Vedtagne tekster - EU's politik over for Sydkaukasus

Choisissez la langue de votre document :

Indeks

Forrige

Næste

Fuld tekst

Procedure : 2003/2225(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A5-0052/2004
Indgivne tekster : A5-0052/2004		Forhandlinger : PV 26/02/2004 - 4		Afstemninger : PV 26/02/2004 - 9.6		Vedtagne tekster : P5_TA(2004)0122

Vedtagne tekster

52k

56k

Torsdag den 26. februar 2004 - Bruxelles

EU's politik over for Sydkaukasus

P5_TA(2004)0122

A5-0052/2004

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om EU's politik over for Sydkaukasus (2003/2225(INI))

Europa-Parlamentet,

— der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Per Gahrton for Verts/ALE-Gruppen om EU's politik over for Sydkaukasus (B5-0429/2003),

— der henviser til Rådets fælles aktion af 7. juli 2003 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus,

— der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien,

— der henviser til EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001,

— der henviser til Rådets fælles aktion af 25. juni 2003 om et bidrag fra Den Europæiske Union til bilæggelse af konflikten i Georgien/Sydossetien,

— der henviser til de konklusioner, som OSCE vedtog på topmødet i Istanbul den 19. november 1999,

— der henviser til de seneste parlaments- og præsidentvalg i Armenien og Aserbajdsjan,

— der henviser til ændringerne i Georgien i november 2003 ("Rosenrevolutionen") med en ny præsident, regeringsdannelsen den 25. januar 2004, og parlamentsvalget den 28. marts 2004,

— der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores nabostater i øst og syd(1),

— der henviser til erklæringen, som vedtoges på mødet mellem EU's udenrigsministre den 26. januar 2004, hvori Kommissionen og den høje repræsentant pålægges at undersøge, hvorledes Armenien, Aserbajdsjan og Georgien kunne inddrages i initiativet med det bredere europæiske naboskab,

— der henviser til sin beslutning af 18. januar 2001 om den visumordning, Den Russiske Føderation har indført over for Georgien(2),

— der henviser til sin beslutning af 11. marts 1999 om støtte til fredsprocessen i Kaukasus(3),

— der henviser til rapporten af 4. april 2003 fra Parlamentets ad hoc delegation til Abkhasien/Georgien(4),

— der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 9. februar 2004 om forbindelserne med Rusland (KOM(2004) 106),

— der henviser til forretningsordenens artikel 49, stk. 3, og artikel 104,

— der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0052/2004),

A. der henviser til, at landene i Sydkaukasus (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien) alle er medlem af Europarådet og OSCE, hvilket understreger, at deres skæbne er nært knyttet til Europas,

B. der henviser til, at Sydkaukasus danner bro mellem Europa og Centralasien, og at det i fremtiden vil være et naboområde til det udvidede EU; der endvidere henviser til, at landene i dette område stiller sig positivt over for et partnerskab med EU, der er til gensidig fordel,

C. der henviser til, at disse lande ved talrige lejligheder har understreget deres europæiske sindelag og stærke interesse i nærmere forbindelser med EU med henblik på forelæggelse af en ansøgning om medlemskab på langt sigt; der henviser til, at genoptagelsen af det regionale samarbejde bør betragtes som et væsentligt skridt i denne retning,

D. der henviser til, at årene med krig og oprør er blevet fulgt af en periode med en vedvarende ustabil situation i området; der henviser til, at der indtil nu kun er sket få fremskridt med hensyn til opbygning af statsstrukturer, demokratisering, konsolidering af retsstatsprincipper, sikring af religionsfriheden og økonomiske reformer, og at området fortsat løber en risiko for at blive fanget i en negativ spiral af usikkerhed og konflikter, som vil hindre en bæredygtig udvikling og bremse politiske reformer,

E. der henviser til, at de vedvarende konflikter og spændinger mellem disse tre lande er en hindring for yderligere europæiske ambitioner,

F. der henviser til, at der hersker bekymring over den manglende respekt for de demokratiske værdier, retsstatsprincipperne og de grundlæggende rettigheder i området, og at der er behov for yderligere administrative og politiske reformer for at sikre den videre stabilitet,

G. der henviser til, at valgene i de tre lande, som fandt sted i 2003, har været præget af omfattende uregelmæssigheder, hvilket fik OSCE, Europarådet og EU's observatører til at fastslå, at de ikke levede op til de internationale normer,

H. der henviser til, at præsidentvalget i Georgien, som fandt sted den 4. januar 2004, og som ifølge internationale observatører forløb bedre end tidligere valg, har vist, at landets nye politiske ledere går ind for demokrati,

I. der henviser til, at de seneste begivenheder endnu en gang har vist, at de georgiske institutioner er skrøbelige, og at det er tvingende nødvendigt med en plan for en konsolidering af demokratiet og indledning af en forsoningsproces mellem alle parter i det georgiske samfund,

J. der henviser til, at det er nødvendigt at skabe betingelser, som kan bidrage til en varig demokratisk stabilitet i Sydkaukasus, og at sætte gang i den økonomiske udvikling og det grænseoverskridende samarbejde, og at denne opgave ikke kan gennemføres uden omfattende international politisk, diplomatisk og økonomisk bistand,

K. der henviser til, at det nuværende dødvande i fredsprocessen i Abkhasien, Sydossetien og Nagorno-Karabakh er den vigtigste hindring for genoptagelsen af en dialog og udvikling af et virkeligt regionalt samarbejde,

L. der henviser til, at Rusland i alle tre konfliktområder kan yde et afgørende bidrag i forsøget på at nå frem til en fredelig og varig løsning; der navnlig henviser til, at det ikke vil være muligt at etablere stabile forhold i Kaukasus uden en politisk afslutning på krigen i Tjetjenien,

M. der henviser til, at EU på det 11. OSCE-ministerrådsmøde den 1.-2. december 2003 i Maastricht på ny bekræftede, at det er nødvendigt at nå frem til en hurtig aftale mellem parterne om, hvor længe de russiske militærbaser på georgisk territorium skal opretholdes, og hvorledes de skal fungere,

N. der henviser til, at konflikter i området har fordrevet i hundredtusindvis af mennesker fra deres hjem, og at de ikke alle har fået tildelt status som flygtninge eller internt fordrevne; der henviser til, at mange har akut behov for bistand for at sikre, at deres basisbehov dækkes, såvel som behovet for adgang til undervisning for deres børn på deres modersmål,

O. der henviser til, at EU's humanitære bistand til området i de seneste år har været stærkt faldende trods et fortsat behov for fødevarer, sundhedspleje og basisvarer til internt fordrevne og flygtninge samt til indbyggerne i områder, hvor der hersker spændinger; der desuden henviser til, at der i 2002 ikke blev ydet humanitær bistand til internt fordrevne og flygtninge i Aserbajdsjan,

P. der henviser til, at især spørgsmålet om lukningen af Medzamor-atomkraftværket, som er beliggende i et jordskælvstruet område i Armenien, er specielt følsomt på grund af manglen på elektricitet, og fordi der er behov for at udvikle en alternativ energiforsyning; der endvidere henviser til, at der bør udvikles et effektivt regionalt energimarked, og at der er behov for øget effektivitet og for en energibesparelsespolitik,

Q. der henviser til, at Sydkaukasus som følge af dets geografiske beliggenhed kan yde et større bidrag med hensyn til at styrke den internationale sikkerhed; der imidlertid henviser til, at landene i Sydkaukasus, såfremt de ikke inddrages i den samhørighed og det samarbejde, der er ved at blive etableret, eventuelt kan udsættes for faren for, at naboområderne i øget grad påfører dem deres egen mangel på stabilitet,

R. der henviser til, at EU yder en omfattende bistand til landene i Sydkaukasus i form af tilskud til gennemførelse af større transport-, energi- og telekommunikationsprojekter såvel som bistand til strukturreformer; der beklager, at EU stadig ikke har udarbejdet en ambitiøs strategi, hvilket har betydet, at de tre lande fortsat er udelukket fra initiativet "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores nabostater i øst og syd",

