Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/2043(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0066/2005

Indgivne tekster :

A6-0066/2005

Forhandlinger :

PV 12/04/2005 - 6

Afstemninger :

PV 12/04/2005 - 9.12

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0094
P6_TA(2005)0095
P6_TA(2005)0096
P6_TA(2005)0097
P6_TA(2005)0098
P6_TA(2005)0099

Vedtagne tekster
PDF 131kWORD 48k
Tirsdag den 12. april 2005 - Strasbourg
Decharge 2003: Den Europæiske Unions almindelige budget, sektion VII - Regionsudvalget
P6_TA(2005)0098A6-0066/2005
Afgørelse
 Beslutning

1.Europa-Parlamentets afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 - Sektion VII - Regionsudvalget (C6-0020/2005 - 2004/2046(DEC))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003(1),

-   der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2003 (C6-0020/2005),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2003 med institutionernes svar(2),

-   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4), særlig artikel 50, artikel 60, stk. 7, og artikel 86, 145, 146 og 147,

-   der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0066/2005),

1.   meddeler decharge til Regionsudvalgets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2003;

2.   fremsætter sine bemærkninger i vedføjede beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Ombudsmand og at sørge for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 54 af 28.2.2003.
(2) EUT C 293 af 30.11.2004, s. 1.
(3) EUT C 294 af 30.11.2004, s. 99.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1.


2.Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 - Sektion VII - Regionsudvalget (C6-0020/2005 - 2004/2046(DEC))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003(1),

-   der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2003 (C6-0020/2005),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2003 med institutionernes svar(2),

-   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4), særlig artikel 50, artikel 60, stk. 7, og artikel 86, 145, 146 og 147,

-   der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0066/2005),

Revisionsrettens årsberetning

1.   bemærker, at Regionsudvalget administrerede et budget på EUR 38 999 436, hvoraf 97,29 % (EUR 37 942 172,12) var forpligtet og 86,58 % (EUR 32 851 597) udnyttet pr. 31. december 2003;

2.   glæder sig over, at Revisionsretten for første gang har evalueret samtlige institutioners kontrolmiljø individuelt og har offentliggjort sine bemærkninger i en særskilt del;

3.   bemærker, at Regionsudvalget har undladt at følge en række regler for overvågnings- og kontrolsystemerne:

   - der blev ikke vedtaget nogen bestemmelser for regnskabsførere
   - der blev ikke vedtaget minimumskontrolstandarder
   - der blev ikke foretaget nogen risikoanalyse med henblik på at indføre de bedst egnede kontrolprocedurer
   - opfølgningen af tjenestemænds og øvrige ansattes ret til de forskellige godtgørelser og fordele i henhold til personalevedtægten var utilstrækkelig;

bemærker imidlertid, at Regionsudvalgets interne finansielle bestemmelser blev vedtaget den 29. januar 2003, og bestemmelserne for regnskabsførere i maj 2004;

4.   erkender, at en del af forsinkelsen i forbindelse med gennemførelsen af finansforordningen kan forklares med, at Regionsudvalgets finanstjeneste bistod Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ved en intern undersøgelse i 2003.

5.   påpeger, at Regionsudvalget først blev finansielt og budgetmæssigt uafhængigt med Amsterdam-traktaten i 2000;

6.   erkender, at Regionsudvalget vedtog nogle kontrolstandarder i 2003; fastslår imidlertid, at der stadig ikke findes et samlet dokument med en oversigt over systemet af minimumskontrolstandarder; anmoder om at få udleveret en kopi af dette dokument, når det er vedtaget;

7.   opfordrer Regionsudvalget til systematisk at kontrollere tjenestemænds rettigheder;

8.   bemærker, at Regionsudvalget har offentliggjort tildelte kontrakter på sin hjemmeside;

Opfølgning af dechargeproceduren for 2002

9.   henviser til bemærkningen i dechargebeslutningen for 2001 om: "... systematisk inkompetence og tilsidesættelse af de vigtigste regler for udbudsprocedurer og finansforvaltning, herunder elementer af svig og falske bud"(6);

10.   bemærker, at den nye generalsekretær tog initiativ til en administrativ undersøgelse efter resultaterne af OLAF's undersøgelse, selv om resultaterne af den administrative undersøgelse i 2003/2004 ikke blev udleveret til Budgetkontroludvalget inden 2002-dechargeproceduren; "... Generalsekretæren konkluderede i sin beretning, at undersøgelsen havde afsløret individuelle svigt og manglende professionalisme samt administrative svagheder. Ingen af disse individuelle svigt kunne dog betragtes som tilstrækkeligt alvorlige til at retfærdiggøre en disciplinærsag mod nogen af de pågældende tjenestemænd."(7); bemærker, at der ikke er nogen af de tjenestemænd, der har været genstand for den administrative undersøgelse, der er blevet forfremmet efter offentliggørelsen af beretningen;

11.   konstaterer, at den tidligere generalsekretær oprindeligt fik bevilget orlov uden løn og derefter førtidspensionering med virkning fra september 2004, imod Europa-Parlamentets udtrykkelige ønske;

12.   gentager sin støtte til den interne revisor, som henledte Budgetkontroludvalgets opmærksomhed på uregelmæssigheder i Regionsudvalget, og har tillid til hans personlige og professionelle integritet; er overbevist om, at Regionsudvalget er af samme opfattelse, således som det fremgår af en skrivelse fra Regionsudvalgets formand til den interne revisor af 26. november 2003: "Det glæder mig derfor at erfare, at den fungerende generalsekretær har givet en forsikring om sin vilje til at bistå Dem med at udføre Deres opgaver som intern revisor professionelt og på passende vis med fuld støtte og samarbejde fra både Regionsudvalgets medlemmer og personale"; henviser til, at Regionsudvalgets generalsekretær i en skrivelse til ordføreren understregede " … den positive rolle, som [den interne revisor] spillede ved påvisningen af visse svagheder i Regionsudvalgets administration. Dette var optakten til den administrative reform, som Regionsudvalget indledte i de sidste måneder af 2003 for at afhjælpe de påviste svagheder, navnlig inden for den økonomiske forvaltning";

13.   erkender, at Regionsudvalget under den nye generalsekretær har gjort ihærdige bestræbelser på at puste liv i sin administration ved at indlede en administrativ reform, og at Parlamentet er blevet holdt løbende underrettet om udviklingen; anerkender med tilfredshed de hidtidige foranstaltninger;

Den anvisningsberettigedes og den interne revisors årsberetninger

14.   påpeger, at Regionsudvalget har brugt € 117.693 på 5 eksterne undersøgelser; glæder sig over de supplerende oplysninger om undersøgelsernes anvendelse i udvalgets arbejde;

15.   bemærker, at det hverken har modtaget Regionsudvalgets beretning i medfør af finansforordningens artikel 86, stk. 4, eller den interne revisors årsberetning; konstaterer, at den interne revisors stilling ikke var besat i sidste halvdel af 2004, og at den til sidst blev opslået som ledig i to omgange; anmoder om at blive underrettet om resultatet af denne ansættelsesprocedure;

Andre bemærkninger

16.   glæder sig over, at Regionsudvalget evaluerer virkningerne af sit politiske arbejde; anmoder også om at få udleveret de årlige beretninger om virkningerne af det politiske arbejde i forbindelse med dechargeproceduren;

17.   nærer stadig bekymring med hensyn til den politiske kontrol i Regionsudvalget; anmoder Regionsudvalget om at

   - undersøge mulighederne for formelt at oprette en (Gruppe)Formandskonference som den politiske styringskomité
   - evaluere Præsidiets (bestående af mere end 50 medlemmer) effektivitet
   - fortsætte med at arbejde hen imod større effektivitet i Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender, idet det bemærkes, at det strømlinede format er en væsentlig forbedring i forhold til det oprindelige format og aflægge beretning til Parlamentets kompetente udvalg i god tid inden 2004-dechargeproceduren;

18.   udtrykker sin anerkendelse af Regionsudvalgets omfattende forberedende arbejde i 2003 som forberedelse til udvidelsen; agter at følge op på de trufne foranstaltninger i dechargebetænkningen for 2004;

19.   anmoder Regionsudvalget om at evaluere den nye finansforordnings konsekvenser for det administrative og politiske arbejde rettidigt inden revisionen i 2005/2006 og aflægge beretning til Europa-Parlamentet om resultaterne;

(1) EUT L 54 af 28.2.2003.
(2) EUT C 293 af 30.11.2004, s. 1.
(3) EUT C 294 af 30.11.2004, s. 99.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1.
(6) EFT L 57 af 25.2.2004, s. 8.
(7) Brev fra Regionaludvalgets formand til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører af 6. maj 2004.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik