(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (14811/2004)(1),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 30, stk. 1, litra c) og artikel 34, stk. 2, litra c),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0221/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6–0079/2005),

1.   godkender initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre sit initiativ i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 (1)  Som lovlig valuta for tolv medlemsstater er euroen i stigende grad blevet en global valuta og er derfor blevet et højt prioriteret mål for organiseret internationalt falskmøntneri. (1)  Som lovlig valuta for tolv medlemsstater har euroen i stigende grad opnået en ekstraordinær betydning på verdensplan, og forfalskning af euroen er derfor et højt prioriteret mål for nationale og internationale kriminelle organisationer, der opererer såvel inden for som uden for Den Europæiske Union. Ændring 2 Betragtning 2 (2)  Euroen er også blevet et mål for falskmøntnere i tredjelande. udgår Ændring 3 Betragtning 3 a (ny) (3a) Medlemsstaterne kan ikke hver for sig garantere passende beskyttelse af euroen, fordi eurosedler og -mønter cirkulerer uden for det territorium, som tilhører de medlemsstater, der deltager i den monetære union. Ændring 4 Betragtning 3 b (ny) (3b) Det er ligeledes nødvendigt at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og med Europol for at styrke systemet til beskyttelse af euroen uden for Den Europæiske Unions territorium. Ændring 5 Betragtning 4 (4)  Den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev vedtaget den 20. april 1929 i Genève i det følgende benævnt "Genève-konventionen", bør anvendes mere effektivt inden for rammerne af europæisk integration. (4)  Den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev vedtaget den 20. april 1929 i Genève, i det følgende benævnt "Genève-konventionen" og dens tillægsprotokol, bør anvendes mere effektivt for at sikre en global, effektiv og ensartet beskyttelse af euroen. Ændring 6 Betragtning 5 (5)  Tredjelande har brug for et centralt kontaktpunkt, hvor de kan få oplysninger om falske euro, og alle oplysninger om falske euro bør samles hos Europol med henblik på analyse. (5)  Tredjelande har brug for et centralt kontaktpunkt, hvor de kan få oplysninger om falske euro, og alle oplysninger om falske euro bør samles hos Europol med henblik på parallel analyse i tæt samarbejde med de nationale centralkontorer i EU's medlemsstater. Ændring 7 Betragtning 6 (6)  I lyset af Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, bør alle medlemsstater blive kontraherende parter i Genève-konventionen og oprette centralkontorer, jf. artikel 12 i konventionen. (6)  I lyset af Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen1 og i lyset af Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, bør alle medlemsstater blive kontraherende parter i Genève-konventionen og oprette centralkontorer, jf. artikel 12 i konventionen. ___________________ 1 EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1. Ændring 8 Betragtning 7 (7)  Europol bør udpeges til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, jf. artikel 12 i Genève-konventionen. (7)  Europol bør udpeges til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, en opgave, som det varetager i snævert samarbejde med de nationale centralkontorer i medlemsstaterne, jf. artikel 12 i Genève-konventionen. Ændring 9 Artikel 1, stk. 1 1.  For de medlemsstater, der er kontraherende parter i Genève-konventionen nemlig Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige, fungerer Europol i henhold til erklæringen i bilaget hertil, i det følgende benævnt "erklæringen", som centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, jf. artikel 12, første punktum, i Genève-konventionen. De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til falskmøntneri i forbindelse med alle øvrige valutaer samt opgaver, der henhører under centralkontoret og ikke er uddelegeret til Europol i henhold til erklæringen. 1.  Europol fungerer i henhold til erklæringen i bilaget, i det følgende benævnt "erklæringen", som Den Europæiske Unions centralkontor for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, jf. artikel 12, første punktum, i Genève-konventionen, for alle medlemsstaterne, parallelt og i snævert samarbejde med medlemsstaternes centralkontorer. De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til falskmøntneri i forbindelse med alle øvrige valutaer samt opgaver, der henhører under centralkontoret og er eller ikke er uddelegeret til Europol i henhold til erklæringen. Ændring 10 Artikel 1, stk. 2 2.  Medlemsstater, der endnu ikke er kontraherende parter i Genève-konventionen, nemlig Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Slovenien, tiltræder Genève-konventionen. Ved deres tiltrædelse af Genève-konventionen udpeger de i henhold til erklæringen Europol til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, jf. artikel 12, første punktum, i Genève-konventionen. udgår Ændring 11 Artikel 2, stk. 1 1.  Regeringerne for de medlemsstater, der er kontraherende parter i Genève-konventionen, udsteder erklæringen og bemyndiger Forbundsrepublikken Tysklands repræsentant til at videresende erklæringerne til FN's generalsekretær. 1.  Medlemsstaternes regeringer udsteder erklæringen og bemyndiger Forbundsrepublikken Tysklands repræsentant til at videresende erklæringerne til FN's generalsekretær. Ændring 12 Artikel 2, stk. 2 2.  Når regeringerne for de medlemsstater, der endnu ikke er kontraherende parter i Genève-konventionen, tiltræder denne konvention, udsteder de straks erklæringen og bemyndiger Forbundsrepublikken Tysklands repræsentant til at videresende den til FN's generalsekretær. udgår Ændring 13 Bilag, indledning, afsnit 1 EU-medlemsstat ... har bemyndiget Den Europæiske Politienhed (i det følgende benævnt "Europol") til at bekæmpe euro-falskmøntneri. EU-medlemsstat ... har bemyndiget Den Europæiske Politienhed (i det følgende benævnt "Europol") til at optræde som Den Europæiske Unions centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri i medfør af Genève-konventionen og at varetage denne opgave parallelt og i snævert samarbejde med de nationale centralkontorer i medlemsstaterne. Ændring 14 Bilag, punkt 1.1. 1.1.  Europol samler og behandler i overensstemmelse med Europol-konventionen alle oplysninger, der kan lette efterforskning, forebyggelse og bekæmpelse af euro-falskmøntneri, og fremsender dem straks til EU-medlemsstaternes nationale centralkontorer. 1.1.  Europol samler og behandler i overensstemmelse med Europol-konventionen i snævert samarbejde med de nationale centralkontorer i medlemsstaterne alle oplysninger, der kan lette efterforskning, forebyggelse og bekæmpelse af euro-falskmøntneri. Ændring 15 Bilag, punkt 1.5., indledning 1.5.  Når Europol finder det relevant, men ikke i tilfælde, der kun har lokal interesse, underretter den tredjelandes centralkontorer om: 1.5.  Når Europol finder det relevant, men ikke i tilfælde, der kun har lokal interesse, underretter den tredjelandes centralkontorer under hensyntagen til de betingelser, der er indeholdt i Rådets retsakt af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, om1: ___________________ 1 EFT C 88 af 30.3.1999, s. 1. Ændring 16 Bilag, punkt 1.7. 1.7.  I den udstrækning Europol ikke er i stand til at varetage opgaverne i punkt 1.1 - 1.6 i henhold til Europol-konventionen, forbliver kompetencen hos medlemsstaterne. udgår Ændring 17 Bilag, punkt 1 a (nyt) 1a. De beføjelser, der tillægges Europol med hensyn til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, inden for rammerne af Genève-konventionen udøves parallelt og i snævert samarbejde med de nationale centralkontorer i medlemsstaterne. Ændring 18 Bilag, punkt 2 2.  De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til falskmøntneri i forbindelse med alle andre valutaer samt opgaver, der henhører under centralkontoret og ikke er uddelegeret til Europol i henhold til punkt 1. 2.  De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til foranstaltninger til beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med alle andre valutaer.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.