S. der henviser til, at området i det kommende årti vil få øget betydning for energiforsyningen til EU, som er verdens største importør af olie og naturgas,

T. der henviser til, at bistandsprogrammerne Inogate og Traceca er af afgørende betydning for fremme af udviklingen af et økonomisk samarbejde med og blandt landene i Sydkaukasus,

U. der henviser til kritikken fra det internationale samfund af projektet med olierørledningen Baku-Tbilisi-Ceyhan,

V. der henviser til, at det regionale samarbejde i form af GUUAM (Georgien, Ukraine, Usbekistan, Aserbajdsjan, Moldova) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavet (BSEC), som er den eneste organisation, hvor de tre lande Georgien, Armenien og Aserbajdsjan mødes regelmæssigt og udveksler erfaringer, tager form, men understreger, at lande, som har mulighed for at blive inddraget heri, udelukkes på grund af de eksisterende konflikter; der endvidere henviser til, at EU bør finde frem til, hvorledes det behørigt kan støtte sådanne former for regionalt samarbejde,

W. der henviser til, at EU har et stort potentiel, hvormed det kan spille en konstruktiv rolle i området som en civil magt med erfaringer i en vellykket anvendelse af økonomiske incitamenter, der er knyttet til politiske og diplomatiske initiativer, og som en aktør, der har kapacitet til at dele ansvaret med andre vigtige internationale aktører med henblik på at fremme fred og sikkerhed i området,

X. der henviser til, at EU må spille en større rolle i Sydkaukasus, især inden for områderne konfliktløsning, politisk og økonomisk reform og tværregionalt samarbejde,

1. henstiller til Rådet:

	—	at etablere en række indledende minimumskrav, som landene i Sydkaukasus skal opfylde for at blive indraget i politikken om det bredere europæiske naboskab; at øge EU's indsats for fred og sikkerhed i regionen ved at skabe stærkere incitamenter til reformer og samarbejde blandt de konfliktramte parter; en øget indsats fra EU's side i området bør baseres på viljen til at handle som mægler i konflikter og fremme reformer; EU's bistand og udvidede samarbejde bør klart knyttes sammen med fremskridt inden for nøgleområder som konfliktløsning, respekten for de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincipper og demokratiske værdier og fremskridt målt i forhold til klart definerede benchmarks;
	—	at støtte det lovende opbrud i Georgien gennem demokratiseringsprogrammer;
	—	at anmode Kommissionen om at øge EU's bistandsprogrammer og føre en dialog med Tyrkiet om dets og EU's politik og aktioner i området;
	—	i denne forbindelse indtrængende at opfordre Tyrkiet til fuldt ud at opfylde de forpligtelser, der er forbundet med landets status som ansøgerland, samt til at tage de nødvendige skridt til at skabe gode naboforhold til landene i området, navnlig gennem ophævelse af handelsrestriktioner og gradvis genåbning af landegrænsen til Armenien; Parlamentet gentager sin holdning fra beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på Armenien-spørgsmålet; og opfordrer Tyrkiet og Armenien til at fremme gode forbindelser til nabolandene med henblik på at mindske spændinger; opfordrer endvidere tyrkiske og armenske akademikere, sociale organisationer og ngo'er til at indlede en dialog med hinanden for at overvinde fortidens tragiske erfaringer;
	—	at følge op på udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for Sydkaukasus, som Europa-Parlamentet har tilskyndet til, ved at stille alle de nødvendige ressourcer til rådighed, så hans indsats kan blive effektiv og synlig, og således at det gøres muligt for ham at bidrage både til gennemførelsen af EU's politiske mål i området og til en tilnærmelse af de tre landes politik i området med henblik på at udvikle en fælles holdning til deres fælles problemer;
	—	at holde Parlamentet orienteret, via den særlige EU-repræsentant, om udviklingen i området og om hans arbejde; hans regelmæssige rapporter og den omfattende, endelige rapport ved missionens afslutning, som er et krav i den fælles aktion, bør også forelægges for Parlamentet;
	—	indtrængende at opfordre de medlemsstater, som er involveret i en konfliktløsning i området, til at samarbejde aktivt med den særlige EU-repræsentant;
	—	at give området Sydkaukasus en fast status inden for rammerne af politikken for det bredere europæiske naboskab i overensstemmelse med princippet om, at det bør undgås at skabe nye skillelinjer i Europa, med henblik på at tilskynde landene i området til at fremme politiske og økonomiske reformer, samtidig med at det bekræftes, at det er EU's ønske at være mere politisk aktiv og gøre en større indsats for konfliktløsning i området;
	—	ikke desto mindre at overveje, at EU's tilnærmelse til landene i Sydkaukasus, som er medlemmer af Europarådet, og som mange gange har bekræftet deres langsigtede tilhørsforhold til Europa, ud over konfliktløsning vil gøre det muligt at skabe et område med stabilitet og fremskridt og gode naboforhold;
	—	at bevare princippet om samarbejde både i området og i forhold til EU som det centrale mål i udviklingsforbindelserne med området Sydkaukasus og nabolandene og i bestræbelserne på at fremme det intraregionale samarbejde;
	—	at sikre, at reformen af finansprotokollerne ikke vil medføre, at der ikke ydes den hjælp og støtte, der absolut er brug for;
	—	at anmode Kommissionen om yderligere støtte til det sydkaukasiske narkotikabekæmpelsesprogram, som forvaltes af UNDP, og som er af stor betydning for den socio-økonomiske og politiske stabilitet i Sydkaukasus;
	—	at støtte OSCE og FN fuldt ud i deres bestræbelser på at løse de fastlåste regionale konflikter og forpligte Den Europæiske Union til at handle som mægler, når der søges efter fredelige løsninger;
	—	at opfordre alle landene i området til ikke at hindre bestræbelserne på en tilnærmelse mellem de tre lande, ved at stille en løsning på Naborgo-Karabakh-konflikten som en betingelse herfor;
	—	sammen med Kommissionen at sikre, at Fællesskabets instrumenter til konfliktforebyggelse anvendes fuldt ud, idet der navnlig lægges vægt på humanitær bistand til internt fordrevne og flygtninge, minerydning, fødevaresikkerhed, vandforsyning og miljø, men at undgå, at de eksisterende internationale ordninger for konfliktløsning og forsoning overlapper hinanden; Parlamentet understreger, at de eksisterende aftaler og forpligtelser i forbindelse med konfliktområder og sikkerhedsbestemmelser skal respekteres;
	—	at medtage spørgsmålet om de tre fredsprocesser i Sydkaukasus og områdets fremtid i forbindelse med udvidelsen af partnerskabet mellem EU og Rusland med henblik på at tilføre den nødvendige dynamik, således at det nuværende dødvande overvindes, og at inddrage Rusland i en langsigtet konfliktstyringspolitik; Parlamentet afviser den russiske præsident Putins og udenrigsminister Ivanovs seneste erklæringer om, at Rusland forbeholder sig ret til at gøre brug af forebyggende militæraktioner over for tilgrænsende lande i tilfælde af fare;
	—	indtrængende at opfordre Den Russiske Føderation til at overholde de tilsagn, som den gav på topmødet i Istanbul i 1999, om en reduktion og tilbagetrækning af de russiske militærstyrker fra Georgiens territorium og at tage til efterretning, at værtslandets frie samtykke er obligatorisk for tilstedeværelsen af udenlandske militærbaser på dets territorium; Parlamentet påpeger over for Georgiens regering, at det er nødvendigt at træffe hurtige foranstaltninger for at afhjælpe de sociale og økonomiske følger af tilbagetrækningen af de russiske militærbaser;
	—	sammen med Kommissionen at udvide Tacis-demokratiprogrammerne for området under særlig hensyntagen til konsolideringen af demokratiske institutioner, udviklingen og styrkelsen af det civile samfund og støtten til uafhængige medier;
	—	over for de aserbajdsjanske myndigheder at give udtryk for bekymring over de menneskerettighedssituationen og pressefriheden i landet; især at appellere til den aserbajdsjanske regering og kompetente myndigheder om at foretage en fuldstændig, gennemskuelig og tilbundsgående undersøgelse af de begivenheder, som fandt sted efter præsidentvalgene den 15. oktober 2003;
	—	at reagere på Parlamentets forslag om udarbejdelse af en stabilitetspagt for Sydkaukasus, hvor der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort med stabilitetspagten for Sydøsteuropa; en sådan pagt bør omfatte nabolandene og andre vigtige aktører i området, og territorier med løsrivelseskrav bør inddrages på en hensigtsmæssig måde;
	—	at fremme - som et led i den foreslåede stabilitetspagt - det økonomiske samarbejde i områderne med hensyn til mindskelse af de tekniske handelshindringer, udvikling af energi-, transport- og kommunikationsnet, udvidet fri bevægelighed for personer, øget grænseforvaltning, foranstaltninger til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og samarbejde om miljøspørgsmål; Parlamentet mener, at fremskridt dels på disse områder og dels inden for direkte sikkerhedsmæssige spørgsmål kunne bidrage til gensidig styrkelse;
	—	at opfordre Kommissionen til at udarbejde partnerskabsprogrammer mellem Nagorno Karabakh, Sydossetien og Abkhasien på den ene side og områder med særlig status i EU-landene på den anden side, således at der kan udveksles erfaringer og findes frem til konkrete løsninger, som respekterer princippet om de pågældende landes territoriale integritet såvel som mindretallenes ret til selvstyre;
	—	sammen med Kommissionen at følge udviklingen i Georgien, med henblik på at stille enhver nødvendig finansiel og teknisk bistand til rådighed for myndighederne for at støtte, stabilisere og genopbygge institutionerne og fastlægge en strategi for reformer og forberede de kommende valg, især nyvalgene til parlamentet den 28. marts 2004;
	—	at anmode de tre lande, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der har behov for udenlandske investeringer i deres udvikling om at etablere en stærk og gennemskuelig juridisk ramme, som vil sikre sådanne investeringer, samt fuldt ud at støtte sådanne initiativer fra deres side;
	—	at sikre, at Den Europæiske Investeringsbank også yder lån til landene i Sydkaukasus, især til projekter for støtte til små og mellemstore virksomheder og til bæredygtige infrastrukturinvesteringer;
	—	at opfordre Kommissionen til at prioritere en styrkelse af de programmer, som giver studerende fra de tre lande i Sydkaukasus mulighed for at studere på universiteter og andre højere læreanstalter i Den Europæiske Union;
	—	at udarbejde visse særlige mekanismer for det kulturelle og videnskabelige samarbejde med landene i Sydkaukasus som et led i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der er indgået med disse lande; mener for eksempel, at EU's deltagelse i det armenske synkrotron-projekt Candel ville være et incitament for dette projekt, som hovedsageligt omfatter europæiske videnskabsgrupper;
	—	fuldt ud at tage hensyn til betydningen af, at EU fortsat yder støtte til genetablering af energi-, transport- og telekommunikationsnet i området;
	—	at drøfte den finansielle bistand til udviklingen af energiforsyningssystemet i området, navnlig i Armenien og Georgien, idet der tages højde for EU's anvendte politik i forbindelse med atomkraftreaktorer af sovjetisk type i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, især hvad angår atomkraftværket Medzamor;
	—	at tage fuld højde for den strategiske betydning af Baku-Tbilisi-Ceyhan-rørledningen; at appellere til de pågældende lande om i forbindelse med dette projekt at anvende normerne i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(5), og yderligere at undgå ethvert skridt, som kunne bidrage til at skabe yderligere ustabile forhold og usikkerhed i området; Parlamentet påpeger, at der ved anlæggelsen af rørledningen især skal lægges vægt på sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme;
	—	at opfordre staterne i regionen til at fremme et åbent samarbejde, uden at nogen udelukkes i forbindelse med anvendelsen af energiressourcerne og placeringen af olierørledningerne, for effektivt at kunne bidrage til en genetablering af den regionale stabilitet;
	—	i forbindelse med olietransporten at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres indflydelse gældende, således at tankskibe med enkeltskrog ikke sejler ud fra havne ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet og videre ud i deres farvande, og i forbindelse med den ændring af MARPOL-konventionen, som vedtoges i december 2003, og som indeholder bestemmelser om en overgangsperiode indtil 2010, at skærpe bestemmelserne yderligere, f.eks. ved, at medlemsstaterne forelægger en ansøgning for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) om at udpege Det Kaspiske Hav og Sortehavet til særligt følsomme områder;
	—	at støtte udviklingen og stabiliteten i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien og at afstå fra enhver indblanding i konflikter, der skyldes oliens betydning i området;
	—	at udtrykke bekymring over Den Russiske Føderations seneste afgørelse om at indføre lempelser i visaordningen for borgere i Adsjarien uden at rådføre sig med de georgiske myndigheder såvel som de seneste ordninger med henblik på at sætte yderligere gang i processen med tildeling af russisk statsborgerskab til statsborgerne i Abkhasien og Adsjarien;
	—	at opnå en global løsning på flygtningeproblemet, da alle lande i området er berørt heraf; påpege, at flygtninge og fordrevne, selv om flygtningenes hjemvenden bør være en del af de forhandlede løsninger, ikke bør udnyttes som instrumenter i konflikter; henstille til de berørte lande ikke at udnytte de fordrevne folks prekære situation, men at gøre deres yderste for at tilbyde dem fysisk sikkerhed og velfærd;
	—	at kræve, at den fordrevne befolkning under ingen omstændigheder bør anvendes som argument for politiske mål, og at der ufortøvet og i fuldt samarbejde med det internationale samfund bør udarbejdes og gennemføres varige løsninger, herunder integrering af dem, som ønsker at blive integreret,
	—	at prioritere tilvejebringelsen af de nødvendige betingelser for de internt fordrevnes og flygtninges sikre og værdige tilbagevenden til Gali-distriktet i Abkhasien højt; at understrege, at alle de berørte parter er forpligtet til at samarbejde for at muliggøre dette;
	—	at udarbejde programmer, der omfatter flere rådsformandskaber, vedrørende samarbejde med landene i Sydkaukasus om retlige og indre anliggender, hvor der lægges vægt på bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel, handel med mindre våben, bortførelser og anden kriminalitet, der virker stærkt destabiliserende og fører til usikkerhed og svækkelse af staten og de sociale strukturer;
	—	at bifalde de enkelte medlemsstaters bistand inden for områder såsom styrkelse af grænsekontroller, skatteinddrivelse, told og bekæmpelse af korruption og terrorisme; Parlamentet mener, at medlemsstater, som i den seneste tid selv har gjort erfaringer med overgangen til demokrati og en fungerende markedsøkonomi, kan yde en særlig værdifuld bistand og rådgivning, og opfordrer til, at disse muligheder udnyttes;
	—	at understrege over for landene i Sydkaukasus, at de fleksible mekanismer i Kyoto-protollen kunne hjælpe dem med at foretage investeringer og moderniseringer;
	—	at minde de tre republikker i Sydkaukasus, især Aserbajdsjan og Georgien, som har indgået gensidige bilaterale immunitetsaftaler med USA, om, at støtten til den internationale straffedomstol er et vigtigt element i samarbejdet med EU;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen, FN, OSCE og Europarådet samt til regeringerne og parlamenterne i Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Rusland, Tyrkiet og Iran.

(1)	P5_TA(2003)520.
(2)	EFT C 262 af 18.9.2001, s. 259.
(3)	EFT C 175 af 21.6.1999, s. 251.
(4)	PE 331.196.
(5)	EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik