Europa-Parlamentet,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats imod sult og fattigdom af 20. september 2004, der er undertegnet af 111 nationale regeringer, heriblandt alle EU-medlemsstater,

-   der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der udstikker millenniumudviklingsmålene som kriterier opstillet i fællesskab af det internationale samfund med henblik på udryddelse af fattigdom, og rapporten om FN-millenniumprojektet "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals", der blev offentliggjort den 18. januar 2005 i Bruxelles,

-   der henviser til 2002-rapporten om de mindst udviklede lande fra FN's Konference om Handel og Udvikling med titlen "Escaping the Poverty Trap",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at ekstrem fattigdom berører over en milliard mennesker, der overlever for mindre end én dollar om dagen, og til, at forskellen i indkomst pr. indbygger mellem verdens fattigste og verdens rigeste lande er blevet mere end fordoblet gennem de sidste 25 år,

B.   der henviser til, at bistand, gældssanering og handel anerkendes som værende indbyrdes forbundne, og at foranstaltninger inden for alle tre områder skal supplere hinanden for at opnå reel udvikling,

C.   der henviser til, at der skønnes at være behov for mindst en fordobling af den årlige internationale bistand (der for øjeblikket er på 50 mia. USD) for at nå millenniumudviklingsmålene, og til, at to tredjedele af udviklingslandene bruger flere ressourcer på gældsbetjening end på grundlæggende socialforsorg,

D.   der henviser til, at EU og medlemsstaterne er bagud med efterkommelsen af deres forpligtelser i forbindelse med millenniumudviklingsmålene, og at kun fire medlemsstater hidtil har nået målet på 0,7 % af BNP til udviklingsbistand,

E.   der henviser til, at vi i 2005 vil se større udfordringer blive taget op med G8-formandskabet, koncentreret omkring Afrika og klimaændringer, FN's evaluering af verdens beskedne fremskridt mod millenniumudviklingsmålene og WTO's ministermøde i Hongkong i december, en vigtig mellemstation i Doha-udviklingsrunden,

F.   der henviser til, at OECD opdeler udviklingslandene i fem kategorier efter deres BNP pr. indbygger, og at de fattigste er de mindst udviklede lande, og til, at EU og et flertal af medlemsstaterne ikke koncentrerer deres udviklingsbistand om de fattigste lande,

Bistandsniveauer og bistandens effektivitet

1.   udtrykker sin alvorlige bekymring over den kendsgerning, at Afrika syd for Sahara fem år efter, at millenniumudviklingsmålene blev vedtaget, stadig ikke har nået, ej heller er på vej til at nå et eneste af de otte millenniumudviklingsmål inden 2015, som er måldatoen; understreger, at millenniummålene vil være uopnåelige for et stort antal af de mindst udviklede lande, især i Afrika syd for Sahara, medmindre det internationale samfund drastisk øger såvel kvaliteten som kvantiteten af deres udviklingsbistand;

2.   lykønsker de fire EU-medlemsstater(1), der er nået op over målet for udviklingsbistand på 0,7 % af BNP, og roser de fem medlemsstater(2), der har fastsat en tidsplan for opnåelsen af dette niveau for offentlig udviklingsbistand (ODA), og især de nye medlemsstater, der drastisk har forhøjet deres udviklingsbudgetter; opfordrer indtrængende de resterende medlemsstater, som det endnu ikke er lykkedes at nå op på disse niveauer, og som endnu ikke har fastsat nogen tidsplan, til ufortøvet at gøre dette;

3.   opfordrer Kommissionen til at bruge sin kommende meddelelse om evaluering af de finansielle forpligtelser på udviklingsområdet til at foreslå, at der opstilles en EU-tidsplan, således at så mange medlemsstater som muligt kan nå målet på 0,7 % i 2010, og opstille mere langsigtede mål for de nye medlemsstater; opfordrer til, at der fastsættes midlertidige årlige mål for en forhøjelse af ODA, som overvåges af AGEX eller ØKOFIN;

4.   bemærker den igangværende debat og forskellige initiativer vedrørende innovative mekanismer til udviklingsfinansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på den fulde spændvidde i disse initiativer, der kan være såvel offentlige som private, tvungne som frivillige og universelle som begrænsede; understreger, at alle disse midler skal supplere regeringernes stående forpligtelse til at øremærke 0,7 % af deres BNP til ODA;

5.   beklager, at kun 2,4 % af bistanden i 2003 var øremærket til grundlæggende uddannelse og 3,8 % til sundhed, til trods for at Parlamentet gentagne gange havde opfordret til, at disse ydelser skulle nå op på mindst 20 %; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre sit eget bidrag til millenniumudviklingsmålene ved at sikre, at den udviklingsbistand, der ydes til sundhed og uddannelse, øges væsentligt;

6.   efterlyser en bedre udnyttelse af den eksisterende bistand, især ved at omfordele prioriteterne, sætte en stopper for bistand knyttet til donorerne og international koncentration af midlerne for at frigøre yderligere ressourcer til de fattigste lande; opfordrer indtrængende bilaterale og multilaterale donorer til at harmonisere deres operationelle procedurer, afstemme bistanden efter landets egne prioriteter og sørge for målelige resultater;

7.   gentager den i EF-traktatens artikel 178 fastslåede nødvendighed af, at Fællesskabet på systematisk vis gennem brugen af forudgående konsekvensanalyser vurderer, hvorvidt de udviklingspolitiske mål undergraves gennem aktioner på andre politikområder;

8.   anerkender, at der ikke er nogen enhedsløsning på fattigdomsproblemer, men efterlyser især varigt politisk engagement, gennemsigtighed og ansvarlighed for at bekæmpe korruption, udvikling af kapacitet for at opnå målet med god regeringsførelse og partnerskab mellem alle berørte parter;

9.   opfordrer EU og dens medlemsstater til at sikre, at udviklingsbistanden fortsat tager sigte på at bekæmpe fattigdom og nå millenniumudviklingsmålene; opfordrer i denne forbindelse EU til at gå i spidsen for en hurtig implementering af FN's millenniumprojektrapport "Investing in Development: A Practical Plan to Achieve the Millennium Development Goals";

10.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gøre EU's udviklingsbistand mere effektiv og synlig ved at afsætte store nye beløb på budgettet, således at EU-bistanden kan gå i spidsen for globale initiativer, og til i særlig grad at tage hensyn til millenniumprojektets forslag om "Quick Win initiatives" (såsom forsyning med moskitonet og malariamedicin, afskaffelse af grundskolepenge samt forsyning af små landbrugere med gødning), som vil kunne skabe hurtige og omfattende fremskridt med hensyn til at hæve levestandarden for millioner af mennesker i udviklingslandene;

Gældslettelse

11.   understreger, at alle kreditorer og navnlig internationale institutioner og nationale regeringer må nå til enighed om at udfase udviklingslandenes gæld og om at give de mindst udviklede lande prioritet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til i multilaterale og bilaterale fora at tage føringen i udfasningen af udviklingslandenes udlandsgæld;

12.   bifalder det eksempel, som G8-landene og andre EU-medlemsstater har sat ved at eftergive verdens fattigste lande op til 100 % af deres bilaterale og multilaterale gæld;

13.   understreger, at man i forbindelse med gældslettelsen bør prioritere alle de mindst udviklede lande, hvor der er behov for gældslettelse, for at gøre disse lande i stand til at nå millenniumudviklingsmålene; understreger, at gældslettelse bør indrømmes over for regeringer, som respekterer menneskerettighederne og princippet om god regeringsførelse, og på betingelse af, at de penge, som regeringer tjener på denne gældslettelse, kanaliseres ud til de fattigste i deres samfund;

International handel

14.   mener, at et frit, retfærdigt og udviklingsvenligt multilateralt handelssystem er en effektiv mekanisme til udryddelse af de dybtliggende årsager til fattigdom og sult; opfordrer EU til at fremme et sådant system som et middel til at bekæmpe fattigdom og til samtidig at sikre de fattigste lande større markedsadgang og yde passende handelsrelateret teknisk bistand, herunder udvikling af kapacitet, for at maksimere de udviklingsmuligheder, der ligger i handel;

15.   understreger udviklingslandenes behov for at beskytte landbrugssektorer, der endnu er på begynderstadiet, og understreger, at de fattigste lande ikke skal underkastes gensidig handelsliberalisering;

16.   opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger imod fattigdom ved at sikre, at dets handelspolitik, udviklingssamarbejde og fælles landbrugspolitik stemmer overens, med henblik på at forhindre enhver direkte eller indirekte negativ indvirkning på udviklingslandenes økonomier;

Konklusion

17.   opfordrer EU og det internationale samfund til ikke at betragte millenniumudviklingsmålene som "slutmål", men kun som en mellemstation på vejen til bekæmpelse af absolut fattigdom;

o
o   o

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, AVS-EU-Rådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, De Forenede Nationer, Den Afrikanske Union, IMF, Verdensbanken, G8-landenes statsoverhoveder og Pariserklubbens regeringer.

(1) Danmark (0,84 %), Nederlandene (0,81 %), Luxembourg (0,8 %), Sverige (0,7 %). (2) Belgien (i 2010), Finland (i 2010), Frankrig (i 2012), Spanien (i 2012) og UK (i 2013).