Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 268 – 276,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1),

-   der henviser til meddelelserne fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. februar 2004 - Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (KOM(2004)0101), og af 14. juli 2004 om finansielle overslag 2007 - 2013 (KOM(2004)0487), arbejdsdokument fra Kommissionen af 14. juli 2004 "Forslag om fornyelse af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (KOM(2004)0498), forslag til Rådets afgørelse af 14. juli 2004 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (KOM(2004)0501) og Kommissionens rapport af 14. juli 2004 om hvordan ordningen med egne indtægter fungerer (KOM(2004)0505),

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa(2)

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(3),

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Kommissionens meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013"(4),

-   der henviser til sin beslutning af 15. september 2004 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013(5),

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0067/2004 (B6-0130/2004) til Rådet og sin beslutning om de finansielle overslag med henblik på Det Europæiske Råd i december 2004(6),

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0068/2004 (B6-0131/2004) til Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 175,

-   der henviser til betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i det Udvidede EU 2007-2013 og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A6-0153/2005),

A.   der henviser til, at de nuværende finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren principielt udløber i 2006,

B.   der henviser til, at størstedelen af fællesskabslovgivningen med økonomiske konsekvenser udløber i 2006,

C.   der henviser til, at forberedelsen af de kommende finansielle overslag udgør en af de største udfordringer for Unionen i de næste måneder, da de vil forme det nye udvidede EU, og til de nye interne og globale udfordringer og opgaver,

D.   der henviser til, at Parlamentet besluttede at nedsætte et midlertidigt udvalg med følgende mandat:

E.   der henviser til, at det midlertidige udvalg bør forelægge sin endelige betænkning, før Rådet fastlægger sin fælles holdning,

F.   der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 har indledt forberedelsen af de nye finansielle overslag og den nye interinstitutionelle aftale ved at fremsætte forslag henholdsvis den 10. februar 2004 og den 14. juli 2004,

G.   der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa i det følgende benævnt ("forfatningen") styrker Parlamentets rolle inden for mange lovgivningsmæssige områder og udvider Parlamentets budgetbeføjelser, og at det i dens artikel I-55 og artikel III-402, stk. 5, fastsættes, at den flerårige finansielle ramme kan fastlægges ved en europæisk lov vedtaget med enstemmighed i Rådet, når Europa-Parlamentet efter samråd har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer,

H.   der henviser til, at der i artikel 26 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 fastsættes, at de gældende finansielle overslag forlænges, medmindre en af parterne i denne aftale udtrykkeligt opsiger de finansielle overslag,

I.   der henviser til, at EF-traktaten i mangel af en interinstitutionel aftale giver mulighed for at vedtage årlige budgetter efter artikel 272 og efter artikel 273, hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse,

J.   der henviser til, at den nye Kommission officielt godkendte den tidligere Kommissions forslag vedrørende de nye finansielle overslags struktur, gyldighedsperiode og finansielle midler pr. år og pr. udgiftsområde samt alle de forslag til retsakt, der er kendt under den fælles betegnelse "Prodi-pakken",

K.   der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 22. april 2004 understregede, at "der overhovedet ikke vil eksistere finansielle overslag uden en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den finansielle pakke, da der i den gældende traktat ikke fastsættes nogen forpligtelse til at udarbejde finansielle overslag, men kun bestemmelser om årlige budgetter",

L.   der henviser til, at moms- og BNI-indtægterne, som oprindeligt blev indført som supplerende indtægter til EU's traditionelle egne indtægter, efterhånden er blevet fællesskabsbudgettets vigtigste finansieringskilde og sammen med undtagelsesbestemmelserne til denne ordning har gjort den mere kompleks, mere uoverskuelig for borgerne og stadig mindre retfærdig samt skabt et finansieringssystem, som har resulteret i uacceptable uligheder medlemsstaterne imellem,

M.   der henviser til, at man i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2004 godkendte "Prodi-pakken" som Rådets arbejdsgrundlag, og at Rådet blev enigt om en institutionel dialog med regelmæssige kontakter til Parlamentet,

N.   der henviser til, at man i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2004 tydeligt fastlagde forbindelsen mellem de finansielle overslag, spørgsmålet om egne indtægter og korrektionsmekanismen,

O.   der henviser til, at det midlertidige udvalg i de seneste seks måneder

P.   der henviser til, at forfatningen giver mulighed for at indføre nye kategorier af egne indtægter for EU samt for at ophæve en eksisterende kategori,

Generel baggrund

1.   understreger, at det udvidede EU bør råde over passende finansielle midler, der svarer til dets øgede politiske ambitioner og dækker dets voksende interne og eksterne ansvar, at alle udgifter, der afholdes over EU-budgettet, bør tage sigte på at skabe en europæisk merværdi i forbindelse med medlemsstaternes offentlige udgifter, og at subsidiaritetsprincippet bør overholdes nøje i forbindelse med afgørelser om udgifter på områder, hvor der ikke er enekompetence - især kriteriet om, at EU-aktioner som følge af deres størrelse eller konsekvenser bedre kan opfylde EU's målsætninger;

2.   kræver af hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, forenkling og demokratisk kontrol en forbedring og forenkling af finanskontrolmekanismerne både i institutionerne og i medlemsstaterne for at sikre reel offentlig kontrol med alle EU's udgifter;

3.   minder om, at de finansielle overslag er en finansiel ramme, der har til formål at sikre udviklingen af EU's prioriteter under hensyntagen til budgetdisciplin, og ikke er et flerårigt budget gældende for en syvårsperiode; gør opmærksom på, at de finansielle overslag forbliver en reference og derfor skal sikre den fleksibilitet, der er nødvendig for at afspejle de politiske ambitioner på mellemlang sigt, samt de bevillinger, der er nødvendige for en effektiv og retfærdig behandling af de fremtidige udfordringer i overensstemmelse med traktaten; er fast besluttet på fuldt ud at udnytte de beføjelser, det har i henhold til traktatens artikel 272, hvori der fastsættes en årlig budgetprocedure med henblik på godkendelse af Unionens udgifter;

4.   bemærker, at den nye Barroso-Kommission støtter de forslag, der blev stillet af Prodi-Kommissionen i de sidste måneder af dennes mandatperiode; afviser imidlertid et system, der binder EU's valgte og udøvende organer for tre på hinanden følgende mandatperioder;

5.   er opmærksom på den vanskelige politiske, økonomiske og sociale situation i adskillige medlemsstater, men minder om, at EU's budget er vokset med 8,2 % mellem 1996 og 2002, mens den gennemsnitlige forøgelse af de nationale budgetter (EU 15) har været på 22,9 %; bemærker, at det i MacDougall-rapporten(7) anslås, at EU-budgettet bør udgøre 2 %-2,5 % af medlemsstaternes BNP; benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at loftet for egne indtægter, som blev fastlagt i 1993 for 15 medlemsstater, ikke har ændret sig siden da (1,31 % af EU's BNI for forpligtelsesbevillingernes og 1,24 % af EU's BNI for betalingsbevillingernes vedkommende); minder om, at EU-budgettet på nuværende tidspunkt tegner sig for mindre end 2,5 % af de samlede offentlige udgifter i Den Europæiske Union sammenholdt med, at de samlede offentlige udgifter i gennemsnit udgør 47 % af EU's BNI;

6.   mener, at udgifterne i forbindelse med udvidelsen, som skal behandles på en fair og rimelig måde, sagtens kan bæres af de 15 gamle medlemsstater, og at de må betragtes som minimale sammenholdt med de politiske, sociale og økonomiske fordele, som Europas genforening har givet hele Den Europæiske Union;

7.   er overbevist om, at de finansielle overslag vil muliggøre en afbalanceret udvikling i de finansielle midler, EU modtager, forudsat at:

8.   understreger, at drøftelserne om de finansielle overslag er tæt forbundet med spørgsmålet om egne indtægter, korrektionsmekanismen og forskellige former for medfinansiering og finansielle instrumenter samt behovet for at tilpasse den nuværende ordning, hvilket erkendtes i Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2004; beklager, at Kommissionen ikke stillede mere ambitiøse forslag til udskiftning af det nuværende system parallelt med de nye finansielle overslag;

9.   vil ved sin endelige afstemning tage hensyn til, om Rådet tager højde for nødvendigheden af en vidtgående reform af den nuværende ordning for EU's egne indtægter på en måde, der gør det muligt at fordele de nye udgifter retfærdigt mellem medlemsstaterne og derefter vende tilbage til det oprindelige princip for finansiering af de fælles politikområder ved hjælp af reelle egne indtægter efter en gennemsigtig, rimelig og demokratisk ordning, som skal træde i kraft senest i starten af de kommende finansielle overslag;

10.   bemærker, at forfatningens ikrafttræden vil ændre lovgivningsproceduren for en lang række forslag, idet den indfører den fælles beslutningsprocedure; er opmærksom på, at det ikke er muligt rent juridisk at begynde at anvende forfatningen, før ratificeringsproceduren er afsluttet; opfordrer Rådet til at indgå en gentlemanaftale med henblik på at sikre Parlamentets lovgivende beføjelser og indføre en revisionsklausul for de forslag til retsakt, hvor proceduren vil blive ændret med forfatningens ikrafttræden;

11.   mener

12.   minder om, at de finansielle overslag ikke har nogen formel status i de nuværende traktater og kun kan opstilles på frivillig basis med Europa-Parlamentets godkendelse; minder endvidere om, at det, såfremt der ikke indgås nogen aftale, er EF-traktatens bestemmelser der finder anvendelse på vedtagelsen af årlige budgetter; fremhæver, at det ikke vil godkende de kommende finansielle overslag, hvis ikke Rådet hensyn til dets prioriteter;

13.   er nogenlunde tilfreds med Kommissionens forslag om den næste finansielle ramme for perioden 2007-2013 og de tilhørende forslag til retsakt, som er en del af "Prodi-pakken", og som har til formål at erstatte størsteparten af den nuværende lovgivning, der udløber i 2006, og ser det som en mulighed for det udvidede EU til at udarbejde en ny politisk dagsorden; mener på baggrund af en grundig undersøgelse i det midlertidige udvalg og i de 17 udvalg, som har afgivet udtalelse, at Kommissionens forslag har modtaget nuanceret støtte, og udgør et acceptabelt grundlag for undersøgelser og fremtidige forhandlinger; gør ikke desto mindre Rådet opmærksom på visse politiske prioriteter, hvor den europæiske merværdi for Den Europæiske Union og dens borgere er af største betydning;

14.   mener i øvrigt, at det er af afgørende betydning, at de finansielle overslag godkendes hurtigt, så de kan være fuldt operationelle fra den 1. januar 2007, og man derved kan undgå enhver afbrydelse af EU's aktioner, især hvad angår Kommissionens lovgivningsforslag;

DEL I: POLITIKUDFORDRINGER
Et mere konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa
Samhørighed

15.   glæder sig over den planlagte reform af samhørighedspolitikken, der skal gøre det muligt via denne politik at bidrage til opfyldelse af målsætningerne vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling; mener, at den europæiske regionalpolitik er et uundværligt redskab til fremme af social, økonomisk og geografisk samhørighed og giver EU mulighed for at iværksætte foranstaltninger med henblik på at reducere regionale skævheder; med henblik på en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, og strukturelle mangler (vanskelige adgangsforhold, affolkning og lav befolkningstæthed, afsides beliggenhed osv.), fremme en bæredygtig udvikling af regionerne, deres vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, idet samhørighedspolitikkens betydning for opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne understreges, og bidrage til mindskelse af kløften mellem de forskellige dele af EU, idet samtlige midler, der tildeles samhørighedspolitikken bør anvendes til dette formål; er overbevist om, at en fælles indsats på europæisk plan er omkostningseffektiv, da den vil gøre det muligt at opnå stordriftsfordele, rationalisere procedurerne og samle ressourcerne, navnlig ved grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at eksistensen af en stærk og velfinansieret europæisk regionalpolitik er en afgørende forudsætning for EU's evne til at klare kommende udvidelser og mindske regionale forskelle, og at grundstrukturen med tre søjler bør opretholdes i forbindelse med støtteprogrammerne med det nuværende indbyrdes forhold; mener derfor, at 0,41 % af EU's BNI og 4 % af de nye medlemsstaters nationale BNI er passende beløb, forudsat at medlemsstaterne kan sikre, at aktionerne supplerer nationale og regionale foranstaltninger, og at der tilvejebringes tilsvarende medfinansiering (under anvendelse af offentlige og private midler); agter at kontrollere, at Kommissionen nøje overholder N+2-reglen i forbindelse med strukturfondene, hvorfor de nugældende bestemmelser om samhørighedsfonden fortsat bør finde anvendelse;

Forskning

16.   understreger, at videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation er af central betydning for en videnbaseret økonomi og er afgørende faktorer for vækst og bæredygtig udvikling, virksomheders konkurrenceevne, beskæftigelsen og for opfyldelse af Lissabon-strategiens mål; påpeger, at forskning bør fremmes og styrkes på EU-plan ved at udvikle ekspertisecentre, ved at skabe merværdi for industrien, SMV'erne og EU-borgerne, ved at fremme samarbejdet mellem private og offentlige aktører, især med hensyn til forskningsinfrastruktur, og ved at tilskynde til offentlig-private partnerskaber; understreger, at disse finansielle overslag i væsentlig grad bør bidrage til at nå det mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 vedrørende en stigning i udgifterne til F&U til 3 % af EU's BNI ved indgangen til 2010, og at dette skal medregnes i de kommende finansielle overslag; mener, at der skal afsættes passende midler til gennemførelsen af rumprogrammet inden for bevillingsrammen til forskning, og at de lovgivningsmæssige og finansielle midler bør omfattes af en revisionsklausul, så snart forfatningen træder i kraft; understreger, at det europæiske forskningsrum i praksis bør omfatte alle 25 medlemsstater; mener, at det er af afgørende betydning for den europæiske konkurrenceevne og den sociale samhørighed, at den digitale kløft mellem regioner og sociale grupper lukkes, og at ingen EU-borger må udelukkes fra informationssamfundet;

Transeuropæiske net

17.   bifalder Kommissionens forslag om prioriterede TEN-T-projekter; bemærker imidlertid, at de midler, der er afsat til 30 prioriterede transportprojekter samt til Marco Polo-programmet, er et minimumsbeløb, som skal kunne forhøjes; understreger den strategiske betydning af transportnet for en endelig konsolidering af EU's indre marked og for udviklingen i Den Europæiske Unions relationer med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som tilhører "vennekredsen"; bemærker, at sammenkoblingen af transportnet kan understøtte udviklingen af handel og investeringer og dermed kan fremme bæredygtighed og stabilitet samt social, økonomisk og geografisk samhørighed; anmoder om tilstrækkelig støtte til udviklingen af sammenkoblede transportnet og en fælles infrastruktur mellem landene; understreger, at denne støtte bør være betinget af, at medlemsstaterne kan garantere en tilstrækkelig modydelse og passende adgang til nettet for de berørte regioner, og er parat til at undersøge innovative finansieringsinstrumenter i form af lånegarantier, europæiske koncessioner, europæiske lån, en fond for rentetilskud, som er begrænset til offentlige og private investeringer inden for forskning, innovation, rumfart og store materielle og immaterielle net, eller EIB-faciliteter;

18.   konstaterer, at den nye forordning også ville gøre det muligt at finansiere infrastruktur under TEN-E-programmet, hvilket ikke var tilfældet med de foregående finansielle overslag for perioden 2000-2006; mener, at den støtte, der ydes via dette program, først og fremmest bør fokusere på undersøgelser;

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

19.   betragter de begrænsede økonomiske midler, der er afsat til at gennemføre den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som et minimum, hvis det skal være muligt at bidrage til Lissabon-strategien for bæredygtig vækst med flere og bedre job; mener, at et passende niveau for Fællesskabets udgifter på det socialpolitiske område fortsat er af største vigtighed, navnlig med hensyn til beskæftigelse og social beskyttelse, men understreger, at det er medlemsstaterne, der har det største ansvar og de største beføjelser i forbindelse med socialpolitiske spørgsmål; mener endvidere, at der er behov for en forhøjelse på 200 mio. EUR, hvis målene for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal opfyldes;

Almen uddannelse og erhvervsuddannelse

20.   anser livslang læring, herunder almen uddannelse og erhvervsuddannelse for at være en af de højeste prioriteter i de kommende finansielle overslag og af central betydning for vækst, social integration og konkurrenceevne; ser den foreslåede forhøjelse af bevillingsrammen som et absolut minimum for opfyldelse af EU's målsætninger på dette område; mener, at det siger sig selv, at EU-programmerne inden for livslang læring, herunder almen uddannelse og erhvervsuddannelse, er effektive og giver en merværdi og derigennem kan fungere som instrument for udbredelse af innovation og god praksis, som ellers ikke ville nå ud over de nationale grænser; understreger, at mobiliteten for studerende og arbejdstagere i hele Unionen skal styrkes, således at disse kan drage fordel af nye muligheder; understreger, at flere studerende bør deltage i fælles uddannelsesaktiviteter; bifalder konsolideringen i ét instrument; mener endelig, at en forhøjelse på 670 mio. EUR er påkrævet, hvis disse mål skal nås;

Bedre livskvalitet
Udvikling af landdistrikter

21.   påpeger, at det er nødvendigt at følge reformen af den fælles landbrugspolitik op med en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til udvikling af landdistrikter for at imødegå problemerne med beskæftigelse og konkurrenceevne i landdistrikterne, navnlig i de nye medlemsstater; mener, at investering i udvikling af landdistrikter ligeledes forudsætter støtte til bedrifter, som fremmer diversificeringen i disse distrikter; mener, at Kommissionens forslag til budget for den nye fond for udvikling af landdistrikter er ekstremt stramt og derfor udgør et absolut minimum;

Miljø

22.   glæder sig over Kommissionens strategi for integration af Natura 2000 i fonden for udvikling af landdistrikter og strukturfondene, som sammen med et betydeligt styrket Life+-program bør være de vigtigste finansieringskilder; kræver i den forbindelse en juridisk bindende mekanisme, som kan sikre en ordentlig gennemførelse og EU-finansiering af Natura 2000 på baggrund af EU's anslåede bidrag til det beregnede samlede beløb på omkring 6,1 mia. EUR pr. år for EU 25; mener, at der på denne baggrund bør afsættes et beløb på 21 mia. EUR til Natura 2000 i de finansielle overslag fordelt på de respektive områder; slår til lyd for en finansiering af foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000 under udgiftsområde 2 i de finansielle overslag; mener, at Natura 2000-foranstaltninger og forvaltningen heraf, der ikke kan finansieres over andre instrumenter, bør finansieres som led i Life+-programmet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge muligheden for at integrere Natura 2000 i andre fonde;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

23.   udpeger gennemførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed til en af sine politiske prioriteter under den kommende finansielle ramme, og bemærker, at Kommissionen har foreslået en betydelig forhøjelse af de afsatte bevillinger; påpeger, at den foreslåede tildeling til dette område af omkring to tredjedele af de midler, der er afsat under udgiftsområde 3, muligvis ikke er tilstrækkelig til at imødekomme EU's behov og ambitioner på området som fastlagt af Parlamentet og Rådet; mener, at der er behov for en forhøjelse på 1 mia. EUR for at opfylde disse mål; mener endvidere, at der skal være en tilstrækkelig margin under udgiftsområde 3 til dækning af uforudsete behov og ny udvikling;

24.   ønsker på baggrund af prioriteringen af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelsen af det retlige samarbejde, dels at bevillingerne til Europol og Eurojust forhøjes, og dels at dette skridt følges op af en styrkelse af den demokratiske kontrol med Europol;

Et Europa tættere på borgerne
Fremme af europæisk borgerskab, kultur og mangfoldighed

25.   prioriterer programmet "Aktive unge"; mener, at det nuværende ungdomsprogram klart har påvist den europæiske merværdi ved fællesskabsaktioner, såsom tilrettelæggelse af multilaterale ungdomsudvekslinger, en europæisk volontørtjeneste for unge, projektnetværk og en europæisk faglig uddannelse for ungdomsarbejdere; bifalder den foreslåede rationalisering af EU's instrumenter på dette område; mener, at en forhøjelse fra 811 mio. EUR til 1 000 mio. EUR er nødvendig, hvis disse mål skal nås;

26.   bifalder rationaliseringen af EU's instrumenter på kulturområdet som foreslået i Kommissionens forslag om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013) (KOM(2004)0469); beklager, at der på nuværende tidspunkt kun er afsat 7 cent pr. indbygger til kultur på EU-budgettet; mener, at der er behov for en forhøjelse fra 360 mio. EUR til 500 mio. EUR til styrkelse af finansieringen af Kommissionens forslag;

27.   er foruroliget over, at et stort flertal af EU's borgere har udtalt, at de har ringe eller intet kendskab til Den Europæiske Union, dens institutioner, politikker eller resultater; understreger, at EU er nødt til at stille de nødvendige midler til rådighed med henblik på at støtte en effektiv informations- og kommunikationsstrategi, som tager sigte på at forklare borgerne, hvordan institutionerne, som er til for dem, fungerer, og hvorfor de forfølger de politiske mål, de gør; slår til lyd for en øget sammenhæng mellem de finansielle overslag og de nye bestemmelser i forfatningen, både med hensyn til participatorisk demokrati og især udvikling af den civile dialog og gennemførelse af borgerinitiativer; glæder sig over forelæggelsen af et forslag til retsakt for det program, der skal efterfølge programmet for borgernes deltagelse, som forbliver en prioritet med henblik på at fremme et aktivt og levende civilt samfund og bringe Europa tættere på borgerne ved hjælp af en bottom up-proces;

Et stærkere Europa i en mere sikker og solidarisk verden

28.   kræver et bevillingsniveau til foranstaltninger udadtil, der er tilstrækkeligt til at gøre EU til en virkelig "global partner" på verdensplan og give EU midler til at gennemføre sine politiske ambitioner og internationale forpligtelser; understreger, at det ikke er indstillet på at opretholde en situation med konstant pres under udgiftsområde 4, sådan som det var tilfældet med de nuværende finansielle overslag, og fremhæver især behovet for en høj grad af fleksibilitet og en margin, der er stor nok til at tage højde for uforudsete hændelser; gør opmærksom på behovet for tilstrækkelige bevillinger til at sikre gennemførelse af den strategi på området, som anvises i forfatningen, især den nye naboskabspolitik baseret på særlige partnerskaber, som er omhandlet i denne traktats artikel I-57;

29.   understreger, at det er nødvendigt at gøre EU's naboskabsstrategi mere alsidig ved også at tilbyde et attraktivt alternativ til de lande, som potentielt ville kunne blive medlem af EU, men som i sidste instans fortsætter med at være en af EU's nære partnere; forlanger, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part også fremover, ligesom det er tilfældet i dag, inddrages som ligeværdig partner i enhver afgørelse om ændring af et lands status som potentielt kandidatland til førtiltrædelsesland på grund af de betydelige følger, en sådan afgørelse vil have for budgettet; er af den faste overbevisning, at der er behov for en bevillingsforhøjelse med henblik på at udbygge forbindelserne med nabolandene og tilvejebringe tilstrækkelige midler til potentielle kandidatlande og kandidatlande, som sikrer disse en fair og ensartet behandling; påpeger især, at de disponible bevillinger til finansiering af EU's forbindelser med udviklingslandene skal betragtes som et absolut minimum, hvis EU's tilsagn om at hjælpe disse lande med at nå millenniumudviklingsmålene inden 2015 skal kunne opfyldes;

30.   kræver sammenhæng mellem bestemmelserne i de foreslåede retsakter og de bestemmelser, som med al sandsynlighed vil blive fastsat i forfatningstraktaten, således at Europa-Parlamentets fortsatte demokratiske deltagelse i beslutningsprocesserne kan styrkes; også når det drejer sig om vedtagelsen og revisionen af flerårige strategiske rammer; gør opmærksom på det særlige behov for større inddragelse af Parlamentet i forbindelse med beslutninger vedrørende FUSP-aktioner, navnlig når der er tale om aktioner med konsekvenser for budgettet; mener i den forbindelse, at støttetildelingen bør være underlagt EU's "normale" budget og dermed EP's dechargebeføjelser;

31.   glæder sig over den forestående oprettelse af en europæisk tjeneste for EU's optræden udadtil og fastholder, at de samlede administrative udgifter i forbindelse hermed skal opføres på EU-budgettet;

32.   bifalder EU's og USA's regeringers nye bestræbelser på at udforme en fælles dagsorden, herunder fælles aktioner i forbindelse med udenrigspolitiske spørgsmål; bemærker, at disse bestræbelser ikke afspejles i Kommissionens forslag, og insisterer på, at Parlamentet inddrages, når der skal træffes afgørelse om disse spørgsmål, såfremt de har konsekvenser for budgettet;

DEL II: ORGANISERING OG STRUKTURERING AF DEN FINANSIELLE RAMME
Gyldighedsperiode

33.   bemærker, at Kommissionen har foreslået en finansiel ramme, der dækker en syvårig periode; gentager af hensyn til det demokratiske ansvar og den demokratiske kontrol sit ønske om parallelitet mellem gyldighedsperioden for de finansielle overslag og Europa-Parlamentets og Kommissionens femårige mandatperioder, og minder om, at det fastsættes i forfatningen, at den kommende flerårige finansielle ramme skal løbe over mindst fem år, hvilket vil give mulighed for koordinering med Kommissionens og Parlamentets tjenesteperioder; påpeger, at gyldighedsperioden for forslag til retsakt fortsat kan være uafhængig af tidsrammen for de finansielle overslag; anmoder derfor sin delegation for forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale om at insistere på, at den kommende interinstitutionelle aftale kommer til at indeholde bestemmelser, som sikrer, at de flerårige programmer løber over længere perioder (op til 7 år) svarende til løbetiden for de nye finansielle overslag, især for så vidt angår de mere omfattende politikområder som landbrug, strukturfonde, samhørighed og forskning;

34.   støtter Kommissionens forslag om en finansiel ramme af 7 års varighed; mener, at en kortere tidsramme ville være teknisk og politisk uigennemførlig, og at finansielle overslag af længere varighed vil bidrage til systemets stabilitet og lette programmeringen af samhørighedspolitikken og andre finansielle instrumenter under det almindelige budget;

Struktur

35.   noterer sig Kommissionens forslag om en tilpasning af den næste finansielle ramme med det formål at opnå større overensstemmelse med de brede politiske målsætninger, styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed og større synlighed for borgerne, for så vidt angår EU's flerårige udgifter, men påpeger, at dette i visse tilfælde medfører en unødvendig stivhed;

36.   påpeger, at der kan sættes spørgsmålstegn ved relevansen af udgiftsområde 3 (EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed), for så vidt angår mængden af bevillinger i forhold til de øvrige udgiftsområder, men finder det ikke desto mindre politisk acceptabelt; støtter indførelsen af et uafhængigt underudgiftsområde for området frihed, sikkerhed og retfærdighed under udgiftsområde 3 med henblik på at gøre denne vigtige politiske EU-prioritet mere synlig og vil samtidig sikre, at bevillingerne til de øvrige dele af udgiftsområdet ikke nedskæres;

37.   minder om, at øremærkningen af bevillinger til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under udgiftsområde 2 ikke længere vil eksistere, når forfatningen træder i kraft og sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter ophæves;

Administrative udgifter

38.   er villig til at bibeholde en struktur, som letter budgetmyndighedens kontrol med Kommissionens administrative udgifter, og er derfor imod forslaget om at flytte disse udgifter fra udgiftsområde 5; mener dog, at den aktivitetsbaserede budgettering (ABB), som blev indført for budgetkontoplanen, bør bevares og videreudvikles; går derfor ind for, at Kommissionens administrative udgifter fortsat skal være opført under de enkelte politikområder, men mener, at der skal fastsættes et bindende loft uden for de finansielle overslag, som det udelukkende skal være muligt at hæve på baggrund af en beslutning fra budgetmyndigheden ved anvendelse af alle de midler, som bliver tilgængelige med den fremtidige interinstitutionelle aftale; understreger, at alle EU-institutionerne fortsat bør føre en stram budgetpolitik;

Organer

39.   er bekymret over den stadige tilvækst af alle former for organer (decentraliserede organer, gennemførelsesorganer, reguleringsorganer) og beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge detaljerede oplysninger vedrørende en flerårig programmering for organer under den kommende finansielle ramme; opfordrer de lovgivende myndigheder til at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser, når der oprettes nye organer; understreger i den forbindelse, at stigningen i de enkelte organers arbejdsopgaver også har omfattende konsekvenser for EU's budget; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i forbindelse med oprettelse af nye organer at påtage sig det nødvendige ansvar med hensyn til den fremtidige finansiering;

40.   fremhæver, at udviklingen af organer bør kontrolleres løbende af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed, ikke blot på grund af den administrative byrde, som decentraliserede organer lægger på budgettet (2 735 flere ansatte end forudset i Kommissionens stillingsfortegnelser på budgettet for 2005), men også på grund af risikoen for, at medlemsstaternes repræsentanter i disse organers bestyrelser vil øve indflydelse på fællesskabspolitikkerne, og på grund af manglen på demokratisk ansvarlighed over for Parlamentet;

41.   anmoder om en fremgangsmåde lig den, der kræves i forbindelse med Kommissionens administrative udgifter, baseret på fastsættelsen af et bindende loft for organer ud over det, der fastsættes i de finansielle overslag, som udelukkende kan hæves på baggrund af en beslutning fra budgetmyndigheden ved anvendelse af alle de midler, der bliver tilgængelige med den fremtidige interinstitutionelle aftale; agter på denne måde at forbedre kontrollen med organerne og øge deres gennemsigtighed uden at skade programmerne;

Revision, fleksibilitet og reserver

42.   minder om, at man under de nuværende finansielle overslag efter fælles overenskomst har gjort brug af alle de forskellige instrumenter, der kan anvendes til at hæve loftet for de finansielle overslag, såsom revision, justering, fleksibilitet og Solidaritetsfonden, for at dække permanente og strukturelle behov eller for at finansiere uforudsete behov; understreger, at fleksibilitet er et uundværligt værktøj i en flerårig sammenhæng; minder om, at de finansielle overslag blev revideret gentagne gange frem til 1999, og at fleksibilitetsinstrumentet i de seneste år, og især under de nuværende finansielle overslag (2000-2006), har været anvendt i seks år ud af syv, hvilket er et klart bevis på, at visse udgiftsområder er underfinansierede; slår til lyd for, at fleksibilitetsmekanismerne fremover ikke anvendes til finansiering af faste årlige behov;

43.   fremhæver, at fleksibilitet vil spille en vigtig rolle i Europa-Parlamentets holdning under forhandlingerne; vil afvise ethvert forsøg fra Rådets side på at opnå aftale om en finansiel ramme uden passende mekanismer til at justere den til fremtidige behov og henviser til, at sådanne mekanismer udgør et af budgetmyndighedens største ansvarsområder; mener, at størrelsesordenen og fleksibilitetsinstrumenterne er tæt forbundet med beslutningen vedrørende de overordnede tal og den endelige struktur for den finansielle ramme samt dens gyldighedsperiode;

44.   agter derfor:

45.   understreger, at princippet om, at der skal opbygges fleksibilitetsreserver, er et spørgsmål som led i den generelle aftale om den finansielle ramme, som ikke står til diskussion; mener, at der bør være en snæver sammenhæng mellem fleksibilitetsniveauet og det samlede loft for den finansielle ramme, og at beløbene til imødegåelse af uforudsete behov bør:

DEL III: BUDGETMIDLER OG ALTERNATIVER

47.   betragter overordnet set Kommissionens forslag som acceptabelt; er af den opfattelse, at nogle udgiftsområder er overvurderet, men at andre områder ikke afspejler de ambitioner, som kan forventes i de kommende år i et udvidet EU med 490 millioner indbyggere, for så vidt angår politik, økonomi og solidaritet;

48.   mener, at valgmuligheder og alternativer må undersøges med henblik på at finde et kompromis mellem ønsket om at uddybe den europæiske integration, den stramme budgetpolitik, de nye medlemsstaters berettigede forventninger og Kommissionens forslag; er også parat til at ændre balancen i de samlede udgifter efter sine egne politiske prioriteringer for fremtiden;

49.   erklærer på baggrund heraf som mulige alternativer til Kommissionens forslag og i overensstemmelse med nedenstående tabel, at det

50.   mener, at forhandlingerne ikke udelukkende bør fokusere på procenter og tal, men også bør berøre andre aspekter, som principperne om lighed og gradvis gennemførelse, som er af stor betydning for EU med henblik på at opnå en balance, som kan opfylde medlemsstaternes og borgernes forventninger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at betragte disse aspekter som vigtige betingelser for at nå til enighed med Europa-Parlamentet; erklærer på baggrund heraf, at det:

DEL IV: HENSTILLINGER TIL DE STÅENDE UDVALG OM LOVGIVNINGSASPEKTER

51.   mener, at følgende henstillinger bør fungere som en vejledende retningslinje for fagudvalgene, uden at dette foregriber kommende afgørelser på det lovgivningsmæssige område;

Konkurrenceevne og innovation

52.   er fortsat bekymret over, at tidligere programmer for innovation og konkurrenceevne ikke har kunnet skabe den nødvendige forbindelse mellem grundforskning og anvendt forskning og industriel innovation, hvilket til dels skyldes de ret begrænsede finansielle midler; mener, at støtte i den europæiske offentlighed er uundværlig for gennemførelse af Lissabon-målene; mener, at Kommissionen bør foreslå en forenkling af sine finansielle procedurer for derigennem at gøre det lettere at gennemføre forskningspolitikken; mener endvidere, at finansielle instrumenter bør revurderes på en mere målrettet måde, og at udarbejdelsen af et ambitiøst program for konkurrenceevne og innovation, hvortil der afsættes tilstrækkelige finansielle midler, er af afgørende betydning for en "velstandsorienteret" industripolitik, og ikke mindst for SMV'er, som vil kunne drage stor fordel af forskning gennem industrielle applikationer, f.eks. overførsel af teknologi fra universiteter og forskningscentre til industrielle applikationer; mener som foreslået af Kommissionen, at der bør tages yderligere skridt til at fremme informationssamfundet gennem udvikling og fremme af internationale standarder for ikt og mobiltelekommunikationsteknologi, kontrol med gennemførelsen af de retlige rammer for elektronisk kommunikation, støtte til EU-benchmarkingaktiviteter i forbindelse med initiativer under eEurope-handlingsplanen og yderligere styrkelse af EU's forskning på sikkerhedsområdet; mener, at dette program er vigtigt med henblik på at nå målene i Lissabon-strategien, for så vidt angår nye teknologier og økoteknologier; mener, at det er nødvendigt at sikre en passende finansiering gennem det syvende EU-forskningsprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt EU-handlingsplanen for miljøteknologi; anmoder om tilstrækkelige midler til støtte til nyskabende SMV'er og initiativer med sigte på at fremme kommercialiseringen af forskningen og teknologioverførslen, navnlig over Den Europæiske Investeringsfond;

Rumprogram

53.   bemærker, at den europæiske rumpolitik nu er en del af rammeprogrammet for forskning; gør opmærksom på, at rumprogrammet, indtil de bestemmelser i forfatningstraktaten, som giver det retlig hjemmel (art. III-254) træder i kraft, bør behandles som et særskilt politikområde med eget klart defineret retsgrundlag og tildeles tilstrækkelige finansielle midler og udstyres med passende finansielle instrumenter til at støtte rumrelateret forskning samt udviklingen og driften af infrastrukturen i Galileo og GMES og EU's adgang til rummet; mener, at der skal indføjes særlige regler i rammeprogrammet, således at disse specifikke aktiviteter kan gennemføres;

Transeuropæiske net

54.   bemærker, at der på grund af projekternes størrelse og bevillingsrammer ikke er noget reelt alternativ til national finansiering eller fællesskabsfinansiering; gør opmærksom på, at det ofte udtrykte håb om større deltagelse fra private investorers side i finansieringen i øjeblikket - med nogle få undtagelser - ikke er gennemført; noterer sig, at det med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 807/2004 af 21. april 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net(8) bliver muligt at koncentrere støtten om de projekter, hvor der er størst behov for støtte (prioriterede grænseoverskridende projekter eller projekter, som krydser naturlige barrierer), og hæve maksimalsatsen for støtte til prioriterede projekter til 20 %-30 % og til 50 % i ekstraordinære tilfælde;

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

55.   noterer sig lovforslaget vedrørende det nye Progress-program og understreger betydningen og nødvendigheden af et sammenhængende fællesskabsprogram, herunder tilstrækkelige midler, på dette område, som stimulerer indsatsen på nationalt plan; mener derfor, at den finansielle ramme for Progress-programmet må forhøjes, hvis EU virkelig er seriøs, hvad angår gennemførelsen af Lissabon-strategien og den sociale politiske dagsorden;

Samhørighed

56.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde "udviklingsmålsætninger" og målelige, konkrete og nøjagtige indikatorer, der dækker de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg for at forenkle de eksisterende administrative procedurer med henblik på at lette den administrative byrde for medlemsstaterne ved om nødvendigt at revidere de relevante bestemmelser i finansforordningen; understreger, at begrænsningen af strukturfondsbetalingerne til 4 % af BNI er baseret på tidligere erfaringer, men bør behandles mindre dogmatisk; mener, at man kunne overveje en midlertidig yderligere differentiering af EU-medfinansieringssatserne i forbindelse med EU-programmer; opfordrer medlemsstaterne til at løse problemerne omkring delt forvaltning og forbedre pålideligheden af de kontroller, de udfører, samt deres prognosemetoder; anmoder endvidere om en klar forpligtelse og en præcis tidsplan for gennemførelsen af princippet om oplysningserklæringer fra medlemsstaternes højeste politiske og udøvende myndighed (finansministeren);

57.   gør opmærksom på, at regionalpolitikken ikke kan isoleres fra de regionale støttebestemmelser, og kræver konsekvens i forslagene, samtidig med at man undgår for store forskelle i støtten mellem regioner, der grænser op til hinanden, da det kan medføre alvorlige konkurrenceforvridninger; fremhæver den særlige situation i regionerne i den yderste periferi (EF-traktatens artikel 299, stk. 2), som kræver en differentieret behandling, hvad angår de samhørighedspolitiske parametre; foreslår en overgangsordning for at give de regioner, der er berørt af den statistiske effekt, mulighed for fortsat at kræve passende støtte fra EU, da ingen region må føle, at den har lidt skade som følge af udvidelsen; er endvidere af den opfattelse, at vekselvirkningen mellem regionalpolitik og konkurrencepolitik i de regioner, der er berørt af den statistiske effekt, bør anerkendes og medtages i analysen af nuværende og fremtidige statsstøttebestemmelsers konsekvenser for disse regioner; og at regioner, der befinder sig i en overgangsperiode, især dem, der teknisk set falder ind under mål 1, men også dem, der er dækket af mål 2, bør tildeles en rimelig støtte og gives præferencebehandling i forbindelse med anvendelsen af statsstøttebestemmelserne;

58.   glæder sig over Kommissionens forslag om et projekt, der sigter mod at indføre et EU-lånegarantiinstrument for TEN-projekter på transportområdet; mener, at denne løsning kan udstrækkes til andre områder med det formål at fremme de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre Lissabon-målsætningerne;

Landbrug

59.   er af den opfattelse, at en af de vigtigste målsætninger for den fælles landbrugspolitik er at garantere den europæiske landbrugssektors alsidighed , at sikre, at det indre marked for landbrugsprodukter fungerer, og opretholde et rimeligt indkomstniveau for landbrugerne, at garantere nationalt fremstillede landbrugsprodukter af høj kvalitet, herunder høje standarder for dyresundhed og -velfærd, at yde yderligere støtte til landområder, som halter langt bagefter byområderne, for så vidt angår indkomstniveau, infrastruktur og adgang til tjenesteydelser, at fremme bæredygtig og miljøvenlig landbrugspraksis for at bevare miljøet og - på baggrund af Lissabon-strategien - at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne, således at det kan yde et bidrag til sikring af arbejdspladser i landbrugssektoren;

60.   noterer sig de vigtige reformer af den fælles landbrugspolitik og de fælles markedsordninger, som EU har gennemført siden 1999; opfordrer derfor Kommissionen til over for EU's partnere at fremhæve de store ofre, som fællesskabsproducenterne allerede har ydet gennem disse reformer, og i forbindelse med handelsforhandlingerne i Doha-udviklingsrunden at forsvare det europæiske landbrugs alsidighed; understreger ligeledes behovet for at bevare fællesskabspræferencen, især gennem en retfærdig og rimelig balance mellem udviklingslandenes krav om markedsadgang og de fælles markeders stabilitet og levedygtighed, således at det bliver muligt at styre disse markeder hensigtsmæssigt og undgå kriser, som ville betyde yderligere finansielle forpligtelser for EU og dermed nye budgetproblemer;

61.   minder om, at den grundlæggende reform af landbrugspolitikken i 2003, herunder reformen af næsten samtlige fælles markedsordninger, var baseret på den finansielle ramme, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i oktober 2002; henviser endvidere til, at Europa-Parlamentet har godkendt traktaten og akten om de ti nye medlemsstaters tiltrædelse, som, hvad angår de finansielle aspekter for landbrugssektoren, er baseret på Det Europæiske Råds aftale;

Fiskeri

62.   henviser til, at den fælles fiskeripolitik er et væsentligt element blandt andre i EU's miljøtiltag med henblik på at genskabe balancen i de marine økosystemer, hvor der for nogle bestandes vedkommende sker overfiskning; mener, at de midler, Kommissionen har afsat, er det absolutte minimum, der er nødvendigt for at bevare bestandene og nå de mål baseret på bæredygtig udvikling, der blev opnået enighed om, da den fælles fiskeripolitik blev revideret i 2002; mener, at der i forbindelse med den fælles fiskeripolitik i højere grad bør tages højde for fiskernes situation, og at der især bør fokuseres på den specielle situation, som regionerne i den yderste periferi befinder sig i;

Miljø

63.   mener, at EU's miljøpolitik har vist sig på afgørende vis at bidrage til at afbøde klimaændringerne, standse forringelsen af naturlige habitater og biodiversiteten, beskytte vandressourcerne, forbedre miljøet, sundheden og livskvaliteten, fremme bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcer og affald samt udvikle strategier for udvikling og gennemførelse af politikker, informationsformidling og bevidstgørelse samt bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse og økologisk samhørighed;

64.   påpeger, at de miljøpolitiske spørgsmål bidrager til opfyldelse af Lissabon- og Göteborg-målene; går i høj grad ind for at integrere miljøpolitiske spørgsmål i andre politikområder; understreger, at der i fuldt omfang skal tages hensyn til de miljømæssige aspekter og konsekvenser, f.eks. miljøteknologier, miljøforskning og naturbeskyttelse, i forbindelse med finansieringen af politikker under udgiftsområde 1 og 2;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

65.   glæder sig over bestræbelserne på at forenkle og afklare situationen på dette område gennem udarbejdelsen af tre rammeprogrammer ("solidaritet", "sikkerhed" og "retfærdighed"), som desuden vil give mulighed for større fleksibilitet i prioriteringen af de forskellige foranstaltninger, men understreger, at denne fremgangsmåde ikke bør medføre en forringelse af Parlamentets politiske og budgetmæssige kontrol; gør opmærksom på, at indførelsen af begrebet "delt forvaltning med medlemsstaterne" i forbindelse med gennemførelsen af programmer på dette område skal ledsages af passende kontrolmekanismer;

66.   vil først, når Kommissionen har forelagt forslag til retsakt, fastlægge sin endelige holdning til det konkrete indhold i programmerne og navnlig til, hvorvidt andelen af de samlede midler, som Kommissionen foreslår for hvert program, er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige synliggørelse af Parlamentets vigtigste prioriteter på dette område, dvs. fremme af menneskerettighederne, styrkelse af borgernes sikkerhed og en effektiv gennemførelse af den fælles indvandrings- og asylpolitik (navnlig for så vidt angår flygtningefonden);

Forbrugerbeskyttelse og folkesundhed

67.   opfordrer Kommissionen til omgående at fremlægge forslagene til retsakt til det nye program for forbrugerpolitik og folkesundhed for at give Parlamentet og Rådet mulighed for at indlede lovgivningsarbejdet tids nok til at sikre, at programmerne kan træde i kraft i begyndelsen af 2007; er stadig overbevist om, at en opdeling i et nyt program for forbrugerpolitik og et nyt program for offentlig sundhed vil være den bedste løsning til opfyldelse af EU-prioriteringerne; understreger, at de finansielle midler til det nye program skal forhøjes væsentligt i forhold til den aktuelle situation; bemærker, at følgerne af den foregående udvidelsesrunde og den fremtidige udvidelse for lande med underskud på sundheds- og forbrugerområdet samt den foreslåede udvidelse af programmets omfang skal tages i betragtning;

Almen og faglig uddannelse

68.   mener, at der er behov for en forhøjelse af det gennemsnitlige mobilitetstilskud til studerende under Erasmus-programmet; mener endvidere, at underprogrammet Comenius i hele dets løbetid bør tage sigte på at inddrage flere elever i fælles uddannelsesaktiviteter; og mener endelig, at disse forbedringer af programmet kræver en betydelig forhøjelse af det referencebeløb, Kommissionen foreslår;

Fremme af europæisk kultur og mangfoldighed

69.   understreger den audiovisuelle sektors betydning, for så vidt angår teknologiske forandringer og innovative økonomiske processer, og fremhæver, at sektoren vil kunne bidrage til indførelsen af en videnbaseret økonomi, som forudset i Lissabon-processen; understreger, at udviklingen af den audiovisuelle sektor først og fremmest er afhængig af den private sektor, uafhængige medier og offentlige midler fra medlemsstaterne; gør opmærksom på de positive resultater af de eksisterende Media-programmer; understreger, at Media-programmerne har vist sig at være effektive og indebære en betydelig europæisk merværdi med hensyn til at støtte udviklingen af sektoren; understreger, at det er vigtigt med en tilstrækkelig finansiering af Media 2007-programmet, og at det beløb, som Kommissionen har foreslået, er et minimum, hvis programmets mål skal nås;

70.   bifalder indarbejdelsen af adskillige aktiviteter med ekstremt små bevillingsrammer i det nye Kultur 2000-program og understreger, at det fortsat er af største vigtighed, at der tilføres tilstrækkelige midler til dette område; henleder desuden opmærksomheden på behovet for at integrere hovedaktiviteterne i handlingsprogrammet for 2004-2006 i den nye flerårige ramme; henstiller til Kommissionen at fremme aktionerne som led i Den Europæiske Ungdomspagt vedtaget af det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005; tilslutter sig det synspunkt, som kulturministrene gav udtryk for på deres møde i Rotterdam i juli 2004, nemlig at kulturbudgetbevillingerne skal forhøjes væsentligt;

Ekstern politik

71.   bifalder i princippet forenklingen af finansieringsinstrumenterne under udgiftsområde 4, men er ikke sikker på, at det antal og den fordeling, Kommissionen foreslår, kan sikre gennemsigtighed, synliggørelse og demokratisk kontrol i forbindelse med anvendelsen af midler; mener navnlig, at

o
o   o

72.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de øvrige berørte institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (2) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1. (3) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. (4) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 991. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0005. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0075. (7) Rapport forelagt i 1977 af en ekspertgruppe efter anmodning fra Kommissionen. (8) 1 EUT L 143, 30.4.2004, s. 46.

Finansiel ramme 2007-2011