Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2003/2230(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0053/2004

Indgivne tekster :

A5-0053/2004

Forhandlinger :

PV 26/02/2004 - 3

Afstemninger :

PV 26/02/2004 - 9.5

Vedtagne tekster :

P5_TA(2004)0121

Vedtagne tekster
PDF 76kWORD 75k
Torsdag den 26. februar 2004 - Bruxelles
Forbindelserne EU/Rusland
P5_TA(2004)0121A5-0053/2004

Forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om forbindelserne mellem EU og Rusland (2003/2230(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Rusland, der trådte i kraft den 1. december 1997,

—  der henviser til Den Europæiske Unions fælles strategi over for Rusland, hvis anvendelsesperiode er blevet forlænget til den 24. juni 2004,

—  der henviser til Kommissionens landestrategidokument og det vejledende nationale program for Rusland i Tacis-regi,

—  der henviser til de foreløbige konklusioner fra den internationale valgobservatørmission om valget til Statsdumaen i Den Russiske Føderation den 7. december 2003,

—  der minder om det russiske retsvæsens nylige sager mod Yukos og Open Society Institute,

—  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 12. december 2003, særligt anmodningen til Rådet og Kommissionen om at udarbejde en evalueringsrapport om alle aspekter af EU's forbindelser med Rusland,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (KOM(2003) 104) og Parlamentets egen beslutning herom af 20. november 2003(1),

—  der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det 12. topmøde mellem EU og Rusland, som fandt sted den 6. november 2003 i Rom(2),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om gennemførelsen af den fælles strategi, den nordlige dimension, Kaliningrad, Tjetjenien, Ukraine og det sydlige Kaukasus,

—  der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Bastiaan Belder for EDD-Gruppen om forbindelserne mellem EU og Rusland (B5-0438/2003),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 49, stk. 3, og artikel 104,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0053/2004),

A.   der henviser til, at Rusland i kraft af landets størrelse, ressourcer og politik spiller en afgørende rolle for sikkerheden og stabiliteten i Europa, og at EU's politik over for Rusland er baseret på et konstruktivt engagement,

B.   der henviser til, at Ruslands betydning som direkte nabo til EU vil blive øget yderligere som følge af EU's udvidelse, og at der vil blive stillet endnu større krav til samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Statsdumaen på baggrund af resultatet af valget til Statsdumaen,

C.   der fremhæver, at EU og Rusland har fælles interesser på området handel og økonomisk samarbejde, og at EU er Ruslands største eksportmarked og dets vigtigste leverandør af importvarer; der tilføjer, at EU har interesse i at forbedre sin energiforsyningssikkerhed i handelen med Rusland og ønsker at udvikle sin import fra Rusland under forudsætning af, at transporterne sker i overensstemmelse med internationale sikkerheds- og miljøkrav, og at dette alt sammen giver betydelige muligheder for investeringer i Rusland, der kan bidrage til moderniseringen af landets økonomi; der henviser til, at de fælles interesser bør kædes sammen med fælles værdier, på hvis grundlag der skal udvikles et egentligt, afbalanceret partnerskab,

D.   der henviser til, at EU også har interesse i en vellykket og stadig bredere baseret økonomisk udvikling i Rusland, navnlig da det vil give Rusland flere ressourcer til at tackle en række udfordringer som f.eks. forbedring af den nukleare sikkerhed, begrænsning af miljøforureningen, forbedring af folkesundheden og gennemførelse af mere effektive foranstaltninger mod spredningen af smitsomme sygdomme som hiv/aids og tuberkulose, og til at højne levestandarden, hvilket kunne bidrage til at mindske kriminaliteten, brugen af og handelen med narkotika,

E.   der gør opmærksom på, at enorme mængder af radioaktivt materiale er oplagret under alarmerende forhold på Kola-halvøen tæt ved grænsen til EU; der tilføjer, at planerne om at fortsætte driften i mange år endnu af en række førstegenerationsreaktorer, som ikke overholder internationale sikkerhedsnormer, også giver anledning til bekymring; der samtidig bemærker, at EU og Rusland har planer om at sammenkoble deres elforsyningsnet i 2007,

F.   der minder om, at forsinkelserne i fremsendelsen af Kyoto-protokollen til Statsdumaen til ratifikation hindrer aftalen i at træde i kraft og svækker således den internationale multilaterale ramme,

G.   der understreger, at den organiserede kriminalitet, herunder narkotikahandel og menneskehandel, skaber store problemer i det russiske samfund, skader forbindelserne med EU og gør en effektiv grænsekontrol nødvendig,

H.   der henviser til, at EU og Rusland kan bidrage til øget fælles sikkerhed i Europa ved at udbygge deres dialog og samarbejde om kontrol med våbeneksporten, spørgsmål vedrørende ikke-spredningsaftalen, sikkerhedsproblemer i forbindelse med international kriminalitet, strategier til bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse af terrorangreb og mulige løsninger af konflikter i urocentre i Østeuropa,

I.   der henviser til de vedvarende omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien og til, at en troværdig freds- og forsoningsproces endnu ikke er sat i gang, hvilket forlænger indbyggernes lidelser i det uendelige og bevirker, at ingen af de flygtede kan overtales til at vende tilbage; der henviser til, at Rusland bør sikre forholdene for internationale organisationer i området; der henviser til, at de konklusioner, som eksperterne i Europarådets komite for forebyggelse af tortur drog af deres besøg i Tjetjenien i maj 2003, fik dem til at gøre noget så sjældent som at udsende en offentlig erklæring med en advarsel om, at en stat må undgå at falde i den fælde, der ligger i at opgive civiliserede værdinormer(3),

J.   der henviser til, at det giver et vrangbillede af konflikten at påstå, at det udelukkende er en konflikt mellem terrorister og styrker, der forsøger at genindføre lov og orden; der dog samtidig anfører, at terrorhandlinger finder sted og tager til i antal, og gør opmærksom på, at sikkerhedsstyrkers og militære styrkers fremfærd kan anses for at virke stik imod hensigten ved at bidrage til, at der opstår en atmosfære præget af frygt og håbløshed, og på den måde vække ønske om gengældelse blandt ofrenes pårørende og derved gøre det lettere at rekruttere nye potentielle mordere og selvmordsbombere,

K.   der minder om, at krigen i Tjetjenien de seneste ti år har krævet mere end 200.000 menneskeliv ud af en oprindelig tjetjensk befolkning på en million mennesker, og at krigen har resulteret i, at hundredtusinder er drevet på flugt, at titusinder er blevet såret, tortureret, handicappet og traumatiseret, og at titusindvis af russiske soldater er blevet dræbt;

L.   der er stærkt foruroliget over, at der forekommer tilfælde, hvor personer, som har henvendt sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og medlemmer af deres familie er forsvundet eller blevet dræbt,

M.   der understreger, at den vedvarende konflikt i Tjetjenien og de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted her, er en uovervindelig hindring for, at der kan udvikles et ægte partnerskab mellem EU og Rusland,

N.   der påpeger, at Tjetjenien ikke kun er et "internt anliggende" for Rusland, da krænkelser af menneskerettighederne helt indlysende er trusler mod den internationale sikkerhed, hvilket allerede mærkes i flere nabolande,

O.   der henviser til, at fundamentet for EU's Ruslandpolitik, navnlig partnerskabs- og samarbejdsaftalen, den fælles strategi og Tacis-programmet, blev lagt for adskillige år siden, og at disse instrumenter endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud og derfor bør tages op til overvejelse og tilpasses til den nye strategi for det bredere europæiske naboskab,

P.   der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen ventes at blive udvidet til de nye medlemsstater som enhver anden international aftale, EU har indgået, men at Rusland tilsyneladende forsøger at udnytte den som forhandlingsobjekt og prøver at stille nye betingelser for at tilslutte sig dette, hvilket er uacceptabelt for EU,

Q.   der henviser til, at der stadig ikke findes ratificerede grænseaftaler mellem Rusland på den ene side og tiltrædelseslandene Estland og Letland på den anden side;

R.   der henviser til, at det i artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen gøres klart, at partnerskabet er baseret på fælles værdier omfattende respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne, som defineret navnlig i slutakten fra konferencen i Helsinki om sikkerhed og samarbejde i Europa og i OSCE's Paris-charter for et nyt Europa; der endvidere henviser til, at den europæiske menneskerettighedskonvention, som Rusland tiltrådte efter undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, er en yderligere vigtig referencetekst, hvad angår de fælles værdier;

S.   der gør opmærksom på, at en yderligere demokratisering, navnlig for så vidt angår frie og fair valg, frie medier, respektfuld behandling af ikke-statslige organisationer, overholdelse af grundlæggende principper i forbindelse med retsstatsprincippet, som f.eks. ikke-indblanding i retssager fra de politiske myndigheders side, lighed for loven og ret til en fair proces, og Ruslands eventuelle integrering i bredere strukturer på det politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige område, udgør indbyrdes forbundne processer,

T.   der henviser til, at Rusland har forpligtet sig som medlem af OSCE og Europarådet til at respektere de universelle og europæiske værdier, og at russisk tilnærmelse til disse værdier, som det er blevet fastslået i Kommissionens meddelelse om EU's forbindelser med Rusland (KOM (2004) 106), i vidt omfang er afgørende for karakteren og indholdet af partnerskabet mellem EU og Rusland,

U.   der henviser til, at intet forsøg på at håndtere spørgsmål vedrørende demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder, som ikke reelt hænger sammen med den generelle udvikling i forbindelserne EU-Rusland, kan accepteres,

V.   der henviser til, at valgkampen forud for valget til Statsdumaen den 7. december 2003 var præget af overdreven brug af administrative ressourcer og mediekontrol med det formål at favorisere regeringsvenlige partier; der desuden henviser til, at valget ikke opfyldte internationale standarder og markerede et tilbageskridt i demokratiseringsprocessen;

W.   der understreger, at den politik, EU og medlemsstaterne fører over for Den Russiske Føderation, ikke har været i stand til at bidrage betydeligt til at bremse eller standse denne svækkelse af retsstaten og demokratiet,

X.   der betoner, at Rusland må gøre sit yderste for at løse de fastgroede konflikter i det sydlige Kaukasus og bidrage til stabiliteten i landene i regionen ved til fulde at respektere deres suverænitet og territoriale integritet,

Y.   der finder det afgørende, at Den Russiske Føderation opfylder de forpligtelser, landet påtog sig under OSCE's topmøde i Istanbul den 19. november 1999, især hvad angår lukningen af de russiske militærbaser i Georgien og Moldova,

Z.   der minder om, at EU og Rusland ved mange lejligheder har slået til lyd for en verdensorden, der er baseret på en multilateral ramme, hvorfor der bør forberedes en fælles indsats for at reformere internationale organisationer og gøre dem mere effektive,

AA.   der henviser til, at EU og Rusland har erklæret det for en langsigtet målsætning at skabe et fælles økonomisk område, et fælles område med fred, sikkerhed og retfærdighed, et område med samarbejde om ekstern sikkerhed og et område med forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter; der henviser til, at der kun er fundet svar på få spørgsmål om den egentlige betydning heraf, selv om Parlamentet glæder sig over, at Rusland har accepteret EU's fælles tolddokument og undertegnet protokollerne om udveksling af information med Europol, og tilføjer, at det ligeledes stadig er uklart, i hvilket omfang rammerne for forbindelserne mellem EU og Rusland og den bredere europæiske politiske ramme bør afstemmes efter hinanden,

AB.   der henviser til, at ukoordinerede udtalelser fra ledere i medlemsstaterne gjorde forhandlingerne med Rusland om Kaliningrad-transitspørgsmålet mere komplicerede end nødvendigt, og til, at der efter det seneste EU-Rusland topmøde blev fremsat spektakulære erklæringer om Tjetjenien, der var i direkte modstrid med veletablerede og fuldt ud begrundede EU-holdninger; der tilføjer, at medlemsstaterne og højtstående EU-repræsentanter gav modstridende signaler efter Yukos-sagen, og at der ved topmødets afslutning blev fremsat erklæringer om Yukos-sagen, som bekræftede nødvendigheden af at sikre retfærdige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer, erklæringer, som siden er blevet gjort til skamme af de faktiske begivenheder,

AC.   der bemærker, at Rusland ikke har gennemgået en omstilling af den karakter, som blev forventet, da det internationale samfund og herunder EU for en halv snes år siden udformede det grundlæggende svar på udviklingen; der er overbevist om, at EU fuldt ud må tage hensyn til denne udvikling, når det evaluerer sin politik over for Rusland, hvis Rusland i stedet konsoliderer et "reguleret demokrati" i modstrid med de fælles værdier, som de bilaterale forbindelser mellem EU og Rusland er baseret på, hvis de økonomiske reformer fortsat forløber relativt langsomt, i det mindste så længe udvindingsindustrien trives, og hvis det i praksis viser sig, at ønsket om at udøve stadig større indflydelse på visse nabolande vejer lige så tungt som indsatsen for at tilvejebringe samarbejdsløsninger til gensidig fordel,

1.   henstiller til Rådet og Det Europæiske Råd, at de koncentrerer deres drøftelser om:

   - hvordan udviklingen i Rusland, siden EU fastlagde grundlaget for sin nuværende politik over for Rusland, har påvirket muligheden for at nå de opstillede politiske målsætninger og sikre effektiviteten i de anvendte politiske instrumenter
   - at opstille og fastlægge forskellige prioriterede niveauer for EU's politiske målsætninger med det formål at gøre det lettere at træffe rationelle og fuldt forsvarlige valg, når det viser sig umuligt at opnå sideløbende fremskridt i retning af opfyldelse af forskellige målsætninger, især i situationer, hvor der er tale om målsætninger, der er tæt forbundet med de fælles værdier, partnerskabet bygger på
   - at nå til enighed om konkrete skridt for at sikre, at udtalelser og handlinger fra medlemsstaternes ledere, Rådet som institution og Kommissionen er præget af sammenhæng, og derved gøre EU i stand til at udøve sin indflydelse så effektivt som muligt, således som medlemsstaterne har forpligtet sig til det i traktaten
   - at give den ændrede politik over for Rusland et nyt grundlag, der sikrer gennemsigtighed og kontinuitet, og samtidig bevare kapaciteten til vejledning også under ændrede politiske og andre forhold i Rusland;

2.   henstiller til Rådet og Det Europæiske Råd, at de helt konsekvent følger det princip, at partnerskabet og udviklingen heraf er baseret på respekt for de fælles værdier, uden at der gøres undtagelser for noget samarbejdsområde, hvad enten det drejer sig om ekstern sikkerhed, intern sikkerhed eller støtte til Ruslands optagelse i WTO;

3.   henstiller til Rådet og Det Europæiske Råd at bygge den reviderede Ruslandpolitik op omkring følgende mål:

   - sikring af et godt naboskab, bl.a. gennem effektiv grænseforvaltning, udvidet og bedre grænseoverskridende samarbejde og effektive foranstaltninger til afhjælpning af "bløde sikkerhedsproblemer" såsom nukleare risici, forurening, grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring
   - fremme af menneskerettigheder og demokrati, uafhængige medier, udvikling af det civile samfund, trosfrihed, retsstatslige forhold og åbenhed, med særligt sigte på at nå frem til en omgående forbedring af situationen i Tjetjenien
   - samarbejde om løsning af "fastfrosne konflikter" i det sydlige Kaukasus med et seriøst bidrag til løsning af Transnistrien-spørgsmålet og kontrol med den internationale våbenhandel og fremme af nedrustning og ikke-spredning
   - udnyttelse af mulighederne for yderligere handel, som ville blive fremmet ved russisk medlemskab af WTO, yderligere intensivering af energidialogen, ikke mindst med henblik på at få Rusland til at ratificere energichartertraktaten, og udbygning af de økonomiske forbindelser under hensyntagen til bl.a. sikkerheds- og miljøfaktorer, samarbejde om udvikling af transeuropæiske transport-, energi- og it-net med støtte fra Den Europæiske Investeringsbanks for nyligt udvidede lånemandat samt samarbejde om satellitteknologier
   - støtteforanstaltninger med sigte på forbedring af folkesundheden og andre aspekter af den sociale udvikling i Rusland, med særligt fokus på Kaliningrad-regionen, med henblik på at bidrage til at mindske velfærdskløften mellem det udvidede EU og denne og andre russiske regioner samt - efter den positive løsning af problemerne vedrørende transit mellem det russiske moderland og Kaliningrad-enklaven - fremme en fælles indsats for at forebygge enhver yderligere forværring af situationen i regionen
   - fremme af partnerskaber mellem regioner, byer, ngo'er og universiteter;

4.   henstiller til Rådet at foretage en særlig analyse af den tendens til forsinkelser og unødig kompleksitet, der kendetegner forhandlingerne mellem EU og Rusland; mener, at manglende koordinering på EU-siden i nogle tilfælde har været medvirkende hertil, f.eks. ved langsommelighed i udarbejdelsen af EU-holdninger eller ved, at man har opmuntret Rusland til at forsøge at øve indflydelse på disse holdninger via en dialog med de enkelte EU-medlemsstater; opfordrer indtrængende til større respekt, især fra medlemsstaternes ledere, for nødvendigheden af og forpligtelsen til at afstå fra handlinger, der kan svække EU's evne til at øve indflydelse;

5.   henstiller til Rådet ikke at fravige den holdning, at partnerskabs- og samarbejdsaftalerne omgående skal udvides til alle nye medlemsstater;

6.   henstiller til Rådet, at det kræver, at Rusland omgående undertegner og ratificerer de forberedte grænseaftaler med tiltrædelseslandene Estland og Letland;

7.   glæder sig over Kommissionens meddelelse og forslagene om et nyt instrument for forbindelserne med nabolandene; forventer, at dette initiativ vil spille en afgørende rolle i de fremtidige forbindelser mellem EU og Rusland, og mener, at nævnte meddelelse kan udgøre en ramme for opbygningen af et privilegeret sikkerhedspartnerskab og økonomisk partnerskab med Rusland, i hvilken forbindelse udformningen og overvågningen af de fælles ydre grænser bør spille en særlig rolle; ønsker, at der som et første skridt snarest muligt iværksættes pilotprojekter vedrørende det grænseoverskridende samarbejde, baseret på øget koordinering af projekter, der udføres inden for rammerne af eksisterende instrumenter;

8.   henstiller til Rådet at fokusere på samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder handel med narkotika, menneskehandel og børnepornografi, samt på forebyggelse af ulovlig indvandring, samtidig med at det kræver en mere effektiv indsats fra Ruslands side imod organiseret kriminalitet;

Tjetjenien

9.   understreger, at situationen i Tjetjenien er i grel modstrid med alle de værdier og principper, det moderne Europa hviler på; finder, at den ikke-eksisterende dialog om Tjetjenien er moralsk og politisk forkastelig og uforenelig med begge parters ønske om at udvide samarbejdet omkring den indre og ydre sikkerhed samt ude af trit med både Ruslands og EU's reelle sikkerhedsinteresser;

10.   mener, at Kadyrovs succes ved præsidentvalget i Tjetjenien for nylig er et resultat af en fase præget af uretfærdighed forud for valget;

11.   der er alvorligt bekymret over, at det hidtil ikke er lykkedes at nå frem til en positiv løsning på Arjan Erkel-sagen og beklager dybt, at der ikke er gjort fremskridt i denne alvorlige sag; opfordrer de russiske forbundsmyndigheder og de lokale myndigheder, Kommissionen og Rådet til seriøst at forpligte sig til at sikre løsladelse af Arjan Erkel;

12.   henstiller til Rådet at genoplive og yderligere udvikle den dobbeltstrategi, ifølge hvilken EU bør arbejde aktivt for en ændring i Ruslands politik over for Tjetjenien, og samtidig fortsætte samarbejdet med Rusland på andre områder; fremhæver, at en omfattende ægte freds- og forsoningsproces er bydende nødvendig og må indledes omgående;

13.   opfordrer Rådet til at pålægge Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik at udarbejde en analyse af den af Iiyas Akhmadov forelagte fredsplan og af andre forslag til fredsplaner og at forelægge deres konklusioner for Parlamentet og Rådet;

14.   henstiller til Rådet, at det

   øger sine muligheder for at kunne analysere begivenhederne i Tjetjenien, konfliktens følgevirkninger på det russiske samfund som helhed, og hvorledes denne konflikt påvirker mulighederne for opfyldelse af såvel Ruslands som EU's forskellige politiske målsætninger
   udarbejder detaljerede forslag til alternative fremgangsmåder i konflikten under fuld hensyntagen til konfliktens væsentlige aspekter som f.eks. dens dybe historiske rødder, at nogle af dens aktører ikke har nogen interesse i at afslutte konflikten, idet de under de herskende delvist lovløse tilstande i republikken kan gennemføre lukrative, uofficielle og kriminelle økonomiske aktiviteter, det tjetjenske samfunds sociologiske sammensætning, behovet for en massiv indsats for genopbygning og EU's muligheder for at bidrage hertil, hvis forudsætningerne for en effektiv bistand er til stede, terrorismeaspektet og også legitime russiske sikkerhedshensyn
   foreslår Rusland passende fora og retningslinjer for yderligere dialog med Tjetjenien og fremhæver den logiske og nødvendige sammenhæng primært med et udvidet samarbejde omkring indre og ydre sikkerhedsspørgsmål, men at det ligeledes bemærker, at en sådan dialog kunne fremme denne generelle udvikling i partnerskabet ved at styrke offentlighedens støtte til det
   løbende gentager sin opfordring til Rusland om at gøre sit til at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelserne i Tjetjenien, undersøge forsvindinger, rapportere om tortur og andre forbrydelser, retsforfølge de skyldige og sikre, at alle lovkrav opfyldes i forbindelse med retssager, give FN-udsendinge tilladelse til at besøge republikken, når de anmoder om det, give de internationale medarbejdere ved FN-organer, humanitære hjælpeorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, samt medier og journalister tilladelse til at arbejde i Tjetjenien og øjeblikkelig ophøre med at lægge pres på de fordrevne personer i Ingusjetien for at få dem til at vende tilbage til Tjetjenien imod deres vilje og på trods af, at sikkerhedssituationen i landet stadig er meget kritisk
   af al kraft søger at få indledt en dialog mellem myndighederne i Moskva og alle repræsentanter for det tjetjenske samfund med henblik på hurtigt at nå frem til en politisk løsning på konflikten, fremmer aktiv inddragelse af OSCE og signalerer, at EU er parat til at fungere som mægler
   når det er hensigtsmæssigt, gør brug af alle de foranstaltninger, som er til EU's rådighed, for at øve indflydelse på den russiske politik i Tjetjenien og at fremme sikkerhedsinteresser og konfliktløsning
   på det kraftigste protesterer, hver gang personer, der henvender sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, eller medlemmer af deres familie udsættes for tortur, forsvinder eller dræbes; understreger, at alle den europæiske menneskerettighedskonventions signatarmagter er ansvarlige for, at det system for beskyttelse af menneskerettighederne, som er blevet etableret i medfør af konventionen, opretholdes;

15.   mener, at deportationen af hele den tjetjenske befolkning til Centralasien den 23. februar 1944 på Stalins ordre udgør et folkedrab i medfør af den fjerde Haag-konvention fra 1907 og konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1948;

Udenrigspolitik

16.   opfordrer Rådet til også at tage hensyn til den sikkerhedspolitiske dimension ved den forestående ajourføring af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og ved udformningen af den nye udgave af EU's fælles strategi over for Rusland, og at gøre det til et mål at etablere et område uden skillelinjer omfattende hele Europa;

17.   henstiller til Rådet at gentage sin opfordring til Rusland om at efterleve OSCE-forpligtelserne til at trække tropper ud af Transnistrien-regionen, der har løsrevet sig fra Moldava, samt forpligtelserne vedrørende tilbagetrækning af tropper fra hele Georgien; er af den opfattelse, at de fremskridt, der i de kommende måneder kan måles med hensyn til tiltag hen imod et snævrere samarbejde om behandlingen af Transnistrien-spørgsmålet og øget EU-tilstedeværelse i regionen, vil være retningsgivende for, hvor stor chance der på nuværende tidspunkt er for, at holdningerne i udenrigspolitikken kan mødes; er sig bevidst, at den fremtidige udvikling i Georgien også i høj grad afhænger af Ruslands adfærd, og forventer derfor, at der tages afstand fra eventuelle forsøg på at gribe ind i Georgien generelt og Adsjarien-regionen specielt; opfordrer Rusland til at samarbejde aktivt og konstruktivt om at nå frem til en løsning på konflikterne i Abkhasien og Sydossetien;

18.   henstiller til Rådet, at det fastslår, at Rusland i kraft af unionen med Belarus har et særligt ansvar for at fremme en demokratisk udvikling i Belarus;

Menneskerettigheder og retsstatslige forhold

19.   henstiller, at Rådet i forbindelse med indførelsen af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed insisterer på uindskrænket respekt for menneskerettighederne og retsstaten og understreger betydningen af en retfærdig, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og proportional anvendelse af lovgivningen;

20.   er sig bevidst, at privatiseringsprocessen i 1990'erne blev gennemført i et kaotisk økonomisk klima, som var grobund for uærlighed og korruption; erkender, at man kan forholde sig på mange forskellige måder til de handlinger, som på trods af det daværende mangelfulde regelsæt nu klart kan betegnes som ulovlige; understreger imidlertid, at respekten for principperne om lighed for loven og ikke-indblanding fra de politiske myndigheders side i domstolenes arbejdsgang samt respekten for den anklagedes rettigheder er af afgørende betydning for demokratiske stater, der værner om retsstatsprincippet; minder om, at disse principper, der er forankret i den russiske forfatning fra 1993, udgør en integrerende del af de internationale forpligtelser, som Den Russiske Føderation frit har indgået med sin ratifikation af den europæiske menneskerettighedskonvention i 1996, og at landet derfor skal opfylde sine forpligtelser ikke kun i ord, men også i gerning;

21.   beklager, at de russiske myndigheders nylige sager mod Yukos og Open Society Institute var af en sådan art, at der blev skabt stærk mistanke om politisk indblanding i retsproceduren; opfordrer myndighederne til at behandle alle fængslede retfærdigt;

22.   opfordrer Rådet til at henstille til de russiske myndigheder, at de respekterer de nationale mindretals rettigheder, især ved at gøre det muligt at indføre undervisning i disse mindretals sprog på de laveste klassetrin, og at acceptere anvendelse af andre alfabeter end det kyrilliske, når disse sprog benyttes;

23.   henstiller til Rådet at tilskynde Rusland til at tilslutte sig Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og udnytte den støtte, dette samarbejdsinstrument kan tilbyde;

Tacis

24.   bemærker, at det snævre tekniske bistandskoncept, som danner grundlag for Tacis-programmet, afspejler urealistiske forventninger til omstillingsprocessen på tidspunktet for programmets påbegyndelse; påpeger, at formålstjenligheden af at benytte Tacis til støtte for de ovennævnte politiske målsætninger desuden er alvorligt begrænset af de besværlige og særdeles tidkrævende procedurer, som er forbundet hermed; ser frem til det nye instrument, der i henhold til strategien for det bredere europæiske naboskab skal anvendes, når forordningen udløber i 2006; anbefaler, at Kommissionen tager alle muligheder i brug for at anvende Tacis-programmet mere fleksibelt og decentralt, indtil den nuværende forordning udløber; henstiller, at Tacis-demokratiseringsprogrammerne styrkes;

25.   henstiller til Rådet at udvirke, at al Tacis-bistand generelt fritages for russisk moms, da de problemer, der er forbundet med de eksisterende refusionsordninger, nu vanskeliggør gennemførelsen af mange støtteprojekter; henstiller til medlemsstaterne at forbedre deres information af Kommissionen om deres støtteprojekter i Rusland;

Kaliningrad

26.   henstiller til Rådet at være særligt opmærksom på Kaliningrad-regionen; glæder sig over Ruslands beredvillighed til hurtigt at gennemføre aftalen om persontransit; håber, at der kan indføres et mere effektivt samarbejde mellem EU og Rusland om projekter i regionen på det sociale, miljømæssige og økonomiske område;

Miljø og folkesundhed

27.   glæder sig over det samarbejde, som finder sted mellem EU og Rusland inden for rammerne af handlingsplanen for den nordlige dimension, navnlig miljøpartnerskabet og dets støttefond; kræver, at projekterne under den nordlige dimension gennemføres i praksis; understreger, at EU i takt med, at hindringerne for en lancering af projekter til løsning af problemerne i forbindelse nukleare risici i Rusland forsvinder, bør sikre sig, at det kan fortsætte sit finansielle bidrag, ved at holde tilstrækkelige ressourcer disponible hertil; opfordrer Rusland til at forbyde enkeltskrogede olietankere adgang til de havne, hvor der er risiko for tilfrysning; opfordrer desuden til, at mulighederne i partnerskabet for folkesundhed og social velfærd under den nordlige dimension, som blev indgået i Oslo den 27. oktober 2003, udnyttes;

28.   understreger betydningen af, at Rusland ratificerer Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne for at udvikle effektive miljøbeskyttelsesforanstaltninger for Østersøen; anmoder Rusland om at fremskynde udfasningen af enkeltskrogede tankskibe og gennemføre vurderinger af miljøpåvirkningen, før man beslutter at udvinde råolie, anlægge nye storhavne eller forlænge et atomkraftværks liv;

29.   opfordrer i forbindelse med transporten af råolie Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres indflydelse gældende for at sikre, at tankskibe med enkeltskrog ikke længere sejler fra russiske havne ud i Østersøen eller andre særligt følsomme farvande, som f.eks. Det Kaspiske Hav og Sortehavet, og til yderligere at skærpe den ændring af Marpol-konventionen, som blev vedtaget i december 2003, og som indeholder bestemmelser om en overgangsperiode indtil 2010, f.eks. ved, at medlemsstaterne anmoder IMO om at udpege Østersøen, Det Kaspiske Hav og Sortehavet til særligt følsomme områder;

30.   opfordrer Rådet til at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at Rusland ratificerer Kyoto-aftalen; påpeger, at denne aftale er særlig værdifuld for Rusland på grund af valget af referenceår i forbindelse med fastsættelsen af emissionskvoter og de overmåde store muligheder for en bedre udnyttelse af energieffektiviteten i landet; beklager at Rusland alligevel fortsætter med at udskyde ratificeringen af protokollen og dermed også dens ikrafttræden;

Udenrigshandel

31.   opfordrer Kommissionen til at støtte Rusland i dets tilnærmelse til WTO; mener, at investorerne og de erhvervsdrivende på begge sider har behov for et forudsigeligt, stabilt, ikke-diskriminerende og reguleret system med handelsforbindelser, som er af stor interesse for begge parter; påpeger, at omstrukturering og udvikling af servicesektorer, især forsikringsvirksomhed, bankvirksomhed og andre finansielle sektorer, er en vigtig forudsætning for en bæredygtig økonomisk vækst i Rusland, og at der her er betydelige muligheder for handel, investering og andre former for samarbejde;

32.   opfordrer Kommissionen til specielt at henlede opmærksomheden på behovet for at udvikle lovgivningen og i den forbindelse sikre de grundlæggende forudsætninger for investering og handel i Rusland;

Det fælles europæiske økonomiske område

33.   henviser til det vigtige fælles europæiske økonomiske område (Common European Economic Space), som EU og Rusland tilsluttede sig på det 12. topmøde mellem EU og Rusland, og som kunne fremme en integrering af de økonomiske og sociale strukturer i Rusland og EU;

34.   støtter det fælles europæiske økonomiske område som en langsigtet proces med tre hoveddimensioner:

   i) konvergens med hensyn til retsforskrifter, der tager sigte på samordning af Ruslands retssystem og økonomiske system såvel som dets tekniske, driftsøkonomiske og finansielle normer med international og europæisk praksis
   ii) liberalisering af handel og investeringer, gensidig åbning af markeder og fjernelse af handels- og investeringshindringer med etablering af et frihandelsområde som det endelige mål
   iii) integrering af EU's og Ruslands infrastruktursystemer inden for energi, transport, telekommunikation og andre relevante områder;

Energi

35.   glæder sig over fremskridtene i dialogen mellem EU og Rusland på energiområdet - en dialog, som sigter mod oprettelsen af et energipartnerskab mellem EU og Rusland som del af det fælles europæiske økonomiske område; erkender Ruslands vigtige rolle som energileverandør og EU's betydning for investeringer på dette område, især hvad angår nye og mere miljøvenlige teknikker; opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at bringe energisamarbejdet ind i mere institutionaliserede rammer;

36.   henstiller til Rådet at understrege, at EU-markedet kun kan åbnes for russisk eksport af el, hvis elproduktionen i Rusland foregår under tilstrækkeligt sikre forhold, hvilket i første række forudsætter udfasning af første generation af RBMK-reaktorer, opgradering af sikkerheden ved samtlige andre atomreaktorer, så de opfylder IAEA-kravene samt forbedret håndtering af radioaktivt affald og foranstaltninger til begrænsning af miljøforureningen; understreger, at EU, medlemsstaterne, andre stater og internationale finansinstitutioner har mulighed for at yde støtte til nuklear sikkerhed og miljø, og henstiller, at aftalen af 21. maj 2003 om det multilaterale atom- og miljøprogram i Den Russiske Føderation gennemføres i fuldt omfang;

37.   understreger, at begge parter bør træffe afgørende og samordnede foranstaltninger med henblik på følgende mål:

   i) der bør udarbejdes en fælles plan for udvikling af energimarkederne, foretages en omorganisering af naturlige monopoler og skabes konvergens imellem retsforskrifter, etableres en fælles rådgivningsmekanisme for udveksling af information og ske en samordning af nye udviklinger på energimarkederne; desuden bør EU og Rusland etablere lige konkurrencevilkår for at muliggøre direkte investeringer i begge regioner
   ii) det er på tide at hæve energipartnerskabet mellem EU og Rusland til et nyt kvalitativt niveau, således som det blev understreget i den fjerde fremskridtsrapport om energidialogen, som blev forelagt under det seneste topmøde mellem EU og Rusland; i denne forbindelse bør spørgsmål om handel med atomkraft, sikkerhed i forbindelse med udbud og efterspørgsel, energibevarelse og avancerede samarbejdsformer inden for energisektoren behandles på den mest praktiske måde;

38.   støtter anlæggelsen af den nordeuropæiske gasrørledning, så der kan leveres russisk naturgas til Centraleuropa og Det Forenede Kongerige, og forsyningssikkerheden dermed kan øges;

39.   understreger betydningen af anlæggelsen af den planlagte kombinerede olie- og gasrørledning Baku-Tbilisi-Ceyhan for forsyningen af målområdet såvel som for beskyttelsen af havmiljøet, idet den gør skibstransport unødvendig; henviser dog til, at der ved anlæggelsen af rørledningen især skal lægges vægt på sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme; opfordrer de berørte lande til i forbindelse med dette projekt at anvende kriterierne i Fællesskabets direktiv om en evaluering af indvirkningen på miljøet;

40.   påpeger, at den indbyrdes afhængighed mellem EU og Rusland inden for energisektoren bliver stadig større, og fastholder, at der hurtigt skal findes tekniske og juridiske løsninger, der kan tilfredsstille begge parter, for at man kan tage de fremtidige udfordringer op inden for denne sektor;

Industri, forskning og udvikling

41.   opfordrer den russiske regering til at sørge for en rettidig gennemførelse af de planlagte programmer for udviklingen på det retlige område, herunder samordning af eksisterende retsforskrifter for produkters overensstemmelse og certificeringsprocedurer med internationale normer;

42.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at stille ressourcer til rådighed for små og mellemstore virksomheder i Rusland for på denne måde at fremme omstruktureringen af landet og styrke de nye demokratiske strukturer;

43.   understreger, at den vigtigste fælles prioritet for ict-industrien i dag er at fremskynde "Content Meeting Telecom"-processen med hovedvægt på indholdsrige, interaktive multimediatjenester og bredbåndsfaciliteter; henviser til, at der er behov for aktive uddannelseskampagner og støtte på højt niveau for at fremme og udvide dialogen mellem alle interesserede parter i den dynamiske udvikling inden for ict-industrien;

44.   understreger betydningen af udveksling og samarbejde inden for forskning, videnskab, uddannelse og økonomi; opfordrer Kommissionen til først og fremmest at yde bistand til udveksling af studerende og forskere;

45.   understreger den høje kvalitet af de strategiske partneres (herunder Ruslands) rumforskning, og mener, at det er vigtigt at samarbejde med Rusland på dette område for at gavne begge parter;

46.   understreger den fælles interesse i at udarbejde en fælles norm for tredjegenerationsmobilkommunikation (3G);

47.   henviser til, at Ruslands deltagelse i EU's sjette rammeprogram for forskning er et vigtigt bidrag til de kommende forbindelser, og at man også bør overveje en hensigtsmæssig andel i finansieringen;

o
o   o

48.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen, medlemsstaterne, tiltrædelses- og kandidatlandene samt til Den Russiske Føderations Duma og regering.

(1) P5_TA(2003)0520.
(2) P5_TA(2003)0519.
(3) Offentlig erklæring om Den Tjetjenske Republik i Den Russiske Føderation, http://www.cpt.coe.int/en/states/rus.htm.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik