Europa-Parlamentet,

-   der henviser til "kvintetten mod sult", der blev dannet på verdenstopmødet for en indsats mod sult, der efterfulgtes af kravet om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom, som lanceredes af Brasiliens præsident Lula på Det Sociale Verdensforum i januar 2005,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats mod sult og fattigdom af 20. september 2004, som er underskrevet af 111 nationale regeringer, herunder alle EU's medlemsstater,

-   der henviser til millenniumudviklingsmålene og den forestående FN-begivenhed på højt plan i september 2005, hvor fremskridtene mod millenniumudviklingsmålene skal evalueres,

-   der henviser til Kommissionens meddelelser KOM(2005)0132, KOM(2005)0133 og KOM(2005)0134 af 12. april 2005 om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene,

-   der henviser til Rådets samling (udvikling) i maj 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at over en milliard mennesker lever i ekstrem fattigdom, og at der i landene syd for Sahara er over 300 millioner, som lever i absolut fattigdom, og flere millioner, der hvert år dør som følge af mangelfuld sundhedspleje og mangel på rent vand, menneskeværdige boliger og ordentlig ernæring,

B.   der henviser til, at sidste halvdel af 2005 er en historisk lejlighed for EU og medlemsstaterne til at vise deres lederskab i udviklingsspørgsmål på G8-topmødet i Gleneagles, konferencen vedrørende millenniumudviklingsmålene i New York i september og WTO-ministermødet i Hong Kong i december,

C.   der henviser til, at opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene og den globale kamp mod fattigdom kræver, at samtlige donorer øger bistanden og forbedrer dens kvalitet, gør handel mere retfærdig og eftergiver gæld, der ikke kan betales tilbage, og der henviser til, at to ud af tre udviklingslande bruger flere penge på at betale renter og afdrag end på grundlæggende sociale tjenesteydelser,

D.   der henviser til, at mange former for bistand er "bunden bistand", dvs. at der ofte ydes bistand med det pålæg, at varer og tjenester skal indkøbes i donorlandet, og som henviser til, at binding af bistanden anslås at få anskaffelsesomkostningerne til at stige med USD 5 mia.,

E.   der henviser til, at EU's officielle udviklingsbistand (ODA) er øget, men at en stor del af denne stigning skyldes gældseftergivelsesforanstaltninger, hvilket er i strid med den såkaldte Monterrey Consensus, hvorefter HIPC-initiativet (for stærkt gældstyngede fattige lande) udelukkende skal finansieres gennem ekstra midler,

F.   der henviser til, at den gældseftergivelse, som premierminister Blair bebudede forud for G8-topmødet, årligt beløber sig til USD 2 mia., kommer til at gælde for 18 ud af de 165 udviklingslande og kun vedrører internationale finansielle institutioner (IFI'er),

Generelt

1.   glæder sig over det britiske formandskabs tilsagn om at ville prioritere udvikling og bekæmpelse af fattigdom med særlig fokus på Afrika; opfordrer Det Forenede Kongerige til at udnytte formandskabet for G8 til at sætte fattigdom som et centralt punkt på den internationale og europæiske dagsorden;

2.   udtrykker sin dybe bekymring over, at de afrikanske lande syd for Sahara stadig ikke har virkeliggjort og stadig ikke er på vej til at virkeliggøre et eneste af de otte millenium-udviklingsmål inden skæringstidspunktet, som er 2015;

3.   tilslutter sig helhjertet konklusionerne i "Millennium Ecosystem Assessment"-rapporten, ifølge hvilken en vedvarende ødelæggelse af verdens økosystem vil komme til at stå i vejen for opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene;

4.   glæder sig derfor over anerkendelsen af Afrikas udvikling som en prioritet for EU og over, at indsatsen vil blive styrket for at hjælpe de afrikanske lande med at nå millenniumudviklingsmålene;

5.   understreger, at EU skal sætte kvinder og piger i centrum for sin udviklingspolitik, hvis der skal ske fremskridt hen imod en gennemførelse af millenniumudviklingsmålene;

6.   mener, at der i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse reelt er behov for at udarbejde en omfattende og gennemførlig udviklingspolitik med det formål at opbygge udviklingslandenes produktionskapaciteter;

