Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 382/2001 for så vidt angår udløbsdato og visse bestemmelser om gennemførelsen af budgettet (KOM(2004)0840 - C6-0044/2005 - 2004/0288(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0840)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 133 og 181a, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0044/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0154/2005),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 ARTIKEL 1, NR. -1 (nyt) Betragtning 9 a (ny) (forordning (EF) nr. 382/2001)
-1)Efter betragtning 9 tilføjes følgende betragtning:
"(9a) Programmerne "Gateway to Japan'og "Executive Training" har haft så stor succes, at der for fremtiden bør oprettes tilsvarende programmer til fordel for andre lande, som f.eks. Kina."
Ændring 2 ARTIKEL 1, NR. -1 A (nyt) Artikel 4, litra h a (nyt) (forordning (EF) nr. 382/2001)
-1a) I artikel 4 tilføjes følgende litra efter litra h:
"ha) koordinering af aktiviteterne i de enkelte partnerskabslande og mellem forskellige partnerskabslande"