Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/2171(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0103/2005

Indgivne tekster :

A6-0103/2005

Forhandlinger :

PV 22/06/2005 - 17

Afstemninger :

PV 23/06/2005 - 12.15

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0259

Vedtagne tekster
PDF 152kWORD 71k
Torsdag den 23. juni 2005 - Bruxelles
Forskning på sikkerhedsområdet
P6_TA(2005)0259A6-0103/2005

Europa-Parlamentets beslutning om forskning på sikkerhedsområdet: De næste skridt (2004/2171(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, underskrevet i Rom den 29. oktober 2004,

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi "Et sikkert Europa i en bedre verden", der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Sikkerhedsforskning: De Næste Skridt" (KOM(2004)0590) og til Kommissionens tidligere meddelelser (KOM (2003)0113 og KOM(2004)0072),

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" (KOM (2004)0101) såvel som Kommissionens meddelelse med titlen "Videnskab og teknologi, nøglen til Europas fremtid - Retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning (KOM(2004)0353),

-   der henviser til Kommissionens meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet om forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme ved hjælp af foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af oplysninger, at styrke gennemsigtigheden og øge mulighederne for at spore finansielle transaktioner (KOM(2004)0700), om beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af terrorisme (KOM(2004)0701) og om terrorangreb: forebyggelse, beredskab og reaktion (KOM(2004)0698),

-   der henviser til sine beslutninger af 15. maj 1997(1), 28. januar 1999(2) og 10. april 2002(3) om forsvarsrelaterede industrier,

-   der henviser til sin beslutning af 30. november 2000 om oprettelse af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Köln og Helsinki(4),

-   der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds-og forsvarsstruktur - prioriteter og mangler(5),

-   der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel(6),

-   der henviser til forslaget om en hvidbog om europæisk forsvarspolitik, som blev forelagt af EU's Institut for Sikkerhedsstudier i maj 2004,

-   der henviser til rapporten om en sikkerhedsdoktrin for EU, som blev forelagt EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik den 15. september 2004,

-   der henviser til rapporten "Forskning for sikkerheden i Europa", som en gruppe af fremtrædende personer inden for sikkerhedsforskning forelagde den 15. marts 2004,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0103/2005),

A.   der henviser til, at sikkerhed er blevet et langt vigtigere emne på grund af de seneste geopolitiske, samfundsmæssige og teknologiske forandringer og hændelser i verden, såsom terrorangrebene den 11. september 2001 i USA og den 11. marts 2004 i Madrid, hvilket har gjort spørgsmålet om sikkerhed endnu vigtigere, og der henviser til, at EU's medlemsstater i højere grad skal være forberedte på at håndtere nye former for trusler mod sikkerheden ved at bruge deres viden endnu mere effektivt,

B.   der henviser til, at EU's udvidelse til 25 medlemsstater skaber nye trusler mod sikkerheden i et nyt Europa, der nu grænser op til mere sårbare regioner,

C.   der henviser til, at disse nye trusler gør brug af nye teknologier, ikke respekterer landegrænser og misbruger den åbenhed og gennemsigtighed, der uløseligt er forbundet med et moderne, højteknologisk og demokratisk europæisk samfund, ved at true medlemsstaternes sikkerhed både inden for og uden for EU's grænser, og ved gøre det vanskeligere at skelne mellem intern og ekstern sikkerhed,

D.   der henviser til, at EU skal være i stand at garantere sine borgeres sikkerhed, bidrage til stabiliteten i Europa og de tilstødende områder og bidrage til bevarelse af freden og den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten og målene i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

E.   der henviser til, at det er vanskeligt at sikre en troværdig sikkerheds- og forsvarspolitik og et mere sikkert Europa uden teknologisk avancerede instrumenter og kapaciteter, der anvender avanceret teknologi til at holde sikkerhedstrusler på et minimum,

F.   der henviser til, at der til trods for EU's potentiale med hensyn til forskning i og udvikling af sikkerhedsteknologier mangler en specifik ramme for forskning i sikkerhed på EU-niveau, samtidig med at der er en høj grad af overlapning og fragmentering inden for sikkerhedsforskningssystemer og -infrastrukturer, hvilket skaber betydelige forhindringer for omkostningseffektive løsninger,

G.   der henviser til, at USA's samlede investeringer i intern sikkerhed i gennemsnit er fire gange højere end i Europa, og at disse investeringer, der ikke omfatter forskning i de af forsvarsministeriet finansierede teknologier med dobbelte formål, er fordelt mellem en række ministerier, og at USA dermed har en meget omfattende sikkerhedsforskning,

H.   der henviser til, at investeringen i forskning og udvikling inden for forsvarssektoren i EU's medlemsstater kun er omtrent en femtedel af den tilsvarende investering i USA, hvilket øger risikoen for, at EU bliver mere sårbar og afhængig på dette område,

I.   der henviser til, at forskellen mellem civil og militær forskning er ved at forsvinde,

J.   der henviser til, at sikkerhedsforskning kan komme til at spille en strategisk rolle i forøgelsen af Europas industrielle konkurrenceevne og styrkelsen af Europas videnskabelige og teknologiske grundlag, som er fastsat i Lissabon- og Barcelona-målene,

1.   glæder sig over Kommissionens forslag til et europæisk program for sikkerhedsforskning (EPSF); understreger behovet for at udvikle et struktureret og effektivt sikkerhedsforskningsprogram på EU-plan for at kunne løse nuværende og fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer og imødekomme klart definerede europæiske krav, for at garantere EU-borgernes sikkerhed og tryghed og sikre den europæiske troværdighed og effektivitet i ESFP-operationer og samtidig bidrage til vækst og den europæiske økonomis konkurrenceevne;

2.   mener, at et effektivt sikkerhedsforskningsprogram skal baseres på en samordnet referenceramme, der involverer de relevante aktører inden for sikkerhedsforskningen og omfatter en hensigtsmæssig og rationaliseret finansiering, og bygges på Fællesskabets nuværende erfaringer med forvaltning af fælles forskningsprogrammer;

3.   understreger, at alle aspekter af sikkerhedsforskningen har offentlighedens interesse, og anmoder derfor om, at der sikres tilstrækkelig stabilitet i relation til programmerne og projekterne inden for dette område, og at budgetbevillingen knyttes til udviklingen i bruttonationalproduktet for at opnå størst mulig kontinuitet i tiden fremover og sikre de bedste resultater;

Det europæiske program for sikkerhedsforskning og dets finansiering

4.   bemærker Kommissionens forslag om at udvikle EPSF som en del af det syvende rammeprogram for forskning; understreger, at EPSF bør respektere sikkerhedsforskningens særlige beskaffenhed, tage højde for særlige betingelser, såsom bestemmelser om intellektuel ejendomsret, behandling af klassificerede oplysninger, beskyttelse af sikre informationer og teknologioverførsel; understreger, at aktiviteterne i forbindelse med det europæiske program for sikkerhedsforskning bør baseres på den fælles beslutningsprocedure;

5.   opfordrer Kommissionen til at højde for, at artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse blev oprettet for at rådgive Kommissionen om eventuelle fællesskabsforanstaltninger, der har indflydelse på fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger og privatlivets fred;

6.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet, og inden der tildeles finansiering til forskning, i og mellem organerne at fastlægge de præcise mål og prioriteter, der skal opfyldes inden for området sikkerhedsforskning, og den rolle, medlemsstaterne og de relevante europæiske agenturer skal spille på de enkelte trin;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastlægge prioriteterne på baggrund af de programmeringsrammer, der anvendes til gennemførelsen af Haag-programmet og kampen mod terrorisme i forbindelse med intern sikkerhed og den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med ekstern sikkerhed;

8.   anbefaler, at det kommende EPSF blandt dets prioriteter kommer til at omfatte terrorbekæmpelse, overvågning af territoriet, beskyttelse af civilbefolkningen, overvågning af EU's ydre grænser og andre områder, hvor der gennem fællesskabsforanstaltninger kan tilføjes merværdi uden at overtræde medlemsstaternes beføjelser;

9.   mener, at et af de vigtigste mål med programmet bør være beskyttelsen af EU's ydre grænser og beskyttelsen af kritiske infrastrukturer som f.eks. transeuropæiske net og atomkraftværker;

10.   opfordrer Kommissionen til at trække på den opnåede erfaring fra første forslagsindkaldelse inden for den forberedende foranstaltning for at kunne bekræfte de prioriterede områder; mener, at der bør lægges mere vægt på forskning vedrørende den offentlige accept af sikkerhedsforskningen og på behandling af klassificerede data for at muliggøre en udvidet udveksling af disse data mellem medlemsstaterne;

11.   er enig i, at EPSF helt konkret - men ikke udelukkende - bør fokusere på forskningsaktiviteter og teknologiske områder af fælles interesse for således at kunne foregribe, overvåge og reducere nye sikkerhedstrusler, såsom trusler om biologisk terrorisme, kriminalitet på internettet og andre former for moderne organiseret kriminalitet, og for at gøre det muligt at gennemføre sikkerhedsmissioner og reducere ulykker;

12.   betoner at udarbejdelsen af et sikkerhedsforskningsprogram skal kombineres med en regelmæssig og omfattende analyse af sikkerhedsrelaterede behov for at kunne bestemme, hvilke teknologiske og ikke-teknologiske instrumenter der hovedsageligt kræves for at håndtere de varierende sikkerhedsforhold, der er opstået i dag;

13.   går ind for, at der sideløbende med den forskning, som drives af teknologien, fokuseres på udvikling af fælles kompetence inden for modeldannelse og analyse af trusler under udnyttelse af de respektive komparative fordele i medlemsstaterne;

14.   bemærker, at de foreslåede projekter i nogle tilfælde vil indeholde elementer af både sikkerhed og tryghed, der derfor i høj grad bør hænge sammen; understreger, at det ville give bagslag at kræve, at forskning i henhold til EPSF udelukkende skal behandle sikkerhedsaspekter; foreslår derfor, at der anlægges en mere fuldstændig tilgang og at der sker en tæt samordning mellem EPSF og andre forskningsaktiviteter inden for EU's syvende rammeprogram for forskning; anbefaler, at EPSF skal foretage en skelnen, der er så tydelig som muligt, mellem militær og ikke-militær forskning;

15.   mener, at Kommissionens meddelelse lægger særlig vægt på forskning i teknologi; opfordrer til en mere afvejet fordeling mellem forskning inden for naturvidenskab og teknologi og andre videnskaber, især politiske, sociale og humanistiske videnskaber;

16.   mener, at det er nødvendigt at skærpe og øge opmærksomheden i forbindelse med operationsanalyse, systemanalyse og simulering for at udjævne kløften mellem forskning og den reelle praktiske anvendelse og for at kunne anvende de teknologiske fremskridt i dagligdagen;

17.   bemærker, at der bør tilstræbes større fremskridt inden for sensorsystemer, bioteknologi og rum- og it-teknologi for at kunne håndtere medlemsstaternes betydelige svagheder og svigt inden for C4ISR-systemer (kommando, kontrol, kommunikation, computer, efterretninger, overvågning og rekognoscering);

18.   bemærker, at luftfartsrelaterede anvendelser og tjenester inden for områder såsom global positionering, verdensomspændende observation og dataindsamling kan være afgørende faktorer og bør fremhæves i EPSF;

19.   anmoder Kommissionen om at følge op på rapporten om forskning for et sikkert Europa (Research for a Secure Europe), som gruppen af sikkerhedseksperter (GoP in the Field of Security Research ) offentliggjorde på området for sikkerhedsforskning, og på den endelige rapport fra ekspertgruppen om verdensrummet og sikkerhed (space and security), således at nationale satellitinitiativer kan udvides med den form for samarbejde inden for sikkerhedsforskning, der er nødvendig for at kunne maksimere kapaciteten af civile og militære systemer samt dual-use-systemer og opfylde EU's operationelle behov og krav;

20.   anerkender, at der vil være behov for yderligere og mere hensigtsmæssig finansiering for et sammenhængende og effektivt sikkerhedsforskningsprogram; mener derfor, at det finansieringsniveau, som gruppen af sikkerhedseksperter har foreslået på 1 mia. euro om året, kan nås ved at anvende støtte til fra rammeprogrammet for forskning såvel som fra alternative kilder;

21.   mener, at EU parallelt med et sådant finansieringsniveau bør rationalisere og effektivisere anvendelsen af de eksisterende ressourcer og hindre, at midlerne bliver spredt alt for bredt, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt;

22.   understreger dog, at den øgede investering i sikkerhedsforskning ikke bør resultere i en reducering af finansieringen af civil forskning;

23.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en ordning for afvejet fordeling af de supplerende midler, som skal stilles til rådighed ud over de udgifter, der er fastsat i EU's forskningsplan, således at man sikrer, at de samlede udgifter til forskningen tager højde for medlemsstaternes økonomiske vægt - baseret på en procentdel af BNP - og anmoder om, at der gives tilsagn om bevillinger over en flerårig periode, således at en pålidelig planlægning muliggøres;

Samråd og samarbejde med interessegrupper

24.   glæder sig over oprettelsen af et europæisk rådgivende forskningsudvalg; mener, at der på grund af den nuværende mangel på en overordnet struktur i udformningen af politik er behov for klarere oplysninger om, hvorvidt forskningsudvalget vil vise sig at være tilstrækkeligt, og om hvorvidt udvalget vil være forberedt på at yde effektiv rådgivning om indholdet af sikkerhedsforskningen og håndtere programmets operationelle problemer; understreger, at Europa-Parlamentet bør være repræsenteret med fem medlemmer i det rådgivende forskningsudvalg, inklusive formændene for de ansvarlige udvalg (Udenrigsudvalget, Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender) eller udvalgenes repræsentanter;

25.   understreger fordelen ved, at det rådgivende forskningsudvalg samarbejder med og konsulterer eksperter fra alle de relevante interessegrupper inden for sikkerhedsforskningen; opfordrer dog til en afbalanceret inddragelse af repræsentanter for erhvervslivet, forskningssponsorer og offentlige og private kunder, videnskabelige forskningsorganer, offentlige institutioner og repræsentanter for borgerrettighedsorganisationer;

26.   kræver, at det rådgivende forskningsudvalgs aktiviteter og arbejdsmetoder præciseres og overvåges af Europa-Parlamentet;

27.   understreger, at der ved oprettelsen af et europæisk rådgivende forskningsudvalg bør undgås overlapninger i sikkerhedsforskningsstrukturen;

28.   er enig i, at det for at kunne klare de høje omkostninger ved overlapning og fragmentering i de nuværende sikkerhedsstrukturer og -programmer er nødvendigt at opfordre til mere og tættere samarbejde og koordinering af medlemsstaternes indsats inden for sikkerhedsforskning og deres aktiviteter på området, EU-forskningsaktiviteter og andre internationale organisationer med ansvarsområder, der dækker globale eller regionale sikkerhedsproblemer;

29.   anbefaler, at den europæiske sikkerhedsforskning inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser bør omfatte den nødvendige indsats for at undgå overlapninger og fremme interoperabilitet, samtidig med at der tages hensyn til EU's særlige forskningsmiljø på dette område; understreger dog, at EU's sikkerhedsforskningsbudget ikke bør anvendes til at udvikle EU's erhvervssektor;

Den institutionelle ramme

30.   understreger, at Europa-Parlamentet bør inddrages i udviklingen af europæiske sikkerhedsforskningsaktiviteter, ikke kun ved regelmæssigt at blive informeret om fremskridt, men også ved at blive hørt forud for gennemførelsen af det planlagte program;

31.   opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at forelægge Parlamentet de strategiske retningslinjer og de modtagne anbefalinger om gennemførelsesprincipper og -mekanismer, de specifikke forslag vedrørende deltagelse, kontrakttyper og finansieringsinstrumenter for forskningsaktiviteter inden for EPSF såvel som de nødvendige bestemmelser om intellektuel ejendomsret og teknologioverførsel, der er blevet udarbejdet i samarbejde med det Rådgivende Udvalg for Europæisk Sikkerhedsforskning;

32.   anmoder den ansvarlige kommissær om at aflægge rapport både til Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi forud for gennemførelsen af EPSF;

33.   insisterer på behovet for en mere sammenhængende politisk og institutionel ramme for at fremme samarbejde og effektiv samordning mellem EPSF, det nye Europæiske Forsvarsagentur og EU's relevante politikker på sikkerheds- og forsvarsområdet;

34.   mener, at de præcise detaljer og parametre for aktiviteterne i det nye Europæiske Forsvarsagentur, især med hensyn til sikkerhedsforskningsaktiviteter og agenturets arbejdsforbindelser med EPSF, skal defineres mere præcist;

35.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre en effektiv og virkningsfuld sammenhæng mellem EPSF og Det Europæiske Forsvarsagentur (EFA) for at undgå enhver form for overlapninger inden for forskning og teknologi;

36.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til begrebet "offentlig interesse" i forbindelse med sikkerhedsforskning - for både medlemsstaterne og EU - for at undgå risikoen for at finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med de politiske prioriteter eller med visse forpligtelser, der vedrører den offentlige interesse eller beskyttelsen af menneskerettighederne, de borgerlige frihedsrettigheder og privatlivets fred; understreger, at transparens i tildeling af kontrakter er af den største betydning;

37.   opfordrer til en effektiv optimering af de potentielle synergier mellem militær og civil forskning gennem integrering af anvendelsesmuligheder og udveksling af teknologi mellem begge sektorer; opfordrer samtidig til en mere præcis definition af de særlige instrumenter, der kan hjælpe med at løse specifikke problemer i forbindelse med forskning på sikkerhedsområdet;

Forvaltning af det europæiske program for sikkerhedsforskning

38.   mener, at erfaringer med finansieringsmekanismer, metoder og institutionelle rammer i løbet af den forberedende foranstaltning bør spille en væsentlig rolle for at kunne garantere en effektiv forvaltning af EPSF;

39.   understreger, at der ved forvaltningen af EPSF bør lægges vægt på fordelen ved interoperabilitet og sammenkoblingsmulighederne for at kunne forbedre samarbejdet over grænserne, undgå unødvendige overlapninger og forbedre sammenhængen i EU's indsatser;

40.   råder på det kraftigste til, at der udvikles stærke fælles forsknings- og udviklingsstrukturer, at samarbejdet mellem laboratorier fremmes på EU-plan, og at de menneskelige ressourcer udnyttes i forskning og teknologi, således at Europa bliver et attraktivt område for dygtige forskere;

41.   understreger behovet for at fremme et systematisk samarbejde og undersøge industriens og forskernes samlede kapacitet med henblik på at øge den europæiske innovationsrate, så den bliver den højeste i verden;

42.   mener, at EPSF bør være foreneligt med oprettelsen af et åbent, integreret og konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmarked og med indførelsen af innovative mekanismer, således at der skabes muligheder for, at europæisk erhvervsliv kan få en komparativ fordel på verdensmarkedet; fremhæver, at det er af største vigtighed, at der er gennemsigtighed i fordelingen af kontrakter;

43.   understreger de fordele, der vil være ved en mere konkurrencedygtig europæisk sikkerhedsindustri på baggrund af den aktuelle kapacitet i forsvarsindustrien og andre specialiserede områder vedrørende nye teknologiinfrastrukturer vil kunne styrke den økonomiske vækst og den europæiske økonomis generelle konkurrenceevne; og understreger endvidere de positive effekter, det vil have på Den Europæiske Unions samfund;

44.   understreger, at EU-initiativer til sikkerhedsforskning ikke må betyde en svækkelse af EU's principper og værdier vedrørende menneskerettigheder, demokratiske rettigheder, politiske friheder, borgerlige rettigheder og etikker.

o
o   o

45.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generalsekretæren for Europarådet.

(1) EFT C 167 af 2.6.1997, s. 137.
(2) EFT C 128 af 7.5.1999, s. 86.
(3) EUT C 127 E af 29.5.2003, s. 582.
(4) EFT C 228 af 13.8.2001, s. 173.
(5) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 599.
(6) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 518.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik