Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 89/391/EØF (rammedirektiv), 89/654/EØF (arbejdsstedet), 89/655/EØF (arbejdsudstyr), 89/656/EØF (personlige værnemidler), 90/269/EØF (manuel håndtering af byrder) og 90/270/EØF (skærmterminaler) (KOM(2004)0062),

-   der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument om gennemførelse af direktiv 91/383/EØF om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (SEK(2004)0635),

-   der henviser til Kommissionens rapport om den 27. årlige rapport om aktiviteterne i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen i 2002 (KOM(2004)0539),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 (KOM(2002)0118),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2, og artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0029/2005),

A.   der henviser til, at artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter(1), at "enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold",

B.   der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab i EF-traktatens artikel 137, stk. 1, litra a), har opstillet det mål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats på området forbedring af arbejdsmiljøet til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

C.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 152, stk. 1, anføres, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter",

D.   der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der bør betragtes som en central målsætning i sig selv, udgør et af de vigtigste områder for EU's politik; der henviser til, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø og en tilsvarende tilrettelæggelse af arbejdet også er faktorer af betydning for økonomiens og samfundets ydeevne,

E.   der henviser til, at det europæiske arbejdsmarked og dets sammensætning har ændret sig på mange måder - udvidelsen af Det Europæiske Union, bedre muligheder for fri bevægelighed for både virksomheder og arbejdskraft, fleksible arbejdstider, herunder deltidsarbejde, fragmentering af arbejdsmarkedet, underentrepriser, midlertidig beskæftigelse og løsarbejde, befolkningens aldring og faldende befolkningstal - , hvilket udgør væsentlige udfordringer for at nå det mål at tilvejebringe en økonomi, som skaber flere og bedre jobs,

F.   der henviser til vigtigheden af Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætning om at skabe flere og bedre jobs; der henviser til, at et bedre arbejdsmiljø ud over at skabe bedre betingelser for de europæiske lønmodtagere også fremmer produktiviteten og væksten i Europa,

G.   der henviser til, at fællesskabsdirektiverne på området sundhed og sikkerhed ikke gælder for arbejdstagere i husholdninger, hvoraf de fleste er kvinder,

H.   der henviser til, at tre af de oprindelige 15 EU-medlemsstater ikke har forelagt nogen national rapport om deres gennemførelse af direktiv 91/383/EØF(2) trods adskillige påmindelser fra Kommissionen,

1.   glæder sig over Kommissionens analyse af gennemførelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed og dens evaluering af, hvordan direktiverne anvendes på arbejdspladsen, og ser frem til Kommissionens evaluering af de resterende særdirektivers anvendelse; bemærker, at der som et positivt resultat er sket et fald i antallet af arbejdsulykker, og at foranstaltninger til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bidrager til bedre arbejdsvilkår og er til gavn for produktiviteten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen; beklager dog den meget sene offentliggørelse af Kommissionens rapport, eftersom medlemsstaternes nationale gennemførelsesrapporter skulle foreligge allerede i 1997; opfordrer til, at fremtidige evalueringsrapporter indeholder en bedre vurdering af, hvorvidt lovgivningen om sundhed og sikkerhed efterleves i praksis i medlemsstaterne;

2.   hilser Kommissionens generelle konklusioner velkommen, men finder, at der kræves mere målrettede og systematiske retningslinjer for Fællesskabets fremtidige sundheds- og sikkerhedsstrategi; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og Rådet til at se på muligheden for at udvide rammedirektivet, så det også dækker ekskluderede grupper såsom selvstændige; understreger desuden behovet for særlig opmærksomhed på situationen i visse sektorer såsom byggeri, fiskeri og landbrug samt sundhedssektoren; opfordrer endvidere Kommissionen til snarest at evaluere gennemførelsen af Fællesskabets nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen arbejdsmiljøstrategi 2002-2006;

3.   glæder sig over, at Kommissionen agter at indlede en undersøgelse med henblik på analyse og vurdering af den praktiske gennemførelse af direktiv 91/383/EØF; støtter Kommissionens forslag om forelæggelse af en samlet rapport om den praktiske gennemførelse af alle direktiverne i alle 25 medlemsstater; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme harmoniseringen og større sammenlignelighed mellem de nationale dataindsamlingssystemer ikke mindst med henblik på at forbedre indsamlingen af data om behørig risikovurdering og -styring samt om konsekvenserne af udlicitering og betinget beskæftigelse;

4.   anser det for overordentlig vigtigt, at det statistiske system for registrering af arbejdsulykker forbedres, fordi manglen på troværdige og fælles statistikker gør det vanskeligt på forsvarlig vis at udforme og projektere fællesskabspolitikker, især efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse;

5.   finder, at Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen må inddrages helt og holdent i drøftelserne og udarbejdelsen af den samlede rapport samt de ledsagende rapporter, og at nationale rapporter bør udfærdiges på grundlag af trepartsdrøftelser, hvilket ikke altid er tilfældet på nuværende tidspunkt;

6.   understreger den afgørende rolle, som tilkommer arbejdsmarkedsparter, der er nedsat i medfør af national og europæisk lovgivning, og som er forpligtet til at indgå i en dialog; påpeger, at forebyggelseskulturen også må styrkes ved at øge integrationen af erhvervsmæssige sundheds- og sikkerhedsspørgsmål i basisuddannelse, lærlingeprogrammer og videreuddannelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at stimulere den sociale dialog mellem arbejdsmarkedsparterne om sikkerhed og sundhed og opfordrer medlemsstaterne til at stimulere den sociale dialog på arbejdspladsen med hensyn til arbejdsmiljø;

7.   henviser til, at direktiv 89/391/EØF(3) om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skaber bedre muligheder for ligelig deltagelse af arbejdstagere og arbejdsgivere i udformningen af en strategi for forebyggelse og vedvarende forbedring af sundheds- og sikkerhedsvilkårene; understreger nødvendigheden af en øget repræsentation af kvinder i de faglige organisationers og arbejdsgivernes ledende organer, så der kan tages hensyn til kvinders behov for sundhed og sikkerhed inden for samtlige erhverv og træffes de nødvendige politiske foranstaltninger til opfyldelse af disse behov

8.   påpeger, at der ifølge nylig forskning er omkring 50% af arbejdstagerne i EU, som ikke har adgang til forebyggende tjenester, at de fleste eksisterende tjenester ikke er fuldt tværfaglige, og at mange ikke i tilstrækkelig grad afspejler rammedirektivets hierarki af forebyggende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstanden af medlemsstaternes forebyggende systemer i nærmere enkeltheder og til i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder at forelægge forslag til sammenfatning af de forskellige former for national forebyggelse på basis af en overordnet EU-strategi med underretning af arbejdstagerne som et vigtigt aspekt;

9.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at udvide anvendelsesomfanget af de relevante direktiver i SMV'er og den offentlige sektor og bekræfter sin beslutning af 23. oktober 2002(4), hvori det støttede udarbejdelsen af vejledninger i anvendelsen af gældende direktiver - hvilket burde følges op af bedre undervisningsmateriale og oplysninger om, hvad der virker, i særdeleshed for SMV'er og i højrisikobrancher og i specifikke, vedvarende risikosituationer, som optræder regelmæssigt; mener, at medlemsstaterne bør opfordres til at medtage temaområder om risikoforebyggelse i uddannelsesprogrammerne for SMV'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til køn, alder og kulturelle faktorer, håndhæve lovgivningen på ensartet, effektiv og tilsvarende måde og at være særlig opmærksom på diskrimination på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel indstilling;

10.   bemærker, at navnlig små og mellemstore virksomheders underretning om direktiv 89/391/EØF ikke er tilstrækkelig, og at denne underretning må forbedres;

11.   finder, at EU-støtte til programmer til forbedring af arbejdstagernes beskyttelse, information, deltagelse, medvirken i en social dialog om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, osv. i almindelighed og især i eller for SMV'er bør tilrettelægges på grundlag af mere enkle procedurer, og at en fyldestgørende finansiering fastsat i budgetplaner for sådanne programmer og projekter bør tildeles i rette tid;

12.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge arbejdstilsynsorganernes antal, kvalitet og beføjelser og udbygge og supplere uddannelse og kvalifikationer for arbejdstilsynsførende; opfordrer Kommissionen til at anspore de aktiviter, som udfoldes af Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC); mener imidlertid ikke, at forebyggelse af erhvervsrisici bør hvile på den enkelte arbejdstilsynsførendes rolle, men også på et samarbejde mellem arbejdsmarkedsparterne og især mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på de enkelte arbejdspladser;

13.   påpeger, at der trods ofte med gunstigt udfald gennemførte overtrædelsesprocedurer stadig forekommer undladelser i en række medlemsstater (f.eks. med hensyn til fastsættelse af kvalifikationer og krav for personale i forebyggende tjenester, fastsættelse af bestemmelser om arbejdsgiverens og arbejdstagerens sikkerhedsforpligtelser og gennemførelse af diverse direktiver); opfordrer Kommissionen til fortsat at iværksætte overtrædelsesprocedurer mod disse undladelser fra medlemsstaternes side;

14.   understreger den afgørende betydning, der tilkommer mainstreaming, dvs. medtagelse af kønsaspektet i aktiviteter og analyser på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bemærker, at "fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed" fremmer integrering af ligestillingsaspektet i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og opfordrer medlemsstaterne til systematisk og effektivt at realisere og fremme dette aspekt;

15.   understreger, at den diskrimination, som kvinder udsættes for på arbejdsmarkedet og i arbejdsmiljøet, indvirker på deres sundhed og sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2002/73/EF(5) der tager sigte på fjernelse af diskrimination, især seksuel chikane og andre former for diskrimination, der har forbindelse med moderskab; opfordrer Kommissionen til, når direktivet er omsat i de nationale lovgivninger, at foretage en kvalitativ og sammenlignende evaluering af de indførte lovbestemmelser og at fremme udveksling og udbredelse af god praksis;

16.   opfordrer Kommissionen til i sit handlingsprogram at inddrage kønsspecifikke problemer for mænd og kvinder og især at lægge vægt på følgende:

17.   påpeger, at det er nødvendigt at lægge større vægt på undersøgelse og forebyggelse af erhvervsrelaterede sygdomme, og at de psykosociale sygdomme skal tillægges den betydning, de berettiger til, men at opmærksomheden ikke udelukkende må koncentreres herom;

18.   understreger, at fællesskabsdirektiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen hverken omfatter arbejde i hjemmet eller medhjælpende ægtefællers arbejde i familievirksomheder, navnlig inden for handel, håndværk og landbrug; opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til beskyttelse af samtlige arbejdstageres sundhed og sikkerhed, bl.a. ved endelig at forelægge de forslag, som Europa-Parlamentet anmodede om i sine beslutninger af 21. februar 1997(6) og 3. juni 2003(7), til ændringer af direktiv 86/613/EØF(8);

19.   udtrykker sin dybe foruroligelse over, at der blandt midlertidigt ansatte og korttidsansatte arbejdstagere er tale om en overmåde høj ulykkesfrekvens, som i visse medlemsstater er mindst dobbelt så høj som blandt fast ansatte arbejdstagere; påpeger, at det som en generel bestemmelse i direktiv 91/383/ EØF er fastsat, at midlertidigt ansatte arbejdstagere har samme erhvervsmæssige sundhedsrettigheder som andre arbejdstagere, men at der i direktivet ikke er fastlagt særlige mekanismer til at sikre dette princips anvendelse i praksis; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe disse mangler; opfordrer medlemsstaternes regeringer til snarest at nå til enighed vedrørende Kommissionens direktivforslag om vikaransatte;

20.   henviser til, at det af de seneste data(9) fremgår, at antallet af ulykker er steget, om end ganske lidt, i sektorer, hvor kvinder repræsenterer en stor del af de ansatte, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nye foranstaltninger til løsning af de særlige problemer, som kvinder står over for på arbejdspladsen; opfordrer også medlemsstaterne til at optage de arbejdsmæssige risici for kvinder i de indikatorer, som de anvender til overvågning af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen (nationale ulykkesrapporter, undersøgelser og studier);

21.   anmoder Kommissionen om at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de særlige forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte ansatte i sundhedssektoren mod skader, der forårsages af nåle og andre spidse eller skarpe genstande med det formål at forebygge smittefaren ved blodoverførsel af livstruende sygdomsfremkaldende stoffer (biologiske agenser i gruppe 3); bemærker, at sådanne foranstaltninger bør omfatte hensigtsmæssig anvendelse af uddannelse, sikre arbejdsmetoder og medicinsk teknologi, hvorved der indføres beskyttelsesmekanismer mod spidse eller skarpe genstande, og at den gældende vejledning fra Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (FACTS 29, ISSN 1681-2123) skal anvendes til at fastsætte mindstenormerne for beskyttelse; er dog samtidig af den opfattelse, at direktiv 2000/54/EF(10) om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet også kræver en yderligere revision, for at der specielt kan tages hensyn til de risici, arbejdet med nåle og andre spidse eller skarpe medicinske redskaber indebærer;

22.   opfordrer Kommissionen til gennem egnede foranstaltninger at mindske sundhedsfarerne i forbindelse med såkaldte atypiske ansættelsesforhold;

23.   understreger den nylige udvidelses betydning og dimension og er særlig foruroliget over det til dels lave niveau i gennemførelsen af de relevante bestemmelser i de nye medlemsstater; bemærker, at de nye medlemsstater har haft meget kort tid til omsætning og praktisk gennemførelse af lovgivningen, og at de samtidig har haft problemer med økonomisk og social omstilling; finder, at arbejdstagerne i hele EU må sikres mindst samme beskyttelsesniveau som fastlagt i direktiverne;

24.   påpeger, at et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse vil bevirke, at de gamle medlemsstater stilles ugunstigt i konkurrencen inden for EU, medmindre det sikres, at de nye medlemsstater til fulde gennemfører gældende EU-ret og reelt anvender direktiverne om sundhedsbeskyttelse;

25.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at insistere på, at EU's gældende bestemmelser gennemføres uindskrænket - i første omfang ved udveksling af pålidelige metoder og gennem tættere samarbejde i alle 25 medlemsstater - og til om fornødent at iværksætte relevante foranstaltninger til konkret gennemførelse af bestemmelserne, samt at give alle medlemsstater, der ikke opfylder de krævede normer, og navnlig de nye medlemsstater praktisk støtte ved at bane vej for tilstrækkelige finansielle ressourcer, udveksling af bedste praksis og erfaringer samt et tættere samarbejde; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen at undersøge muligheden for at indføre en separat åben koordinationsmetode for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til ufortøvet at forelægge en handlingsplan med beskrivelse af de næste skridt, der skal tages for at afhjælpe i det mindste de problemer, som beskrives i Kommissionens egen analyse, og snarest muligt at udarbejde en opfølgningsstrategi for det mellemlange og lange sigt; opfordrer desuden Kommissionen til at se nærmere på muligheden for at præsentere en global tilgang til sundhed på arbejdspladsen, der skal inkludere alle former for risici såsom stress, mobning, chikane og vold; værdsætter dog de tiltag, Kommissionen allerede har taget i forbindelse med sexchikane og stress; opfordrer desuden arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til indbyrdes og på EU-niveau at udvikle egne strategier til bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen samt at udveksle erfaringer herom ud fra princippet om den bedste praksis;

27.   anmoder Kommissionen om at forelægge oplysninger om de forholdsregler, den træffer for de medlemsstater, der ikke rettidigt fremsender den information, de har indvilliget i at forelægge;

28.   udtrykker sin foruroligelse over de foreslåede direktiver om arbejdstid og om tjenesteydelser, især med hensyn til intensiveringen af arbejdet og mulighederne for kontrol, risikoen for ekstremt fleksible arbejdstider og faren for individuelle fravalg; udtrykker sin modvilje mod enhver nyregulering på sundheds- og sikkerhedsområdet, der ikke garanterer samme beskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i EU;

29.   fremhæver Kommissionens bestræbelser på at forelægge retsaktforslag til forenkling og rationalisering af de eksisterende direktiver om sundhedsbeskyttelse for at gøre direktiverne mere effektive og reducere virksomhedernes udgifter ved gennemførelsen af direktiverne;

30.   henviser til, at virksomhedernes sociale ansvar såvel gælder samfundet som virksomheden; opfordrer arbejdsgiverne og arbejdstagernes faglige organisationer til at drage omsorg for, at den lovgivning, der beskytter de kvindelige arbejdstagere, anvendes korrekt, og især til at lette deres muligheder for at forene familie- og arbejdsliv; opfordrer ligeledes arbejdsmarkedets parter til at skabe gunstige vilkår og et passende arbejdsmiljø for gravide kvinder og kvinder, der ammer;

31.   kan ikke acceptere, at tre lande ikke har overholdt deres forpligtelse til at aflægge beretning om gennemførelsen af bestemmelserne om tidsbegrænsede ansættelsesforhold;

32.   finder, at der stadig er stort behov for, at virksomhederne får specifik og øget information og vejledning samt teknisk støtte;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19). (3) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, 29.6.1989, s. 1). (4) EUT C 300 E, 11.12.2003, s. 290. (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15). (6) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 63. (7) EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 90. (8) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56). (9) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (KOM(2004)0062). Det gælder tekstil- og beklædningsindustrien, handel og reparationer, hotel- og restaurationsbranchen samt finans- og handelssektoren. (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).