Europa-Parlamentets beslutning om forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Euro-Middelhavs-partnerskabet,
- der henviser til Barcelona-erklæringen fra november 1995 og arbejdsprogrammet i tilknytning hertil,
- der henviser til konklusionerne fra de ti Euro-Middelhavs-udenrigsministermøder,
- der henviser til oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet" - strategiske retningslinier (KOM(2003)0294),
- der henviser til konklusionerne fra de civile forummer, som fandt sted i tilknytning til ministermøderne,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at Barcelona-processen i de seneste ti år har dannet rammen om et partnerskab mellem lande og folkeslag på begge sider af Middelhavet,
B. der henviser til, at Middelhavet har strategisk betydning for Den Europæiske Union, fordi der er behov for en Middelhavspolitik baseret på solidaritet, hvis man ønsker at tage fat på de mange fælles udfordringer i forbindelse med fred, stabilitet, terrorisme og sikkerhed, gensidig forståelse, bekæmpelse af menneskehandel, herunder ulovlig indvandring, og målet om at skabe et fælles område præget af velstand og fremgang,
C. der henviser til, at Barcelona-erklæringen forpligter de deltagende lande til at etablere en regelmæssig dialog om politiske, økonomiske og sociale spørgsmål samt om menneskerettighederne,
D. der henviser til, at EU har fastlagt en ny europæisk naboskabspolitik, der tager sigte på at udbygge partnerskabet, idet den skal åbne nye muligheder for at uddybe forbindelserne, styrke den politiske dialog, inddrage partnerlandene i EU's politikker og udbrede fred, stabilitet og demokrati til nabolandene,
E. der henviser til, at Den Europæiske Union og partnerlandene i henhold til de første handlingsplaner med Marokko, Tunesien, Jordan, Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, som blev vedtaget af Rådet, er forpligtet til at føre en tættere og altomfattende dialog og til at indtage en konsekvent og fælles holdning på det regionalpolitiske område,
F. der understreger, at genoptagelsen af dialogen mellem parterne i den israelsk-palæstinensiske konflikt åbner op for muligheden for at finde en omfattende og varig løsning, som vil sætte skub i hele Euro-Middelhavs-processen,
G. der henviser til, at Kommissionen og Syrien den 19. oktober 2004 officielt afsluttede forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EF og Syrien, og at fasen med bilaterale aftaler som led i Euro-Middelhavs-partnerskabet dermed var afsluttet,
H. der tager Rådets fælles holdning 2004/698/FUSP af 14. oktober 2004(1) til efterretning, hvormed de restriktive foranstaltninger over for og forbuddet mod salg af våben til Libyen ophæves, og der dermed åbnes op for dette lands uindskrænkede deltagelse i Barcelona-processen,
I. der henviser til, at omdannelsen af Det Parlamentariske Euro-Middelhavs-forum til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA) med dens tre udvalg styrker Euro-Middelhavs-processens parlamentariske dimension og dermed den demokratiske kontrol, og at dette organs oprettelse burde øge den generelle dialog mellem de to regioner,
J. der er oprørt over drabet på Rafik Hariri og bekymret over den situation, som denne forbryderiske handling har skabt i Libanon,
K. der er bekymret over, at den parlamentariske immunitet er blevet ophævet for Ayman Nour, formand for al-Ghad partiet i Egypten, og over dennes fængsling,
1. glæder sig over, at ministrene har vedtaget, at 2005 er Middelhavsår, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre en fornyet indsats for at udbygge demokratiet og bidrage til samt fremme de nødvendige politiske, økonomiske og sociale reformer i Middelhavslandene;
2. er af den opfattelse, at den planlagte politiske dialog endnu ikke har ført til håndgribelige resultater i regionen; mener ikke, at menneskerettighedsaspektet som led i Barcelona-processen har udviklet sig tilstrækkeligt, så længe situationen i visse lande ikke viser tegn på forbedring; beklager, at menneskerettighedsklausulen i Euro-Middelhavs-aftalerne ikke er blevet overholdt; gentager sit krav til Kommissionen om at udarbejde en offentlig årlig rapport om menneskerettighederne i Middelhavslandene som grundlag for en yderligere udvikling af partnerskabet;
3. opfordrer alle lande i regionen til at indgå et snævrere samarbejde for at tage den stadig større udfordring i forbindelse med indvandring op til behandling i en ånd præget af fælles ansvar;
4. henstiller til Kommissionen i samarbejde med partnerlandene og med inddragelse af Europa-Parlamentet og EMPA at udforme det nye finansielle naboskabsinstrument baseret på gennemskuelighed, således at den virkelig får mulighed for at sætte skub i udvikling og fremme af investeringer;
5. glæder sig over oprettelsen af ngo-platformen for det civile forum inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet, som afholder sit konstituerende møde i april 2005 i Luxembourg; understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle et nært samarbejde med denne platform ved regelmæssigt at indbyde dens medlemmer til at forelægge deres synspunkter i EMPA;
6. kræver i denne forbindelse, at Kommissionen inddrager Parlamentet i evalueringen af handlingsplanernes gennemførelse;
7. mener, at det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder skal spille en afgørende rolle med hensyn til fremme af EU's grundlæggende værdier i Barcelona-processen, og henstiller indtrængende til Kommissionen at påtage sig sit ansvar og sikre, at menneskerettighedsklausulen i aftalerne overholdes;
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med rapporten fra De Forenede Nationers Udviklingsprogram at fremme kvinders rettigheder, når de yder finansiel og faglig bistand til partnerlandene;
9. tager til efterretning, at associeringsaftalen mellem EF og Syrien snart vil blive undertegnet, og at den forpligter Damaskus til at gennemføre tilbundsgående og omfattende reformer for at påbegynde en virkelig demokratisering af strukturerne i Syrien; opfordrer Syrien til ikke at tolerere nogen form for terrorisme, herunder støtte til Hizbollahs militære fløj, samt til at afstå fra enhver form for indblanding i interne libanesiske anliggender; anmoder om en øjeblikkelig tilbagetrækning af de syriske styrker fra Libanon, således som det fremgår af resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd, og denne betingelse vil udgøre et afgørende element i overvejelserne i forbindelse undertegnelsen af associeringsaftalen;
10. opfordrer Rådet til at overveje at sende en delegation af EU-observatører til valget i Libanon;
11. fordømmer på det kraftigste det terrorangreb, som kostede Libanons tidligere premierminister Hariri og hans livvagter livet, og forsikrer, at det med stor opmærksomhed vil se på, hvilke konklusioner der nås frem til i de igangværende internationale undersøgelser;
12. forlanger løsladelse af dr. Nour; mener, at ophævelsen af et egyptisk parlamentsmedlems immunitet og anholdelsen af ham er i strid med ånd og bogstav i associeringsaftalen mellem EF og Egypten; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til at gøre al den indflydelse gældende, der er nødvendig for at minde de egyptiske myndigheder om ånden i denne aftale;
13. henstiller til Libyen at tage de skridt og give de tilsagn, herunder øjeblikkelig løsladelse af de fængslede udenlandske sundhedsarbejdere, som skal til for at give landet mulighed for at blive fuldt ud integreret i Euro-Middelhavs-partnerskabet og derigennem for at bidrage til udbygning af Barcelona-processen;
14. glæder sig over den seneste positive udvikling i Mellemøstkonflikten, som på afgørende måde vil få indflydelse på udviklingen af hele Euro-Middelhavs-partnerskabet, og opfordrer alle partnerlande til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at støtte genoptagelsen af dialogen og gennemførelsen af køreplanen;
15. anmoder Rådet og Kommissionen om som led i deres forbindelser med Middelhavspartnerne at stille konkrete forslag til fremskridt på det sikkerhedsmæssige område, og i den forbindelse tage elementer fra den europæiske sikkerhedsstrategi i brug samt de krisestyringsinstrumenter, som Kommissionen allerede har indført;
16. glæder sig over, at udnyttelsen af Meda-midlerne bliver mere og mere omfattende og effektiv;
17. understreger, hvor vigtigt det er for forbindelserne og samarbejdet med Middelhavspartnerne at fremme og udbygge de transeuropæiske net, især på energi- og transportområdet;
18. støtter forslaget om, at der for Middelhavsområdet indføres et varslingssystem med henblik på forebyggelse af katastrofer på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet fra tsunamien, som ramte det sydøstlige Asien;
19. mener, at undertegnelsen af Agadir-aftalen mellem Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan i februar 2004 er et positivt signal med henblik på at styrke aksen for Syd-Syd-samarbejdet som supplement til aksen for Nord-Syd-samarbejdet, og tilskynder alle landene i middelhavsområdet til at styrke de indbyrdes direkte forbindelser, herunder handelsforbindelserne, og om fornødent fjerne alle hindringer for disse forbindelser;
20. opfordrer Rådet til at træffe afgørelse om afholdelse af et Euro-Middelhavs-topmøde mellem stats- og regeringscheferne for at fejre tiåret for Barcelona-processens iværksættelse; understreger i den sammenhæng betydningen af den parlamentariske dimension i denne proces og anmoder EMPA, der holder møde i Kairo den 12.- 15. marts 2005, til at indkalde til et ekstraordinært møde for at medvirke til at fejre denne begivenhed;
21. afventer med interesse den samling, hvor Anna Lindhs fond for kulturel dialog mellem landene i Euro-Middelhavsområdet vil blive stiftet; er overbevist om, at denne på afgørende vis vil kunne bidrage til at forbedre den gensidige forståelse og få det bedste ud af vor fælles kulturarv;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i de Middelhavslande, som har undertegnet Barcelona-erklæringen, samt til formanden for EMPA.