Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire (KOM(2004)0842 - 15518/2004 - C6-0023/2005 - 2004/0286(CNS))

P6_TA(2005)0047 A6-0042/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0842)(1),

-   der henviser til Rådets holdning (15518/2004),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 60 og 301,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0023/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget (A6–0042/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter i væsentlig grad at ændre forslaget, der er indgivet til høring;

5.   anmoder om at indstille behandlingen af Kommissionens forslag som ændret i maksimalt tre måneder, for ikke at vanskeliggøre den sydafrikanske præsident Thabo Mbekis mæglingsbestræbelser i forsøget på at få gang i forhandlingerne mellem de stridende parter;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 3 a (ny) (3a) Den Afrikanske Union har på sit topmøde fornyet den sydafrikanske præsident Thabo Mbekis mandat og anmodet ham om at genstarte iværksættelsen af den fredsaftale, der er underskrevet af konfliktens parter. Ændring 2 Betragtning 3 b (ny) (3b) De medlemsstater af EU, der har sæde i FN's Sikkerhedsråd, bør sikre sig, at de grundlæggende rettigheder i fuldt omfang respekteres: - i forbindelse med vedtagelse og ændring af foranstaltninger truffet til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1572 (2004), og de bør underrette de øvrige medlemsstater og EU's institutioner om foranstaltninger, der ændrer Fællesskabsretten - navnlig under den våbenaflevering, der skal finde sted i henhold til Lina-Marcoussis-aftalen og Accra III-aftalen, som forudsætning for en folkeafstemning om ophævelse af forfatningens artikel 35 og efterfølgende frie præsidentvalg. Ændring 3 Betragtning 3 c (ny) (3c) Fællesskabet sikrer, at de foranstaltninger, der er truffet i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1572 (2004), koordineres med de procedurer, der aktuelt pågår i medfør af partnerskabsaftalen AVS-EF undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 20001 , herunder navnlig partnerskabsaftalens artikel 8 og 96. ___________ EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Ændring 4 Betragtning 3 d (ny) (3d) De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, forhindrer ikke, at der vedtages andre foranstaltninger til gennemførelse af Linas-Marcoussis- og Accra III-aftalerne, særlig forpligtelsen til i henhold til bestemmelserne i internationale konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne at retsforfølge og dømme personer, der mistænkes for at have begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, samt at anklageren ved Den Internationale Straffedomstol indleder en undersøgelse vedrørende situationen i Côte d'Ivoire på grundlag af Côte d'Ivoires myndigheders ad hoc-indbringelse af sagen for Domstolen den 1. oktober 2003 i henhold til Romstatuttens artikel 12, Ændring 5 Artikel 2, stk.1 1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, indefryses. 1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på en liste, som er udarbejdet af Kommissionen i henhold til artikel 10, indefryses. Ændring 6 Artikel 7, stk. 3 3.  Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til det formål, til hvilket de blev afgivet eller modtaget. 3.  Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til det formål, til hvilket de blev afgivet eller modtaget og anvendes udelukkende i det tidsrum, der er nødvendig til at afvikle indefrysningen af pengemidler, og med de nødvendige sikkerheder med hensyn til databeskyttelse. Ændring 7 Artikel 9 a (ny) Artikel 9a Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer uberettiget er blevet indefrosset, udbetales skadeserstatning i form af en sum, der kvantitativt og kvalitativt svarer til den lidte skade. Ændring 8 Artikel 10, indledende sætning Kommissionen bemyndiges til: Kommissionen bemyndiges til, efter forudgående høring af Europa-Parlamentet: Ændring 9 Artikel 10, litra a a) at ændre bilag I på grundlag af afgørelser, der træffes af enten De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller af sanktionskomitéen, og a) på grundlag af afgørelser, der træffes af enten De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller af sanktionskomitéen, at udarbejde og ændre en liste over de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer bør indefryses, og at korrigere denne liste, hvis der påvises fejl, og Ændring 10 Artikel 10, litra b b) at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. b) at ændre bilaget på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Ændring 11 Artikel 10, stk. 1 a (nyt) Kommissionen holder i fortrolighed Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udviklingsudvalget forhåndsunderrettet om udarbejdelse og ændring af den i stk. 1, litra a), nævnte liste. Ændring 12 Bilag 1 Bilag 1 Liste over fysiske og juridiske personer, organer eller enheder omhandlet i artikel 2 udgår

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (11630/2/2004 - C6-0190/2004 - 2003/0134(COD))

P6_TA(2005)0048 A6-0027/2005

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (11630/2/2004 - C6-0190/2004),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0356)(2) ,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0027/2005),

1.   ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 24. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Traktatens artikel 153, stk. 1 og stk. 3, litra a), bestemmer, at Fællesskabet bidrager til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 95.

(2)  I henhold til traktatens artikel 14, stk. 2, indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt fri etableringsret. Udviklingen af rimelig handelspraksis i et område uden indre grænser er afgørende for at fremme udbredelsen af aktiviteter på tværs af grænserne.

(3)  Medlemsstaternes lovgivning om urimelig handelspraksis er præget af markante forskelle, som kan skabe betydelig konkurrenceforvridning og hindringer for et velfungerende indre marked. Med hensyn til reklame fastlægges i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende og sammenlignende reklame(5) minimumskriterier for harmonisering af lovgivning vedrørende vildledende reklame, hvilket dog ikke forhindrer medlemsstaterne i at opretholde eller vedtage foranstaltninger, som sikrer en mere vidtgående forbrugerbeskyttelse. Som en følge heraf varierer medlemsstaternes bestemmelser om vildledende reklame betydeligt.

(4)  Disse afvigelser skaber usikkerhed om, hvilke nationale bestemmelser der gælder for urimelig handelspraksis, hvilket skader forbrugernes økonomiske interesser og medfører mange hindringer, som har betydning for virksomheder og forbrugere. Disse hindringer betyder øgede udgifter for de virksomheder, der vil nyde godt af frihederne i det indre marked, især ved grænseoverskridende markedsføring, gennemførelse af reklamekampagner og salgsfremmende foranstaltninger. Hindringerne gør desuden forbrugerne usikre på deres rettigheder og undergraver deres tillid til det indre marked.

(5)  Eftersom der ikke er ensartede bestemmelser på fællesskabsplan, kan hindringer for den fri bevægelighed for tjenesteydelser og varer på tværs af grænserne eller for etableringsfriheden retfærdiggøres ud fra De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis under forudsætning af, at sådanne hindringer har til formål at varetage almene hensyn og står i forhold til disse. Set i lyset af Fællesskabets målsætninger som omhandlet i traktatens og den afledede fællesskabslovgivnings bestemmelser om fri bevægelighed og i overensstemmelse med Kommissionens politik om kommerciel kommunikation som anført i Kommissionens meddelelse "Opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation i det indre marked" bør sådanne hindringer fjernes. Disse hindringer kan kun fjernes ved at indføre ensartede bestemmelser på fællesskabsplan, der indfører et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og ved at tydeliggøre visse retlige begreber på EU-plan i det omfang, det er nødvendigt for at sikre et velfungerende indre marked og af hensyn til retssikkerheden.

(6)  Derfor foretages der ved dette direktiv en tilnærmelse af medlemsstaternes love om urimelig handelspraksis, herunder illoyal reklame, som direkte skader forbrugernes økonomiske interesser og derved indirekte skader legitime konkurrenters økonomiske interesser. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet beskytter direktivet forbrugerne mod følgerne af urimelig handelspraksis, når disse er væsentlige, men det erkendes, at virkningerne for forbrugerne i visse tilfælde kan være ubetydelige. Direktivet hverken omfatter eller berører de nationale love om urimelig handelspraksis, som udelukkende skader konkurrenternes økonomiske interesser, eller som vedrører transaktioner mellem erhvervsdrivende. Under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet vil medlemsstaterne fortsat i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen kunne lovgive med hensyn til urimelig handelspraksis, hvis de ønsker det. Direktivet omfatter eller berører heller ikke de bestemmelser i direktiv 84/450/EØF om reklame, som er vildledende for virksomheder, men ikke for forbrugere, eller som omhandler sammenlignende reklame. Ej heller påvirker dette direktiv accepteret reklame- og markedsføringspraksis som legal produktplacering, mærkedifferentiering eller tilbud om incitamenter, som på berettiget vis kan påvirke forbrugernes opfattelse af produkter og påvirke deres adfærd uden at indskrænke forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.

(7)  Dette direktiv vedrører former for handelspraksis, som direkte påvirker forbrugernes transaktionsbeslutninger i forbindelse med produkter. Det vedrører ikke handelspraksis, som hovedsagelig udøves i andre øjemed, herunder kommerciel kommunikation rettet mod investorer som f.eks. årsberetninger og virksomhedspromoverende litteratur. Det vedrører heller ikke lovmæssige krav med hensyn til smag og anstændighed, der varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. En handelspraksis som f.eks. kundehvervning på gaden kan i nogle medlemsstater være uønsket af kulturelle grunde. Medlemsstaterne bør derfor fortsat kunne forbyde visse former for handelspraksis på deres område under henvisning til smag og anstændighed, selv om sådanne former for praksis ikke begrænser forbrugernes valgfrihed. Ved anvendelsen af dette direktiv, og navnlig dets generelle bestemmelser, bør der tages fuld højde for den enkelte sags omstændigheder.

(8)  Dette direktiv beskytter direkte forbrugernes økonomiske interesser mod virksomheders urimelige handelspraksis. Derved beskytter det også indirekte lovlydige virksomheder mod deres konkurrenter, der ikke følger reglerne i direktivet, og sikrer således loyal konkurrence på det område, der samordnes gennem direktivet. Der er naturligvis andre former for handelspraksis, der, skønt de ikke skader forbrugerne, kan skade konkurrenter og erhvervskunder. Kommissionen bør omhyggeligt undersøge, om der er behov for fællesskabsforanstaltninger på området urimelig handelspraksis ud over direktivets anvendelsesområde, og om nødvendigt fremsætte et lovgivningsforslag for at dække de øvrige aspekter af illoyal konkurrence.

(9)  Dette direktiv berører ikke sager indklaget af dem, som har lidt skade på grund af urimelig handelspraksis. Det berører heller ikke fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser om aftaleret, intellektuel ejendomsret, bestemmelser om produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter, etableringsbetingelser eller godkendelsesordninger, herunder sådanne, der i overensstemmelse med fællesskabsretten vedrører hasardspil, EF's konkurrencebestemmelser eller nationale bestemmelser til gennemførelse af disse. Medlemsstaterne vil således kunne opretholde eller indføre restriktioner og forbud vedrørende handelspraksis, der er begrundet i hensynet til forbrugernes sundhed og sikkerhed på deres område, uanset hvor den erhvervsdrivende end er etableret, f.eks. i forbindelse med alkohol, tobak eller lægemidler. Finansielle tjenesteydelser og fast ejendom nødvendiggør som følge af deres kompleksitet og alvorlige iboende risici, at der opstilles detaljerede krav, herunder positive forpligtelser for erhvervsdrivende. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser og fast ejendom berører direktivet derfor ikke medlemsstaternes ret til at gå videre end dets bestemmelser for at beskytte forbrugernes økonomiske interesser. Det er ikke hensigtsmæssigt i denne tekst at give regler for certificering og angivelse af lødighed for ædelmetalarbejder.

(10)  Det er nødvendigt at sikre, at forholdet mellem dette direktiv og gældende fællesskabsret er sammenhængende, især i de tilfælde, hvor særlige sektorer er omfattet af nærmere bestemmelser om urimelig handelspraksis. Derfor medfører nærværende direktiv ændring af direktiv 84/450/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg(6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser(7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugere(8). Direktivet finder således kun anvendelse, hvis der ikke er specifikke fællesskabsbestemmelser om særlige aspekter af urimelig handelspraksis som f.eks. oplysningskrav og bestemmelser om, hvordan oplysningerne skal præsenteres over for forbrugeren. Det indfører beskyttelse for forbrugere på områder, hvor der ikke er en særlig sektorlovgivning på fællesskabsplan, og forbyder erhvervsdrivende at bibringe et fejlagtigt indtryk af et produkts egenskaber. Dette er særligt vigtigt for komplekse produkter, som indebærer en høj risiko for forbrugerne, som visse finansielle tjenesteydelser. Direktivet supplerer derfor den gældende fællesskabsret, som gælder for handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser.

(11)  Det høje konvergensniveau, som opnås ved dette direktivs tilnærmelse af de nationale bestemmelser, skaber et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau. I dette direktiv fastsættes et enkelt generelt forbud mod de former for urimelig handelspraksis, der forvrider forbrugernes økonomiske adfærd. Der fastsættes også bestemmelser om aggressiv handelspraksis, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af fællesskabslovgivning.

(12)  Harmonisering vil betyde en væsentlig forbedring af både forbrugernes og virksomhedernes retlige sikkerhed. Såvel forbrugere som virksomheder vil kunne sætte deres lid til en enkelt lovgivningsmæssig ramme, som er baseret på klart definerede retlige begreber, og som gælder for alle aspekter af urimelig handelspraksis i hele EU. Dette vil betyde fjernelse af de hindringer, som skyldes divergerende bestemmelser vedrørende urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser, og det vil bane vejen for gennemførelsen af det indre marked på dette område.

(13)  For at opfylde Fællesskabets målsætninger gennem fjernelse af hindringerne på det indre marked er det nødvendigt, at medlemsstaternes nuværende divergerende generalklausuler og retsprincipper erstattes med noget andet. Det enkelte, fælles generelle forbud, som er fastsat ved dette direktiv, omfatter derfor urimelig handelspraksis, der forvrider forbrugernes økonomiske adfærd. For at understøtte forbrugernes tillid bør det generelle forbud ligeledes gælde urimelig handelspraksis, der finder sted uden for et aftaleforhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger eller efter indgåelsen af en aftale og under dens udførelse. Det generelle forbud suppleres af bestemmelser om de to typer handelspraksis, der forekommer allerhyppigst, nemlig vildledende handelspraksis og aggressiv handelspraksis.

(14)  Det er ønskeligt, at begrebet vildledende handelspraksis omfatter de former for praksis, herunder vildledende reklame, hvor forbrugeren bedrages og dermed forhindres i at træffe et informeret og således effektivt valg. I overensstemmelse med medlemsstaternes love og praksis vedrørende vildledende reklame er vildledende praksis i dette direktiv inddelt i vildledende handlinger og vildledende udeladelser. For så vidt angår udeladelser er der i direktivet opstillet en begrænset række vigtige oplysninger, som forbrugeren skal bruge for at kunne træffe en informeret transaktionsbeslutning. Det er ikke nødvendigt at give sådanne oplysninger i alle reklamer, men kun i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fremsætter en købsopfordring, som er et klart defineret begreb i direktivet. Den strategi med fuldstændig harmonisering, der er fastlagt i dette direktiv, er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning kan anføre de vigtigste karakteristika ved bestemte produkter som f.eks. samlerobjekter eller elektriske artikler, hvis udeladelse vil være af afgørende betydning, når der fremsættes en købsopfordring. Direktivet har ikke til formål at begrænse forbrugerens valg ved at forbyde fremme af produkter, der ligner andre produkter, medmindre denne lighed forvirrer forbrugeren med hensyn til produktets kommercielle oprindelse og derfor er vildledende. Dette direktiv bør ikke berøre gældende fællesskabslovgivning, der udtrykkeligt overlader det til medlemsstaterne at vælge mellem flere reguleringsmæssige muligheder for så vidt angår forbrugerbeskyttelse på området handelspraksis. Navnlig bør dette direktiv ikke berøre artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(9).

(15)  Er der i fællesskabslovgivningen fastlagt oplysningskrav i forbindelse med kommerciel kommunikation, reklame og markedsføring, anses disse oplysninger for at være væsentlige i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne vil kunne opretholde eller tilføje oplysningskrav, der vedrører aftaleret, og som har aftaleretlige følger, når dette er tilladt i henhold til minimumsklausulerne i de eksisterende instrumenter i fællesskabslovgivningen. I bilag II findes en ikke-udtømmende liste over sådanne oplysningskrav i gældende fællesskabsret. I betragtning af, at der med dette direktiv indføres fuld harmonisering, er det kun de oplysninger, der kræves i henhold til fællesskabslovgivningen, der anses for at være væsentlige i henhold til artikel 7, stk. 5, heri. Hvis en medlemsstat i medfør af en minimumsklausul har indført oplysningskrav, der går videre end det af fællesskabsretten påkrævede, udgør en udeladelse af disse yderligere oplysninger ikke en vildledende udeladelse i medfør af dette direktiv. Derimod vil medlemsstaterne være i stand til, når minimumsklausulerne i fællesskabslovgivningen tillader dem det, at bevare eller indføre strengere bestemmelser i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen for at sikre et højere beskyttelsesniveau for forbrugernes individuelle kontraktlige rettigheder.

(16)  Bestemmelser om aggressiv handelspraksis bør omfatte praksis, som indskrænker forbrugerens valgfrihed betydeligt. Det drejer sig om praksis, hvor der benyttes chikane, tvang, herunder fysisk vold, og utilbørlig påvirkning.

(17)  Med henblik på at sikre yderligere retssikkerhed er det ønskeligt at få præciseret, hvilke former for handelspraksis der under alle omstændigheder anses for urimelige. Bilag I indeholder derfor en fuldstændig liste over alle disse former for praksis. Disse former for handelspraksis er de eneste, der kan anses for urimelige, uden først i hvert enkelt tilfælde at være blevet vurderet i forhold til bestemmelserne i artikel 5-9. Listen kan kun ændres ved en revision af direktivet.

(18)  Alle forbrugere bør beskyttes imod urimelig handelspraksis; Domstolen har imidlertid efter iværksættelsen af direktiv 84/450/EØF i forbindelse med retsafgørelser i sager om reklame fundet det nødvendigt at undersøge virkningen på en tænkt, typisk forbruger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at den beskyttelse, der ligger i det, rent faktisk kan fungere, anvender dette direktiv som benchmark en under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, således som denne fortolkes af Domstolen, men sørger for at forebygge udnyttelse af forbrugere, hvis karaktertræk gør dem særligt sårbare over for urimelig handelspraksis. I de tilfælde, hvor en handelspraksis specifikt rettes mod en særlig gruppe af forbrugere som f.eks. børn, bør virkningen af den pågældende handelspraksis vurderes ud fra, hvordan den opleves af et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. Det er derfor hensigtsmæssigt i den liste over former for praksis, som under alle omstændigheder anses som urimelige, at medtage en bestemmelse, som beskytter børn mod direkte tilskyndelse til køb uden direkte at nedlægge forbud mod reklamer rettet mod børn. Begrebet gennemsnitsforbrugeren er ikke et statistisk begreb. Nationale domstole og myndigheder skal selv, under hensyn til Domstolens retspraksis, foretage en vurdering med henblik på at bestemme gennemsnitsforbrugerens typiske reaktion i et givet tilfælde.

(19)  Hvor visse karaktertræk som alder, fysiske eller mentale handicap eller godtroenhed gør forbrugere særlig modtagelige for en handelspraksis eller det underliggende produkt, og kun sådanne forbrugeres økonomiske adfærd kan forventes at blive forvredet af den pågældende praksis på en måde , som den erhvervsdrivende med rimelighed kan forudse, er det hensigtsmæssigt at sikre, at de er beskyttet på passende vis, ved at den pågældende praksis vurderes ud fra, hvordan den opleves af et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

(20)  Det er hensigtsmæssigt at sikre en rolle for adfærdskodekser, som sætter de erhvervsdrivende i stand til effektivt at anvende direktivets principper på specifikke økonomiske områder. Inden for sektorer, hvor der gælder specifikke obligatoriske krav for erhvervsdrivendes adfærd, er det hensigtsmæssigt, at disse krav også omfatter dokumentation for så vidt angår kravene i forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt inden for den pågældende sektor. Den kontrol, som indehavere af kodekser udøver på nationalt plan eller EF-plan for at eliminere urimelig handelspraksis, kan overflødiggøre iværksættelsen af administrative eller retlige foranstaltninger og bør derfor fremmes. Med henblik på at tilstræbe et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kan forbrugerorganisationerne underrettes om og inddrages i udarbejdelsen af adfærdskodekser.

(21)  Personer eller organisationer, der ifølge national lovgivning har en berettiget interesse i sagen, skal have retsmidler til at indbringe sager om urimelig handelspraksis enten for en domstol eller et administrativt organ, der har beføjelse til at træffe afgørelse om klagerne eller foretage passende retsforfølgning. Selv om bevisbyrden afgøres efter national lovgivning, er det hensigtsmæssigt, at domstole og administrative organer skal kunne kræve af de erhvervsdrivende, at de fremlægger belæg for, at deres faktuelle påstande er korrekte.

(22)  Det er nødvendigt, at medlemsstaterne indfører sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser og sikrer, at de håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.

(23)  Målene for dette direktiv, nemlig fjernelse af hindringer i form af nationale love om urimelig handelspraksis, der hæmmer det indre markeds funktion, og sikring af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om urimelig handelspraksis, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne hindringerne på det indre marked og opnå et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau.

(24)  Det er hensigtsmæssigt at tage direktivet op til revision for at sikre, at handelshindringerne på det indre marked er blevet fjernet, og at der er opnået et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Revisionen kan føre til et forslag fra Kommissionen om ændring af dette direktiv, bl.a. med hensyn til en begrænset udvidelse af undtagelsen i artikel 3, stk. 5, og/eller ændringer af anden forbrugerbeskyttelseslovgivning, som afspejler Kommissionens tilsagn om i henhold til strategien for forbrugerpolitikken at tage gældende fællesskabsret op til revision for at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau.

(25)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV :

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked og opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv gælder for virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, som fastlagt i artikel 5, før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et produkt.

2.  Dette direktiv berører ikke aftaleretten og navnlig ikke bestemmelserne om kontrakters gyldighed, indgåelse og virkning.

3.  Dette direktiv berører ikke fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.

4.  I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dette direktivs bestemmelser og andre fællesskabsbestemmelser om særlige aspekter af urimelig handelspraksis, vil sidstnævnte gælde for de pågældende særlige aspekter.

5.  I en periode på seks år efter den ... (10) kan medlemsstaterne på det område, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse, fortsætte med at anvende nationale bestemmelser, som er mere restriktive eller præskriptive end dette direktiv, og som implementerer direktiver med bestemmelser om minimumsharmonisering. Disse foranstaltninger skal være væsentlige med henblik på at sikre, at forbrugerne beskyttes tilstrækkeligt mod urimelig handelspraksis, og skal stå i et rimeligt forhold til opfyldelsen af dette mål. Den revision, der er omhandlet i artikel 18, kan, hvis det anses for hensigtsmæssigt, omfatte et forslag om forlængelse af denne undtagelse med en yderligere begrænset periode.

6.  Medlemsstaterne skal omgående underrette Kommissionen om anvendelse af nationale bestemmelser på grundlag af stk. 5.

7.  Dette direktiv berører ikke bestemmelserne vedrørende retternes kompetence.

8.  Dette direktiv berører ikke nogen etableringsbetingelser eller godkendelsesordninger eller fagetiske adfærdskodekser eller andre specifikke bestemmelser for lovregulerede erhverv, der skal opretholde høje standarder for virksomhedernes integritet, og som medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen kan pålægge virksomheder.

9.  I forbindelse med "finansielle tjenesteydelser" som defineret i direktiv 2002/65/EF, samt fast ejendom kan medlemsstaterne på det område, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse, stille krav, som er mere restriktive eller præskriptive end dette direktiv.

10.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende certificering og angivelse af lødighed for ædelmetalarbejder.

Artikel 4

Det indre marked

Medlemsstaterne må hverken begrænse friheden til at levere tjenesteydelser eller den frie bevægelighed for varer af grunde, der kan henføres til de områder, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse.

KAPITEL 2

URIMELIG HANDELSPRAKSIS

Artikel 5

Forbud mod urimelig handelspraksis

1.  Urimelig handelspraksis forbydes.

2.  En handelspraksis er urimelig, hvis:

3.  Handelspraksis, der på en måde, som den erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at forudse, må formodes kun at forvride den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, som er særligt sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt på grund af deres mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af gruppen. Dette berører ikke den almindelige og legale reklamepraksis, der består i at fremsætte overdrevne udtalelser eller udtalelser, som ikke er beregnet til at blive opfattet bogstaveligt.

4.  En handelspraksis er i særdeleshed urimelig, hvis den er

5.  I bilag I findes fortegnelsen over de former for handelspraksis, som under alle omstændigheder vil blive betragtet som urimelige. Den samme fortegnelse skal anvendes i alle medlemsstater og må kun ændres ved en revision af dette direktiv.

AFSNIT 1

VILDLEDENDE HANDELSPRAKSIS

Artikel 6

Vildledende handlinger

1.  En handelspraksis betragtes som vildledende, hvis den indeholder urigtige oplysninger og derfor er usandfærdig eller f.eks. i kraft af sin generelle fremstillingsform vildleder eller kan forventes at vildlede en gennemsnitsforbruger, selv om oplysningerne er faktuelt korrekte, med hensyn til et eller flere af følgende elementer og under alle omstændigheder foranlediger eller kan forventes at foranledige ham til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet:

2.  En handelspraksis betragtes også som vildledende, når den i sin faktuelle sammenhæng, idet der tages hensyn til alle elementer og betingelser, foranlediger gennemsnitsforbrugeren eller kan forventes at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet, og den indebærer:

Artikel 7

Vildledende udeladelser

1.  En handelspraksis betragtes som vildledende, hvis den i sin faktuelle sammenhæng, idet der tages hensyn til alle elementer og forhold og begrænsningerne ved kommunikationsmediet, udelader væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren har behov for i den pågældende situation for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, og derved foranlediger gennemsnitsforbrugeren eller kan forventes at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet.

2.  Det betragtes også som en vildledende udeladelse, hvis en erhvervsdrivende skjuler eller på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde præsenterer væsentlige oplysninger, jf. stk. 1 og under hensyntagen til elementerne i dette stykke, eller undlader at angive den kommercielle hensigt med den pågældende handelspraksis, hvis den ikke allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, og hvis dette i nogen af disse tilfælde foranlediger gennemsnitsforbrugeren eller kan forventes at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet.

3.  Når det medie, der anvendes til at formidle denne handelspraksis, indebærer begrænsninger i rum eller tid, skal der tages hensyn til disse begrænsninger og til foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde, når det afgøres, om oplysninger er blevet udeladt.

4.  Ved en opfordring til køb betragtes følgende oplysninger som væsentlige, hvis de ikke allerede fremgår tydeligt af sammenhængen:

5.  Oplysningskrav, som er fastlagt i fællesskabslovgivningen i forbindelse med kommerciel kommunikation, herunder reklame eller markedsføring, og som er anført i en ikke-udtømmende fortegnelse i bilag II, betragtes som væsentlige.

AFSNIT 2

AGGRESSIV HANDELSPRAKSIS

Artikel 8

Aggressiv handelspraksis

En handelspraksis betragtes som aggressiv, hvis den i sin faktuelle sammenhæng, idet der tages hensyn til alle elementer og betingelser, ved chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller utilbørlig påvirkning i væsentlig grad indskrænker eller kan forventes væsentligt at indskrænke gennemsnitsforbrugerens valgfrihed eller adfærd i forbindelse med produktet, og derved foranlediger ham til eller kan forventes at foranledige ham til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet.

Artikel 9

Anvendelse af chikane, tvang og utilbørlig påvirkning

KAPITEL 3

ADFÆRDSKODEKSER

Artikel 10

Adfærdskodekser

Dette direktiv er ikke til hinder for, at kontrollen med urimelig handelspraksis, eventuelt på medlemsstaternes opfordring, kan udøves af kodeksindehavere, ligesom en klage kan indbringes for sådanne organer af de i artikel 11 omhandlede personer og organisationer, hvis der ud over de i nævnte artikel omhandlede retlige eller administrative procedurer er mulighed for at indbringe sagen for sådanne organer.

Klager til sådanne organer betragtes under ingen omstændigheder som et afkald på en retlig eller administrativ klageprocedure som omhandlet i artikel 11.

KAPITEL 4

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Håndhævelse

1.  Medlemsstaterne påser, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til bekæmpelse af urimelig handelspraksis og til at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes i overensstemmelse med forbrugernes interesse.

Den enkelte medlemsstat afgør selv, hvilke af disse midler der skal stå til rådighed, og om domstolene eller de administrative myndigheder skal have beføjelse til forudgående at kunne kræve sagen forelagt en anden eksisterende klageinstans, herunder de i artikel 10 omhandlede. Disse midler skal stå til rådighed, uanset om de berørte forbrugere befinder sig på den medlemsstats område, hvor den erhvervsdrivende er etableret, eller i en anden medlemsstat.

2.  I henhold til de i stk. 1 omhandlede retsforskrifter skal medlemsstaterne, hvis de finder, at sådanne foranstaltninger er nødvendige under hensyn til alle berørte interesser og navnlig offentlighedens interesse, tillægge domstolene eller de administrative myndigheder beføjelse til:

Medlemsstaterne træffer ligeledes bestemmelse om, at de i første afsnit omhandlede foranstaltninger kan træffes som led i en fremskyndet procedure:

- enten med foreløbig virkning eller

- med endelig virkning,

idet det tilkommer hver medlemsstat at afgøre, hvilken af disse to muligheder den vil vælge.

3.  De i stk. 1 omhandlede administrative myndigheder skal:

Når de i stk. 2 omhandlede beføjelser udelukkende udøves af en administrativ myndighed, skal dens afgørelser altid begrundes. Desuden skal der i dette tilfælde fastlægges en procedure, således at enhver uretmæssig eller utilbørlig udøvelse af den administrative myndigheds beføjelser eller enhver uretmæssig eller utilbørlig undladelse af at udøve disse beføjelser kan underkastes retslig prøvelse.

Artikel 12

Domstole og administrative myndigheder: dokumentation for påstande

Artikel 13

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i forbindelse med dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Disse sanktioner skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.

Artikel 14

Ændringer til direktiv 84/450/EØF

I direktiv 84/450/EØF, foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 affattes således:

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at beskytte erhvervsdrivende mod vildledende reklame og de urimelige følger heraf og at fastlægge, under hvilke omstændigheder sammenlignende reklame er tilladt.

2)  Artikel 2

- stk. 3 affattes således:

Følgende stykke indsættes:

3)  Artikel 3a affattes således:

Artikel 3a

1.  Sammenlignende reklame er tilladt, for så vidt angår sammenligningen, når følgende betingelser er opfyldt:

4)  Artikel 4, stk. 1, affattes således:

1.  Medlemsstaterne påser, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til bekæmpelse af vildledende reklame og til at sikre, at bestemmelserne om sammenlignende reklame overholdes i de erhvervsdrivendes og konkurrenternes interesse. Disse midler skal omfatte retsforskrifter, hvorefter personer eller organisationer, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning har en legitim interesse i at bekæmpe vildledende reklame eller at regulere sammenlignende reklame, får adgang til:

Den enkelte medlemsstat afgør selv, hvilke af disse muligheder der skal stå til rådighed, og om domstolene eller de administrative myndigheder skal have beføjelse til forudgående at kunne kræve sagen forelagt en anden eksisterende klageinstans, herunder en sådan som omhandlet i artikel 5.

5)  Artikel 7, stk. 1, affattes således:

1.  Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller vedtager bestemmelser med henblik på at sikre en mere vidtgående beskyttelse af erhvervsdrivende og konkurrenter i forbindelse med vildledende reklame.

Artikel 15

Ændring af direktiv 97/7/EF og 2002/65/EF

1)  Artikel 9 i direktiv 97/7/EF affattes således:

Artikel 9

Levering uden forudgående anmodning

I betragtning af forbuddet mod levering uden forudgående anmodning, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF(13) af ... om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked*, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at forbrugeren fritages for enhver modydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning, da manglende svar ikke er ensbetydende med samtykke.

______________

* EUT L .

2)  Artikel 9 i direktiv 2002/65/EF affattes således:

Artikel 9

I betragtning af forbuddet mod levering uden forudgående anmodning, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF(14) af ... om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked*, og med forbehold af medlemsstaternes lovbestemmelser om stiltiende forlængelse af fjernsalgsaftaler træffer medlemsstaterne, når deres lovbestemmelser hjemler stiltiende forlængelse, foranstaltninger med henblik på at fritage forbrugeren for enhver forpligtelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning, idet manglende reaktion fra forbrugerens side ikke er ensbetydende med samtykke.

______________

* EUT L .

Artikel 16

Ændring af direktiv 98/27/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004

1)  I bilaget til direktiv 98/27/EF erstattes punkt 1 med følgende:

1.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF+ af ... om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (EUT L af xx, s.).

2)  I bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(15) tilføjes følgende punkt:

16.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF(16) af ... om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (EUT L , s.  ).

Artikel 17

Oplysning

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne om national gennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, de erhvervsdrivende og kodeksindehavere til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.

Artikel 18

Revision

1.  Senest den ... (17) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en samlet rapport om anvendelsen af direktivet, særlig artikel 3, stk. 9, artikel 4 og bilag I, mulighederne for yderligere harmonisering og forenkling af Fællesskabets lovgivning om forbrugerbeskyttelse, og, under hensyn til artikel 3, stk. 5, hvilke foranstaltninger der skal træffes på fællesskabsplan for at sikre opretholdelse af et passende forbrugerbeskyttelsesniveau. Rapporten ledsages om fornødent af forslag til revision af dette direktiv eller andre relevante dele af Fællesskabets lovgivning.

2.  Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig i overensstemmelse med traktaten på senest to år efter Kommissionens forelæggelse at tage stilling til ethvert forslag, der forelægges i medfør af stk. 1.

Artikel 19

Gennemførelse af direktivet

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den (18)*. De underretter straks Kommissionen herom samt om eventuelle efterfølgende ændringer.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den (19). Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 20

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Former for handelspraksis, som under alle omstændigheder anses som urimelige

Vildledende handelspraksis

1)  Den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet.

2)  Den erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have opnået den nødvendige tilladelse.

3)  Den erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller anden myndighed, selv om det ikke er tilfældet.

4)  Den erhvervsdrivende hævder, at en erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse.

5)  Den erhvervsdrivende opfordrer til at købe produkter til en bestemt pris uden at gøre opmærksom på, at der kan være rimelige grunde til at antage, at han ikke vil være i stand til at levere eller få en anden erhvervsdrivende til at levere de pågældende eller tilsvarende produkter til den pågældende pris inden for en periode og i en mængde, som er rimelig i forhold til produktet, omfanget af den reklame, der er gjort for produktet, og den opgivne pris (bait advertising).

6)  Den erhvervsdrivende opfordrer til køb af produkter til en bestemt pris, men

7)  Det angives i modstrid med sandheden, at produktet kun vil være tilgængeligt i meget begrænset tid, eller at det kun vil være tilgængeligt på visse betingelser i meget begrænset tid, for at fremkalde en umiddelbar afgørelse og fratage forbrugerne tilstrækkelig mulighed for eller tid til at træffe en informeret beslutning.

8)  Den erhvervsdrivende påtager sig at yde eftersalgsservice til en forbruger, med hvem han har kommunikeret forud for transaktionen på et sprog, som ikke er et officielt sprog i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret, men yder kun en sådan service på et andet sprog uden tydeligt at have tilkendegivet dette over for forbrugeren, før denne forpligtede sig i forhold til transaktionen.

9)  Det angives, eller der gives på anden måde indtryk af, at et produkt kan sælges lovligt, selv om dette ikke er tilfældet.

10)  Rettigheder, som forbrugeren har efter loven, fremstilles som et særligt kendetegn ved den erhvervsdrivendes tilbud.

11)  Der anvendes redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. (Advertorial). Dette berører ikke direktiv 89/552/EØF(20).

12)  Der fremsættes en faktuelt ukorrekt påstand vedrørende arten og omfanget af risikoen for forbrugerens eller dennes families personlige sikkerhed, hvis forbrugeren ikke køber produktet.

13)  Der promoveres et produkt, der ligner et andet produkt fremstillet af en bestemt producent, på en sådan måde, at forbrugeren med overlæg forledes til at tro, at produktet er fremstillet af samme producent, uden at dette er tilfældet.

14)  Etablering, drift eller promovering af en salgsfremmende pyramideordning, hvor forbrugeren erlægger et vederlag og til gengæld stilles kompensation i udsigt, som hovedsagelig er afhængig af, om han har introduceret andre for ordningen og i mindre grad af salg eller forbrug af produkter.

15)  Det hævdes, at lukning af den erhvervsdrivendes virksomhed eller flytning til andre lokaler er forestående, selv om det ikke er tilfældet.

16)  Det hævdes, at produkter kan gøre det lettere at vinde i hasardspil.

17)  Det hævdes i modstrid med sandheden, at et produkt kan helbrede sygdomme, funktionsforstyrrelser eller misdannelser.

18)  Der gives faktuelt ukorrekte oplysninger om markedsvilkår eller om muligheden for at finde produktet med henblik på at få forbrugeren til at erhverve produktet på ringere vilkår end de normale markedsvilkår.

19)  Det hævdes som led i handelspraksis, at der afholdes en konkurrence eller et salgsfremstød med præmier, men uden de omtalte præmier eller andre rimeligt tilsvarende uddeles.

20)  Et produkt omtales som "gratis", "vederlagsfrit", "uden betaling" eller lignende, selv om forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

21)  I markedsføringsmaterialet indgår en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om det ikke er tilfældet.

22)  Den erhvervsdrivende hævder eller giver indtryk af, at han, i modstrid med sandheden, ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, eller han udgiver sig, i modstrid med sandheden, for at være forbruger.

23)  Der skabes det fejlagtige indtryk, at eftersalgsservicen i forbindelse med produktet er tilgængelig i en anden medlemsstat end den, hvor produktet sælges.

Aggressiv handelspraksis

24)  Forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, før en kontrakt er indgået.

25)  Der aflægges personlige besøg på forbrugerens bopæl, uden at forbrugerens ønske om, at den erhvervsdrivende skal forlade stedet eller blive væk, respekteres, idet der dog gælder en undtagelse for besøg med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.

26)  Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier, idet der dog gælder en undtagelse for henvendelser med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er er berettiget i henhold til national lovgivning. Dette berører ikke artikel 10 i direktiv 97/7/EF eller direktiv 95/46/EF(21) og 2002/58/EF.

27)  Den erhvervsdrivende kræver, at en forbruger, som ønsker at anmelde en fordring i henhold til en forsikringspolice, skal fremlægge dokumenter, som ikke med rimelighed kan anses for at være relevante i forhold til fordringens gyldighed, eller han undlader systematisk at svare på korrespondance i sagen i den hensigt at afholde forbrugeren fra at udøve sine kontraktlige rettigheder.

28)  En reklame opfordrer direkte børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører. Denne bestemmelse berører ikke artikel 16 i direktiv 89/552/EØF om tv-radiospredningsvirksomhed.

29)  Der afkræves omgående eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, selv om forbrugeren ikke har anmodet herom, idet der dog gælder en undtagelse for erstatningsprodukter, der leveres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 97/7/EF (levering uden forudgående anmodning).

30)  Det meddeles udtrykkeligt forbrugeren, at hvis han ikke køber produktet eller tjenesteydelsen, vil den erhvervsdrivendes job eller levebrød være truet.

31)  Der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selv om faktum er, at der enten

- ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller

- at den handling, som skal udføres for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter.

BILAG II

Fællesskabsretlige bestemmelser vedrørende

reklame og kommerciel kommunikation

Artikel 4 og 5 i direktiv 97/7/EF

Artikel 3 i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13 juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure(22)

Artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis(23)

Artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer(24)

Artikel 86-100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(25)

Artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(26)

Artikel 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998 om ændring af Rådets direktiv 87/102/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit(27)

Artikel 3 og 4 i direktiv 2002/65/EF

Artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter(28)

Artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling(29)

Artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring(30)

Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(31)

Artikel 31 og 43 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring(32) (tredje skadesforsikringsdirektiv)

Artikel 5, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(33).

(1) Vedtagne tekster af 20.4.2004, P5_TA(2004)0298. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) EUT C 108 af 30.4.2004, p. 81. (4) Europa-Parlamentets holdning af 20.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 15.11.2004 (EFT C 38 E af 15.2.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 24.2.2005. (5) EFT L 250 af 19.9.1984, s. 17. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF (EFT L 290 af 23.10.1997, s. 18). (6) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19. Ændret ved direktiv 2002/65/EF (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16). (7) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2002/65/EF. (8) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. (9) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (10) * 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (11) EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12. (12) + EUT: Indsæt dette direktivs nummer. (13) + EUT: Indsæt dette direktivs nummer. (14) + EUT: Indsæt dette direktivs nummer. (15) 1 EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. (16) + EUT: Indsæt dette direktivs nummer. (17) * 6 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (18) ** 2 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (19) * 30 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (20) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af TV-radiospredningsvirksomhed (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60). (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (22) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59. (23) EFT L 280 af 29.10.1994, s. 83. (24) EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27. (25) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved direktiv 2004/27/EF (EFT L 136 af 30.4.2004, s. 34). (26) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (27) EFT L 101 af 1.4.1998, s. 17. (28) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20. (29) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3. (30) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35). (31) EFT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (32) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). (33) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 for så vidt angår en specifik foranstaltning til overførsel af fartøjer til lande ramt af tsunamien i 2004 (KOM(2005)0036 - C6-0036/2005 - 2005/0005(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0036)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0036/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 134.

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter i væsentlig grad at ændre forslaget, der er indgivet til høring;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 6 OVERSKRIFT Forslag til Rådets forordning (EF) nr. …/…´.. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 for så vidt angår en specifik foranstaltning til overførsel af fartøjer til lande ramt af tsunamien i 2004 Forslag til Rådets forordning (EF) nr. …/…´.. om en specifik foranstaltning til fordel for lande ramt af tsunamien i 2004 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999, så det bliver muligt at overføre fartøjer til de pågældende lande Ændring 7 BETRAGTNING 1 A (ny) (1a) De fællesskabsmidler, der er afsat til humanitær bistand, bør også anvendes til genopbygning af fiskerisektoren i de berørte lande. Ændring 8 BETRAGTNING 1 B (ny) (1b) Uafhængigt af denne støtte bør de pågældende lande have mulighed for at anmode Den Europæiske Union om at sende fiskerfartøjer.Dette vil være en første foranstaltning til afhjælpning af problemerne med at forsyne befolkningen med fiskerivarer og til indledning af genopbygningen af fangstsektoren i visse områder. Ændring 21 BETRAGTNING 4 A (ny) (4a) Muligheden for at overføre fællesskabsfartøjer er kun en del af de mere omfattende bestræbelser på at hjælpe disse samfund med at genopbygge deres fiskeriinfrastruktur, og det bør erkendes, at andre former for hjælp kan være mere hensigtsmæssige, f.eks. direkte overførsel af midler eller udnyttelse af færdigheder, der er til rådighed i Fællesskabets egne fiskersamfund. Ændring 13 BETRAGTNING 5 (5)  For at opfylde sådanne samfunds behov gælder foranstaltningerne i denne forordning kun for fuldt sødygtige og veludrustede fartøjer med en længde overalt på under 12 m. (5)  For at opfylde sådanne samfunds behov gælder foranstaltningerne i denne forordning kun for fuldt sødygtige og veludrustede fartøjer, der er tilpasset de lokale behov som defineret af FAO, og med en samlet længde på under 12 m. Ændring 14 BETRAGTNING 6 (6)  Det bør fastsættes, at der kan ydes en ekstrapræmie, der skal dække offentlige eller private organisationers udgifter til transport af fartøjerne til tredjelandene og kompensere fartøjsejerne for at have udrustet fartøjerne og gjort dem fuldt sødygtige. (6)  Det bør fastsættes, at der kan ydes en ekstrapræmie, der skal dække offentlige eller private organisationers udgifter til transport af fartøjerne til tredjelandene og kompensere fartøjsejerne for at have udrustet fartøjerne og gjort dem fuldt sødygtige, veludrustede og tilpasset de lokale behov som defineret af FAO. Ændring 9 BETRAGTNING 9 a (ny) (9a) Rådet bør derfor afsætte et beløb fra den post på budgettet, der er beregnet til humanitær bistand, for at bidrage til genopbygningen af fiskerisektoren i de lande, som blev ramt af tsunamien i december 2004. Ændring 22 BETRAGTNING 9 b (ny) (9b) Intet i denne forordning bør betragtes som en konkret forpligtelse til at overføre fartøjer til de berørte områder. Derimod skabes der mulighed for sådanne overførsler, hvis de kriterier, der er fastlagt i forordningen, overholdes. Ændring 10 BETRAGTNING 10 (10)  Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - (10)  Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 bør ændres i tilfælde af, at de berørte lande anmoder om overførsel af fartøjer- Ændring 11 ARTIKEL -1 (ny) Artikel -1 1.  Den Europæiske Union afsætter et beløb på [...] som støtte til de fiskerisektorer, der blev ramt af tsunamien i december 2004. Den Europæiske Union sender sagkyndige og fiskere, som skal hjælpe med at genopbygge de berørte fiskerisektorer. 2.  De prioriterede mål for denne støtte og den tekniske bistand er: · genopbygning af skibsværfter med henblik på bygning af fiskerfartøjer · istandsættelse af fiskerihavne · istandsættelse af de havneinfrastrukturer, som er nødvendige for landing og salg af fangsterne · genopbygning og indretning af fryselagre. 3.  Det i stk. 1 afsatte støttebeløb fastsættes af Rådet over konto 23 02 01 i kategori 4 i Fællesskabets budget for humanitær bistand . Ændring 12 ARTIKEL 1, indledning I forordning (EF) nr. 2792/99 foretages følgende ændringer: Såfremt de berørte lande anmoder om overførsel af fartøjer for at indlede genopbygningen af deres fangstsektorer, bør der i forordning (EF) nr. 2792/1999 foretages følgende ændringer: Ændringer 15 og 1 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA B Artikel 7, stk. 3, litra d, nr. ii (forordning (EF) nr. 2792/1999) ii) den medlemsstat, der giver tilladelse til overførslen, skal sikre sig, at fartøjet er fuldt sødygtigt og udstyret til fiskeri, at det overføres til et tsunamiramt område til gavn for fiskerisamfund, der lider under følgerne af katastrofen, og at skadevirkningerne på fiskeressourcerne og det lokale erhvervsliv reduceres mest muligt. ii) den medlemsstat, der giver tilladelse til overførslen, skal sikre sig, at fartøjet er fuldt sødygtigt og udstyret til fiskeri, at det er egnet til fiskeriaktiviteter i det pågældende tredjeland, og at det overføres til et tsunamiramt område til gavn for fiskerisamfund, der lider under følgerne af katastrofen, og skal sikre, at der ikke opstår skadevirkninger, hverken for fiskeressourcernes bæredygtighed eller for det lokale erhvervsliv. Ændring 3 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA B Artikel 7, stk. 3, litra d, nr. iii (forordning (EF) nr. 2792/1999) iii) overførslen skal imødekomme de behov, som FAO har fastslået, og svare til tredjelandets ønsker. iii) overførslen skal imødekomme de behov, som FAO har fastslået, og svare til tredjelandets ønsker. Dette skal sikres ved en forudgående vurdering, som FAO, specialiserede ngo'er og repræsentanter for de lokale fiskersamfund deltager i, og som skal omfatte fartøjets konstruktion, de fiskeriformer, det er beregnet til, det fiskeriudstyr, det skal medføre, samt motorens størrelse og andre tekniske specifikationer. Ændring 20 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA B Artikel 7, stk. 3, litra d, nr. iiia (nyt) (forordning (EF) nr. 2792/1999) iiia) fartøjets nye ejer skal være statsborger i tredjelandet - hvis der er tale om en fysisk person - ellerselskabet skal være ejet af statsborgere i tredjelandet - hvis der er tale om en juridisk person. Ændring 2 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA B Artikel 7, stk. 3, litra d, nr. iiic (nyt) (forordning (EF) nr. 2792/1999) iiic) overførslen skal ledsages af passende almene og faglige uddannelsesforanstaltninger for at sikre, at fiskerne råder over tilstrækkeligt kendskab og er i besiddelse af de nødvendige færdigheder til at kunne håndtere udstyret, samtidig med at sikkerheden om bord i fartøjerne og fiskeriets generelle bæredygtighed sikres. Ændring 4 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA C Artikel 7, stk. 6, nr. ii, led 2 (forordning (EF) nr. 2792/1999) - at yde den præmiemodtagende fartøjsejer kompensation for at udruste fartøjet og gøre det sødygtigt. - at yde den præmiemodtagende fartøjsejer kompensation for at udruste fartøjet og gøre det sødygtigt og egnet til fiskeriaktiviteter i de pågældende tredjelande. Ændring 5 ARTIKEL 1, STK. 3 Artikel 18a (forordning (EF) nr. 2792/1999) Suspension af et fartøjs overførsel i henhold til artikel 7, stk. 3, litra d) Procedure for et fartøjs overførsel i henhold til artikel 7, stk. 3, litra d) Kommissionen kan suspendere et fartøjs overførsel i henhold til artikel 7, stk. 3, litra d), hvis den vurderer, at en sådan overførsel ikke opfylder de deri fastlagte betingelser. 1.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke fartøjer der planlægges overført i henhold til artikel 7, stk. 3, litra d), og om det planlagte bestemmelsessted. 2.  Inden to måneder efter denne meddelelse kan Kommissionen meddelee den pågældende medlemsstat , at overførslen ikke opfylderbetingelserne i artikel 7, stk. 3, litra d), særlig nr. iii). Hvis Kommissionen ikke giver den pågældende medlemsstat meddelelse inden for to måneder, kan medlemsstaten foretage overførslen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om stålsektorens fremtid

P6_TA(2005)0050 RC-B6-0091/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig bestemmelserne om sociale rettigheder, samt til bestemmelserne i EF-traktatens artikel 136, ifølge hvilke medlemsstaterne har som mål at fremme beskæftigelsen, at forbedre leve- og arbejdsvilkårene samt at sikre en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet og udviklingen af de menneskelige ressourcer med henblik på at muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau og at bekæmpe social udstødelse,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne(1) samt til direktiv 98/59/EF(2) og direktiv 94/45/EF(3), som begge tager sigte på en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende værktøjer til dialog mellem arbejdsmarkedets parter,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om stålsektoren, omstruktureringer og virksomhedsfusioner, særlig beslutningen af 12. februar 2004 om krisen i stålsektoren (AST/ThyssenKrupp)(4), som blev vedtaget med enstemmighed,

-   der henviser til det konstante tab af arbejdspladser i den europæiske stålsektor,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at Europa er blevet opbygget på grundlag af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF),

B.   der henviser til, at sigtet med Lissabon-strategien er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed,

C.   der er bekymret over afviklingen af de produktioner med et højt teknologiindhold, der i de senere år er blevet betragtet som forbilleder på grund af deres teknologiske knowhow og dermed som produktioner, der skal beskyttes,

D.   der henviser til, at det er i EU's interesse at bevare de industrielle aktiviteter, der beskæftiger en overordentlig stor del af arbejdstagerne i det udvidede EU,

E.   der henviser til, at solidaritet forudsætter en konkret indsats både nu og af hensyn til de kommende generationer, og at dette skal ske gennem økonomisk og social samhørighed, som vil bidrage til at mindske de forskelle, der kendetegner de dårligst stillede områder og befolkningsgrupper i EU, og som tager udgangspunkt i øget vækst og konkurrenceevne,

F.   er bekymret over Thyssen-Krupps manglende overholdelse af den aftale, den har indgået med den italienske regering om fabrikken i Terni, ifølge hvilken stålfabrikken bevares til gengæld for en række fordele med hensyn til infrastruktur og energiomkostninger,

G.   der henviser til, at der ikke er nogen erhvervsmæssig begrundelse for ikke at holde fast ved aftalerne fra juni 2004, bl.a. i betragtning af stigningen på 55% i gruppens nettoudbytte, som for nylig har oversteget 844 mio. EUR,

H.   der henviser til, at mindre end et år efter indgåelsen af denne aftale har virksomheden igen tilkendegivet, at den agter at lukke de stålfabrikker, der producerer magnetiske stålplader, og at der er risiko for, at alle anlæg lukkes næste år; der henviser til, at der ikke er nogen erhvervsmæssig begrundelse for ikke at overholde den aftale, der er blevet indgået af alle de berørte parter, eller for at nedlægge Thyssen-Krupps fabrik i Terni,

I.   der henviser til, at en nedgang i produktionen af magnetiske stålplader i Terni vil betyde, at Italien mister denne strategiske industrisektor, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for økonomiens konkurrenceevne og for beskæftigelsen af kvalificerede unge mennesker,

J.   der henviser til, at Thyssen-Krupp direkte og indirekte har kunnet nyde godt af meget store offentlige investeringer, herunder strukturfondsmidler til mål 2-områder og ESF-midler, til udvikling af den lokale struktur, infrastrukturer og specifik erhvervsuddannelse,

K.   der henviser til, at de berørte arbejdstagere og deres faglige organisationer, befolkningen i området og repræsentanterne for de lokale myndigheder atter har mobiliseret sig,

1.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en mere konsekvent strategi for, hvordan man tackler industriel omstilling og de sociale konsekvenser heraf, således som Parlamentet allerede anmodede om i den nævnte beslutning af 12. februar 2004;

2.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer til forebyggelse af nedskæringer i den europæiske stålsektor og de deraf følgende tab af kvalificerede arbejdspladser, især i de ekspertisecentre, hvor der er foretaget betydelige investeringer i fornyelse;

3.   opfordrer, uanset den italienske regerings og Kommissionens initiativer, Thyssen-Krupp til at opretholde beskæftigelsesniveauet, overholde investeringsplanen fra juni 2004 og styrke de øvrige produktionslinjer (smedet stål og titan), som ikke direkte har tilknytning til anlæggets hovedaktivitet, dvs. produktionen af rustfrit stål;

4.   udtrykker sin solidaritet med de berørte arbejdstagere og deres familier, herunder de arbejdstagere, der er beskæftiget i underleverandørvirksomheder og i de tilknyttede sektorer, og som derfor risikerer at miste deres job;

5.   mener, at anvendelsen af fællesskabsmidler, især fra industrifonde og Den Europæiske Socialfond, bør være omfattet af særlige regler for så vidt angår innovation, udvikling i lokalsamfundene og beskæftigelse og for kravet om, at virksomheder, der modtager støtte, også på lang sigt skal sikre produktionen i området; kræver i denne sammenhæng en styrkelse af forordningerne om anvendelsen af strukturfondene;

6.   anmoder Kommissionen og de nationale regeringer om at vedtage en lovgivning vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som kan bidrage til en holdbar udvikling;

7.   mener, at Europa bør støtte innovation gennem udvikling af sine industriinteresser, navnlig inden for de avancerede højteknologiske industrisektorer, ved at støtte relevante planer for omstrukturering inden for industrien; mener, at investeringer i forskning og udvikling kan anvendes til udviklingen af nye materialer og processer samt nyt design, hvad der kan sikre innovation og varig udvikling i de traditionelle industrisektorer;

8.   anmoder Kommissionen om at fremlægge en meddelelse om den øjeblikkelige situation i stålsektoren og nedsætte en gruppe på højt plan;

9.   opfordrer Kommissionen til efter EKSF-traktatens udløb at fremlægge en strategi for stålsektorens fremtid med henblik på at gøre en indsats for, at Europa kan få en uafhængig kapacitet inden for denne sektor;

10.   anmoder medlemsstaterne om at fremme og intensivere den sociale dialog under overholdelse af den nationale og europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere samt at vedtage effektive foranstaltninger med det formål at beskytte de faglige repræsentanter;

11.   opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for vedtagelse af en afgørelse i WTO og OECD, som skal sikre beskyttelsen af den europæiske stålindustri på det internationale marked;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, WTO, OECD og arbejdsmarkedets parter.

(1) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29. (2) Direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16). (3) Direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EFT L 254 af 30.9.1994, 64), som ændret ved direktiv 97/74/EF (EUT L 10 af 16.1.1998, s. 22). (4) EFT C 97 E af 22.4.2004, s. 637.

Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter og henstillinger med henblik på den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission i Genève (14. marts-22. april 2005)

P6_TA(2005)0051 B6-0086/2005

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission (UNCHR), som finder sted i Genève fra 14. marts til 22. april 2005,

—  der henviser til EU-traktaten og dens bestemmelser om menneskerettigheder,

—  der henviser til artikel I-3, stk. 3, og artikel III-292 i traktaten om en forfatning for Europa,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001)0252) og til sin beslutning af 25. april 2002(1) om denne meddelelse,

—  der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om menneskerettighederne i verden i 2003 og EU's menneskerettighedspolitik(2),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger siden 1996 om FN's Menneskerettighedskommission,

—  der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer(3),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at et af Den Europæiske Unions vigtigste mål må være at bevare princippet om, at menneskerettighederne - herunder de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de såkaldte "tredjegenerationsrettigheder" såsom retten til udvikling, fred og et sundt miljø - er universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige,

B.   der henviser til, at overholdelsen af menneskerettighederne er af afgørende betydning for at nå målet om bæredygtig udvikling, der tilgodeser såvel menneske som miljø,

C.   der henviser til, at beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder indgår i Unionens mest grundlæggende principper,

D.   der henviser til, at fremme og forsvar af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincipperne har en høj prioritet for Den Europæiske Union i alle dens forbindelser med tredjelande, især som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dens udviklings- og samarbejdspolitik,

E.   der henviser til, at FN's menneskerettighedsnormer for erhvervslivet (UN Human Rights Norms for Business) udgør et betydeligt fremskridt, når det gælder udarbejdelsen af en overordnet ramme for forståelse af virksomhedernes ansvar på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at EU på FN's verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i Johannesburg i september 2002 forpligtede sig til at arbejde for etableringen af et mellemstatsligt netværk for virksomhedernes sociale ansvar,

F.   der henviser til, at UNCHR er det vigtigste FN-organ for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i verden,

G.   der noterer sig rapporten fra Højniveaupanelet vedrørende Trusler, Udfordringer og Forandringer og dets henstillinger vedrørende Menneskerettighedskommissionen,

H.   der bifalder Den Europæiske Unions initiativer, som blev forelagt på den 60. samling i UNCHR, herunder otte resolutioner om enkelte lande og to tematiske resolutioner, samt de talrige resolutioner, som den støttede, hvilket gjorde EU til en af de mest aktive deltagere i UNCHR,

I.   der bifalder genfremsættelsen af resolutionerne om Den Demokratiske Republik Congo, Burma, Burundi, Tchad, Liberia, Somalia, Cuba; Belarus, Nordkorea, Turkmenistan og spørgsmålet om krænkelse af menneskerettighederne i de besatte arabiske områder, herunder Palæstina, såvel som erklæringer fra formandskabet om Østtimor, Haiti og Nepal,

J.   der henviser til konklusionerne i erklæringen fra den internationale samarbejds- og koordinationskomité for Colombia, der blev vedtaget i Cartagena som opfølgning til de henstillinger, der blev udarbejdet i London i nærværelse af bl.a. FN,

K.   der tilslutter sig henstillingen for FN's menneskerettighedskommissions kontor i Colombia,

L.   der er bekymret over, at der ikke blev vedtaget resolutioner om følgende lande og territorier, som Europa-Parlamentet havde opfordret Den Europæiske Union til at forelægge eller støtte tekster om: Tjetjenien, Iran, Pakistan, Indien, Indonesien, Côte d'Ivoire, Algeriet, Tunesien, Libyen, Saudi-Arabien, og Den Centralafrikanske Republik,

M.   der er bekymret over, at resolutionerne om Zimbabwe, der blev støttet af EU, blev forkastet på den 60. samling i UNCHR,

N.   der især er bekymret over forslaget om "ikke-aktion" om Zimbabwe, der blev vedtaget på Republikken Congos initiativ, såvel som om Kina, på landets eget initiativ,

O.   der bifalder udnævnelsen af seks nye eksperter på menneskerettighedsområdet: to vedrørende tematiske spørgsmål (FN's særlige rapportør for menneskesmugling, især smugling af kvinder og børn, og den uafhængige ekspert for menneskerettigheder og terrorisme) og fire vedrørende landemandater (den særlige rapportør for Belarus, den særlige rapportør for Den Demokratiske Folkerepublik Korea, den uafhængige ekspert for Tchad og den uafhængige ekspert for Sudan),

P.   der bifalder, at den 60. samling i UNCHR eftertrykkeligt fordømte dødsstraf med flere stemmer end i de tidligere år og bekræftede, at en stat, der har modtaget en udleveringsbegæring på en person, der er blevet idømt dødsstraf, har pligt til at nægte at efterkomme dette krav, når der ikke foreligger reelle tilsagn om, at dødsstraffen ikke vil blive fuldbyrdet,

Q.   der i denne forbindelse understreger, at EU's mål er, at FN's Generalforsamling vedtager en resolution om et verdensomspændende moratorium for dødsstraf, som det første skridt hen imod fuldstændig afskaffelse af dødsstraf,

R.   der understreger Parlamentets harme over og fordømmelse af terrorangrebene den 11. september 2001 og 11. marts 2004 og dets sympati med ofrene for disse angreb og medfølelse i forbindelse med den sorg og smerte, som deres familie, venner og slægtninge har måttet gennemgå,

S.   der henviser til, at nutidens terrorisme, især den globale terrorisme mod demokratiet og dets forkæmpere, som med brutale, morderiske og feje angreb kræver et stort antal vilkårlige civile ofre, i dag er den mest direkte trussel mod de basale og grundlæggende menneskerettigheder, vores samfund står over for,

T.   der understreger, at det over for denne aktuelle og direkte trussel er de demokratiske regeringers primære opgave at beskytte vore borgere med beslutsomhed, at bekæmpe terrorismen hårdt og ihærdigt og at opspore og optrævle ethvert terroristnetværk,

U.   der henviser til, at ingen regering må bruge kampen mod terrorisme til at hindre den legitime udøvelse af de grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske principper, men at kampen mod terrorisme skal bidrage til at styrke retssystemet og disse grundlæggende principper,

V.   der henviser til, at terrorismen aldrig kan forsvares, og at kampen mod terrorisme indebærer, at der skal udarbejdes en række detaljerede strategier, som kan bruges til at bekæmpe årsagerne til ekstrem fattigdom, usikkerhed, staters sammenbrud og den tiltagende fundamentalisme, der kan bidrage til, at der opstår terrorisme,

W.   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 57/219 af 18. december 2002, FN's Sikkerhedsråds resolution 1456 af 20. januar 2003 og FN's Menneskerettighedskommissions resolution 2003/68 af 25. april 2003, hvori det bekræftes, at staterne skal sikre, at alle de foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med kampen mod terrorisme, er i overensstemmelse med staternes forpligtelser i henhold til folkeretten, især den internationale menneskerettighedslovgivning, flygtningelovgivningen og den humanitære folkeret,

X.   der glæder sig over Sana-erklæringen om demokrati, menneskerettigheder og Den Internationale Straffedomstols rolle, som for ganske nylig blev vedtaget af repræsentanter for alle de arabiske lande og landene på Afrikas Horn,

Y.   der henviser til, at en løbende menneskerettighedsdialog mellem EU og et tredjeland hverken bør forhindre EU i at forelægge en resolution om menneskerettighedssituationen i det pågældende land eller i at støtte et initiativ fra det pågældende tredjeland, hvilket klart fremgår af Rådets konklusioner af 20. oktober 2004 om Kina og Iran såvel som af retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder,

Z.   der henviser til, at en permanent og konstruktiv interinstitutionel dialog mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet er af afgørende betydning for at skabe konsekvens og sammenhæng i Den Europæiske Unions indsats på den 61. samling i UNCHR,

AA.   der er bekymret over, om FN's ngo-komité fungerer, som den skal, idet visse internationale organisationer, som fremmer demokrati og menneskerettigheder på globalt plan, i de seneste år er blevet gjort til genstand for politiske retssager fra udemokratiske landes side,

AB.   der er bekymret over, at UNCHR alt for ofte fjerner sig fra sit egentlige mål, som er at beskytte menneskerettighederne, og snarere forsøger at beskytte de medlemmer, der er blevet beskyldt for magtmisbrug, som det understreges af den instans, der er blevet udpeget af FN's generalsekretær til at lave et udkast til en reform af institutionen,

Generelle aspekter

1.   bekræfter, at respekt for og fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet;

2.   understreger behovet for øget samråd, samarbejde og koordination mellem EU og FN, især UNCHR;

3.   opfordrer indtrængende EU til at spille rollen som banebryder i UNCHR;

Situationen i de forskellige lande og territorier

4.   opfordrer til, at EU, under hensyntagen til at nedenstående liste ikke er udtømmende, at omstændighederne varierer væsentligt fra land til land, og at situationen i nogle lande er forbedret, forelægger eller støtter resolutioner om:

5.   opfordrer Rådet til at støtte udnævnelsen af en særlig rapportør, der skal undersøge Nepals menneskerettighedsforhold;

6.   opfordrer EU til at udsende en offentlig erklæring, hvori den over for den kinesiske regering udtrykker sin dybe bekymring over de gentagne menneskerettighedskrænkelser;

7.   kræver, at der i overensstemmelse med Den Internationale Domstols responsum om de retlige følger af opførelsen af en mur i de besatte palæstinensiske områder som godkendt af Generalforsamlingen vedtages en resolution med krav om anvendelse af folkeretten for at få Israel til at opfylde sine internationale forpligtelser, dvs. indstilling af opførelsen af muren i de områder, der ligger på Vestbredsiden af den internationalt anerkendte grønne linje mellem Israel og de palæstinensiske områder, nedrivning af muren og ophævelse af alle retlige og administrative bestemmelser vedrørende dens opførelse, og for også at få tredjelande til at overholde deres forpligtelser og undlade at yde støtte til opførelse af muren; opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at finde en retfærdig og varig løsning på konflikten i Mellemøsten via forhandlinger om en fast og endelig fredsaftale som skitseret i køreplanen for fred, uden forudgående betingelser og med udgangspunkt i eksistensen af to demokratiske og suveræne stater: Israel og Palæstina, som eksisterer fredeligt side om side inden for sikre og anerkendte grænser; bekræfter, at det går ind for, at der i 2005 oprettes en levedygtig og suveræn palæstinensisk stat;

Tematiske spørgsmål

8.   opfordrer formandskabet til at forelægge eller støtte resolutioner om

9.   opfordrer EU til fortsat at støtte Arbejdsgruppen om Retten til Udvikling i dens bestræbelser på at udvikle en klar metodik i gennemførelsen af retten til udvikling;

10.   opfordrer formandskabet og Rådet til fuldt ud at støtte mandatet til FN's særlige rapportør for menneskesmugling, især smugling af kvinder og børn, som Menneskerettighedskommissionen udnævnte i 2004;

11.   minder i overensstemmelse med FN-erklæringen fra 1986, hvori retten til bæredygtig udvikling anerkendes som en umistelig menneskerettighed, om EU's forpligtelse til at fremme en international økonomisk orden baseret på lighed, suverænitet, indbyrdes afhængighed og gensidige interesser; opfordrer EU til at fokusere på behovet for udvikling i forbindelse med de kommende WTO-forhandlinger i Hongkong i december 2005;

12.   opfordrer EU og EU's medlemsstater til at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger for at nå millenniumudviklingsmålene, især behovet for at udrydde fattigdom, udbredt sult, ulighed mellem kønnene, miljøødelæggelse og manglerne i forbindelse med uddannelse, sundhedsvæsen og rent vand;

13.   gentager sin anmodning til formandskabet om fortsat at gøre en indsats for at støtte det brasilianske initiativ om forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønslig identitet ved at indhente støtte fra andre lande til en resolution om dette problem;

14.   opfordrer Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke de aktiviteter i FN's Menneskerettighedskommission og FN's Arbejdsgruppe om Fremme og Beskyttelse af Menneskerettighederne, som omhandler spørgsmål vedrørende oprindelige folk, især Arbejdsgruppen om Oprindelige Folk;

15.   opfordrer formandskabet, Rådet og medlemsstaterne til uforbeholdent at støtte det forslag til resolution, som er stillet af FN's Underudvalg om Menneskerettigheder (Underudvalgets resolution 2004/17) med henblik på den 61. samling i Menneskerettighedskommissionen, og hvori det foreslås at udarbejde en undersøgelse af forskelsbehandling på grundlag af arbejde og afstamning og at formulere en række principper og retningslinjer for eliminering af forskelsbehandling på grundlag af kaster som en generel reaktion på et massivt og systematisk menneskerettighedsproblem, der skønnes at berøre omkring 260 millioner mennesker over hele verden;

16.   glæder sig over arbejdet i UNCHR's intersessionelle åbne arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde et udkast til et juridisk bindende normativt instrument til beskyttelse af alle mennesker mod tvangsforflyttelser; og støtter et udkast til konvention om beskyttelse af og bistand til ofre for terroristangreb; opfordrer UNCHR til at prioritere vedtagelsen af et udkast til konvention om beskyttelse af alle mennesker mod tvangsforflyttelser og Rådet og alle medlemsstaternes regeringer til at støtte begge arbejdsgrupper med henblik på FN's Generalforsamlings hurtige vedtagelse af konventionen;

17.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage behørigt hensyn til spørgsmålet om straffrihed, hvad angår krænkelser af de internationale menneskerettigheder, krigsforbrydelser og den humanitære folkeret;

18.   opfordrer den særlige rapportør for ytringsfrihed til specielt at beskæftige sig med journalister i konfliktområder og de farer og trusler, de udsættes for; opfordrer i den sammenhæng Menneskerettighedskommissionen til at pålægge sit underudvalg at behandle dette spørgsmål indgående og fastlægge nye normer eller retningslinjer for at sikre, at rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for journalister, der arbejde i konfliktområder, respekteres fuldt ud;

19.   henviser til, at 2005 er 10-året for Beijing-konferencen om kvinder og bør benyttes som en god lejlighed til at fremme kvinders rettigheder globalt;

20.   opfordrer EU til at støtte fuld integrering af kønsaspektet overalt i FN-systemet;

21.   glæder sig over, at UNCHR siden 1997 på EU's initiativ har vedtaget en resolution om afskaffelse af dødsstraf eller videst mulig begrænsning af fuldbyrdelsen heraf; opfordrer til, at denne resolution fornyes på den 61. UNCHR-samling;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN-konventionen om vandrende arbejdstagere og støtte ratificeringen heraf verden over; opfordrer i den forbindelse EU til stærkt at støtte forlængelsen af mandatet for den særlige rapportør for migranters menneskerettigheder;

23.   opfordrer Kommissionen, Rådet, formandskabet og medlemsstaterne til at yde deres bedste for at få FN's Generalforsamling til at vedtage et verdensomspændende moratorium for fuldbyrdelse af dødsstraf som et første skridt hen imod en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf;

24.   udtrykker dog bekymring over risikoen for, at tendensen til afskaffelse af dødsstraf vil mindskes eller måske endda vende, og opfordrer alle de stater, der stadig har dødsstraf, til at handle i overensstemmelse med resolution 2004/L94, der blev vedtaget på den 60. UNCHR-samling;

25.   opfordrer EU til at sørge for, at det i omnibusresolutionen mod tortur utvetydigt slås fast, at ingen stat kan udsende, afvise eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er væsentlig grund til at tro, at vedkommende vil være i fare for at blive underkastet tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

26.   opfordrer formandskabet til at arbejde for en resolution, hvori USA opfordres til omgående at afklare situationen for fangerne i Guantánamo og andre steder i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsnormer og humanitær folkeret, og henviser til sin holdning til den alvorlige situation for fangerne i Guantánamo, der er blevet gentaget i flere beslutninger;

27.   understreger endnu en gang, at EU gennem sin udviklings- og handelspolitik med fokus på fattigdomsudryddelse, landereformer, styreformer og bekæmpelse af korruption kan spille en betydningsfuld rolle med hensyn til at svække støttegrundlaget for terroristnetværk og -bevægelser;

28.   opfordrer EU til at støtte oprettelsen af en særlig FN-mekanisme til overvågning af menneskerettigheder og modterrorisme med henblik på at undersøge virkningen på menneskerettighederne af foranstaltninger, love og praksis omkring modterrorisme og rette henstillinger til staterne om at respektere menneskerettighederne, når de bekæmper terrorisme;

29.   opfordrer formandskabet til at arbejde for en international våbeneksporttraktat under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2004 om Rådets femte årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i EU-adfærdskodeksen for våbeneksport(4);

30.   går fortsat helhjertet ind for en ny international konvention om handicappedes menneskerettigheder; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at spille en fremtrædende rolle med henblik på ved først givne lejlighed at få udarbejdet en vidtspændende konvention, som sikrer, at alle handicappede over hele verden kan få reel gavn af menneskerettighederne på lige vilkår; opfordrer formandskabet til at tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 3. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed"(5), når det repræsenterer EU i forhandlingerne i FN's ad hoc-udvalg for udarbejdelsen af et udkast til FN-konvention; minder Det Europæiske Råd og Kommissionen om, at de skal fortsætte og styrke dialogen med de repræsentative handicaporganisationer;

Effektive menneskerettighedsinstrumenter og -mekanismer

31.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at arbejde for universel ratifikation af samtlige menneskerettighedsinstrumenter;

32.   glæder sig over det arbejde, som Den Europæiske Union har gjort til fordel for den universelle ratifikation af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, og opfordrer Unionen til at fortsætte sin indsats; opfordrer specielt De Forenede Stater til at ratificere denne statut og afstå fra at forhandle om en privilegeret status for sit militærpersonale, som på den måde blive garanteret en slags "international immunitet";

33.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at sikre, at Sana-processen fremmes og følges op;

34.   opfordrer formandskabet og medlemsstaterne til kræve, at regeringerne som en forudsætning for medlemskab af UNCHR skal have ratificeret de vigtigste menneskerettighedstraktater, opfyldt deres indberetningsforpligtelser, udstedt åbne indbydelser til FN-menneskerettighedseksperter og bestræbt sig på at efterkomme deres henstillinger;

35.   opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til at sørge for, at alle henstillinger i ekspertrapporterne om forbedret fremme af menneskerettigheder internt i Menneskerettighedskommissionen samt beskyttelse af denne kommission, tages i betragtning og følges op som led i reformprocessen;

36.   opfordrer især de nye medlemmer og formanden for UNCHR til at bruge deres mandat til at demonstrere deres engagement til fordel for menneskerettighederne ved at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre overholdelsen af menneskerettighederne i deres lande;

37.   opfordrer Rådet og Kommissionen til inden for deres kompetenceområde at støtte FN i udsendelsen af særlige rapportører om menneskerettigheder til lande, hvor der foregår menneskerettighedskrænkelser, især til lande, der har tætte bånd til EU;

38.   opfordrer formandskabet og medlemsstaterne til at forelægge eller støtte en resolution til styrkelse af de særlige procedurer i UNCHR, bl.a. ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at sikre, at de fungerer effektivt;

39.   understreger sin bekymring over, at visse drøftelser i UNCHR har mistet værdi, fordi de hovedsageligt drejer sig om støtte til lande, som er anklaget for menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer formandskabet og medlemsstaterne til at udsende flere fælles eller individuelle erklæringer samt forespørgsler og erklæringer på grundlag af rapporterne i henhold til de særlige procedurer;

40.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til omhyggeligt at overvåge FN's ngo-komités procedurer og beslutninger for at forhindre alle former for krænkelser af ngo'ernes grundlæggende ytringsfrihed i UNCHR;

41.   opfordrer Rådets formandskab til at arbejde for eller støtte en resolution om oprettelse af et effektivt system, der kan overvåge og evaluere regeringernes gennemførelse af henstillingerne fra UNHCR og de særlige procedurer, således at der skabes klarere ansvarsforhold for staterne;

42.   henstiller til EU at reagere på opfordringen fra menneskerettighedshøjkommissæren i dennes appel for 2005 for at sikre passende ressourcer til kontorets arbejde i forbindelse med Menneskerettighedskommissionen og dennes underkommissioner og til støtte for charter-organerne og de særlige procedurer;

Forberedelser til og opfølgning af den 61. samling i UNCHR

43.   understreger atter nødvendigheden af en koordineret, samordnet og velforberedt strategi fra Den Europæiske Unions side op til, under og efter den 61. samling i UNCHR for at sikre et effektivt og virkningsfuldt bidrag til dens arbejde;

44.   opfordrer sin Formandskonference til at oprette en ad hoc-delegation bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal deltage i den 61. samling i UNCHR;

45.   opfordrer Rådet og Kommissionen til senest i maj 2005 på plenarmødet at aflægge fuldstændig beretning for Europa-Parlamentet om resultatet af UNCHR-samlingen; understreger, at denne beretning i detaljer skal redegøre ikke alene for de spørgsmål, hvor EU og EU's medlemsstater har fremsat eller støttet resolutioner, og de initiativer, som EU tog på UNCHR-samlingen, men også for, hvornår og hvorfor der ikke blev fremsat resolutioner;

o
o   o

46.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Europarådet og regeringerne i de lande, der er nævnt i denne beslutning.

(1) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147. (2) Vedtagne tekster, P5_TA(2004)0376. (3) Vedtagne tekster, P5_TA(2004)0037. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0058. (5) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 231.

Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af sult og fattigdom

P6_TA(2005)0052 RC-B6-0103/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats imod sult og fattigdom af 20. september 2004, der er undertegnet af 111 nationale regeringer, heriblandt alle EU-medlemsstater,

-   der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der udstikker millenniumudviklingsmålene som kriterier opstillet i fællesskab af det internationale samfund med henblik på udryddelse af fattigdom, og rapporten om FN-millenniumprojektet "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals", der blev offentliggjort den 18. januar 2005 i Bruxelles,

-   der henviser til 2002-rapporten om de mindst udviklede lande fra FN's Konference om Handel og Udvikling med titlen "Escaping the Poverty Trap",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at ekstrem fattigdom berører over en milliard mennesker, der overlever for mindre end én dollar om dagen, og til, at forskellen i indkomst pr. indbygger mellem verdens fattigste og verdens rigeste lande er blevet mere end fordoblet gennem de sidste 25 år,

B.   der henviser til, at bistand, gældssanering og handel anerkendes som værende indbyrdes forbundne, og at foranstaltninger inden for alle tre områder skal supplere hinanden for at opnå reel udvikling,

C.   der henviser til, at der skønnes at være behov for mindst en fordobling af den årlige internationale bistand (der for øjeblikket er på 50 mia. USD) for at nå millenniumudviklingsmålene, og til, at to tredjedele af udviklingslandene bruger flere ressourcer på gældsbetjening end på grundlæggende socialforsorg,

D.   der henviser til, at EU og medlemsstaterne er bagud med efterkommelsen af deres forpligtelser i forbindelse med millenniumudviklingsmålene, og at kun fire medlemsstater hidtil har nået målet på 0,7 % af BNP til udviklingsbistand,

E.   der henviser til, at vi i 2005 vil se større udfordringer blive taget op med G8-formandskabet, koncentreret omkring Afrika og klimaændringer, FN's evaluering af verdens beskedne fremskridt mod millenniumudviklingsmålene og WTO's ministermøde i Hongkong i december, en vigtig mellemstation i Doha-udviklingsrunden,

F.   der henviser til, at OECD opdeler udviklingslandene i fem kategorier efter deres BNP pr. indbygger, og at de fattigste er de mindst udviklede lande, og til, at EU og et flertal af medlemsstaterne ikke koncentrerer deres udviklingsbistand om de fattigste lande,

Bistandsniveauer og bistandens effektivitet

1.   udtrykker sin alvorlige bekymring over den kendsgerning, at Afrika syd for Sahara fem år efter, at millenniumudviklingsmålene blev vedtaget, stadig ikke har nået, ej heller er på vej til at nå et eneste af de otte millenniumudviklingsmål inden 2015, som er måldatoen; understreger, at millenniummålene vil være uopnåelige for et stort antal af de mindst udviklede lande, især i Afrika syd for Sahara, medmindre det internationale samfund drastisk øger såvel kvaliteten som kvantiteten af deres udviklingsbistand;

2.   lykønsker de fire EU-medlemsstater(1), der er nået op over målet for udviklingsbistand på 0,7 % af BNP, og roser de fem medlemsstater(2), der har fastsat en tidsplan for opnåelsen af dette niveau for offentlig udviklingsbistand (ODA), og især de nye medlemsstater, der drastisk har forhøjet deres udviklingsbudgetter; opfordrer indtrængende de resterende medlemsstater, som det endnu ikke er lykkedes at nå op på disse niveauer, og som endnu ikke har fastsat nogen tidsplan, til ufortøvet at gøre dette;

3.   opfordrer Kommissionen til at bruge sin kommende meddelelse om evaluering af de finansielle forpligtelser på udviklingsområdet til at foreslå, at der opstilles en EU-tidsplan, således at så mange medlemsstater som muligt kan nå målet på 0,7 % i 2010, og opstille mere langsigtede mål for de nye medlemsstater; opfordrer til, at der fastsættes midlertidige årlige mål for en forhøjelse af ODA, som overvåges af AGEX eller ØKOFIN;

4.   bemærker den igangværende debat og forskellige initiativer vedrørende innovative mekanismer til udviklingsfinansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på den fulde spændvidde i disse initiativer, der kan være såvel offentlige som private, tvungne som frivillige og universelle som begrænsede; understreger, at alle disse midler skal supplere regeringernes stående forpligtelse til at øremærke 0,7 % af deres BNP til ODA;

5.   beklager, at kun 2,4 % af bistanden i 2003 var øremærket til grundlæggende uddannelse og 3,8 % til sundhed, til trods for at Parlamentet gentagne gange havde opfordret til, at disse ydelser skulle nå op på mindst 20 %; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre sit eget bidrag til millenniumudviklingsmålene ved at sikre, at den udviklingsbistand, der ydes til sundhed og uddannelse, øges væsentligt;

6.   efterlyser en bedre udnyttelse af den eksisterende bistand, især ved at omfordele prioriteterne, sætte en stopper for bistand knyttet til donorerne og international koncentration af midlerne for at frigøre yderligere ressourcer til de fattigste lande; opfordrer indtrængende bilaterale og multilaterale donorer til at harmonisere deres operationelle procedurer, afstemme bistanden efter landets egne prioriteter og sørge for målelige resultater;

7.   gentager den i EF-traktatens artikel 178 fastslåede nødvendighed af, at Fællesskabet på systematisk vis gennem brugen af forudgående konsekvensanalyser vurderer, hvorvidt de udviklingspolitiske mål undergraves gennem aktioner på andre politikområder;

8.   anerkender, at der ikke er nogen enhedsløsning på fattigdomsproblemer, men efterlyser især varigt politisk engagement, gennemsigtighed og ansvarlighed for at bekæmpe korruption, udvikling af kapacitet for at opnå målet med god regeringsførelse og partnerskab mellem alle berørte parter;

9.   opfordrer EU og dens medlemsstater til at sikre, at udviklingsbistanden fortsat tager sigte på at bekæmpe fattigdom og nå millenniumudviklingsmålene; opfordrer i denne forbindelse EU til at gå i spidsen for en hurtig implementering af FN's millenniumprojektrapport "Investing in Development: A Practical Plan to Achieve the Millennium Development Goals";

10.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gøre EU's udviklingsbistand mere effektiv og synlig ved at afsætte store nye beløb på budgettet, således at EU-bistanden kan gå i spidsen for globale initiativer, og til i særlig grad at tage hensyn til millenniumprojektets forslag om "Quick Win initiatives" (såsom forsyning med moskitonet og malariamedicin, afskaffelse af grundskolepenge samt forsyning af små landbrugere med gødning), som vil kunne skabe hurtige og omfattende fremskridt med hensyn til at hæve levestandarden for millioner af mennesker i udviklingslandene;

Gældslettelse

11.   understreger, at alle kreditorer og navnlig internationale institutioner og nationale regeringer må nå til enighed om at udfase udviklingslandenes gæld og om at give de mindst udviklede lande prioritet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til i multilaterale og bilaterale fora at tage føringen i udfasningen af udviklingslandenes udlandsgæld;

12.   bifalder det eksempel, som G8-landene og andre EU-medlemsstater har sat ved at eftergive verdens fattigste lande op til 100 % af deres bilaterale og multilaterale gæld;

13.   understreger, at man i forbindelse med gældslettelsen bør prioritere alle de mindst udviklede lande, hvor der er behov for gældslettelse, for at gøre disse lande i stand til at nå millenniumudviklingsmålene; understreger, at gældslettelse bør indrømmes over for regeringer, som respekterer menneskerettighederne og princippet om god regeringsførelse, og på betingelse af, at de penge, som regeringer tjener på denne gældslettelse, kanaliseres ud til de fattigste i deres samfund;

International handel

14.   mener, at et frit, retfærdigt og udviklingsvenligt multilateralt handelssystem er en effektiv mekanisme til udryddelse af de dybtliggende årsager til fattigdom og sult; opfordrer EU til at fremme et sådant system som et middel til at bekæmpe fattigdom og til samtidig at sikre de fattigste lande større markedsadgang og yde passende handelsrelateret teknisk bistand, herunder udvikling af kapacitet, for at maksimere de udviklingsmuligheder, der ligger i handel;

15.   understreger udviklingslandenes behov for at beskytte landbrugssektorer, der endnu er på begynderstadiet, og understreger, at de fattigste lande ikke skal underkastes gensidig handelsliberalisering;

16.   opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger imod fattigdom ved at sikre, at dets handelspolitik, udviklingssamarbejde og fælles landbrugspolitik stemmer overens, med henblik på at forhindre enhver direkte eller indirekte negativ indvirkning på udviklingslandenes økonomier;

Konklusion

17.   opfordrer EU og det internationale samfund til ikke at betragte millenniumudviklingsmålene som "slutmål", men kun som en mellemstation på vejen til bekæmpelse af absolut fattigdom;

o
o   o

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, AVS-EU-Rådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, De Forenede Nationer, Den Afrikanske Union, IMF, Verdensbanken, G8-landenes statsoverhoveder og Pariserklubbens regeringer.

(1) Danmark (0,84 %), Nederlandene (0,81 %), Luxembourg (0,8 %), Sverige (0,7 %). (2) Belgien (i 2010), Finland (i 2010), Frankrig (i 2012), Spanien (i 2012) og UK (i 2013).

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2005

P6_TA(2005)0053 B6-0106/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 16. december 2004 om retningslinjer for Barroso-Kommissionens politiske strategi(1),

-   der henviser til den gældende rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, godkendt af Parlamentets Formandskonference den 29. juni 2000,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om sit arbejdsprogram for 2005 (KOM(2005)0015), og de tilsagn, formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, gav Parlamentet den 26. januar 2005 i forbindelse med Kommissionens lovgivningsprogram,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 33 og artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at det årlige lovgivningsprogram er et uundværligt instrument, for at EU-institutionerne kan fungere problemfrit, og at indførelsen af et flerårigt strategisk program vil sætte en øget fokus på at fastsætte EU's politiske målsætninger,

B.   der henviser til, at øget koordinering mellem Unionens institutioner og en øget kapacitet i Det Europæiske Råd til at udøve et mere troværdigt politisk lederskab for Unionens anliggender er forudsætninger for, at EU med succes kan udføre sine opgaver,

C.   der henviser til, at Kommissionen giver højeste prioritet til at øge Europas velfærd gennem øget konkurrenceevne, modernisering af den europæiske økonomi gennem en strukturreform, og forsvarer synspunktet om, at øget investering i viden og menneskelig kapital er drivkræfterne bag vedvarende vækst, jobskabelse og fremgang, og derfor udgør hovedforudsætningerne for, at Europa med succes kan opfylde de ambitiøse miljømæssige og sociale målsætninger,

D.   der henviser til, at målene om økonomisk vækst, jobskabelse og social retfærdighed ikke kan nås, hvis Unionen ikke styrker integrationen og øger kvaliteten af dens resultater på det lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative område,

E.   der henviser til den afgørende betydning, Kommissionen tillægger øget sikkerhed for de europæiske borgere ved at styrke indsatsen for bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt understrege nødvendigheden af en fælles tilgang til asyl og immigration og en forbedret forvaltning af de ydre grænser,

F.   der henviser til, at Kommissionen lægger stor vægt på at forbedre livskvaliteten for Europas borgere og på at skabe et renere miljø og en sundere fremtid for Europa,

G.   der henviser til, at den udvidede Union sigter mod at spille en stadig mere førende rolle i verden og udvise større ansvar på globalt plan ved at anvende EU's indflydelse til at udvirke stabilitet og fremme demokrati og menneskerettigheder med særlig fokus på nabolandene, samtidig med at den fri handel udvikles, især i Afrika, og udvides på verdensplan,

H.   der henviser til den afgørende betydning, der tillægges intensiveringen af multilaterale og bilaterale forbindelser generelt og navnlig udviklingen af et virkeligt og fornyet "transatlantisk partnerskab",

I.   der henviser til, at Unionen har brug for økonomiske midler, der svarer til omfanget af dens sociale, økonomiske og politiske ambitioner,

Et mere konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa

1.   bifalder den afgørende betydning, der tillægges gennemførelsen af Lissabon-strategien som et middel til at skabe konkurrenceevne i Den Europæiske Union, og støtter de foranstaltninger, der fremgår af både disse meddelelser og midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, som har til formål at forsøge at sikre, at proceduren medfører færre, men mere komplementære målsætninger og følger en mere præcis tidsplan for opfyldelse af målene over de næste fem år;

2.   opfordrer på ny Kommissionen til at vedtage den samme køreplan for at genbehandle EU-strategien for bæredygtig udvikling, fordi det er af den opfattelse, at miljøpolitikken udgør en økonomisk løftestang, navnlig på området for industriel innovation;

3.   understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne og regionerne iværksætter Lissabon-strategien i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og parallelt med de foranstaltninger, der tages på EU-plan;

4.   fastholder, at alle nye lovgivningsinitiativer må ledsages af nøjagtige konsekvensanalyser hvad angår finansiering, regulering og miljø;

Det indre marked

5.   gentager sin overbevisning om, at specifik yderligere handling til gennemførelse af det indre marked, navnlig med hensyn til energi, transport, telekommunikation samt finansielle og andre tjenesteydelser, bør stå blandt de øverste punkter på EU's dagsorden for konkurrenceevnen;

6.   opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets Retsudvalgs beslutning på dets møde den 2. februar 2005 og Parlamentets Formandskonferences beslutning på dens møde den 17. februar 2005 og at tage sit forslag til direktiv om softwarepatenter op til fornyet overvejelse og forelægge lovgivningsmæssige forslag til en integreret ordning for generelle patenter;

7.   forventer, at Kommissionen i de kommende måneder skrider til handling over for de medlemsstater, der ikke har gennemført den EU-lovgivning, der har til formål at liberalisere markederne, navnlig i energi- og telekommunikationssektorerne;

Finansielle tjenesteydelser

8.   støtter frem for alt vedtagelse af de påkrævede direktiver om finansielle tjenesteydelser, og mener, at Kommissionen med hensyn til de finansielle tjenesteydelser bør fokusere på at sikre godkendelsen af de foranstaltninger, som allerede er under forberedelse og undgå at fremsætte nye forslag, medmindre de er velbegrundede og -overvejede;

9.   opfordrer Kommissionen til omgående at sikre, at Lamfalussy-processen forløber effektivt på hvert niveau; henstiller til, at der rettes større politisk opmærksomhed mod gennemførelsen og anvendelsen af den eksisterende lovgivning på området finansielle tjenesteydelser;

Virksomhedsledelse og kontraktret

10.   glæder sig over forpligtelsen til at forbedre erhvervsmiljøet med hensyn til iværksætteri og virksomhedsledelse med henblik på både at skabe effektivitet og konkurrenceevne for virksomhederne og styrke aktionærernes rettigheder samt beskyttelsen af tredjemand; opfordrer til initiativer, der arbejder for en konvergens af civilretten og handelsretten;

11.   understreger vigtigheden af at øge sammenhængen i kontraktretten; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats for en større sammenhæng mellem de forskellige kontraktretsinstrumenter, bl.a. ved at vedtage en fælles referenceramme; anmoder Kommissionen om fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentet i disse aktiviteter;

Forskning og udvikling

12.   bifalder den høje prioritet som en styrkelse af EU's forsknings- og udviklingsindsats gives, ikke mindst gennem oprettelse af et europæisk forskningsråd og den betydning, som det syvende rammeprogram tillægges for at nå Lissabon-målet om at udvikle en vidensøkonomi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til snarest at forelægge et forslag, der omhandler konkret støtte til den grundlæggende og innovative forskning - og som fokuserer på specifikke innovationer som f.eks. hydrogenbrændstofceller, solenergi, rumfartsteknologi og renere biler - samt fordoble den finansielle støtte (målt i forhold til BNP i et EU med 25 medlemslande sammenlignet med tallet for et EU med 15 medlemslande under det sjette program);

Konkurrencepolitik

13.   mener, at en stærk konkurrencepolitik og en effektiv håndhævelse af reglerne på området er yderst væsentlige faktorer til forbedring af konkurrenceevnen; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at en stærk konkurrencepolitik med de nødvendige ressourcer - og uafhængig af medlemsstaterne - opretholdes i de kommende år; bifalder den drivkraft, hvormed Kommissionen har medvirket til at fremme konkurrencepraksissen i mange sektorer, og som har startet en proces, der sigter mod en øget overholdelse af EU's konkurrenceregler i den private sektor gennem en forbedret kompensationsprocedure ved manglende overholdelse;

14.   støtter Kommissionens overordnede politik, der sigter mod at sikre mindre og mere målrettet statsstøtte, samt dens hensigt om nærmere at overveje statsstøttepolitikkens fremtid, men understreger, at der ikke bør være nogen form for diskrimination mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af en sådan politik, og at ændringer på baggrund af rent statistiske konsekvenser bør foregå efter reglerne;

Stabilitets- og vækstpagten

15.   anmoder Kommissionen om, med henblik på at sikre sunde finanser, at sørge for, at stabilitets- og vækstpagtens hovedstruktur bevares i ethvert reformforslag, navnlig med hensyn til det eksisterende loft på 3 % for underskud, alt imens den giver større mulighed for øget hensyn til den offentlige gæld i medlemsstaterne og bedre kontrol med økonomiske indikatorer og prognoser, idet der bør være mulighed for en vis grad af fleksibilitet for lande med lave gældskvoter i perioder med kraftig recession, forudsat at dette tilskynder til god adfærd i perioder med vækst og understøtter den generelle strukturreform;

16.   mener, at investering vil komme til at spille en meget vigtig rolle i moderniseringen af Europa og at der skal nås enighed om en fælles aktion for at genlancere offentlig og privat investering på en sådan måde, at de investeringsformer, der er mest egnede til at sikre Lissabon-strategiens succes, nyder fremme, nemlig inden for forskning og innovation, nye infrastrukturer, vækstøkonomi, uddannelse og undervisning, offentlige og sociale tjenesteydelser af høj kvalitet og investering i den europæiske industripolitik, navnlig i nye og dynamiske sektorer som nanoteknologi og bioteknologi;

Samhørighedspolitik

17.   fastholder vigtigheden af samhørighedspolitikken i sig selv, ikke blot som et grundlæggende princip i traktaterne og et element i EU's solidaritet, men også som et ekstra middel til at opnå Lissabon-målsætningerne; mener især, at investering i transeuropæiske net (TEN), informationssamfundet, menneskelige ressourcer, teknologi, innovation og udvikling af små og mellemstore virksomheder vil øge konkurrenceevnen, medføre jobskabelse og derfor bidrage til økonomisk og social samhørighed i hele EU;

18.   bifalder Kommissionens hensigt om at fremlægge dens strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken og opfordrer den til i denne forbindelse at anvende det retsgrundlag, hvorved Europa-Parlamentet deltager fuldt ud i lovgivningsproceduren; bifalder desuden Kommissionens rettidige fremlæggelse af forordningerne vedrørende samhørighedspolitikken for 2007-2013 og understreger, at den rettidige iværksættelse af de forskellige samhørighedsprogrammer nu afhænger af en hurtig vedtagelse af disse forordninger i Rådet;

Transeuropæiske net

19.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at overbevise medlemsstaterne om, at de prioriterede TEN-projekter - med henblik på gennemførelsen af det indre marked, fremme af samhørigheden og oprettelsen af mere effektive forbindelser i et udvidet EU - bør planlægges og finansieres på baggrund af støtte fra både EU-budgettet og, så vidt muligt, gennem offentlige/private partnerskaber, og at de bør udføres hurtigst muligt; mener, at der fuldt ud og sideløbende bør gøres brug af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og faciliteten for struktureret finansiering (SFF);

Forbedring af livskvaliteten i Europa
Miljø

20.   påpeger, at en effektiv gennemførelse af både EU's biodiversitetsplan og strategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer, herunder til Natura-2000-netværket;

21.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet at finde en velafbalanceret måde, hvorpå der kan udarbejdes en gennemførlig ramme for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach), som kan mindske indvirkningen på konkurrenceevnen og samtidig beskytte miljøet i tilstrækkelig grad samt være baseret på en politik om prioritering, risikovurdering og princippet om ét stof, én registrering, samt på afskaffelse af dyreforsøg; glæder sig over Kommissionens tilsagn om Reach-forslaget og til at følge den normale procedure med fælles beslutningstagning ved at afvente Parlamentets førstebehandling, inden den ændrer sit forslag;

22.   anmoder Kommissionen om inden juli 2005 at fremsætte sit forslag til en lovgivningsramme vedrørende affald, der her til formål at forbedre kohærensen i affaldsforvaltningen, navnlig med hensyn til EF-Domstolens retspraksis;

23.   mener, at der er behov for at ajourføre bestemmelserne om dyrs sundhed og dyrevelfærd for at afspejle den seneste nye videnskabelig udvikling;

Bæredygtige og innovative energikilder

24.   fastholder, at det er nødvendigt at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gennem en blanding af vedvarende og innovative energikilder som f.eks. brint, en realistisk atompolitik og nedskæringer i forbruget;

Landbrug, fiskeri, udvikling af landdistrikterne og turisme

25.   bifalder, at Kommissionen har forpligtet sig til at fortsætte sin reform af den fælles landbrugspolitik; anmoder Kommissionen om at sikre, at gennemførelsen af reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2005 ikke fører til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaternes landbrugere, og at den fælles landbrugspolitik under ingen omstændigheder vil blive renationaliseret;

26.   gentager sin overbevisning om, at Kommissionens aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug - der går ud på at skabe en ramme for bæredygtigt landbrug og et gennemførligt alternativ til mere traditionelle landbrugsmetoder - udgør et afgørende element i politikken om udvikling af landdistrikter og som sådan bør prioriteres højt i EU's strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikter;

27.   anmoder Kommissionen om fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af dens lovgivningsmæssige forslag til reform af den fælles markedsordning for sukker med henblik på at opretholde EU's sukkerproduktion og samtidig begrænse reformens konsekvenser for handelspartnere i den tredje verden; forventer, at Kommissionen hurtigst muligt giver Parlamentet detaljerede oplysninger om, hvordan WTO's afgørelse, der forventes at foreligge i april 2005, vil påvirke reformforslagene;

28.   beklager, at der i betragtning af den grundlæggende betydning, fiskeriet har for økonomien i mange regioner i Europa, i høj grad mangler forslag vedrørende den fælles fiskeripolitik i det årlige lovgivnings- og arbejdsprogram; påpeger, at en række spørgsmål - som f.eks. fornyelse af fiskeriaftaler, tekniske foranstaltninger for forvaltningen af Fællesskabets fiskeri og de nye genopbygningsplaner for fiskearter, der er udsat for en biologisk risiko - stadig ikke er afklaret;

29.   forventer, at Kommissionen følger op på reformprocessen i den fælles fiskeripolitik, således at reformen gennemføres rettidigt, fuldstændigt og vellykket;

30.   beklager, at Kommissionen ikke har stillet initiativforslag på turistområdet; opfordrer Kommissionen til med det samme at overveje at fremføre yderligere foranstaltninger til fremme af en stor sektor for jobskabelse;

Demografiske tendenser

31.   bifalder udsigten til en grønbog om demografiske tendenser i EU efterfulgt af konkrete aktioner, som i en samlet helhed giver konkrete retningslinjer til at tage de mange udfordringer op, der er forbundet med en aldrende befolkning; ser frem til Kommissionens forslag til, hvordan de ældre kan tilbydes højest mulig livskvalitet samtidig med, at vedvarende pensioner og sundhedssystemer sikres, og der tages højde for omkostningerne ved sundhedspleje på lang sigt; understreger, at det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed mod forskning i og midler til aldersrelaterede sundhedsspørgsmål (som f.eks. neurodegenerative sygdomme, artritis og motoriske forstyrrelser);

32.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt i samarbejde med medlemsstaterne at øge antallet af personer over 55 år på arbejdsmarkedet - ved hjælp af positive tilskyndelsesforanstaltninger, en højere pensionsalder og/eller revision af ordninger for tidlig pensionering - for at sikre pensionssystemernes bæredygtighed; mener, at det er i samfundets interesse at trække på den ældre generations erfaring og bidrag til den generelle velfærd i samfundet;

33.   mener, at der samtidig bør lægges mere vægt på at skabe et "børnevenligt" miljø, og at familierne fortjener specifik og konkret støtte, enten gennem skatteincitamenter, bedre børnepasningsordninger eller en mere fleksibel arbejdstidsorganisering, således at der opnås en bedre kombination af arbejds- og familielivet;

Socialpolitik

34.   gentager, at en stærk og levende social dimension er en væsentlig faktor for en succesrig og dynamisk økonomi, og at ordninger, der skaber den rette balance mellem konkurrerende behov på arbejdspladsen, i høj grad kan bidrage til økonomisk succes;

35.   forventer, at der i Kommissionens nye social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for 2006-2010 lægges vægt på at styrke EU og medlemsstaternes regeringers evne til at gennemføre de EU-mål, der allerede er opnået enighed om, bl.a. forbedring af beskæftigelsen og fleksible arbejdsforhold samt bedre sammenhæng mellem familielivets og arbejdslivets krav;

Uddannelse, kultur og ungdomspolitik

36.   understreger, at Unionen er nødt til at afsætte tilstrækkelige EU-finansierede ressourcer til den næste generation af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og medieprogrammer, hvis de ambitiøse mål i disse skal opfyldes; beklager imidlertid, at der ikke er planer om yderligere større initiativer på uddannelses- og kulturområdet i år, selv om disse områder spiller en vigtig rolle i den europæiske integration og Lissabon-strategien;

37.   støtter Kommissionens hensigt om at offentliggøre en meddelelse om ungdomspolitik, der skulle foreslå en mere integreret tilgang til denne politik og eventuelt føre til udarbejdelsen af en "europæisk pagt" for dette område; mener, at den bør offentliggøres samtidig med grønbogen om demografiske tendenser;

38.  Understreger, at det er nødvendigt at fremskynde den gensidige anerkendelse af uddannelser på gymnasie- og universitetsniveau samt fremme større mobilitet hos unge, give dem mulighed for at høste erfaring i udlandet, gøre det lettere for dem at flytte fra et uddannelsessted til et andet og skifte mellem forskellige erhvervsmæssige karrierer;

Ligestilling

39.   forventer, at Kommissionen inden for rammerne af den bebudede meddelelse om et politisk initiativ til bekæmpelse af diskrimination vil give en detaljeret redegørelse for, hvordan den i de kommende år vil løse problemet med lønforskellen mellem kønnene;

Et mere sikkert Europa for borgerne
Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

40.   understreger, at det er nødvendigt at befæste de fremskridt, der er gjort med hensyn til at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed under Tampere-programmet og understreger, at det er vigtigt at udvikle Haag-programmet på dette område, og at der i processen skal arbejdes hen imod at skabe den rette balance mellem større sikkerhed for borgerne og en rimelig beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder; opfordrer med henblik på at sikre kohærens i det fortsatte arbejde på dette politiske område til en grundig evaluering af de allerede vedtagne foranstaltninger;

Terrorisme og organiseret kriminalitet

41.   mener, at den nationale og internationale bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet - samt de strukturer, der støtter dem - er afgørende for at skabe et mere sikkert Europa for vore borgere, og at Kommissionen hurtigst muligt bør fortsætte med at udarbejde klarere fælles definitioner af visse alvorlige forbrydelser med en grænseoverskridende dimension (især terrorisme, narkotika- og menneskehandel, hvidvaskning af penge og cyberkriminalitet), om nødvendigt kombineret med fastlagte bestemmelser om minimumsstraffe; bifalder i lyset heraf Kommissionens planer om at fremlægge et nyt initiativ om sikkerhedsforskning;

Grænser, asyl, indvandring og visumpolitik

42.   bifalder, at der lægges vægt på at finde frem til en fælles tilgang til grænsekontrol, asyl og immigration, og understreger mere præcist, at det fortsat er nødvendigt at styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser for at opnå mere kohærente og konsistente visumregler og effektive partnerskaber med tredjelande for at reducere den illegale indvandring ved kilden;

43.   opfordrer Kommissionen til at styrke den fælles visumpolitik og øge sikkerheden for rejsedokumenter ved at indføre biometriske oplysninger, kontrollere den faktiske gennemførelse af visainformationssystemet VIS, efter Rådets vedtagelse heraf, og fremskynde udarbejdelsen og udviklingen af Schengen-informationssystemet SIS II; insisterer i denne forbindelse på behovet for EU-lovgivning om databeskyttelse; mener, at Kommissionen snarest bør fremlægge en rammeafgørelse om databeskyttelse med samme beskyttelsesniveau under den tredje søjle som under den første søjle;

44.   opfordrer endvidere de nationale regeringer til at advare andre medlemsstater, før de indleder væsentlige ensidige initiativer på indvandringsområdet;

45.   mener, at fremlæggelsen af den nye handlingsplan om narkotika vil skabe en bedre ramme for bekæmpelse af narkotikaafhængighed og -handel i Unionen, og forventer, at den fokuserer på bedste praksis og følger bevisbaserede metoder;

46.   opfordrer Kommissionen til at foreslå et EU-retsgrundlag for Europol, hvilket vil styrke denne organisations fremtidige rolle og sikre dens effektivitet; understreger, at det er nødvendigt at øge tilliden til medlemsstaternes retssystemer ud fra princippet om gensidig anerkendelse, minimumsstandarder og garantier for alle involverede parters rettigheder;

47.   noterer sig initiativet til at omdanne EUMC til et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder, men er bekymret over en mulig overlapning med andre menneskerettighedsorganisationer;

Transportsikkerhed

48.   bifalder Kommissionens politiske målsætninger for transportsektoren, hvori der lægges stor vægt på at forbedre sikkerheden for sejlads samt luft- og vejtransporten generelt og sikkerheden med hensyn til transeuropæisk transportnet, og mener, at især den tredje pakke om sikkerhed til søs vil forbedre situationen her;

49.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen omhyggeligt at undersøge, om målsætningerne i hvidbogen opfyldes, eller om justeringer er nødvendige;

Sundhed og katastrofeforebyggelse

50.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre, at det europæiske center for sygdomsforebyggelse bliver fuldt ud operationelt uden yderligere forsinkelse, navnlig i betragtning af faren for smitsomme sygdomme, muligheden for en vedvarende influenza-epidemi og en hastig stigning i multiresistente sygdomme, navnlig aids og tuberkulose;

51.   understreger, at borgerne må sikres mod miljø- og sundhedskriser gennem reduktion af risiciene for naturkatastrofer og hurtige varslingssystemer og systemer, der sikrer hurtig indgriben samt langsigtet forebyggelse,

52.   understreger, at Kommissionen må sikre, at dens meddelelse om et europæisk program for ernæring og sundhed opfølges, og foreslår, at der skrides til konkret handling for at bekæmpe overvægt, dårlige kostvaner, manglende motion samt narkotika- og alkoholmisbrug, der alle er faktorer, som fører til diabetes og hjerteproblemer;

53.   opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med det syvende forskningsrammeprogram, at lægge stor vægt på mere forskning i nye/alternative medicinske behandlinger til at bekæmpe hiv/aids;

54.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge, og medlemsstaterne til at træffe afgørelse om, en tidsplan for udviklingen af en kohærent patientmobilitetspolitik med det formål at udvikle klare regler for refusion af medicinudgifter fra behandling i andre medlemsstater end dem, hvori patienterne er forsikrede;

Forbrugerbeskyttelse

55.  Understreger, at det er vigtigt at have klare, enkle og sikre regler for både forbrugerne og producenterne i det indre marked, og foreslår i overensstemmelse hermed en yderligere forenkling af reglerne for især grænseoverskridende kontrakter; mener i denne forbindelse, at forbrugerbeskyttelseslovgivning som et princip bør følge den nye tilgang, der omfatter minimumsstandarder og gensidig anerkendelse;

56.   mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at kombinere forbruger- og sundhedspolitik i én strategi, når den gældende strategi for forbrugerpolitik og programmet for den offentlige sundhed udløber (i henholdsvis 2007 og 2008); er ikke i tvivl om, at disse to politikker bør følge de samme politiske retningslinjer, men at der er behov for, at begge har deres egne strategier og budgetter;

Et stærkere Europa i en mere sikker verden
Udvidelse

57.   forventer en fortsat og konsekvent udvikling af Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at afspejle europæiske værdier på verdensplan og forsvare EU's fælles interesser i internationale spørgsmål; fremhæver i betydelig grad behovet for at nå frem til en hurtig aftale om at oprette en fælles tjeneste for EU's optræden udadtil således, at Kommissionens og Parlamentets beføjelser bevares, nationale diplomatkorps inddrages, og EU's udenrigsminister får stillet de ressourcer, oplysninger og instrumenter til rådighed, som denne har brug for behørigt at kunne udføre sine opgaver;

58.   anmoder om, at Kommissionen giver Parlamentet en fuld og detaljeret redegørelse for de kommende måneders fremskridt med hensyn til forberedelsen af udvidelsesforhandlingerne med både Kroatien og Tyrkiet;

59.   mener, at der, mens den aktive fase af forhandlingerne med Kroatien indledes (på baggrund af det mandat, der snarest vil blive givet af Kommissionen), må følges op på stabiliserings- og associeringsprocessen, der bør udvides til en politisk hjørnesten for forbindelser med det vestlige Balkan;

Naboskabspolitik

60.   understreger, at der bør lægges stor vægt på at gennemføre en omfattende naboskabspolitik, der sigter mod at udvikle et miljø med demokrati, stabilitet og fremgang i de lande, der grænser op til Unionen mod syd og øst; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med Parlamentet at tage op til fornyet overvejelse, hvorvidt der kan tillades yderligere differentiering mellem de forskellige geografiske regioner og lande;

61.   mener, at det er yderst væsentligt i denne forbindelse at udvikle en stærk ny østlig dimension til naboskabspolitikken og fortsat sende positive signaler til Ukraine og andre stater, for så vidt de udvikler stærkere, fungerende demokratier; og at styrke og uddybe den eksisterende Euro-Middelhavsdialog og dertil knyttede politikker, og især give ny fremgang til Barcelona-processen i tiåret for Barcelona-konferencen i år, og i denne forbindelse analysere og muligvis ændre denne proces med henblik på at sikre bedre effektivitet,

62.   opfordrer navnlig Kommissionen til at foreslå og Rådet til at behandle en yderligere opgradering af EU's forbindelser med Ukraine ved at muliggøre andre former for association, hvilket ville give dette land et klart europæisk perspektiv og dermed imødekomme forventninger og håb, der viste sig under den fredelige Orange-revolution;

63.   gentager behovet for, at EU hurtigt udvikler sine fælles naboskabspolitikker for at bistå sine naboer med, at de når frem til et liberalt demokrati, en retsstat og overholdelse af menneskerettigheder såvel som en højere social, økonomisk og miljømæssig udvikling;

64.   mener, at alle bestræbelser bør gøres for at opnå en genforening af Cypern; opfordrer Kommissionen til at styrke fælles projekter mellem befolkningerne i de to dele og dermed bidrage til opbygningen af en fremdrift, der kan føre til genoptagelse af forhandlingerne;

Bilaterale forbindelser

65.   lægger stor vægt på den fortsatte udvikling af EU's bilaterale forbindelser på grundlag af aftaler med tredjelande; understreger betydning af at sikre, at forbindelserne med landene i Østeuropa og Middelhavsområdet styrkes, navnlig gennem en forbedret og struktureret dialog inden for rammerne af Den Parlamentariske Forsamling EU-Middelhavet;

66.   gentager navnlig sin opfordring til en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA gennem en opdatering og udskiftning af den eksisterende nye transatlantiske dagsorden med et ægte "transatlantisk partnerskab", understøttet af en forpligtelse til at fjerne eksisterende hindringer for handel og investering op til 2015; minder om, at en ægte og vedvarende dialog er det naturlige grundlag, som de transatlantiske forbindelser bør bygge på, og at den transatlantiske lovgivningsmæssige dialog (TLD) er et egnet instrument hertil; understreger det fortsatte behov for at indgå en luftfartsaftale mellem EU og USA som et eksempel på udvikling af en ægte ekstern transportpolitik;

67.   noterer sig Kommissionens ønske om at genoverveje strategien over for Latinamerika og om at indlede en ny tilgang til bilaterale forbindelser, og understreger i denne forbindelse behovet for at relancere begrebet "bikontinental association" som en ramme for forbindelserne mellem de to kontinenter;

68.   mener, at medmindre og indtil der viser sig en væsentlig forbedring i menneskerettighedssituationen i Kina, bør EU ikke overveje at ophæve sin embargo mod våbensalg til Kina, som indførtes i 1989; anmoder om, at Kommissionen formelt modsætter sig et sådant tiltag, når det drøftes i Rådet;

Regionale spørgsmål

69.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den mulighed for fred i Mellemøsten, som våbenhvileerklæringen i Sharm el Sheikh betyder, og til inden for rammerne af Kvartetten at tilvejebringe en klar og afbalanceret tilgang til processen med at nå frem til en varig fred mellem Israel og en levedygtig, demokratisk palæstinensisk stat, der er i stand til at sikre, at de to lande kan leve som naboer i fred og sikkerhed inden for rammerne af en generel enighed om situationen i Mellemøsten i henhold til køreplanens bestemmelser;

70.   glæder sig over EU's positive rolle i genopbygning af Irak og over bestræbelserne på at hindre Iran i at opnå militær nuklear kapacitet;

Udviklingspolitik

71.   udtrykker alvorlig bekymring over det forhold, at Afrika syd for Sahara nu fem år efter vedtagelsen af millenniumudviklingsmålene i De Forenede Nationer stadig ikke har nået - og heller ikke er på vej til at nå dem - nogen af de otte mål, der er fastsat til 2015; understreger, at medmindre det internationale samfund forøger sin udviklingsbistand kraftigt både kvalitativt og kvantitativt, vil millenniumudviklingsmålene ikke være opnåelige for et stort antal af de mindst udviklede lande, navnlig i Afrika syd for Sahara;

72.   støtter Kommissionens særlige opmærksomhed over for Afrika og dens ønske om at udvikle en "strategi for Afrika", der skal afspejle kontinentets særlige behov og navnlig behovene syd for Sahara, således at denne region får mulighed for at gøre fremskridt i retning af millenniumudviklingsmålene;

73.   opfordrer EU-institutionerne til at gå foran i en hurtig gennemførelse af FN's millenniumprojektrapport om "investering i udvikling: en praktisk plan til at opfylde millenniumudviklingsmålene";

74.   glæder sig over den generelle forpligtelse til multilateralisme og navnlig til at anvende FN, men advarer mod at lade det langsommelige internationale samarbejde fastsætte hastigheden for vore egne initiativer til at bekæmpe global opvarmning, fattigdom og sygdomme;

Internationale foranstaltninger vedrørende miljø og bæredygtig udvikling

75.   opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til at oprette et "europæisk diplomati på miljøområdet og for bæredygtig udvikling" og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en specifik strategi på dette område;

76.   støtter Kommissionens mål om at fastholde en ledende rolle i opbygningen af en stærk koalition til at fremme yderligere internationale post-Kyoto-forpligtelser efter 2012, ikke mindst fordi bekæmpelsen af klimaændringer også medfører muligheder og tilskyndelser til innovation i overensstemmelse med målsætningerne fra Lissabon; understreger behovet for at give de økonomiske beslutningstagere mulighed for at integrere en række rimelige forventninger til situationen efter 2012 i deres økonomiske prognoser og at tilskynde USA til at forelægge sine egne forslag;

Handelspolitik

77.   betragter international handelspolitik som et nøgleelement i at fremme konkurrencedygtigheden og væksten både i EU og i udviklingslandene; understreger betydningen af en multilateral tilgang til handelspolitikken og af en vellykket indgåelse af aftalen om Doha-udviklingsdagsordenen i december 2005; mener, at bilaterale handelsaftaler er et nyttigt værktøj til at styrke handelsforbindelserne med specifikke partnere, i det omfang disse aftaler ikke forvrider WTO-systemet;

78.   opfordrer Kommissionen til at præcisere retningslinjerne for forhandlingerne om landbrug i WTO-sammenhæng således at der er større sandsynlighed for at nå frem til en aftale i december 2005; gentager i denne forbindelse det hastende behov for at tilpasse geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser både til markedsbehovene og til hensynet til informationen af forbrugerne; understreger betydningen af gradvist at fjerne importhindringer for varer fra udviklingslande og afskaffe EU's eksportsubsidier til landbrugsvarer;

Et Europa, der fungerer bedre - nærmere på borgerne
Bedre lovgivning og bedre styring

79.   anmoder om fuld gennemførelse i det kommende år af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(2); glæder sig over Kommissionens principielle forpligtelse til en effektiv gennemførelse af den proces for vurdering af indvirkninger, der er indeholdt i den interinstitutionelle aftale for alle lovgivningsakter af betydning; mener, at en snarlig aftale om en fælles metode for vurdering af indvirkninger mellem de tre institutioner ville udgøre et betydeligt skridt fremad;

80.   støtter bestræbelserne på at sikre en hurtig og effektiv omsætning, gennemførelse og håndhævelse af EU-direktiverne på det nationale lovgivningsområde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en mere ambitiøs tilgang for at sikre, at medlemsstaterne er i overensstemmelse med og opfylder deres forpligtelser inden for det tidsrum, der er fastsat i retsakterne;

81.   mener, at forenkling af lovgivningen og forbedring af dens redaktionelle kvalitet er af væsentlig betydning; udtrykker sin bekymring over den uambitiøse liste over lovgivningsområder, som Kommissionen har øremærket til en planlagt forenklingsproces, og opfordrer følgelig Kommissionen til at fastsætte og fremme sine programmer for at forenkle, omarbejde og konsolidere eksisterende lovgivning - første gang omtalt i handlingsplanen for bedre lovgivning af 2003 - således at EU-lovgivningen bliver mere sammenhængende og den samlede mængde af tekster i udvalgte politikområder begrænses;

82.   understreger, at der afgørende, at Europa fungerer bedre og er nærmere borgerne ved at skabe en mere åben, imødekommende og demokratisk Union, og fremhæver derfor behovet for, at Det Europæiske Råd, Parlamentet og Kommissionen fører en tilstrækkeligt koordineret kampagne for at sikre forfatningens ratifikation og dens ikrafttrædelse den 1. november 2006;

Andragender

83.   understreger betydningen af andragender som en kilde til information om mangelfuld gennemførelse og/eller håndhævelse af EU-lovgivning; udtrykker sin stærke skuffelse over den manglende effektive og hurtige opfølgning fra Kommissionens side af andragender, hvilket klart viser de organisationelle problemer inden for Kommissionen og den manglende samordning med medlemsstaterne;

Budgetansvarlighed og administrativ reform

84.   glæder sig over Kommissionens understregning i meddelelserne af value for money-princippet og ansvarligheden samt over henvisningen til behovet for en effektiv køreplan med henblik på at sikre en positiv revisionsudtalelse for gennemførelsen af de årlige budgetter;

85.   gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremlægge et forslag om en begrænset revision af EU's finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser med henblik på at fjerne alle hindringer for gennemførelse, der påvirker beslutningstagningen og modvirker en uhindret budgetgennemførelse;

86.   opfordrer til en hurtig oprettelse af et sikkert og omfattende internt kontrolmiljø for EU-budgettet ved bl.a. at tage fat på ansvarlighedsproblemerne som følge af delt forvaltning (herunder udvikling af modellen med én enkelt revision) og ved at anlægge en strengere tilgang med decentraliserede udbetalingsagenturer;

87.   gør opmærksom på, at nogle pilotprojekter og forberedende aktioner henhører under Parlamentets beføjelser og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre de relevante beslutninger fra Parlamentet, som vedtoges i forbindelse med budgetproceduren for 2005, og foretage den nødvendige opfølgning;

88.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at benytte muligheden for at anvende den særlige budgetpost til begivenheder til at give finansiel støtte til EU-demokratikampagnen, De 15. Middelhavslege, solidaritetsbevægelsens 25-års-jubilæum og afsætte 1 500 000 euro til den 20. Verdensungdomsdag i 2005; opfordrer tilrettelæggerne af den sidstnævnte begivenhed til at tage højde for flodbølgekatastrofen i forbindelse med planlægningen af projekter og begivenheder;

89.   opfordrer Kommissionen til, som allerede planlagt i 2003, at fremlægge et formelt forslag til retsgrundlag for de såkaldte "Info-points/Carrefours" samt for den nye generation af aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne og for programmer for tilskud efter 2006;

90.   opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet snarest muligt om status af gennemførelsen af dens egne interne reformproces, som iværksattes af den tidligere Kommission, samt om dens planer for at fortsætte og gennemføre denne reform;

Bekæmpelse af svig

91.   understreger betydningen af at inddrage foranstaltninger til at "sikre sig mod" alle relevante lovgivningstekster, og forventer i denne forbindelse, at revisionen af OLAF-forordningen færdiggøres på en sådan måde, at dette organs uafhængige status styrkes; opfordrer Kommissionen til at vedtage en proaktiv tilgang til at tilskynde "whistle-blowers" til at komme frem;

92.   insisterer på, at en vellykket og komplet gennemførelse af det nye regnskabssystem bør være en prioritet for det kommende år;

o
o   o

93.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0109. (2) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om Det Sociale Verdensforum og Det Økonomiske Verdensforum

P6_TA(2005)0054 RC-B6-0092/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om Det Økonomiske Verdensforum og Det Sociale Verdensforum i Davos og i Porto Alegre(1)

-   der henviser til Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre og Det Økonomiske Verdensforum i Davos i 2005,

-   der henviser til G7's 2005-møde i London,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til at Det Økonomiske Verdensforum i 2005 behandlede problemer af betydning for hele verden, herunder Kina, klimaændringer, verdensøkonomien, islam, fattigdom, masseødelæggelsesvåben, Mellemøsten, verdenshandelen, USA's førerskab, Europa, internationale styringssystemer og en retfærdig globalisering,

B.   der henviser til, at Det Sociale Verdensforum i 2005 ligeledes fokuserede på spørgsmål af betydning for hele verden, herunder fred, fattigdomsbekæmpelse, sundhed, uddannelse, handel, landbrug og menneskerettigheder,

C.   der henviser til, at både Det Økonomiske Verdensforum og Det Sociale Verdensforum behandlede globaliseringsprocessen, som er en følge af heterogene og ikke altid planlagte fremskridt på forskellige områder, som f.eks. udvikling af markeder, kommunikationsteknologi, nedbringelse af transportomkostninger, spredning af den frie markedsøkonomi samt internationale aftaler som WTO-aftalerne, IMF-aftalerne m.v.

D.   der henviser til, at globaliseringen giver reelle muligheder for vækst og højere levestandard i hele verden, men ikke indebærer en ensretning, hvorfor kulturel og sproglig mangfoldighed fortsat er en forudsætning for en fuldgyldig menneskelig eksistens,

E.   der henviser til, at Det Økonomiske Verdensforum i 2005 fastlagde en række prioriterede aktioner i 2005, herunder indførelse af teknologi til nedbringelse af emissionerne af drivhusgasser, oprettelse af en fond for at fremskynde den financielle bistand til de fattigste lande og fjernelse af handelshindringer, som forhindrer udviklingslandene i at drage fordel af den økonomiske vækst i verden,

F.   der henviser til, at Doha-runden i WTO-forhandlingerne nærmer sig en afgørende fase; der henviser til at en friere og mere retfærdig handel vil øge væksten i verden og skabe flere og bedre arbejdspladser,

1.   mener, at globalisering må ledsages af mere intensiverede bestræbelser på at mindske fattigdommen; glæder sig over G7-kompromiset med sigte på at gennemføre et gældseftergivelsesprogram for fattige lande; anerkender gældseftergivelse som et middel til at bekæmpe fattigdommen i lande, som bevæger sig i retning af demokrati, respekt for menneskerettighederne, overholdelse af retsstatsprincippet og en bæredygtig økonomi; afviser imidlertid en ubetinget gældseftergivelse for lande, som ikke lægger vægt på disse spørgsmål;

2.   glæder sig over, at Det Økonomiske Verdensforum fastlagde en række prioriterede aktioner i 2005 og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og støtte initiativer, som kan bidrage til gennemførelse af disse prioriteter; bemærker i den forbindelse, at manglende gennemførelse af prioriterede aktioner er blevet understreget i årsberetningen om Det Økonomiske Verdensforums initiativ til forbedring af de internationale styringssystemer;

3.   mener, at Det Sociale Verdensforum også burde fastlægge prioriterede aktioner, som kan gennemføres, i stedet for alene at fremlægge 352 forslag fra forskellige paneler, som det har været tilfældet i år;

4.   bemærker den stigende deltagelse af kinesiske og indiske erhvervsledere i Det Økonomiske Verdensforum, hvilket understreger nødvendigheden af at forbedre Europas konkurrenceevne gennem virkeliggørelsen af Lissabon-moderniseringsprogrammet og af at knytte tættere forbindelser ikke blot med EU's handelspartnere i Asien og Sydamerika, men også med USA med det mål at virkeliggøre det transatlantiske marked i 1015 og erstatte den nye transatlantiske dagsorden med en transatlantisk partnerskabsaftale, som skal træde i kraft fra 2007;

5.   glæder sig over, at en række europæiske ledere i Davos gav tilsagn om at virke for et økonomisk genopsving i Europa; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens midtvejsrapport om Lissabon-målsætningen og opfordrer de enkelte medlemsstater til at påtage sig deres ansvar for en vellykket gennemførelse af Lissabon-dagsordenen;

6.   mener, at USA af hensyn til en bæredygtig langfristed vækst i verdensøkonomien er nødt til at gennemføre en konsolidering på skatteområdet, mens Europa og Japan er nødt til at fremskynde strukturreformprocessen;

7.   glæder sig over Det Økonomiske Verdensforums initiativ til et samarbejde om korruptionsbekæmpelse (PACI) og over, at 62 virksomheder har underskrevet støttedokumentet om principperne for samarbejde om korruptionsbekæmpelse gennem imødegåelse af bestikkelse (PACI-principperne), hvilket understreger den betydning, som erhvervslivet tillægger bekæmpelsen af korruption og bestikkelse;

8.   glæder sig over, at Det Økonomiske Verdensforum udpegede 29 virksomheder til teknologipionerer som led dets teknologipionerprogram, hvilket gør det muligt for virksomheder, der beskæftiger sig med teknologisk udvikling, som muligvis vil ændre folks liv, i fuld udstrækning at deltage i Forummets arbejde;

9.   bekræfter sin støtte til FN's millennium-erklæring og -udviklingsmålsætning; glæder sig over, at begge fora har lagt vægt på at gøre verdenshandelen friere og mere retfærdig; opfordrer indtrængende WTO-forhandlerne til at tage disse henstillinger alvorligt; påpeger også de positive virkninger, som en afvikling af handelshindringer vil have for det økonomiske genopsving i de områder, som blev ramt af flodbølgen; understreger de positive følger, som en liberalisering af handelen med landbrugsprodukter vil få for udviklingslandene;

10.   anser globalisering for et hovedelement i fremme af konkurrenceevne og vækst både i EU og i udviklingslandene; understreger betydningen af at føre handelspolitik på et multilateralt grundlag navnlig for udviklingslandene og de mindst udviklede lande, hvis interesser tjenes bedst inden for en multilateral ramme og et multilateralt styringssystem, som er nødvendigt for at sikre frie og retfærdige handelsordninger i verden; støtter derfor WTO som det vigtigste forum for forvaltning af globaliseringen gennem åbning af handelen og styrkelse af de multilaterale bestemmelser og gennemførelse af en bæredygtig udvikling;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 242.

Europa-Parlamentets beslutning om parlamentsvalget i Moldova

P6_TA(2005)0055 RC-B6-0122/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Moldova, især sin beslutning af 18. december 2003(1),

-   der henviser til den partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Moldova og EU, der blev undertegnet den 28. november 1994, og trådte i kraft den 1. juli 1998,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004 om EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0373),

-   der henviser til den afsluttende erklæring og henstillingerne fra Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine af 11. juni 2003,

-   der henviser til handlingsplanen for Moldova, der blev fremlagt i Samarbejdsrådet EU-Moldova på mødet den 22. februar 2005 med henblik på godkendelse,

-   der henviser til erklæring af 9. februar 2005 fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om det kommende valg i Moldova,

-   der henviser til missionsrapporten fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om behovsvurdering (OSCE/ODIHR Needs Assessment Mission Report) for så vidt angår parlamentsvalget i Moldova,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at med den europæiske naboskabspolitik anerkendes Moldovas ønske om et samarbejde med EU og Moldovas rolle som et land med rodfæstede historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser med EU's medlemsstater,

B.   der henviser til, at der som led i den europæiske naboskabspolitik er blevet udarbejdet en handlingsplan med forslag, hvis sigte bl. a. er at opmuntre til politiske, institutionelle og økonomiske reformer, som vil sætte Moldova i stand til gradvist at deltage i EU's politikker, programmer og økonomiske rum,

C.   der henviser til, at der kun kan udvikles et egentligt og afbalanceret partnerskab, hvis dette bygger på et værdifællesskab, navnlig med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder,

D.   der henviser til, at Moldovas præsident Vladimir Voronin, den 11. december 2004 erklærede, at hans land "ikke har andet valg" end snarest muligt at tilstræbe integration med Europa,

E.   der henviser til, at der vil blive afholdt parlamentsvalg i Moldova den 6. marts 2005,

F.   der henviser til, at valget må betragtes som en reel prøve på styrkelsen af demokratiet i Moldova og landets accept af fælles værdier,

G.   der henviser til, at de fælles henstillinger fra OSCE/ODIHR og Europarådets Venedig-kommission om eventuelle forbedringer af valgloven og om reformen af valgmyndighederne endnu ikke er blevet fuldstændig gennemført,

H.   der henviser til, at der er ytret alvorlig bekymring over myndighedernes kontrol med de offentlige medier og deres pres på de privatejede medier og den generelt manglende adgang til medierne; der henviser til, at der også er blevet udtrykt bekymring over, at der har været tale om misbrug af administrative ressourcer til fordel for regeringens kandidater,

I.   der henviser til, at der stadig hersker uvished om valglisterne og navnlig med hensyn til, hvorvidt personer i udlandet og studerende vil kunne stemme,

J.   der henviser til, at Moldovas regering har anklaget myndighederne i den østlige udbryderregion Transnistrien for at øge spændingerne forud for valget i marts ved at mobilisere reserveofficerer og koncentrere væbnede enheder,

K.   der henviser til, at den nye regerings demokratiske legitimitet vil øge chancen for fremskridt hen imod en generel ordning med Transnistrien, som respekterer Moldovas suverænitet og territoriale integritet,

1.   understreger behovet for en yderligere styrkelse af forbindelserne mellem EU og Moldova, bl.a. gennem en snarlig udnævnelse af en særlig EU-repræsentant i Moldova og åbningen af en kommissionsdelegation i Moldova, og fremhæver, at det er nødvendigt at samarbejde for at opnå mere stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa og for at undgå, at der opstår nye skillelinjer;

2.   udtrykker sin uforbeholdne og vedvarende støtte til det moldoviske folks indsats for at indføre et velfungerende demokrati og retsstatsforhold og sikre overholdelse af menneskerettighederne i Moldova;

3.   mener, at det forestående valg og navnlig overholdelsen af de internationale normer for demokratiske standarder ved afholdelse af valg er af den største betydning for den yderligere udvikling af forbindelserne mellem Moldova og Den Europæiske Union;

4.   opfordrer de moldoviske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at parlamentsvalget kan blive frit og retfærdigt, både på valgdagen og under valgkampen, og således sikre, at landets internationale forpligtelser som fastlagt af Europarådet og OSCE overholdes;

5.   opfordrer navnlig de moldoviske myndigheder til at garantere, at valget vil blive gennemført med en objektiv, upartisk, gennemsigtig og alsidig mediedækning af valgkampen, og at de statslige myndigheder er neutrale i deres adfærd over for alle kandidaterne og deres tilhængere;

6.   opfordrer de moldoviske myndigheder til at garantere, at alle borgere stemmeberettigede, herunder også studerende, borgere, der arbejder i udlandet og borgere, hvis identitetskort er udløbet umiddelbart inden valget;

7.   bifalder de moldoviske myndigheders tilbud om, at udenlandske observatører kan være til stede under parlamentsvalget, men opfordrer samtidig myndighederne til at tilbyde repræsentanter for det moldoviske civilsamfund de samme muligheder;

8.   opfordrer medlemsstaterne, især Italien og Portugal, hvor flertallet af moldovere i udlandet bor, til at gøre det muligt for Moldovas ambassader at etablere valgsteder andre steder end på ambassaderne, så det størst mulige antal indvandrere fra Moldova kan få mulighed for at stemme;

9.   opfordrer Moldova og udbryderregionen Transnistrien til at genoptage drøftelserne om bilæggelse af uenigheden; opfordrer mæglerne til at forstærke deres indsats for at medvirke til denne proces og bekræfter sit vedvarende og stærke engagement til støtte for bilæggelse af konflikten under anvendelse af alle disponible virkemidler i nært samråd med OSCE;

10.   bifalder i denne forbindelse Rådets enstemmige afgørelse af 26. august 2004(2) om indførelse af restriktioner som f.eks. visumforbud indtil den 27. februar 2005 for 17 transnistriske ledere, der anses for at være ansvarlige for, at en politisk løsning på konflikten forhindres;

11.   understreger samtidig, at Rusland har et stort ansvar for situationen i regionen, hvor landet fortsat har omkring 2.500 soldater stationeret i Transnistrien, som i henhold til afgørelsen på OSCE-topmødet i 1999 i Istanbul skulle have været trukket tilbage inden udgangen af 2002;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådets generalsekretær, OSCE's generalsekretær, direktøren for ODIHR, regeringerne og parlamenterne i Moldova, Rumænien, Rusland, Ukraine og USA.

(1) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 692. (2) EUT L 279 af 28.8.2004, s. 47.

Europa-Parlamentets beslutning om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (2004/2205(INI))

P6_TA(2005)0056 A6-0029/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 89/391/EØF (rammedirektiv), 89/654/EØF (arbejdsstedet), 89/655/EØF (arbejdsudstyr), 89/656/EØF (personlige værnemidler), 90/269/EØF (manuel håndtering af byrder) og 90/270/EØF (skærmterminaler) (KOM(2004)0062),

-   der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument om gennemførelse af direktiv 91/383/EØF om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (SEK(2004)0635),

-   der henviser til Kommissionens rapport om den 27. årlige rapport om aktiviteterne i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen i 2002 (KOM(2004)0539),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 (KOM(2002)0118),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2, og artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0029/2005),

A.   der henviser til, at artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter(1), at "enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold",

B.   der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab i EF-traktatens artikel 137, stk. 1, litra a), har opstillet det mål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats på området forbedring af arbejdsmiljøet til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

C.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 152, stk. 1, anføres, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter",

D.   der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der bør betragtes som en central målsætning i sig selv, udgør et af de vigtigste områder for EU's politik; der henviser til, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø og en tilsvarende tilrettelæggelse af arbejdet også er faktorer af betydning for økonomiens og samfundets ydeevne,

E.   der henviser til, at det europæiske arbejdsmarked og dets sammensætning har ændret sig på mange måder - udvidelsen af Det Europæiske Union, bedre muligheder for fri bevægelighed for både virksomheder og arbejdskraft, fleksible arbejdstider, herunder deltidsarbejde, fragmentering af arbejdsmarkedet, underentrepriser, midlertidig beskæftigelse og løsarbejde, befolkningens aldring og faldende befolkningstal - , hvilket udgør væsentlige udfordringer for at nå det mål at tilvejebringe en økonomi, som skaber flere og bedre jobs,

F.   der henviser til vigtigheden af Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætning om at skabe flere og bedre jobs; der henviser til, at et bedre arbejdsmiljø ud over at skabe bedre betingelser for de europæiske lønmodtagere også fremmer produktiviteten og væksten i Europa,

G.   der henviser til, at fællesskabsdirektiverne på området sundhed og sikkerhed ikke gælder for arbejdstagere i husholdninger, hvoraf de fleste er kvinder,

H.   der henviser til, at tre af de oprindelige 15 EU-medlemsstater ikke har forelagt nogen national rapport om deres gennemførelse af direktiv 91/383/EØF(2) trods adskillige påmindelser fra Kommissionen,

1.   glæder sig over Kommissionens analyse af gennemførelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed og dens evaluering af, hvordan direktiverne anvendes på arbejdspladsen, og ser frem til Kommissionens evaluering af de resterende særdirektivers anvendelse; bemærker, at der som et positivt resultat er sket et fald i antallet af arbejdsulykker, og at foranstaltninger til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bidrager til bedre arbejdsvilkår og er til gavn for produktiviteten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen; beklager dog den meget sene offentliggørelse af Kommissionens rapport, eftersom medlemsstaternes nationale gennemførelsesrapporter skulle foreligge allerede i 1997; opfordrer til, at fremtidige evalueringsrapporter indeholder en bedre vurdering af, hvorvidt lovgivningen om sundhed og sikkerhed efterleves i praksis i medlemsstaterne;

2.   hilser Kommissionens generelle konklusioner velkommen, men finder, at der kræves mere målrettede og systematiske retningslinjer for Fællesskabets fremtidige sundheds- og sikkerhedsstrategi; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og Rådet til at se på muligheden for at udvide rammedirektivet, så det også dækker ekskluderede grupper såsom selvstændige; understreger desuden behovet for særlig opmærksomhed på situationen i visse sektorer såsom byggeri, fiskeri og landbrug samt sundhedssektoren; opfordrer endvidere Kommissionen til snarest at evaluere gennemførelsen af Fællesskabets nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen arbejdsmiljøstrategi 2002-2006;

3.   glæder sig over, at Kommissionen agter at indlede en undersøgelse med henblik på analyse og vurdering af den praktiske gennemførelse af direktiv 91/383/EØF; støtter Kommissionens forslag om forelæggelse af en samlet rapport om den praktiske gennemførelse af alle direktiverne i alle 25 medlemsstater; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme harmoniseringen og større sammenlignelighed mellem de nationale dataindsamlingssystemer ikke mindst med henblik på at forbedre indsamlingen af data om behørig risikovurdering og -styring samt om konsekvenserne af udlicitering og betinget beskæftigelse;

4.   anser det for overordentlig vigtigt, at det statistiske system for registrering af arbejdsulykker forbedres, fordi manglen på troværdige og fælles statistikker gør det vanskeligt på forsvarlig vis at udforme og projektere fællesskabspolitikker, især efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse;

5.   finder, at Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen må inddrages helt og holdent i drøftelserne og udarbejdelsen af den samlede rapport samt de ledsagende rapporter, og at nationale rapporter bør udfærdiges på grundlag af trepartsdrøftelser, hvilket ikke altid er tilfældet på nuværende tidspunkt;

6.   understreger den afgørende rolle, som tilkommer arbejdsmarkedsparter, der er nedsat i medfør af national og europæisk lovgivning, og som er forpligtet til at indgå i en dialog; påpeger, at forebyggelseskulturen også må styrkes ved at øge integrationen af erhvervsmæssige sundheds- og sikkerhedsspørgsmål i basisuddannelse, lærlingeprogrammer og videreuddannelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at stimulere den sociale dialog mellem arbejdsmarkedsparterne om sikkerhed og sundhed og opfordrer medlemsstaterne til at stimulere den sociale dialog på arbejdspladsen med hensyn til arbejdsmiljø;

7.   henviser til, at direktiv 89/391/EØF(3) om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skaber bedre muligheder for ligelig deltagelse af arbejdstagere og arbejdsgivere i udformningen af en strategi for forebyggelse og vedvarende forbedring af sundheds- og sikkerhedsvilkårene; understreger nødvendigheden af en øget repræsentation af kvinder i de faglige organisationers og arbejdsgivernes ledende organer, så der kan tages hensyn til kvinders behov for sundhed og sikkerhed inden for samtlige erhverv og træffes de nødvendige politiske foranstaltninger til opfyldelse af disse behov

8.   påpeger, at der ifølge nylig forskning er omkring 50% af arbejdstagerne i EU, som ikke har adgang til forebyggende tjenester, at de fleste eksisterende tjenester ikke er fuldt tværfaglige, og at mange ikke i tilstrækkelig grad afspejler rammedirektivets hierarki af forebyggende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstanden af medlemsstaternes forebyggende systemer i nærmere enkeltheder og til i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder at forelægge forslag til sammenfatning af de forskellige former for national forebyggelse på basis af en overordnet EU-strategi med underretning af arbejdstagerne som et vigtigt aspekt;

9.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at udvide anvendelsesomfanget af de relevante direktiver i SMV'er og den offentlige sektor og bekræfter sin beslutning af 23. oktober 2002(4), hvori det støttede udarbejdelsen af vejledninger i anvendelsen af gældende direktiver - hvilket burde følges op af bedre undervisningsmateriale og oplysninger om, hvad der virker, i særdeleshed for SMV'er og i højrisikobrancher og i specifikke, vedvarende risikosituationer, som optræder regelmæssigt; mener, at medlemsstaterne bør opfordres til at medtage temaområder om risikoforebyggelse i uddannelsesprogrammerne for SMV'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til køn, alder og kulturelle faktorer, håndhæve lovgivningen på ensartet, effektiv og tilsvarende måde og at være særlig opmærksom på diskrimination på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel indstilling;

10.   bemærker, at navnlig små og mellemstore virksomheders underretning om direktiv 89/391/EØF ikke er tilstrækkelig, og at denne underretning må forbedres;

11.   finder, at EU-støtte til programmer til forbedring af arbejdstagernes beskyttelse, information, deltagelse, medvirken i en social dialog om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, osv. i almindelighed og især i eller for SMV'er bør tilrettelægges på grundlag af mere enkle procedurer, og at en fyldestgørende finansiering fastsat i budgetplaner for sådanne programmer og projekter bør tildeles i rette tid;

12.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge arbejdstilsynsorganernes antal, kvalitet og beføjelser og udbygge og supplere uddannelse og kvalifikationer for arbejdstilsynsførende; opfordrer Kommissionen til at anspore de aktiviter, som udfoldes af Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC); mener imidlertid ikke, at forebyggelse af erhvervsrisici bør hvile på den enkelte arbejdstilsynsførendes rolle, men også på et samarbejde mellem arbejdsmarkedsparterne og især mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på de enkelte arbejdspladser;

13.   påpeger, at der trods ofte med gunstigt udfald gennemførte overtrædelsesprocedurer stadig forekommer undladelser i en række medlemsstater (f.eks. med hensyn til fastsættelse af kvalifikationer og krav for personale i forebyggende tjenester, fastsættelse af bestemmelser om arbejdsgiverens og arbejdstagerens sikkerhedsforpligtelser og gennemførelse af diverse direktiver); opfordrer Kommissionen til fortsat at iværksætte overtrædelsesprocedurer mod disse undladelser fra medlemsstaternes side;

14.   understreger den afgørende betydning, der tilkommer mainstreaming, dvs. medtagelse af kønsaspektet i aktiviteter og analyser på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bemærker, at "fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed" fremmer integrering af ligestillingsaspektet i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og opfordrer medlemsstaterne til systematisk og effektivt at realisere og fremme dette aspekt;

15.   understreger, at den diskrimination, som kvinder udsættes for på arbejdsmarkedet og i arbejdsmiljøet, indvirker på deres sundhed og sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2002/73/EF(5) der tager sigte på fjernelse af diskrimination, især seksuel chikane og andre former for diskrimination, der har forbindelse med moderskab; opfordrer Kommissionen til, når direktivet er omsat i de nationale lovgivninger, at foretage en kvalitativ og sammenlignende evaluering af de indførte lovbestemmelser og at fremme udveksling og udbredelse af god praksis;

16.   opfordrer Kommissionen til i sit handlingsprogram at inddrage kønsspecifikke problemer for mænd og kvinder og især at lægge vægt på følgende:

17.   påpeger, at det er nødvendigt at lægge større vægt på undersøgelse og forebyggelse af erhvervsrelaterede sygdomme, og at de psykosociale sygdomme skal tillægges den betydning, de berettiger til, men at opmærksomheden ikke udelukkende må koncentreres herom;

18.   understreger, at fællesskabsdirektiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen hverken omfatter arbejde i hjemmet eller medhjælpende ægtefællers arbejde i familievirksomheder, navnlig inden for handel, håndværk og landbrug; opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til beskyttelse af samtlige arbejdstageres sundhed og sikkerhed, bl.a. ved endelig at forelægge de forslag, som Europa-Parlamentet anmodede om i sine beslutninger af 21. februar 1997(6) og 3. juni 2003(7), til ændringer af direktiv 86/613/EØF(8);

19.   udtrykker sin dybe foruroligelse over, at der blandt midlertidigt ansatte og korttidsansatte arbejdstagere er tale om en overmåde høj ulykkesfrekvens, som i visse medlemsstater er mindst dobbelt så høj som blandt fast ansatte arbejdstagere; påpeger, at det som en generel bestemmelse i direktiv 91/383/ EØF er fastsat, at midlertidigt ansatte arbejdstagere har samme erhvervsmæssige sundhedsrettigheder som andre arbejdstagere, men at der i direktivet ikke er fastlagt særlige mekanismer til at sikre dette princips anvendelse i praksis; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe disse mangler; opfordrer medlemsstaternes regeringer til snarest at nå til enighed vedrørende Kommissionens direktivforslag om vikaransatte;

20.   henviser til, at det af de seneste data(9) fremgår, at antallet af ulykker er steget, om end ganske lidt, i sektorer, hvor kvinder repræsenterer en stor del af de ansatte, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nye foranstaltninger til løsning af de særlige problemer, som kvinder står over for på arbejdspladsen; opfordrer også medlemsstaterne til at optage de arbejdsmæssige risici for kvinder i de indikatorer, som de anvender til overvågning af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen (nationale ulykkesrapporter, undersøgelser og studier);

21.   anmoder Kommissionen om at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de særlige forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte ansatte i sundhedssektoren mod skader, der forårsages af nåle og andre spidse eller skarpe genstande med det formål at forebygge smittefaren ved blodoverførsel af livstruende sygdomsfremkaldende stoffer (biologiske agenser i gruppe 3); bemærker, at sådanne foranstaltninger bør omfatte hensigtsmæssig anvendelse af uddannelse, sikre arbejdsmetoder og medicinsk teknologi, hvorved der indføres beskyttelsesmekanismer mod spidse eller skarpe genstande, og at den gældende vejledning fra Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (FACTS 29, ISSN 1681-2123) skal anvendes til at fastsætte mindstenormerne for beskyttelse; er dog samtidig af den opfattelse, at direktiv 2000/54/EF(10) om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet også kræver en yderligere revision, for at der specielt kan tages hensyn til de risici, arbejdet med nåle og andre spidse eller skarpe medicinske redskaber indebærer;

22.   opfordrer Kommissionen til gennem egnede foranstaltninger at mindske sundhedsfarerne i forbindelse med såkaldte atypiske ansættelsesforhold;

23.   understreger den nylige udvidelses betydning og dimension og er særlig foruroliget over det til dels lave niveau i gennemførelsen af de relevante bestemmelser i de nye medlemsstater; bemærker, at de nye medlemsstater har haft meget kort tid til omsætning og praktisk gennemførelse af lovgivningen, og at de samtidig har haft problemer med økonomisk og social omstilling; finder, at arbejdstagerne i hele EU må sikres mindst samme beskyttelsesniveau som fastlagt i direktiverne;

24.   påpeger, at et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse vil bevirke, at de gamle medlemsstater stilles ugunstigt i konkurrencen inden for EU, medmindre det sikres, at de nye medlemsstater til fulde gennemfører gældende EU-ret og reelt anvender direktiverne om sundhedsbeskyttelse;

25.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at insistere på, at EU's gældende bestemmelser gennemføres uindskrænket - i første omfang ved udveksling af pålidelige metoder og gennem tættere samarbejde i alle 25 medlemsstater - og til om fornødent at iværksætte relevante foranstaltninger til konkret gennemførelse af bestemmelserne, samt at give alle medlemsstater, der ikke opfylder de krævede normer, og navnlig de nye medlemsstater praktisk støtte ved at bane vej for tilstrækkelige finansielle ressourcer, udveksling af bedste praksis og erfaringer samt et tættere samarbejde; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen at undersøge muligheden for at indføre en separat åben koordinationsmetode for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til ufortøvet at forelægge en handlingsplan med beskrivelse af de næste skridt, der skal tages for at afhjælpe i det mindste de problemer, som beskrives i Kommissionens egen analyse, og snarest muligt at udarbejde en opfølgningsstrategi for det mellemlange og lange sigt; opfordrer desuden Kommissionen til at se nærmere på muligheden for at præsentere en global tilgang til sundhed på arbejdspladsen, der skal inkludere alle former for risici såsom stress, mobning, chikane og vold; værdsætter dog de tiltag, Kommissionen allerede har taget i forbindelse med sexchikane og stress; opfordrer desuden arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til indbyrdes og på EU-niveau at udvikle egne strategier til bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen samt at udveksle erfaringer herom ud fra princippet om den bedste praksis;

27.   anmoder Kommissionen om at forelægge oplysninger om de forholdsregler, den træffer for de medlemsstater, der ikke rettidigt fremsender den information, de har indvilliget i at forelægge;

28.   udtrykker sin foruroligelse over de foreslåede direktiver om arbejdstid og om tjenesteydelser, især med hensyn til intensiveringen af arbejdet og mulighederne for kontrol, risikoen for ekstremt fleksible arbejdstider og faren for individuelle fravalg; udtrykker sin modvilje mod enhver nyregulering på sundheds- og sikkerhedsområdet, der ikke garanterer samme beskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i EU;

29.   fremhæver Kommissionens bestræbelser på at forelægge retsaktforslag til forenkling og rationalisering af de eksisterende direktiver om sundhedsbeskyttelse for at gøre direktiverne mere effektive og reducere virksomhedernes udgifter ved gennemførelsen af direktiverne;

30.   henviser til, at virksomhedernes sociale ansvar såvel gælder samfundet som virksomheden; opfordrer arbejdsgiverne og arbejdstagernes faglige organisationer til at drage omsorg for, at den lovgivning, der beskytter de kvindelige arbejdstagere, anvendes korrekt, og især til at lette deres muligheder for at forene familie- og arbejdsliv; opfordrer ligeledes arbejdsmarkedets parter til at skabe gunstige vilkår og et passende arbejdsmiljø for gravide kvinder og kvinder, der ammer;

31.   kan ikke acceptere, at tre lande ikke har overholdt deres forpligtelse til at aflægge beretning om gennemførelsen af bestemmelserne om tidsbegrænsede ansættelsesforhold;

32.   finder, at der stadig er stort behov for, at virksomhederne får specifik og øget information og vejledning samt teknisk støtte;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19). (3) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, 29.6.1989, s. 1). (4) EUT C 300 E, 11.12.2003, s. 290. (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15). (6) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 63. (7) EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 90. (8) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56). (9) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (KOM(2004)0062). Det gælder tekstil- og beklædningsindustrien, handel og reparationer, hotel- og restaurationsbranchen samt finans- og handelssektoren. (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).

Europa-Parlamentets beslutning om Togo

P6_TA(2005)0057 RC-B6-0126/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til formandskabets erklæring af 9. februar 2005 på vegne af Den Europæiske Union om den politiske situation i Togo efter præsident Eyademas død,

-   der henviser til erklæringen af 8. februar 2005 fra medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om begivenhederne i Togo efter præsident Eyademas død den 5. februar 2005,

-   der henviser til erklæringerne fra ECOWAS, Den Afrikanske Union og en lang række afrikanske ledere om situationen i Togo,

-   der henviser til erklæringen fra Den Internationale Organisation af Frankofone Lande,

-   der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder

-   der henviser til, at artikel 65 i Togos forfatning foreskriver, at såfremt embedet som republikkens præsident bliver ledigt, udøves præsidentens funktioner af formanden for nationalforsamlingen,

-   der henviser til, at artikel 76 i Togos forfatning foreskriver, at regeringsmedlemmernes funktioner er uforenelige med udøvelsen af ethvert parlamentarisk mandat,

-   der henviser til, at artikel 144 i Togos forfatning foreskriver, at der ikke kan indledes eller gennemføres nogen procedure med henblik på en ændring af forfatningen i en konstitueringsperiode,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at efter den togolesiske præsident Gnassingbe Eyademas pludselige død den 5. februar 2005 efter 38 år ved magten, indsatte de væbnede styrker i Togo hans 39-årige søn, Faure, Gnassingbe, som præsident,

B.   der henviser til, at i henhold til landets forfatning skulle magten være overgået til Fambare Ouattara Natchaba, formanden for Togos nationalforsamling, som skulle have afholdt præsidentvalg inden for et tidsrum på 60 dage,

C.   der henviser til, at Togos nationalforsamling, der domineres af Eydemas Togos Folkelige Samlingsparti (RPT) i al hast blev indkaldt den 6. februar 2005 for med tilbagevirkende kraft at legitimere Gnassingbes magtovertagelse og ændre landets forfatning, så Gnassingbe kunne regere i de følgende tre år ved at overtage den resterende del af faderens embedsperiode,

D.   der henviser til, at til trods for, at forsamlingen har genindført den tidligere forfatning, som var gældende inden faderens død, har Faure Gnassingbe stadig ikke reageret på kravet fra det internationale samfund om, at han skal gå af, for at en midlertidig præsident kan gennemføre præsidentvalg inden for et tidsrum på 60 dage,

E.   der henviser til, at Den Europæiske Union ikke vil anerkende gyldigheden af noget valg, der har fundet sted under en illegitim præsident, som er kommet til magten ved et militærkup,

F.   der henviser til, at ECOWAS' statsoverhoveder forsamlet i Niamey (Niger) den 9. februar 2005 på det skarpeste fordømte den militære intervention, der førte til Faure Gnassingbes indsættelse i præsidentembedet, som et statskup, ligesom de fordømte nationalforsamlingens efterfølgende manipulation med forfatningen og krævede, at de togolesiske myndigheder genindførte den tidligere forfatning, så præsidentvalget kunne afholdes i løbet af to måneder, og at de i modsat fald ville blive gjort til genstand for sanktioner,

G.   der henviser til udtalelserne fra formanden for Den Afrikanske Union, Alpha Oumar Konaré, ifølge hvilke "Den Afrikanske Union" ikke kan godkende en magtovertagelse, der er blevet gennemført med anvendelse af vold,

H.   der henviser til, at også Den Internationale Organisation af Frankofone Lande har fordømt statskuppet i skarpe vendinger og har besluttet at suspendere Togo fra alle sine organer og at suspendere det multilaterale samarbejde med landet med undtagelse af de programmer, som direkte er til gavn for civilbefolkningen og for de personer, der måtte hjælpe med til genindførelse af demokratiet,

I.   der henviser til, at Fællesskabets samarbejdsforbindelser med Togo har været suspenderet siden 1993,

1.   fordømmer den militære indblanding i besættelsen af præsidentembedet, hvormed Faure Gnassingbe blev præsident i stedet for nationalforsamlingens formand, Fambare Ouattara Natchaba, som et militærkup;

2.   opfordrer Faure Gnassingbe til omgående at træde tilbage;

3.   konstaterer, at forfatningen blev ændret den 21. februar 2005, men understreger, at en tilbagevenden til forfatningsmæssige forhold kun er mulig, såfremt Fambare Ouattara Natchaba, nationalforsamlingens formand, udpeges som midlertidig præsident med henblik på at afholde valg, således som det fastsættes i Togos forfatning;

4.   hilser de sanktioner velkommen, som er blevet indført af ECOWAS over for Togo efter ti dages resultatløse mæglingsforsøg, der indebar, at Togo blev udelukket af ECOWAS, ambassadørerne blev hjemkaldt, og der indførtes et forbud mod våbenhandel og udstedelse af visa;

5.   bifalder, at der er fremsat tilsvarende erklæringer og truffet lignende afgørelser af FN, Den Afrikanske Union, Den Europæiske Union og Den Internationale Organisation af Frankofone Lande;

6.   opfordrer Togos nationalforsamling og øvrige myndigheder til omgående at træffe foranstaltninger med henblik på at afhjælpe denne situation og sikre, at der inden to måneder afholdes frie og retfærdige valg med ubegrænset mulighed for international overvågning i overensstemmelse med forfatningen;

7.   bekræfter sin opfattelse, ifølge hvilken enhver tilbagevenden til forfatningsmæssig legalitet skal indbefatte en genoptagelse af dialogen mellem de politiske kræfter i Togo og en ændring af valgloven på grundlag af konsensus med henblik på afholdelse af frie, gennemsigtige og demokratiske valg;

8.   fordømmer beslutningen om at forbyde alle offentlige demonstrationer i en periode på to måneder, lukningen af otte private radio- og fjernsynsstationer og militærets uacceptable pres på de uafhængige medier ved at advare journalister i forbindelse med deres nyhedsdækning; opfordrer Togos væbnede styrker til at forblive i deres forlægninger og at afholde sig fra aktiviteter, som kan føre til yderligere uro;

9.   henstiller, at retten til at demonstrere fredeligt og gennemføre politiske kampagner garanteres, og at de personer, der er ansvarlige for drab og andre menneskerettighedsovertrædelser, som demonstranter mod militærets statskup har været udsat for, retsforfølges og straffes;

10.   understreger, at de selvbestaltede togolesiske myndigheder må bære det fulde ansvar for ethvert overgreb mod civile borgeres fysiske sikkerhed, navnlig repræsentanter for politiske partier, menneskerettighedsforkæmpere og journalister;

11.   anmoder Kommissionen om at undlade at genoptage forhandlingerne om en gradvis genoptagelse af samarbejdet, før der er afholdt frie og gennemsigtige præsident- og parlamentsvalg;

12.   opfordrer Kommissionen til at foreslå målrettede sanktioner mod de personer, som er ansvarlige for statskuppet;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's, Den Afrikanske Unions og ECOWAS' generalsekretærer, til medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og til præsidenten, regeringen og formanden for nationalforsamlingen i Togo.

Europa-Parlamentets beslutning om Nepal

P6_TA(2005)0058 RC-B6-0130/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Nepal,

-   der henviser til Den Europæiske Unions erklæring af 3. februar 2005 om kongens overtagelse af magten i Nepal,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Nepals Kong Gyanendra den 1. februar 2005 på forfatningsstridig vis afsatte regeringen, overtog den direkte magt og erklærede landet i undtagelsestilstand,

B.   der henviser til, at Nepal med et statskup blev sat under militærstyre, ved at vigtige dele af forfatningen til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder blev sat ud af kraft, politiske ledere sat i husarrest, tusindvis af politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister, journalister og fagforeningsledere blev fængslet, medierne fuldstændig censureret og alle kommunikationslinjer afbrudt,

C.   der er bekymret over, at Nepal er blandt de fattigste lande i Asien, idet næsten 40% af Nepals 23 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, og at konflikten har haft ødelæggende virkninger for den allerede håbløst fattige befolkning i landdistrikterne,

D.   der henviser til, at den nepalesiske regering i januar 2005 beordrede lukning af det tibetanske flygtningekontor (Tibetan Refugee Welfare Office - TRWO) i Kathmandu, der som partner for FN's Flygtningehøjkommissariat har ydet bistand til tibetanske flygtninge,

1.   fordømmer kraftigt Kong Gyanendras magtovertagelse den 1. februar 2005 og den efterfølgende bølge af vilkårlige arrestationer, censur og almindelig undertrykkelse samt ophævelsen af de grundlæggende forfatningsmæssige rettigheder, herunder forsamlings- og ytringsfriheden, og af retten til information og privatlivets fred samt forbuddet mod vilkårlig anholdelse;

2.   understreger, at alle forsøg på at finde en militær løsning kun vil forøge og forlænge det nepalesiske folks lidelser, og er fast overbevist om, at en forhandlingsløsning på et demokratisk grundlag er den eneste bæredygtige mulighed for at afslutte den nuværende konflikt; henstiller, at en neutral tredjepart som f.eks. FN eller EU's Højtstående Repræsentant, Javier Solana, inddrages i ledelsen af sådanne forhandlinger;

3.   opfordrer Kong Gyanendra til at ophæve undtagelsestilstanden og sætte alle grundlæggende frihedsrettigheder i kraft igen og opfordrer derefter alle parter til at samarbejde om at genetablere det parlamentariske demokrati og indlede en proces til løsning af den væbnede konflikt;

4.   glæder sig over løsladelsen af nogle politiske fanger, men er stadig dybt bekymret over, at andre politiske ledere, studenter og menneskerettighedsaktivister fortsat er tilbageholdt eller i husarrest efter kongens magtovertagelse;

5.   understreger, at pressecensur og afbrydelse af kommunikationen med omverdenen hindrer offentlig kontrol med hærens optræden og udsætter nepaleserne for en større risiko for overgreb, og anmoder om, at medie- og kommunikationsfriheden genetableres fuldstændigt;

6.   udtrykker dyb bekymring over det påståede store antal illegale drab, den omfattende tortur, straffrihed og andre menneskerettighedskrænkelser begået både af sikkerhedsstyrkerne og maoisterne, og appellerer til begge parter i konflikten om at underskrive menneskerettighedsaftaler som en første foranstaltning til at dæmme op for de overgreb, der skaber angst og frygt i befolkningen;

7.   anmoder om, at al militær bistand indstilles;

8.   opfordrer Rådet til at indføre "smarte sanktioner" mod den ledende elite i regering og militær, indtil demokratiet genindføres i Nepal;

9.   opfordrer EU til at revidere sin bistand til Nepal og nøje undersøge, hvem der er den endelige modtager af bistanden til Nepal med henblik på at sikre, at bistanden opfylder sit vigtigste formål, nemlig at afhjælpe fattigdom, gøre noget ved årsagerne til konflikten i Nepal, og at finansiere konfliktløsningsprogrammer;

10.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at støtte en resolution om Nepal på den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission og opfordrer Menneskerettighedskommissionen til på sit møde i Genève i marts 2005 at udpege en særlig rapportør til at overvåge menneskerettighedssituationen i Nepal;

11.   opfordrer begge parter i konflikten til at acceptere udstationering af menneskerettighedsobservatører under den nationale menneskerettighedskommissions auspicier og anmoder EU og FN om at tilbyde teknisk og økonomisk bistand til dette formål;

12.   opfordrer den nepalesiske regering til at give TRWO og Dalai Lamas repræsentationskontor i Kathmandu lov til at genoptage deres virksomhed og udtrykker bekymring for, at lukningen af disse kontorer kan fortolkes som en studehandel med Kina om undtagelsestilstanden;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kong Gyanendra, regeringerne i Indien og i de øvrige lande, der er medlemmer af Den Sydasiatiske Sammenslutning af Regionalt Samarbejde (SAARC) samt til FN's flygtningehøjkommissær og generalsekretær.

Europa-Parlamentets beslutning om den særlige domstol for Sierra Leone: Charles Taylor-sagen

P6_TA(2005)0059 RC-B6-0125/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den særlige domstol for Sierra Leone, der blev oprettet ved en aftale mellem FN og Sierra Leones regering i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1315 af 14. august 2000, og som har til formål at retsforfølge personer, der anklages for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af international ret begået i Sierra Leone,

-   der henviser til international ret, navnlig Genève-konventionen og den dertil knyttede anden tillægsprotokol om krigsforbrydelser,

-   der henviser til den samlede fredsaftale, der blev undertegnet i Accra i Ghana den 18. august 2003, og som har til formål at sætte en stopper for mere end 14 års intern væbnet konflikt i Liberia,

-   der henviser til Cotonou-aftalen mellem EF og AVS-landene, herunder Nigeria og Liberia, og parternes forpligtelse til at overholde aftalen om fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Charles Taylor, tidligere præsident i Liberia, ledede et autoritært regime i Liberia fra 1997 og frem til borgerkrigens udbrud,

B.   der henviser til, at 14 års vold og kaotisk styre i Liberia har resulteret i umådelige menneskelige lidelser, navnlig for civilbefolkningen, samt grove menneskerettighedskrænkelser, massiv fordrivelse af befolkninger og et sammenbrud i de sociale og økonomiske strukturer,

C.   der henviser til, at konflikten i Liberia også har medvirket til alvorlig destabilisering i hele den vestafrikanske subregion og har skabt en humanitær krise af tragisk omfang,

D.   der henviser til, at hovedanklageren ved den særlige domstol for Sierra Leone den 7. marts 2003 rejste 17 anklagepunkter mod Charles Taylor for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder drab, lemlæstelse, voldtægt, sexslaveri og rekruttering af børnesoldater,

E.   der henviser til, at Charles Taylor fortsat har fast bopæl i Nigeria og som statsoverhoved har påberåbt sig immunitet for retsforfølgelse trods det, at appelinstansen ved den særlige domstol for Sierra Leone den 31. maj 2004 afviste Charles Taylors krav om immunitet for retsforfølgelse,

F.   der henviser til, at Nigerias regering spillede en afgørende rolle i forbindelse med ophøret af borgerkrigen i Liberia; og der henviser til, at Charles Taylor den 6. juli 2003 tog imod den nigerianske regerings tilbud om asyl,

G.   der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i oktober 2003 udtrykte bekymring over, at Charles Taylors fortsat forsøgte at destabilisere Liberia og Vestafrika fra sit eksil og dermed havde brudt den tidligere aftale med Nigeria om at tildele ham asyl, og hvori han havde forpligtet sig til på ingen måde at beskæftige sig med liberiansk politik,

H.   der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i august 2004 indførte rejseforbud mod ansatte liberianske tjenestemænd i betragtning af, at deres rolle angiveligt var at tjene som kurér for Charles Taylor i Nigeria,

I.   der henviser til, at den særlige repræsentant for FN's Generalsekretariat i september 2004 afgav forklaring over for FN's Sikkerhedsråd om, at Charles Taylors skygge stadig hvilede over Liberia, og at mange almindelige liberianere ikke kunne tro på en holdbar fredsproces, medmindre han blev bragt for den særlige domstol for Sierra Leone,

J.   der henviser til, at Den Europæiske Union ud over frivillige bidrag på over 30 mio. USD fra EU-medlemsstaterne til oprettelse og drift af den særlige domstol for Sierra Leone selv har støttet den særlige domstol for Sierra Leone med et beløb på 800 000 EUR,

K.   der henviser til, at valget i Liberia nu er fastsat til oktober 2005, og at resultatet heraf snarere kan blive afgjort på baggrund af frygt for Charles Taylors tilbagevenden end på håb for fremtiden,

L.   der henviser til, at fred og stabilitet i Mano-flodunionens lande, Liberia, Sierra Leone og Guinea, er bevis på landenes samhørighed, men at der er frygt for, at ét land ødelægger chancerne for positiv udvikling i dem alle,

M.   der henviser til, at Charles Taylor stadig udgør en trussel mod international fred og sikkerhed og underminerer den europæiske indsats for at støtte varig fred og udvikling i Vestafrika,

N.   der henviser til, at straffrihed vil trodse international ret, være en hån mod Charles Taylors utallige ofre og underminere etableringen af en varig fred i regionen, baseret på retsstatsprincippet,

O.   der henviser til, at Sierra Leones befolkning har krav på at se retfærdigheden ske fyldest i Charles Taylors tilfælde ved hjælp af en retfærdig retssag ved den særlige domstol for Sierra Leone,

P.   der henviser til, at det af international ret klart fremgår, at krigsforbrydere til enhver tid skal stilles for en domstol, og at staterne er forpligtede til at udlevere personer, der mistænkes for at have begået krigsforbrydelser,

Q.   der henviser til, at det i notatet om undtagelsesbestemmelserne i Genève-konventionen fra FN's Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) eksekutivkomité klart fremgår, at praksissen med international beskyttelse ville være i direkte konflikt med de nationale og internationale love og stride mod asylbegrebets menneskelige og fredelige karakter, hvis det var tilladt at yde personer, der har begået alvorlige forbrydelser, den beskyttelse, som flygtningelovgivningen garanterer,

R.   der henviser til, at Nigeria har ratificeret Genève-konventionen, hvori det fastslås, at personer, der har begået krigsforbrydelser, ikke kan få flygtningestatus,

1.   anmoder Nigerias regering om fortsat at handle i den liberianske fredsproces' interesse og til støtte for retsstatsprincippet ved omgående at udlevere Charles Taylor til myndighederne ved den særlige domstol for Sierra Leone;

2.   opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at betragte dette spørgsmål som en hastesag;

3.   opfordrer FN, EU og medlemsstaterne til at opbygge et internationalt pres med henblik på at få Charles Taylor udleveret;

4.   bifalder den liberianske overgangsregerings beslutning om at fastfryse den tidligere præsident Charles Taylors og hans tilhængeres formue;

5.   opfordrer EU til fortsat at støtte fredsaftalen fra 2003 mellem Liberias tre stridende parter og de kommende præsident- og parlamentsvalg, der er fastsat til oktober 2005;

6.   anmoder alle stater i regionen om at afholde sig fra enhver handling, der kan bidrage til instabilitet i nabolandene;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer, hovedanklageren ved den særlige domstol for Sierra Leone, medformændene for den blandede parlamentariske forsamling AVS-EU, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, ECOWAS' generalsekretær samt Liberias og Nigerias regeringer;