Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: At vinde kampen mod den globale klimaændring (KOM(2005)0035),

-   der henviser til Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til procedurerne for dens gennemførelse, der blev vedtaget på partskonferencerne i Bonn (juli 2001), Marrakech (november 2001), New Delhi (november 2002), Milano (december 2003) og Buenos Aires (december 2004),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, navnlig beslutningerne af 13. januar 2005 om udfaldet af Buenos Aires-konferencen om klimaændringer(1) og af 12. maj 2005 om regeringseksperters seminar om klimaændringer(2),

-   der henviser til de erklæringer, som 24 internationale virksomhedsledere, der repræsenterer World Economic Forum overbragte G8-topmødet i Gleneagles, f.eks. om behovet for at vedtage langsigtede klimastabiliseringsmål,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0312/2005),

A.   der henviser til, at klimaændringer er en af det 21. århundredes største udfordringer, idet de har omfattende negative globale miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger og potentielt katastrofale følger, samt at klimaændringer adskiller sig fra de andre miljøproblemer, verden står over for,

B.   der henviser til, at der på nuværende tidspunkt allerede er tegn på klimaændringer, f.eks. smeltningen af polaris og permafrost og højst sandsynligt også de ekstreme vejrforhold, der forekommer med stigende hyppighed og voldsomhed; der henviser til, at de økonomiske tab som følge af vejrbetingede naturkatastrofer i det seneste tiår er seksdoblet i forhold til 1960'erne,

C.   der henviser til, at industrilandene bærer en stor del af ansvaret for akkumuleringen af drivhusgasemissioner i atmosfæren, både nu til dags og historisk set, at det sandsynligvis er udviklingslandene, der vil blive hårdest ramt af et mere ustadigt klima, og at industrilandene frem for nogen bør påtage sig opgaven at hjælpe lavindkomstlande med at tilpasse sig klimaændringerne og bistå dem teknologisk og økonomisk med at tilpasse sig,

D.   der henviser til, at Kyoto-protokollen trådte i kraft den 16. februar 2005 efter at være blevet ratificeret af 152 lande og regionale organisationer for økonomisk integration, der tegner sig for 61,6 % af bilag I - drivhusgasemissioner for 1990 og næsten 90 % af verdens befolkning,

E.   der henviser til, at alle parters fuldstændige gennemførelse af FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringen, selv om foranstaltningerne ikke for alvor vil blive effektive, før der findes en global løsning, der inddrager de store økonomiske blokke, der er ansvarlige for hovedparten af de forurenende emissioner,

F.   der henviser til, at det i Kyoto-protokollen er fastsat, at der i 2005 skal indledes forhandlinger om tilsagn om en reduktion af emissionerne for perioden efter 2012; denne opgave bør derfor prioriteres højst på den ellevte partskonference (COP-11) og det første møde for parterne i protokollen (COP/MOP1) i Montreal,

G.   der henviser til, at der snart bør opstilles yderligere målsætninger for at tilvejebringe investeringssikkerhed for energikilder med lavt kulstofindhold, teknologier med lave drivhusgasemissioner og vedvarende energi samt for at undgå investeringer i uforenelige energiinfrastrukturer,

H.   der henviser til, at hovedmålet med UNFCCC, nemlig at undgå en faretruende klimaændring, ifølge nye videnskabelige rapporter måske vil kræve en stabilisering af drivhusgaskoncentrationen på under 500 ppm CO2-ækvivalent - lidt over det nuværende niveau - hvilket vil nødvendiggøre en markant emissionsreduktion i den nærmeste fremtid,

I.   der henviser til, at investeringer i energieffektivitet er den mest lovende måde at reducere kulstofemissioner på, samt at mulighederne for omkostningseffektive energibesparelser i EU er store,

J.   der henviser til, at indvirkningen på klimaet kan reduceres betydeligt ved hjælp af bedre fælles planlægning,

K.   der henviser til, at der inden en udvidelse af de allerede fastlagte muligheder for emissionshandel til andre områder (som f.eks. luftfart) må foretages en analyse, der dokumenterer, at en sådan udvidelse bidrager til at bekæmpe klimaændringer, og at rige lande/områder ikke favoriseres på bekostning af lande og virksomheder i udvikling,

L.   der henviser til, at det er af overordentlig stor betydning i langt højere grad at inddrage borgerne i de generelle bestræbelser på at begrænse emissioner og udvikle en mere bæredygtig livsstil,

M.   der henviser til, at emissionen af drivhusgasser fortsat stiger i mange medlemsstater, hvilket er tegn på, at EU må handle hurtigt for at kunne opfylde Kyoto-protokollens forpligtelser,

N.   der henviser til, at udgifterne til foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner vil blive opvejet af de fordele, der er ved at begrænse stigningen i jordens temperatur til højst 2°C i forhold til niveauet før industrialiseringen, eftersom de skader og tab, som klimaændringerne ellers kunne have medført i hele verden, vil blive forhindret,

O.   der henviser til, at det for erhvervslivet vil være en historisk mulighed at kunne gøre sig fri af en økonomi, der bygger på anvendelsen af fossilt brændstof; der henviser til, at der også er omfattende økonomiske muligheder for de udviklingslande, som råder over mange vedvarende energikilder, men som på nuværende tidspunkt savner teknologi til at udnytte dem,

1.   understreger, at EU's strategi for imødegåelse af klimaændringer bør baseres på syv fokusområder:

2.   opfordrer EU til at sikre, at COP-11-konferencen og COP/MOP-1-mødet i Montreal vedtager en tidsplan for forhandling om fremtidige klimaforpligtelser, hvor udgangen af 2008 sættes som frist for at nå til enighed;

3.   opfordrer EU til i forbindelse med den ellevte partskonference og det første møde mellem parterne i protokollen at fremlægge forslag til en fremtidig klimaændringsordning, der som overordnet målsætning har en begrænsning af de gennemsnitlige globale temperaturstigninger til 2° C i forhold til temperaturerne før industrialiseringen;

4.   er af den opfattelse, at en fremtidig ordning bør baseres på fælles, men forskellige ansvarsområder, der har til formål at sikre reduktioner og konvergens, vedvarende og gradvist større emissionsreduktioner samt inddragelse af flere lande i reduktionsbestræbelserne; fremhæver, at mål for emissionsreduktioner bør baseres på den seneste forskning og have som mål, at de gennemsnitlige globale temperaturstigninger med rimelig sikkerhed ikke må være på mere end 2° C; understreger endvidere, at alle påtænkte foranstaltninger skal være rentable, og at målet på længere sigt derfor bør være udviklingen af et globalt kulstofmarked, baseret på øvre grænser og handel; bemærker endvidere, at en beregning af omkostningseffektiviteten bør omfatte omkostningerne ved ikke at handle og de forventede økonomiske fordele ved hurtig handling og innovation samt ved teknologisk læring, som vil reducere omkostningerne til imødegåelse;

5.   hilser Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Bruxelles den 23. marts 2005 velkommen, især målsætningen om at emissionsreduktioner i industrilandene inden 2020 på 15-30 % bør tilstræbes; understreger imidlertid, at det ligeledes er nødvendigt at få fastlagt mål for emissionsreduktioner på lang sigt og foreslår 60-80 % inden 2050;

6.   beklager, at den nuværende regering i USA ikke opfylder forpligtelserne i UNFCCC til at reducere emissionerne til 1990-niveauet og undgå farlige klimaændringer, og beklager, at USA har truffet beslutning om ikke at ratificere Kyoto-protokollen; opfordrer EU til at sikre, at den multilaterale proces ikke lammes af enkelte lande;

7.   minder om, at potentialet for energibesparelse er så højt som 40 % i EU, men at der skal fastlægges bindende mål for at realisere dette potentiale;

8.   bemærker, at vedvarende energi med en systematisk tilgang vil kunne dække 25 % af EU's energiforbrug inden 2020;

9.   understreger, at en effektiv imødegåelse af klimaændringerne kræver en mere gennemgribende omstilling af energi- og transportsystemerne samt af bygningers termiske udformning, samt at en sådan omstilling bør være en drivkraft inden for rammerne af Lissabon-strategien med henblik på at øge vækst og konkurrenceevne; opfordrer EU til at udvikle en strategi, der kan gøre EU til den mest energieffektive økonomi i verden, ved at opstille mål for den årlige reduktion af energiforbruget på 2,5-3 %;

10.   opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at oprette permanente overvågningssystemer til evaluering af mængderne af såvel materialer som energi, der anvendes i de enkelte økonomiske sektorer, med henblik på at underbygge hensigtsmæssige politikker til reduktion heraf;

11.   anerkender, at sen indgriben vil øge risikoen for negative miljømæssige følger og større omkostninger; fastholder endvidere, at reduktionen af de globale emissioner ikke må føre til andre trusler;

12.   mener, at bekæmpelsen af klimaændringerne medfører fordele for såvel samfundet som miljøet og bidrager til opfyldelsen af både Lissabon-målene og FNs millennium-udviklingsmål; mener, at investeringer i og udvikling af vedvarende energikilder vil give nye muligheder for jord- og skovbrug, flere arbejdspladser, bedre sundhed, øget regional vækst, en bedre udnyttelse af lokale og regionale ressourcer og af eksisterende avanceret teknologi samt begrænse fattigdommen;

13.   opfordrer EU til at satse mere på udviklingen af lovende teknologiske løsninger i samarbejde med de andre globale aktører;

14.   henleder opmærksomheden på, at mange af de teknologier, der kræves for at reducere emissionen af drivhusgasser, allerede eksisterer; bemærker dog, at markedsføringen heraf hæmmes af en række forhindringer, herunder ikke mindst uhensigtsmæssige incitamenter såsom støtte til fossile brændstoffer; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå lovgivning om afskaffelse af alle sådanne støtteordninger og til i stedet på en mere positiv måde at tilskynde til øget brug af energieffektive teknologier med et lavt indhold af eller uden kulstof og slår til lyd for en proaktiv brug af offentlige udbud i EU, som kan bidrage til at reducere udgifterne til sådanne teknologier; slår desuden - i tillæg til en fokusering af det syvende rammeprogram på forskning, der er relateret til imødegåelse af klimaændringer - til lyd for et virkelig effektivt program tilsvarende det amerikanske Apollo-program i 1960'erne, der kan fremme forskning og innovation til gavn for bæredygtig energi og forvaltning af jorden;

15.   opfordrer i lyset af, at meget, hvis ikke det meste, af EU's energiinfrastruktur skal udskiftes i løbet af de næste årtier, Kommissionen til at fremsætte forslag, der kan sikre, at der i forbindelse med alle investeringer i energiinfrastruktur i EU anvendes de bedste af de tilgængelige teknologier med hensyn til lave eller ingen emissioner fra fossile brændstoffer;

16.   bemærker, at investeringer i effektivitetsforanstaltninger og vedvarende teknologier er de vigtigste alternativer til imødegåelse af klimaændringer; påpeger samtidig, at udviklingen af teknikker til kulstofopfangning og -oplagring er væsentlig - ikke mindst i områder med rigelige forsyninger af kul;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde klare og konkrete bidrag til en kommende reform af mekanismen for bæredygtig udvikling og dens institutioner med det formål at forbedre gennemførelsen og fremme bredere inddragelse af aktører fra den private sektor og dermed skabe den fremdrift, der er nødvendig for at række ud over 2012;

18.   påpeger behovet for at udvikle nye teknologier for rumbaserede systemer, der kan analysere naturkatastrofer fra rummet og dermed forudse og afbøde deres ødelæggelser;

19.   mener, at den forskning og teknologiske udvikling, der er nødvendig i forbindelse med klimaændringer og forebyggelse af katastrofer, er så kompliceret og af en sådan grænseoverskridende karakter, at det er nødvendigt at finde europæiske metoder, som rækker ud over princippet om regional og national nærhed;

20.   anerkender, at der er behov for ændrede holdninger og fysiske tilpasninger for at give samfundet mulighed for at forberede sig på konsekvenserne af klimaændringer;

21.   opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at bidrage med ressourcer til den supplerende fond med henblik på at sikre, at bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig udvikling kan opfylde sit mandat til at skabe en velfungerende og effektiv mekanisme;

22.   understreger, at udviklingen inden for transportsektoren er kritisk, da den bidrager til ca. 30 % af Fællesskabets CO2-ækvivalente emissioner, hvoraf ca. 85 % stammer fra vejtransport; understreger, at jernbanetransport er fem gange mere energieffektiv end vejtransport; beklager, at bilindustrien næppe kan opfylde målet på 140 g/km inden for den frist, der er fastlagt i den nuværende frivillige aftale; opfordrer derfor til, at der iværksættes en politik med effektive foranstaltninger, der kan reducere transportemissionerne, herunder bindende grænser for CO2-udledningerne fra nye køretøjer på 80-100 g/km på mellemlang sigt, som skal kunne opnås gennem handel med emissioner mellem bilfabrikanter, samt andre foranstaltninger såsom EU-omfattende hastighedsbegrænsninger, trafikafgifter og skatteincitamenter sammen med fremme af jernbanetransport og offentlig transport i almindelighed; opfordrer yderligere Kommissionen til at udarbejde innovative metoder, der kan skabe opmærksomhed omkring CO2-emissionerne fra transportsektoren, og til at stille forslag om stabilisering eller reduktion af trafikmængden i Den Europæiske Union frem til 2010;

23.   bemærker med bekymring stigningen i godstransporten; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et overslag over CO2-emissionerne fra godstransport og til at fremsætte forslag om at overføre en stor del af vejtransporten til mere miljøvenlige transportformer; opfordrer Kommissionen til som en del af sin revision af det europæiske klimaændringsprogram at stille forslag om oprettelse af et transeuropæisk højhastighedsjernbanenet for gods, som kan løse fragmenteringen i godsnettet og fjerne de resterende flaskehalse i infrastrukturen; opfordrer desuden til, at der gøres overvejelser om bindende CO2-emissionsgrænser for lastbiler; opfordrer Kommissionen til at undersøge fordelene med hensyn til imødegåelse af klimaændringer ved at give alle medlemsstater mulighed for at anvende lastbiler med den svenske/finske længde samt til at offentliggøre resultaterne heraf så hurtigt som muligt;

24.   gentager sit krav om, at emissionerne fra den internationale fly- og skibstrafik medtages i målene for emissionsreduktion fra 2012;

25.   støtter indførelsen af miljøafgifter på fællesskabsplan; understreger, at dette ligesom andre markedsinstrumenter er afgørende for at gennemføre en effektiv politik om reduktion af forureningen; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om og medlemsstaterne til at vedtage den første europæiske miljøafgift senest i 2009;

26.   støtter Kommissionens forslag om en tematisk strategi vedrørende bymiljø, som har til formål at forbedre kvaliteten af byområder, navnlig med hensyn til luftkvaliteten; mener med hensyn til klimaændringer, at to politikområder bør prioriteres: udviklingen af offentlige transporttjenester, der anvender rene eller mindre forurenende teknologier, samt fremme af bæredygtige byggemetoder af høj miljømæssig kvalitet;

27.   mener, at EU og medlemsstaterne bør gennemgå og revidere deres fælles planlægningsinstrumenter med henblik på at reducere indvirkningen på klimaet, navnlig med hensyn til planlægningen af og nye investeringer i transportsystemer og nye bolig- og industriområder;

28.   opfordrer Kommissionen til at udvise fast EU-lederskab forud for 2012-forhandlingerne og forelægge særlige lovgivningsforslag om udvidelse af anvendelsesområdet for bygge- og anlægsdirektivet samt ajourføre direktivet om biobrændstof for at få indføjet den seneste teknologi for fleksibelt biobrændstof (såsom MTHF, ethyllævulinat mv.), indføre obligatoriske fælles EU-standarder for disse nye brændstoffer, skabe incitamenter for bilparker på biobrændstof, indføre minimumsgrænser for blandingsforhold, og undersøge den miljømæssige virkning af et krav om iblanding af 10 % biobrændstof i transportbrændstoffer som del af sin revision af det europæiske klimaændringsprogram;

29.   opfordrer EU til at sikre, at strukturfondene prioriterer bæredygtig udvikling;

30.   bemærker, at luftfarten er ansvarlig for mellem 4 og 9 % af alle drivhusgasemissioner i verden, samt at emissioner fra luftfarten stiger med 3 % årligt; fremhæver vigtigheden af at indføre strenge reduktionsmål for luftfartssektoren; opfordrer Kommissionen til at iværksætte hasteforanstaltninger til reduktion af luftfartens indvirkning på klimaet ved at skabe en forsøgsordning for emissionshandel for luftfartsemissioner for perioden 2008-2012, der skal omfatte alle flyvninger til og fra alle lufthavne i EU, og til samtidig at indføre instrumenter til håndtering af luftfartens indvirkning på klimaet generelt; kræver parallelt hermed, at der træffes foranstaltninger til håndtering af emissioner fra søtransport;

31.   opfordrer Kommissionen til klart at udstikke vejen mod en økonomi, der frembringer mindre CO2, ved at fastlægge en strategi, som bl.a. giver mere indsigt i, hvad der kan forventes fra brint og vedvarende energi; opfordrer samtidig Kommissionen til at identificere eventuelle flaskehalse i udviklingen og anvendelsen af nye og rene teknologier;

32.   understreger, at Den Europæiske Union, i modsætning til hvad der gælder inden for elektricitets- og brændstofsektoren, ikke har nogen systematisk tilgang til at støtte anvendelse af vedvarende energi inden for opvarmnings- og kølingssektoren, uanset at afhængigheden af import af gas og olie er særlig høj inden for denne sektor, og at omkostningerne ved en forøgelse af den vedvarende energis andel er forholdsvis lave; anmoder derfor om en strategi, der gennem øget produktion gør varme- og køleapparater baseret på vedvarende energi konkurrencedygtige; konstaterer i denne sammenhæng, at bureaukratiske bestemmelser på EU-plan for personer, der ejer og bygger huse, ikke er den rette vej, og at der bør foretrækkes et direktiv med realistiske, men ambitiøse målsætninger, som koordinerer medlemsstaternes foranstaltninger, baseret på midlertidige ordninger til fremme af markedsadgang;

33.   mener i denne forbindelse, at Kommissionen bør forelægge et forslag til direktiv om opvarmning og køling svarende til forslaget om biobrændstof;

34.   mener, at hurtig udvikling af anvendelse af biomasse og fremme af produktion af vedvarende energi i landbruget bør have topprioritet i forbindelse med ændring af den fælles landbrugspolitiks fokus sammen med en afbalanceret strategi for fødevareproduktion; fremhæver, at energiproduktion fra biomasse skal organiseres effektivt både i henseende til energiomdannelse og miljømæssig bæredygtighed; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hensigt om at forelægge en handlingsplan for biomasse, og anmoder Kommissionen om at lade retligt bindende foranstaltninger indgå i dette forslag;

35.   påpeger behovet for at diversificere forskningsområder og for forebyggende foranstaltninger, der kan hindre konsekvenser for menneskers sundhed og sikkerhed, oversvømmelser, tørke, brande – navnlig i skovområder og beskyttede områder - en nedgang i biodiversiteten og økonomiske tab; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage højde for betydningen af skove og landbrug med hensyn til absorbering af kulstof, reduktion af erosionen, tilvejebringelse af ressourcer og i sidste ende regulering af klimaet;

36.   opfordrer med henblik på at skabe lige vilkår på internationalt plan Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at foreslå sektormål for energiintensive eksportindustrier i lande uden bindende emissionsreduktionsforpligtelser som supplement til de bindende emissionsmål for industrilande; anmoder endvidere Kommissionen om at undersøge mulighederne for at sammenkoble EU's ordning for handel med emissioner med tredjelandes handelsordninger; opfordrer Kommissionen til at indtage en aktiv holdning til dialogen med virksomhederne i hver enkelt industrisektor med henblik på at undersøge, hvilke ændringer i produktionen, forbruget og transporten, der kan og skal gennemføres for at reducere drivhusgasemissionerne i EU;

37.   opfordrer Kommissionen til seriøst at behandle problemet med "gratister" i forbindelse med imødegåelsen af klimaændringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at vedtage grænsetilpasningsforanstaltninger for handlen med henblik på at udligne eventuelle kortsigtede konkurrencemæssige fordele, som producenter i industrilande uden kulstofbegrænsninger kan have; understreger, at de internationale handelsmønstre i høj grad påvirker klimaændringerne; opfordrer derfor WTO til at integrere en mekanisme for bæredygtig udvikling i sit arbejde;

38.   mener, at man i forbindelse med revisionen af den eksisterende ordning for handel med emissioner og den eventuelle udvidelse heraf bør tage beskyttelsen af velerhvervede rettigheder (grandfathering) op til grundig revision, da dette princip det er problematisk på en række områder og i stedet undersøge alternativer som f.eks. benchmarking og auktion - med anvendelse af en up-stream indfaldsvinkel; det vil desuden være nødvendigt at nyvurdere nationale emissionskvoter på grund af den øgede grænseoverskridende handel, især med elektricitet;

39.   henstiller, at EU udvikler en specifik samarbejdspolitik med udviklingslandene om klimaændringer; mener, at integreringen af klimaændringshensyn i mere omfattende udviklingspolitikker kræver udvikling og installering af en række redskaber; betoner, at prioriteringer på dette område er landbrug og fødevaresikkerhed - to områder, der er overordentlig følsomme over for klimaet; mener endvidere, at et andet nøglespørgsmål er økonomisk differentiering, idet det erkendes, at mange udviklingslande i Alliancen af Små Østater er stærkt afhængige af turisme; mener, at spørgsmål, der vedrører transport, fysisk planlægning og energi, har en central rolle i begrænsningen af klimaændringer; tilføjer, at andre prioriteringer kunne være katastrofeforebyggelse og beredskab;

40.   glæder sig over, at Kommissionen har oprettet et miljøinformationssystem for miljø og bæredygtig udvikling i Afrika, der er baseret på satellitteknologi og digital korttegning, og som skal bistå Kommissionens Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) i dets udviklingsaktiviteter; mener, at en eventuel udvikling og udvidelse af Kommissionens struktur med henblik på at inkludere et klimaændringsobservationsnet bør undersøges;

41.   understreger i forbindelse med udviklingslandenes deltagelse i den fremtidige klimaordning, at EU klart bør anerkende, at prioriteten for disse lande er fattigdom og udvikling; mener dog, at millenniumudviklingsmålene aldrig vil blive nået, hvis ikke miljøproblemer såsom klimaændringerne imødegås på en passende måde; understreger, at bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom bør forblive den generelle ramme, inden for hvilken udviklingslandene bør opfordres til at vedtage politikker og foranstaltninger vedrørende klimaændringsspørgsmål, det være sig med henblik på tilpasning eller afhjælpning;

42.   går derfor ind for, at der findes frem til en ny sammenhængende politisk løsning med henblik på at forbedre allerede sårbare befolkningers velfærd via en global udviklingsstrategi med passende økonomisk støtte; mener, at denne nye strategi bør være baseret på forbindelsen mellem klimaændring, forvaltning af naturlige ressourcer, katastrofeforebyggelse og bekæmpelse af fattigdom;

43.   understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk udvikling; fremhæver, at Den Europæiske Union og andre industrilande skal bistå udviklingslandene i udviklingen af bæredygtige teknologier; understreger imidlertid, at udviklingslandene ikke behøver at efterligne industrilandenes forureningsmønstre; mener, at reglerne for mekanismen for bæredygtig udvikling skal revideres med henblik på at sikre bæredygtig udvikling; foreslår, at de internationale finansielle institutioners låneprioriteringer samt EU's bistandsindsats skal rettes over mod støtte til vedvarende energi og energieffektivitet; foreslår derfor iværksættelse af et multinationalt initiativ for vedvarende energi, der skal omfatte EU samt lande som Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika m.fl. samt en række store virksomheder i energisektoren og have til formål at fremme teknologisk samarbejde i stor målestok med særlig fokus på energi og transport med anvendelse af det nyligt indgående partnerskab mellem EU og Kina om klimaændringer som eksempel;

44.   opfordrer Kommissionen til som led i teknologisamarbejdet med bilag B-lande og som led i sin revision af Cotonou-aftalen at hjælpe deres regeringer med at vedtage nationale energistrategier med henblik på at minimere deres afhængighed af importerede fossile brændstoffer, at fremme teknologiske spring (leapfrogging), navnlig med hensyn til vedvarende energi, herunder især biomasse, samt at bistå dem med at opfylde FN's millenniumsudviklingsmål;

45.   understreger behovet for øget finansiel støtte til klimatilpasning for de mindst udviklede lande; mener i denne sammenhæng, at forvaltningen af bæredygtigt skovbrug, især regnskovene, er et vigtig element i både imødegåelse af klimaændringer og i klimatilpasning, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at prioritere dette i sine udviklingssamarbejdsaktiviteter;

46.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for og fordelene ved at etablere en ordning med personlige emissionskvoter med henblik på at inddrage borgerne og påvirke de private forbrugsmønstre;

47.   opfordrer EU's institutioner til at vise et godt eksempel ved at reducere deres emissioner af drivhusgas i forbindelse med deres forskellige aktiviteter ved hjælp af øget energieffektivitet i kontorbygninger og i forbindelse med udstyr, der anvendes, samt benyttelse af befordringsmidler med lav kulstofemission mv.; mener, at der bør gøres en særlig indsats i forbindelse med EP-medlemmers rejseaktivitet, hvilket indebærer en fornyet overvejelse af spørgsmålet om flere arbejdssteder for Europa-Parlamentet, køretøjer med lav kulstofemission til chaufførtjenesten mv.;

48.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte et EU-initiativ med henblik på at øge borgernes viden om den betydning, som overforbrug og -produktion har for klimaændringerne;

49.   anerkender og støtter informations- og kommunikationsteknologibaserede (IKT) løsninger, som kan adskille den økonomiske vækst fra energiforbrug, materialeforbrug og transport og dermed bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund; opfordrer Kommissionen til at foreslå politikforanstaltninger med henblik på at fastholde IKT-formidlede effektivitetsforbedringer med hensyn til boliger, dematerialisering, transport og omlægningen fra produkter til tjenester;

50.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt sekretariatet for UNFCCC og Verdenshandelsorganisationen med anmodning om, at den sendes til alle kontraherende parter uden for EU.

(1) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 144. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0177.