Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en informations- og kommunikationsstrategi for euroen og Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2004)0552),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank - Første rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af euroområdet (KOM(2004)0748),

-   der henviser til sine holdninger af 16. juni 2000(1) om bestemmelser i forbindelse med indførelsen af euroen,

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2000(2) om kommunikationsstrategi i de sidste faser af gennemførelsen af ØMU,

-   der henviser til sin beslutning af 4. juli 2001(3) om foranstaltninger til at lette de økonomiske beslutningstageres overgang til euroen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0197/2005),

A.   der henviser til, at projektet med at gennemføre ØMU'en og indføre euroen efter seks år generelt anses som værende yderst vellykket,

B.   der henviser til, at dette forstærkes af, at euroen har en høj status på de internationale finansmarkeder, at stadig flere handler faktureres i euro, og at centralbankerne i stigende omfang omlægger deres reserver fra dollars til euro,

C.   der henviser til, at der på dette tidspunkt ikke kan rejses seriøs tvivl om fordelene ved en fælles valuta og de tilhørende instrumenter – en fælles monetær politik og bedre samordning af de økonomiske politikker - med billigere finansiering pga. historisk lave renter, større prisgennemsigtighed, hvilket på mellemlang sigt medfører lavere priser, fjernelse af valutakursrisikoen inden for eurozonen, fremme af handel og rejser inden for EU og pres på medlemsstaterne for at gennemføre en stabilitetsorienteret finanspolitik,

D.   der henviser til, at en del af den europæiske offentlighed ikke desto mindre hævder at have en negativ opfattelse af euroen, navnlig i de medlemslande hvis nationale valuta har en fast høj vekselkurs i forhold til euro; der henviser til, at Eurobarometers undersøgelse viser, at denne tendens er stigende, idet støtten til valutaen i eurozonen lå på 68 % umiddelbart inden overgangen til euroen, 75 % umiddelbart efter, og 66 % i første halvår af 2004; der henviser til, at det negative resultat af folkeafstemningerne i henholdsvis Sverige og Danmark ligeledes er bevis på, at der eksisterer en folkelig modstand mod den fælles valuta i Europa; der henviser til, at undersøgelser i de nye medlemsstater ligeledes afspejler en vis skepsis over for vedtagelsen af euroen primært som følge af mangel på relevante oplysninger,

E.   der henviser til, at disse holdninger i høj grad er blevet forstærket af visse fejl under overgangen, selv om denne rent teknisk og politisk set var nyttig og yderst vellykket, idet den kun påvirkede inflationen med 0,2 %; der henviser til, at der ikke var tilstrækkeligt fokus på konsekvenserne af overgangen for den gennemsnitlige forbruger, som var vidne til en stigning i priserne på dagligvarer og tjenester, samt for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der ikke var tilstrækkeligt informerede og ikke var blevet forsynet med en tilstrækkelig kontantbeholdning; der henviser til, at det set i bakspejlet åbenlyst var en fejl at afslutte kommunikationskampagnerne om euroen så hurtigt efter den faktiske indførelse,

F.   der henviser til, at der ud over Eurobarometers kvantitative undersøgelser burde forefindes kvalitative undersøgelser af de dybereliggende årsager til borgernes holdninger til euroen; der henviser til, at de reelle grunde til, at bestemte grupper af borgere afviser euroen og er skeptiske over for ØMU'en, kun kan findes gennem grundige interview, der anvendes som udgangspunkt for målrettede informationsstrategier, hvor udvælgelsen af (euro-skeptiske) sociale grupper bør fastlægges af de enkelte medlemsstater og de nationale kommunikationsansvarlige,

G.   der henviser til, at erhvervslivets erfaring og resultaterne af medieundersøgelser om "eftersalgsmarkedsføring" kan anvendes til at bekræfte vigtigheden af en meddelelse også efter indførelsen af euroen; der henviser til, at det er vigtigt ikke blot at opnå borgernes tillid før og op til indførelsen af euroen, men også at bekræfte denne tillid hos de borgere, der har været overbeviste om rigtigheden af deres beslutning, og påvirke deres holdninger gennem kommunikative meddelelser og arrangementer også efter euroens indførelse,

H.   der henviser til, at der er behov for en sammenhængende, ambitiøs og længerevarende kommunikationsstrategi for euroen og ØMU'en for at støtte den fælles valuta, undgå tidligere tiders fejl og forberede de nye medlemsstater på en smidig overgang; der henviser til, at Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) under Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og sammen med medlemsstaternes finansielle myndigheder er de vigtigste organer med ansvar for, at denne strategi lykkes;

I.   der henviser til, at en noget højere inflation i de nye medlemsstater i sammenligning med euroområdet er uundgåelig på mellemlang og lang sigt uanset indførelsen af euroen, og at dette skyldes de store og vedvarende forskelle i prisniveauer og den komplekse proces med at indhente de andre lande,

J.   der henviser til, at som led i den demokratiske proces i Europa skal enhver informations- og kommunikationsstrategi om europæiske spørgsmål for at være effektiv indgå i Den Europæiske Unions overordnede informations- og kommunikationsstrategi, så det bliver klart for borgerne, at Unionen indebærer fordele i deres dagligliv,

1.   glæder sig over fordelene ved ØMU'en som f.eks. prisstabilitet, lavere transaktionsomkostninger, større prisgennemsigtighed inden for eurozonen, færre svingninger på de internationale valutamarkeder og beskyttelse mod eksterne chok, historisk lave renter, lave renter på realkredit og forenklede rejsemuligheder; støtter euroen som et stærkt symbol på den europæiske integration og som et middel til at bringe de europæiske borgere tættere på de idealer, der ligger til grund for Unionen;

2.   noterer sig, at euroen tilsyneladende er upopulær blandt visse borgere; mener, at dette står i modsætning til den kendsgerning, at euroen muligvis er det mest vellykkede europæiske projekt nogensinde; mener, at den fælles valuta fortsat har prioritet i kommunikationspolitikken i EU; mener, at fordelene ved euroen og ØMU'en – prisstabilitet, lave renter på realkredit, forenklede rejsemuligheder; beskyttelse mod valutakurssvingninger og eksterne chok – fortsat skal sælges til og udførligt forklares for befolkningen; mener, at der især bør lægges vægt på at informere og opdatere de europæiske borgere, forbrugere og SMV'er, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til straks at tilpasse sig transaktioner i euro;

3.   mener, at kampagnen for euroen og ØMU'en bør fokusere på små byer og fjerntliggende regioner, hvor muligheden for at informere offentligheden stadig er begrænset, selv i dag; mener, at dobbelte prisangivelser (i den nationale valuta og i euro), hvis den enkelte medlemsstat ønsker det, bør opretholdes, indtil borgerne – navnlig i sådanne områder – har fuldt kendskab til systemet;

4.   mener, at det er afgørende, at de vigtigste politiske beslutningstagere påtager sig det fulde politiske ansvar for videreudviklingen af den fælles monetære politik og en forbedret økonomisk koordination, eftersom euroens tilstand på lang sigt overordnet set bidrager til Unionens fremskridt, og at euroens popularitet er vigtig, også med henblik på en eventuel ratificering af traktaten om en forfatning for Europa;

5.   støtter en strammere samordning af den økonomiske politik mellem medlemsstaterne og finanspolitisk forsigtighed inden for rammerne af en reformeret, men robust stabilitets- og vækstpagt; mener, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt, som blev vedtaget i princippet af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. - 23. marts 2005, og de relevante EF-forordninger om særlige emner gennem ensartet gennemførelse i medlemsstaterne bør bidrage til medlemsstaternes langsigtede økonomiske stabilitet og deres tilpasning til Lissabon-målsætningerne; understreger, at den lave økonomiske vækst efter indførelsen af euroen ikke er forårsaget af overgangen til en ny valuta, men af den manglende gennemførelse af de overordnede økonomiske retningslinjer, af manglende opfyldelse af Lissabon-aftalen og af manglende gennemførelse af strukturreformer;

6.   glæder sig over Kommissionens seneste rapport om kommunikationsstrategien for euroen, men bemærker, at tonen er for optimistisk i lyset af den fremherskende mangel på popularitet; opfordrer Kommissionen til at følge de vigtigste kommunikationsmål og i detaljer beskrive de nødvendige skridt for at nå dem; understreger vigtigheden af mere intensivt at anvende moderne markedsføringsteknikker, når ØMU'en præsenteres for offentligheden, og bestræbe sig på at sælge ØMU'en, euroen og dens fordele som en attraktiv "pakke";

7.   er enig med Kommissionen i, at oplysningskampagnen skal afpasses efter kulturen, sproget, den fremherskende offentlige mening og borgernes betænkeligheder i de forskellige medlemsstater og efter, om landet allerede befinder sig i eurozonen, vil indtræde i den på kort eller mellemlang sigt eller ønsker at forblive udenfor;

8.   støtter fortsat Prince-programmet og opfordrer til, at de tilgængelige midler hertil øges; mener, at den interinstitutionelle dialog om euroen kan fremmes gennem Den Interinstitutionelle Gruppe om Information; advarer om, at princippet om samfinansiering, der ligger til grund for Prince-programmet, kan skabe betydelige problemer for og forsinke indførelsen af euroen i de nye medlemsstater, som mangler de nødvendige budgetmidler;

9.   mener, at det er vigtigt at tage hensyn til borgernes bekymringer i de tre gamle medlemsstater, der inden udvidelsen ikke var med i euroen – Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige – og opfordrer Kommissionen til at hjælpe regeringerne i disse medlemsstater med den opgave, det er at overbevise en skeptisk befolkning, hvis disse regeringer ønsker det;

10.   mener, at den nylige udvidelse af EU er en stor udfordring for ØMU'en og den fælles valuta; mener, at Kommissionen skal koncentrere kræfterne om at hjælpe de nye medlemsstater med at forberede deres borgere på vedtagelsen af euroen ved at gennemføre en intensiv informationskampagne, overvåge gennemførelsen, hvis en sådan kampagne allerede er iværksat, og regelmæssigt aflægge beretning om gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for vedtagelsen af euroen;

11.   noterer sig, at kravet om dobbelte prisangivelser - i f.eks. mindst tre måneder inden indførelsen af euroen og op til 12 måneder efter - for det første kan mindske borgernes frygt for prisstigninger forårsaget af euroen og for det andet kan lægge et vist pres på forretninger og tjenesteudbydere, så de ikke bruger euroen som undskyldning for prisstigninger; mener, at dobbelte prisangivelser indført ved et nationalt lovkrav eller ved frivillige adfærdskodekser fra handelskamrene eller aftaler mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter viste sig effektive, da euroen blev indført i mange af de første 12 lande i eurozonen;

12.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den frygt for prisstigninger, som offentligheden i de nye medlemsstater giver udtryk for; mener, at erfaringer i det nuværende euroområde med uregelmæssigheder og tilfælde af overdreven oprunding bør udnyttes af de nye medlemmer af euroområdet til at forhindre lignende adfærd; mener, at forskellen mellem den årlige inflation og prisstigninger forårsaget af indførelsen af euroen bør forklares for borgerne i alle medlemsstater;

13.   bemærker, at der i de nye medlemsstater gennemføres flere kontante finansielle transaktioner end transaktioner med elektroniske betalingsmidler sammenlignet med de gamle medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale centralbanker til at tage dette i betragtning, når de forbereder overgangen i de nye medlemsstater; opfordrer dem til at udnytte overgangen til at øge antallet af elektroniske og kortbaserede betalinger; mener, at en kort periode med to valutaer er den bedste metode til at sikre en vellykket overgang i de nye medlemsstater;

14.   mener, at god praksis og knowhow i forbindelse med de tidligere overgange, vil være nyttig i forbindelse med overgangen for de nye medlemsstater samt for den kommende udvidelse og forberedelse af de nye ansøgerlande;

15.   opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på høringen af arbejdsmarkedets parter for at tage højde for behovene i offentligheden og navnlig blandt de vigtigste sociale og økonomiske organisationer;

16.   opfordrer til, at der ydes ekstra finansiering til oprettelse af nationale fora for euroen i de nye medlemsstater under finansministerens ansvar og i tæt samarbejde med de nationale centralbanker, et system, der ved tidligere lejligheder har vist sig nyttigt; mener, at EU bør støtte "twinning"-projekter, hvorved gamle medlemsstater bidrager til udbredelsen af eksempler på god praksis og overførsel af ekspertise på finansministerieniveau og i centralbankerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde særlige rapporter baseret på god praksis og til at opfordre de nationale, regionale og lokale myndigheder til at etablere lokale rapporteringscentre, hvor alle kan indberette tilfælde af misbrug, f.eks. ubegrundede prisstigninger;

17.   opfordrer Kommissionen til at anerkende vigtigheden af, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder spiller en aktiv rolle i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af kommunikationsstrategien for euroen og ØMU'en; mener, at disse institutioners indsats vil sikre en mere demokratisk dialog om kommunikationsstrategien, som bedre kan tage højde for befolkningernes bekymringer;

18.   opfordrer ECB til hvert år i sin årsberetning eller en særlig beretning at foretage en kvantitativ analyse - som skal drøftes i Europa-Parlamentet - af de fordele, euroen har medført for almindelige borgere med konkrete eksempler på, hvordan anvendelsen af euroen har haft en positiv indvirkning på folks dagligdag;

19.   anmoder Kommissionen om at gennemføre særlige opinionsundersøgelser i SMV'er i hele Europa for at vurdere, i hvor høj grad valutaen er accepteret i sektoren; understreger vigtigheden af at inddrage automatoperatørerne i kommunikations- og konverteringsstrategierne, da de spiller en vigtig rolle for accepten af de nye mønter og sedler i borgernes dagligdag;

20.   opfordrer banksektoren til at sikre, at hæveautomaterne udbetaler flere mindre sedler til kunderne - eftersom de færreste kontantbetalinger beløber sig til mere end 15-20 EUR i gennemsnit - for at reducere det beløb, butiksejerne har i kassen, og dermed mindske risikoen for røveri; bemærker desuden, at dette begrænser risikoen for, at forbrugerne får falske penge i bytte;

21.   anmoder Kommissionen om at offentliggøre en analyse, der skal drøftes i Europa-Parlamentet, af de alt for mange 500-EUR-sedler, der er i omløb, eftersom udstedelsen heraf er fordoblet i 2005 til 190 millioner sedler på grund af en stigende efterspørgsel fra de økonomiske aktører i euroområdet; anerkender fordelene ved at have en seddel med en så høj pålydende værdi som 500-EUR-sedlen, men advarer om den mulige risiko, der kan være forbundet med så store sedler, for så vidt angår hvidvaskning af penge og kriminalitet;

22.   bemærker stigningen i andelen af elektroniske transaktioner, som sætter spørgsmålstegn ved relevansen af fortsat at have 500-EUR-sedler, som oprindeligt blev begrundet med behovet for at tage hensyn til forbrugernes vaner i nogle medlemsstater;

23.   opfordrer indtrængende ECB til at offentliggøre fordelingen af forespørgsler efter 500-EUR-sedler hos de forskellige centralbanker;

24.   beklager de stadig høje omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger i euro i detailhandlen, selv om forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro(4) har sikret reelle reduktioner i gebyrerne for almindelige grænseoverskridende eurooverførsler, og støtter oprettelsen af et fælles europæisk betalingsområde; anmoder Kommissionen om at udarbejde omfattende lovgivning på dette område og benytte lejligheden til at harmonisere de elektroniske betalingssystemer i EU for at reducere de omkostninger, der normalt betales af forbrugerne og SMV'erne; påpeger, at systemets effektivitet er afhængig af forbrugernes tillid, som igen afhænger af anerkendelsen af deres rettigheder;

25.   glæder sig over, at ECB arbejder på en anden generation af pengesedler; mener, at euroen i kraft af sit omfang er særligt sårbar over for forfalskninger og opfordrer indtrængende ECB til at være meget opmærksom herpå og tage hensyn til de indhøstede erfaringer ved udformningen af en ny generation af pengesedler; mener, at det er vigtigt, at Europol og medlemsstaternes politistyrker prioriterer dette emne;

26.   mener, at den interinstitutionelle dialog om euroen kan forbedres gennem Den Interinstitutionelle Gruppe om Information; opfordrer Kommissionen til fortsat at sende Europa-Parlamentet den kvartalsvise skriftlige opdatering om Prince-programmet;

27.   understreger sit ønske i den beslutning, som Parlamentet vedtog den 12. maj 2005 om gennemførelsen af en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union(5), om et intensiveret samarbejdet mellem institutionerne ved hvert år at gennemføre en omfattende debat med udgangspunkt i en rapport, der forelægges af Kommissionen med inddragelse af de udvalg, der har en generel eller delvis kompetence på området, en debat, som også Rådet bør deltage i;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 67 af 1.3.2001, s. 324. (2) EFT C 121 af 24.4.2001, s. 459. (3) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 162. (4) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 13. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0183.