Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ("direktivet")(1),

-   der henviser til Rådets begrundelse, der var vedføjet den fælles holdning (EF) nr. 19/98, som Rådet vedtog den 26. februar 1998 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser(2),

-   der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: konvention om menneskerettigheder og biomedicin, der blev undertegnet i Oviedo i 1997,

-   der henviser til konventionen om det europæiske patent af 5. oktober 1973 (Den Europæiske Patentkonvention),

-   der henviser til sin beslutning af 30. marts 2000 om Den Europæiske Patentmyndigheds afgørelse vedrørende patent EP 695 351 udstedt den 8. december 1999(3),

-   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om patentrettens udvikling og følger inden for bio- og genteknologi (KOM(2005)0312),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at bioteknologi er en af de vigtigste fremtidsteknologier og bør understøttes af et passende politisk grundlag, som også tager hensyn til etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter,

B.   der henviser til, at patenter er nødvendige for at fremme innovation,

C.   der henviser til, at bioteknologi spiller en stadig større rolle inden for en lang række industrier, og at beskyttelse af bioteknologiske opfindelser uden tvivl vil få afgørende betydning for Fællesskabets industrielle udvikling,

D.   der henviser til, at særlige problemer gør sig gældende inden for bioteknologien, hvilket nødvendiggør, at den generelle patentlovgivning udbygges med passende specifikke bestemmelser,

E.   der henviser til, at definitionen på etisk begrundede grænser har særlig stor betydning inden for bioteknologien,

F.   der henviser til, at Den Europæiske Patentmyndighed den 2. februar 2005 udstedte et patent (EP 1 257 168), som omfatter en metode til isolering af humane kønsceller og kønsceller som sådan,

G.   der henviser til, at der har været modstand mod denne afgørelse, hvorfor den retlige situation stadig er uklar,

H.   der henviser til, at Den Europæiske Patentmyndighed også har udstedt patent EP 1 121 015 og EP 1 196 153, som også dækker humane kønsceller, og at EP 1 121 015 endog dækker frosne humane embryoer,

I.   der henviser til, at Den Europæiske Patentmyndighed tog hensyn til den modstand, der var imod patent EP 695 351 (Edinburgh-patentet), og gjorde det klart, at der ikke kan udstedes patenter på humane embryonale stamceller,

J.   der henviser til, at direktivet kun tillader patentering af menneskeligt dna, når funktionen er angivet, men at det er uklart, om et dna-patent kun dækker anvendelse til denne funktion, eller om andre funktioner også er omfattet af patentet,

K.   der henviser til, at det spørgsmål, der ifølge den første beretning i henhold til direktivets artikel 16, litra c), skal undersøges, er, om der skal kunne udstedes patent på sekvenser af gener (dna-sekvenser) efter den klassiske model for patentrettigheder, hvor den oprindelige ophavsmand kan gøre krav på en opfindelse, der omfatter mulige fremtidige anvendelser af den pågældende sekvens, eller om patentet bør begrænses, så kravet kun kan omfatte den konkrete anvendelse, der er redegjort for i patentansøgningen ("formålsbestemt beskyttelse"),

L.   der henviser til, at udstedelse af alt for mange patenter kan kvæle innovationen,

M.   der henviser til, at offentligheden skal informeres fuldt ud, og at EU skal spille en fremtrædende rolle i den offentlige debat,

N.   der henviser til, at fremstilling af embryonale stamceller kræver, at embryoer tilintetgøres, og til, at der i henhold til direktivets artikel 6, stk. 2, litra c), ikke kan udstedes patent på teknologier, der indebærer, at menneskelige embryoer tilintetgøres eller anvendes til kommercielle eller industrielle formål,

O.   der henviser til, at der i henhold til direktivets artikel 6 ikke kan udstedes patenter på fremgangsmåder til kloning af mennesker, og at Rådet i sin begrundelse til Parlamentet gjorde det klart, at dette patenteringsforbud ikke kun gælder reproduktiv kloning, og at udtrykket menneske i denne forbindelse dækker den embryonale fase,

1.   støtter bioteknologi som fremtidsteknologi og anser det for vigtigt at understøtte denne teknologi med et passende politisk grundlag, som også tager hensyn til etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter;

2.   anser patentering af bioteknologiske opfindelser efter fælles regler for hele Europa for at være en vigtig forudsætning for, at denne fremtidige teknologi kan opnå den nødvendige støtte i Europa;

3.   støtter fortsat stamcelleforskning og andre alternativer til fremme af menneskers sundhed, men understreger sin principielle holdning til anvendelse af bioteknologi på mennesker og afviser især indgreb i den menneskelige kimcellelinje, kloning af mennesker i alle udviklingsfaser og forskning på menneskelige embryoer, som indebærer, at embryoerne tilintetgøres;

4.   mener, at direktivet i de fleste tilfælde udgør det nødvendige grundlag, men at vigtige spørgsmål stadig er ubesvarede, f.eks. spørgsmålet om patentering af menneskeligt dna;

5.   anmoder Den Europæiske Patentmyndighed og medlemsstaterne om kun at udstede patenter på menneskeligt dna, når der er angivet en konkret anvendelse, og anmoder om, at patentets gyldighed begrænses til denne konkrete anvendelse, således at andre brugere kan anvende og patentere den samme dna-sekvens til andre anvendelser (formålsbaseret beskyttelse);

6.   anmoder Kommissionen om at undersøge, om denne fortolkning af direktivet kan opnås ved en henstilling til medlemsstaterne, eller om det er nødvendigt at ændre direktivets artikel 5;

7.   understreger, at ingen forskningsmæssige hensyn må gå forud for hensynet til menneskelivets værdighed;

8.   noterer sig, at der er nedsat en uformel gruppe af rådgivere om bioteknologiens etiske konsekvenser som bebudet i den første beretning i henhold til direktivets artikel 16, litra c), og at denne gruppe har fået mandat til at analysere vigtige spørgsmål i forbindelse med bioteknologiske opfindelser og rådgive Kommissionen om udarbejdelsen af fremtidige beretninger;

9.   påpeger, at kønsceller ikke kan patenteres, da de er en del af det menneskelige legeme og bestemt ikke en opfindelse, og at patent EP 1 257 168 derfor er i modstrid med direktivet;

10.   påpeger, at det finder enhver plan om at indføre metoder til udvælgelse af menneskers køn dybt foruroligende;

11.   bemærker, at enhver kan gøre indsigelse mod patentet i henhold til artikel 99, stk. 1, i EF-patentkonventionen;

12.   anmoder Kommissionen om straks at gøre indsigelse mod patent EP 1 257 168;

13.   anmoder Den Europæiske Patentmyndighed, Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne om at samarbejde med Europa-Parlamentet om at slå fast, at der i henhold til direktivet ikke kan udstedes patent på nogen form for kloning af mennesker;

14.   understreger, at fremstilling af embryonale stamceller indebærer, at menneskelige embryoer tilintetgøres, og at patentering af procedurer, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller eller celler, der er fremstillet ved hjælp af menneskelige embryonale stamceller, derfor er i modstrid med direktivets artikel 6, stk. 2, litra c);

15.   noterer sig konklusionerne i den anden beretning med hensyn til patenters gyldighed og patentering af stamceller;

16.   anmoder Kommissionen om i den næste beretning at se nærmere på den korrekte gennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a);

17.   opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge udviklingen og tage hensyn til både de etiske aspekter og de potentielle konsekvenser for adgangen til sundhedspleje til en rimelig pris og konkurrenceevnen;

18.   anmoder Den Europæiske Patentmyndighed om at oprette en særlig instans, som i betragtning af områdets følsomhed skal undersøge patenter, som er følsomme ud fra et etisk synspunkt, før de udstedes;

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Den Europæiske Patentmyndighed.

(1) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13. (2) EFT C 110 af 8.4.1998, s. 17. (3) EFT C 378 af 29.12.2000, s. 95.