Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forfatningstraktaten undertegnet af stats- og regeringscheferne den 29. oktober 2004, som indeholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som sin anden del,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og 7 og forfatningstraktatens artikel I-2 og I-9,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 13, og artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Agenturet for grundlæggende rettigheder – Offentligt høringsdokument" (KOM(2004)0693),

-   der henviser til beslutning truffet på mødet mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 i Bruxelles, idet der lægges vægt på vigtigheden af at indsamle og analysere data om menneskerettigheder med henblik på at definere Unionens politik på dette område, at bygge på det eksisterende Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad og at udvide dets mandat, så det bliver et menneskerettighedsorgan,

-   der henviser til resultaterne af det offentlige seminar om fremme af EU's politik for grundlæggende rettigheder: fra ord til handling, eller hvordan rettigheder kan virkeliggøres, der blev afholdt den 25.-26. april 2005 på initiativ af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

-   der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om meddelelsen fra Kommissionen vedrørende artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union, Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(1),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0144/2005),

EU's konstitutionelle ramme som en ny impuls for grundlæggende rettigheder

1.   mener, at effektiv beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder er grundlaget for demokrati i Europa og en væsentlig forudsætning for EU's konsolidering af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

2.   påpeger, at indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten og EU's fremtidige tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder medfører grundlæggende ændringer og væsentligt styrker EU's forpligtelser til at sikre, at grundlæggende rettigheder aktivt fremmes på tværs af alle politikområder;

3.   mener, at EU i stigende grad er ved at etablere sig som et politisk fællesskab med fælles værdier og er ved yderligere at udvide den oprindelige målsætning for EU, der klart havde fokus på markedet;

4.   mener, at adskillige af EU's målsætninger, såsom udvikling af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, bekæmpelse af forskelsbehandling, fremme af gennemsigtighed og fremme af databeskyttelse, allerede hænger uadskilleligt sammen med fremme af grundlæggende rettigheder;

5.   bemærker, at det er nødvendigt, at de grundlæggende rettigheder og de individuelle frihedsrettigheder bliver fuldt forsvaret og overholdt efter udvidelsen af EU's beføjelser, og at de nye former for terrorisme yderligere har øget behovet for at skabe kollektiv sikkerhed; er derfor af den opfattelse, at der bør opnås en balance mellem de individuelle frihedsrettigheder og den kollektive sikkerhed gennem egnede politikker med henblik på at gøre disse to målsætninger forenelige;

6.   mener, at det er vigtigt at virkeliggøre de værdier, der er proklameret i de traktater, som EU bygger på, og i den nye forfatning;

7.   bemærker, at gennemsigtighed er et demokratisk princip, som er væsentligt for forholdet mellem EU og dets borgere, Fællesskabets dømmende magt og dets lovgivende magt, EU og dets medlemsstater samt EU og Europarådet;

8.   bemærker, at EU og medlemsstaterne deler kompetence med hensyn til menneskerettigheder, og at de derfor er forpligtet til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder på deres respektive kompetenceområder i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet under hensyntagen til Parlamentets ovennævnte beslutning af 20. april 2004; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage skridt til at garantere alt nødvendigt samarbejde og al nødvendig bistand, endog inden den påbegynder evt. retssager, med henblik på at medlemsstaterne bliver i stand til at overvinde evt. problemer i forbindelse med gennemførelsen af EU-ret og EU-foranstaltninger; mener, at en særlig grad af gennemsigtighed er vigtig, når det drejer sig om at gennemføre EU-foranstaltninger, der indvirker på de grundlæggende rettigheder;

Mod en politik for grundlæggende rettigheder i EU

9.   konstaterer med tilfredshed undertegnelsen af forfatningstraktaten, for så vidt den bestemmer, at Domstolen i fuld udstrækning er kompetent med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, tiltrædelsen af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i traktaten og mere udbredt anvendelse af den fælles beslutningsprocedure, hvorved Europa-Parlamentets rolle styrkes;

10.   mener, at gennemførelsen af grundlæggende rettigheder er et mål for alle europæiske politikker; med henblik herpå bør EU-institutionerne aktivt fremme og derfor beskytte de grundlæggende rettigheder og i fuldt omfang tage hensyn til dem og deres relevans over grænserne, når der affattes og vedtages lovgivning;

11.   mener, at det i politisk sammenhæng er vigtigt at medtage ideen om at fremme grundlæggende rettigheder blandt de målsætninger, der skal forfølges i forbindelse med forenklingen og reorganiseringen af Fællesskabets og EU's acquis; anmoder om, at alle nye politikker, lovforslag og programmer ledsages af en vurdering af virkningerne for så vidt angår respekt for grundlæggende rettigheder; en sådan vurdering bør være en del af begrundelsen for forslaget;

12.   konstaterer med tilfredshed, at der er oprettet en kommissærgruppe for "grundlæggende rettigheder, bekæmpelse af forskelsbehandling samt ligebehandling"; anmoder Kommissionen og især kommissærerne med ansvar for grundlæggende rettigheder om at udarbejde en omfattende og sammenhængende strategi, der sikrer, at grundlæggende rettigheder overholdes inden for alle områder af EU's politik;

13.   konstaterer, at Domstolen har spillet en afgørende rolle for, at Fællesskabet og EU er blevet et 'fællesskab' og en retsunion, navnlig som resultat af en frugtbar dialog mellem nationale og europæiske dommere i forbindelse med opgaven at tilvejebringe præjudicielle fortolkninger, som traktaterne tildeler Domstolen; støtter det af Det Europæiske Råd fremsatte forslag i det i Haag godkendte program for at styrke dialogen mellem medlemsstaternes højesteretter og konstaterer, at sådanne skridt ikke blot viser højesteretternes beslutsomhed med hensyn til at dele deres erfaringer, men også udgør begyndelsen til en europæisk ordre public, der finder sin logiske begrundelse i den fælles målsætning om at beskytte grundlæggende rettigheder;

14.   påpeger, at medlemsstaterne og EU's institutioner nyder en særret til at indbringe sager for Domstolen af hensyn til loven, og konstaterer, at Parlamentet ved hjælp af disse midler kan forsvare borgernes rettigheder i tilfælde, hvor grundlæggende rettigheder risikerer at blive påvirket af EU-lovgivning;

15.   beklager den kendsgerning, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabslovgivning og EU-lovgivning bliver mere og mere tilbageholdende med at acceptere princippet om gensidig anerkendelse, idet de påberåber sig, at niveauet for beskyttelse af grundlæggende rettigheder i en given medlemsstat er utilstrækkeligt; gør i denne forbindelse opmærksom på Domstolens retspraksis(3), og anmoder om, at såvel de offentlige myndigheder i de medlemsstater, der skal overgive detaljerede oplysninger for at retfærdiggøre deres tilbageholdenhed, og myndighederne i de stater, der anmoder om disse oplysninger, tilvejebringer de nødvendige afklaringer;

Samarbejde med nationale menneskerettighedsinstitutioner og nationale parlamenter

16.   konstaterer, at nogle medlemsstater har oprettet nationale institutioner til beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder, navnlig med henvisning til FN's "Paris-principper"; anmoder de øvrige medlemsstater om at tage skridt i denne retning og tilføre de nationale komiteer og institutter tilstrækkelige økonomiske ressourcer, idet man bl.a. skal huske, at én af disse organers funktioner er at gennemgå regeringers menneskerettighedspolitikker for at forhindre mangler og foreslå forbedringer, eftersom effektivitet ligger i forebyggelse og ikke blot løsning af problemer;

17.   støtter skabelsen af en løbende dialog om grundlæggende rettigheder med medlemsstaternes nationale parlamenter;

18.   er af den opfattelse, at indsamling af data og metodologisk arbejde er en prioritet for at gøre det muligt at sammenligne og analysere data; mener, at nationale institutioner er vigtigst i denne henseende;

19.   mener fortsat, at grundlæggende rettigheder kan forsvares så meget desto mere effektivt, hvis borgerne selv bliver gjort opmærksomme på deres rettigheder og er i stand til at kræve beskyttelse heraf længe før, det bliver nødvendigt med retsskridt, ved at tilskynde til, at de involveres i udformningen og gennemførelsen af beslutninger; mener, at med det sigte kan etableringen af nationale udvalg og institutter for grundlæggende rettigheder sætte ngo'er i stand til at opstille klarere synspunkter og mere effektivt målrette deres opfordringer til handling og deres afsløringer af behandlinger, der betragtes som ulovlige; fastholder, at statslige og ikke-statslige organisationer bør udveksle bedste praksis for så vidt angår menneskerettigheder;

20.   mener, at Kommissionen bør være opmærksom på de gentagne og fortsatte krænkelser af menneskerettighederne - navnlig borgerlige rettigheder som f.eks. valgret og valgbarhed - der begås i nogle medlemslande, og som har været genstand for rapporter fra Europarådets menneskeretskommissær, Alvaro Gil-Robles;

Udbredelse af princippet om beskyttelse af grundlæggende rettigheder uden for Unionen

21.   konstaterer, at de grundlæggende rettigheders universelle og uforanderlige karakter skal foranledige Unionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udbredelse af disse rettigheder i deres forbindelser med tredjelande, ikke mindst med henblik på indgåelsen af associeringsaftaler med tredjelande, og internationale organisationer såsom FN, der har påbegyndt en reformproces med særlig vægt på beskyttelse af grundlæggende rettigheder; understreger, at Den Europæiske Union som organ bør spille en aktiv rolle i gennemførelsen af en sådan reform ved yderligere at styrke sin indsats udadtil på dette område og ved at bidrage til udarbejdelsen af en FN-rapport om dette anliggende;

22.   foreslår, at der udarbejdes en interinstitutionel adfærdskodeks, som er beregnet til at give større sammenhæng og retfærdighed til Unionens udadvendte indsats inden for demokratisering og menneskerettigheder - et tiltag, der allerede blev godkendt i Parlamentets beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande(4); mener, at denne kodeks skal bestemme forholdet mellem Unionen og de over 120 lande, som den demokratiske bestemmelse i øjeblikket gælder for, som en væsentlig del af alle former for aftaler, der binder dem sammen;

23.   opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse og forelægge den for Parlamentet, sammen med dens holdning til agenturet, om behovet for en lignende struktur (inden og uden for Kommissionen), der har til opgave at finde relevante oplysninger om problemer med menneskerettigheder og demokrati i lande, som ikke er omfattet af agenturet;

Samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer

24.   minder om den betydelige rolle, som Europarådets forskellige overvågningsmekanismer og institutioner på menneskerettighedsområdet spiller; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og agenturet til at bygge videre på denne erfaring, tage hensyn til disse mekanismer og indarbejde dem i en procedure for netværkssamarbejde og gøre brug af de standarder, der er udviklet af Europarådet, og de øvrige væsentlige resultater af dets arbejde; er fast besluttet på, at dette samarbejde ikke bør føre til en forringelse af EU-standarder;

25.   mener, at en funktionel samarbejdsmodel bør udarbejdes, at der bør være konkrete forslag i Kommissionens forestående lovgivningsforslag om agenturet, herunder klare definitioner af agenturets kompetencer og af de forskellige andre agenturers kompetencer og en institutionaliseret forbindelse mellem Europarådet og det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder, både for at undgå overlapning og for at give agenturet alt nødvendigt input og sikre dets effektivitet;

Agenturet som et operationelt redskab for EU's menneskerettighedspolitik som helhed

26.   påpeger, at etablering af agenturet bør yde et bidrag til yderligere styrkelse af den gensidige tillid mellem medlemsstater og udgøre en garanti for fortsat overholdelse af de principper, der er fastlagt i artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, og mener, at agenturet bør tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for udvikling af Unionens lovgivningsmæssige aktivitet, overvågningsrolle og politik vedrørende bevidstgørelse om grundlæggende rettigheder;

27.   er af den opfattelse, at agenturet skal have et stærkt mandat og beføjelse til at følge udviklingen i gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU og i tiltrædelseslande; understreger, at agenturet også bør kunne dække tredjelande, når de er involveret i menneskerettighedsspørgsmål, der påvirker Unionen, for eksempel i tilfælde, hvor der er mistanke om krænkelser af demokratiklausulen;

28.   mener, at agenturet for grundlæggende rettigheder bør indtage en særstilling blandt EU's agenturer; mener, at agenturet kommer til at nyde øget legitimitet, hvis dets styrende organer udpeges af og er ansvarlige over for Parlamentet og refererer til de kompetente parlamentsudvalg; er overbevist om, at agenturets uafhængighed og troværdighed er en forudsætning for behørig interaktion mellem agenturet og de europæiske institutioner;

29.   anser det for væsentligt for agenturet at blive betragtet som uafhængigt i enhver henseende; understreger derfor, at agenturet bør have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige budgetressourcer til at gøre det muligt for det at opfylde sit ambitiøse mandat, og at agenturet bør være bemandet med personale af høj kvalitet med videnskabelig ekspertise og uangribelig integritet og personlig troværdighed;

30.   mener, at agenturets centrale organer bør bestå af uafhængige eksperter (herunder eventuelt medlemmer af forfatningsdomstole) med det højeste faglige omdømme fra medlemsstaterne og højtstående repræsentanter for EU-institutionerne, Europarådet og internationale ngo'er; understreger, at lederen af agenturet bør nyde meget stor anseelse på menneskeretsområdet og bør udpeges af Europa-Parlamentet;

31.   konstaterer, at de fleste anbefalinger, der er fremsat i denne beslutning, som f.eks. dem, der er indeholdt i følgende punkter:

32.   konstaterer i den forbindelse, at selve den retsakt, der definerer opgaven med indsamling af oplysninger, kan udgøre det juridiske grundlag for etablering af agenturet for grundlæggende rettigheder, hvis opgave er underordnet institutionernes i de i denne beslutning omhandlede områder; følgelig bør den fælles beslutningsprocedure, der involverer Parlamentet, og hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, gælde;

33.   anmoder Kommissionen om i henhold til EF-traktatens artikel 192 at forelægge et lovforslag på grundlag af ovennævnte indikationer; forslaget bør navnlig vedrøre politikker, hvor Parlamentet er medlovgiver; under hensyntagen til Domstolens retspraksis i sager med flere bestemmelser som retsgrundlag bør det centrale (og ikke-eksklusive) retsgrundlag være EF-traktatens artikel 13, der ved at forhindre forskelsbehandling tjener som beskyttelse af den menneskelige værdighed, der er det centrale element i enhver politik for grundlæggende rettigheder; overlader det til Kommissionen at bedømme, hvorvidt en foranstaltning under den tredje søjle og under henvisning til fællesskabsforanstaltningen ville være nødvendig og i overensstemmelse med de initiativer, der er forbundet med det retlige samarbejde og politisamarbejde om strafferetlige anliggender;

34.   mener, at agenturet bør fungere som en paraplyorganisation, der dækker alle menneskerettighedsspørgsmål, således at det undgås, at forskellige strukturer udfører det samme arbejde;

35.   mener, at agenturet bør udformes som en flerstrenget struktur ("net af net"), et særorgan med horisontale beføjelser, hvori hver af strengene skal spille en rolle og bidrage til udviklingen af en kultur for grundlæggende rettigheder i EU; mener, at agenturet bør samle alle relevante oplysninger, analyser og erfaringer, der er tilgængelige i EU-institutioner og nationale institutioner, nationale parlamenter, regeringer og menneskerettighedsorganer, højesteretter/forfatningsdomstole, ngo'er og eksisterende netværk, som f.eks. netværket af uafhængige eksperter i grundlæggende rettigheder, og især den ekspertise, der findes i Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad og dette centers informationsnetværk, Raxen;

36.   mener, at eksisterende europæiske og nationale menneskerettighedsinstitutioner bør være del af "nettet af net", idet agenturet skal være et redskab til sikring af kvaliteten og sammenhængen i EU's menneskerettighedspolitik; mener, at der bør etableres et kort over europæiske, nationale institutioner og operative net til dette formål;

37.   ser i denne ramme en mulighed for ved hjælp af et agentur for grundlæggende rettigheder at skabe et effektivt netværk mellem de eksisterende instanser, instrumenter og procedurer;

38.   mener, at inden der oprettes nye organisationer til at forsvare grundlæggende rettigheder, er det nødvendigt at undersøge konsolideringen af eksisterende organisationer og muligheden for at sammenlægge dem med henblik på en forbedring af deres virksomhed; insisterer derfor på, at det fremtidige Institut for Kønsforskning bør være en del af agenturet for menneskerettigheder, opfattes som en del af "netværket af netværk", bør arbejde under eget navn og kunne placeres det samme sted med henblik på at følge en rationel, omkostningseffektiv og konsekvent fremgangsmåde, når der skabes nye organer, der skal beskæftige sig med grundlæggende rettigheder;

39.   foreslår, at agenturet bør struktureres på grundlag af områder, der beskyttes i chartret om grundlæggende rettigheder – som et supplement til Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhads mandat til at bekæmpe racisme og fremmedhad – bl.a. ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden og retten til at tænke frit, retten til at deltage på lige vilkår i valgprocesser, retten til uddannelse og frihed, solidaritet og sociale rettigheder, børns rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, vold mod kvinder, menneskehandel, borgerlige rettigheder og retfærdighed, asylret, roma-spørgsmålet og mindretalsrettigheder samt respekt for kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed; hvis der allerede findes et institut for hele Unionen, der dækker et bestemt område, bør agenturets opgaver på det pågældende område udføres af det særlige institut, der bliver en integrerende del af agenturet;

40.   bemærker, at beskyttelse af nationale mindretal i et udvidet EU er et væsentligt spørgsmål, og at det ikke bliver gennemført ved bare at bekæmpe fremmedhad og forskelsbehandling; påpeger, at dette indviklede problem ligeledes skal tackles fra andre vinkler, og at spørgsmålet om beskyttelse af etniske og nationale mindretal bør være en af agenturets konkrete opgaver;

41.   er af den opfattelse, at når dette nye instrument udformes, bør der lægges særligt mærke til de tre hovedfunktioner, som en sådan institution skal opfylde (fremme af grundlæggende rettigheder, overvågning af overholdelsen af grundlæggende rettigheder og bevidstgørelse af de vigtigste aktører, nemlig medlemsstaterne, EU-institutionerne og borgerne) for at dække de strategiske behov for et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

42.   er af den opfattelse, at agenturet for at udføre sine tre hovedopgaver bør indsamle data gennem sine net, bør analysere dem og bør have beføjelser til at afgive udtalelser og fremsætte henstillinger til Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

43.   mener, at det kommende agentur som en del af dets mål med at fremme grundlæggende rettigheder bør give proaktiv støtte til menneskerettighedspolitikken på to måder: ved at identificere, hvor lovgivningsmæssige forbedringer er mest tiltrængt, og ved at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning;

44.   mener, at agenturet som en del af sit arbejde med beskyttelse af grundlæggende rettigheder bør udarbejde en årsberetning om situationen for de rettigheder, der henhører under dets aktivitetsområde, og forelægge denne for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; mener desuden, at agenturet uden at have retslig myndighed skal være direkte og primært ansvarlig over for Parlamentet, på hvilket grundlag Parlamentet kan drage konklusioner og vedtage henstillinger, og Rådet;

45.   mener, at agenturets overvågning vil have den ekstra værdi, at den giver et horisontalt billede af beskyttelsen af og støtten til de grundlæggende rettigheder, og at den derfor bør omfatte alle rettighederne i chartret om grundlæggende rettigheder og de relevante bestemmelser i første del af forfatningstraktaten; mener, at der i agenturets årlige arbejdsprogram kunne fokuseres på emner;

46.   understreger, at det ikke er et spørgsmål om at gøde jorden for noget, der på nogen måde minder om en EU-menneskerettighedsdomstol; anerkender, at behandling af individuelle overtrædelser af menneskerettigheder er noget ganske andet end at overvåge et politisk system eller dets retsinstrumenter, der måske ikke lever op til generelt anerkendte standarder for menneskerettigheder;

47.   er af den opfattelse, at agenturet bør udstyres med en rådgivende og konsultativ rolle vedrørende bestemmelserne i artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, idet Parlamentets og Rådets indsats støttes, og de oplysninger, den viden og den ekspertise, der er indsamlet fra dets net, anvendes;

48.   er af den opfattelse, at agenturet bør tage konkrete skridt til at finde den bedste måde at gøre EU-borgerne bevidste om deres grundlæggende rettigheder og skabe en kultur for grundlæggende rettigheder inden for EU, som derefter med held kan videregives uden for Unionens grænser som en del af dens grundlæggende værdier;

49.   mener, at der er behov for en forbedret informations- og kommunikationsstrategi, hvis målene om fremme af de grundlæggende rettigheder og øget bevidsthed om spørgsmål i tilknytning til grundlæggende rettigheder (skabelse af en kultur, der respekterer de grundlæggende rettigheder) skal nås; finder, at indførelse i medlemsstaternes studieplaner af et fag, som dækker såvel de grundlæggende rettigheder som de menneskerettigheder, der er anerkendt af det internationale samfund, kan bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger;

50.   mener, at disse konkrete skridt bør omfatte uddannelsesforanstaltninger organiseret af agenturet for dem, der arbejder på menneskerettighedsområdet i Europa, uanset om disse er repræsentanter for civilsamfundet eller for erhvervsorganisationer;

51.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, nationale menneskerettighedsorganer, Europarådet, OSCE og FN.

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (3) Forenede sager C-187/01 og C-385/01 Gözütok og Brügge [2003], Saml. af Domstolens afgørelser I-1345. (4) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.