Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Den sociale dimension af globaliseringen – EU's politiske bidrag til at sprede fordelene til alle borgerne" (KOM(2004)0383),

-   der henviser til rapporten af 24. februar 2004 fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG): "En retfærdig globalisering: skabelse af muligheder for alle",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0308/2005),

A.   der henviser til, at selv om globaliseringen har mange positive aspekter, og den globale markedsøkonomi takket være videnskabelige fremskridt har vist sig at have stor produktionskapacitet, skaber globaliseringsprocessen store økonomiske og sociale skævheder både i og mellem landene, hvilket giver anledning til betydelig social bekymring i lyset af den store arbejdsløshed og fattigdom, der berører store dele af samfundene verden over,

B.   der henviser til, at globaliseringen øger kløften mellem rig og fattig, og at det er nødvendigt at investere kraftigt i personer i alle samfundslag og alle aldre for at modvirke de negative konsekvenser af globaliseringen,

C.   der henviser til, at økonomien bliver stadigt mere global og politiseret, mens de regulerende institutioner hovedsagelig fortsat er nationale og regionale; der henviser til, at ingen af de eksisterende institutioner muliggør demokratisk overvågning af globale markeder eller afhjælper de grundlæggende uligheder mellem landene,

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse, som giver mulighed for at påbegynde en indledende drøftelse af rapporten fra WCSDG med henblik på at fastlægge EU's politik i denne henseende; forventer samtidig, at Kommissionen vil fremlægge mere konkrete forslag til interne og eksterne EU-foranstaltninger på dette område;

2.   er enig med WCSDG i, at globaliseringen skal være en proces med en stærk social dimension, som bygger på universelle værdier, respekt for menneskerettighederne og den enkeltes værdighed, som er rimelig, solidarisk, demokratisk styret, som giver alle lande og folk muligheder og håndgribelige fordele, og som er koblet til millenniumudviklingsmålene;

3.   mener, at EU kan yde et væsentligt bidrag til denne proces gennem både sine interne og eksterne politikker, gennem sin sociale model og sin udvikling på internationalt plan og gennem globalt samarbejde baseret på gensidig respekt, konstruktiv dialog og anerkendelse af vores fælles skæbne;

4.   bemærker henvisningen i WCSDG 's rapport til den skæve fordeling af globaliseringens fordele og ulemper mellem og inden for verdens lande, og bemærker, at kun i Asien er fordelingen forbedret siden 1990'erne;

5.   mener, at globalisering ikke kun bør betyde, at EU kan afsætte mere uden for Europa, men at især tredjeverdenslande skal have mulighed for at afsætte mere til EU med henblik på at fremme deres niveauer for vækst, beskæftigelse og social integration; erkender, at den fælles landbrugspolitik skal reformeres, hvis dette aspekt af globaliseringen skal kunne virkeliggøres, og kampagnen "Make Poverty History" skal blive en succes;

6.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU's handels-, landbrugs- og udenrigspolitik er forenelig med udviklingspolitikken, som fastsat i traktatens artikel 178, og med forfølgelsen af millenniumudviklingsmålene;

7.   er af den opfattelse at EU bør træffe konkrete foranstaltninger for at bekæmpe fattigdommen gennem vedtagelsen af meget mere sammenhængende politikker for landbrug og handel, samtidig med at der eftergives gæld og ydes støtte;

8.   understreger det betydelige samspil mellem fattigdom og miljøskader, da miljøproblemer, f.eks. tab af biodiversitet eller klimaændringer, ofte berører de fattigste i samfundet og forværrer deres fattigdom; henviser til, at fattigdom fører til øgede miljøskader, når der ikke er anden udvej end at drive rovdrift på naturressourcerne; bemærker, at globaliseringens sociale dimension således skal ses i sammenhæng med den miljømæssige dimension;

9.   glæder sig over rapporten om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien og fremhæver, at den reviderede Lissabon-strategi kan fungere som et nyttigt redskab i forbindelse med håndteringen af mange af globaliseringens udfordringer; gentager sin støtte til Lissabon-strategien, som fremhæver de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioners indbyrdes afhængighed; betragter skabelsen af flere og bedre arbejdspladser som en vigtig forudsætning for, at verden kan udvikle sig i retning af social retfærdighed; påpeger, at nogle aspekter af god praksis i medlemsstaterne kan fungere som en model for andre dele af verden; bemærker imidlertid, at det kun kan ske, hvis det lykkes medlemsstaterne at gennemføre de nødvendige strukturreformer ved gensidig styrkelse og tilpasning af deres økonomiske udvikling, beskæftigelse og socialpolitik; fremhæver, at der er behov for effektiv regeringsførelse til at opnå disse reformer, og opfordrer medlemsstaterne og deres regeringer til at tage ansvaret for at gøre den reviderede Lissabon-strategi til en succes; fremhæver endvidere vigtigheden af samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at øge investeringerne i menneskelige ressourcer, forskning og innovation; bemærker, at målene med Lissabon-strategien er minimumsmål, som medlemsstaterne bør forpligte sig til at overholde;

10.   glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at det for at opretholde konkurrenceevnen i EU er nødvendigt med store investeringer i menneskelige ressourcer for personer i alle aldersgrupper med henblik på at garantere social velfærd for alle; forventer derfor konkrete foranstaltninger og forslag til, hvordan sådanne investeringer sikres, og opfordrer EU til at fokusere på at forbedre udviklingen af kvalifikationer på alle niveauer, navnlig for de ufaglærte, med henblik på at give arbejderne mulighed for at udnytte de muligheder, som globaliseringen giver, samt for at støtte virksomheder, som tager et ansvar for deres ansattes faglige uddannelse;

11.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme en socialpolitisk dagsorden, der har følgende mål:

12.   fremhæver, at effektive arbejdsmarkedsregler og sociale sikringssystemer ikke kan opnås af regeringerne alene, men at det er nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets parter, som har ret til at deltage i beslutningsprocessen både på nationalt og på europæisk plan; bemærker, at arbejdsgiverorganisationernes og fagforeningernes muligheder for og kapacitet til at indgå i en konstruktiv social dialog skal fremmes yderligere, da dette er afgørende for at afbøde og håndtere de potentielt negative sociale følger af omstruktureringer samt et krav, hvis EU skal foregribe globaliseringens negative følger og positive muligheder;

13.   fremhæver betydningen af at respektere og overholde verdenserklæringen om menneskerettigheder, fremhæver alle menneskerettigheders indbyrdes afhængighed og udelelighed – herunder økonomiske, sociale og miljømæssige rettigheder – samt betydningen af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, afskaffelse af tvangs- og pligtarbejde, foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomster samt afskaffelse af børnearbejde; påpeger, at principperne i verdenserklæringen og i ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder på nuværende tidspunkt ikke håndhæves i tilstrækkelig grad

14.   bemærker WCSDG's udtalelse om, at det med hensyn til de grundlæggende arbejdstagerrettigheder ofte forholder sig sådan, at praksis ikke er i overensstemmelse med beslutningerne og politisk praksis; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremme de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i både interne og eksterne politikker og sikre, at intet aspekt af disse interne eller eksterne politikker hindrer gennemførelsen af disse rettigheder; bemærker, at EU har mulighed for at fremme de grundlæggende arbejdstagerrettigheder gennem bilaterale og regionale aftaler, udvikling og eksternt samarbejde, handelspolitik, der medfører markedsadgang for udviklingslande, fremme af private initiativer til social udvikling og fremme af gode styringssystemer på globalt plan;

15.   kræver, at de sociale rettigheder, den sociale dialog, respekten for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, beskyttelsen af børn og især deres ret til uddannelse kommer til at spille en større rolle i EU's eksterne programmer med henblik på at prioritere demokratiseringen og etableringen af retsstatsprincipperne i udviklingslandene, som er forudsætninger for enhver form for bæredygtig udvikling;

16.   kræver, at Kommissionen gennem bilaterale traktater sørger for, at ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder overholdes som minimum med henblik på at sikre humane arbejdsforhold og undgå misbrug af kvinder og børn i de pågældende lande;

17.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at bilaterale forbindelser også skal kunne omfatte positive incitamenter, hvad angår produkter, som opfylder visse sociale standarder; glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette "fælles bilaterale observatorier", som skal drøfte og overvåge globaliseringens sociale dimension i bilaterale aftaler; mener også, at Unionen bør bruge sine bilaterale forbindelser til at fremme WCSDG's henstillinger, så de job, der bliver udflyttet fra EU, ikke ender i sweatshopper i den tredje verden, men at der i stedet bliver skabt job af høj kvalitet, som er medvirkende til at forbedre forholdene for arbejdstagerne og deres familier i de pågældende lande;

18.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemgå alle sine eksisterende bilaterale aftaler, især økonomiske partnerskabsaftaler og fiskeripartnerskabsaftaler, for at sikre, at de er i fuld overensstemmelse med millenniummålene og princippet om bæredygtig udvikling;

19.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne skal arbejde for, at ILO opnår observatørstatus ved WTO for at forbedre den interinstitutionelle dialog; bemærker, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 4. juli 2002 om arbejdstagerrettigheder og sociale styringssystemer i en globaliseret økonomi(1) opfordrede institutionerne og medlemsstaterne til at arbejde for dette, og opfordrer nu disse til at gøre fremskridt på dette område; opfordrer desuden Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at arbejde for, at ILO's standarder gøres bindende for WTO's medlemmer;

20.   mener, at anstændigt arbejde i overensstemmelse med ILO's dagsorden om anstændigt arbejde bør være et prioriteret emne på nationalt plan, på EU-plan og på globalt plan; understreger, at garanti for anstændigt arbejde, herunder arbejdstagerrettigheder, social sikring og ligestilling mellem mænd og kvinder, er en nødvendighed, hvis fattigdommen skal udryddes effektivt; understreger imidlertid, at denne målsætning ikke er en del af EU's udenrigspolitik og Unionens internationale handelspolitik, finanspolitik og monetære politik;

21.   konstaterer, at EU i henhold til forhandlingsmandatet fra 1999 til WTO-ministerkonferencen i Seattle skulle afholde en konference på ministerplan om emnerne handel, beskæftigelse og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder; konstaterer, at EU på daværende tidspunkt forpligtede sig til at holde denne konference senest i 2001; opfordrer nu Kommissionen til at rette op på denne forsømmelse senest i juni 2006; henviser til, at der op til denne konference bør indledes en dialog, først og fremmest med udviklingslandene i WTO, om forholdet mellem handel, beskæftigelse og minimumsrettighederne for arbejdstagere;

22.   mener, at EU som en global aktør bør være en af de vigtigste fortalere for dagsordenen om et anstændigt arbejde og en anstændig pension for alle; fremhæver, at et vist minimum af arbejdstagerrettigheder og social sikring bør accepteres og anerkendes som et socioøkonomisk grundlag, der på lang sigt vil føre til velfærd i alle lande i verden, og at job, beskæftigelse og anstændigt arbejde ideelt set bør vedtages som afgørende aspekter af det niende millenniumudviklingsmål så hurtigt som muligt;

23.   er enig med WCSDG i, at årtusindudviklingsmålene er et første skridt i retning af at fastlægge et socioøkonomisk grundlag for verdensøkonomien, og er enig med Kommissionen i, at den politiske sammenhæng i EU på dette område skal styrkes; forventer, at Kommissionen fremlægger konkrete forslag til, hvordan dette kan opnås; understreger, at det er nytteløst at forringe EU's resultater på det sociale område for at opretholde den globale konkurrence, men at produktivitet og uddannelse derimod bør forbedres for at opretholde et højere indkomstniveau i EU;

24.   henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at det regionale niveau er hensigtsmæssigt for gennemførelse af en forbedring af de sociale modeller og håndtering af globaliseringens udfordringer; påpeger, at solidariteten mellem medlemsstaterne og de forbedrede forbindelser mellem EU og dets nabolande gennem "den europæiske naboskabspolitik" kan tjene som eksempel for andre dele af verden; mener, at EU's partnerskaber skal indeholde en social søjle, som omfatter blandt andet arbejdstagerrettigheder;

25.   forventer, at Kommissionen anvender EU-midler til at overvinde de negative resultater og åbne nye perspektiver for de mere følsomme regioner og industrielle sektorer og de svagere medarbejdergrupper; forventer, at Kommissionen træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at hindre virksomheder i at flytte med det ene formål at opnå strukturelle eller andre midler, og kræver systematisk kontrol af, hvorvidt de langsigtede mål ved fordelingen af disse midler nås;

26.   understreger, at den nuværende økonomiske model er nært forbundet med olieressourcerne, og at en sådan afhængighed kan have skadelig indvirkning, ikke kun på prisudviklingen grundet mangel på energiressourcer, men også - og især - på konflikter og den politiske ustabilitet i de sydlige producentlande, som har meget stor indvirkning på samfundet;

27.   understreger betydningen af fair trade for bekæmpelsen af fattigdom i landområder, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til en konkret opfølgning på tilsagnene om at yde større teknisk og økonomisk bistand til fair trade-producenter og deres distributører i EU-landene;

28.   fremhæver, at der er behov for en fortsat asymmetrisk behandling af udviklingslandene og de mindst udviklede lande i WTO, så der tages hensyn til deres forholdsvis svage stilling i det internationale handelssystem;

29.   understreger, at globaliseringens sociale dimension taler for en reform af WTO's regler; understreger endvidere, at WTO-aftalerne skal evalueres i lyset af deres økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, og at nødvendighedstestene i aftalen om tekniske handelshindringer og andre aftaler bør erstattes med bæredygtighedstest;

30.   understreger, at der bør indføres en relevant demokratisk kontrol med WTO, der indebærer ægte lovgivningsmæssig kontrol udført af folkevalgte repræsentanter eller parlamenter;

31.   fremhæver vigtigheden af politisk kohærens og er enig med Kommissionen i, at EU bør satse på mere konsekvent at tale med én stemme i FN, ILO, Bretton Woods og andre internationale institutioner; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at også de øvrige ILO-medlemsstater opnår den nødvendige politiske kohærens i andre internationale organisationer, især WTO; mener, at de almindeligt anerkendte minimumsrettigheder for arbejdstagere bør være prioriteter for disse organisationer; mener, at EU's evne til at fremme en udviklingsmodel, som fuldt ud integrerer den sociale dimension, særligt de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, ville blive øget gennem en tilstedeværelse præget af en fælles optræden i de institutioner, som er ansvarlige for den multilaterale styring;

32.   fremhæver, at et styrket FN, såfremt den sociale fremgang i den tredje verden skal underbygges, er uundværligt; tilskynder derfor medlemsstaterne til at støtte det igangværende arbejde med at reformere FN; fremhæver, at et nyt og styrket Ecosoc (FN's Økonomiske og Sociale Råd) - ideelt set som et råd for menneskelig udvikling med beføjelser til at koordinere arbejdet i Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, WTO og ILO samt UNDP (FN's Udviklingsprogram) og UNEP (FN's Miljøprogram) - er nødvendigt for at sikre den politiske kohærens, der er nødvendig for at opfylde millenniumudviklingsmålene og på et mere generelt plan sikre, at globaliseringen fungerer som en løftestang for social fremgang;

33.   er enig med WCSDG i, at den parlamentariske overvågning af det multilaterale system bør udvides gradvist; glæder sig over forslaget om en parlamentarisk gruppe, der skal beskæftige sig med sammenhæng og konsekvens mellem globale økonomiske, sociale og miljømæssige politikker, og som bør udvikle en integreret overvågning af store, internationale organisationer; betragter dette som en mulighed for, at Europa-Parlamentet kan inddrages i den parlamentariske gruppe og bidrage til at maksimere globaliseringens fordele for alle socialgrupper;

34.   er enig med Kommissionen i, at både den private sektor og private initiativer og oprettelse og mobilisering af fælles interessegrupper og forskellige sociale organisationers (f.eks. ngo'ers) globale foranstaltninger kan yde et betydningsfuldt bidrag til at fremme god social styring; glæder sig over Kommissionens støtte til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som opstiller benchmarks for ansvarlig virksomhedsførelse; støtter Kommissionens forslag om at øge gennemførelsen af retningslinjerne ved at integrere henvisninger til dem i bilaterale aftaler; er enig med Kommissionen i, at gennemførelsen af retningslinjerne skal være mere omhyggelig og ensartet; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme kendskabet til god praksis, eksisterende instrumenter og redskaber såsom OECD-retningslinjerne;

35.   mener, at de små og mellemstore virksomheder må deltage aktivt i den globaliserede økonomi og opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der tilskynder til oprettelse af netværk for denne type virksomheder; opfordrer desuden til, at statutterne for det europæiske aktie- og andelsselskab ændres med henblik på, at denne type virksomhed kan indgå fuldt og helt i den globaliserede økonomi;

36.   bemærker, at WCSDG anbefaler, at ILO opretter et forum om virksomhedernes sociale ansvar for en række forskellige interessenter på verdensplan; bemærker, at WCSDG erkender, at der er skepsis med hensyn til den reelle betydning af ordninger vedrørende virksomhedernes sociale ansvar; foreslår, at Kommissionen gennemfører yderligere oplysningsaktiviteter for at fremme kendskabet til de forretningsmæssige fordele ved virksomhedernes sociale ansvar;

37.   mener, at de multinationale selskabers sociale og miljømæssige ansvar bør defineres tydeligt, og at EU's indsats på dette område bør styrkes; mener, at der for længst burde have været fulgt konkret op på EU-multiinteressentforumet for virksomhedernes sociale ansvar, og opfordrer Kommissionen til at udsende en meddelelse herom;

38.   støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme de multinationale selskabers kendskab til deres sociale ansvar, som indtil videre har haft begrænset effekt;

39.   opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om social mærkning baseret på kriterier vedrørende f.eks. overholdelse af menneske- og fagforeningsrettigheder, arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling af medarbejdere, ligebehandling samt sociale og etiske hensyn til medarbejdere og borgere i det omgivende samfund;

40.   bemærker, at de nationale migrationspolitikker i stigende grad er rettet mod at opfylde de indenlandske arbejdsmarkeders behov; kræver, at migrationspolitikkerne baseres på den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder;

41.   fremhæver behovet for at udforme migrationspolitikker, som bygger på denne konvention, og som på den ene side tager hensyn til arbejdsmarkedets behov og på den anden side yder vandrende arbejdstagere og deres familier tiltrækkelig beskyttelse;

42.   bemærker, at migration er et vigtigt, men også et følsomt spørgsmål i debatten om globalisering, og at problemet først kan løses, når medlemsstaterne er blevet enige om en fælles anerkendelses- og integrationsprocedure;

43.   fremhæver behovet for at sikre, at befolkningen er bedre informeret om både fordelene ved og udfordringerne fra globaliseringen og understreger uddannelsesinstitutionernes og mediernes betydning i denne sammenhæng;

44.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at afsætte de nødvendige ressourcer og investeringer til at fremme de ovennævnte processer;

45.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 598.