Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens udkast til beslutning af 18. februar 2004 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86 i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som den 8. september 2004 er blevet sendt til Europa-Parlamentet med henblik på udtalelse,

-   der henviser til Kommissionens udkast til direktiv af 18. februar 2004 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, som den 8. september 2004 er blevet sendt til Europa-Parlamentet med henblik på udtalelse,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om fællesskabsbestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ("Rammen"), som den 8. september 2004 er blevet sendt til Europa-Parlamentet med henblik på udtalelse,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2, 5, 16, 73, 86, 87 og 88,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om forsyningspligtydelser, navnlig til sine beslutninger om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa af 17. december 1997(1), om et udkast til direktiv om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder af 18. maj 2000(2) , om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa af 13. november 2001(3) og sin beslutning af 14. januar 2004 om grønbogen om forsyningspligtydelser(4),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte(5),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om forsyningspligtydelser (KOM(2003)0270) og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Hvidbog om forsyningspligtydelser (KOM(2004)0374),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, hvor Kommissionen anmodes om at skabe klarhed om ordningen for statsstøtte inden for rammerne af traktatens artikel 86, stk. 2,

-   der henviser til rapporten af november 2004 fra gruppen på højt plan under ledelse af Wim Kok om Lissabon-strategien med titlen "Facing the challenge - Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse"(6),

-   der henviser til artikel I-3, I-5, II-96, III-122, III-166, III-167 og III-238 i traktaten om en forfatning for Europa undertegnet af medlemsstaterne i Rom den 29. oktober 2004,

-   der henviser til EF-Domstolens retspraksis inden for forsyningspligtydelser og navnlig Altmark-dommen af 24. juli 2003(7),

-   der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 29. september 2004,

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 12. oktober 2004,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0034/2005),

A.   der henviser til, at forsyningspligtydelser, der er af høj kvalitet, og som er tilgængelige for alle, ikke kun er et vigtigt aspekt af social og økonomisk samhørighed, men at de også kan bidrage væsentligt til den europæiske økonomis konkurrenceevne,

B.   der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa anerkender lokale myndigheders ret til selvstyre (artikel I-5) og gør territorial samhørighed til et af Unionens generelle overordnede mål (artikel I-3),

C.   der henviser til, at de interesser, som borgerne besidder for så vidt angår deres dobbeltrolle som forbrugere (af tjenesteydelser) og skatteydere, må være det grundlæggende princip; der henviser til, at kompensation til virksomheder, som leverer forsyningspligtydelser, skal ydes med det ene formål for øje at sikre tilgængelige tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris, og at andre målsætninger må opnås med andre former for støtte,

D.   der henviser til, at lokale offentlige tjenester ydes på grundlag af afgørelser truffet af demokratisk legitimerede organer, som er tæt på borgerne, og som er i stand til at reagere hensigtsmæssigt og innovativt på borgernes behov, med forbehold af de nuværende regler for det indre marked,

E.   der henviser til, at det indre marked, liberalisering og overholdelse af konkurrencereglerne som helhed har medført forbedret adgang til forsyningspligtydelser, nye tjenester med flere valgmuligheder, bedre kvalitet og lavere udgifter for forbrugerne,

F.   der henviser til, at Kommissionen, med henblik på en på faktiske forhold baseret politik, bør fremlægge en grundig og udtømmende evaluering af liberaliseringsprocessen, der tager hensyn til holdningen hos alle de involverede parter (brugernes lokale myndigheder, virksomheder, osv.),

G.   der henviser til, at den samlede statsstøtte, som hvert år ydes i Den Europæiske Union selv ud fra de mest forsigtige skøn svarer til mere end 50 % af Den Europæiske Unions årlige budget; der henviser til, at statsstøtte har følger for de offentlige finanser, konkurrencen og private virksomheders evne til at investere i en global økonomi; der henviser til, at kompensation i form af statsstøtte finansieres af europæiske skatteydere og derfor må bruges på en forsvarlig måde, som giver valuta for pengene,

H.   der henviser til, at det ikke altid er muligt klart at skelne mellem to separate kategorier, nemlig forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, idet der er to aspekter forbundet med forudsætningen "ikke-økonomisk", nemlig målsætningen og formålet med tjenesten og udbyderens juridiske form (offentlig, privat eller anden) og de økonomiske forhold, som udbyderen opererer indenfor (frit marked, reguleret marked, statsmonopol m.m.); der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår begge aspekter, hvorfor en enkelt europæisk definition er både umulig at fastsætte og i strid med subsidiaritetsprincippet og princippet om selvstyre; der henviser til, at det dog af praktiske og operative årsager er nødvendigt at fastsætte kriterier for, under hvilke omstændigheder der eventuelt kan tillades undtagelser fra konkurrencereglerne; der henviser til, at forudsætningen "ikke-økonomisk" skal bygge på kriterier vedrørende såvel formålet med tjenesten på den ene side og udbyderen og de økonomiske forhold på den anden,

I.   der henviser til, at offentlige myndigheder altid har enebeføjelse til at fastsætte kriterier og betingelser for udførelse af tjenesteydelser uanset udbyderens retlige status, og hvorvidt tjenesteydelsen leveres under forhold med fri konkurrence,

J.   der henviser til, at fastlæggelsen af rammekriterier og -betingelser for forsyningspligtydelser og det forventede ydelsesniveau i meget høj grad afhænger af nationale, regionale eller lokale traditioner og derfor bør overlades til de kompetente nationale, regionale eller lokale myndigheder som led i deres selvbestemmelsesret og med forbehold af de nuværende regler for det indre marked,

K.   der henviser til, at en sådan ydelse bør overdrages ved en officiel akt, som beskriver enkelthederne ved forsyningspligten for at sikre, at kun anerkendte forsyningspligtydelser vil drage fordel af de foreslåede ordninger,

L.   der henviser til, at den overdragelse, der sker ved denne officielle akt, skal opfylde gennemskuelighedskriterierne og være baseret på ens betingelser for alle ansøgere,

M.   der henviser til, at begrebet kompensation omfatter enhver form for støtte enten i form af et kontant beløb eller fysiske eller menneskelige ressourcer, eller støtte baseret på en retlig bestemmelse eller støttemodtagerens retlige status med hensyn til kontraktens finansiering,

N.   der henviser til, at Kommissionens forslag kun dækker de tilfælde, der ikke opfylder de fire kriterier, som EF-Domstolen har defineret i sin Altmark-dom; der henviser til, at hvis disse fire kriterier er opfyldt, opfattes kompensation ikke som statsstøtte,

O.   der henviser til, at kompensationsbeløbet ikke må overstige det, som er nødvendigt for at drive ydelsen og ikke må anvendes til at finansiere aktiviteter, som ikke vedrører ydelsen (såkaldte krydssubsidier),

P.   der henviser til, at alle udbydere, der har fået overdraget levering af forsyningspligtydelser, bør have adgang til kompensation,

Q.   der henviser til, at statsstøtte til monopoler for det meste udgør en hindring for et velfungerende marked og derfor må undersøges og begrundes fuldt ud;

R.   der henviser til, at de tjenester, for hvilke det i henhold til de foreslåede ordninger er tilladt at give kompensation eller statsstøtte, bør overdrages enten gennem en fair og gennemskuelig udbudsprocedure eller, eller gennem en officiel akt, som, afhængig af medlemsstatens lovgivning, kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt;

S.   der henviser til, at det er svært at vurdere forslagenes omfang og indvirkning uden oplysninger om antallet af virksomheder, det samlede statsstøttebeløb og den samlede administrative byrde,

T.   der henviser til, at begrundelsen for at yde statsstøtte til virksomheder, der leverer en forsyningspligtydelse, eller statslig kompensation regelmæssigt og med passende mellemrum bør tages op til overvejelse, efterhånden som der opstår nye tjenesteydelser, eller eksisterende omvendt bliver forældede eller leveres ved hjælp af nye instrumenter som følge af teknologiske fremskridt og ændringer i samfundet,

U.   der henviser til, at der for at sikre fair konkurrence og gennemskuelighed og undgå forskelsbehandling er behov for en effektiv og streng kontrol i forbindelse med ydelse af statsstøtte og kompensation,

V.   der henviser til, at når Kommissionen anvender subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, skal den koncentrere sig om sin kontrol af misbrug, som har stor betydning for det indre markeds funktion; der henviser til, at lokale offentlige tjenester normalt ikke har betydning for grænseoverskridende handel,

Generelt

1.   glæder sig over Kommissionens forslag og tilslutter sig målet om at mindske unødvendigt bureaukrati såvel som at skabe juridisk afklaring; noterer sig, at denne juridiske afklaring, således som Kommissionen bebuder det i ovennævnte hvidbog om forsyningspligtydelser, skal præcisere, hvornår en kompensation ikke udgør statsstøtte;

2.   henstiller, at ordningerne for kompensation og statsstøtte indføres øjeblikkeligt for i så stort et omfang som muligt at begrænse det retlige tomrum, som vil opstå i perioden mellem afsigelsen af Altmark-dommen og ikrafttrædelsesdatoen for de foreslåede ordninger; mener, at disse ordninger bør gælde for alle tilfælde af statsstøtte, der blev ydet efter Altmark-dommen, inden ordningerne træder i kraft, og som opfylder de betingelser, der er nævnt i denne beslutnings artikel 1 og 2; henviser til, at al statsstøtte, der ikke opfylder disse betingelser, bør behandles i henhold til de relevante rammedirektiver, retningslinjer og udtalelser;

3.   opfordrer Kommissionen til at redegøre udførligt for alle retlige konsekvenser af de foreslåede instrumenter og for deres samspil med eksisterende EU-bestemmelser på området offentlige udbud og vedrørende sektorspecifikke EU-retsforskrifter;

4.   anmoder Kommissionen om at præcisere rammebestemmelsernes retlige status også med henblik på at gøre det muligt for Europa-Parlamentet fuldt ud at spille sin rolle i denne meget politiske debat;

5.   påpeger, at kriterierne for Altmark-dommen bør defineres og præciseres nærmere, navnlig det fjerde kriterium med dets henvisning til en typisk veldrevet virksomhed; anmoder derfor Kommissionen om at afslutte arbejdet med den bebudede meddelelse, som skal muliggøre en fortolkning af Altmark-dommen; foreslår en benchmarking sammenkoblet med en passende høring af parterne for yderligere at få klarlagt disse kriterier med henblik på at opnå retssikkerhed;

Rammebestemmelser

6.   tilslutter sig Kommissionens generelle tilgang i rammebestemmelserne;

7.   glæder sig over den bebudede undtagelse til fordel for public service radio- og tv-virksomhed (punkt 4), da dette er en anerkendelse af de særlige træk ved offentligretlig radio og tv i forhold til andre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og medlemsstaternes kompetencer som anerkendt i Amsterdam-protokollen;

8.   glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at høre Europa-Parlamentet om de foreslåede rammebestemmelser;

9.   understreger, at fastlæggelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og forpligtelserne for og vurderingen af den pågældende udbyder er en opgave for de relevante demokratisk legitimerede organer, dvs. de nationale, regionale og kommunale myndigheder;

10.   understreger behovet for en omfattende høring, især af brugere, både når serviceforpligtelser defineres, og når det vurderes, hvorvidt udbyderen opfylder serviceforpligtelsen; mener, eftersom statsstøtte tillades med henblik på udførelse af en given tjenesteydelse, at brugerens tilfredshed bør være hovedargumentet for at yde denne;

11.   kræver streng overholdelse af de regler, der gælder for virksomheder, som bruger en overkompensation til at finansiere en anden tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse drevet af samme virksomhed; mener, at en sådan overførsel skal fremgå af virksomhedens regnskaber og skal gennemføres i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i disse rammebestemmelser; er af den opfattelse, at medlemsstaterne skal sikre, at sådanne overførsler er underlagt passende kontrol; mener, at gennemskuelighedsreglerne som fastsat i Kommissionens direktiv 80/723/EØF(8) bør finde anvendelse;

12.   påpeger, at punkt 22 (er kompensationen ydet til en offentlig virksomhed, kan staten i sin egenskab af aktionær anvende en eventuel overkompensation til et kapitalindskud i den pågældende virksomhed) ikke lader til at være i overensstemmelse med neutralitetsprincippet, foreslår, at dette punkt omformuleres på en sådan måde, at det omfatter alle udbydere uanset deres retlige form;

13.   mener, at "virksomhed" bør betyde enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde; er af den opfattelse, at "offentlig virksomhed" bør forstås som enhver enhed, som offentlige myndigheder direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på som følge af deres ejerskab af eller økonomiske deltagelse i enheden eller på grund af de regler, der gælder for enheden, som fastsat i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 80/723/EØF;

14.   mener, at rammebestemmelserne bør have gyldighed i fire år efter deres ikrafttræden; går ind for en politik baseret på kendsgerninger og foreslår derfor, at rammebestemmelserne fornys på grundlag af faktiske oplysninger og omfattende høring med særlig fokus på brugerne; mener, at de relevante oplysninger bør stilles til rådighed for Europa-Parlamentet;

15.   glæder sig især over rammebestemmelsernes punkt 11 om udgifter til sociale ordninger;

Udkastet til beslutning om anvendelse af traktatens artikel 86

16.   anmoder Kommissionen om klart at definere anvendelsesområdet for udkastet til beslutning;

17.   foreslår, at "små" tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse bør defineres som virksomheder, der ikke har væsentlig indflydelse på handels- og konkurrenceudviklingen, idet deres omsætning er begrænset, eller fordi deres aktiviteter hovedsageligt er af lokal karakter;

18.   insisterer på, undtagen i tilfælde af "små" tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som nævnt i punkt 17, at i de tilfælde, hvor statsstøtte til forsyningspligtydelser er tilladte, bør sådanne tjenesteydelser fortsat være genstand for en fair og gennemskuelig udbudsprocedure, hvor omfanget af statsstøtten fastsættes objektivt;

19.   insisterer på, at i de tilfælde, hvor statsstøtte til forsyningspligtydelser er tilladte, bør sådanne tjenesteydelser være genstand enten for en fair og gennemskuelig udbudsprocedure, hvor omfanget af statsstøtten fastsættes objektivt eller for en officiel akt, som, afhængig af medlemsstatens lovgivning, kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt;

20.   mener, at afgørelsen bør have gyldighed i fire år efter dens ikrafttræden; går ind for en politisk beslutningstagning, der er baseret på kendsgerninger, og foreslår derfor at gøre en revision af afgørelsen afhængig af en grundig konsekvensvurdering på grundlag af faktiske oplysninger og omfattende høring, hvor der specielt fokuseres på brugerne; mener, at de relevante oplysninger bør stilles til rådighed for Europa-Parlamentet;

21.   opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvorvidt omsætningstærsklen gælder for en virksomhed som helhed eller for virksomhedens enkelte aktiviteter;

22.   kræver yderligere bestemmelser for at forebygge risikoen for, at store virksomheder opdeles i mindre enheder for at omgå tærsklen, mener, at det samme gør sig gældende for sektorer, som består af mange små udbydere, men som faktisk fungerer som en enkelt operatør;

23.   noterer sig, at beslutningsudkastets anvendelsesområde omfatter hospitaler og sociale boligselskaber, selv om store støttebeløb også på disse områder kan føre til konkurrenceforvridning; henviser til, at disse sektorer også er af interesse for private udbydere; understreger desuden, at tildeling af støtte i den forbindelse kan indvirke negativt på konkurrencen; mener i lyset heraf, at der bør ske en konsekvent anvendelse af de aftalte regler om gennemsigtighed og hver medlemsstats forpligtelse til at fremlægge en detaljeret beskrivelse af måden, hvorpå hospitaler og sociale boligselskaber organiseres og finansieres;

24.   opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilke principper den vil anvende, når den vurderer de enkelte sager;

25.   mener, at på transportområdet bør denne beslutning udelukkende finde anvendelse på kompensationer for sø- og lufttransport til og fra øer og land- og lufttransport til fjerntliggende og isolerede bebyggelser, som led i offentlig tjeneste, når de ydes i overensstemmelse med de for denne sektor gældende regler, og når den årlige trafik ikke overstiger 300.000 passagerer;

Udkastet til direktiv om gennemskuelighed

26.   er enig med Kommissionen i, at kriterierne i Altmark-dommen bør præciseres nærmere; slår imidlertid fast, at da direktivet om gennemskuelighed indgår i lovgivningspakken om statsstøtte, som alene tjener til kontrol heraf, må dets anvendelsesområde ikke række ud over selve spørgsmålet om statsstøtte, og er enig med Kommissionen i, at virksomheder, som ydes kompensation i overensstemmelse med kriterierne i Altmark-dommen, ikke bør fritages fra kravene om at føre separate regnskaber;

27.   noterer sig, at der synes at være et tidsmæssigt tomrum mellem afsigelsen af Altmark-dommen (juli 2003), udkastet til rammebestemmelser og beslutningen (1. halvår 2005) og fristen for medlemsstaternes overholdelse af direktivet om gennemskuelighed (mere end 12 måneder efter dens offentliggørelse i EUT); opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed omkring de gældende bestemmelser i denne periode og mulige mangler;

Ændringer

28.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de følgende ændringer til dens udkast til beslutning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 86 på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse:

Udkast til beslutning   Parlamentets modifikationer Modifikation 1 Betragtning 2 a (ny) (2a) "Virksomhed" bør defineres som enhver enhed, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset enhedens retsstilling eller den måde, hvorpå den finansieres. "Offentlig virksomhed" bør defineres i henhold til artikel 2, nr. 1, litra b), i Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder1. _____________________ 1 EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35. Direktiv senest ændret ved direktiv 2000/52/EF (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 75) Modifikation 2 Artikel 1, nr. i) i) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til virksomheder, hvis samlede årsomsætning (alle aktiviteter) før skat ikke har nået et samlet beløb på (–) [*] i de to regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor de fik overdraget den pågældende tjenesteydelse, og hvis årlige kompensation for den pågældende tjeneste andrager under (–) [**]. Sidstnævnte tærskel kan fastlægges på grundlag af et årsgennemsnit svarende til nutidsværdien af alle kompensationer ydet under kontraktens løbetid eller over en femårig periode. For kreditinstitutters vedkommende gælder i stedet for omsætningstærsklen på (–) en tærskel på (–)[] af balancesummen. i) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til virksomheder, hvis samlede årsomsætning (alle aktiviteter) før skat ikke har nået et samlet beløb på 50 mio. EUR i de to regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor de fik overdraget den pågældende tjenesteydelse, og hvis årlige kompensation for den pågældende tjeneste andrager under 15 mio. EUR. Sidstnævnte tærskel kan fastlægges på grundlag af et årsgennemsnit svarende til nutidsværdien af alle kompensationer ydet under kontraktens løbetid eller over en femårig periode. For kreditinstitutters vedkommende gælder i stedet for omsætningstærsklen på 50 mio. EUR en tærskel på 800 mio. EUR af balancesummen. Modifikation 3 Artikel 1, nr. ii) ii) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til hospitaler, der udøver virksomhed af almindelig økonomisk interesse ii) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til hospitaler, der udøver virksomhed af almindelig økonomisk interesse, under forudsætning af at den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen en detaljeret beskrivelse af, hvordan hospitalssektoren er organiseret og finansieret i denne medlemsstat, for at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt kompensationen er i overensstemmelse med traktaten. Medlemsstaten underretter Kommissionen om enhver ændring i organiseringen eller finansieringen af denne sektor. Modifikation 4 Artikel 1, nr. iii) iii) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber, der udøver virksomhed af almindelig økonomisk interesse iii) kompensationer for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber, der udøver virksomhed af almindelig økonomisk interesse, under forudsætning af at medlemsstaten forelægger Kommissionen en detaljeret beskrivelse af, hvordan sociale boligselskaber er organiseret og finansieret i denne medlemsstat, for at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt kompensationen er i overensstemmelse med traktaten. Medlemsstaten underretter Kommissionen om enhver ændring i organiseringen eller finansieringen af disse selskaber. Modifikation 5 Artikel 1, litra iv) iv) på transportområdet finder denne beslutning udelukkende anvendelse på kompensationer for søtransport til og fra øer som led i offentlig tjeneste, når de ydes i overensstemmelse med de for denne sektor gældende regler, og når den årlige trafik ikke overstiger 100 000 passagerer. iv) på transportområdet finder denne beslutning udelukkende anvendelse på kompensationer for sø- og lufttransport til og fra øer og land- og lufttransport til fjerntliggende og isolerede bebyggelser, som led i offentlig tjeneste, når de ydes i overensstemmelse med de for denne sektor gældende regler, og når den årlige trafik ikke overstiger 300.000 passagerer. Modifikation 6 Artikel 1, stk. 1 a (nyt) Denne beslutning finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i traktatens artikel 81 og 82. Modifikation 7 Artikel 2 I det omfang, hvor de udgør statsstøtte, er kompensationer for offentlig tjeneste, som opfylder de i denne beslutning fastsatte betingelser, forenelige med fællesmarkedet og fritaget for anmeldelsespligten efter traktatens artikel 88, stk. 3, medmindre andet gælder i henhold til mere restriktive bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste i fællesskabsretsakter gældende for bestemte sektorer. I det omfang, hvor de udgør statsstøtte, er kompensationer for offentlig tjeneste, som opfylder de i denne beslutning fastsatte betingelser, forenelige med fællesmarkedet og fritaget for anmeldelsespligten efter traktatens artikel 88, stk. 3, medmindre andet gælder i henhold til bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste i fællesskabsretsakter gældende for bestemte sektorer. Modifikation 8 Artikel 4, indledning For at være omfattet af denne beslutning skal den offentlige opgave være overdraget ved en officiel retsakt, der afhængigt af medlemsstaternes lovgivning kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt. Denne retsakt skal bl.a. indeholde: For at være omfattet af denne beslutning skal den offentlige opgave være overdraget enten ved en retfærdig og gennemsigtig udbudsprocedure eller ved en officiel retsakt, der afhængigt af medlemsstaternes lovgivning kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt. Denne retsakt skal bl.a. indeholde: Modifikation 9 Artikel 4, litra b a (nyt) ba) det offentlige behov, som opfyldes ved retsakten, og som ellers dækkes i utilstrækkeligt omfang Modifikation 10 Artikel 4, stk. 1 a (nyt) Medlemsstaterne gennemfører en bred høring med særlig fokus på brugerne, når forpligtelserne til offentlige tjenester fastlægges, og det evalueres, hvorvidt virksomheden opfylder disse forpligtelser. Modifikation 11 Artikel 4, stk. 1 b (nyt) For at være omfattet af denne beslutning skal den offentlige opgave være overdraget enten ved en fair og gennemsigtig udbudsprocedure eller ved en officiel akt, som, afhængig af medlemsstatens lovgivning, kan tage form af en eller flere lovgivningsmæssige eller administrative instrumenter eller en kontrakt. Modifikation 12 Artikel 7 a (ny) Artikel 7a Denne beslutning er gældende i fire år efter dens ikrafttrædelse. Den kan forlænges efter at være taget op til revision, herunder en omfattende høring på grundlag af faktiske oplysninger og bred høring med særlig fokus på brugerne. De relevante oplysninger stilles til rådighed for Europa-Parlamentet.

29.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de følgende ændringer til dets arbejdsdokument om fællesskabsbestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste:

Kommissionens arbejdsdokument om fællesskabsbestemmelser   Parlamentets modifikationer Modifikation 13 Punkt 3 a (nyt) 3a. Disse rammebestemmelser finder også anvendelse før deres ikrafttrædelse på alle former for statsstøtte, der er ydet efter Altmark-dommen, og som opfylder betingelserne i beslutningens artikel 1 og 2. Statsstøtte, der ikke opfylder disse betingelser, er omfattet af bestemmelserne i de relevante rammedirektiver, retningslinjer og udtalelser. Modifikation 14 Punkt 4 Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til de særlige, mere restriktive bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste, der er indeholdt i fællesskabsretsakter og fællesskabsforanstaltninger vedtaget for en bestemt sektor. Rammebestemmelserne finder ikke anvendelse på public service-radio- og tv- virksomhed, der er omfattet af Kommissionens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed. Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til de særlige bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste, der er indeholdt i fællesskabsretsakter og fællesskabsforanstaltninger vedtaget for en bestemt sektor. Rammebestemmelserne finder ikke anvendelse på public service-radio- og tv- virksomhed, der er omfattet af Kommissionens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed. Modifikation 15 Punkt 7 a (nyt) 7a. Begrebet kompensation omfatter enhver form for støtte enten i form af et kontant beløb eller fysiske eller menneskelige ressourcer. Fordele, som skyldes en retlig bestemmelse eller støttemodtagerens retlige status, bør tages med i betragtning, når behovet for kompensation vurderes. Modifikation 16 Punkt 8 Af retspraksis fremgår, at hvor der ikke findes fællesskabsregler, har medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, hvad angår arten af de tjenesteydelser, der kan betegnes som værende af almindelig økonomisk interesse. I mangel af fællesskabsregler på området er det derfor Kommissionens opgave at sikre, at disse bestemmelser anvendes på en måde, der ikke er åbenlyst forkert. For det følger af artikel 86, stk. 2, at de virksomheder, der har fået overdraget udførelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har fået overdraget en "særlig opgave". Af retspraksis fremgår, at hvor der ikke findes fællesskabsregler, har medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, hvad angår arten af de tjenesteydelser, der kan betegnes som værende af almindelig økonomisk interesse. Medlemsstaterne gennemfører en bred høring med særlig fokus på brugerne, når forpligtelserne til offentlige tjenester fastlægges, og det evalueres, hvorvidt virksomheden opfylder disse forpligtelser. I mangel af fællesskabsregler på området er det derfor Kommissionens opgave at sikre, at disse bestemmelser anvendes på en måde, der ikke er åbenlyst forkert. For det følger af artikel 86, stk. 2, at de virksomheder, der har fået overdraget udførelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har fået overdraget en "særlig opgave". Modifikation 17 Punkt 8 a (nyt) 8a. Ved "virksomhed" forstås enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. Ved "offentlige virksomheder" forstås enhver virksomhed, på hvilke de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have en dominerende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for virksomheden, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b) i Kommissionens direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder1. _________________ 1 EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35. Direktivet senest ændret ved direktiv 2000/52/EF (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 75). Modifikation 18 Punkt 10, indledning Den offentlige opgave skal være overdraget ved en officiel retsakt, der alt efter det pågældende lands lovgivning kan være en lov eller administrativ retsakt eller en kontrakt. Opgaven kan også være defineret i flere retsakter. Denne eller disse retsakter skal bl.a. indeholde: Den offentlige opgave skal være overdraget enten ved en retfærdig og gennemsigtig udbudsprocedure eller ved en officiel retsakt, der alt efter det pågældende lands lovgivning kan være en lov eller administrativ retsakt eller en kontrakt. Opgaven kan også være defineret i flere retsakter. Denne eller disse retsakter skal bl.a. indeholde: Modifikation 19 Punkt 11 a (nyt) 11a. Hvis der kan ydes statsstøtte til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, bør de virksomheder, som leverer sådanne tjenesteydelser, stadig vælges på grundlag af en fair og gennemsigtig udbudsprocedure, hvor statsstøttens omfang fastsættes objektivt, eller ved en officiel akt, som, afhængig af medlemsstatens lovgivning, kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt. Modifikation 20 Punkt 11 b (nyt) 11b. Offentlige myndigheder har stadig altid eneansvaret og det primære ansvar for at fastsætte kriterier og betingelser for udførelse af tjenesteydelser uanset udbyderens retlige status, og uanset om tjenesteydelsen leveres under forhold med fri konkurrence. Modifikation 21 Punkt 11 c (nyt) 11c. Medlemsstaterne bør gennemføre en bred høring med særlig fokus på brugerne, når forpligtelserne til offentlige tjenester fastlægges, og det evalueres, hvorvidt den pågældende virksomhed opfylder disse forpligtelser. Modifikation 22 Punkt 21 En overkompensation kan anvendes til at finansiere en anden tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse drevet af samme virksomhed, men en sådan overførsel skal fremgå af den pågældende virksomheds regnskaber. En overkompensation kan anvendes til at finansiere en anden tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse drevet af samme virksomhed, men en sådan overførsel skal fremgå af den pågældende virksomheds regnskaber og gennemføres i overensstemmelse med disse rammebestemmelsers regler og principper. Medlemsstaterne sikrer, at disse overførsler kontrolleres behørigt. Reglerne om gennemskuelighed, der er fastsat i direktiv 80/723/EØF, finder anvendelse. Modifikation 23 Punkt 22 Er kompensationen ydet til en offentlig virksomhed, kan staten i sin egenskab af aktionær anvende en eventuel overkompensationen til et kapitalindskud i den pågældende virksomhed, når det sker efter de samme kriterier, som gælder for private investorer. Denne overførsel skal dog foretages på normale markedsmæssige vilkår, dvs. i form af en kapitalforhøjelse eller et lån, og under overholdelse af den relevante nationale lovgivning, bl.a. på erhvervs- og skatteområdet. Den skal tydeligt fremgå af den modtagende virksomheds balance og forudsætter en formel beslutning vedtaget af de offentlige myndigheder. Beslutningen herom skal indeholde en nærmere angivelse af formålet med den finansielle overførsel. Stemmer statens kapitalindskud imidlertid ikke overens med de principper, der gælder for private investorer, skal det anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3. Er kompensationen ydet til en virksomhed uanset dens retlige form kan staten i sin egenskab af aktionær anvende en eventuel overkompensationen til et kapitalindskud i den pågældende virksomhed, når det sker efter de samme kriterier, som gælder for private investorer. Denne overførsel skal dog foretages på normale markedsmæssige vilkår, dvs. i form af en kapitalforhøjelse eller et lån, og under overholdelse af den relevante nationale lovgivning, bl.a. på erhvervs- og skatteområdet. Den skal tydeligt fremgå af den modtagende virksomheds balance og forudsætter en formel beslutning vedtaget af de offentlige myndigheder. Beslutningen herom skal indeholde en nærmere angivelse af formålet med den finansielle overførsel. Stemmer statens kapitalindskud imidlertid ikke overens med de principper, der gælder for private investorer, skal det anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3. Modifikation 24 Punkt 24 Disse rammebestemmelser finder anvendelse med virkning fra deres offentliggørelse i EU-Tidende. De udløber den 31. december 2007. Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne ændre rammebestemmelserne før den 31. december 2007, når vigtige hensyn til fællesmarkedets udvikling tilsiger det. Disse rammebestemmelser finder anvendelse med virkning fra deres offentliggørelse i EU-Tidende. Deres gyldighedsperiode udløber fire år efter deres ikrafttræden. Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne ændre rammebestemmelserne før deres udløbsdato, når vigtige hensyn til fællesmarkedets udvikling tilsiger det. Forlængelsen af rammebestemmelserne finder sted på grundlag af en revidering, herunder en omfattende konsekvensanalyse, der baseres på faktiske oplysninger og resultaterne af omfattende høringer, foretaget af Kommissionen, og oplysninger, som medlemsstaterne tilvejebringer. De relevante oplysninger stilles til rådighed for Europa-Parlamentet.

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 14 af 19.1.1998, s. 74. (2) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 238. (3) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 153. (4) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 294. (5) EFT L 10 af 13.1.2001, s .30. (6) http://europa.eu.int/comm/lisbon_strategy/index_en.html (7) Sag C-280/00, Altmark Trans og Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, med deltagelse af Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht [2003], Saml. I-7747. (8) EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35.