Europa-Parlamentet,

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen(1) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen med hensyn til menneskerettighederne og demokratiet i Usbekistan og landene i Centralasien,

-   der henviser til konklusionerne fra det sjette møde i Samarbejdsrådet EU-Usbekistan, der blev afholdt den 1. februar 2005 i Bruxelles,

-   der henviser til konklusionerne fra Rådets møde den 23. - 24. maj 2005 vedrørende de seneste begivenheder i Usbekistan og navnlig i og omkring den østlige by Andisjan,

-   der henviser til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour, som opfordrede til en uafhængig international undersøgelse af årsagerne til og omstændighederne omkring hændelserne i byen Andisjan i det østlige Usbekistan,

-   der henviser til erklæringen af 20. maj 2005 fra OSCE's formand om situationen i Usbekistan,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at adskillige hundrede mennesker ifølge øjenvidner blev dræbt den 13. maj 2005 i den østlige usbekiske by Andisjan, da regeringstropper åbnede ild mod en protestmarch mod fængslingen af 23 lokale forretningsfolk,

B.   der henviser til, at den usbekiske præsident Islam Karimov gav islamistiske grupper skylden for volden og benægtede, at sikkerhedsstyrkerne havde åbnet ild mod ubevæbnede civilister, og opgav antallet af dræbte til kun 169, hvoraf hovedparten havde været "islamiske ekstremistiske terrorister",

C.   der henviser til, at mere end 500 mennesker samtidig flygtede fra Usbekistan og fandt tilflugt i Barash-lejren i Kirgisistan på bredden af floden ved grænsen mellem Usbekistan og Kirgisistan,

D.   der henviser til, at mange mennesker blev anholdt under og efter begivenhederne i Andisjan og stadig holdes varetægtsfængslet,

E.   der henviser til, at indbyggerne i Andisjan stadig frygter repressalier fra regeringens side for at omtale begivenhederne, og at byen fortsat stort set er lukket for journalister og sagkyndige, som skal undersøge krænkelser af menneskerettighederne, mens regeringen har udsendt anvisninger til de usbekiske medier om, hvordan de skal dække begivenheder i forbindelse med volden, og blokeret adgangen til et stigende antal udenlandske mediers websteder,

F.   der er stærkt bekymret over, at sårede personer forsvinder fra hospitaler, og at menneskerettighedsaktivister, som har anmeldt og efterforsket den vilkårlige anvendelse af vold mod civile, udsættes for vilkårlige anholdelser, fængslinger og fysiske overgreb,

G.   der bemærker, at De Forenede Nationer med opbakning af Rådet for Den Europæiske Union, OSCE og NATO har opfordret til gennemførelse af en uafhængig undersøgelse af årsagerne til og omstændighederne omkring begivenhederne i Andisjan; der tilføjer, at en sådan undersøgelse er bydende nødvendig for at skabe klarhed over begivenhederne og træffe de rigtige forholdsregler i forbindelse hermed af hensyn til stabiliteten i området; der påpeger Den Russiske Føderations og Kinas regeringers pinlige støtte til aktionen,

H.   der understreger, at de usbekiske myndigheder hidtil har nægtet at reagere på denne opfordring til en international, uafhængig undersøgelse og endog har afvist enhver kontakt med repræsentanter for det internationale samfund til drøftelse af sådan undersøgelse,

I.   der henviser til, at den usbekiske regering længe har gjort sig skyldig i tortur, mishandling og alvorlige menneskeretskrænkelser over for fængslede samt hårdhændet behandling af menneskeretsaktivister og politiske modstandere,

J.   der anerkender den rolle, Usbekistan spiller i kampen mod international terrorisme, men understreger den absolutte nødvendighed af, at denne kamp føres med legale midler, der ikke undertrykker hele samfundet og tilsidesætter menneskerettighederne,

K.   der henviser til, at de usbekiske myndigheder ofte hævder, at modstandere af regeringens kurs er religiøse ekstremister fra Ferghana-dalen, der ønsker at styrte regeringen og oprette en islamisk stat i hele Centralasien, til trods for at det usbekiske samfund overvejende er af verdslig karakter, og at den begrænsede religiøse ekstremisme snarere bunder i social uretfærdighed,

L.   der betoner, at ledere af en række menneskerettighedsgrupper i Usbekistan har berettet, at massakren i Andisjan blev fulgt op af omfattende repressive forholdsregler mod menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af oppositionspartierne og andre politisk aktive usbekiske borgere, der har været genstand for anholdelse og fysiske overgreb fra det usbekiske styres side,

M.   der henviser til, at den usbekiske præsident, Karimov, har været landets leder siden uafhængigheden i 1989, at hans styre ikke har gjort nogen større indsats for at indføre de nødvendige politiske, sociale og økonomiske reformer, og at han har gjort Usbekistan til et af de mest enevældige regimer i Centralasien,

N.   der understreger, at civilsamfundet i Centralasien, herunder Usbekistan, i voksende grad kræver et mere åbent samfund, hvor individuelle friheder og menneskerettigheder fuldt ud respekteres, samt demokratiske ændringer,

O.   der henviser til, at et EU-samarbejde kun kan realiseres, hvis det er baseret på en ægte politik til fremme af menneskerettigheder fra de understøttede parters side,

1.   fordømmer kraftigt den urimelige, brutale og vilkårlige magtanvendelse fra de usbekiske sikkerhedsstyrkers side og opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at retsforfølge de ansvarlige for massakren i Andisjan;

2.   beklager dybt tabet af hundreder af menneskeliv og udtrykker stor medfølelse med de mennesker, som har lidt som følge af den vold, Usbekistans sikkerhedsstyrker har anvendt;

3.   anmoder indtrængende de usbekiske myndigheder om omgående at svare på de internationale opfordringer til gennemførelse af en uafhængig, international undersøgelse af begivenhederne og at træffe de nødvendige forholdsregler for at gøre en sådan undersøgelse mulig;

4.   understreger, at den usbekiske regering ved fortsat at nægte en international undersøgelse ikke opfylder selv de mest grundlæggende forpligtelser i henhold til bestemmelsen om menneskerettigheder og demokrati i partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at formidle EU's bistands- og samarbejdsprogrammer i forhold til Usbekistan gennem uafhængige ngo'er, styrke Tacis-demokratiprogrammerne samt indstille den direkte bistand til regeringsinstitutionerne, indtil der er foretaget en reel international og uafhængig undersøgelse med fuld støtte fra de usbekiske myndigheder, og indtil de omfattende menneskerettighedskrænkelser er bragt til ophør;

6.   er stærkt bekymret over den skæbne, der er overgået de mennesker, som har søgt tilflugt ved grænsen til Kirgisistan, og tilskynder kraftigt Usbekistan og Kirgisistan til at sikre, at de internationale konventioner om tvangsfordrevne og flygtninge overholdes fuldt ud; opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde humanitær hjælp i tæt samarbejde med FN's organisationer og andre internationale organisationer og opfordrer de usbekiske myndigheder til straks at give denne hjælp adgang til området;

7.   henstiller kraftigt til de usbekiske myndigheder omgående at standse forfølgelsen af og overgrebene mod oppositionspolitikere, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige journalister og andre usbekiske borgere; kræver, at de, der blev anholdt under og efter begivenhederne i Andisjan, løslades øjeblikkeligt;

8.   er af den opfattelse, at kampen mod terrorisme skal føres under overholdelse af de internationale konventioner og OSCE's forpligtelser, og at den på ingen måde må anvendes som begrundelse for at slå ned på politiske modstandere, krænke menneskerettighederne og begrænse de borgerlige frihedsrettigheder;

9.   opfordrer den amerikanske regering til at suspendere sine forhandlinger med den usbekiske regering om en formel, langsigtet aftale, som ville indebære, at USA kunne opretholde sin militærbase i Usbekistan, og at den usbekiske regering ville opnå betydelige økonomiske fordele, og til at overveje andre alternativer i området;

10.   understreger betydningen af at tage fat på de dybereliggende årsager til ustabiliteten i området og opfordrer de usbekiske myndigheder til at gennemføre interne reformer, som er afgørende for den økonomiske udvikling og opnåelse af demokrati og stabilitet i landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til effektivt at støtte sådanne reformer i tæt samarbejde med andre relevante internationale aktører;

11.   anmoder Usbekistans regering om at tage konkrete skridt i retning af at afskaffe dødsstraffen, styrke domstolenes uafhængighed, bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med internationale krav og normer, afskaffe censur, ophøre med at lægge pres på uafhængige journalister og massemedier og skabe de rette betingelser for en reel udøvelse af ytringsfriheden;

12.   opfordrer Usbekistans regering til at revidere og forenkle proceduren for registrering af ngo'er, herunder udenlandske repræsentationer, og vedtage ændringer, som mindsker statsorganernes og justitsministeriets kontrol med ngo'ernes virksomhed;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationers og OSCE's generalsekretærer samt præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i Usbekistan, Kirgisistan, Rusland, USA og Kina.

(1) EFT L 229 af 31.8.1999, s. 3.