Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den særlige domstol for Sierra Leone, der blev oprettet ved en aftale mellem FN og Sierra Leones regering i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1315 af 14. august 2000, og som har til formål at retsforfølge personer, der anklages for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af international ret begået i Sierra Leone,

-   der henviser til international ret, navnlig Genève-konventionen og den dertil knyttede anden tillægsprotokol om krigsforbrydelser,

-   der henviser til den samlede fredsaftale, der blev undertegnet i Accra i Ghana den 18. august 2003, og som har til formål at sætte en stopper for mere end 14 års intern væbnet konflikt i Liberia,

-   der henviser til Cotonou-aftalen mellem EF og AVS-landene, herunder Nigeria og Liberia, og parternes forpligtelse til at overholde aftalen om fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Charles Taylor, tidligere præsident i Liberia, ledede et autoritært regime i Liberia fra 1997 og frem til borgerkrigens udbrud,

B.   der henviser til, at 14 års vold og kaotisk styre i Liberia har resulteret i umådelige menneskelige lidelser, navnlig for civilbefolkningen, samt grove menneskerettighedskrænkelser, massiv fordrivelse af befolkninger og et sammenbrud i de sociale og økonomiske strukturer,

C.   der henviser til, at konflikten i Liberia også har medvirket til alvorlig destabilisering i hele den vestafrikanske subregion og har skabt en humanitær krise af tragisk omfang,

D.   der henviser til, at hovedanklageren ved den særlige domstol for Sierra Leone den 7. marts 2003 rejste 17 anklagepunkter mod Charles Taylor for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder drab, lemlæstelse, voldtægt, sexslaveri og rekruttering af børnesoldater,

E.   der henviser til, at Charles Taylor fortsat har fast bopæl i Nigeria og som statsoverhoved har påberåbt sig immunitet for retsforfølgelse trods det, at appelinstansen ved den særlige domstol for Sierra Leone den 31. maj 2004 afviste Charles Taylors krav om immunitet for retsforfølgelse,

F.   der henviser til, at Nigerias regering spillede en afgørende rolle i forbindelse med ophøret af borgerkrigen i Liberia; og der henviser til, at Charles Taylor den 6. juli 2003 tog imod den nigerianske regerings tilbud om asyl,

G.   der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i oktober 2003 udtrykte bekymring over, at Charles Taylors fortsat forsøgte at destabilisere Liberia og Vestafrika fra sit eksil og dermed havde brudt den tidligere aftale med Nigeria om at tildele ham asyl, og hvori han havde forpligtet sig til på ingen måde at beskæftige sig med liberiansk politik,

H.   der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i august 2004 indførte rejseforbud mod ansatte liberianske tjenestemænd i betragtning af, at deres rolle angiveligt var at tjene som kurér for Charles Taylor i Nigeria,

I.   der henviser til, at den særlige repræsentant for FN's Generalsekretariat i september 2004 afgav forklaring over for FN's Sikkerhedsråd om, at Charles Taylors skygge stadig hvilede over Liberia, og at mange almindelige liberianere ikke kunne tro på en holdbar fredsproces, medmindre han blev bragt for den særlige domstol for Sierra Leone,

J.   der henviser til, at Den Europæiske Union ud over frivillige bidrag på over 30 mio. USD fra EU-medlemsstaterne til oprettelse og drift af den særlige domstol for Sierra Leone selv har støttet den særlige domstol for Sierra Leone med et beløb på 800 000 EUR,

K.   der henviser til, at valget i Liberia nu er fastsat til oktober 2005, og at resultatet heraf snarere kan blive afgjort på baggrund af frygt for Charles Taylors tilbagevenden end på håb for fremtiden,

L.   der henviser til, at fred og stabilitet i Mano-flodunionens lande, Liberia, Sierra Leone og Guinea, er bevis på landenes samhørighed, men at der er frygt for, at ét land ødelægger chancerne for positiv udvikling i dem alle,

M.   der henviser til, at Charles Taylor stadig udgør en trussel mod international fred og sikkerhed og underminerer den europæiske indsats for at støtte varig fred og udvikling i Vestafrika,

N.   der henviser til, at straffrihed vil trodse international ret, være en hån mod Charles Taylors utallige ofre og underminere etableringen af en varig fred i regionen, baseret på retsstatsprincippet,

O.   der henviser til, at Sierra Leones befolkning har krav på at se retfærdigheden ske fyldest i Charles Taylors tilfælde ved hjælp af en retfærdig retssag ved den særlige domstol for Sierra Leone,

P.   der henviser til, at det af international ret klart fremgår, at krigsforbrydere til enhver tid skal stilles for en domstol, og at staterne er forpligtede til at udlevere personer, der mistænkes for at have begået krigsforbrydelser,

Q.   der henviser til, at det i notatet om undtagelsesbestemmelserne i Genève-konventionen fra FN's Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) eksekutivkomité klart fremgår, at praksissen med international beskyttelse ville være i direkte konflikt med de nationale og internationale love og stride mod asylbegrebets menneskelige og fredelige karakter, hvis det var tilladt at yde personer, der har begået alvorlige forbrydelser, den beskyttelse, som flygtningelovgivningen garanterer,

R.   der henviser til, at Nigeria har ratificeret Genève-konventionen, hvori det fastslås, at personer, der har begået krigsforbrydelser, ikke kan få flygtningestatus,

1.   anmoder Nigerias regering om fortsat at handle i den liberianske fredsproces' interesse og til støtte for retsstatsprincippet ved omgående at udlevere Charles Taylor til myndighederne ved den særlige domstol for Sierra Leone;

2.   opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at betragte dette spørgsmål som en hastesag;

3.   opfordrer FN, EU og medlemsstaterne til at opbygge et internationalt pres med henblik på at få Charles Taylor udleveret;

4.   bifalder den liberianske overgangsregerings beslutning om at fastfryse den tidligere præsident Charles Taylors og hans tilhængeres formue;

5.   opfordrer EU til fortsat at støtte fredsaftalen fra 2003 mellem Liberias tre stridende parter og de kommende præsident- og parlamentsvalg, der er fastsat til oktober 2005;

6.   anmoder alle stater i regionen om at afholde sig fra enhver handling, der kan bidrage til instabilitet i nabolandene;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer, hovedanklageren ved den særlige domstol for Sierra Leone, medformændene for den blandede parlamentariske forsamling AVS-EU, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, ECOWAS' generalsekretær samt Liberias og Nigerias regeringer;