Europa-Parlamentet,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til alle relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,

—  der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, der trådte i kraft den 1. juli 2002, og til sine beslutninger vedrørende Den Internationale Straffedomstol(1),

—  der henviser til FN-pagten,

—  der henviser til protokol nr. 13 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder om afskaffelse af dødsstraf også i krigstid,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(2),

—  der henviser til EU-traktatens artikel 3, 6, 11, 13 og 19 og til EF-traktatens artikel 177 og 300,

—  der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen(3),

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om fred og værdighed i Mellemøsten(4),

—  der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission i Genève(5),

—  der henviser til EU's sjette årsberetning om menneskerettigheder,

—  der henviser til FN's Udviklingsprograms første og anden arabiske rapport om menneskelig udvikling,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0086/2005),

A.   der understreger, at det med denne beslutning ikke tilstræbes at være altfavnende, men i to hovedafsnit at redegøre først for den vigtigste udvikling i menneskerettighederne uden for EU rent geografisk og dernæst for otte konkrete nøgleområder af betydning for EU i de kommende år,

Udviklingen i forskellige lande
Kandidatlandene

1.   henviser til konklusionerne i de særlige, indgående rapporter om udviklingen i tiltrædelses-/kandidatlandene Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet og lykønsker de tre lande med de fremskridt, de har gjort på menneskerettighedsområdet, men minder dem om, at arbejdet endnu ikke er tilendebragt; anmoder dem derfor indtrængende om at fortsætte og øge indsatsen på dette område;

Det vestlige Balkan

2.   erklærer, at det fortsat bør gøres en indsats for at sikre overholdelse af menneskerettighederne i både Vojvodina og Kosovo;

3.   opfordrer Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro til at sikre retfærdig rettergang i krigsforbrydelsessager; minder landene om deres forpligtelse til at samarbejde fuldt ud med Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien;

4.   minder Serbien og Montenegro om, at det er vigtigt at sikre menneskerettighederne og retsstaten, og at det navnlig er nødvendigt at forbyde og straffe alle former for intolerance og vold, der har udspring i etniske forhold;

EU's nabolande og Mellemøsten

5.   går ind for, at der til forbedring af overholdelsen af menneskerettighederne i nabolandene og i Middelhavsområdet oprettes uafhængige institutioner i de pågældende lande, som er åbne for civilsamfundene, og som kan sikre, at de rettigheder, der er fastlagt i undertegnede bilaterale og multilaterale aftaler, også gennemføres i praksis;

6.   kræver større respekt for kvinders og minoriteters rettigheder og for mediernes frihed og pluralisme, respekt for menneskerettighederne i straffesystemet og afskaffelse af tortur og dødsstraf i de lande, med hvilke EU har indgået associeringsaftaler og forhandler handlingsplaner;

7.   håber, at der vil blive gjort en øget indsats for at fremme kvinders rettigheder inden for rammerne af Barcelona-processen; anmoder i denne forbindelse om, at der iværksættes en regional handlingsplan for at fremme kvinders rettigheder og ligestilling i overensstemmelse med ånden i FN's udviklingsprogram; opfordrer alle medlemsstaterne i Barcelona-processen til at ophæve deres forbehold over for konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

8.   understreger, at landene i EU's naboområde skal gøre fremskridt på menneskerettighedsområdet, navnlig i samarbejde med Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien, gennemføre en effektiv politik til fordel for flygtninges og fordrevnes tilbagevenden, respektere minoriteternes rettigheder og iværksætte aktive politikker til bekæmpelse af handel med mennesker;

9.   anmoder alle lande, som med deres beliggenhed i nærheden af EU har forbindelser med EU på det politiske, handelsmæssige og sociale område, om at anerkende, at den økonomiske og sociale reformproces som et grundlæggende element kræver, at der vedtages politikker, som fremmer menneskerettigheder og demokratiske normer i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsnormer;

10.   bifalder, at Ukraines nyvalgte præsident kraftigt gik ind for overholdelse af menneskerettighedsnormer i sin tale til Parlamentet i Strasbourg i februar 2005; finder det glædeligt, at retsstaten blev opretholdt i Ukraine i tiden omkring præsidentvalget, og tilskynder Ukraine til at træffe et valg til fordel for åbenhed og demokrati, hvilket er et afgørende grundlag for, at der kan sikres alle landets borgere menneskerettigheder i bredeste forstand; anmoder den nye regering om at gennemføre lovgivningsmæssige og politiske reformer, der garanterer presse- og mediefriheden overalt i Ukraine, sætte en stopper for tortur og mishandling fra de retshåndhævende myndigheders side, sikre varetægtsfængslede øjeblikkelig adgang til rådgivning og bekæmpe korruption;

11.   anmoder Belarus om at tildele alle borgere borgerlige og politiske rettigheder; anmoder myndighederne i Belarus om øjeblikkeligt at standse henrettelserne af politiske modstandere og bringe vilkårlige anholdelser og fængslinger til ophør; støtter arbejdet i Det Belarussiske Journalistforbund, der har fået tildelt Sakharov-prisen i 2004 som anerkendelse af forbundets kamp for at sikre borgerne i Belarus saglig information og upartisk journalistik; anmoder de belarussiske myndigheder om at tillade, at der udvikles en adoptionspolitik sammen med EU-landene og at gøre visumordningen mindre restriktiv for at gøre det muligt at videreføre ferieprogrammer for børn, der er ramt af Tjernobyl-katastrofen;

12.   anerkender det nylige valg i Moldova; noterer sig, at Rådet har udtrykt bekymring over, at valget ikke opfyldte visse krav til en retfærdig valgkamp, især med hensyn til fair adgang til medierne og upartisk dækning af valgkampagnen; anmoder Moldovas regering om at undersøge beretninger om, at en række ofre, heriblandt mindreårige, skulle have været udsat for tortur og mishandling fra politiets side, og opfordrer regeringen til at forbedre forholdene i fængslerne; tilskynder til reformer til forbedring af retsstaten og til afhjælpning af korruption i institutionerne; anmoder Moldova om at forhindre enhver form for menneskehandel, navnlig med kvinder og børn og herunder kvinder som sexslaver og handel med menneskelige organer til transplantation; anmoder myndighederne om at sikre politisk balance i statskontrollerede medier; finder, at anholdelse af parlamentsmedlemmer tilhørende oppositionen og andre aktioner rettet mod fredelige demonstrationer udgør en klar krænkelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, f.eks. ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden; anmoder den såkaldte Pridnestrs Moldoviske Republik om at løslade alle eventuelle tilbageblevne politiske fanger;

13.   opfordrer Ukraine og Moldova til at slå hårdt ned på smugling til, fra og igennem Transnistria, opfordrer ligeledes Rusland til at slå hårdt med på smugling fra Kaliningrad-området til Litauen og Polen og opfordrer til at udvikle effektive antikorruptionsprogrammer for toldvæsenet, grænsepolitiet, skattevæsenet og politiet generelt;

14.   glæder sig over Marokkos indsats for at løse situationen for ofrene for fortidens krænkelser af menneskerettighederne, navnlig oprettelsen af Ligheds- og Forsoningskomitéen; anerkender den positive udvikling i retning af forbud mod tortur og tildeling af kompensationsydelser til de personer, som har været udsat for tortur; støtter videre lovgivningsreformer som den nye familielovgivning, der blev vedtaget af det marokkanske parlament i januar 2004, og lovforslaget fra december 2004 om kriminalisering af tortur; fordømmer kraftigt, at journalister idømtes fængselsstraf i de såkaldte æreskrænkelsessager, og opfordrer de marokkanske myndigheder til at gennemføre en reform af straffelovgivningen og afskaffe fængselsstraf for overtrædelser af presselovgivningen; bemærker, at der eksisterer et moratorium for dødsstraf i Marokko og opfordrer de marokkanske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen;

15.   noterer sig med bekymring beretninger om krænkelser af menneskerettighederne i Vestsahara, herunder ytringsfriheden og bevægelsesfriheden, og tilskynder Marokko og Polisario til at komme ud af dødvandet på grundlag af den internationalt anerkendte Baker-plan; anmoder Marokko og Polisario om at løslade alle krigsfanger;

16.   tilskynder Marokko og Algeriet til at modtage migranter på en menneskelig måde; understreger, at alle forholdsregler af denne art skal træffes i fuld overensstemmelse med folkeretten og de internationale bestemmelser vedrørende flygtninge;

17.   anmoder Algeriet om fortsat at tage hensyn til sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet i bestræbelserne på at imødegå terrortrusler og glæder sig over den igangværende reformproces; understreger, at Algeriet fortsat skal sikre pressefriheden, retten til uafhængig samfundsaktivisme og politisk opposition, og glæder sig over de seneste udviklinger i denne sammenhæng; glæder sig over den fortsatte dialog mellem den algeriske regering og EU på området illegal indvandring; anmoder Algeriet om at give et positivt svar på anmodningen fra FN's Arbejdsgruppe om Tvungen eller Ufrivillig Forsvinden og at behandle problemet med forsvundne personer som et prioriteret spørgsmål;

18.   anmoder Libyen om at løslade alle politiske fanger udtrykker dyb bekymring over den libyske lovgivning, som forbyder politiske partier, foreninger og medier; understreger vigtigheden af, at de internationale menneskerettighedskonventioner og humanitære konventioner overholdes; opfordrer indtrængende EU til at opfordre de libyske myndigheder til at give internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at rejse ind i Libyen og foretage undersøgelser; opfordrer Libyen til at tillade internationale overvågningsaktioner, sætte en stopper for vilkårlige udvisninger og anholdelser af migranter, ratificere Genève-konventionen om flygninges retsstilling og anerkende UNHCR's mandat;

19.   opfordrer indtrængende Tunesien til at give tilladelse til dannelse af uafhængige menneskerettighedsorganisationer; anmoder Tunesien om øjeblikkeligt at frigive alle de midler, EU har overført til menneskerettighedsorganisationer, navnlig midler bestemt til Den Tunesiske Menneskerettighedsliga;

20.   opfordrer kraftigt Tunesien til at overholde de grundlæggende rettigheder såsom meningsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed og til fortsat at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe de resterende mangler og derved overholde menneskerettighedskonventionerne såvel som menneskerettighedsbestemmelserne i associeringsaftalen; udtrykker bekymring over rapporter om krænkelser af menneskerettighedsforkæmpernes rettigheder, herunder chikanering, intimidering, æreskrænkelse, vilkårlige arrestationer og fysisk vold; opfordrer derfor EU til at tage højde for alle disse aspekter i forbindelse med handlingsplanen for en europæisk naboskabspolitik (ENP) og til regelmæssigt at foretage en omhyggelig vurdering af menneskerettighedsfremskridtene på disse områder;

21.   tilskynder til fortsat dialog mellem EU og Egypten til fremme af stabilitet, udvikling og menneskerettigheder i Euro-Middelhavsområdet, sådan som det fremgik af Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavs-partnerskabet, der blev afholdt i Cairo; glæder sig i denne forbindelse over løsladelsen af dr. Noor; opfordrer Egypten til at betragte fremme af menneskerettigheder som en prioritet; glæder sig over, at Darfur-topmødet vil finde sted i Egypten og anerkender den egyptiske regerings ønske om at fremme freden i Sudan; anmoder Egypten om at ophæve undtagelsestilstanden;

22.   erkender, at ændringen i det palæstinensiske lederskab har skabt en ny mulighed for at finde en udvej på konflikten i regionen, og støtter "køreplanen" som grundlaget for en varig løsning; mener, at fuld politisk støtte fra USA og EU er afgørende, hvis der skal skabes en sådan varig løsning;

23.   anmoder det nye palæstinensiske lederskab om at fortsætte med at træffe alle nødvendige forholdsregler for at bringe terrorvirksomheden mod Israel til ophør og i den forbindelse lægge særlig vægt på, at der sættes en stopper for den materielle og moralske opbakning til den udbredte anvendelse af selvmordsbomber; støtter og er opmuntret over den indsats og de fremskridt, det nye palæstinensiske lederskab hidtil har gjort med henblik herpå;

24.   noterer sig Israels indsats som svar på det nye forhold mellem det palæstinensiske og israelske lederskab; glæder sig i særdeleshed over de tillidsvækkende foranstaltninger, der er truffet, såsom løsladelsen af fængslede, erklæringen om de militære angrebs ophør, indstillingen af politikken vedrørende ødelæggelse af de palæstinensiske huse og den fortsatte støtte til politikken vedrørende tilbagetrækning fra Gazastriben; anerkender Israels ret til at tage forholdsregler til at varetage israelernes sikkerhed; minder Israel om, at ingen terrorbekæmpelsesforanstaltninger må tilsidesætte menneskerettighedsspørgsmålet;

25.   udtrykker bekymring over eksistensen af en omfattende sikkerhedsmur/adskillelsesbarriere i store områder af Vestbredden og konsekvenserne heraf for lokalbefolkningens menneskerettigheder; anmoder Israel om at ophøre med at bygge videre på sikkerhedsmuren/adskillelsesbarrieren; henviser til Den Internationale Domstols kendelse om sikkerhedsmuren/adskillelsesbarrieren; henviser også til Israels Højesterets dom i sagen fra juni 2004 og til den israelske regerings beslutning fra februar 2005;

26.   anmoder Syrien om at overholde menneskerettighederne, navnlig foreningsfriheden, og er bekymret over påstande om, at terrororganisationer modtager finansielle midler fra Syrien; finder det glædeligt, at Syriens udenrigsminister har meddelt, at tilbagetrækningen af alle syriske tropper og alt militært udstyr og efterretningsudstyr vil være fuldt og helt tilendebragt den 30. april 2005 i overensstemmelse med FN-resolution 1559 (2004);

27.   anmoder Syriens regering om ufortøvet at løslade politiske fanger og at ophæve undtagelsestilstanden definitivt; håber, at Syrien gør alvor af at opfylde sine forpligtelser til overholdelse af menneskerettighederne og frihedsrettighederne i praksis og navnlig bringer forskelsbehandlingen af kurderne til ophør og sikrer, at kvinder ligestilles, og at de ikke længere udsættes for vold; fremhæver det store antal vilkårlige anholdelser og fængslinger og den udbredte anvendelse af tortur og mishandling, også med børn som ofre;

28.   beklager anvendelsen af dødsstraf i Saudi-Arabien og anmoder regeringen om at bringe dødsstraffen, som i dag er fast praksis, til ophør; finder det foruroligende, at mange grundlæggende rettigheder ikke beskyttes under saudiarabisk lov, og at ytringsfriheden stadig er særdeles begrænset;

29.   glæder sig over de nylige lokalvalg som et skridt i retning af demokrati, men fordømmer kønsadskillelsen i Saudi-Arabien og den voldsomme diskrimination og frihedsrestriktion, kvinderne lider under, herunder manglende stemmeret; minder om, at kvinder i Saudi-Arabien fortsat skal have et mandligt familiemedlems skriftlige tilladelse til at rejse, og at kvinder, når de mishandles eller udsættes for vold fra deres mandlige familiemedlemmers side, ofte ikke har nogen retsmidler til rådighed;

30.   erkender, at de nye myndigheder i Irak må kæmpe med vanskeligheder i deres bestræbelser på at indføre lov og orden med hjælp fra de militære styrker, der er stationeret i landet, og udtrykker bekymring over den nuværende situation; glæder sig over den beslutsomhed og det mod, det irakiske folk udviste under den nylige valgkampagne og valghandlingen, som stillede dem og deres land en bedre demokratisk fremtid i udsigt; giver udtryk for opbakning til det nyvalgte parlament i Irak; håber, at den nye demokratiske forfatning snart vil blive udarbejdet i et samarbejde med mindretallene; anmoder Kommissionen om at give myndighederne i Irak øget opbakning; anmoder FN om at øge sit engagement og sin tilstedeværelse i Irak; er foruroliget over beretninger om fortsat tortur og mishandling af indsatte i irakiske fængsler; påpeger, at journalister fortsat arbejder under farlige forhold i Irak, og beklager de vedvarende kidnapninger; kræver, at alle kidnappede personer omgående sættes på fri fod, og fordømmer kraftigt den barbariske praksis med gidseltagning, henrettelser og selvmordsbomber; gentager sin fordømmelse af brugen af tortur og enhver grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som fanger i Irak udsættes for fra de irakiske myndigheders eller det udenlandske militærpersonales side;

31.   anmoder Iran om at udvise en positiv holdning i dialogen om menneskerettigheder med EU; finder det meget foruroligende, at menneskerettighedssituationen er blevet forværret i de seneste to år, og anmoder de iranske myndigheder om at gøre en kraftig indsats for at vende denne tendens; fordømmer den alvorlige stigning i krænkelserne af menneskerettighederne, navnlig det stigende antal beretninger om offentlige henrettelser og pisk; glæder sig over moratoriet for stening og anmoder det iranske parlament om at indføre en lov, der forbyder denne praksis uden undtagelse; bemærker de iranske myndigheders tilsagn om at indføre et moratorium for henrettelser af mindreårige og opfordrer myndighederne til at vedtage den foreslåede lovgivning om forbud mod henrettelse af personer, der begår forbrydelser som mindreårige, hvilket fortsat skal gælde efter personen er fyldt 18 år; bemærker, at Iran har givet tilsagn om at indføre et moratorium for amputationer; opfordrer Rådet og Kommissionen om nøje at overvåge gennemførelsen af de Irans erklærede forpligtelser om indførelse af moratorier for de tre vigtige områder stening, henrettelser af mindreårige og amputationer; er foruroliget over det store antal anholdelser, især af kvinder og unge på grundlag af uklare eller mindre sigtelser; udtrykker sin dybeste bekymring over, at en mindreårig for nylig blev henrettet for et utilladeligt seksuelt forhold; fordømmer Irans forkastelige politik med anholdelse og fængsling af journalister og cyber-systemkritikere og undertrykkelsen af presse- og mediefriheden; anmoder Iran om at ophøre med at støtte terrororganisationer;

32.   anmoder om at blive fuldstændig inddraget i den omfattende revision af Euro-Middelhavs-partnerskabet, som skal forelægges ministrene på det kommende Euro-Middelhavs-ministermøde i Luxembourg;

33.   opfordrer endnu en gang alle de kontraherende parter i Euro-Middelhavs-associeringsaftalerne til at omsætte menneskerettighedsbestemmelserne til et handlingsprogram for at styrke og fremme respekten for menneskerettighederne og indføre en mekanisme til regelmæssig vurdering af overholdelsen af de forskellige associeringsaftalers artikel 2;

34.   er overbevist om, at det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder skal spille en central rolle i forbindelse med promoveringen af EU's grundlæggende værdier i Barcelona-processen; opfordrer i denne forbindelse til en styrkelse af EU's tiltag i partnerlandene omkring Middelhavet med henblik på at støtte udviklingen og konsolideringen af civilsamfundene og de uafhængige ikke-statslige aktører;

Rusland som nabo

35.   beklager og fordømmer de uhyrlige terrorhandlinger, der fandt sted i Den Russiske Føderation i 2004, navnlig de tragiske og ubegribelige overgreb på børn i Beslan;

36.   erkender, at Rusland står over for en terrortrussel fra ekstremister; støtter de russiske bestræbelser på at bekæmpe terrorismen, men insisterer på, at menneskerettighederne overholdes i forbindelse med denne udfordring;

37.   anmoder Rusland om ufortøvet at træffe forholdsregler for at standse de mange tilfælde, hvor der er rapporteret om, at russiske styrker har begået udenretslige drab, og mennesker er forsvundet eller blevet udsat for tortur i politiets varetægt i Tjetjenien; tilskynder kraftigt Rusland til at give humanitære organisationer, pressefolk, menneskerettighedsforkæmpere og observatører uhindret adgang til Tjetjenien; gentager sin indtrængende anmodning om, at der opnås en varig politisk løsning på problemerne i Tjetjenien, som respekterer menneskerettighederne og anerkender Den Russiske Føderations territoriale integritet;

38.   minder Rusland om landets forpligtelser i henhold til folkeretten; er bekymret over nylige russiske lovgivningsbestemmelser, som kan forventes at indskrænke de humanitære, borgerlige og politiske rettigheder, f.eks. ophævelse af direkte guvernørvalg, reel udvidelse af regeringskontrollen over de fleste tv-stationer, love, der har til formål at begrænse retten til at demonstrere offentligt, og indførelse med tilbagevirkende kraft af love om ejendoms- og investorrettigheder;

39.   minder Rusland om landets erklærede forpligtelser som følge af dets undertegnelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig dets forpligtelse til at respektere og fremme de demokratiske principper og retsstaten, herunder afholdelse af frie og retfærdige valg, en sund politisk pluralitet, tilstedeværelse af alternative informationskilder, retten til foreningsfrihed, retten til ytringsfrihed og uafhængige domstoles gennemskuelige og ikke-diskriminerende anvendelse af lovgivningen;

40.   anmoder Rusland om at gøre det lettere for menneskerettighedsobservatører at besøge alle dele af landet;

41.   opfordrer den russiske regering til at beskytte alle menneskerettighedsaktivister og -organisationer, der trues med forfølgelse fra de lokale myndigheders side i alle republikker i det nordlige Kaukasus;

42.   opfordrer indtrængende den russiske regering til at sikre domstolenes uafhængighed og at overholde de principper om et retfærdigt, ikke-politiseret erhvervsliv, som demokratierne i EU følger;

Asien

43.   finder det glædeligt, at regeringen i Kasakhstan har indført et moratorium for henrettelser, og at Kirgisistan har udvidet sit moratorium; anmoder regeringerne og parlamenterne i begge lande om at afskaffe dødsstraffen formelt; tilskynder kraftigt begge regeringer til at forbedre politiske partiers muligheder for at blive opstillingsberettiget og deltage i valg; anmoder begge lande om at sikre en afbalanceret medieverden og pressefriheden;

44.   tilskynder kraftigt regeringen i Usbekistan til at tage synlige skridt i retning af afskaffelse af dødsstraffen efter landets positive forpligtelse hertil og f.eks. indføre et moratorium for dødsdomme og henrettelser; finder det glædeligt, at straffelovgivningen er ændret i 2003, idet tortur og mishandling af varetægtsfængslede nu er ulovlig, og at brugen heraf retsforfølges; anmoder Usbekistan om helhjertet at gennemføre disse ændringer og at løslade de sidste politiske fanger; kræver, at der etableres et uafhængigt retsvæsen; finder det glædeligt, at regeringen for nylig har taget initiativ til at gennemføre større reformer, herunder en styrkelse af domstolenes uafhængighed og ophævelse af pressecensuren;

45.   anmoder regeringen i Tadsjikistan om at standse sine bestræbelser på at konsolidere sin magtposition i tiden op til dette års parlamentsvalg og tillade oppositionspartier at stille op til valget;

46.   anmoder Turkmenistan om at sikre alle borgere reel politisk frihed, herunder ytringsfrihed; tilskynder kraftigt Turkmenistan til at bringe vilkårlig tilbageholdelse og fængsling samt chikanering af politiske modstandere til ophør;

47.   glæder sig over de positive resultater af valgprocessen i Afghanistan og tilskynder Karzeis nye regering til at fortsætte moderniserings- og omstruktureringspolitikken med særlig vægt på at garantere menneskerettighederne for alle landets borgere; fordømmer kraftigt den barbariske praksis med gidseltagning og henrettelse af uskyldige mennesker;

48.   glæder sig over nedsættelsen af menneskerettighedskommissioner i Afghanistan og i Maldiverne; opfordrer i denne forbindelse regeringerne i begge lande til at huske, at sådanne kommissioner bør støttes økonomisk, men at de bør kunne arbejde uafhængigt;

49.   glæder sig over de forskellige positive skridt, der er gjort i Pakistan på menneskerettighedsområdet: etablering af et fælles vælgerkorps for mindretal, vedtagelse af loven om informationsfrihed og kvinders adgang til Nationalforsamlingen; erkender, at Pakistan har et særligt ansvar for at bekæmpe terrorvirksomhed, og at der opstår politiske problemer som følge af dette ansvar, men gentager, at ingen foranstaltning til bekæmpelse af terrorisme må tilsidesætte menneskerettighederne, især i forbindelse med tilbageholdelse og fængsling; beklager præsident Musharrafs tøven med at opfylde løftet om at adskille stat og militær, hvilket er det kendetegnende element ved et normalt demokrati, hvor det er militærets rolle at tjene den demokratisk valgte regering;

50.   erkender, at Indien er verdens største fungerende demokrati, og støtter de fremskridt, der er sket på menneskerettighedsområdet; er imidlertid stadig foruroliget over de vedvarende tilfælde af diskrimination i Indien som følge af kasterelateret, social eller religiøs status; finder, at dette først og fremmest er et socialt problem i landdistrikterne, og at der derfor er tale om et område, hvor den indiske regering er nødsaget til at fortsætte med at fremme en samfundsændring;

51.   glæder sig over den seneste tids positive dialog mellem Pakistan og Indien om Kashmir; er fortsat bekymret over beretninger om krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir-regionen begået af medlemmer af de indiske militær- og politistyrker; anmoder Indiens regering om at sikre, at alle beretninger om krænkelser omgående undersøges af en domstolsmyndighed; fordømmer kraftigt alle terror- og voldshandlinger i regionen og bemærker, at Pakistan har pligt til at gøre en stor indsats for at forhindre sådanne handlinger; kræver, at medier og menneskerettighedsorganisationer får fuld og åben adgang til Kashmir-regionen;

52.   glæder sig over forbedringen af menneskerettighedssituationen i Sri Lanka, men udtrykker bekymring over Tamil Elams befrielsestigres henrettelse og bortførelse af medlemmer af andre tamilske politiske grupper og rekruttering af børn;

53.   tilskynder kraftigt Bangladesh til at respektere de instruktioner, som landets højesteret har givet om at undgå krænkelse af retsinstrumenterne ved tilbageholdelse af demonstrerende oppositionstilhængere og afholde sig fra at undertrykke fredelige politiske protestaktioner ved fængsling og tortur; anmoder indtrængende Bangladesh's regering om sætte en stopper for de kriminalitetsbekæmpende aktioner fra den paramilitære "Rapid Action Batallion's side, som går så vidt som til at omfatte udenretslige drab; opfordrer Bangladesh's regering til at træffe forebyggende foranstaltninger over for muslimske paramilitære grupper, som har spredt vold og rædsel i landdistrikter i Bangladesh;

54.   udtrykker endnu en gang bekymring over, at Laos og Vietnam fortsat er etpartistater, som fortsætter med at undertrykke etniske og religiøse minoriteter ud over demokratiske aktivister og menneskerettighedsaktivister, og opfordrer begge landes regering til at stadfæste ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden;

55.   beklager krænkelsen af det oprindelige montagnard-folks menneskerettigheder i Vietnam og opfordrer regeringen til at afskaffe enhver form for diskrimination af minoriteter;

56.   mener, at den cambodjanske nationalforsamlings ophævelse af den politiske immunitet for tre af dens medlemmer, Rainsy, Poch og Channy, er et alvorligt brud på de demokratiske principper, og opfordrer de cambodjanske myndigheder til at indstille enhver forfølgelse af landets demokratiske opposition; tilskynder Cambodja til at indføre ægte demokratiske reformer som en ramme til sikring af menneskerettighederne for at fjerne de vedvarende alvorlige mangler; opfordrer Cambodja til at fortsætte fremskridtene i bestræbelserne på at reformere retssystemet og til at fremme bekæmpelsen af handel med kvinder og børn; fordømmer i denne forbindelse, at 91 kvinder og børn, der tidligere var blevet reddet fra slaveri, er blevet kidnappet i Phnom Penh, og opfordrer til, at de frigives øjeblikkeligt;

57.   anmoder regeringen i Burma om som et første skridt til etablering af en stat, der er baseret på folkets vilje, at standse undertrykkelsen af legitim og demokratisk politisk virksomhed; tilskynder kraftigt regeringen til omgående at løslade Aung San Suu Kyi, tidligere modtager af Sakharov-prisen, og den 75-årige journalist Win Tin, rådgiver for Aung San Suu Kyi;

58.   finder det glædeligt, at Kina har indledt en dialog med EU om menneskerettigheder; anmoder medlemsstaternes regeringer, Kommissionen og Kina om at udnytte denne dialog som en reel mulighed for at tilvejebringe ændringer i Kinas indenrigspolitik, der vedbliver at give anledning til store bekymringer på menneskerettighedsområdet, navnlig brugen af dødsstraf og ophævelsen af forsamlingsfriheden og religionsfriheden; understreger, at et fortsat positivt handelssamkvem må gøres betinget af menneskerettighedsreformer; er bekymret over den nylige kovending, Rådet har foretaget i EU's politik med hensyn til embargoen af våbensalget til Kina, og henstiller kraftigt, at våbenembargoen opretholdes fuldt ud, indtil der er gjort større fremskridt i menneskerettighedsspørgsmål; anmoder de kinesiske myndigheder om at foretage en officiel revurdering af begivenhederne på Tiananmen-pladsen, offentliggøre listen over politiske fanger og løslade fangerne betingelsesløst; noterer sig med bekymring den behandling, folk i Tibet og Xinjiang udsættes for på forsamlingsfrihedens og religionsfrihedens områder;

59.   fordømmer kong Gyanendras og den kongelige nepalesiske hærs magtovertagelse den 1. februar 2005 og den strenge censurlov; er stærkt foruroliget over det stigende antal rapporter om personers forsvinden overalt i landet og angrebene på menneskerettighedsaktivister, journalister, oppositionens politiske grupper og grupper i civilsamfundet; fordømmer guerillaernes alvorlige krænkelser gennem hele den konflikt, der har hærget landet siden 1999; opfordrer kongen til at gendanne den demokratiske stat og kommunikationsforbindelserne, løslade alle politiske ledere og menneskerettighedsforkæmpere og respektere ytrings- og forsamlingsfriheden;

60.   glæder sig over Indonesiens første direkte præsidentvalg i september 2004; er bekymret over beretninger om mishandling af civile begået af Indonesiens væbnede styrker og oprørsgrupper i Papua- og Aceh-provinserne; giver udtryk for det håb, at genopbygningsprocessen efter tsunamiens ødelæggende virkning kan udnyttes til at fremme forsoningen og sætte skub i fredsprocessen og dermed bringe den langvarige konflikt i Aceh-provinsen til ophør; tilskynder kraftigt de indonesiske myndigheder til at foretage en tilbundsgående efterforskning og bringe de ansvarlige for mord på og andre forbrydelser mod menneskerettighedsforkæmpere for retten og sikre, at bestemmelserne i erklæringen om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i december 1998, overholdes fuldt ud i Indonesien;

61.   anmoder Nordkorea om at anerkende den tilstand, som præger befolkningen, der lider under det nordkoreanske styres undertrykkelse, og indlede en virkelig reformproces på alle niveauer med det formål at skabe reformer, som vil føre til erkendelse af, at det er nødvendigt at overholde menneskerettighederne; understreger, at Nordkorea er opført som det værste land i hele verden i den årlige verdensomspændende opgørelse over pressefriheden; beklager det nordkoreanske regimes annoncering af, at det trækker sig ud af den multilaterale dialogramme (sekspartsforhandlingerne);

Afrika

62.   understreger, at mange borgere i hele Afrika er ramt af alvorlige pandemiske sygdomme, især hiv/aids; anerkender de fremskridt, der er gjort i visse afrikanske lande som f.eks. Uganda; anmoder Kommissionen om at hjælpe FN med - i samarbejde med Den Afrikanske Union - at udvikle en omfattende strategi for at dæmme op for og begrænse spredningen af pandemiske sygdomme, især hiv/aids; bekræfter endnu en gang alle menneskers ret til adgang til lægehjælp og -behandling; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give kampen mod smitsomme sygdomme, og især den tiltagende hiv/aids-pandemi, højeste politiske og finansielle prioritet i deres udviklingspolitikker;

63.   mener, at der er et presserende behov for omfattende indgriben over for hiv/aids i de afrikanske lande syd for Sahara, hvis spredningen af aids skal standses og vendes inden 2015;

64.   beklager meget, at bestemte krænkelser af menneskerettighederne ikke straffes i forskellige dele af Afrika, og at folk i ansvarspositioner kan handle ustraffet; anmoder Den Afrikanske Union om at engagere sig i sådanne sager og samarbejde tæt med Den Internationale Straffedomstol for at forbedre situationen (se de særlige punkter om Straffedomstolen);

65.   er bekymret over den forværrede situation i Gambia, som omfatter mange krænkelser af pressefriheden, og anmoder om, at mordet på journalisten Deyda Hydara i december 2004 efterforskes;

66.   udtrykker reel bekymring over de nylige hændelser i Côte d'Ivoire, som har udmøntet sig i racistiske angreb på civile; opfordrer de stridende parter i Côte d'Ivoire til at respektere menneskerettighederne for alle landets borgere;

67.   udtrykker dyb bekymring over det statskup, som gjorde, at Faure Gnassingbé i modstrid med de demokratiske regler blev udnævnt til Togos præsident efter sin fars død; opfordrer de togolesiske myndigheder til at etablere den nødvendige institutionelle ramme for at sikre et frit og retfærdigt præsidentvalg og dermed vende tilbage til forfatningslegaliteten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, uden hvilket det ikke vil være muligt at genoptage samarbejdet med EU;

68.   glæder sig over nedgangen i antallet af dødsdomme afsagt af sharia-domstolene i Nigeria, men finder det stadig bekymrende, at mange domstole vedbliver at arbejde efter sharia-loven; anfører, at Nigeria i stedet burde opfylde internationale standarder;

69.   er stærkt foruroliget over beretninger om, at regeringen i Eritrea fortsætter med at forfølge kristne mindretal overalt i regionen; bemærker med øget bekymring, at Eritrea vedbliver at være en etpartistat, og at der stadig ikke er planer om at afholde valg; kræver øjeblikkelig løsladelse af alle politiske fanger og journalister, der tilbageholdes i landet; anmoder de eritreiske myndigheder om at udvirke, at menneskerettighedssituationen forbedres i stedet for at forværres;

70.   bemærker med bekymring, at 10 uafhængige journalister har været tilbageholdt i Asmara siden september 2001, heriblandt en svensk statsborger, Davit Isaak, der ikke har været stillet for nogen domstol, og som fortsat er i fængsel; opfordrer den eritreiske regering til at løslade de fængslede journalister og ophæve forbuddet mod privat presse;

71.   anerkender og støtter undertegnelsen af en ny fredsaftale mellem styrkerne i det sydlige og det nordlige Sudan med det formål at bringe to årtiers borgerkrig med forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne til ophør; opfordrer indtrængende alle involverede parter til at overholde alle protokoller til fredsaftalen;

72.   anmoder regeringen i Sudan om omgående at standse ethvert samarbejde med den arabiske milits, den såkaldte Janjaweed-milits, som i Darfur-regionen i det vestlige Sudan påfører en stor befolkning vold, herunder krænkelser af menneskerettighederne, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; glæder sig over rapporten fra FN's undersøgelseskommission, og støtter dens konklusioner og henstillinger; kræver, at den sudanske regering sammen med Den Afrikanske Union træffer effektive og endegyldige forholdsregler for at sætte en stopper for angrebene på den ubevæbnede civilbefolkning fra alle parters side og afvæbne Janjaweed-militsen; opfordrer den sudanske regering til at vise, at den er villig til at indlede forhandlinger om en fredsaftale med oprørsstyrkerne i Darfur;

73.   anmoder EU om at pålægge Sudans regering målrettede sanktioner, indtil det er godtgjort, at politikken for etnisk udrensning og massemord på borgerne er bragt til ophør; finder det glædeligt, at FN's Sikkerhedsråd har besluttet at henvise situationen i Darfur til ICC for at sikre ofrene retfærdighed, sætte en stopper for den herskende straffrihed og forebygge yderligere krænkelser; beklager imidlertid, at det i Sikkerhedsrådets resolution hedder, at personer, der er under mistanke for at have begået internationale forbrydelser i Darfur, alene bør retsforfølges af deres hjemlands domstole, hvis de er borgere i lande, som ikke har tiltrådt ICC-statutten;

74.   er stadig foruroliget over det store antal episoder i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i Ituri, Nord- og Sydkivu, Maniema og det nordlige Katanga; fordømmer kraftigt de krigsforbrydelser, der blev begået af både regerings- og oprørsstyrker i juni 2004 i byen Bukavu i det sydlige Kivu;

75.   glæder sig over den positive genopbygnings- og forsoningsproces i Rwanda; opfordrer indtrængende Rwanda til at gøre endnu større anstrengelser for at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og bringe varig fred til Centralafrika; er foruroliget over det stigende antal angreb på civilsamfundsorganisationer, kirker og skoler i Rwanda og er meget bekymret over det store antal dommere og ansatte ved domstolene, der tvinges til at træde tilbage som en del af de såkaldte retsreformer;

76.   fordømmer på det kraftigste massakren i Gatumba-flygtningelejren i Burundi; opfordrer indtrængende Burundis regering og det internationale samfund til at gøre deres yderste for at fange gerningsmændene og stille dem for en domstol; støtter overgangsprocessen i Burundi; glæder sig over det planlagte valg, som er et vigtigt skridt i overgangsprocessen;

77.   er dybt bekymret over den forfærdelige humanitære situation i det nordlige Uganda, hvor en stor del af befolkningen opholder sig i flygtningelejre som følge af de aktiviteter, der udøves af oprørslederen Joseph Konys oprørshær, Herrens Modstandshær; fordømmer de gruopvækkende krænkelser af menneskerettighederne, der begås af oprørerne i Herrens Modstandshær, herunder det store antal tilfælde af bortførelse, lemlæstelse og voldtægt af børn i området;

78.   glæder sig over, at regeringen i Angola har meddelt, at der vil blive afholdt parlamentsvalg i slutningen af 2006; er foruroliget over den væbnede konflikt i Cabinda-regionen og beretninger om angolanske væbnede styrkers overgreb på civilbefolkningen;

79.   fordømmer på det kraftigste de aktioner, der udføres af regeringen i Zimbabwe, og kritiserer regeringens politik, som fremmer racedeling og dårlig økonomisk forvaltning; er bekymret for, at en sådan politik fører landet ud i en katastrofe; bemærker med foruroligelse, at der i den seneste tid er sket et stort fald i fødevareproduktionen, og at ngo'er har vanskeligt ved at nå ud til dem, der har brug for hjælp; anmoder regeringen om at bringe undertrykkelsen af den politiske opposition til ophør, garantere mediernes frihed og sikre, at der afholdes valg på et frit og retfærdigt grundlag under overværelse af hæderlige internationale observatører;

80.   finder det foruroligende, at politiske fanger i Ækvatorialguinea fortsat sidder varetægtsfængslet efter tilståelser opnået under tortur, og at medlemmer af den politiske opposition tilbageholdes uden anklager eller retssag;

Nord-, Mellem- og Sydamerika

81.   anmoder regeringen i Cuba om at anerkende forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og omgående genindføre det uofficielle moratorium for dødsstraffen; fordømmer endnu en gang, at tre flykaprere er idømt dødsstraf, og at politiske modstandere fængsles, og ønsker, at de løslades straks; anmoder de cubanske myndigheder om at give vinderen af Sakharov-prisen, Oswaldo Payá, tilladelse til at tage imod Europa-Parlamentets indbydelse og fordømmer Rådets pludselige strategiændring og ophævelse af sanktionerne;

82.   anmoder regeringen i Jamaica om at træffe effektive forholdsregler for at standse sikkerhedsstyrkernes udenretslige drab på folk; opfordrer endvidere Jamaicas regering til at ophæve §§ 76, 77 og 79 i loven om strafbare handlinger mod mennesker, ifølge hvilke sex mellem homoseksuelle mænd er en forbrydelse, og som anvendes som begrundelse for chikanering, navnlig af hiv/aids-oplysningspersonale; opfordrer Jamaicas regering til aktivt at bekæmpe den omfattende homofobi;

83.   støtter de synspunkter, Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission (IACHR) gav udtryk for, da den i oktober 2004 ytrede stor bekymring over menneskerettighedssituationen og de humanitære vilkår i Haiti;

84.   er foruroliget over det store antal kvinder, der dræbes brutalt i Guatemala, og opfordrer indtrængende landets myndigheder til at foretage en tilbundsgående efterforskning af disse forbrydelser og forebygge yderligere voldshandlinger;

85.   deler de mexikanske myndigheders bekymring over det store antal kvinder, der dræbes ved brutale gerninger i Ciudad Juarez (Mexico), og støtter den indsats, som udøves af de mexicanske myndigheder, og navnlig den særligt udnævnte dommer, for at efterforske og opklare disse forbrydelser og forebygge yderlige mord;

86.   er stadig foruroliget over det alarmerende antal angreb på og trusler mod guatemalanere, der ønsker undgældelse for tidligere krænkelser af menneskerettighederne, navnlig angreb på menneskerettighedsforkæmpere, retspersonale og journalister, glæder sig over dommen fra februar 2005 mod en tidligere paramilitær personlighed og en tidligere borgmester for deres kidnapning af fire journalister i 2003 og ser det som et positivt signal; finder det også positivt, at Guatemalas parlament har accepteret at åbne et kontor for FN's højkommissær for menneskerettigheder - et initiativ, som landets kongres ventes at godkende så hurtigt som muligt;

87.   anmoder Venezuela om at træffe effektive forholdsregler mod tortur og drab fra politistyrkernes side og iværksætte foranstaltninger til sikring af ytringsfriheden og den frie adgang til information; bemærker, at det er nødvendigt, at Venezuela samarbejder med nabolandene for at skabe stabilitet i regionen;

88.   beklager de vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Colombia, som f.eks. illegale væbnede gruppers brug af børnesoldater i konflikten i landet, heriblandt adskillige tusinde under 15 år; finder stadig truslen mod forsvarerne af menneskerettighederne i landet dybt bekymrende og tilskynder i den forbindelse kraftigt Colombias myndigheder til at iværksætte klare og effektive forholdsregler for at beskytte de pågældende personers liv og arbejde; er foruroliget over de sørgelige vilkår, under hvilke et stort antal colombianere tilbageholdes, heriblandt mindreårige, soldater og politiembedsmænd, der blev kidnappet for over syv år siden, kongresmedlemmer som Jorge Eduardo Gechem Turbay, Óscar Tulio Lizcano og Luis Eladio Pérez Bonilla, medlemmer af regionalforsamlingen i Valle-regionen, tidligere minister Fernando Araujo og tidligere præsidentkandidat Ingrid Betancourt; støtter konklusionerne i den erklæring, der blev offentliggjort på det internationale samarbejds- og koordineringsmøde vedrørende Colombia, og som blev vedtaget i Cartagena som en opfølgning af henstillingerne fra London-mødet med deltagelse af bl.a. FN, og støtter tillige henstillingerne fra FN's menneskerettighedshøjkommissærs kontor i Colombia;

89.   støtter de udtalelser vedrørende Colombia, der er fremsat af FN's særlige ordfører, Ambeyi Libago, som henstiller, at regeringen offentligt erklærer alle militser ulovlige og opløser dem og retsforfølger de ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne og overtrædelsen af folkeretten, uanset deres politiske tilhørsforhold;

90.   anmoder Ecuador om at ophæve politidomstolene øjeblikkeligt for virkelig at sikre, at medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, som er anklaget for mishandling, bringes for en upartisk civil domstol;

91.   er bekymret over det stigende antal angreb på journalister i Peru og navnlig mordet på to kendte journalister i 2004; er stærkt foruroliget over de mange mistænkte i Perus fængsler, der hævdes at være udsat for tortur eller være døde i politiets varetægt;

92.   erkender, at volden i Brasiliens storbyer stadig giver anledning til bekymring og vedbliver at tiltrække mest opmærksomhed, men fremhæver, at volden i landdistrikterne og landkonflikten blev øget i 2004, navnlig i Roosevelt-reservatet, der er hjemsted for de indfødte Cinta-Larga-folk i delstaten Rondônia;

93.   opfordrer indtrængende De Forenede Stater til at arbejde for afskaffelse af dødsstraffen; bemærker, at den fortsatte anvendelse af dødsstraf i USA ikke er forenelig med billedet af et land, der bestræber sig på indføre menneskerettighedsnormer, frihed og retfærdighed overalt i verden; er opmuntret af de seneste statistikker, der viser en støt reduktion i anvendelsen af dødsstraf i USA;

94.   fordømmer USA's regering for den behandling, fangerne i Guantánamo er blevet udsat for; tilskynder kraftigt USA's regering til at sikre, at alle landets fanger, herunder de indsatte i Guantánamo-lejren, garanteres et minimum af menneskerettigheder i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsnormer og en fair rettergang; opfordrer USA til omgående at klarlægge situationen for fangerne i Guantánamo og andre steder under hensyntagen til de internationale menneskerettighedsnormer og folkeretten og gentager sin holdning til den dramatiske situation for fangerne i Guantánamo, som tilkendegivet i flere af sine beslutninger;

95.   anmoder USA om forelægge en rapport for FN's Menneskerettighedskommission om landets overholdelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

Specifikke emneområder
I.Menneskerettigheder og kampen mod terrorisme

96.   fordømmer på det kraftigste terrorismen i alle dens afskygninger;

97.   erkender, at det nye fænomen, som den internationale terrorisme udgør, er rettet mod demokratierne og har resulteret i brutale og dødbringende angreb med mange ofre; påpeger, at disse angreb har haft til formål at påvirke den demokratiske proces; bemærker, at denne form for terrorisme udgør en ny og voldsom trussel mod de grundlæggende rettigheder;

98.   gentager, at det for at modvirke denne frygtelige moderne trussel er de demokratiske regeringers vigtigste pligt at beskytte borgerne med beslutsomhed, bekæmpe terrorismen effektivt og ihærdigt og opdage og optrævle alle terrornetværk; kræver, at regeringerne i disse bestræbelser og under retsforfølgelsen af de påståede gerningsmænd selv opretholder retsstaten og overholder deres internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder folkeretten og flygtningelovgivningen;

99.   erkender, at der er brug for EU's solidaritet for at tage kampen mod terrorismen op; anser det for altafgørende, at der indføres omfattende strategier, som kan hjælpe med til at afbøde årsagerne til ekstrem fattigdom, usikkerhed, staternes sammenbrud og fundamentalismens vækst - forhold, som kan bidrage til, at der opstår terrorvirksomhed;

100.   noterer sig rapporten fra FN's panel på højt niveau mod trusler, hvori det understreges, at den internationale bekæmpelse af terrorismen i visse tilfælde har ødelagt selve de værdier, terroristerne sigter efter, nemlig menneskerettighederne og retsstaten;

101.   støtter individuelle staters forsøg på at styrke den nationale lovgivning og øge det regionale og internationale samarbejde for at forhindre terrorhandlinger, men kræver, at dette ikke sker på bekostning af de internationale menneskerettigheder, folkeretten og flygtningelovgivningen, og at staterne påser, at sikkerhedslovgivningen ikke anvendes mod menneskerettighedsforkæmpere som et middel til at forhindre dem i at udføre deres menneskerettighedsarbejde; erkender ofrenes lidelser og fortvivlelse og anmoder staterne og alle andre myndigheder om at gennemføre foranstaltninger til fremme af retsbeskyttelsen og den sociale beskyttelse; anmoder Kommissionen om at fremme udarbejdelsen af en international konvention i FN-regi om beskyttelse af og bistand til terrorismens ofre;

102.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at sikre en tættere koordinering af Rådets relevante arbejdsgrupper med ansvar for EU's terrorbekæmpende aktiviteter, herunder samarbejde med tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, og Rådets Arbejdsgruppe om Menneskerettigheder; tilskynder til et tæt samarbejde mellem EU's antiterrorkoordinator og den personlige repræsentant for menneskerettigheder, der for nylig blev udnævnt af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for FUSP;

103.   erkender, at der er behov for et stærkt og koordineret svar terrorismen, og slår fast, at terrorhandlinger aldrig kan retfærdiggøres; bemærker, at de trufne foranstaltninger skal afpasses efter hver enkelt terrororganisation; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at holde Parlamentet løbende orienteret om den opdaterede liste over terrororganisationer og begrundelserne for ændringerne;

104.   minder alle stater om, at de har en forpligtelse til at overholde og garantere de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne inden for deres højhedsområde;

105.   anerkender Berlin-erklæringen fra Den Internationale Juristkommission som et forsøg på at beskrive den acceptable balance mellem bekæmpelse af terrorisme og respekt for menneskerettigheder;

106.   tilskynder kraftigt staterne til at støtte principperne om lovlighed, nødvendighed, forholdsmæssighed og ikke-diskrimination, når de træffer forholdsregler mod terrorisme;

107.   anmoder alle stater om ikke at kriminalisere lovlig udøvelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; understreger, at det kriminelle ansvar for terrorhandlinger skal være individuelt og ikke kollektivt;

108.   anmoder alle stater om at sikre, at enhver begrænsning af en rettighed, som kan ophæves under en nødsituation, er midlertidig, strengt nødvendig og forholdsmæssig i bestræbelserne på at afhjælpe en bestemt trussel, og at denne begrænsning ikke udgør forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion, sprog, politisk eller anden mening, national, social eller etnisk oprindelse, ejendomsret, fødsel eller anden status;

109.   anmoder alle stater om ikke at tilbageholde noget individ hemmeligt og at føre en fortegnelse over alle tilbageholdte og også give alle, der er berøvet deres frihed, øjeblikkelig adgang til advokatbistand og medicinsk personale om nødvendigt;

110.   anmoder alle stater om til alle tider og under alle forhold at sikre, at sigtede kun stilles for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, og at de opnår fuld garanti for en fair rettergang, herunder overholdelse af princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, retten til at føre vidner, retten til forsvar, retten til effektiv advokatbistand og retten til appel;

111.   understreger, at staterne under gennemførelsen af forholdsregler mod terrorisme skal overholde og garantere de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden (medmindre den pågældende ytring er en tilskyndelse til had eller vold), religionsfriheden, samvittigheds- og trosfriheden, forenings- og forsamlingsfriheden samt retten til privatlivets fred, som giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med indsamling og spredning af personoplysninger;

112.   anmoder staterne om ikke at udvise, tilbagesende, overføre eller udlevere en person, der er mistænkt eller dømt for en terrorhandling, til en stat, hvor der er en reel risiko for, at personen ville blive udsat for en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, herunder tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller afstraffelse, ufrivillig forsvinden, henrettelse på et retsligt eller udenretsligt grundlag eller en bevidst urimelig rettergang;

113.   understreger, at staterne under væbnede konflikter eller i en besættelsessituation skal anvende og overholde bestemmelserne og principperne i både folkeretten og menneskerettighedskonventionerne;

114.   opfordrer staterne til ikke at outsource afhøringen af fanger til lande, hvor der eventuelt kan blive anvendt tortur; tilskynder kraftigt staterne til ikke at gøre brug af beviser opnået under tvang eller tortur; minder staterne om, at de, når de tilbageholder mistænkte terrorister, bør respektere FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

115.   anmoder Kommissionen om at sætte fokus på stater, der benytter terrortruslen som et påskud til at indføre forskellige former for undertrykkelsespolitik, navnlig en politik, der begrænser presse- og mediefriheden; understreger især, at sikkerhedslovene ikke må legitimere forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere som led i bekæmpelsen af terrorisme;

116.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til navnlig at tage fat på menneskerettighedsunderskuddet i FN's tilgang til bekæmpelse af terrorisme, herunder ved at sikre, at foranstaltninger, som Sikkerhedsrådets Antiterrorkomité anbefaler staterne, er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder;

II.Børns rettigheder

117.   fremhæver, at et ud af 12 børn i verden er involveret i de værste former for tvangsarbejde, seksuel udnyttelse eller tvungen værnepligt(6);

118.   støtter definitionen af et barn, som den fremgår af FN's konvention om barnets rettigheder(7) og det afrikanske charter om børns rettigheder(8), og som fastslår, at enhver under 18 år er et barn uden undtagelse;

119.   anmoder Kommissionen om at forelægge en meddelelse om børns rettigheder og EU's udviklingspolitik;

120.   anmoder Rådet og Kommissionen om at sikre specifik opmærksomhed omkring børns rettigheder som grundlæggende principper og mål i sig selv i EU's reviderede udviklingspolitiske redegørelse;

121.   finder det stærkt foruroligende, at der nu er flere børn, der lever i fattigdom, end nogensinde tidligere; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sætte børn og børns rettigheder i centrum for EU's bidrag til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene;

122.   erkender, at den nærmest universelle ratifikation af FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder nok ikke afspejles i den efterfølgende gennemførelsesproces(9); anmoder alle stater om at tage springet fra universel accept til universel overholdelse;

123.   tilskynder kraftigt staterne til at overholde de kontrol- og indberetningsprocedurer, der er omhandlet i konventionen om barnets rettigheder; føler, at gennemførelsen af konventionen er en nøglefaktor i bestræbelserne på at få regeringerne til at stå til regnskab;

124.   støtter den fakultative protokol til FN's konvention om barnets rettigheder vedrørende børn i væbnede konflikter; opfordrer indtrængende staterne, herunder EU's medlemsstater, til at undertegne og ratificere protokollen;

125.   tilskynder kraftigt USA til at ratificere FN's konvention om barnets rettigheder ved først givne lejlighed, da USA er det ene af bare to lande, som endnu ikke har ratificeret konventionen, med Somalia, der ikke har nogen fungerende regering, som det andet;

126.   finder det dybt bekymrende, at millioner af børn hvert år stadig dør af sygdomme, der kan forebygges, og således nægtes deres ret til sundhed og liv, og at millioner af børn er påvirket af hiv/aids og enten selv er smittet eller har mistet deres forældre;

127.   er dybt bekymret over, at omkring 104 millioner børn i skolealderen, hvoraf de fleste er piger, nægtes deres ret til uddannelse; opfordrer Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser inden for Fast Track Initiative og at engagere sig proaktivt i uddannelsesspørgsmål med AVS-partnerne;

128.   er stærkt foruroliget over det stigende antal børn, der involveres i international menneskehandel; betragter denne situation som en fiasko for verdenssamfundet som helhed og understreger, at der er behov for omgående handling og love, der straffer gerningsmændene og beskytter ofrene;

129.   støtter foranstaltninger på regionalt og internationalt plan, som har til formål at bekæmpe alle former for børnearbejde;

130.   anmoder alle stater om at indstille rekrutteringen af børn til væbnede styrker og brugen af børn under 18 år i væbnede fjendtligheder;

