Europa-Parlamentets beslutning om stålsektorens fremtid
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig bestemmelserne om sociale rettigheder, samt til bestemmelserne i EF-traktatens artikel 136, ifølge hvilke medlemsstaterne har som mål at fremme beskæftigelsen, at forbedre leve- og arbejdsvilkårene samt at sikre en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet og udviklingen af de menneskelige ressourcer med henblik på at muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau og at bekæmpe social udstødelse,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne(1) samt til direktiv 98/59/EF(2) og direktiv 94/45/EF(3), som begge tager sigte på en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende værktøjer til dialog mellem arbejdsmarkedets parter,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om stålsektoren, omstruktureringer og virksomhedsfusioner, særlig beslutningen af 12. februar 2004 om krisen i stålsektoren (AST/ThyssenKrupp)(4), som blev vedtaget med enstemmighed,
- der henviser til det konstante tab af arbejdspladser i den europæiske stålsektor,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at Europa er blevet opbygget på grundlag af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF),
B. der henviser til, at sigtet med Lissabon-strategien er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed,
C. der er bekymret over afviklingen af de produktioner med et højt teknologiindhold, der i de senere år er blevet betragtet som forbilleder på grund af deres teknologiske knowhow og dermed som produktioner, der skal beskyttes,
D. der henviser til, at det er i EU's interesse at bevare de industrielle aktiviteter, der beskæftiger en overordentlig stor del af arbejdstagerne i det udvidede EU,
E. der henviser til, at solidaritet forudsætter en konkret indsats både nu og af hensyn til de kommende generationer, og at dette skal ske gennem økonomisk og social samhørighed, som vil bidrage til at mindske de forskelle, der kendetegner de dårligst stillede områder og befolkningsgrupper i EU, og som tager udgangspunkt i øget vækst og konkurrenceevne,
F. er bekymret over Thyssen-Krupps manglende overholdelse af den aftale, den har indgået med den italienske regering om fabrikken i Terni, ifølge hvilken stålfabrikken bevares til gengæld for en række fordele med hensyn til infrastruktur og energiomkostninger,
G. der henviser til, at der ikke er nogen erhvervsmæssig begrundelse for ikke at holde fast ved aftalerne fra juni 2004, bl.a. i betragtning af stigningen på 55% i gruppens nettoudbytte, som for nylig har oversteget 844 mio. EUR,
H. der henviser til, at mindre end et år efter indgåelsen af denne aftale har virksomheden igen tilkendegivet, at den agter at lukke de stålfabrikker, der producerer magnetiske stålplader, og at der er risiko for, at alle anlæg lukkes næste år; der henviser til, at der ikke er nogen erhvervsmæssig begrundelse for ikke at overholde den aftale, der er blevet indgået af alle de berørte parter, eller for at nedlægge Thyssen-Krupps fabrik i Terni,
I. der henviser til, at en nedgang i produktionen af magnetiske stålplader i Terni vil betyde, at Italien mister denne strategiske industrisektor, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for økonomiens konkurrenceevne og for beskæftigelsen af kvalificerede unge mennesker,
J. der henviser til, at Thyssen-Krupp direkte og indirekte har kunnet nyde godt af meget store offentlige investeringer, herunder strukturfondsmidler til mål 2-områder og ESF-midler, til udvikling af den lokale struktur, infrastrukturer og specifik erhvervsuddannelse,
K. der henviser til, at de berørte arbejdstagere og deres faglige organisationer, befolkningen i området og repræsentanterne for de lokale myndigheder atter har mobiliseret sig,
1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en mere konsekvent strategi for, hvordan man tackler industriel omstilling og de sociale konsekvenser heraf, således som Parlamentet allerede anmodede om i den nævnte beslutning af 12. februar 2004;
2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer til forebyggelse af nedskæringer i den europæiske stålsektor og de deraf følgende tab af kvalificerede arbejdspladser, især i de ekspertisecentre, hvor der er foretaget betydelige investeringer i fornyelse;
3. opfordrer, uanset den italienske regerings og Kommissionens initiativer, Thyssen-Krupp til at opretholde beskæftigelsesniveauet, overholde investeringsplanen fra juni 2004 og styrke de øvrige produktionslinjer (smedet stål og titan), som ikke direkte har tilknytning til anlæggets hovedaktivitet, dvs. produktionen af rustfrit stål;
4. udtrykker sin solidaritet med de berørte arbejdstagere og deres familier, herunder de arbejdstagere, der er beskæftiget i underleverandørvirksomheder og i de tilknyttede sektorer, og som derfor risikerer at miste deres job;
5. mener, at anvendelsen af fællesskabsmidler, især fra industrifonde og Den Europæiske Socialfond, bør være omfattet af særlige regler for så vidt angår innovation, udvikling i lokalsamfundene og beskæftigelse og for kravet om, at virksomheder, der modtager støtte, også på lang sigt skal sikre produktionen i området; kræver i denne sammenhæng en styrkelse af forordningerne om anvendelsen af strukturfondene;
6. anmoder Kommissionen og de nationale regeringer om at vedtage en lovgivning vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som kan bidrage til en holdbar udvikling;
7. mener, at Europa bør støtte innovation gennem udvikling af sine industriinteresser, navnlig inden for de avancerede højteknologiske industrisektorer, ved at støtte relevante planer for omstrukturering inden for industrien; mener, at investeringer i forskning og udvikling kan anvendes til udviklingen af nye materialer og processer samt nyt design, hvad der kan sikre innovation og varig udvikling i de traditionelle industrisektorer;
8. anmoder Kommissionen om at fremlægge en meddelelse om den øjeblikkelige situation i stålsektoren og nedsætte en gruppe på højt plan;
9. opfordrer Kommissionen til efter EKSF-traktatens udløb at fremlægge en strategi for stålsektorens fremtid med henblik på at gøre en indsats for, at Europa kan få en uafhængig kapacitet inden for denne sektor;
10. anmoder medlemsstaterne om at fremme og intensivere den sociale dialog under overholdelse af den nationale og europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere samt at vedtage effektive foranstaltninger med det formål at beskytte de faglige repræsentanter;
11. opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for vedtagelse af en afgørelse i WTO og OECD, som skal sikre beskyttelsen af den europæiske stålindustri på det internationale marked;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, WTO, OECD og arbejdsmarkedets parter.
Direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).
Direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EFT L 254 af 30.9.1994, 64), som ændret ved direktiv 97/74/EF (EUT L 10 af 16.1.1998, s. 22).