Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forslag til fælleserklæring fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik "Den europæiske konsensus" (KOM(2005)0311),

-   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (CESE 1072/2005),

-   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (CdR 224/2005),

-   der henviser til vurderingen af Fællesskabets udviklingspolitik udført af European Centre for Development Policy Management, Overseas Development Institute og Instituto Complutense de Estudios Internacionales (februar 2005),

-   der henviser til OECD's komité for udviklingsbistands (DAC's) gennemgang af Fællesskabets udviklingssamarbejde (2002),

-   der henviser til Rom-erklæringen af 25. februar 2003 om harmonisering og Paris-erklæringen af 2. marts 2005 om bistandseffektivisering,

-   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier til udryddelse af fattigdom,

-   der henviser til de på hinanden følgende Human Development-rapporter udarbejdet af FN's udviklingsprogram (UNDP),

-   der henviser til rapporten fra Millennium Ecosystem Assessment, Living Beyond our Means: Natural Assets and Human Well-Being (2005),

-   der henviser til rapporten fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) fra 2002, "De mindst udviklede lande: Veje ud af fattigdomsfælden",

-   der henviser til sluterklæringer og konklusioner fra internationale konferencer, navnlig den internationale konference om finansiering af udvikling (Monterrey, 2002), verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg, 2002), verdenstopmødet om social udvikling (København, 1995), FN's tredje konference om de mindst udviklede lande (Bruxelles, 2001), Verdenshandelsorganisationens fjerde Ministerkonference (Doha, 2001), den fjerde verdenskvindekonference (Beijing, 1995), den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) (Kairo, 1994), FN's Generalforsamlings særlige samling i 1999 om en evaluering af fremskridtene i forbindelse med opfyldelsen af ICPD-målene ("Kairo + 5"), dokumentet "A World Fit for Children" (New York, maj 2001) og verdensforum for uddannelse (Dakar, 2000),

-   der henviser til de forpligtelser, som EU har indgået på Barcelona-topmødet forud for Monterrey-konferencen,

-   der henviser til sin beslutning af 1. marts 2001 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik(1),

-   der henviser til Fællesskabets erklæring om udviklingspolitikken (DPS) vedtaget af Rådet og Kommissionen den 10. november 2000,

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 22.-23. november 2004 og 23.-24. maj 2005,

-   der henviser til sin beslutning af 12. april 2005 om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene(2),

-   der henviser til sin beslutning af 8. september 2005 om alvorlige samt forsømte sygdomme i udviklingslandene(3),

-   der henviser til Kommissionens rapport af 29. oktober 2004 om millenniumudviklingsmålene 2000-2004 (SEK(2004)1379),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 12. april 2005 om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag (KOM(2005)0132),

-   der henviser til FN's Millennium Project Task Force om investering i udvikling: en praktisk plan for opnåelse af millenniumudviklingsmålene under ledelse af Prof. Jeffrey Sachs,

-   der henviser til de multilaterale miljøaftaler om klimaændringer, nedbrydning af ozonlaget, biodiversitet, vådområder, ørkendannelse, farligt affald og persistente organiske miljøgifte,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0319/2005),

Den europæiske konsensus

1.   glæder sig over initiativet til en trepartsudtalelse om EU's fælles vision for udviklingsarbejdet; understreger, at Parlamentet bør inddrages fuldt ud på lige fod med de andre institutioner gennem en procedure, som ligner den fælles beslutningsprocedure, for at kunne bidrage væsentligt til målene om bedre overensstemmelse, komplementaritet, kvalitet og effektivitet i forbindelse med udviklingssamarbejdet;

2.   glæder sig over forslaget til fælleserklæring og forslår, at det præciseres, at den formelt betragtes som den bindende ramme for fastlæggelse af den udviklingspolitik, der skal føres af EU og EU's medlemsstater over for alle udviklingslande i overensstemmelse med den definition, der er fastsat af OECD's udvalg for udviklingsbistand; anmoder endvidere om en præcisering af, hvordan fælleserklæringen vil forholde sig til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet;

3.   beklager, at forslaget ikke indeholder nogen specifikke udtalelser om vurderingen af effektiviteten af og erfaringerne med EU-bistand samt erklæringen om udviklingspolitikken fra 2000 og dens indvirkning på fællesskabsbistanden;

4.   glæder sig over, at der i første del af ovenstående meddelelse gøres et forsøg på at nå til enighed om de overordnede mål og principper for EU-bistand; opfordrer dog til, at der skabes større klarhed, især med henblik på at fastsætte prioriteter og forbedre sammenhængen i og samordningen af foranstaltninger inden for EU's udviklingssamarbejde;

5.   glæder sig over, at der i anden del af ovenstående meddelelse gøres et forsøg på at fastsætte retningslinjer for gennemførelsen af en udviklingspolitik på fællesskabsniveau; opfordrer endvidere til klart at definere fællesskabsbistandens specifikke rolle på grundlag af en analyse af dens komparative fordel;

6.   mener, at den nuværende tilrettelæggelse af fællesskabsbistanden fra Bruxelles, navnlig adskillelsen mellem dens programmering og dens gennemførelse, ikke er en optimal måde at gennemføre udviklingspolitikken på;

7.   bemærker, at globaliseringen hidtil har øget forskellen mellem rig og fattig, og mener, at et af udviklingspolitikkens mål for fremtiden bør være en mere afbalanceret udvikling;

Mål og principper

8.   understreger, at det overordnede mål for EU's udviklingssamarbejde bør være at mindske og i sidste ende at udrydde fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling; understreger, at begrebet fattigdom har flere dimensioner - herunder aspekter som menneskets evne til at forbruge og fødevaresikkerhed, sundhed, uddannelse, rettigheder, muligheder for til at blive hørt, menneskelig sikkerhed, social retfærdighed, værdighed og et passende arbejde;

9.   anerkender, at mindskelse af fattigdom - hvor det første skridt er opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - fremme af demokrati og god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er centrale mål i forbindelse med udvikling; understreger dog, at det kun kan lykkes at bekæmpe fattigdom, hvis miljøet og naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvis det tillægges lige så stor værdi at investere i mennesker, navnlig unge mennesker og kvinder, først og fremmest sundhed og uddannelse, som at investere i skabelse af velstand - navnlig med henblik på emner som iværksætterånd, videnskab og teknologi, jobskabelse, respekt for arbejdstagernes rettigheder, kreditmuligheder, ejendomsret og infrastruktur; understreger, at styrkelse af kvinders indflydelse og stilling er af central betydning for enhver form for udvikling, og at ligestilling mellem kønnene bør være en vigtig del af alle politikstrategier;

10.   støtter principperne om egentlige partnerskaber, ansvarlighed og politisk dialog samt en rettighedsbaseret tilgang til udvikling; understreger vigtigheden af at støtte partnerlandenes forsøg på at forbedre deres strategioplæg til nedbringelse af fattigdom (PRSP) samt at tildele de nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer en aktiv rolle i denne forbindelse; foreslår, at hovedprincipperne fra Cotonou-partnerskabsaftalen udvides til alle udviklingslande;

11.   understreger civilsamfundets vigtige rolle i udviklingslandene som såvel tjenesteyder som støtte for demokrati og menneskerettigheder og kræver øget støtte til kompetenceopbygning til ngo'er i partnerlandende; anerkender ligeledes det europæiske civilsamfunds rolle og opfordrer i denne forbindelse til en forenkling af bestemmelserne om projektstøtte, herunder finansiering;

12.   understreger, at EU bør fremme demokratisering af internationale institutioner med henblik på at opnå en bedre varetagelse af udviklingslandenes interesser og styrke demokratiet i alles interesse;

13.   glæder sig over, at EU's forslag sigter mod at styrke kontrollen med EU's våbeneksport med henblik på at sikre, at de våben, der fremstilles i EU, ikke anvendes mod civilbefolkninger, og at de omfatter konkrete foranstaltninger, der sigter mod at begrænse den ukontrollerede spredning af håndvåben og lette våben; opfordrer dog også EU til at tage ansvaret for den våbeneksport, der tidligere har fundet sted, og skærpe og fremskynde minerydnings- og afvæbningsprogrammer i krigshærgede regioner;

Tematisk fokus og prioriteter

14.   glæder sig over indsatsen for at skabe større fokus og koncentration uden tab af fleksibilitet; beklager, at der ikke er en klar prioritering af indsatsområderne, navnlig på EU-plan, og kræver en afklaring med hensyn til udvælgelsen af mål, indsatsområder og prioriteter;

15.   gentager, at der bør lægges vægt på fremme af menneskerettighederne ved udarbejdelsen og overvågningen af projekter, der er finansieret eller medfinansieret af EU;

16.   understreger, at problemstillinger som forebyggelse og behandling af hiv/aids, malaria og tuberkulose og fremme af retten til seksuel og reproduktiv sundhed, ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, begrænsning af klimaændringer, handelsreformer, konfliktforebyggelse og god regeringsførelse (navnlig bekæmpelse af korruption) fortjener særlig opmærksomhed, idet andre udviklingstiltag vil være nytteløse, hvis de ikke bliver behandlet;

17.   foreslår, at der i fælleserklæringen gives større opmærksomhed til følgende:

Bistandsregler, økonomiske ressourcer, effektivitet og overensstemmelse

18.   påskønner forpligtelsen til at øge budgetterne for bistand inden for EU med henblik på at nå 0,7 % af bruttonationalindkomsten i 2015; opfordrer til, at der etableres innovative mekanismer og finansiering af udviklingssamarbejde, som f.eks. internationale afgiftsordninger, men understreger samtidig behovet for en betydelig forbedring af bistandens kvalitet, samt at der er et stort behov for forbedrede målinger af resultater og tilbagebetaling af bistand; mener desuden, at der bør stilles en række krav for tildeling af fællesskabsbistand til de fattigste lande og befolkninger;

19.   opfordrer til, at der tildeles mere udviklingsbistand til lavindkomstlande;

20.   mener, at gældslempelsesinitiativet for stærkt gældstyngede fattige lande er særdeles mangelfuldt; kræver, at gældslettelse styrkes i de lande, der er karakteriseret ved at have ikke-bæredygtig gæld, hvor regeringerne respekterer menneskerettigheder og demokrati og investerer de frigjorte midler på en ansvarlig måde; understreger endvidere, at gældslettelse ikke bør være forbundet med skadelige økonomiske politikker og skal supplere den statslige udviklingsbistand (ODA);

21.   finder det afgørende, at EU og medlemsstaterne yder en større indsats for at spore uretmæssigt tildelte og fejlagtigt anvendte midler og kræve dem tilbagebetalt, så de kan blive anvendt til deres rette formål;

22.   kræver en omstrukturering af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat, der giver EIB mulighed for at blive en fuldt ud fungerende udviklingsbank, der gennemfører EU's udviklingsstrategier, så den kan finansiere offentlige investeringer i tjenesteydelser og faciliteter af almen interesse;

23.   beklager manglen på overensstemmelse i EU's udviklingspolitik, der fører til høje transaktionsomkostninger, dobbeltarbejde og komplikationer for partnerlandene; støtter indsatsen for forbedring af koordinering, harmonisering og gruppering af de måder, hvorpå bidragydere planlægger og leverer bistand som fastsat i Paris-erklæringen; mener, at der bør ydes en lignende indsats over for mellemindkomstlande; understreger dog, at forslaget til fælleserklæring er alt for uklart med hensyn til gennemførelse;

24.   foreslår, at EU på grundlag af partnerlandets ejerskab og udviklingsstrategi arbejder frem mod en bedre koordinering af EU-medlemsstaternes og Kommissionens udviklingsbistand gennem fælles landestrategidokumenter og fælles flerårig programmering - helst med deltagelse af andre større bilaterale og multilaterale bidragydere; opfordrer til bedre koordinering og komplementaritet gennem koordinering med partnerlandenes budgetprocedurer og fattigdomsbekæmpelsesstrategier; foreslår endvidere vedtagelse af princippet om, at at maksimalt 2-3 EU-bidragydere skal være ledende organer i et givet partnerland, og at der i forbindelse med særlige problemstillinger skal stræbes efter en klar arbejdsdeling;

25.   understreger, at EU og medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen med internationale organisationer, der er involveret i udviklingsarbejde såsom FN's fonde, programmer og agenturer, herunder UNDP, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, med henblik på at øge sammenhængen i EU's udviklingspolitik yderligere og forhindre overlapninger i det arbejde, der udføres med hensyn til internationalt fastsatte mål;

26.   understreger, at EU bør sigte mod en bedre samordning af medlemsstaternes politikker vedrørende Verdensbanken og Den Internationale Valutafond;

27.   understreger, at Kommissionen ikke skal opfattes som EU's 26. bidragyder; mener i stedet, at fællesskabsbistandens merværdi skal identificeres, og at der skal være enighed om den, med særligt fokus på muligheden for at forbedre samarbejde, komplementaritet og overensstemmelse, niveauet for fællesskabsbistand, Kommissionens neutrale image, dens arbejde i forbindelse med regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder, dens rolle som global aktør, dens mulige rolle som et intellektuelt centralt forum for europæisk udviklingspolitik osv.;

28.   er enig i, at særlige betingelser for bistand fra bidragydere, der afspejler bidragsydernes traditionelle økonomiske interesser, sjældent fungerer; understreger dog, at bistand over det almindelige budget som den foretrukne bistandsmekanisme bør undersøges yderligere og kun bør anvendes, når de rette betingelser er til stede, og effektive kontrolsystemer f.eks. gennem uafhængige udvalg, der overvåges af de nationale parlamenter, er på plads; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne, hvor det er muligt, bør bevæge sig fra projektstøtte til strategier, der omfatter hele sektorer, og derfra videre til direkte budgetstøtte;

29.   opfordrer Kommissionen til over for Parlamentet at redegøre for, hvilke kriterier udviklingslandenes støttebehov og støttens effektivitet vurderes ud fra, fremlægge statistikker over den støtte, der allerede er blevet ydet, samt udarbejde et kontrolsystem til vurdering af, hvor effektivt støtten er blevet gennemført, med henblik på en yderligere forbedring af disse værktøjer;

30.   peger på alvorlige mangler i Kommissionen med hensyn til integration i udviklingspolitikken af emner som børns rettigheder, kønsaspektet, ligestilling og kvinders rettigheder, handicapaspektet samt miljøet; glæder sig over indsatsen for at styrke integrationen i politikkerne, programmeringen, gennemførelsen og evalueringsfasen, og understreger, at hvis situationen skal forbedres, kræver det en betydelig indsats for at uddanne personalet både i Kommissionen og i landene;

31.   støtter indsatsen for at skabe en sammenhængende politik, som skal forvaltes på en sådan måde, at mål og resultater af udviklingspolitikken understøttes af andre politikker i stedet for at blive undermineret af dem; kræver øjeblikkelig handling i forbindelse med EU-politikker, der er særligt undergravende såsom handel, den fælles landbrugspolitik og fiskeriaftaler; understreger vigtigheden af at gøre udviklingslandene i stand til at leve op til EU's normer for sikkerheden, hvad angår fødevarer, produkter og stoffer, således at disse ikke hindrer adgangen til EU's markeder; kræver desuden, at alle former for eksportstøtte, herunder skjult støtte i form af eksportkreditter, fødevarehjælp, eksportforetagender, bunden bistand osv. udfases inden for de næste fem år;

32.   bemærker, at de mindst udviklede lande i de seneste tre årtier er blevet nettoimportører af fødevarer, og at landbrugspolitikken derfor bør ændres, således at der lægges mere vægt på fødevaresikkerhed;

33.   understreger, at udviklingspolitik er et af flere værktøjer til at behandle de grundlæggende årsager til usikkerhedsfaktorer, men at den ikke skal underordnes sikkerhedspolitikken, og at enhver foranstaltning inden for udviklingssamarbejdets rammer skal være i overensstemmelse med OECD/DAC's definition af ODA;

34.   understreger, at den internationale handelspolitik og de rette handelsbetingelser i udviklingslandene er af afgørende betydning for udvikling; understreger derfor vigtigheden af en styrkelse af udbudssiden, herunder kapacitetsopbygning i partnerlandene, for at gøre dem i stand til at omdanne handelsmuligheder til udviklingsinstrumenter; understreger i denne henseende betydningen af landbrugs- og fødevaresikkerhed og betoner de små og mellemstore virksomheders vigtige rolle;

35.   mener, at udviklingspolitik bør bygge på en anerkendelse af et lands eller en regions ret til på demokratisk vis at fastlægge sine egne politikker, prioriteter og strategier for at beskytte befolkningens levebrød og sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, og at disse principper bør respekteres af Kommissionen og medlemsstaterne;

36.   glæder sig over, at man i stigende grad erkender, at det er vigtigt, at markedsåbninger sker gradvist, og understreger, at dette medfører, at udviklingslandene får ret til at bestemme handelsliberaliseringens hastighed og retninger på baggrund af deres udviklingsmål;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 277 af 1.10.2001, s. 130. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0115. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0341.