7.   er af den opfattelse, at bekæmpelse af fattigdom skal være baseret på anerkendelse af et lands eller en regions ret til på demokratisk vis at definere sine egne politikker, prioriteringer og strategier med henblik på at beskytte den respektive befolknings levevilkår samt sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder;

8.   bemærker, at civilsamfundet har en afgørende rolle at spille som de enkelte landes drivkraft med hensyn til tvingende udviklingsproblemer, når det gælder om at mobilisere bevægelser med et bredt grundlag og at skabe pres fra græsrodsbevægelser for at holde ledere ansvarlige for deres forpligtelser; glæder sig derfor over initiativet fra den verdensomspændende sammenslutning "The Global Call to Action Against Poverty";

9.   understreger, at der er et tvingende behov for øget investering i udviklingslandene; henviser i den forbindelse til betydningen af en international drøftelse med henblik på at finde frem til innovative og supplerende finansieringskilder for offentlige investeringer og politikker, som er direkte relateret til millenniumudviklingsmålene, og som danner grundlaget for vækst i den private sektor;

10.   understreger, at udviklingsbistand kun er én faktor, der kan bidrage til opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, og at den skal ledsages af andre faktorer som f.eks. kompetente, ansvarlige og gennemsigtige institutioner, overholdelse af menneskerettighederne og internationale forpligtelser, kønnenes ligestilling, hensigtsmæssige handels- og investeringsregler, videnoverførsel og sikkerhed;

11.   kræver en mere intensiv bekæmpelse af handelen med våben til de afrikanske lande og for en yderligere kontrol med og begrænsning af denne handel;

12.   opfordrer EU til at indføre en effektiv kontrol med de europæiske multinationale selskabers rolle med hensyn til finansiering af væbnede konflikter, udnyttelse af råstoffer og respekt for de lokale samfunds rettigheder samt til at støtte de foranstaltninger, de afrikanske landes myndigheder træffer på dette område;

Bistandsniveauet og kvaliteten af bistanden

13.   glæder sig over, at Rådet på ny har bekræftet sit tilsagn om senest i 2015 at yde mindst 0,7 % af BNP i bistand og senest i 2010 0,56 %; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at medlemsstaterne lever op til disse løfter, ved at der indføres en overvågningsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes bistandsniveau kan undersøges på en gennemskuelig måde på alle fremtidige møder i Rådet (udvikling);

14.   glæder sig over den aktive deltagelse af de nye medlemsstater, som er tiltrådt EU efter 2002, i Fællesskabets donorpolitik, og bemærker med tilfredshed deres forpligtelse til at nå et mål på 0,17 % af ODA/BNI i 2010 og 0,33 % i 2015;

15.   kræver bedre anvendelse af den eksisterende bistand, især ved at omlægge de primære målsætninger, således at der fokuseres på millenium-udviklingsmålene, og ved at forbedre kontrollen med de offentlige midler, som EU yder til korruptionsbekæmpelse og tilvejebringelse af øget gennemskuelighed;

16.   opfordrer Kommissionen til at gøre mere for at koordinere EU's og medlemsstaternes bistandsindsats; kræver i den forbindelse koordinerings- og komplementeringsstrategier på EU-plan, der også inddrager den private sektor og aktører i civilsamfundet;

17.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde udarbejder en periodisk beretning om EU-bistandens effektivitet;

18.   er bekymret over, at kun tre medlemsstater (Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige) fuldstændig har afbundet deres bilaterale bistand, og at det fortsat er normal praksis for visse medlemsstater næsten udelukkende at yde bunden bistand; opfordrer alle EU-medlemsstater til at afbinde hele deres bistand til udviklingslandene og overholde EU's doktrin om, at bistandskontrakter tildeles lokale, regionale eller nationale tilbudsgivere, hvor dette er muligt;

19.   kræver en hurtig vedtagelse og gennemførelse af det lovgivningsmæssige forslag om afbinding af EU-bistand;

20.   opfordrer indtrængende EU til i fuldt omfang at gennemføre sin handlingsplan til bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og ikke-rapporteret fiskeri, der blev vedtaget i 2002, og tilvejebringe materiel, økonomisk og teknologisk bistand til de udviklingskyststater, der har problemer med at dæmme op for ulovligt fiskeri i deres farvande;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte mindst 20 % af deres udviklingsbistand til sundhed og uddannelse; er bekymret over, at både EU og medlemsstaterne langt fra når dette mål; understreger, at millenniumudviklingsmålene ikke vil blive nået uden væsentlige investeringer i menneskelig udvikling og sundhedssektoren;

22.   understreger betydningen af at fremskynde og øge støtten til vaccinationsprogrammer og programmer til bekæmpelse af sygdomme som aids, tuberkulose og malaria såvel som oversete sygdomme;

23.   opfordrer EU til direkte at bære de omkostninger, der er forbundet med visse mål, f.eks. børnevaccination og bekæmpelse af malaria i patnerskab med de relevante organisationer;

24.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder sættes i centrum for millenniumudviklingsdagsordenen i september og anerkendes som afgørende i kampen mod hiv/aids;

Handel og konsekvens

25.   opfordrer de industrialiserede lande og navnlig EU til ikke at spare på kræfterne i bestræbelserne på at nå frem til et udviklingsvenligt resultat af Doha-udviklingsrunden, der giver udviklingslandene øget markedsadgang for både industri- og landbrugsvarer samt tjenesteydelser, fastsætter en tidsplan for afskaffelse af handelsforvridende eksportstøtte til landbruget og giver udviklingslandene en effektiv særlig og differentieret behandling;

26.   understreger betydningen af retfærdig handel i arbejdet hen imod udryddelse af fattigdom; bifalder Kommissionens løfter i Europa-Parlamentet i juni 2005 om at yde mere faglig og budgetmæssig bistand til procedurer for retfærdig handel og forpligtelsen til at skabe større konsekvens i samtlige EU-politikker, herunder navnlig på områderne udvikling, handel og landbrug;

27.   kræver tilvejebringelse af fyldestgørende handelsrelateret teknisk bistand, herunder kapacitetsopbygning, for at maksimere de på grundlag af handel eksisterende udviklingsmuligheder, fremme udviklingen af små og mellemstore virksomheder og overholde sociale samt arbejds-, miljø- og sundhedsmæssige standarder;

28.   understreger den store betydning af en sammenhængende politik for bistandens effektivitet og kvalitet; opfordrer EU til at gå forrest i den verdensomspændende indsats og skabe større sammenhæng i sine egne og medlemslandenes politikker på områder som handel, miljø, landbrug og migration med udviklingsforpligtelser;

29.   opfordrer EU's medlemsstater til at offentliggøre de aktiviteter, der udfoldes i deres eksportkreditinstitutter af hensyn til gennemskueligheden og den demokratiske kontrol;

Gældseftergivelse

30.   glæder sig over G8's tilsagn om eftergivelse af HIPC-landenes gæld til Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsfond; understreger imidlertid, at en række gældsplagede lavindkomstlande ikke er omfattet af denne gældsannullering, at gældseftergivelse ikke er et universalmiddel i bekæmpelsen af fattigdom, da mange fattige lande har lave gældsniveauer, og at gældseftergivelse indebærer en risiko for, at det ikke nødvendigvis er behovene i de fattigste lande eller de lande, der har størst behov, der imødekommes;

31.   opfordrer EU-medlemsstaterne til at sikre, at gældseftergivelse ikke erstatter bistandsforpligtelser; opfordrer navnlig Det Forenede Kongerige til at fastholde dette på G8-topmødet over for USA, der har afgivet løfte om gældseftergivelse på bekostning af mere generøse bistandsforpligtelser;

32.   understreger, at de mindst udviklede lande bør prioriteres i forbindelse med gældseftergivelsen, og at den kun bør gennemføres under forudsætning af, at de midler, som regeringerne sparer som følge af denne eftergivelse, kanaliseres over i bistand til de fattigste i deres samfund;

o
o   o

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringer og parlamenter i EU's medlemsstater, G8-landenes stats- eller regeringschefer, FN's generalsekretær, AVS-landenes og de mindst udviklede landes regeringer, Den Afrikanske Union, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, OECD's Komité for Udviklingsbistand og regeringerne i Parisklubbens medlemslande.