Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2004,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 195,

-   der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til sin beslutning af 17. november 1993 om demokrati, åbenhed og nærhed, til den interinstitutionelle aftale om gennemførelsen af subsidiaritetsprincippet, til ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv og til de nærmere bestemmelser for arbejdsgangen i det Forligsudvalg, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 189B(1),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

-   der henviser til forretningsordens artikel 112, stk. 1, og artikel 195, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0276/2005),

A.   der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder højtideligt blev proklameret i Nice den 7. december 2000, og at der er en politisk vilje til at gøre det retligt bindende,

B.   der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer,

C.   der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner",

D.   der henviser til, at 2005 markerer både påbegyndelsen af anden embedsperiode for den nuværende ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, og tiårsdagen i september for oprettelsen af Den Europæiske Ombudsmandsinstitution,

E.   der henviser til, at Ombudsmandens årsberetning formelt blev afgivet til Europa-Parlamentets formand den 8. marts 2005, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 10. maj 2005 i Strasbourg,

F.   der henviser til, at der i 2004 var en kraftig stigning (53%) i antallet af klager til Ombudsmanden i sammenligning med året før, og at kun halvdelen af denne stigning (51%) skyldes det forhold, at statsborgerne i de ti nye medlemsstater nu er blevet EU-borgere,

G.   der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand er et uvildigt organ og samtidig tilbyder borgere et udenretsligt middel inden for Unionen, og at Ombudsmanden i 2004 gav effektiv hjælp i næsten 70% af alle klager, inklusive de klager, der ikke blev antaget til behandling,

H.   der henviser til, at Ombudsmanden i 2004 afsluttede 251 undersøgelser, hvoraf 247 var undersøgelser af klager, og fire var undersøgelser på eget initiativ, at 65 sager blev løst af institutionen eller organet selv efter en klage til Ombudsmanden, og at der foresloges 12 mindelige løsninger,

I.   der henviser til, at Ombudsmanden besluttede at afgive en særlig beretning (OI/2/2003/GG) til Europa-Parlamentet som svar på en klage, der vedrørte en sag, hvor Ombudsmanden fandt, at klageren var blevet udsat for diskriminerende ansættelsesbetingelser i Kommissionen, og hvor der ikke var fundet en mindelig løsning, og Kommissionen ikke havde accepteret et forslag til henstilling,

J.   der henviser til, at afgivelsen af en særlig beretning til Europa-Parlamentet er et vigtigt middel, hvorved Ombudsmanden kan søge Europa-Parlamentets og dets Udvalg for Andragenders støtte med henblik på både at give borgere, hvis rettigheder er blevet tilsidesat, oprejsning og fremme højnelsen af standarden i EU-forvaltningen,

K.   der henviser til, at Ombudsmandens undersøgelser ofter bringer positive resultater for klagere og kan bidrage til at forbedre kvaliteten af administrative tjenesteydelser,

L.   der henviser til, at de talrige kritiske bemærkninger i Ombudsmandens årsberetning 2004 om tilfælde af fejl og forsømmelser i forvaltningen måske kan være med til at forhindre, at fejl eller forsømmelser gentager sig fremover takket være EU-institutioners og andre organers vedtagelse og gennemførelse af passende foranstaltninger,

M.   der henviser til, at Ombudsmanden kritiserede, at Parlamentet havde undladt at træffe passende foranstaltninger for at fremme effektiv overholdelse af bestemmelserne om rygning i Parlamentets lokaler,

N.   der henviser til, at Ombudsmanden fortsætter med udbygge det konstruktive samarbejde med EU-institutioner- og organer gennem møder og fælles arrangementer med henblik på at koordinere bestræbelserne på at nå de fælles mål,

O.   der henviser til, at det af årsberetningen fremgår, hvor stort et arbejde Ombudsmanden har gjort for at udvide og aktivisere netværket af nationale og regionale ombudsmænd i Unionen, ansøgerlandene, Norge og Island gennem etablering af et system for udveksling af oplysninger og bedste praksis under behørig hensyntagen til den omstændighed, at ombudsmændenes beføjelser og virksomheds- og ansvarsområder ofte er meget forskellige,

P.   der henviser til, at deltagelsen af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i dette netværk kunne fremme det praktiske samarbejde mellem EU-institutionerne og de nationale og regionale ombudsmænd i betragtning af deres indbyrdes forskellige ansvarsområder,

Q.   der henviser til, at Ombudsmanden i 2004 udvidede sin kommunikationsvirksomhed, herunder navnlig informationsbesøg, offentlige arrangementer, konferencer og presseinterviews, med henblik på at øge borgernes kendskab til deres rettigheder i forhold til fællesskabsforvaltningen,

R.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 6. september 2001(2) enstemmigt vedtog adfærdskodeksen for god forvaltningsskik, som Ombudsmanden havde anbefalet i en særlig rapport fra april 2000, men som Kommissionen endnu ikke har vedtaget,

S.   der henviser til, at Nikiforos Diamandouros for nylig i en skrivelse til Europa-Parlamentets formand og under et møde med Kommissionens formand og kommissionsmedlemmerne slog til lyd for, at EU's institutioner og organer vælger en fælles tilgang til adfærdskodeksen for god forvaltningsskik i EU,

T.   der henviser til, at ombudsmanden i sin beretning har gentaget sin anmodning om en ændring af ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv,

1.   godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2004 og glæder sig over den nye opstilling af beretningen, som ud over at give en omfattende oversigt over de behandlede sager og de undersøgelser, der er blevet gennemført i årets løb, også indeholder en enkel og klar tematisk analyse;

2.   lykønsker Ombudsmanden for at have diversificereret og modernisereret årsberetningen for at imødekomme klagernes, EP-medlemmernes, fagfolks og den brede offentligheds forskellige behov;

3.   glæder sig over den stærke offentlige profil, som Ombudsmanden har opnået gennem sin oplysningsvirksomhed over for borgerne, og finder, at bedre information kan bidrage til at nedbringe antallet af klager, der ikke henhører under Ombudsmandens mandat;

4.   opfordrer indtrængende Den Europæiske Ombudsmand til at fortsætte sine bestræbelser og udvikle sin virksomhed på en effektiv og fleksibel måde, således at borgerne vil betragte ham som vogteren af god forvaltningsskik i EU-institutionerne;

5.   bemærker, at selv om der har været en stigning i antallet af klager til Ombudsmanden, ligger ca. 75% af disse klager uden for Ombudsmandens mandat, da klagen i de fleste tilfælde er rettet mod de nationale myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af fællesskabsretten;

6.   opfordrer Ombudsmanden til af definere begrebet "fejl og forsømmelser"(3) ved at opstille en præcis og udtømmende liste over dets indhold med henblik på både de institutioner og organer, som det finder anvendelse på, og de spørgsmål, der kan være genstand for klager, idet de spørgsmål, der henhører under medlemsstatsmyndighedernes kompetenceområde utvetydigt udelukkes;

7.   opfordrer indtrængende Ombudsmanden til gennem netværket fortsat at henvise klager, der ikke henhører under hans mandat, direkte til det mest hensigtsmæssige nationale eller lokale plan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

8.   støtter Ombudsmanden i hans stræben efter så vidt muligt at øge antallet af forslag til mindelige løsninger;

9.   opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at henvise sager til Udvalget for Andragender, således at udvalget på et udvalgsmøde - i givet fald efter at have hørt klageren - kan drøfte den pågældende institutions eller det pågældende organs eventuelle afslag på en mindelig løsning eller et forslag til henstilling;

10.   bemærker, at syv sager blev afsluttet gennem den pågældende institutions accept af et forslag til henstilling, og at én sag førte til en særlig beretning (OI/2/2003/GG);

11.   glæder sig over Ombudsmandens særlige beretning (OI/2/2003/GG) og henstiller til Kommissionen, at den af respekt for EU-borgernes rettigheder og til gavn for EU-forvaltningens kvalitet tager bestemmelserne om rekruttering af pressemedarbejdere til sine delegationer i tredjelande op til fornyet overvejelse;

12.   opfordrer ombudsmanden til at være til stede i Udvalget for Andragender, hver gang han forelægger en særlig beretning for Parlamentet for således at gennemføre artikel 195 i dettes forretningsorden, og finder, at Parlamentet i almindelighed bør vedtage en holdning til sådanne beretninger gennem vedtagelse en særskilt betænkning med en beslutning;

13.   bifalder Ombudsmanden bestræbelser på at sikre, at EU-institutionerne accepterer en kortere tidsfrist for behandling af klager om afslag på aktindsigt i dokumenter, og opfordrer indtrængende Rådet til at acceptere dette forslag;

14.   opfordrer indtrængende alle fællesskabsinstitutioner og -organer til at fortolke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(4) så bredt som muligt og opfordrer navnlig indtrængende Kommissionen til ikke at nægte aktindsigt i sine dokumenter med den begrundelse, at de er bestemt til intern brug;

15.   opfordrer Kommissionen til at behandle klager om overtrædelser inden for et rimeligt tidsrum;

16.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for bringe den nuværende situation, hvor de forskellige institutioner og organer følger forskellige kodekser for god forvaltningsskik, til ophør og opfordrer den til at vedtage den europæiske kodeks for god forvaltningsskik;

17.   opfordrer parterne i Ombudsmandens undersøgelser til i deres skriftveksling at henvise til den relevante artikel i den europæiske kodeks og opfordrer alle fællesskabsinstitutioner og -organer til at bidrage til en gennemgang af kodeksen og til i overensstemmelse med dens artikel 27 at aflægge beretning til Ombudsmanden om deres gennemførelse af kodeksen;

18.   bemærker, at Kommissionen bør påbegynde det forberedende arbejde med henblik på forelæggelse af et lovgivningsforslag om god forvaltningsskik;

19.   støtter behovet for en ændring af Ombudsmandens statut, som Europa-Parlamentet godkendte ved sin afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994(5), i lyset af udviklingen i de sidste ti år, herunder de efterforskningsbeføjelser, der er tillagt Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF), og vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001;

20.   tilskynder til en udvidelse og styrkelse af det udenretslige system, der giver borgerne et alternativ til sagsanlæg i form af afgørelser eller henstillinger, der ikke er retligt bindende og ikke er tvangsmæssige foranstaltninger;

21.   opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at benytte sine beføjelser til at fremsætte henstillinger og i givet fald udfærdige en særlig beretning i henhold til traktatens artikel 195, stk. 1, andet afsnit, ved klager om overtrædelser af rettigheder forankret i chartret om grundlæggende rettigheder, og til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og det fremtidige EU-agentur for grundlæggende rettigheder for at finde det bedst egnede middel;

22.   glæder sig over det tætte samarbejde mellem Den Europæiske Ombudsmand og hans nationale, regionale og lokale kolleger, navnlig gennem netværket af europæiske ombudsmænd, der er blevet en effektiv mekanisme til at behandle borgernes klager omgående og effektivt;

23.   finder, at integreringen af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i netværket vil gøre det muligt for udvalget at styrke dets regelmæssige kontakt med de nationale parlamenters udvalg for andragender og medlemsstaternes ombudsmænd;

24.   roser ombudsmandens anstrengelser for at skabe opmærksomhed omkring sin rolle og oplyse borgerne om deres rettigheder gennem uddeling af materiale, besøg i medlemsstaterne og konferencer;

25.   opfordrer indtrængende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) til at overholde reglerne og praksis med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed i ansættelsesprocedurerne og navnlig til at efterleve artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved at begrunde sine beslutninger;

26.   roser det gode samarbejde, der er udviklet mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender, herunder den gensidige henvisning af sager;

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT C 329 af 6.12.1993, s. 132. (2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331. (3) I årsberetningen for 1997 foreslog Ombudsmanden følgende definition: Der foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip. (4) EFT L 145, 31.5.2001, s. 43. (5) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. Ændret ved afgørelse 2002/262/EF, EKSF, Euratom (EFT L 92 af 9.4.2002, s. 13).