131.   fordømmer kategorisk den barbariske brug af børnesoldater i konflikter og krige; opfordrer de involverede lande til at overholde universelt anerkendt lovgivning om menneskerettigheder;

III.Konflikters indvirkning på kvinder og børn

132.   understreger, at der i de senere år er blevet berettet om tilfælde af massevoldtægt i krigstid i en lang række lande, herunder Cambodja, Liberia, Peru, Bosnien, Sierra Leone, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo, Somalia og Uganda; er stærkt foruroliget over, at tvangsforflyttede for ganske nylig har berettet om, hvordan en regeringsstøttet arabisk milits og sudanske militærstyrker - efter et bestemt mønster - har gennemført systematiske og ulovlige angreb på civile, herunder voldtægt, i Darfur i det vestlige Sudan; understreger, at der skal lægges særlig vægt på samfundets mest sårbare grupper i sådanne situationer, især kvinder, børn, handicappede og ældre;

133.   fordømmer den barbariske brug af voldtægt som et krigsinstrument og kræver, at det internationale samfund fortsætter med at gøre det klart, at brug af voldtægt i krig er en krænkelse af folkeretten og de internationale konventioner; kræver, at disse forbrydelser mødes med et stærkt retsligt svar i form af retsforfølgelse; bemærker, at Rom-statutten, hvorved Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i år 2000, definerer voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden;

134.   påpeger, at massevoldtægt gør kvinder og piger sårbare over for hiv/aids; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at alle voldtagne kvinder og børn efterfølgende får adgang til forebyggende behandling, herunder også til svangerskabsafbrydelse;

135.   fordømmer den kendsgerning, at de ansvarlige for seksuelle overgreb og voldtægt i konfliktsituationer i mange tilfælde ikke anmeldes og straffes, og anfører, at gennemførelse og fuldstændig overholdelse af retten til reproduktiv sundhed vil medvirke til at mindske omfanget af disse sager;

136.   er foruroliget over påstande om, at FN's personale i bl.a. Den Demokratiske Republik Congo, Bosnien og Kosovo har gjort sig skyldige i seksuelt og fysisk misbrug;

137.   finder det foruroligende, at i tusindvis af børn fortsat benyttes som våbenføre soldater i mere end 20 lande i hele verden; fremhæver, at der ifølge den internationale rapport om børnesoldater fra 2004 blev anvendt børnesoldater i væbnede konflikter af regeringerne og væbnede oprørsgrupper i Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Côte d'Ivoire, Guinea, Liberia, Myanmar, Rwanda, Sudan og Uganda og af oprørsstyrker i Sri Lanka; opfordrer på det kraftigste alle regeringers væbnede styrker og andre væbnede grupper til øjeblikkeligt at frigive alle børn i deres rækker;

138.   støtter den fakultative protokol til FN's konvention om barnets rettigheder vedrørende børn i væbnede konflikter, og opfordrer indtrængende alle stater, herunder EU's medlemsstater, til at undertegne og ratificere protokollen;

139.   erkender, at det først og fremmest er drenge, der er blevet anvendt som børnesoldater, men understreger, at piger i stigende grad benyttes som aktive deltagere og prostituerede i væbnede konflikter;

140.   understreger, at børn rekrutteres til væbnede styrker til mange forskellige opgaver og roller, f.eks. budbringere, spioner, kokke, bærere osv., og at alle disse opgaver udsætter børnene for en risiko; understreger pigernes særlige sårbarhed over for vold og seksuel udnyttelse i deres roller som tvungne sexslaver og/eller tvungne hustruer;

141.   anmoder FN og det internationale samfund generelt om at være mere opmærksomme på konfliktsituationers indvirkning på kvinder og børn, navnlig når de tilhører etniske, sproglige og/eller religiøse minoriteter, og især når de udnyttes som en bevidst krigsstrategi;

142.   bifalder vedtagelsen i 2003 af EU's retningslinjer vedrørende børn og væbnede konflikter; anmoder Rådet og Kommissionen om hvert halve år at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen og virkningen af disse retningslinjer; glæder sig over de positive signaler om, at Kommissionen er villig til at samarbejde;

IV.Afskaffelse af dødsstraffen

143.   glæder sig over den fortsatte tendens til afskaffelse af dødsstraffen; erkender, at mere end halvdelen af de pågældende 118 stater i verden nu har afskaffet dødsstraffen i lovgivningen eller i praksis; er stadig foruroliget over, at 78 stater vedbliver at føre en politik, der tager sigte på at bevare dødsstraffen;

144.   roser Bhutan, Samoa, Senegal og Tyrkiet for at have afskaffet dødsstraffen for alle lovovertrædelser i 2004;

145.   opfordrer de filippinske myndigheder til ikke længere at eksekvere dødsdomme og i alle sager respektere forsvarets retslige og proceduremæssige minimumsgarantier; opfordrer navnlig myndighederne i Filippinerne til at undersøge sagen om den spanske EU-borger Francisco Juan Larrañaga, som blev dømt til døden i en proces, som var præget af uregelmæssigheder, og under hvilken de retslige og proceduremæssige minimumsgarantier blev tilsidesat;

146.   tilskynder staterne til at ratificere den anden fakultative protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som har til formål at afskaffe dødsstraffen;

147.   anmoder EU om at benytte multilaterale fora, som f.eks. FN's Menneskerettighedskommission, til at tilskynde staterne til at ratificere og overholde internationale menneskerettighedsinstrumenter, der vedrører dødsstraffen, og opfordrer EU til at fortsætte sin praksis med at forelægge Menneskerettighedskommissionen en resolution om afskaffelse af dødsstraffen og indførelse af et moratorium for alle henrettelser og med opfordring til stater, der fortsat anvender dødsstraf, om at overholde FN's minimumsnormer;

148.   bifalder resolution 2004/67, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedskommission den 21. april 2004 på kommissionens årlige samling i Genève, og som opfordrer alle stater, der opretholder dødsstraffen, til at afskaffe den fuldstændigt og inden da indføre et moratorium for henrettelser; anerkender den rolle, som tilkommer EU og alle dets medlemsstater, der har støttet resolutionen; tilskynder kraftigt alle stater til at respektere FN-resolutionen og i det mindste at indføre et moratorium for henrettelser;

149.   anmoder alle lande, der har indført et moratorium, om at gå i retning af fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen;

150.   finder det bekymrende, at Asien er det kontinent, som henretter det største antal mennesker; er stærkt foruroliget over, at Kina gennemfører flere henrettelser end noget andet land i verden, med i tusindvis af rapporterede henrettelser i 2004; anmoder Kina om at frigive de officielle tal for henrettelser i 2004;

151.   finder det foruroligende, at dødsstraffen - imod den internationale tendens - er genindført i Sri Lanka og dermed bringer et 27 år gammelt moratorium for henrettelser til ophør, og opfordrer derfor indtrængende myndighederne i Sri Lanka til at finde alternative løsninger på kriminalitetsproblemet;

152.   bemærker, at der er et moratorium for dødsstraf i Rusland, men at dødsstraffen endnu ikke er blevet ophævet i den russiske lovgivning; opfordrer Rusland til omgående at træffe foranstaltninger til ratifikation af protokol nr. 6 til den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende afskaffelse af dødsstraffen og til undertegnelse af protokol nr. 13 vedrørende afskaffelse af dødsstraffen under alle forhold;

153.   er stærkt foruroliget over det store antal henrettelser i Iran, navnlig af mindreårige, og Irans afvisning af at frigive officielle statistikker over dødsstraffen;

154.   anmoder Kommissionen og Rådet om som led i menneskerettighedsdialogen med Kina og Iran at lægge pres på de to lande for at få dem til at indføre et moratorium for dødsstraffen, som rent faktisk gennemføres og medfører en ændring af lovgivningen;

155.   anmoder den nye irakiske regering om ikke at genindføre dødsstraffen, især fordi der ikke blev nævnt noget om dødsstraf i den provisoriske forfatning;

156.   finder det foruroligende, at Afghanistan i april 2004 foretog den første henrettelse siden talibanstyrets fald; anmoder det nyligt valgte lederskab i Afghanistan om at indføre et moratorium for dødsstraffen;

157.   bifalder den afgørelse, som underhuset i Tadsjikistans parlament vedtog i juni 2004 til fordel for en lov om suspendering af dødsstraffen;

158.   er foruroliget over, at den vietnamesiske regering nu betragter rapportering og frigivelse af statistikker om anvendelse af dødsstraf som en statshemmelighed; finder det store antal henrettelser, der blev foretaget i Vietnam sidste år, dybt foruroligende;

159.   anser det for positivt, at Afrika fortsætter med at reducere antallet af henrettelser; glæder sig navnlig over, at Zambia har bestemt, at alle retssager, som har ført til afsigelse af dødsdomme, skal genoptages, og har foreslået parlamentet at afskaffe dødsstraffen; bifalder en tilsvarende afgørelse i Malawi, hvor præsidenten desuden omstødte 79 dødsdomme i april 2004;

160.   anmoder de vestafrikanske lande om at indtage en fælles holdning og afskaffe dødsstraffen fuldstændigt, især Guinea, som fastholder dødsstraffen;

161.   finder det opmuntrende, at dødsstraffen praktisk talt er afskaffet i Europa, og anmoder Belarus om at sørge for, at dette reelt også er tilfældet; opfordrer endvidere de medlemmer af EU (Frankrig, Italien, Luxembourg og Spanien) og Europarådet, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere protokol nr. 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende afskaffelse af dødsstraffen under alle forhold;

162.   fordømmer endnu en gang, at der anvendes dødsstraf i Cuba efter en årrække, hvor dødsstraffen har været suspenderet;

163.   bifalder et forslag fra Mexicos præsident om fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen(10);

164.   anmoder De Forenede Stater om at afskaffe dødsstraffen og glæder sig over den opmuntrende tendens i USA, som viser et fald i antallet af dødsdomme; erkender, at der siden 1999 er sket et fald på 54% i antallet af dødsdomme, 40% i antallet af henrettelser og 6% i antallet af indsatte på dødsgangen(11);

165.   tilskynder Kommissionen til at bevare sin rolle som amicus curiae ("ven af retten")(12) i sager for USA's Højesteret, som det var tilfældet i 2001 i forbindelse med sager vedrørende mindreårige og sindslidende, som var blevet idømt dødsstraf;

166.   opfordrer til, at EU i forbindelserne med tredjelande konsekvent fastholder de retningslinjer vedrørende dødsstraf, som blev vedtaget i 1998;

167.   tilskynder kraftigt lande, der fastholder dødsstraffen, til ikke at anvende den på personer, der var under 18 år på tidspunktet for forbrydelsen, på gravide kvinder og på personer med mentale forstyrrelser, og kræver, at der kun afsiges dødsdomme for de mest alvorlige forbrydelser;

168.   opfordrer indtrængende de stater, som anvender dødsstraf mod mennesker, der er anklaget for homoseksualitet, til at afskaffe de pågældende love og denne retspraksis;

V.Handel med mennesker og menneskelige organer - sexindustri og børnearbejde

169.   anerkender definitionen af menneskehandel som fastlagt i FN's protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af handel med mennesker, herunder særligt kvinder og børn, der supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i november 2000(13);

170.   fastslår, at kvinder og børn er særlig sårbare over for det, som kan udvikle sig til en moderne form for slaveri;

171.   understreger, at slaveri er forbudt i artikel 4 i verdenserklæringen om menneskerettigheder(14);

172.   betoner, at enhver form for menneskehandel udgør et misbrug af menneskerettighederne, og at menneskehandel er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

173.   erkender, at handel med kvinder og børn med henblik på seksuel udnyttelse er et internationalt, organiseret, kriminelt fænomen, som har alvorlige konsekvenser for ofrenes sikkerhed, velbefindende og menneskerettigheder;

174.   understreger, at kvinder og børn, som er ofre for handel med henblik på seksuel udnyttelse, ofte misbruges seksuelt og berøves deres bevægelsesfrihed og identitet;

175.   understreger, at menneskehandel og tvungen prostitution anerkendes på internationalt plan som krænkelser af menneskerettighederne, og at det i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder kræves, at de deltagende stater skal "hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution" (artikel 6);

176.   finder det foruroligende, at kvinder og børn, der er indrejst i et land uden dokumentation, eller som er blevet ofre for menneskehandel og frarøvet deres papirer, ofte ikke kan få oprejsning hos myndighederne for det misbrug, de har været udsat for;

177.   understreger, at handel med kvinder og børn er et globalt problem, og tilskynder staterne til at handle på en koordineret måde for at forbedre retshåndhævelsen på internationalt plan og derved bekæmpe denne kriminalitet;

178.   understreger, at der på EU-plan er behov for at uddanne politiembedsmænd til at efterforske menneskehandelsorganisationer og grænsepoliti til at identificere gerningsmændene og deres ofre;

179.   erkender, at menneskehandel ikke er begrænset til sexindustrien, eftersom kvinder og børn også er ofre for menneskehandel, der har til formål at udnytte dem som tvungen arbejdskraft;

180.   påpeger, at mere end 20 000 børn ifølge Unicef er gjort til slaver ved grænseoverskridende smugling i det vestlige og centrale Afrika;

181.   erkender, at handel med menneskelige organer er en velorganiseret international kriminel aktivitet med alvorlige og skadelige følger; kræver et mere målrettet svar fra det internationale samfund for at bekæmpe denne svøbe;

182.   tilskynder kraftigt de enkelte stater til at styrke retsvæsenets svar på menneskehandel gennem lovgivningsreformer, øget årvågenhed og uddannelse; understreger behovet for at støtte og beskytte ofre, der står frem og udtaler sig;

183.   bifalder stærkt udkastet til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (januar 2005); opfordrer indtrængende Kommissionen til med støtte fra Rådet at sikre, at udkastet til Europarådets konvention fastlægger de højst mulige standarder for beskyttelse af menneskerettighederne for de mennesker, der udsættes for menneskehandel;

184.   finder det opmuntrende, at Kommissionen har forpligtet sig til at udarbejde en meddelelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel;

185.   anerkender Kommissionens bestræbelser på - især gennem Tacis- og Cards-programmerne - at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, men understreger, at der er behov for at fremskynde dens aktioner i vigtige transitlande som Belarus, Moldova, Den Russiske Føderation og Ukraine;

VI.Den internationale forretningsverdens rolle på menneskerettighedsområdet

186.   tilskynder erhvervsvirksomheder, som opererer på internationalt plan, til at betragte menneskerettighedsbestemmelserne som en grundpille i deres strategi, tage højde for deres pligter ifølge virksomhedernes sociale ansvar og vedtage minimumsstandarder baseret på disse normer; opfordrer indtrængende virksomhederne til at indføre klare mekanismer til effektiv overvågning af alle deres transaktioner i overensstemmelse med adfærdskodekser og internationale menneskerettighedsstandarder;

187.   erkender, at erhvervsvirksomheder kan være i en stærk position til at påvirke regeringsafgørelser på det internationale marked; tilskynder virksomhederne til at fremme, beskytte og sikre deres arbejdstageres rettigheder samt rettighederne for arbejdstagerne hos deres leverandører, underleverandører og forretningspartnere, også selv om disse rettigheder ikke er beskyttet af et givent lands nationale lovgivning;

188.   anmoder virksomhederne om at sikre, at deres produkter ikke anvendes under krænkelse af menneskerettighederne;

189.   erkender, at erhvervsvirksomheder i de senere år har været mål for forbrugeraktioner og menneskerettighedskampagner for at opnå, at de i højere grad reagerer på bekymringer vedrørende menneskerettighederne, og at virkningen af sådanne kampagner nogle gange har være skadelig på grund af urimelige krav; tilskynder virksomhederne til at indføre visse minimumsnormer for at mindske offentlighedens bekymringer;

190.   anerkender det første og andet princip i FN's Global Compact-initiativ, hvoraf det fremgår, at erhvervsvirksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for deres indflydelsesområde, og at de bør sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne, samt princip tre til seks, hvori verdens virksomheder opfordres til at overholde arbejdstagernes grundlæggende rettigheder;

191.   byder rapporten om FN-normerne fra FN's Menneskerettighedskommission velkommen og håber, at FN vil fortsætte med at afholde velfunderede høringer om FN-normerne i betragtning af deres vigtige status som grundlag for virksomhedernes ansvar på menneskerettighedsområdet(15);

192.   tilskynder erhvervsvirksomhederne til at arbejde sammen med lokale menneskerettigheds-ngo'er;

193.   tilskynder virksomhederne til ikke at være aktive i en stat, som er pålagt unilaterale og regionale sanktioner eller handelsembargoer på grund af bekymringer for menneskerettighederne;

194.   anmoder EU om at indføre en adfærdskodeks for europæiske virksomheder, der opererer internationalt og især i udviklingslande, i lighed med det europæiske initiativ til fordel for etisk produktion og forbrug;

195.   gentager sin opfordring til Kommissionens delegationer i tredjelande om at fremme og fungere som kontaktpunkt for OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder;

196.   anmoder EU om at fremme ideen om en adfærdskodeks for internationale erhvervsvirksomheder på menneskerettighedsområdet;

VII.Straffrihed og Den Internationale Straffedomstols rolle

197.   er overbevist om, at der ikke kan opnås varig fred uden ansvarlighed for grusomhederne, og mener, at ophævelsen af straffrihed i de samfund, der hærges af krig og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, er af afgørende betydning, hvis respekten for retsstaten, freden og demokratiet skal genetableres;

198.   mener, at etableringen af Den Internationale Straffedomstol (ICC), som er et supplement til de nationale domstole, er en del af et internationalt retssystem, hvor nationale, internationale og blandede domstole arbejder sammen med ICC om at sætte en effektiv stopper for straffrihed i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og dermed afskrække fra yderligere krænkelser;

199.   opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-medlemsstaterne til i forbindelse med deres planlægning af samarbejdsbistand til lande, som er sluppet ud af en krig, at støtte en styrkelse af de nationale beføjelser til at rejse tiltale for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

200.   opfordrer EU-medlemsstaterne til at hjælpe Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Straffedomstol for Rwanda og den særlige domstol for Sierra Leone med at udøve deres mandat med succes, navnlig ved at sikre et effektivt statsligt samarbejde og omgående udlevering af de tiltalte krigsforbrydere, herunder Mladic, Karadzic, Gotovina og Taylor;

201.   opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og EU's medlemsstater til i overensstemmelse med EU's fælles holdning om ICC (juni 2003) og den efterfølgende handlingsplan (januar 2004) at videreføre deres energiske indsats for at fremme den universelle ratifikation af Rom-statutten og vedtagelsen af gennemførelseslovgivningen, skærpe foranstaltningerne og andre tiltag med henblik på at forsvare domstolen, når den udsættes for angreb, og sikre staternes effektive samarbejde med domstolen; anmoder om, at hvert EU-formandskab forelægger Europa-Parlamentet en rapport om de aktioner, der er blevet iværksat under den fælles holdning;

202.   finder det glædeligt, at Republikken Uganda og Den Demokratiske Republik Congo har henvist to forhold til chefanklageren i Den Internationale Straffedomstol (ICC)(16);

203.   erkender, at der siden den 1. juli 2002 er begået skønsmæssigt 5 000-8 000 drab(17) i Den Demokratiske Republik Congo; bifalder kraftigt den beslutning, som ICC's anklager har truffet (juni 2004) om at efterforske krigsforbrydelser i Den Demokratiske Republik Congo; er af den opfattelse, at undersøgelserne vil være et stærkt budskab om, at der ikke længere er tale om straffrihed, og at dette gælder alle krigsforbrydelser;

204.   bifalder anklagerens beslutning (juli 2004) om at indlede en undersøgelse i det nordlige Uganda af påstande om, at oprørere fra Herrens Modstandshær har foretaget angreb på civilbefolkningen, herunder bortførelse af mange tusinde børn;

205.   opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at træffe alle relevante foranstaltninger for fuldt ud at samarbejde med ICC med henblik på at sikre vellykkede efterforskninger; opfordrer navnlig alle EU-medlemsstater til at indgå aftaler med domstolen om flytning af vidner og at udlevere alle relevante oplysninger, de måtte ligge inde med; opmuntrer EU til at indgå en samarbejdsaftale med ICC, som giver EU mulighed for at samarbejde effektivt med domstolen og hjælpe den med at foretage vellykkede efterforskninger;

206.   finder det glædeligt, at Den Centralafrikanske Republik for nylig (januar 2005) har forelagt en sag for anklageren;

207.   glæder sig over EU's erklæring, som støtter indholdet i rapporten fra FN's Undersøgelseskommission om Darfur(18); henstiller kraftigt, at FN's Sikkerhedsråd henviser situationen i Darfur til ICC;

208.   finder det stærkt foruroligende, at der stadig sker overtrædelse af bestemmelserne om krigsførelse og beskyttelse af ofre i konfliktsituationer; kræver, at de pågældende tilfælde af straffrihed bringes til ophør, og støtter ICC som et passende instrument til at behandle krænkelser af menneskerettigheder i internationale sammenhænge i tilslutning til konfliktsituationer;

209.   henstiller til Rådet og Kommissionen, at de overvejer foranstaltninger, som kan tilskynde USA til at indtage en mere positiv holdning til ICC;

210.   minder de stater, som har ratificeret Rom-statutten, om, at det ikke er i statuttens ånd at undertegne en aftale om fritagelse for ICC's retsforfølgelse med en stat, som ikke har undertegnet statutten; opfordrer især USA til at ratificere statutten og undlade at forhandle en særstatus for landets militære personale, som ville få en form for international immunitet; anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om aktivt at støtte de stater, som lider under pres og finansielle sanktioner, fordi de nægter at undertegne en sådan aftale;

211.   mener, at ophævelsen af straffrihed i de stater, der ødelægges af krig og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, er af afgørende betydning for retsstatens, demokratiets og menneskerettighedernes genetablering;

212.   opfordrer til, at der i alle fire relevante instrumenter inden for området eksterne forbindelser(19) indføres en udtrykkelig, konsistent og konkret forpligtelse til at støtte fremme af menneskerettighederne og demokratiet som et grundlæggende og prioriteret mål;

213.   opfordrer til, at det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder bevares og forbedres, med en større forpligtelse for EU til at fokusere på menneskerettigheder og demokrati;

VIII.Udviklingen på det institutionelle område og i den førte politik

214.   anmoder Kommissionen om at fortsætte med at styrke menneskerettighedsaspekterne i alle internationale forbindelser og på andre politikområder;

215.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at rette henvendelse til og iværksætte konkrete foranstaltninger mod de lande, der har love, som diskriminerer befolkningen på baggrund af seksuel orientering; opfordrer de lande, der har love, som gør homoseksuelle forhold mellem voksne til en forbrydelse, til at ophæve dem;

216.   glæder sig over vedtagelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i juni 2004; opfordrer indtrængende EU til konsekvent at støtte og bistå menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der er udsat for øget risiko i lyset af, at antallet af angreb på og tilbageholdelser af journalister og menneskerettighedsforkæmpere er steget i 2004; opfordrer i denne forbindelse Rådet til fuldt ud at inddrage menneskerettighedsforkæmpernes situation i den politiske dialog med tredjelande;

217.   opfordrer EU til at gøre en indsats for at gøre menneskerettighedspolitikken mere sammenhængende og sikre en bedre informationsstrøm; understreger, at økonomiske hensyn ikke på nogen måde bør resultere i, at Unionen tilsidesætter eller bagatelliserer krænkelser af menneskerettighederne;

218.   opfordrer EU og medlemsstaterne til at tale med én stemme om krænkelser af menneskerettighederne, især i FN's Menneskerettighedskommission, hvor EU hidtil ikke har haft nok vægt i beslutningstagningsprocessen, da der ikke har været enighed blandt medlemsstaterne;

219.   gentager, at respekt for menneskerettighederne, som omhandlet i EU's aftaler med tredjelande, udgør en væsentlig bestanddel af disse aftaler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indføre en klar mekanisme til gennemførelse af menneskerettighedsklausulen i EU's aftalemæssige forbindelser med tredjelande og i lyset heraf revidere eksisterende og kommende aftaler; opfordrer på baggrund af tiåret for Barcelona-processen Kommissionen til at udarbejde en offentlig rapport om menneskerettigheder i Middelhavslandene som grundlag for yderligere udbygning af partnerskabet;

220.   opfordrer i denne forbindelse til nedsættelse af underudvalg om menneskerettigheder inden for rammerne af associeringsaftalerne med henblik på at udvikle en struktureret dialog om menneskerettigheder og demokrati og identificere nøgleområder, der skal behandles i ENP-handlingsplanerne (ENP: europæisk naboskabspolitik); understreger vigtigheden af at høre og inddrage civilsamfundet i underudvalgenes arbejde for bedre at kunne overvåge menneskerettighedssituationen; fremhæver endvidere behovet for at knytte Parlamentet tæt til underudvalgenes arbejde og til opfølgningsarbejdet i forbindelse hermed; opfordrer i denne sammenhæng endnu en gang Kommissionen til at udarbejde en statusrapport om menneskerettighedssituationen i ENP-landene;

221.   henstiller, at der foretages en evaluering af virkningen og effektiviteten af Rådets og Kommissionens aktiviteter, som beskrevet i EU's årsberetning om menneskerettigheder, i forhold til de lande og tematiske spørgsmål, der fremhæves i EU's tidligere beslutninger;

222.   glæder sig over, at Javier Solana, EU's højtstående repræsentant for FUSP, har udnævnt Michael Matthiessen til sin personlige repræsentant for menneskerettigheder(20);

223.   påpeger, at det er nødvendigt, at dette hverv er autoritativt, og anmoder den nye repræsentant om at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, stille sig til ansvar og indgå i et tæt samarbejde med Parlamentets kompetente udvalg; opfordrer Rådet til at øge personalekapaciteten inden for menneskerettighedsområdet i Rådets generalsekretariat for at sikre, at den personlige repræsentant får tilstrækkelig støtte under udøvelsen af sit hverv;

224.   bemærker de konklusioner, Rådet vedtog i december 2004, om gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsdialogen; understreger behovet for, at Parlamentet inddrages i gennemførelsen af disse retningslinjer, i det mindste via en informationsprocedure fra Rådets side to gange om året; henleder især opmærksomheden på EU's strukturerede dialog med Kina og Iran, og opfordrer i denne forbindelse Rådet til at udvikle et tættere samarbejde med Parlamentet; opfordrer mere generelt Rådet til regelmæssigt at holde Parlamentet underrettet om gennemførelsen og opfølgningen af EU's retningslinjer om menneskerettighedsspørgsmål og forelægge en statusrapport om retningslinjernes indvirkning lokalt;

225.   glæder sig over rekrutteringen af personale, som har ansvaret for kontakten til civilsamfundet, i Kommissionens delegationer i tredjelande, og opfordrer disse delegationer til at sikre beskyttelse af dem, der holder fast ved menneskerettighederne i nødsituationer;

226.   støtter i denne forbindelse alle initiativer fra Rådet, trojkaen og formandskabet, som har til formål at tage fat på større problemer inden for menneskerettighedsområdet i tredjelande; opfordrer Rådet til en gang om året at forelægge Parlamentet resultaterne af den arbejdsplan, de enkelte formandskaber foreslår med hensyn til fælles strategier; opfordrer Rådet til systematisk at videresende menneskerettighedsrelaterede erklæringer og tiltag til Parlamentet for at holde dette fuldt og grundigt informeret; mener, at der bør gøres en stor indsats for at gøre EU's eksterne aktioner mere konsistente og kohærente;

227.   gentager sit krav om, at Kommissionen uddanner alle EU's delegationer i tredjelande i menneskerettigheder og sikrer fuldstændig anvendelse af retningslinjerne;

228.   håber, at der kan foretages en reel og objektiv vurdering af indvirkningen på og forbedringen af menneskerettighedssituationen i verden i kraft af Europa-Parlamentets arbejde på området, der for øjeblikket ikke synes at have nogen væsentlig og mærkbar effekt;

229.   noterer sig Rådets beslutning om at oprette et helt nyt agentur for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder(21); forventer, at dette agenturs hovedmål vil være at støtte Kommissionen i bestræbelserne på at mindske afstanden mellem EU's interne og eksterne politikker på menneskerettighedsområdet; tilskynder Rådet til at lade kandidatlande indgå i agenturets mandat;

230.   erkender, at indskrivningen i forfatningen af EU's charter om grundlæggende rettigheder viser, at EU tager menneskerettighedsspørgsmålet alvorligt inden for sine grænser, og henstiller derfor, at agenturets mandat udvides til at dække alle områder af chartret og de relevante bestemmelser i forfatningstraktatens første del, som et yderligere eksempel på EU's forpligtelse til at anvende disse rettigheder i praksis;

231.   henstiller, at agenturet ikke udfører det arbejde, der i forvejen udføres i Europarådets regi; henstiller derfor, at agenturet udvikler et institutionaliseret samarbejde med Europarådet og dets institutioner og med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at det endvidere er opmærksom på det arbejde, OSCE og FN udretter;

232.   foreslår, at agenturet etablerer en meningsfyldt dialog med civilsamfundet og nationale eksperter, og at det knytter bånd til akademiske institutioner;

233.   understreger kraftigt, at det er nødvendigt, at agenturet er uafhængigt og regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet, hvis det skal være en effektiv og troværdig vogter over de grundlæggende rettigheder i EU;

234.   opfordrer til rettidig vedtagelse af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; anbefaler med henblik herpå, at arbejdet i arbejdsgruppen om udkastet til erklæring genoptages omgående; opfordrer i samme forbindelse Kommissionen og Rådet til fuldt ud at støtte de oprindelige folks sag og tage højde for erklæringens konklusioner;

235.   glæder sig over den foreslåede revision af EU's adfærdskodeks om våbeneksport under det luxembourgske formandskab og opfordrer Rådet til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle medlemsstater følger kodeksens bestemmelser nøje, til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til overvågning og håndhævelse og til at gå i brechen for en international traktat om våbenhandel;

o
o   o

236.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og tiltrædelsesstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, OSCE og regeringerne i de lande, der er nævnt i denne beslutning, samt kontorerne for de vigtigste menneskerettigheds-ngo'er, der har sæde i EU.

(1) EUT C 379 af 7.12.1998, s. 265, EUT C 262 af 18.9.2001, s. 262, EUT C 293 E af 28.11.2002, s. 88, EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 576. (2) EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (3) EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (4) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 610. (5) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2005)0051. (6) UNICEF's rapport om børnearbejde, 2005. (7) Vedtaget i 1989 og ratificeret af alle stater undtagen USA og Somalia. (8) Vedtaget af Organisationen for Afrikansk Enhed i 1990. (9) Konventionen om barnets rettigheder er den eneste menneskerettighedstraktat, der dækker hele spektret af borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. (10) Artikel 22 i Mexicos nuværende forfatning begrænser omfanget af dødsstraffen, men gør den ikke helt ulovlig. I henhold til mexicansk lov bevares dødsstraffen i den militære straffelov. Der har imidlertid ikke været nogen henrettelser i over 50 år. (11) The Death Penalty in 2004: Year End Report, Death Penalty Information Center, december 2004. (12) At deltage som amicus curiae betyder, at man ikke er part i sagen, men at man er i stand til at forelægge oplysninger om juridiske spørgsmål; det sker ofte i et forsøg på at påvirke Højesteret. (13) "Menneskehandel" betyder rekruttering, transport, overførsel, indkvartering eller modtagelse af en person under anvendelse af trusler eller magt eller andre former for tvang, bortførelse, afpresning, bedrageri eller magtmisbrug eller udnyttelse af ofrets underlegne stilling eller ved at give eller modtage betaling for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over ofret, og når formålet med handlingen er udnyttelse. (14) Artikel 4: "Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt". (15) FN-rapporten blev forelagt Menneskerettighedskommissionen i marts 2005 i Genève. (16) Anklageren har adskillige gange udtalt, at han vil undersøge påstande om seksuelle overgreb, som voldtægt, i begge sager. Imidlertid vil Straffedomstolen ikke retsforfølge børnesoldater, fordi den anklagede i henhold til domstolens statut skal være over 18 år. (17) Tal baseret på oplysninger fra anklagerens kontor, ICC, oktober 2004. (18) Den Internationale Undersøgelseskommission om Darfur, rapport til FN's generalsekretær, 25.1.2005. (19) Instrumentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde (DCECI), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), stabilitetsinstrumentet (SI) og førtiltrædelsesinstrumentet (IPA). (20) Formandskabets konklusioner, Bruxelles, den 16. og 17. december 2004 (punkt 52). (21) Formandskabets konklusioner, Bruxelles, den 16. og 17. december 2004. Meddelelse fra Kommissionen - Agenturet for Grundlæggende Rettigheder - Offentligt høringsdokument, SEK(2004)1281, Bruxelles, den 25.10.2004, KOM(2004)0693.