Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/0172(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0156/2005

Indgivne tekster :

A6-0156/2005

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 23/06/2005 - 12.10

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0255

Vedtagne tekster
PDF 190kWORD 135k
Torsdag den 23. juni 2005 - Bruxelles
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser ***I
P6_TA(2005)0255A6-0156/2005
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet (KOM(2004)0509 - C6-0125/2004 - 2004/0172(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0509)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 280, stk. 4 (C6-0125/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget(A6-0156/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet
P6_TC1-COD(2004)0172

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 280, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse(1),

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fællesskabet og medlemsstaterne tillægger beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelsen af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader disse interesser, stor betydning.

(2)  Fællesskabets rammer for gensidig bistand bør muliggøre et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt mellem disse og Kommissionen for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser på alle områder inden for Fællesskabets finansielle midler og udgifter.

(3)  Bestemmelserne i denne forordning bør ikke have indflydelse på de undersøgelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig foretager ved anvendelse af undersøgelsesbeføjelser og i overensstemmelse med de garantier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(3). Nærværende forordnings anvendelsesområde bør begrænses til visse former for bistand, udveksling af oplysninger og koordinering, som går forud for, følger efter eller ledsager OLAF's undersøgelsesaktiviteter.

(4)  Indførelsen af nye fællesskabsforanstaltninger bør ikke berøre anvendelsen af medlemsstaternes strafferet, reglerne om gensidig bistand i straffesager eller medlemsstaternes retsplejeregler.

(5)  Kampen mod grænseoverskridende svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, kræver øget koordination på fællesskabsplan og tværgående samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for så vidt angår svig og andre ulovlige aktiviteter, som i mange tilfælde har tilknytning til organiseret kriminalitet og er skadelige for Fællesskabets finansielle interesser. Denne forordning bør endvidere muliggøre et samarbejde mellem alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem disse og Kommissionen.

(6)  Bestemmelserne i denne forordning bør ikke påvirke fællesskabslovgivning, som fastsætter et mere specifikt eller omfattende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen, såsom Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne(4) eller Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92(5).

(7)  Udveksling af oplysninger er et centralt element i bekæmpelsen af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser. Kommissionen bør anvende de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, til at skabe et samlet overblik over svig og andre ulovlige aktiviteter på europæisk plan, som Kommissionen bør gøre medlemsstaterne bekendt med.

(8)  Svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, især i sager af grænseoverskridende karakter, hvor ordninger for organiseret international svig i to eller flere medlemsstater ofte er involveret, kan forebygges og bekæmpes mest effektivt, hvis oplysninger af operationel, statistisk eller generel art analyseres og underkastes en risikoanalyse på fællesskabsplan, samtidig med at man anvender Kommissionens efterretnings- og risikoanalysekapacitet generelt og OLAF's i særdeleshed.

(9)  Bekæmpelsen af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, nødvendiggør også en sammenhængende opfølgning. Oplysninger, der indsamles eller overføres af Kommissionen, bør derfor være tilstedelige som bevismateriale i administrative sager og i retssager.

(10)  Med henblik på et vellykket samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen bør udvekslingen af oplysninger tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed, hvis oplysningerne er omfattet af tavshedspligt, samtidig med at det sikres, at personoplysninger behandlet efter de nye regler er omfattet af principperne om databeskyttelse.

(11)  Der bør tages skyldigt hensyn til de regler om databeskyttelse, der gælder for Fællesskabets institutioner i henhold til traktatens artikel 286 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6), samt til de regler, der finder anvendelse i medlemsstaterne på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(7).

(12)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8).

(13)  Målene for den påtænkte handling, nemlig bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)  I denne retsakt overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter de retlige rammer for gensigt administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen med henblik på at sikre en ensartet og effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse i sager om svig og enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Fællesskabets finansielle interesser, og som er af særlig relevans på fællesskabsplan.

Heri indgår også tilfælde, hvor de ulovlige aktiviteter helt eller delvist udføres i tredjelande.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan også udveksle oplysninger og yde bistand i medfør af denne forordning i andre tilfælde, hvis de finder, at en sådan udveksling af oplysninger på fællesskabsplan er nødvendig for at modvirke svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser.

2.  Bestemmelserne i denne forordning finder ikke anvendelse i det omfang, fællesskabslovgivningen indeholder bestemmelser om et mere specifikt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen eller indeholder bestemmelser om udvidet adgang for Kommissionen til oplysninger.

Især berører denne forordning ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 515/97 og samarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003.

3.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 1073/1999.

4.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet, reglerne om gensidig bistand i straffesager eller medlemsstaternes retsplejeregler.

5.  Forpligtelsen til at yde bistand i henhold til denne forordning omfatter ikke oplysninger eller dokumenter indhentet af de kompetente administrative myndigheder efter pålæg eller anmodning fra en retslig myndighed.

Ved anmodning om bistand skal sådanne oplysninger eller dokumenter dog tilvejebringes, hvis den retslige myndighed, som skal høres herom, giver sit samtykke hertil.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

  1) "uregelmæssighed": svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet med særlig relevans på fællesskabsplan, der skader Fællesskabets finansielle interesser, særlig:
   a) enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse - herunder brud på kontrakter, der er indgået i medfør af fællesskabsretten og som led i såvel direkte som indirekte fællesskabsfinansiering - der skader eller vil kunne skade Fællesskabets almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskabet, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabets regning, eller ved forårsagelse af en uretmæssig udgift
   b) enhver overtrædelse af lovgivningen vedrørende merværdiafgift (moms) som omhandlet i direktiv 77/388/EØF(9), som har eller vil kunne have til virkning at mindske Fællesskabernes egne indtægter som omhandlet i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 (10)
   c) hvidvaskning af penge i den i artikel 1, litra c), i direktiv 91/308/EØF(11) anvendte betydning i forbindelse med udbyttet af en overtrædelse som nævnt under litra a) og b)
  2) "uregelmæssigheder af særlig relevans på fællesskabsplan": uregelmæssigheder:
   a) som har eller kan have forgreninger i andre medlemsstater, eller som har tydelige forbindelser til virksomhed, der gennemføres i andre medlemsstater, eller vedrører fællesskabsudgifter (direkte og indirekte), som ikke er omfattet af nogen specifikke bestemmelser om gensidig bistand, og
   b) som afsløres i forbindelse med enten enkeltstående eller flere transaktioner, og som skønnes at forårsage en samlet skattemæssig skade i de pågældende medlemsstater på over 500 000 EUR på momsområdet eller at forårsage skade for Fællesskabets finansielle interesser på 100 000 EUR eller derover i andre tilfælde, der er omfattet af denne forordning; i tilfælde af hvidvaskning af penge gælder grænsen for den forudgående overtrædelse
   3) "lovgivning vedrørende moms": alle fællesskabsbestemmelser, der regulerer merværdiafgiften og de retsforskrifter, der er vedtaget i medlemsstaterne for at efterkomme disse fællesskabsbestemmelser
   4) "bistandssøgende myndighed": en kompetent myndighed, der anmoder om bistand
   5) "bistandssøgt myndighed": en kompetent myndighed, der anmodes om bistand
   6) "administrative undersøgelser": enhver kontrol, undersøgelse eller anden foranstaltning, der iværksættes af de kompetente myndigheder i embeds medfør med henblik på at fastslå, om der er begået uregelmæssigheder, undtagen foranstaltninger, der iværksættes efter anmodning eller pålæg fra en retslig myndighed
   7) "finansielle oplysninger": oplysninger om mistænkelige transaktioner, der modtages af de kompetente nationale kontaktsteder i henhold til direktiv 91/308/EØF, og andre oplysninger, der er hensigtsmæssige med henblik på at spore finansielle transaktioner, der er forbundet med uregelmæssigheder omfattet af denne forordning
   8) "kompetente myndigheder": nationale myndigheder eller fællesskabsmyndigheder som omhandlet i artikel 4, stk. 1.

De tærskler, der er nævnt i nr. 2), litra b), kan hæves efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 4

Kompetente myndigheder

1.  Samarbejde i henhold til denne forordning omfatter følgende kompetente myndigheder, der handler inden for rammerne af deres respektive beføjelser:

  a) myndigheder i medlemsstaterne:
   i) som er direkte ansvarlige for forvaltningen af finansielle midler, der stammer fra Fællesskabets budget, og som er udpeget hertil i henhold til den relevante fællesskabsret og nationale ret
   ii) som i henhold til de gældende nationale forvaltningsretlige bestemmelser er ansvarlige for forebyggelse og bekæmpelse af svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser
   iii) som er kompetente i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003, de respektive centrale forbindelseskontorer og forbindelseskontorer udpeget i medfør af forordningen, andre skatte- og afgiftsmyndigheder, der er kompetente til at efterforske momssvig, eller kompetente myndigheder, der er nævnt i Rådets direktiv 92/12/EØF(12), for så vidt de indsamlede oplysninger kan udgøre bevis for momssvig - dette udelukker ikke direkte kontakter, udveksling af oplysninger eller samarbejde mellem de forskellige medlemsstaters embedsmænd og myndighederne i henhold til denne artikel - eller
   iv) som er oprettet som "finansielle efterretningsenheder" af medlemsstaterne, jf. afgørelse 2000/642/RIA(13), til at indsamle og analysere oplysninger, der modtages i henhold til direktiv 91/308/EØF
   b) Kommissionen, herunder OLAF.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder, uanset deres beføjelser og interne status, og mellem sidstnævnte og Kommissionen.

3.  Kommissionen udarbejder en fortegnelse over alle de myndigheder, der i medfør af denne forordning deltager i samarbejdet. Fortegnelsen opdateres løbende og gøres tilgængelig på internettet.

AFSNIT II

SAMARBEJDSFORPLIGTELSER

Kapitel 1

Gensidig administrativ bistand og udveksling af oplysninger

Underafsnit 1

Bistand efter anmodning

Artikel 5

Bistand efter anmodning

1.  De kompetente myndigheder bistår efter anmodning hinanden med at forhindre og afsløre uregelmæssigheder. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed i det omfang, det er påkrævet for at imødekomme hensigten med anmodningen, og i overensstemmelse med målsætningerne i denne forordning fremsende alle oplysninger af relevans for forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder til den bistandssøgende myndighed. De oplysninger, der fremsendes, omfatter oplysninger om den virksomhed, der udgør uregelmæssigheden, samt finansielle oplysninger om både den underliggende virksomhed og de involverede fysiske og juridiske personer.

2.  Med henblik på at tilvejebringe de ønskede oplysninger skal den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, den retter henvendelse til, forholde sig, som hvis den handlede på egne vegne eller på foranledning af en anden myndighed i den pågældende medlemsstat.

3.  Den bistandssøgte myndighed udleverer alle oplysninger, den råder over eller fremskaffer om konstateret eller planlagt virksomhed eller transaktioner, der er eller forekommer den bistandssøgende myndighed at udgøre en uregelmæssighed, eller i givet fald oplysninger om resultaterne af en særlig overvågning udført i henhold til artikel 6.

Den giver den bistandssøgende myndighed enhver attestation, ethvert dokument eller bekræftet genpart heraf, som den råder over eller fremskaffer. Originaldokumenter og genstande fremsendes dog kun, for så vidt de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, ikke er til hinder herfor.

4.  Anmodninger om bistand og udveksling af oplysninger ledsages af en kort redegørelse for de omstændigheder, som den bistandssøgende myndighed er i besiddelse af.

5.  Hvis den bistandssøgende myndighed retter sin anmodning til en myndighed, som ikke er kompetent til at yde den bistand, der anmodes om, videresender denne myndighed straks anmodningen til den kompetente myndighed.

Artikel 6

Særlig overvågning

Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed inden for sit virkeområde i videst muligt omfang foretage eller lade foretage særlig overvågning af:

   a) personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de begår uregelmæssigheder, og navnlig overvågning af disse personers færden
   b) steder, hvor varer opbevares på en sådan måde, at der er grund til at antage, at de er bestemt til at indgå i virksomhed, der udgør uregelmæssigheder
   c) varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis er genstand for uregelmæssigheder
   d) transportmidler og finansielle transaktioner, hvor der er grund til at antage, at de anvendes til uregelmæssigheder.

Artikel 7

Administrative undersøgelser efter anmodning

1.  Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed foretager den bistandssøgte myndighed administrative undersøgelser vedrørende virksomhed, der er eller forekommer den bistandssøgende myndighed at udgøre en uregelmæssighed, eller sørger for at få sådanne undersøgelser foretaget.

Ved gennemførelsen af disse administrative undersøgelser forholder den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, som førstnævnte har forelagt sagen for, sig på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i dens eget land. Den meddeler den bistandssøgende myndighed resultaterne af undersøgelsen.

2.  Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed kan embedsmænd udpeget af den bistandssøgende myndighed være til stede under de administrative undersøgelser, der er nævnt i stk. 1. Undersøgelserne foretages altid af embedsmænd fra den bistandssøgte myndighed.

Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed må ikke på eget initiativ gøre brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt repræsentanterne for den bistandssøgte myndighed; derimod har de adgang til samme lokaler og samme dokumenter, som sidstnævnte har adgang til, ved embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstats mellemkomst og udelukkende til brug i forbindelse med igangværende administrative undersøgelser.

3.  Såfremt visse handlinger ifølge de nationale strafferetsplejeregler kun må udføres af embedsmænd, der er særligt udpeget hertil i den nationale lovgivning, deltager embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed ikke i disse handlinger. De deltager under ingen omstændigheder i ransagninger eller i den formelle afhøring af personer inden for straffelovens rammer.

Artikel 8

Embedsmænds aktiviteter i en anden medlemsstat eller på tjenesterejse i en medlemsstat

Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, indhente oplysninger om uregelmæssigheder fra de kontorer, hvorfra de administrative myndigheder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat udøver deres virksomhed.

Oplysningerne skal være nødvendige for den bistandssøgende myndighed, og de skal stamme fra dokumentation, som embedsmænd fra de nævnte kontorer har adgang til.

Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd er bemyndigede til at tage kopier af denne dokumentation.

Artikel 9

Embedsmænds skriftlige fuldmagt

Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, som er til stede i en anden medlemsstat eller på tjenesterejse i en medlemsstat i medfør af artikel 7 og 8, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt, hvori er angivet deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

Artikel 10

Frist for ydelse af bistand og meddelelse af oplysninger

1.  Den bistandssøgte myndighed yder bistand og tilvejebringer oplysninger i henhold til artikel 5 og 7 så hurtigt som muligt og senest seks uger efter at have modtaget anmodningen. Hvis den bistandssøgte myndighed allerede er i besiddelse af disse oplysninger, er fristen fire uger.

2.  I særlige tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i stk. 1.

3.  Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare en anmodning inden for den fastsatte frist, underretter den omgående den bistandssøgende myndighed om, hvorfor fristen ikke kan overholdes, og angiver, hvornår den vil være i stand til at besvare anmodningen.

Artikel 11

Oplysninger om moms

1.  Med henblik på at stille den operationelle og tekniske bistand til rådighed og om nødvendigt hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at afsløre og efterforske uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b), i denne forordning anvendte betydning, giver medlemsstaterne straks Kommissionen følgende oplysninger fra deres registre i nationale databaser som nævnt i forordning (EF) nr. 1798/2003:

   — - de momsregistreringsnumre, som er udstedt af de medlemsstater, der modtager oplysningerne
   - den samlede værdi af alle leverancer af varer inden for Fællesskabet til personer, der har fået tildelt disse numre, fra alle virksomheder, der er momsregistreret i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed.

De nærmere regler om denne adgang, herunder fortrolighedsregler og regler om databeskyttelse og om anvendelse af oplysninger, der er hentet fra medlemsstaternes registre, fastsættes i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 25, stk. 2.

2.  For så vidt som oplysninger indsamlet på grundlag af direktiv 92/12/EØF kan bruges som bevismateriale om uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b), anvendte betydning, meddeler medlemsstaternes myndigheder disse oplysninger til Kommissionen.

Underafsnit 2

Uanmodet bistand

Artikel 12

Tilvejebringelse af oplysninger om virksomhed eller transaktioner

1.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne giver uden forudgående anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger om virksomhed eller transaktioner, som udgør eller forekommer at udgøre uregelmæssigheder.

2.  Ved hjælp af egnet teknologi analyserer Kommissionen de modtagne oplysninger og fremsender de analytiske resultater til medlemsstaterne med henblik på teknisk og operationel bistand til efterforskning og afsløring af uregelmæssigheder. Hvis Kommissionen finder, at der har fundet uregelmæssigheder sted i en eller flere medlemsstater, underretter den de berørte medlemsstater herom.

3.  Forpligtelsen til at udveksle finansielle oplysninger uden anmodning mellem medlemsstaterne og Kommissionen gælder, uanset om transaktionen foretages som en enkeltstående virksomhed eller i form af flere tilfælde af virksomhed, der forekommer at være forbundet.

4.  Fortrolighedsregler og regler om databeskyttelse vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 13

Særlig overvågning uden anmodning

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal, hvis de finder det hensigtsmæssigt med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod uregelmæssigheder:

   a) foretage eller sørge for, at der foretages en særlig overvågning som omhandlet i artikel 6
   b) give Kommissionen og eventuelt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder alle oplysninger, der er i deres besiddelse, især rapporter og andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag heraf vedrørende virksomhed, der udgør eller forekommer dem at udgøre handlinger, der skader Fællesskabets finansielle interesser.

Artikel 14

Meddelelse af generelle oplysninger

1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler Kommissionen generelle oplysninger om nye måder, midler, metoder og fremgangsmåder for begåelse af uregelmæssigheder samt om forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder, som kan bidrage til at lukke de huller i den relevante lovgivning, der giver mulighed for svig, så snart de råder over sådanne oplysninger.

2.  Så snart Kommissionen er kommet i besiddelse af oplysninger, som kan gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at forhindre uregelmæssigheder og håndhæve den relevante lovgivning, meddeler den oplysningerne til myndighederne.

Kapitel 2

Oplysningernes anvendelse

Artikel 15

Anvendelse som bevismateriale

Resultater af undersøgelser, certifikater, oplysninger, dokumenter, bekræftede genparter og enhver form for efterretninger, der meddeles en kompetent myndighed som led i den i artikel 5, 6, 7, og 12 fastsatte bistand, kan betragtes som gyldigt bevismateriale i en administrativ sag eller en retssag i enhver medlemsstat, på samme måde som hvis de var tilvejebragt i den medlemsstat, hvor sagen verserer.

Artikel 16

Udveksling af oplysninger

Oplysninger, der tilvejebringes i henhold til denne forordning og i henhold til andre fællesskabsbestemmelser, kan udveksles af Kommissionen med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med og med henblik på denne forordning, i det omfang en sådan udveksling er forenelig med de fællesskabsbestemmelser, i henhold til hvilke oplysningerne er tilvejebragt.

Artikel 17

Opfølgning

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om enhver relevant opdatering af de meddelte oplysninger og de gennemførte administrative undersøgelser i henhold til denne forordning, især indledte administrative sager eller retssager, for så vidt dette er foreneligt med medlemsstaternes strafferet.

Artikel 18

Fortrolighedsregler og databeskyttelse

1.  Alle oplysninger, der meddeles eller indhentes i medfør af denne forordning, er, uanset på hvilken måde dette sker, omfattet af tavshedspligt og beskyttet på samme måde som tilsvarende oplysninger er beskyttet i henhold til national lovgivning i den medlemsstat, der har modtaget dem, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser, der gælder for fællesskabsinstitutionerne og -organerne.

Oplysningerne må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der i fællesskabsinstitutionerne og -organerne eller medlemsstaterne i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sørger ved behandlingen af persondata i henhold til denne forordning for, at Fællesskabets og medlemsstaternes bestemmelser om databeskyttelse, især dem, der er fastsat i direktiv 95/46/EF og i givet fald i forordning (EF) nr. 45/2001, overholdes.

Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse høres, før de gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, artikel 12, stk. 4, og artikel 24, vedtages.

Artikel 19

Forbindelser med tredjelande

1.  Oplysninger, der tilvejebringes af en medlemsstat eller af Kommissionen fra et tredjeland, og som falder inden for rammerne af denne forordning, meddeles de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller Kommissionen, hvis oplysningerne vil kunne sætte dem i stand til at forhindre eller imødegå uregelmæssigheder.

2.  Forudsat at det pågældende tredjeland retligt har forpligtet sig til at yde den nødvendige bistand med henblik på at indsamle beviser om den uregelmæssige karakter af virksomheden, som forekommer at udgøre en uregelmæssighed, kan de oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, med artikel 25 og 26 i direktiv 95/46/EF og i givet fald med artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 meddeles dette tredjeland som led i en samordnet aktion, forudsat at de kompetente myndigheder, der har stillet oplysningerne til rådighed, erklærer sig enige heri.

3.  I den forbindelse har OLAF en koordinerende rolle.

Artikel 20

Kommissionens risikoanalyse

Kommissionen kan benytte alle oplysninger af generel eller operationel art, som er meddelt af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, til ved hjælp af egnet informationsteknologi at foretage både strategiske og taktiske risikovurderinger, der fører til efterretningsbaserede rapporter og varslinger, for at øge opmærksomheden omkring identificerede trusler og således øge effektiviteten af passende operationelle reaktioner fra de kompetente myndigheders og Kommissionens side, med forbehold af rammerne for sidstnævntes kompetence.

Artikel 21

Ændring af gældende retsakter

Kommissionen forelægger de nødvendige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 og afgørelse 2000/642/RIA.

AFSNIT III

INDDRIVELSE

Artikel 22

Styrkelse af muligheden for at inddrive udbytte af uregelmæssigheder og informationspligt

1.  For at lette inddrivelsen af udbytte af uregelmæssigheder som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1), skal institutter og personer, jf. artikel 2a i direktiv 91/308/EØF, efter anmodning og i overensstemmelse med stk. 2 give medlemsstaternes kompetente myndigheder alle relevante finansielle oplysninger med henblik på disse myndigheders anvendelse af foranstaltningerne i artikel 23.

2.  Anmodninger i henhold til stk. 1 ledsages af en erklæring, hvori der gøres nærmere rede for de relevante omstændigheder, som den anmodende myndighed eller Kommissionen er bekendt med, og grundene til den alvorlige mistanke. De berørte kredit- og/eller finansieringsinstitutter sørger for, at disse oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 23

Inddrivelsesforanstaltninger

1.  For at sikre effektiv inddrivelse beslaglægger og indefryser medlemsstaterne, om nødvendigt efter at have opnået tilladelse fra en retslig myndighed, udbyttet af uretmæssigt erhvervede fordele, der skader Fællesskabets finansielle interesser. Denne bestemmelse finder anvendelse på udbyttet af enhver uregelmæssighed, som indebærer beløb på over 50 000 EUR, eller formuegoder som omhandlet i artikel 1, litra D), i direktiv 91/308/EØF, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

2.  Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan iværksættes over for en fysisk eller juridisk person, der har begået eller mistænkes for at have begået en uregelmæssighed, eller som har bidraget til eller mistænkes for at have bidraget til begåelse af en uregelmæssighed. Foranstaltningerne kan ligeledes finde anvendelse på en fysisk eller juridisk person, der drager fordel af udbyttet af en uregelmæssighed.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelser om gensidig bistand og udveksling af oplysninger, som omhandlet i afsnit II, kapitel 1, vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Udover foranstaltningerne efter artikel 11, stk. 1, andet afsnit, og artikel 12, stk. 4, omfatter disse bestemmelser navnlig følgende:

   a) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b), anvendte betydning
   b) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra c), anvendte betydning
   c) uregelmæssigheder inden for strukturfondene.

Artikel 25

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 43 i forordning (EF) nr. 515/97.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 26

Evalueringsrapport

Hvert tredje år regnet fra datoen for denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Revisionsretten og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 301 af 7.12.2004, s. 4.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 23.6.2005.
(3) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(4) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(5) EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).
(6) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(7) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(9) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).
(10) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9). Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(11) Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
(12) Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2004/106/EF (EUT L 359 af 4.12.2004, s. 30).
(13) Rådets afgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger (EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik