Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2044(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0161/2005

Indgivne tekster :

A6-0161/2005

Forhandlinger :

PV 07/06/2005 - 5

Afstemninger :

PV 07/06/2005 - 6.12

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0221

Vedtagne tekster
PDF 136kWORD 59k
Tirsdag den 7. juni 2005 - Strasbourg
Beskyttelse af kritisk infrastruktur
P6_TA(2005)0221A6-0161/2005

Europa-Parlamentets henstillling til Det Europæiske Råd og Rådet om beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme (2005/2044(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Stavros Lambrinidis for PSE-Gruppen om beskyttelse af følsomme infrastrukturer i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme (B6-0085/2005),

-   der henviser til forfatningstraktaten og navnlig til artikel III-284 om civilbeskyttelse og I-43, hvori det fastsættes, at "Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe",

-   der henviser til erklæringen om solidaritet over for terrorisme, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne den 25. marts 2004,

-   der henviser til Haag-programmet(1), som blev vedtaget den 5. november 2004, og ifølge hvilket "en effektiv styring af grænseoverskridende kriser inden for EU ikke blot kræver en styrkelse af den nuværende indsats inden for civilbeskyttelse og vital infrastruktur, men også en effektiv håndtering af aspekter vedrørende den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med sådanne kriser … ; derfor anmoder Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen om … at oprette integrerede og koordinerede EU-krisestyringsordninger … som skal være implementeret senest den 1. juli 2006; ordningerne bør mindst omfatte følgende spørgsmål: videre evaluering af medlemsstaternes kapaciteter, lagre, uddannelse, fælles øvelser og operationelle planer for civil krisestyring",

-   der henviser til Kommissionens meddelelser:

   a) til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om styrkelse af EU's civilbeskyttelseskapacitet (KOM(2004)0200), hvori Kommissionen evaluerer de hidtil opnåede resultater, svagheder og mulige forbedringer af Den Europæiske Unions civilbeskyttelseskapacitet, navnlig som det første kriseinterventionsinstrument, der er baseret på frivillighed,
   b) til Rådet og Europa-Parlamentet om terrorangreb: forebyggelse, beredskab og reaktion (KOM(2004)0698), hvori Kommissionen fremhæver behovet for en integreret tilgang i hele EU, som bl.a. skal fokusere på myndighedernes kommunikation med offentligheden i krisesituationer, på Europols rolle i forbindelse med indførelsen af en mekanisme til varsling af de retshåndhævende myndigheder med henblik på at håndtere terrorisme samt indførelsen af et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP), på sikkerhedsforskning og på en struktureret inddragelse af relevante dele af den private sektor,
   c) til Rådet og Europa-Parlamentet om beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af terrorisme (KOM(2004)0701), hvori Kommissionen foreslår at samle de krisesystemer, Kommissionen forvalter, i et sikkert overordnet hurtigt varslingssystem (ARGUS) med et centralt krisecenter bestående af repræsentanter for alle de relevante tjenestegrene i Kommissionen, som etablerer en permanent forbindelse mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner,
   d) til Rådet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme (KOM(2004)0702), hvori Kommissionen foreslår, at der oprettes et EPCIP-program i samarbejde med medlemsstaterne og relevante dele af den private sektor for at indkredse de mulige mangler og de (retlige og andre) foranstaltninger, der skal træffes,

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om følgerne af hedebølgen(2), hvori det krævede, at der oprettedes en europæisk civil beredskabsstyrke,

-   der henviser til det relevante retsgrundlag i traktaterne, som giver Fællesskabet og Unionen beføjelse til at definere og gennemføre politikker til støtte for medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af de europæiske borgeres sundhed, sikkerhed og tryghed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0161/2005),

A.   der er bevidst om, at der er et stadig større behov for at beskytte de europæiske borgere mod de risici, der er forbundet med terrorangreb (såsom nukleare, radiologiske, kemiske og biologiske angreb på offentlige områder), men også med naturkatastrofer (såsom jordskælv, oversvømmelser, brande, skovbrande), med teknologiske katastrofer (såsom Seveso, skibskatastrofer, transportulykker), samt med sundhedskriser og andre kriser (f.eks. pandemier), inden for rammerne af en integreret europæisk strategi, i lyset af at sådanne hændelser ofte ikke kun har betydelige grænseoverskridende konsekvenser på europæisk plan, men også gør det nødvendigt for medlemsstaterne at udvise solidaritet med hinanden og sikre et sammenhængende og interoperabelt reaktionssystem,

B.   der bemærker, at en effektiv strategi bør fokusere såvel på beredskab (risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk infrastruktur, forbedrede sikkerhedsforanstaltninger, fremme af fælles sikkerhedsstandarder og udveksling af ekspertise, fremme af koordination og samarbejde på tværs af EU) som på håndtering af konsekvenserne af angreb og katastrofer (udveksling af knowhow og erfaringer, opbygning af scenarier og øvelser samt etablering af hensigtsmæssige krisestyrings-, hurtige varslings- og civilbeskyttelsesmekanismer),

C.   der er overbevist om, at, når forebyggelse og afskrækkelse ikke har haft effekt, og der sker angreb, er det kun et velorganiseret og effektivt reaktionssystem, som kan garantere, at der hurtigt kan vendes tilbage til normale tilstande, navnlig i forbindelse med terrorisme; er endvidere overbevist om, at det kun er ved at øge de specialiserede kompetencer, arbejde tæt sammen, samle ressourcerne, garantere risikovurderings-, oplysnings-, uddannelses- og kommunikationsanalyser samt forebyggende og efterfølgende analyser, sikre en hurtig tilbagevenden til normale tilstande og endelig øge finansieringen samt ved at garantere den nødvendige bistand til beskyttelse af ofrene, at medlemsstaterne og EU kan blive bedre forberedt til at beskytte borgerne, når der sker en katastrofe i eller uden for Unionen med faktiske eller truende konsekvenser for EU's borgere,

D.   der bemærker, at de kritiske infrastrukturer i EU er ved at blive meget tæt forbundet og gensidigt afhængige, hvilket gør dem mere sårbare over for sammenbrud eller ødelæggelse,

E.   der erkender, at der for at beskytte kritisk infrastruktur er behov for et konsekvent samarbejde mellem ejerne og operatørerne af infrastrukturen og medlemsstaternes myndigheder; der bemærker, at analyse og krisestyring i hver infrastruktur skal baseres på klare processer og standarder, der er fastsat af EU; der bemærker, at ansvaret for risikostyring i de fysiske faciliteter, forsyningskæder, informationsteknologier og kommunikationsnetværk primært ligger hos ejerne og operatørerne; der imidlertid bemærker, at EU og medlemsstaterne på alle myndighedsniveauer bør bistå, vejlede, støtte og overvåge virksomhederne, herunder eventuelt gennem finansielle og andre incitamenter, under varetagelsen af disse forpligtelser; der i den forbindelse bemærker, at operatørerne skal kunne sende foreliggende oplysninger til myndighederne, og at disse skal påtage sig ansvaret for at analysere oplysningerne og finde passende sikkerhedsløsninger sammen med operatørerne; der henviser til, at det er absolut nødvendigt, at den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger sikres på europæisk og nationalt niveau i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med disse aktiviteter,

F.   der er overbevist om, at det set i lyset af et stadigt mere komplekst trusselsbillede, hvor der anvendes den mest avancerede edb-teknologi, er nødvendigt at udbygge de computerstøttede forsvarssystemer,

1.   henstiller til Det Europæiske Råd og Rådet:

   a) fuldt ud at gennemføre Det Europæiske Råds forslag om at oprette integrerede EU-krisestyringsordninger som et væsentligt element i styrkelsen af forbindelserne mellem borgerne og EU-institutionerne og af den indbyrdes afhængighed og solidaritet mellem medlemsstaterne,
   b) at sikre, at en integreret europæisk strategi navnlig omfatter truslen mod kritisk infrastruktur, herunder edb-anlæg, hvis sammenbrud eller ødelæggelse vil få alvorlige følger for borgernes sundhed, tryghed, sikkerhed eller økonomiske velfærd, og etablere en harmoniseret EU-metode, således at medlemsstaterne og operatørerne gennem fælles standarder og de organisationer og personer, der er ansvarlige for sikkerheden, kan indkredse kritisk infrastruktur, analysere dens sårbarhed, indbyrdes afhængighed og de grænseoverskridende følger af kriser samt gennemføre de relevante trusselsvurderinger og udforme løsninger til beskyttelse af denne infrastruktur og forberede den imod alle farer samt reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af indtrufne angreb og katastrofer,
   c) på grundlag af et forslag fra Kommissionen og med forbehold af Parlamentets godkendelse at indføre et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP), som skal modtage tilstrækkelig finansiering fra medlemsstaterne og/eller ejerne og operatørerne på grundlag af eventuelle finansielle eller andre incitamenter; de deltagende medlemsstater skal sikre samarbejde, herunder mellem den private og den offentlige sektor, og tilstedeværelse af alle de data og menneskelige og logistiske ressourcer, der er nødvendige for, at projektets forskellige faser kan opfylde kravene om proportionalitet, subsidiaritet, især med hensyn til borgernes rettigheder, databeskyttelse og sikkerhed,
   d) at anerkende, at EPCIP af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og af de ansvarlige for nationale civilbeskyttelsesmekanismer skal betragtes som et supplement til den nationale planlægning og de nationale informationskampagner, at EPCIP's succes skal evalueres uafhængigt og efter specifikke standarder, samt at Rådet efter forslag fra Kommissionen bør oprette EPCIP på grundlag af en entydig og gennemførlig tidsplan med gradvis gennemførelse af specifikke og entydigt definerede trin og mål, samt at et europæisk informationsnetværk for tidlig varsling i forbindelse med kritisk infrastruktur for at blive en succes skal bidrage til fremme af udvekslingen af oplysninger om fælles trusler og gensidig sårbarhed og til fastlæggelse af passende foranstaltninger og strategier for at mindske risikoen og derved beskytte den kritiske infrastruktur,
  e) at erkende, at:
   - der bør oprettes et europæisk risikoanalysesystem, som tager kravene til databeskyttelse på EU- og nationalt plan i betragtning, i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at sikre interoperabilitet
   - der bør koordineres mellem alle de relevante informationsformidlende myndigheder på nationalt, europæisk og internationalt plan, herunder også databeskyttelsesmyndighederne på det pågældende niveau
   - relevante oplysninger skal behandles præcist, sikkert og, om nødvendigt, fortroligt uanset kilde (militære eller civile efterretninger, politisamarbejde); der sikres passende parlamentarisk kontrol gennem en særlig interinstitutionel aftale herom i forbindelse med spørgsmål vedrørende den indre sikkerhed i Europa
   - det er nødvendigt inden for Kommissionen at etablere et europæisk hurtigt varslingssystem i forbindelse med kriser, der knyttes til de eksisterende europæiske, nationale og internationale specialiserede systemer for tidlig varsling af kriser, således at al relevant information, der kræver en europæisk indsats, kan udveksles eller registreres i et centralt system (ARGUS)
   - det er tilrådeligt at inddrage Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) i de tilfælde, hvor der ikke findes sektorstandarder, eller hvor der endnu ikke er etableret internationale normer,
  f) at sikre, at EPCIP er:
   - under løbende parlamentarisk kontrol på EU- og nationalt plan
   - et vigtigt element i den fremtidige udvikling på kontinentet og i verden(3),
   g) som en supplerende foranstaltning at forbedre Den Europæiske Solidaritetsfonds funktion (for interventioner i Unionen) og ECHO's funktion (for interventioner uden for Unionen),
   h) at tiltræde forslaget i ovennævnte beslutning om at oprette en europæisk civil beredskabsstyrke, som er i stand til at overvåge områder, hvor der er risiko for naturkatastrofer, for at forhindre, at der opstår katastrofer, hvor et stort antal mennesker omkommer, og hvis redningshold kan gribe ind i forbindelse med hændelser som den seneste tsunami-katastrofe under et fælles mærke, der skal gøre den europæiske solidaritet mere synlig,
   i) at styrke det sociale partnerskab ved at koordinere ngo'er, civilsamfundet og de lokale myndigheder,
   j) at sikre, at varslinger, advarsler og informationsblade, som udsendes for at hjælpe de offentlige og private interessenter med at beskytte de vigtigste infrastruktursystemer, samt eventuelle varslinger og advarsler til befolkningen i forbindelse med civilbeskyttelseskriser, kun udsendes, når det er absolut nødvendigt og passende, for at undgå, at borgernes og virksomhedernes hverdag forstyrres uden grund, og for ikke at skabe unødvendig frygt eller usikkerhed i befolkningen,
   k) at sikre respekt for beskyttelsen af personoplysninger, således at forbrugerne og operatørerne kan have tillid til, at deres oplysninger behandles fortroligt, præcist og sikkert, samt at virksomheders fortrolige oplysninger håndteres korrekt og beskyttes mod uautoriseret brug eller udbredelse,
   l) at sikre, at der samtidig så snart som muligt vedtages en europæisk ramme for beskyttelse og lagring af personoplysninger med relevante bestemmelser, der skal håndhæves strengt inden for alle områder, samt at borgernes grundlæggende rettigheder garanteres,
   m) at sikre, at de øvelser, der gennemføres for at forbedre Unionens kapacitet til civilbeskyttelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur, omfatter realistiske og aktuelle scenarier, og at erfaringen og ekspertisen hos de relevante specialister inden for civilbeskyttelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur (f.eks. eksperter og scenarier vedrørende civilbeskyttelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur fra De Olympiske Lege i Athen 2004) i medlemsstaterne, udnyttes;

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Det Europæiske Råd og Rådet og til orientering til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, FN og FN's særorganisationer.

(1) Opdateret den 17. december 2004 med emnet bekæmpelse af terrorisme.
(2) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 382.
(3) Se forslaget til reform af strategien om civilbeskyttelse og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler, som drøftes i FN-regi.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik