(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0279)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 141, stk. 3 (C6-0037/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0176/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(4) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger(5) er blevet ændret væsentligt. Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder(6) og Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn(7) indeholder ligeledes bestemmelser, der har til formål at gennemføre princippet om ligebehandling af mænd og kvinder. Da der foretages yderligere ændringer af direktiverne, omarbejdes de af hensyn til klarheden, og de vigtigste bestemmelser på området samles i én tekst, samtidig med at der tages hensyn til nye elementer, der er en følge af EF-Domstolens retspraksis.

(2)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EF-traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og i Domstolens retspraksis, og et princip som Fællesskabet skal fremme i alle sine aktiviteter. Disse traktatbestemmelser gør ligestilling mellem mænd og kvinder til en opgave for Fællesskabet og noget, det bør tilstræbe, og pålægger Fællesskabet en positiv forpligtelse til i alle sine aktiviteter at fremme denne ligestilling. Ligestilling omfatter ligestilling for de personer, som gennemgår et kønsskifte.

(3)  Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(8) er et vigtigt instrument med henblik på at tage hensyn til data for at virkeliggøre princippet om lige behandling.

(4)  Traktatens artikel 141, stk. 3, udgør nu et særligt retsgrundlag for at vedtage fællesskabsforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

(5)  Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder ligeledes forskelsbehandling på grundlag af køn og stadfæster retten til ligebehandling af mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde, løn og rimelig forældreorlov som hver forælders individuelle ret.

(6)  For at skabe sammenhæng er det nødvendigt, at direkte og indirekte forskelsbehandling defineres på én måde.

(7)  Chikane i forbindelse med en persons køn og sexchikane er i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og anses for forskelsbehandling på grundlag af køn i dette direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med adgang til beskæftigelse og til erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen. Disse former for forskelsbehandling bør derfor forbydes og være genstand for afskrækkende og proportionelle sanktioner ved domstolene.

(8)  I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, herunder forskelsbehandling af den særligt sårbare gruppe af kvinder fra etniske mindretal, og navnlig til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til beskæftigelse og forfremmelse på arbejdspladsen i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(9)  Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, der er forankret i traktatens artikel 141 og udviklet af Domstolens faste retspraksis, udgør et væsentligt aspekt af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og en afgørende og ufravigelig del af gældende fællesskabsret vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Der bør derfor fastsættes nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf.

(10)  Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fastslås, hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår.

(11)  Domstolen har fastslået, at ligelønsprincippet under visse forhold ikke kun er begrænset til de situationer, hvor mænd og kvinder udfører deres arbejde for samme arbejdsgiver.

(12)  Medlemsstaterne behandler i samarbejde med arbejdsmarkedets parter problemet med de fortsatte kønsspecifikke lønforskelle og opdeling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet via fleksible arbejdstidsordninger, som gør det muligt for mænd og kvinder at forene familiære og arbejdsmæssige forpligtelser bedre; dette omfatter rimelige ordninger om forældreorlov, som hver forældre kan udnytte, og tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og pleje af personer, over for hvem der er forsørgerpligt.

(13)  Der bør vedtages særlige foranstaltninger for at sikre, at princippet om ligebehandling gennemføres i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og for at præcisere rækkevidden af dette princip.

(14)  Domstolen fastslog i sin dom i sag C-262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group(9), at alle ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger, udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 141.

(15)  Skønt begrebet løn som defineret i traktatens artikel 141 ikke omfatter sociale sikringsydelser, er en pensionsordning for tjenestemænd ifølge fast retspraksis omfattet af princippet om ligeløn, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver, uanset om en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning. Ifølge Domstolens domme i sag C-7/93, Bestuur van het Algemeen Burgerlijk Pensioenfonds mod G. A. Beune(10), og sag C-351/00, Pirkko Niemi(11), er denne betingelse opfyldt, såfremt pensionen berører en særlig gruppe af arbejdstagere, såfremt den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og den fastsættes på grundlag af tjenestemandens senest oppebårne løn. Af klarhedshensyn bør der derfor fastsættes særlige bestemmelser herom.

(16)  Domstolen har bekræftet, at mens mandlige og kvindelige lønmodtagernes bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning er omfattet af traktatens artikel 141, skal det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede pensionsordninger, ikke bedømmes efter denne artikel.

(17)  I forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger, der er finansierende ved kapitalakkumulation, kan der på visse punkter, som f.eks. konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser, overførsel af pensionsrettigheder, en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension, eller en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på førtidspension, accepteres ulige behandling, såfremt de uens beløb skyldes anvendelse af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen.

(18)  Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles nøjagtige oplysninger, der er relevante for anvendelsen af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, og at disse offentliggøres og ajourføres med regelmæssige mellemrum.

(19)  Alle oplysninger, som medlemsstaternes forelægger for Kommissionen i henhold til artikel 33, bør omfatte nøjagtige data, der er relevante for anvendelsen af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, og som skal indsamles, offentliggøres og ajourføres med regelmæssige mellemrum.

(20)  Ifølge fast retspraksis skal ydelser, der udbetales i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, ikke anses for løn, i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af princippet om ligebehandling i overensstemmelse hermed.

(21)  Af Domstolens faste retspraksis følger, at Protokol nr. 17 om artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992) ikke påvirker retten til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning, og at tidsbegrænsningen af virkningen af Domstolens dom i sag C-262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group, ikke gælder for retten til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning. Domstolen har endvidere fastslået, at nationale bestemmelser vedrørende tidsbegrænsninger for at anlægge sag i henhold til national lovgivning kan anvendes mod arbejdstagere, der kræver deres ret til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning, under forudsætning af at disse ikke er mindre gunstige med hensyn til sådanne sagsanlæg end for lignende sagsanlæg af national art, og at de ikke gør udøvelsen af de rettigheder, der er opnået ved fællesskabslovgivningen, umulig i praksis. Domstolen har endelig påpeget, at den omstændighed, at en arbejdstager kan kræve at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning med tilbagevirkende kraft ikke betyder, at arbejdstageren kan undgå at betale bidrag, der vedrører den pågældende medlemskabsperiode.

(22)  At sikre lige adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for anvendelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Undtagelser fra princippet bør derfor udelukkende omfatte erhvervsaktiviteter, som på grund af deres særlige karakter eller den sammenhæng, de foregår i, kræver beskæftigelse af en person af et bestemt køn, forudsat at formålet hermed er legitimt, og under overholdelse af proportionalitetsprincippet.

(23)  Dette direktiv anfægter ikke foreningsfriheden, herunder retten til at oprette faglige sammenslutninger sammen med andre og til at melde sig ind i faglige sammenslutninger for at forsvare egne rettigheder. Foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, kan omfatte medlemskab af eller fortsat aktivitet i organisationer eller fagforeninger, hvis hovedformål er i praksis at fremme princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.

(24)  Forbuddet mod forskelsbehandling bør ikke være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper for en persongruppe af det ene køn. Sådanne foranstaltninger tillader sammenslutninger af personer af det ene køn, hvis hovedformål er at fremme disse personers særlige behov og at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.

(25)  I henhold til traktatens artikel 141, stk. 4, og for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I betragtning af den nuværende situation og under hensyntagen til erklæring nr. 28 i Amsterdam-traktaten bør medlemsstaterne i første række bestræbe sig på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet.

(26)  Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn. Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit være omfattet af dette direktiv.

(27)  Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres fysiologiske tilstand under graviditet og barsel såvel som med beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel til at opnå reel ligestilling mellem kønnene. Nærværende direktiv anfægter derfor ikke Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer(12), og Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(13).

(28)  Af klarhedshensyn bør der endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under barselsorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en sådan orlov, såvel som til at drage fordel af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

(29)  I resolution vedtaget af Rådet og arbejds- og socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv(14), opfordres medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at tage fædreorlov, der ikke kan overføres til moderen, efter et barns fødsel eller adoption, idet deres rettigheder, der har tilknytning til arbejdskontrakten, bevares. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give sådan en ret, og at fastlægge betingelser herfor, dog ikke vedrørende afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

(30)  Der gælder samme betingelser for medlemsstaternes ydelse til kvinder og mænd af en personlig og ikke-overførbar ret til adoptionsorlov, samtidig med at de bevarer deres erhvervstilknyttede rettigheder. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give en sådan ret, og at fastlægge betingelser herfor, dog ikke vedrørende afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

(31)  Effektiv gennemførelse af princippet af ligebehandling forudsætter, at medlemsstaterne indfører passende procedurer.

(32)  Det er afgørende for en reel gennemførelse af princippet om ligebehandling, at der sørges for relevante retslige eller administrative procedurer til håndhævelse af forpligtelserne i medfør af dette direktiv.

(33)  For at sikre, at princippet om ligebehandling kan håndhæves i praksis, er det vigtigt, at der vedtages bestemmelser om bevisbyrden. Som fastslået af Domstolen bør der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at bevisbyrden pålægges indklagede, når der foreligger et oplagt tilfælde af forskelsbehandling, undtagen i forbindelse med sager, hvor det påhviler en domstol eller en anden kompetent national instans at undersøge de faktiske omstændigheder. Det skal imidlertid gøres klart, at det fortsat tilkommer den relevante nationale instans at vurdere de faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Endvidere overlades det til medlemsstaterne på alle stadier af sagsbehandlingen at indføre bevisregler, som er gunstigere for klager.

(34)  For at forbedre den retsbeskyttelse, dette direktiv giver, bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for en klager at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar.

(35)  Da retten til effektiv retsbeskyttelse er grundlæggende, bør det sikres, at arbejdstagerne fortsat er omfattet af denne beskyttelse selv efter ophør af det forhold, der har givet anledning til den påståede tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. En arbejdstager, der forsvarer eller afgiver vidneudsagn for en person, som nyder beskyttelse i henhold til dette direktiv, bør nyde samme beskyttelse.

(36)  Domstolen har klart fastslået, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning, når den sanktion, som er fastlagt i den nationale lovgivning, er erstatning, der tildeles i tilfælde af overtrædelse, være tilstrækkelig i forhold til det tab, den pågældende har lidt. Derfor bør forudgående fastsættelse af et maksimum for en sådan erstatning udelukkes, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

(37)  For at styrke gennemførelsen af princippet om ligebehandling i praksis bør medlemsstaterne fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og, i overensstemmelse med national praksis, med de ikke-statslige organisationer.

(38)  Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

(39)  Målene i dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(40)  Med henblik på at skabe bedre forståelse for forskellene i behandlingen af mænd og kvinder med hensyn til ansættelse og beskæftigelse, bør der udvikles sammenlignelige kønsspecifikke data og statistikker, som skal analyseres og stilles til rådighed på egnede niveauer.

(41)  Ligebehandling af mænd og kvinder i ansættelses- og beskæftigelsesspørgsmål kan ikke begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den Europæiske Union og medlemsstaterne bør derfor fremme processen med sigte på øget bevidstgørelse om løndiskrimination og på nytænkning og i den forbindelse at inddrage alle berørte parter, såvel offentlige som private, i størst mulig udstrækning. I den forbindelse kan dialogen mellem arbejdsmarkedets parter yde et vigtigt bidrag.

(42)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(43)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag 1, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet.

(44)  I henhold til punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(15) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Det indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre, at gennemførelsen bliver mere effektiv, ved at der fastsættes relevante procedurer.

Artikel 2

Definitioner

1.  I dette direktiv forstås ved:

2.  I dette direktiv omfatter forskelsbehandling:

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og moderskab.

2.  Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne i direktiv 96/34/EF(16) og direktiv 92/85/EØF(17).

Artikel 4

Positive foranstaltninger

Medlemsstaterne skal for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet bevare eller vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 141, stk. 4, i traktaten, såsom foranstaltninger med henblik på at fremme mulighederne for børnepasning, der er prismæssigt overkommelig, og for pleje af andre afhængige personer, og foranstaltninger vedrørende adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen samt arbejdsvilkår.

AFSNIT II

Særlige bestemmelser

Kapitel 1

Ligelønsprincippet

Artikel 5

Forbud mod forskelsbehandling

For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår.

Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Kapitel 2

Princippet om ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Artikel 6

Forbud mod forskelsbehandling

Artikel 7

Dette kapitel finder i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende.

Artikel 8

Det materielle anvendelsesområde

1.  Dette kapitel finder anvendelse:

2.  Dette kapitel finder endvidere anvendelse på pensionsordninger for en særlig gruppe af arbejdstagere, f.eks. tjenestemænd, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver.

Artikel 9

Udelukkelser fra det materielle anvendelsesområde

1.  Dette kapitel gælder ikke for:

2.  Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at en arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet sikringsordning, men som endnu ikke et berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået den lovbestemte pensionsalder.

Artikel 8

Eksempler på forskelsbehandling på grundlag af køn

1.  Bestemmelser, det er i modstrid med princippet om ligebehandling, er bestemmelser, som direkte eller indirekte er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af:

2.  Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette kapitel, skal de pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.

Artikel 11

Selvstændige erhvervsdrivende, revisionsklausul

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF, ændret ved 96/97/EF, trådte i kraft på deres område.

2.  Dette kapitel er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet ordning for selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som var gældende i den pågældende periode.

Artikel 12

Selvstændige erhvervsdrivende, udsættelsesklausul

Artikel 13

Gyldighed med tilbagevirkende kraft

1.  Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette kapitel, for så vidt angår arbejdstagere, skal dække alle ydelser i medfør af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8. april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, men før den 17. maj 1990, erstattes denne dato af den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

2.  Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve fællesskabsretten.

3.  For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj 1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1, første punktum, til den 1. januar 1994.

4.  For de øvrige medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den 17. maj 1990, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1 og 2 til den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

Artikel 14

Fleksibel pensionsalder

At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår, anses ikke for at være uforeneligt med dette kapitel.

Kapitel 3

Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår

Artikel 15

Forbud mod forskelsbehandling

1.  Der må i den offentlige eller den private sektor, herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, for så vidt angår:

2.  Med hensyn til adgangen til beskæftigelse, herunder den dertil førende uddannelse, kan medlemsstaterne fastsætte, at ulige behandling, der er baseret på et kønsspecifikt træk, ikke udgør forskelsbehandling, når et sådant kønsspecifikt træk på grund af de pågældende erhvervsaktiviteters art eller den sammenhæng, hvori de udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet hermed er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.

Artikel 16

Barselsorlov

1.  Enhver ulige behandling af en kvinde i forbindelse med svangerskab eller barselsorlov udgør forskelsbehandling som defineret i dette direktiv.

2.  En kvinde på barselsorlov har efter udløbet af barselsorloven ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for hende, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som hun ville have været berettiget til under sit fravær.

Artikel 17

Fædre- og adoptionsorlov

Dette direktiv gælder med forbehold af medlemsstaternes ret til at anerkende en særskilt ret til fædreorlov og/eller adoptionsorlov. De medlemsstater, som anerkender en sådan ret, træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte mandlige og kvindelige arbejdstagere mod afskedigelse på grund af udøvelsen af denne ret, og for at sikre, at de ved afslutningen af en sådan orlov har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at drage fordel af de forbedringer i arbejdsforholdene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

AFSNIT III

HORISONTALE BESTEMMELSER

Kapitel 1

Retsmidler og håndhævelse

Afdeling 1

Retsmidler

Artikel 18

Klageadgang

1.  Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligs-, mæglings- og voldgiftsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for klageren, med dennes godkendelse - at indtræde som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

3.  Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.

Artikel 19

Erstatning eller godtgørelse

Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for i tilfælde at brud på forpligtelserne i dette direktiv at sikre en reel og effektiv oprejsning, såsom erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. En sådan oprejsning kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

Afdeling 2

Bevisbyrde

Artikel 20

Bevisbyrde

1.  Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når personer, der betragter sig som krænket, fordi ligebehandlingsprincippet ikke er anvendt over for dem, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

2.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager.

3.  Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i sager, hvor det påhviler en domstol eller den kompetente instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

Artikel 21

Anvendelse

1.  Artikel 19 finder endvidere anvendelse på:

2.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.

Kapitel 2

Organer til fremme af ligebehandling - dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

Artikel 22

Ligestillingsorganer

1.  Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Sådanne organer kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:

Artikel 23

Arbejdsmarkedsdialog

1.  Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger for at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligebehandling, herunder gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne, i forbindelse med erhvervsuddannelse, adgang til beskæftigelse og forfremmelse på arbejdspladsen, kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning baseret på udvikling og analyser af sammenlignelige kønsspecifikke data eller udveksling af erfaringer og god praksis.

2.  Når det er i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis, sikrer medlemsstaterne, at arbejdsmarkedets parter, uden at det anfægter disses autonomi, fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder og fleksible arbejdsordninger med henblik på at fremme foreningen af arbejds- og familielivet og på passende niveau indgår aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel 1 anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger. Sådanne aftaler skal overholde dette direktiv og de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger.

3.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, at arbejdsgiverne på organiseret og systematisk vis fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til faglig videreuddannelse, adgang til beskæftigelse, forfremmelse på arbejdspladsen og arbejdsvilkår. Medlemsstaterne gennemfører også bevidsthedskampgagner over for arbejdsgiverne og for offentligheden generelt om spørgsmål vedrørende lige muligheder på området for beskæftigelse og arbejde.

4.  Med henblik herpå skal arbejdsgiverne opfordres til med jævne mellemrum at udarbejde hensigtsmæssig information til arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter om ligebehandling af kvinder og mænd i virksomheden.

Denne information omfatter en rapport om fordelingen af kvinder og mænd på de forskellige arbejdsopgaver og en oversigt over klassificeringen af kvinders og mænds arbejdsopgaver, deres løn og lønforskellene og eventuelle foranstaltninger for at forbedre situationen i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne.

Artikel 24

Dialog med ikke-statslige organisationer

Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med relevante ikke-statslige organisationer, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn med henblik på at fremme princippet om ligebehandling.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE

Artikel 25

Overholdelse

Artikel 26

Viktimisering

Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis, mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning, med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Artikel 27

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest på den dato, der er anført i artikel 33,og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterfølgende ændringer.

Artikel 28

Forebyggelse af forskelsbehandling

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, at arbejdsgiverne træffer effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, navnlig chikane og sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse på arbejdspladsen og arbejdsvilkår.

Artikel 29

Minimumskrav

1.  Gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv er under ingen omstændigheder tilstrækkelig grund til at berettige en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen på det område, der er dækket af direktivet, uden at dette dog indskrænker medlemsstaternes ret til under hensyn til situationens udvikling at indføre love og administrative bestemmelser, som er forskellige fra dem, der gælder på tidspunktet for direktivets meddelelse, forudsat at direktivet overholdes.

2.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end dem, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 30

Direktiv 96/34/EF og revisionen heraf

1.  Bestemmelserne i dette direktiv gælder med forbehold for bestemmelserne i direktiv 96/34/EF.

2.  Direktiv 96/34 skal sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter revideres med hensyn til dets tilstrækkelighed og effektivitet. Revisionen skal være koncentreret om en forbedring af situationen for kvinder og mænd, der har vanskeligt ved at forene familieliv og arbejdsforpligtelser.

Artikel 31

Integration af ligestillingsaspektet

Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv.

Artikel 32

Informationsformidling

Medlemsstaterne sørger for, at de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, samt de allerede gældende bestemmelser på området bringes til alle berørte personers kendskab på enhver egnet måde, f.eks. på arbejdsstedet og i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Rapporter

1.  Senest den ...(18)meddeler medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til udarbejdelse af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv.

2.  Uden at det berører stk. 1, meddeler medlemsstaterne hvert fjerde år Kommissionen teksten vedrørende alle foranstaltninger, som de vedtager i medfør af traktatens artikel 141, stk. 4, samt rapporter om disse foranstaltninger og deres gennemførelse. På grundlag af disse oplysninger vedtager og offentliggør Kommissionen hvert fjerde år en beretning, der indeholder en sammenlignende vurdering af alle disse foranstaltninger under hensyntagen til erklæring 28 til Amsterdam-traktaten.

3.  Medlemsstaterne vurderer de beskæftigelsesaktiviteter, der henvises til i artikel 13, stk. 2, for under hensyntagen til den sociale udvikling at træffe afgørelse om, hvorvidt det er begrundet at opretholde de pågældende udelukkelser. De giver hvert fjerde år Kommissionen oplysninger om resultaterne af denne vurdering. På grundlag af disse oplysninger udarbejder Kommissionen hvert fjerde år en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 34

Evaluering

Senest den ... (19)* foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår de ændringer, den finder nødvendige.

Artikel 35

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (20) eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at være i stand til at garantere de resultater, der kræves i henhold til dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning.

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning er begrænset til de bestemmelser, der udgør en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de uændrede bestemmelser følger af de tidligere direktiver.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 36

Ophævelse

1.  Direktiv 75/117/EØF, 76/207/EØF, 86/378/EØF og 97/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag 1, del A, ophæves med virkning fra den dato, der er fastsat i artikel 33 i nærværende direktiv, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag 1, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

2.  Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.

Artikel 37

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 38

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG 1

Del A

Ophævede direktiver med successive ændringer

(som omhandlet i artikel 34, stk. 1)

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national lovgivning og anvendelsesdatoer

(som omhandlet i artikel 34, stk. 1)

BILAG 2

Sammenligningstabel

(1) EFT C ... (2) EFT C ... (3) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005. (4) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40. Ændret ved direktiv 2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15). (5) EFT L 225 af 12.8.1986, s. 40. Ændret ved direktiv 96/97/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20). (6) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19. (7) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6. Ændret ved direktiv 98/52/EF (EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66). (8) EFT L 373 af 21.12.2004, s. 37. (9) Sml. 1990 I, s. 1889. (10) Sml. 1994 I, s. 4471. (11) Sml. 2002 I, s. 7007. (12) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1 (13) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4. (14) EUT C 218 af 31.7.2000, s. 5. (15) EFT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (16) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4. (17) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1. (18) * Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (19) ** Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (20) * To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden