes gennem en ny ansættelseskontrakt indgået i værtslandet med en arbejdsgiver (f.eks. en virksomhed), der indgår i den samme gruppe som den foregående arbejdsgiver,
	i)	for så vidt angår den lov, der skal anvendes på den kontraktform, der benyttes i forbindelse med elektronisk handel, bør det, hvis det ikke er muligt at bestemme stedet for viljeserklæringens afgivelse, være loven på det sted, hvor køberen eller modtageren af tjenesteydelsen sædvanligvis opholder sig, der finder anvendelse,
	j)	ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal finde anvendelse på muligheden for at gøre indsigelse mod en overdragelse af en fordring, bør loven i det land, hvor overdrageren af fordringen har sin bopæl, vælges,
	k)	med hensyn til lovfæstet erstatning bør den lov, der gælder for den fordring, som erstatningen dækker, finde anvendelse;

For så vidt angår grønbogen om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (KOM(2002) 746)

5. glæder sig over Kommissionens initiativ;

6. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til følgende punkter:

	a)	der bør foreslås vedtagelse af en forordning, hvis anvendelsesområde begrænser sig til grænseoverskridende sager,
	b)	parterne bør kunne benytte særlige europæiske procedurer eller, som et alternativ, medlemsstaternes ordinære procedurer;
	c)	et betalingspåbud bør begrænses til pengemæssige forpligtelser indgået inden eller uden for et kontraktforhold, og der bør ikke gælde noget beløbsloft,
	d)	betalingspåbudsproceduren bør kunne bestå af én enkelt fase bestående i en dommers summariske efterprøvelse af sagens realitet på grundlag af skriftlig dokumentation; medlemsstater med en procedure, der er opdelt i to faser, bør kunne holde fast ved denne,
	e)	skyldneren i en betalingspåbudssag bør underrettes om muligheden for at gøre indsigelse inden for en ufravigelig frist, efter udløbet af hvilken påbuddet bliver endeligt og får retskraft,
	f)	et europæisk betalingspåbud bør få øjeblikkelig retskraft i en anden medlemsstat uden anvendelse af eksekvaturproceduren efter forudgående attestation i oprindelsesstaten af dets ægthed og retskraft, således som det i øjeblikket er tilfældet for det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav,
	g)	for at sikre et betalingspåbuds retskraft på Unionens område, bør der udarbejdes fælles regler for forkyndelse af betalingspåbud, hvori det navnlig skal fastsættes, i hvilke tilfælde og med hvilke begrænsninger der kan benyttes en anden form for forkyndelse end direkte overrækkelse til skyldneren selv, når dette ikke er muligt,
	h)	spørgsmål vedrørende retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område afgøres på grundlag af Bruxelles I-forordningen, som dog ikke synes at opfylde betingelserne for en effektiv fuldbyrdelse af retsafgørelser,
	i)	forkyndelsen bør foretages af specialiseret juridisk uddannet personale, som er i stand til over for skyldneren at redegøre for ethvert aspekt i en igangværende procedure,
	j)	proceduren for krav af mindre værdi bør ikke kun finde anvendelse på sager vedrørende betaling af et pengebeløb, efter forudgående fastlæggelse af en grænse på grundlag af sagens værdi, men bør udvides til også at finde anvendelse på alle andre former for tvister vedrørende økonomiske forbindelser, når det drejer sig om forpligtelser,
	k)	i proceduren for krav af mindre værdi bør der anvendes alternative konfliktløsningsmetoder, forenklet bevisførelse og begrænsede appelmuligheder;

o
o o

7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)	EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.
(2)	EFT L 115 af 1.5.2002, s. 1.
(3)	EFT C 27 af 26.1.1998, s. 1 (konsolideret udgave). Siden erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000, i kraft siden den 1. marts 2002, om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1). Bruxelles-konventionen af 1968 gælder dog stadig for forbindelserne mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
(4)	EFT C 27 af 26.1.1998, s. 34 (konsolideret udgave).
(5)	"Rom II"-instrumentet, som i dag har fået form af et forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II").
(6)	EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik