Europa-Parlamentets beslutning om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (2004/2209(INI))

P6_TA(2005)0224 A6-0153/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 268 – 276,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1),

-   der henviser til meddelelserne fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. februar 2004 - Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (KOM(2004)0101), og af 14. juli 2004 om finansielle overslag 2007 - 2013 (KOM(2004)0487), arbejdsdokument fra Kommissionen af 14. juli 2004 "Forslag om fornyelse af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (KOM(2004)0498), forslag til Rådets afgørelse af 14. juli 2004 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (KOM(2004)0501) og Kommissionens rapport af 14. juli 2004 om hvordan ordningen med egne indtægter fungerer (KOM(2004)0505),

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa(2)

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(3),

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Kommissionens meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013"(4),

-   der henviser til sin beslutning af 15. september 2004 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013(5),

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0067/2004 (B6-0130/2004) til Rådet og sin beslutning om de finansielle overslag med henblik på Det Europæiske Råd i december 2004(6),

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0068/2004 (B6-0131/2004) til Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 175,

-   der henviser til betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i det Udvidede EU 2007-2013 og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A6-0153/2005),

A.   der henviser til, at de nuværende finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren principielt udløber i 2006,

B.   der henviser til, at størstedelen af fællesskabslovgivningen med økonomiske konsekvenser udløber i 2006,

C.   der henviser til, at forberedelsen af de kommende finansielle overslag udgør en af de største udfordringer for Unionen i de næste måneder, da de vil forme det nye udvidede EU, og til de nye interne og globale udfordringer og opgaver,

D.   der henviser til, at Parlamentet besluttede at nedsætte et midlertidigt udvalg med følgende mandat:

E.   der henviser til, at det midlertidige udvalg bør forelægge sin endelige betænkning, før Rådet fastlægger sin fælles holdning,

F.   der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 har indledt forberedelsen af de nye finansielle overslag og den nye interinstitutionelle aftale ved at fremsætte forslag henholdsvis den 10. februar 2004 og den 14. juli 2004,

G.   der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa i det følgende benævnt ("forfatningen") styrker Parlamentets rolle inden for mange lovgivningsmæssige områder og udvider Parlamentets budgetbeføjelser, og at det i dens artikel I-55 og artikel III-402, stk. 5, fastsættes, at den flerårige finansielle ramme kan fastlægges ved en europæisk lov vedtaget med enstemmighed i Rådet, når Europa-Parlamentet efter samråd har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer,

H.   der henviser til, at der i artikel 26 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 fastsættes, at de gældende finansielle overslag forlænges, medmindre en af parterne i denne aftale udtrykkeligt opsiger de finansielle overslag,

I.   der henviser til, at EF-traktaten i mangel af en interinstitutionel aftale giver mulighed for at vedtage årlige budgetter efter artikel 272 og efter artikel 273, hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse,

J.   der henviser til, at den nye Kommission officielt godkendte den tidligere Kommissions forslag vedrørende de nye finansielle overslags struktur, gyldighedsperiode og finansielle midler pr. år og pr. udgiftsområde samt alle de forslag til retsakt, der er kendt under den fælles betegnelse "Prodi-pakken",

K.   der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 22. april 2004 understregede, at "der overhovedet ikke vil eksistere finansielle overslag uden en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den finansielle pakke, da der i den gældende traktat ikke fastsættes nogen forpligtelse til at udarbejde finansielle overslag, men kun bestemmelser om årlige budgetter",

L.   der henviser til, at moms- og BNI-indtægterne, som oprindeligt blev indført som supplerende indtægter til EU's traditionelle egne indtægter, efterhånden er blevet fællesskabsbudgettets vigtigste finansieringskilde og sammen med undtagelsesbestemmelserne til denne ordning har gjort den mere kompleks, mere uoverskuelig for borgerne og stadig mindre retfærdig samt skabt et finansieringssystem, som har resulteret i uacceptable uligheder medlemsstaterne imellem,

M.   der henviser til, at man i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2004 godkendte "Prodi-pakken" som Rådets arbejdsgrundlag, og at Rådet blev enigt om en institutionel dialog med regelmæssige kontakter til Parlamentet,

N.   der henviser til, at man i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2004 tydeligt fastlagde forbindelsen mellem de finansielle overslag, spørgsmålet om egne indtægter og korrektionsmekanismen,

O.   der henviser til, at det midlertidige udvalg i de seneste seks måneder

P.   der henviser til, at forfatningen giver mulighed for at indføre nye kategorier af egne indtægter for EU samt for at ophæve en eksisterende kategori,

Generel baggrund

1.   understreger, at det udvidede EU bør råde over passende finansielle midler, der svarer til dets øgede politiske ambitioner og dækker dets voksende interne og eksterne ansvar, at alle udgifter, der afholdes over EU-budgettet, bør tage sigte på at skabe en europæisk merværdi i forbindelse med medlemsstaternes offentlige udgifter, og at subsidiaritetsprincippet bør overholdes nøje i forbindelse med afgørelser om udgifter på områder, hvor der ikke er enekompetence - især kriteriet om, at EU-aktioner som følge af deres størrelse eller konsekvenser bedre kan opfylde EU's målsætninger;

2.   kræver af hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, forenkling og demokratisk kontrol en forbedring og forenkling af finanskontrolmekanismerne både i institutionerne og i medlemsstaterne for at sikre reel offentlig kontrol med alle EU's udgifter;

3.   minder om, at de finansielle overslag er en finansiel ramme, der har til formål at sikre udviklingen af EU's prioriteter under hensyntagen til budgetdisciplin, og ikke er et flerårigt budget gældende for en syvårsperiode; gør opmærksom på, at de finansielle overslag forbliver en reference og derfor skal sikre den fleksibilitet, der er nødvendig for at afspejle de politiske ambitioner på mellemlang sigt, samt de bevillinger, der er nødvendige for en effektiv og retfærdig behandling af de fremtidige udfordringer i overensstemmelse med traktaten; er fast besluttet på fuldt ud at udnytte de beføjelser, det har i henhold til traktatens artikel 272, hvori der fastsættes en årlig budgetprocedure med henblik på godkendelse af Unionens udgifter;

4.   bemærker, at den nye Barroso-Kommission støtter de forslag, der blev stillet af Prodi-Kommissionen i de sidste måneder af dennes mandatperiode; afviser imidlertid et system, der binder EU's valgte og udøvende organer for tre på hinanden følgende mandatperioder;

5.   er opmærksom på den vanskelige politiske, økonomiske og sociale situation i adskillige medlemsstater, men minder om, at EU's budget er vokset med 8,2 % mellem 1996 og 2002, mens den gennemsnitlige forøgelse af de nationale budgetter (EU 15) har været på 22,9 %; bemærker, at det i MacDougall-rapporten(7) anslås, at EU-budgettet bør udgøre 2 %-2,5 % af medlemsstaternes BNP; benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at loftet for egne indtægter, som blev fastlagt i 1993 for 15 medlemsstater, ikke har ændret sig siden da (1,31 % af EU's BNI for forpligtelsesbevillingernes og 1,24 % af EU's BNI for betalingsbevillingernes vedkommende); minder om, at EU-budgettet på nuværende tidspunkt tegner sig for mindre end 2,5 % af de samlede offentlige udgifter i Den Europæiske Union sammenholdt med, at de samlede offentlige udgifter i gennemsnit udgør 47 % af EU's BNI;

6.   mener, at udgifterne i forbindelse med udvidelsen, som skal behandles på en fair og rimelig måde, sagtens kan bæres af de 15 gamle medlemsstater, og at de må betragtes som minimale sammenholdt med de politiske, sociale og økonomiske fordele, som Europas genforening har givet hele Den Europæiske Union;

7.   er overbevist om, at de finansielle overslag vil muliggøre en afbalanceret udvikling i de finansielle midler, EU modtager, forudsat at:

8.   understreger, at drøftelserne om de finansielle overslag er tæt forbundet med spørgsmålet om egne indtægter, korrektionsmekanismen og forskellige former for medfinansiering og finansielle instrumenter samt behovet for at tilpasse den nuværende ordning, hvilket erkendtes i Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2004; beklager, at Kommissionen ikke stillede mere ambitiøse forslag til udskiftning af det nuværende system parallelt med de nye finansielle overslag;

9.   vil ved sin endelige afstemning tage hensyn til, om Rådet tager højde for nødvendigheden af en vidtgående reform af den nuværende ordning for EU's egne indtægter på en måde, der gør det muligt at fordele de nye udgifter retfærdigt mellem medlemsstaterne og derefter vende tilbage til det oprindelige princip for finansiering af de fælles politikområder ved hjælp af reelle egne indtægter efter en gennemsigtig, rimelig og demokratisk ordning, som skal træde i kraft senest i starten af de kommende finansielle overslag;

10.   bemærker, at forfatningens ikrafttræden vil ændre lovgivningsproceduren for en lang række forslag, idet den indfører den fælles beslutningsprocedure; er opmærksom på, at det ikke er muligt rent juridisk at begynde at anvende forfatningen, før ratificeringsproceduren er afsluttet; opfordrer Rådet til at indgå en gentlemanaftale med henblik på at sikre Parlamentets lovgivende beføjelser og indføre en revisionsklausul for de forslag til retsakt, hvor proceduren vil blive ændret med forfatningens ikrafttræden;

11.   mener

12.   minder om, at de finansielle overslag ikke har nogen formel status i de nuværende traktater og kun kan opstilles på frivillig basis med Europa-Parlamentets godkendelse; minder endvidere om, at det, såfremt der ikke indgås nogen aftale, er EF-traktatens bestemmelser der finder anvendelse på vedtagelsen af årlige budgetter; fremhæver, at det ikke vil godkende de kommende finansielle overslag, hvis ikke Rådet hensyn til dets prioriteter;

13.   er nogenlunde tilfreds med Kommissionens forslag om den næste finansielle ramme for perioden 2007-2013 og de tilhørende forslag til retsakt, som er en del af "Prodi-pakken", og som har til formål at erstatte størsteparten af den nuværende lovgivning, der udløber i 2006, og ser det som en mulighed for det udvidede EU til at udarbejde en ny politisk dagsorden; mener på baggrund af en grundig undersøgelse i det midlertidige udvalg og i de 17 udvalg, som har afgivet udtalelse, at Kommissionens forslag har modtaget nuanceret støtte, og udgør et acceptabelt grundlag for undersøgelser og fremtidige forhandlinger; gør ikke desto mindre Rådet opmærksom på visse politiske prioriteter, hvor den europæiske merværdi for Den Europæiske Union og dens borgere er af største betydning;

14.   mener i øvrigt, at det er af afgørende betydning, at de finansielle overslag godkendes hurtigt, så de kan være fuldt operationelle fra den 1. januar 2007, og man derved kan undgå enhver afbrydelse af EU's aktioner, især hvad angår Kommissionens lovgivningsforslag;

DEL I: POLITIKUDFORDRINGER
Et mere konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa
Samhørighed

15.   glæder sig over den planlagte reform af samhørighedspolitikken, der skal gøre det muligt via denne politik at bidrage til opfyldelse af målsætningerne vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling; mener, at den europæiske regionalpolitik er et uundværligt redskab til fremme af social, økonomisk og geografisk samhørighed og giver EU mulighed for at iværksætte foranstaltninger med henblik på at reducere regionale skævheder; med henblik på en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, og strukturelle mangler (vanskelige adgangsforhold, affolkning og lav befolkningstæthed, afsides beliggenhed osv.), fremme en bæredygtig udvikling af regionerne, deres vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, idet samhørighedspolitikkens betydning for opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne understreges, og bidrage til mindskelse af kløften mellem de forskellige dele af EU, idet samtlige midler, der tildeles samhørighedspolitikken bør anvendes til dette formål; er overbevist om, at en fælles indsats på europæisk plan er omkostningseffektiv, da den vil gøre det muligt at opnå stordriftsfordele, rationalisere procedurerne og samle ressourcerne, navnlig ved grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at eksistensen af en stærk og velfinansieret europæisk regionalpolitik er en afgørende forudsætning for EU's evne til at klare kommende udvidelser og mindske regionale forskelle, og at grundstrukturen med tre søjler bør opretholdes i forbindelse med støtteprogrammerne med det nuværende indbyrdes forhold; mener derfor, at 0,41 % af EU's BNI og 4 % af de nye medlemsstaters nationale BNI er passende beløb, forudsat at medlemsstaterne kan sikre, at aktionerne supplerer nationale og regionale foranstaltninger, og at der tilvejebringes tilsvarende medfinansiering (under anvendelse af offentlige og private midler); agter at kontrollere, at Kommissionen nøje overholder N+2-reglen i forbindelse med strukturfondene, hvorfor de nugældende bestemmelser om samhørighedsfonden fortsat bør finde anvendelse;

Forskning

16.   understreger, at videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation er af central betydning for en videnbaseret økonomi og er afgørende faktorer for vækst og bæredygtig udvikling, virksomheders konkurrenceevne, beskæftigelsen og for opfyldelse af Lissabon-strategiens mål; påpeger, at forskning bør fremmes og styrkes på EU-plan ved at udvikle ekspertisecentre, ved at skabe merværdi for industrien, SMV'erne og EU-borgerne, ved at fremme samarbejdet mellem private og offentlige aktører, især med hensyn til forskningsinfrastruktur, og ved at tilskynde til offentlig-private partnerskaber; understreger, at disse finansielle overslag i væsentlig grad bør bidrage til at nå det mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 vedrørende en stigning i udgifterne til F&U til 3 % af EU's BNI ved indgangen til 2010, og at dette skal medregnes i de kommende finansielle overslag; mener, at der skal afsættes passende midler til gennemførelsen af rumprogrammet inden for bevillingsrammen til forskning, og at de lovgivningsmæssige og finansielle midler bør omfattes af en revisionsklausul, så snart forfatningen træder i kraft; understreger, at det europæiske forskningsrum i praksis bør omfatte alle 25 medlemsstater; mener, at det er af afgørende betydning for den europæiske konkurrenceevne og den sociale samhørighed, at den digitale kløft mellem regioner og sociale grupper lukkes, og at ingen EU-borger må udelukkes fra informationssamfundet;

Transeuropæiske net

17.   bifalder Kommissionens forslag om prioriterede TEN-T-projekter; bemærker imidlertid, at de midler, der er afsat til 30 prioriterede transportprojekter samt til Marco Polo-programmet, er et minimumsbeløb, som skal kunne forhøjes; understreger den strategiske betydning af transportnet for en endelig konsolidering af EU's indre marked og for udviklingen i Den Europæiske Unions relationer med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som tilhører "vennekredsen"; bemærker, at sammenkoblingen af transportnet kan understøtte udviklingen af handel og investeringer og dermed kan fremme bæredygtighed og stabilitet samt social, økonomisk og geografisk samhørighed; anmoder om tilstrækkelig støtte til udviklingen af sammenkoblede transportnet og en fælles infrastruktur mellem landene; understreger, at denne støtte bør være betinget af, at medlemsstaterne kan garantere en tilstrækkelig modydelse og passende adgang til nettet for de berørte regioner, og er parat til at undersøge innovative finansieringsinstrumenter i form af lånegarantier, europæiske koncessioner, europæiske lån, en fond for rentetilskud, som er begrænset til offentlige og private investeringer inden for forskning, innovation, rumfart og store materielle og immaterielle net, eller EIB-faciliteter;

18.   konstaterer, at den nye forordning også ville gøre det muligt at finansiere infrastruktur under TEN-E-programmet, hvilket ikke var tilfældet med de foregående finansielle overslag for perioden 2000-2006; mener, at den støtte, der ydes via dette program, først og fremmest bør fokusere på undersøgelser;

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

19.   betragter de begrænsede økonomiske midler, der er afsat til at gennemføre den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som et minimum, hvis det skal være muligt at bidrage til Lissabon-strategien for bæredygtig vækst med flere og bedre job; mener, at et passende niveau for Fællesskabets udgifter på det socialpolitiske område fortsat er af største vigtighed, navnlig med hensyn til beskæftigelse og social beskyttelse, men understreger, at det er medlemsstaterne, der har det største ansvar og de største beføjelser i forbindelse med socialpolitiske spørgsmål; mener endvidere, at der er behov for en forhøjelse på 200 mio. EUR, hvis målene for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal opfyldes;

Almen uddannelse og erhvervsuddannelse

20.   anser livslang læring, herunder almen uddannelse og erhvervsuddannelse for at være en af de højeste prioriteter i de kommende finansielle overslag og af central betydning for vækst, social integration og konkurrenceevne; ser den foreslåede forhøjelse af bevillingsrammen som et absolut minimum for opfyldelse af EU's målsætninger på dette område; mener, at det siger sig selv, at EU-programmerne inden for livslang læring, herunder almen uddannelse og erhvervsuddannelse, er effektive og giver en merværdi og derigennem kan fungere som instrument for udbredelse af innovation og god praksis, som ellers ikke ville nå ud over de nationale grænser; understreger, at mobiliteten for studerende og arbejdstagere i hele Unionen skal styrkes, således at disse kan drage fordel af nye muligheder; understreger, at flere studerende bør deltage i fælles uddannelsesaktiviteter; bifalder konsolideringen i ét instrument; mener endelig, at en forhøjelse på 670 mio. EUR er påkrævet, hvis disse mål skal nås;

Bedre livskvalitet
Udvikling af landdistrikter

21.   påpeger, at det er nødvendigt at følge reformen af den fælles landbrugspolitik op med en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til udvikling af landdistrikter for at imødegå problemerne med beskæftigelse og konkurrenceevne i landdistrikterne, navnlig i de nye medlemsstater; mener, at investering i udvikling af landdistrikter ligeledes forudsætter støtte til bedrifter, som fremmer diversificeringen i disse distrikter; mener, at Kommissionens forslag til budget for den nye fond for udvikling af landdistrikter er ekstremt stramt og derfor udgør et absolut minimum;

Miljø

22.   glæder sig over Kommissionens strategi for integration af Natura 2000 i fonden for udvikling af landdistrikter og strukturfondene, som sammen med et betydeligt styrket Life+-program bør være de vigtigste finansieringskilder; kræver i den forbindelse en juridisk bindende mekanisme, som kan sikre en ordentlig gennemførelse og EU-finansiering af Natura 2000 på baggrund af EU's anslåede bidrag til det beregnede samlede beløb på omkring 6,1 mia. EUR pr. år for EU 25; mener, at der på denne baggrund bør afsættes et beløb på 21 mia. EUR til Natura 2000 i de finansielle overslag fordelt på de respektive områder; slår til lyd for en finansiering af foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000 under udgiftsområde 2 i de finansielle overslag; mener, at Natura 2000-foranstaltninger og forvaltningen heraf, der ikke kan finansieres over andre instrumenter, bør finansieres som led i Life+-programmet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge muligheden for at integrere Natura 2000 i andre fonde;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

23.   udpeger gennemførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed til en af sine politiske prioriteter under den kommende finansielle ramme, og bemærker, at Kommissionen har foreslået en betydelig forhøjelse af de afsatte bevillinger; påpeger, at den foreslåede tildeling til dette område af omkring to tredjedele af de midler, der er afsat under udgiftsområde 3, muligvis ikke er tilstrækkelig til at imødekomme EU's behov og ambitioner på området som fastlagt af Parlamentet og Rådet; mener, at der er behov for en forhøjelse på 1 mia. EUR for at opfylde disse mål; mener endvidere, at der skal være en tilstrækkelig margin under udgiftsområde 3 til dækning af uforudsete behov og ny udvikling;

24.   ønsker på baggrund af prioriteringen af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelsen af det retlige samarbejde, dels at bevillingerne til Europol og Eurojust forhøjes, og dels at dette skridt følges op af en styrkelse af den demokratiske kontrol med Europol;

Et Europa tættere på borgerne
Fremme af europæisk borgerskab, kultur og mangfoldighed

25.   prioriterer programmet "Aktive unge"; mener, at det nuværende ungdomsprogram klart har påvist den europæiske merværdi ved fællesskabsaktioner, såsom tilrettelæggelse af multilaterale ungdomsudvekslinger, en europæisk volontørtjeneste for unge, projektnetværk og en europæisk faglig uddannelse for ungdomsarbejdere; bifalder den foreslåede rationalisering af EU's instrumenter på dette område; mener, at en forhøjelse fra 811 mio. EUR til 1 000 mio. EUR er nødvendig, hvis disse mål skal nås;

26.   bifalder rationaliseringen af EU's instrumenter på kulturområdet som foreslået i Kommissionens forslag om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013) (KOM(2004)0469); beklager, at der på nuværende tidspunkt kun er afsat 7 cent pr. indbygger til kultur på EU-budgettet; mener, at der er behov for en forhøjelse fra 360 mio. EUR til 500 mio. EUR til styrkelse af finansieringen af Kommissionens forslag;

27.   er foruroliget over, at et stort flertal af EU's borgere har udtalt, at de har ringe eller intet kendskab til Den Europæiske Union, dens institutioner, politikker eller resultater; understreger, at EU er nødt til at stille de nødvendige midler til rådighed med henblik på at støtte en effektiv informations- og kommunikationsstrategi, som tager sigte på at forklare borgerne, hvordan institutionerne, som er til for dem, fungerer, og hvorfor de forfølger de politiske mål, de gør; slår til lyd for en øget sammenhæng mellem de finansielle overslag og de nye bestemmelser i forfatningen, både med hensyn til participatorisk demokrati og især udvikling af den civile dialog og gennemførelse af borgerinitiativer; glæder sig over forelæggelsen af et forslag til retsakt for det program, der skal efterfølge programmet for borgernes deltagelse, som forbliver en prioritet med henblik på at fremme et aktivt og levende civilt samfund og bringe Europa tættere på borgerne ved hjælp af en bottom up-proces;

Et stærkere Europa i en mere sikker og solidarisk verden

28.   kræver et bevillingsniveau til foranstaltninger udadtil, der er tilstrækkeligt til at gøre EU til en virkelig "global partner" på verdensplan og give EU midler til at gennemføre sine politiske ambitioner og internationale forpligtelser; understreger, at det ikke er indstillet på at opretholde en situation med konstant pres under udgiftsområde 4, sådan som det var tilfældet med de nuværende finansielle overslag, og fremhæver især behovet for en høj grad af fleksibilitet og en margin, der er stor nok til at tage højde for uforudsete hændelser; gør opmærksom på behovet for tilstrækkelige bevillinger til at sikre gennemførelse af den strategi på området, som anvises i forfatningen, især den nye naboskabspolitik baseret på særlige partnerskaber, som er omhandlet i denne traktats artikel I-57;

29.   understreger, at det er nødvendigt at gøre EU's naboskabsstrategi mere alsidig ved også at tilbyde et attraktivt alternativ til de lande, som potentielt ville kunne blive medlem af EU, men som i sidste instans fortsætter med at være en af EU's nære partnere; forlanger, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part også fremover, ligesom det er tilfældet i dag, inddrages som ligeværdig partner i enhver afgørelse om ændring af et lands status som potentielt kandidatland til førtiltrædelsesland på grund af de betydelige følger, en sådan afgørelse vil have for budgettet; er af den faste overbevisning, at der er behov for en bevillingsforhøjelse med henblik på at udbygge forbindelserne med nabolandene og tilvejebringe tilstrækkelige midler til potentielle kandidatlande og kandidatlande, som sikrer disse en fair og ensartet behandling; påpeger især, at de disponible bevillinger til finansiering af EU's forbindelser med udviklingslandene skal betragtes som et absolut minimum, hvis EU's tilsagn om at hjælpe disse lande med at nå millenniumudviklingsmålene inden 2015 skal kunne opfyldes;

30.   kræver sammenhæng mellem bestemmelserne i de foreslåede retsakter og de bestemmelser, som med al sandsynlighed vil blive fastsat i forfatningstraktaten, således at Europa-Parlamentets fortsatte demokratiske deltagelse i beslutningsprocesserne kan styrkes; også når det drejer sig om vedtagelsen og revisionen af flerårige strategiske rammer; gør opmærksom på det særlige behov for større inddragelse af Parlamentet i forbindelse med beslutninger vedrørende FUSP-aktioner, navnlig når der er tale om aktioner med konsekvenser for budgettet; mener i den forbindelse, at støttetildelingen bør være underlagt EU's "normale" budget og dermed EP's dechargebeføjelser;

31.   glæder sig over den forestående oprettelse af en europæisk tjeneste for EU's optræden udadtil og fastholder, at de samlede administrative udgifter i forbindelse hermed skal opføres på EU-budgettet;

32.   bifalder EU's og USA's regeringers nye bestræbelser på at udforme en fælles dagsorden, herunder fælles aktioner i forbindelse med udenrigspolitiske spørgsmål; bemærker, at disse bestræbelser ikke afspejles i Kommissionens forslag, og insisterer på, at Parlamentet inddrages, når der skal træffes afgørelse om disse spørgsmål, såfremt de har konsekvenser for budgettet;

DEL II: ORGANISERING OG STRUKTURERING AF DEN FINANSIELLE RAMME
Gyldighedsperiode

33.   bemærker, at Kommissionen har foreslået en finansiel ramme, der dækker en syvårig periode; gentager af hensyn til det demokratiske ansvar og den demokratiske kontrol sit ønske om parallelitet mellem gyldighedsperioden for de finansielle overslag og Europa-Parlamentets og Kommissionens femårige mandatperioder, og minder om, at det fastsættes i forfatningen, at den kommende flerårige finansielle ramme skal løbe over mindst fem år, hvilket vil give mulighed for koordinering med Kommissionens og Parlamentets tjenesteperioder; påpeger, at gyldighedsperioden for forslag til retsakt fortsat kan være uafhængig af tidsrammen for de finansielle overslag; anmoder derfor sin delegation for forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale om at insistere på, at den kommende interinstitutionelle aftale kommer til at indeholde bestemmelser, som sikrer, at de flerårige programmer løber over længere perioder (op til 7 år) svarende til løbetiden for de nye finansielle overslag, især for så vidt angår de mere omfattende politikområder som landbrug, strukturfonde, samhørighed og forskning;

34.   støtter Kommissionens forslag om en finansiel ramme af 7 års varighed; mener, at en kortere tidsramme ville være teknisk og politisk uigennemførlig, og at finansielle overslag af længere varighed vil bidrage til systemets stabilitet og lette programmeringen af samhørighedspolitikken og andre finansielle instrumenter under det almindelige budget;

Struktur

35.   noterer sig Kommissionens forslag om en tilpasning af den næste finansielle ramme med det formål at opnå større overensstemmelse med de brede politiske målsætninger, styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed og større synlighed for borgerne, for så vidt angår EU's flerårige udgifter, men påpeger, at dette i visse tilfælde medfører en unødvendig stivhed;

36.   påpeger, at der kan sættes spørgsmålstegn ved relevansen af udgiftsområde 3 (EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed), for så vidt angår mængden af bevillinger i forhold til de øvrige udgiftsområder, men finder det ikke desto mindre politisk acceptabelt; støtter indførelsen af et uafhængigt underudgiftsområde for området frihed, sikkerhed og retfærdighed under udgiftsområde 3 med henblik på at gøre denne vigtige politiske EU-prioritet mere synlig og vil samtidig sikre, at bevillingerne til de øvrige dele af udgiftsområdet ikke nedskæres;

37.   minder om, at øremærkningen af bevillinger til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under udgiftsområde 2 ikke længere vil eksistere, når forfatningen træder i kraft og sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter ophæves;

Administrative udgifter

38.   er villig til at bibeholde en struktur, som letter budgetmyndighedens kontrol med Kommissionens administrative udgifter, og er derfor imod forslaget om at flytte disse udgifter fra udgiftsområde 5; mener dog, at den aktivitetsbaserede budgettering (ABB), som blev indført for budgetkontoplanen, bør bevares og videreudvikles; går derfor ind for, at Kommissionens administrative udgifter fortsat skal være opført under de enkelte politikområder, men mener, at der skal fastsættes et bindende loft uden for de finansielle overslag, som det udelukkende skal være muligt at hæve på baggrund af en beslutning fra budgetmyndigheden ved anvendelse af alle de midler, som bliver tilgængelige med den fremtidige interinstitutionelle aftale; understreger, at alle EU-institutionerne fortsat bør føre en stram budgetpolitik;

Organer

39.   er bekymret over den stadige tilvækst af alle former for organer (decentraliserede organer, gennemførelsesorganer, reguleringsorganer) og beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge detaljerede oplysninger vedrørende en flerårig programmering for organer under den kommende finansielle ramme; opfordrer de lovgivende myndigheder til at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser, når der oprettes nye organer; understreger i den forbindelse, at stigningen i de enkelte organers arbejdsopgaver også har omfattende konsekvenser for EU's budget; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i forbindelse med oprettelse af nye organer at påtage sig det nødvendige ansvar med hensyn til den fremtidige finansiering;

40.   fremhæver, at udviklingen af organer bør kontrolleres løbende af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed, ikke blot på grund af den administrative byrde, som decentraliserede organer lægger på budgettet (2 735 flere ansatte end forudset i Kommissionens stillingsfortegnelser på budgettet for 2005), men også på grund af risikoen for, at medlemsstaternes repræsentanter i disse organers bestyrelser vil øve indflydelse på fællesskabspolitikkerne, og på grund af manglen på demokratisk ansvarlighed over for Parlamentet;

41.   anmoder om en fremgangsmåde lig den, der kræves i forbindelse med Kommissionens administrative udgifter, baseret på fastsættelsen af et bindende loft for organer ud over det, der fastsættes i de finansielle overslag, som udelukkende kan hæves på baggrund af en beslutning fra budgetmyndigheden ved anvendelse af alle de midler, der bliver tilgængelige med den fremtidige interinstitutionelle aftale; agter på denne måde at forbedre kontrollen med organerne og øge deres gennemsigtighed uden at skade programmerne;

Revision, fleksibilitet og reserver

42.   minder om, at man under de nuværende finansielle overslag efter fælles overenskomst har gjort brug af alle de forskellige instrumenter, der kan anvendes til at hæve loftet for de finansielle overslag, såsom revision, justering, fleksibilitet og Solidaritetsfonden, for at dække permanente og strukturelle behov eller for at finansiere uforudsete behov; understreger, at fleksibilitet er et uundværligt værktøj i en flerårig sammenhæng; minder om, at de finansielle overslag blev revideret gentagne gange frem til 1999, og at fleksibilitetsinstrumentet i de seneste år, og især under de nuværende finansielle overslag (2000-2006), har været anvendt i seks år ud af syv, hvilket er et klart bevis på, at visse udgiftsområder er underfinansierede; slår til lyd for, at fleksibilitetsmekanismerne fremover ikke anvendes til finansiering af faste årlige behov;

43.   fremhæver, at fleksibilitet vil spille en vigtig rolle i Europa-Parlamentets holdning under forhandlingerne; vil afvise ethvert forsøg fra Rådets side på at opnå aftale om en finansiel ramme uden passende mekanismer til at justere den til fremtidige behov og henviser til, at sådanne mekanismer udgør et af budgetmyndighedens største ansvarsområder; mener, at størrelsesordenen og fleksibilitetsinstrumenterne er tæt forbundet med beslutningen vedrørende de overordnede tal og den endelige struktur for den finansielle ramme samt dens gyldighedsperiode;

44.   agter derfor:

45.   understreger, at princippet om, at der skal opbygges fleksibilitetsreserver, er et spørgsmål som led i den generelle aftale om den finansielle ramme, som ikke står til diskussion; mener, at der bør være en snæver sammenhæng mellem fleksibilitetsniveauet og det samlede loft for den finansielle ramme, og at beløbene til imødegåelse af uforudsete behov bør:

DEL III: BUDGETMIDLER OG ALTERNATIVER

47.   betragter overordnet set Kommissionens forslag som acceptabelt; er af den opfattelse, at nogle udgiftsområder er overvurderet, men at andre områder ikke afspejler de ambitioner, som kan forventes i de kommende år i et udvidet EU med 490 millioner indbyggere, for så vidt angår politik, økonomi og solidaritet;

48.   mener, at valgmuligheder og alternativer må undersøges med henblik på at finde et kompromis mellem ønsket om at uddybe den europæiske integration, den stramme budgetpolitik, de nye medlemsstaters berettigede forventninger og Kommissionens forslag; er også parat til at ændre balancen i de samlede udgifter efter sine egne politiske prioriteringer for fremtiden;

49.   erklærer på baggrund heraf som mulige alternativer til Kommissionens forslag og i overensstemmelse med nedenstående tabel, at det

50.   mener, at forhandlingerne ikke udelukkende bør fokusere på procenter og tal, men også bør berøre andre aspekter, som principperne om lighed og gradvis gennemførelse, som er af stor betydning for EU med henblik på at opnå en balance, som kan opfylde medlemsstaternes og borgernes forventninger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at betragte disse aspekter som vigtige betingelser for at nå til enighed med Europa-Parlamentet; erklærer på baggrund heraf, at det:

DEL IV: HENSTILLINGER TIL DE STÅENDE UDVALG OM LOVGIVNINGSASPEKTER

51.   mener, at følgende henstillinger bør fungere som en vejledende retningslinje for fagudvalgene, uden at dette foregriber kommende afgørelser på det lovgivningsmæssige område;

Konkurrenceevne og innovation

52.   er fortsat bekymret over, at tidligere programmer for innovation og konkurrenceevne ikke har kunnet skabe den nødvendige forbindelse mellem grundforskning og anvendt forskning og industriel innovation, hvilket til dels skyldes de ret begrænsede finansielle midler; mener, at støtte i den europæiske offentlighed er uundværlig for gennemførelse af Lissabon-målene; mener, at Kommissionen bør foreslå en forenkling af sine finansielle procedurer for derigennem at gøre det lettere at gennemføre forskningspolitikken; mener endvidere, at finansielle instrumenter bør revurderes på en mere målrettet måde, og at udarbejdelsen af et ambitiøst program for konkurrenceevne og innovation, hvortil der afsættes tilstrækkelige finansielle midler, er af afgørende betydning for en "velstandsorienteret" industripolitik, og ikke mindst for SMV'er, som vil kunne drage stor fordel af forskning gennem industrielle applikationer, f.eks. overførsel af teknologi fra universiteter og forskningscentre til industrielle applikationer; mener som foreslået af Kommissionen, at der bør tages yderligere skridt til at fremme informationssamfundet gennem udvikling og fremme af internationale standarder for ikt og mobiltelekommunikationsteknologi, kontrol med gennemførelsen af de retlige rammer for elektronisk kommunikation, støtte til EU-benchmarkingaktiviteter i forbindelse med initiativer under eEurope-handlingsplanen og yderligere styrkelse af EU's forskning på sikkerhedsområdet; mener, at dette program er vigtigt med henblik på at nå målene i Lissabon-strategien, for så vidt angår nye teknologier og økoteknologier; mener, at det er nødvendigt at sikre en passende finansiering gennem det syvende EU-forskningsprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt EU-handlingsplanen for miljøteknologi; anmoder om tilstrækkelige midler til støtte til nyskabende SMV'er og initiativer med sigte på at fremme kommercialiseringen af forskningen og teknologioverførslen, navnlig over Den Europæiske Investeringsfond;

Rumprogram

53.   bemærker, at den europæiske rumpolitik nu er en del af rammeprogrammet for forskning; gør opmærksom på, at rumprogrammet, indtil de bestemmelser i forfatningstraktaten, som giver det retlig hjemmel (art. III-254) træder i kraft, bør behandles som et særskilt politikområde med eget klart defineret retsgrundlag og tildeles tilstrækkelige finansielle midler og udstyres med passende finansielle instrumenter til at støtte rumrelateret forskning samt udviklingen og driften af infrastrukturen i Galileo og GMES og EU's adgang til rummet; mener, at der skal indføjes særlige regler i rammeprogrammet, således at disse specifikke aktiviteter kan gennemføres;

Transeuropæiske net

54.   bemærker, at der på grund af projekternes størrelse og bevillingsrammer ikke er noget reelt alternativ til national finansiering eller fællesskabsfinansiering; gør opmærksom på, at det ofte udtrykte håb om større deltagelse fra private investorers side i finansieringen i øjeblikket - med nogle få undtagelser - ikke er gennemført; noterer sig, at det med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 807/2004 af 21. april 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net(8) bliver muligt at koncentrere støtten om de projekter, hvor der er størst behov for støtte (prioriterede grænseoverskridende projekter eller projekter, som krydser naturlige barrierer), og hæve maksimalsatsen for støtte til prioriterede projekter til 20 %-30 % og til 50 % i ekstraordinære tilfælde;

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

55.   noterer sig lovforslaget vedrørende det nye Progress-program og understreger betydningen og nødvendigheden af et sammenhængende fællesskabsprogram, herunder tilstrækkelige midler, på dette område, som stimulerer indsatsen på nationalt plan; mener derfor, at den finansielle ramme for Progress-programmet må forhøjes, hvis EU virkelig er seriøs, hvad angår gennemførelsen af Lissabon-strategien og den sociale politiske dagsorden;

Samhørighed

56.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde "udviklingsmålsætninger" og målelige, konkrete og nøjagtige indikatorer, der dækker de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg for at forenkle de eksisterende administrative procedurer med henblik på at lette den administrative byrde for medlemsstaterne ved om nødvendigt at revidere de relevante bestemmelser i finansforordningen; understreger, at begrænsningen af strukturfondsbetalingerne til 4 % af BNI er baseret på tidligere erfaringer, men bør behandles mindre dogmatisk; mener, at man kunne overveje en midlertidig yderligere differentiering af EU-medfinansieringssatserne i forbindelse med EU-programmer; opfordrer medlemsstaterne til at løse problemerne omkring delt forvaltning og forbedre pålideligheden af de kontroller, de udfører, samt deres prognosemetoder; anmoder endvidere om en klar forpligtelse og en præcis tidsplan for gennemførelsen af princippet om oplysningserklæringer fra medlemsstaternes højeste politiske og udøvende myndighed (finansministeren);

57.   gør opmærksom på, at regionalpolitikken ikke kan isoleres fra de regionale støttebestemmelser, og kræver konsekvens i forslagene, samtidig med at man undgår for store forskelle i støtten mellem regioner, der grænser op til hinanden, da det kan medføre alvorlige konkurrenceforvridninger; fremhæver den særlige situation i regionerne i den yderste periferi (EF-traktatens artikel 299, stk. 2), som kræver en differentieret behandling, hvad angår de samhørighedspolitiske parametre; foreslår en overgangsordning for at give de regioner, der er berørt af den statistiske effekt, mulighed for fortsat at kræve passende støtte fra EU, da ingen region må føle, at den har lidt skade som følge af udvidelsen; er endvidere af den opfattelse, at vekselvirkningen mellem regionalpolitik og konkurrencepolitik i de regioner, der er berørt af den statistiske effekt, bør anerkendes og medtages i analysen af nuværende og fremtidige statsstøttebestemmelsers konsekvenser for disse regioner; og at regioner, der befinder sig i en overgangsperiode, især dem, der teknisk set falder ind under mål 1, men også dem, der er dækket af mål 2, bør tildeles en rimelig støtte og gives præferencebehandling i forbindelse med anvendelsen af statsstøttebestemmelserne;

58.   glæder sig over Kommissionens forslag om et projekt, der sigter mod at indføre et EU-lånegarantiinstrument for TEN-projekter på transportområdet; mener, at denne løsning kan udstrækkes til andre områder med det formål at fremme de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre Lissabon-målsætningerne;

Landbrug

59.   er af den opfattelse, at en af de vigtigste målsætninger for den fælles landbrugspolitik er at garantere den europæiske landbrugssektors alsidighed , at sikre, at det indre marked for landbrugsprodukter fungerer, og opretholde et rimeligt indkomstniveau for landbrugerne, at garantere nationalt fremstillede landbrugsprodukter af høj kvalitet, herunder høje standarder for dyresundhed og -velfærd, at yde yderligere støtte til landområder, som halter langt bagefter byområderne, for så vidt angår indkomstniveau, infrastruktur og adgang til tjenesteydelser, at fremme bæredygtig og miljøvenlig landbrugspraksis for at bevare miljøet og - på baggrund af Lissabon-strategien - at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne, således at det kan yde et bidrag til sikring af arbejdspladser i landbrugssektoren;

60.   noterer sig de vigtige reformer af den fælles landbrugspolitik og de fælles markedsordninger, som EU har gennemført siden 1999; opfordrer derfor Kommissionen til over for EU's partnere at fremhæve de store ofre, som fællesskabsproducenterne allerede har ydet gennem disse reformer, og i forbindelse med handelsforhandlingerne i Doha-udviklingsrunden at forsvare det europæiske landbrugs alsidighed; understreger ligeledes behovet for at bevare fællesskabspræferencen, især gennem en retfærdig og rimelig balance mellem udviklingslandenes krav om markedsadgang og de fælles markeders stabilitet og levedygtighed, således at det bliver muligt at styre disse markeder hensigtsmæssigt og undgå kriser, som ville betyde yderligere finansielle forpligtelser for EU og dermed nye budgetproblemer;

61.   minder om, at den grundlæggende reform af landbrugspolitikken i 2003, herunder reformen af næsten samtlige fælles markedsordninger, var baseret på den finansielle ramme, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i oktober 2002; henviser endvidere til, at Europa-Parlamentet har godkendt traktaten og akten om de ti nye medlemsstaters tiltrædelse, som, hvad angår de finansielle aspekter for landbrugssektoren, er baseret på Det Europæiske Råds aftale;

Fiskeri

62.   henviser til, at den fælles fiskeripolitik er et væsentligt element blandt andre i EU's miljøtiltag med henblik på at genskabe balancen i de marine økosystemer, hvor der for nogle bestandes vedkommende sker overfiskning; mener, at de midler, Kommissionen har afsat, er det absolutte minimum, der er nødvendigt for at bevare bestandene og nå de mål baseret på bæredygtig udvikling, der blev opnået enighed om, da den fælles fiskeripolitik blev revideret i 2002; mener, at der i forbindelse med den fælles fiskeripolitik i højere grad bør tages højde for fiskernes situation, og at der især bør fokuseres på den specielle situation, som regionerne i den yderste periferi befinder sig i;

Miljø

63.   mener, at EU's miljøpolitik har vist sig på afgørende vis at bidrage til at afbøde klimaændringerne, standse forringelsen af naturlige habitater og biodiversiteten, beskytte vandressourcerne, forbedre miljøet, sundheden og livskvaliteten, fremme bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcer og affald samt udvikle strategier for udvikling og gennemførelse af politikker, informationsformidling og bevidstgørelse samt bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse og økologisk samhørighed;

64.   påpeger, at de miljøpolitiske spørgsmål bidrager til opfyldelse af Lissabon- og Göteborg-målene; går i høj grad ind for at integrere miljøpolitiske spørgsmål i andre politikområder; understreger, at der i fuldt omfang skal tages hensyn til de miljømæssige aspekter og konsekvenser, f.eks. miljøteknologier, miljøforskning og naturbeskyttelse, i forbindelse med finansieringen af politikker under udgiftsområde 1 og 2;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

65.   glæder sig over bestræbelserne på at forenkle og afklare situationen på dette område gennem udarbejdelsen af tre rammeprogrammer ("solidaritet", "sikkerhed" og "retfærdighed"), som desuden vil give mulighed for større fleksibilitet i prioriteringen af de forskellige foranstaltninger, men understreger, at denne fremgangsmåde ikke bør medføre en forringelse af Parlamentets politiske og budgetmæssige kontrol; gør opmærksom på, at indførelsen af begrebet "delt forvaltning med medlemsstaterne" i forbindelse med gennemførelsen af programmer på dette område skal ledsages af passende kontrolmekanismer;

66.   vil først, når Kommissionen har forelagt forslag til retsakt, fastlægge sin endelige holdning til det konkrete indhold i programmerne og navnlig til, hvorvidt andelen af de samlede midler, som Kommissionen foreslår for hvert program, er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige synliggørelse af Parlamentets vigtigste prioriteter på dette område, dvs. fremme af menneskerettighederne, styrkelse af borgernes sikkerhed og en effektiv gennemførelse af den fælles indvandrings- og asylpolitik (navnlig for så vidt angår flygtningefonden);

Forbrugerbeskyttelse og folkesundhed

67.   opfordrer Kommissionen til omgående at fremlægge forslagene til retsakt til det nye program for forbrugerpolitik og folkesundhed for at give Parlamentet og Rådet mulighed for at indlede lovgivningsarbejdet tids nok til at sikre, at programmerne kan træde i kraft i begyndelsen af 2007; er stadig overbevist om, at en opdeling i et nyt program for forbrugerpolitik og et nyt program for offentlig sundhed vil være den bedste løsning til opfyldelse af EU-prioriteringerne; understreger, at de finansielle midler til det nye program skal forhøjes væsentligt i forhold til den aktuelle situation; bemærker, at følgerne af den foregående udvidelsesrunde og den fremtidige udvidelse for lande med underskud på sundheds- og forbrugerområdet samt den foreslåede udvidelse af programmets omfang skal tages i betragtning;

Almen og faglig uddannelse

68.   mener, at der er behov for en forhøjelse af det gennemsnitlige mobilitetstilskud til studerende under Erasmus-programmet; mener endvidere, at underprogrammet Comenius i hele dets løbetid bør tage sigte på at inddrage flere elever i fælles uddannelsesaktiviteter; og mener endelig, at disse forbedringer af programmet kræver en betydelig forhøjelse af det referencebeløb, Kommissionen foreslår;

Fremme af europæisk kultur og mangfoldighed

69.   understreger den audiovisuelle sektors betydning, for så vidt angår teknologiske forandringer og innovative økonomiske processer, og fremhæver, at sektoren vil kunne bidrage til indførelsen af en videnbaseret økonomi, som forudset i Lissabon-processen; understreger, at udviklingen af den audiovisuelle sektor først og fremmest er afhængig af den private sektor, uafhængige medier og offentlige midler fra medlemsstaterne; gør opmærksom på de positive resultater af de eksisterende Media-programmer; understreger, at Media-programmerne har vist sig at være effektive og indebære en betydelig europæisk merværdi med hensyn til at støtte udviklingen af sektoren; understreger, at det er vigtigt med en tilstrækkelig finansiering af Media 2007-programmet, og at det beløb, som Kommissionen har foreslået, er et minimum, hvis programmets mål skal nås;

70.   bifalder indarbejdelsen af adskillige aktiviteter med ekstremt små bevillingsrammer i det nye Kultur 2000-program og understreger, at det fortsat er af største vigtighed, at der tilføres tilstrækkelige midler til dette område; henleder desuden opmærksomheden på behovet for at integrere hovedaktiviteterne i handlingsprogrammet for 2004-2006 i den nye flerårige ramme; henstiller til Kommissionen at fremme aktionerne som led i Den Europæiske Ungdomspagt vedtaget af det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005; tilslutter sig det synspunkt, som kulturministrene gav udtryk for på deres møde i Rotterdam i juli 2004, nemlig at kulturbudgetbevillingerne skal forhøjes væsentligt;

Ekstern politik

71.   bifalder i princippet forenklingen af finansieringsinstrumenterne under udgiftsområde 4, men er ikke sikker på, at det antal og den fordeling, Kommissionen foreslår, kan sikre gennemsigtighed, synliggørelse og demokratisk kontrol i forbindelse med anvendelsen af midler; mener navnlig, at

o
o   o

72.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de øvrige berørte institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Bilag

Finansiel ramme 2007-2011

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (2) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1. (3) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. (4) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 991. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0005. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0075. (7) Rapport forelagt i 1977 af en ekspertgruppe efter anmodning fra Kommissionen. (8) 1 EUT L 143, 30.4.2004, s. 46.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (14843/1/2004 - C6-0038/2005 - 2002/0132(COD))

P6_TA(2005)0225 A6-0167/2005

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (14843/1/2004 – C6-0038/2005),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002)0328)(2) ,

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2003)0371)(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0167/2005),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juni 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og 135,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(4),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

efter proceduren i traktatens artikel 251(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  En af Fællesskabets opgaver er at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed gennem oprettelsen af et fælles marked og en økonomisk og monetær union. Med henblik herpå indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

(2)  Indførsel af udbyttet af ulovlige aktiviteter i det finansielle system og investering deraf efter hvidvaskning er til skade for en sund og bæredygtig økonomisk udvikling. Med Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge(7) indførtes der en fællesskabsmekanisme til forebyggelse af hvidvaskning af penge ved overvågning af transaktioner gennem kredit- og finansieringsinstitutter og visse erhvervstyper. Da der er risiko for, at anvendelsen af den nævnte mekanisme vil føre til øgede bevægelser af likvide midler til ulovlige formål, bør direktiv 91/308/EØF suppleres med et kontrolsystem for likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet.

(3)  For tiden anvendes sådanne kontrolsystemer kun af nogle få medlemsstater i henhold til national lovgivning. Forskellene i lovgivning er til skade for et velfungerende indre marked. De grundlæggende elementer bør derfor harmoniseres på fællesskabsplan for at sikre et ensartet kontrolniveau for bevægelser af likvide midler på tværs af Fællesskabets grænser. En sådan harmonisering bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes mulighed for i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i traktaten at anvende national kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet.

(4)  Desuden skal der tages hensyn til det supplerende arbejde, der udføres i andre internationale fora, navnlig Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), der blev oprettet af G7-topmødet i 1989 i Paris. Særhenstilling IX af 22. oktober 2004 fra FATF opfordrer regeringerne til at træffe foranstaltninger med det formål at afsløre fysiske bevægelser af likvide midler, herunder et angivelsessystem eller anden informationspligt.

(5)  Der bør derfor principielt gælde angivelsespligt for likvide midler, som medføres af fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Fællesskabet. Dette princip vil gøre det muligt for toldmyndighederne at indsamle oplysninger om sådanne bevægelser af likvide midler og eventuelt videresende dem til andre myndigheder. Toldmyndighederne er til stede ved Fællesskabets grænser, hvor kontrollen er mest effektiv, og nogle har allerede opbygget praktisk erfaring på området. Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne(8) bør anvendes. Denne gensidige bistand bør både sikre, at kontrollen med likvide midler anvendes korrekt, og at oplysninger, som eventuelt kan bidrage til at nå målene i direktiv 91/308/EØF, viderebringes.

(6)  Da angivelsespligten skal have forebyggende og afskrækkende virkning, bør den være opfyldt ved indrejse i eller udrejse fra Fællesskabet. For at koncentrere myndighedernes indsats om betydelige bevægelser af likvide midler bør imidlertid kun beløb på 10 000 EUR eller derover være omfattet af pligten. Det bør tillige specificeres, at angivelsespligten gælder for den fysiske person, der medfører beløbet, uanset om den pågældende er dets ejer eller ej.

(7)  Der bør anvendes en fælles standard for de oplysninger, der skal fremskaffes. Dette vil gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udveksle oplysninger.

(8)  De definitioner, der er nødvendige til brug for en ensartet fortolkning af nærværende forordning, bør fastsættes.

(9)  De oplysninger, der af de kompetente myndigheder indsamles i henhold til denne forordning, bør videregives til de i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 91/308/EØF omhandlede myndigheder.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(10) gælder for medlemsstaternes kompetente myndigheders behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.

(11)  Såfremt der er tegn på, at de likvide midler vedrører ulovlige aktiviteter, i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan oplysninger, som de kompetente myndigheder har indsamlet i henhold til denne forordning , videregives til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og/eller til Kommissionen. Ligeledes bør der fastsættes regler om fremsendelse af visse oplysninger, hver gang der er tegn på bevægelse af likvide midler under den i denne forordning fastsatte tærskel.

(12)  De kompetente myndigheder bør tillægges de beføjelser, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af kontrollen med bevægelser af likvide midler.

(13)  De kompetente myndigheders beføjelser bør suppleres med en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner. Der bør imidlertid kun fastsættes sanktioner ved manglende angivelse i medfør af denne forordning.

(14)  Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom hvidvaskning i det indre marked er grænseoverskridende, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og gengivet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig i artikel 8 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.  Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 91/308/EØF vedrørende transaktioner gennem kredit- og finansieringsinstitutter og visse erhverv ved fastlæggelse af harmoniserede regler for de kompetente myndigheders kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet.

2.  Denne forordning berører ikke nationale foranstaltninger til kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet, hvis disse foranstaltninger er truffet i medfør af traktatens artikel 58.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Angivelsespligt

1.  Alle fysiske personer, som rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10 000 EUR eller derover, skal angive dette beløb til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, gennem hvilken den pågældende person rejser ind i eller forlader Fællesskabet, i overensstemmelse med denne forordning. Angivelsespligten er ikke opfyldt, hvis oplysningerne er ukorrekte eller ufuldstændige.

2.  Angivelsen, jf. stk. 1, skal indeholde oplysning om:

3.  Oplysningerne skal afgives skriftligt, mundtligt eller elektronisk, efter den i stk. 1 omtalte medlemsstats valg. Anmelderen er dog berettiget til efter anmodning at give oplysningerne skriftligt. Gives oplysningerne skriftligt, skal anmelderen efter anmodning have udleveret en bekræftet kopi af angivelsen.

Artikel 4

De kompetente myndigheders beføjelser

1.  For at kontrollere overholdelsen af angivelsespligten som fastsat i artikel 3 er de kompetente myndigheders repræsentanter i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i den nationale lovgivning, beføjet til at kontrollere fysiske personer, deres bagage og deres transportmiddel.

2.  I tilfælde af manglende overholdelse af angivelsespligten som fastsat i artikel 3 kan de likvide midler administrativt tilbageholdes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i den nationale lovgivning.

Artikel 5

Registrering og behandling af oplysninger

1.  De oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 3 og/eller 4, registreres og behandles af de kompetente myndigheder i den i artikel 3, stk. 1, nævnte medlemsstat og stilles til rådighed for de myndigheder i medlemsstaten, som der henvises til i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/308/EØF.

2.  Fremgår det af den kontrol, der er fastsat i artikel 4, at en fysisk person rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler, der ligger under den i artikel 3 fastsatte tærskel, og er der tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan disse oplysninger, den pågældende persons fulde navn, fødselsdato, fødested og nationalitet samt oplysninger om det anvendte transportmiddel også registreres og behandles af de kompetente myndigheder i den i artikel 3, stk. 1, nævnte medlemsstat og stilles til rådighed for de myndigheder i medlemsstaten, som der henvises til i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/308/EØF.

Artikel 6

Udveksling af oplysninger

1.  Er der tegn på, at de likvide midler vedrører ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler som omhandlet i direktiv 91/308/EØF, kan de oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 3, eller ved den kontrol, der er fastsat i artikel 4, fremsendes til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

Forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse.

2.  Er der tegn på, at midlerne vedrører udbyttet fra et svigagtigt forhold eller en anden ulovlig virksomhed, der skader Fællesskabets finansielle interesser, fremsendes oplysningerne også til Kommissionen.

Artikel 7

Udveksling af oplysninger med tredjelande

Inden for rammerne af den gensidige administrative bistand kan de oplysninger, der er indhentet i henhold til denne forordning, videregives til et tredjeland af medlemsstaterne eller af Kommissionen, under forudsætning af samtykke fra de kompetente myndigheder, som modtog oplysningerne i henhold til artikel 3 og/eller 4, og overholdelse af de relevante nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser om oversendelse af personoplysninger til tredjelande. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om sådanne udvekslinger af oplysninger, når dette er af særlig betydning for gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 8

Tavshedspligt

Enhver oplysning af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavhedspligt. Den må ikke videreudgives af de kompetente myndigheder uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har meddelt den. Videregivelse af oplysninger er tilladt, for så vidt de kompetente myndigheder måtte være forpligtet hertil ifølge gældende bestemmelser, navnlig i forbindelse med en retssag. Offentliggørelse eller videregivelse af oplysninger skal ske under fuld overholdelse af gældende bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 9

Sanktioner

1.  Hver medlemsstat skal indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af, at den i artikel 3 fastsatte angivelsespligt ikke opfyldes. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne underretter senest den ...(11) Kommissionen om de sanktioner, der finder anvendelse, såfremt den i artikel 3 fastsatte anmeldelsespligt ikke overholdes.

Artikel 10

Evaluering

Fire år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af den.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra ...(12).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 259. (2) EFT C 227 E af 24.9.2002, s. 574. (3) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (4) EUT C 227 E af 24.9.2002, s. 574. (5) EUT C (6) Europa-Parlamentets holdning af 15.5.2003 (EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 259), Rådets fælles holdning af 17.2.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 8.6.2005. (7) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76). (8) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (9) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (10) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. (11) * 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. (12) * 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (KOM(2004)0227 - C6-0039/2004 - 2004/0072(CNS))

P6_TA(2005)0226 A6-0138/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0227)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0039/2004),

-   der henviser til artikel 27 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0138/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING -1 (ny) (-1) Tretten år efter udløbet af den i artikel 14 i EF-traktaten fastsatte periode er målsætningen heri stadig ikke opfyldt for tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolier. Der må gøres en fornyet indsats for at øge den frie bevægelighed for de varer, der er pålagt punktafgift, og for at indføre et indre marked på dette område. Ændring 2 BETRAGTNING 2 (2)  Siden da har man kunnet konstatere, at selv om tallene for bevægelser inden for Fællesskabet af varer, for hvilke der er erlagt afgifter, stadig er forholdsvis beskedne, har flere og flere erhvervsdrivende og privatpersoner siden denne første undersøgelse forsøgt at fortolke bestemmelserne i artikel 7 til 10 på en sådan måde, at de kan legitimere en handelspraksis, der gør det muligt at erlægge punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes. Desuden har stigningen i antallet af internettransaktioner samt afskaffelsen af det toldfrie salg for personer, der rejser inden for Fællesskabets grænser, ført til en øget anvendelse af de ovennævnte bestemmelser. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der blev indledt i januar 2002, og som henvendte sig såvel til de nationale administrationer som de berørte dele af erhvervslivet, har Kommissionen udarbejdet en rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF. (2)  Siden da har man kunnet konstatere, at selv om tallene for bevægelser inden for Fællesskabet af varer, for hvilke der er erlagt afgifter, stadig er forholdsvis beskedne, har flere og flere erhvervsdrivende siden denne første undersøgelse prøvet at fortolke bestemmelserne i artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF på en sådan måde, at de kan legitimere en handelspraksis, der gør det muligt at erlægge punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes, ligesom et stigende antal privatpersoner i en anden medlemsstat køber varer til egen brug, for hvilke der på lovlig vis betales punktafgift i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes. Desuden har stigningen i antallet af internettransaktioner samt afskaffelsen af det toldfrie salg for personer, der rejser inden for Fællesskabets grænser, ført til en øget anvendelse af de ovennævnte bestemmelser. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der blev indledt i januar 2002, og som henvendte sig såvel til de nationale administrationer som de berørte dele af erhvervslivet, har Kommissionen udarbejdet en rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF. Ændring 3 BETRAGTNING 6 (6)  I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten. (6)  I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten med henblik på en harmonisering af medlemsstaternes nationale lovgivning på dette område. Ændring 4 BETRAGTNING 7 (7)  I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser. (7)  I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser med henblik på at gennemføre det indre marked med hensyn til punktafgifter. Ændring 5 BETRAGTNING 13 (13)  Medlemsstaternes mulighed for at operere med vejledende niveauer med henblik på at kunne fastslå, om varer oplægges i erhvervsmæssigt øjemed eller til privatpersoners egen brug, bør udgå. Disse vejledende restriktioner kan i øvrigt aldrig i sig selv af myndighederne bruges til at retfærdiggøre en beslutning om, at en oplægning af punktafgiftsbelagte varer er af erhvervsmæssig karakter. Vejledende restriktioner skal derfor kun ses som retningslinjer, som myndigheder giver deres embedsmænd i forbindelse med kontrol. (13)  Medlemsstaternes mulighed for at operere med vejledende niveauer med henblik på at kunne fastslå, om varer oplægges i erhvervsmæssigt øjemed eller til privatpersoners egen brug, bør udgå. Disse vejledende restriktioner er alt for ofte blevet anvendt som obligatoriske begrænsninger i nogle medlemsstater og har i praksis ført til forskelsbehandling, hvilket er i strid med principperne for det indre marked. Vejledende restriktioner skal derfor kun ses som retningslinjer, som myndigheder giver deres embedsmænd i forbindelse med kontrol og bør ikke være det eneste kriterium, der anvendes til at fastslå, om punktafgiftspligtige varer oplægges til privatpersoners egen brug eller i erhvervsmæssigt øjemed. Ændring 6 BETRAGTNING 14 (14)  Artikel 9, stk. 3, bør udgå, eftersom det ikke er formålstjenligt at bibeholde en fiskal bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for at fravige det i artikel 8 indeholdte princip i forbindelse med sikkerhed hvad angår transport af mineralolier. udgår Ændring 7 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA B Artikel 9, stk. 2, indledning (direktiv 92/12/EØF) 2.  For at kunne afgøre, om de i artikel 8 omhandlede varer er bestemt til erhvervsmæssige formål, skal medlemsstaterne tage hensyn til følgende: 2.  De i artikel 8 omhandlede varer anses for at være erhvervet af privatpersoner til egen brug, medmindre det kan godtgøres, at de er bestemt til erhvervsmæssige formål, under hensyntagen til følgende:

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/106/EF (EFT L 359 af 4.12.2004, s. 30).

Europa-Parlamentets beslutning om de fremskridt, der er gjort i 2004 med hensyn til skabelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)

P6_TA(2005)0227 B6-0327/2005

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der erindrer om sine seneste beslutninger af 11. marts 2004(1) og af 14. oktober 2004(2), hvor det gjorde status over gennemførelsen af Tampere-programmet og fremsatte sine første henstillinger til Det Europæiske Råd, som den 5. november 2004 vedtog Haag-programmet med retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i de kommende fem år,

B.   der henviser til drøftelsen den 11. april 2005 og til Rådets og Kommissionens svar på mundtlige forespørgsler (B6-0164/2005 og B6-0165/2005),

C.   der henviser til, at sidste års ønskede fremskridt med hensyn til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - bortset fra overgangen til den fælles beslutningstagning for en del af de planlagte foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring - ikke fandt sted, herunder heller ikke med hensyn til vigtige udviklinger på andre områder af fællesskabssamarbejdet eller det mellemstatslige samarbejde om forsvars- eller sikkerhedspolitik,

D.   der tager til efterretning, at denne tiltagende blokering ligeledes kan konstateres i Det Europæiske Råd, som i 2004 ved tre lejligheder er stødt på vanskeligheder ved at gennemføre Unions afgørelser, navnlig hvad angår politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, og især bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet,

E.   der er bekymret over, at ni af de gamle og seks af de nye medlemsstater trods gentagne opfordringer endnu ikke har ratificeret konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, og at elleve lande endnu ikke har ratificeret protokollen af 27. november 2003 til Europol-konventionen,

F.   der er foruroliget over de forsinkelser og vanskeligheder, som medlemsstaterne har givet anledning til i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske arrestordre, og over deres tilbageholdenhed med at tage initiativer til retshjælp eller mægling i civile sager, som nogle medlemsstater foretrækker at begrænse til grænseoverskridende sager; alt sammen elementer, som vidner om den liden tillid, der kendetegner forholdet mellem medlemsstaterne,

G.   der henviser til, at visse medlemsstater for at komme ud af denne blokering har udviklet forskellige former for samarbejde uden for traktaternes ramme som f.eks. G5 eller "næsten besluttende" organer som f.eks. FATF vedrørende hvidvaskning af penge, Dublin-gruppen til bekæmpelse af narkotika eller Bern-gruppen til udveksling af oplysninger, som alle er instanser, der ikke er underlagt nogen demokratisk kontrol; der er overbevist om, at hvis det er ønskværdigt og hensigtsmæssigt at gå hurtigere frem, bør dette ske i form af "forstærket samarbejde" (som Schengen+),

H.   der er overbevist om, at disse elementer påvirker Unionens politiske troværdighed og legitimiteten i dens handlinger på et tidspunkt, hvor den står over for omfattende udfordringer, uanset om det drejer sig om indvandringspolitik, grænsekontrol, fremme af frihedsrettighederne eller bekæmpelse af den internationale kriminalitet og terrorisme, samt om, at det under alle omstændigheder er nødvendigt hurtigst muligt at genoptage arbejdet med at skabe et fælles område, styrke den gensidige tillid mellem de 25 medlemsstater og forberede tiltrædelsen og kandidatlandenes tiltrædelse,

Øjeblikkelig fjernelse af det demokratiske underskud og fremme af en ensartet lovramme i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

1.   gentager sin opfordring til Rådet om at skabe en ensartet lovramme for politikkerne inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hurtigt overføre det retlige samarbejde og politisamarbejdet til fællesskabsniveau i henhold til TEU's artikel 42 og indføre anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet og den fælles beslutningsprocedure for alle politikker inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. TEF's artikel 67;

2.   gør Rådet opmærksom på, at en bevarelse af den nuværende situation under afventning af ratificeringen af forfatningstraktaten ikke blot vil øge det demokratiske underskud, men også gøre det umuligt at træffe afgørelser med 25 medlemsstater og i praksis umuliggøre en kontrol af gennemførelsen af afgørelserne (som det også fremgår af Rådets egne vurderinger);

3.   opfordrer derfor Kommissionen til inden september 2005 at udarbejde et forslag til afgørelse på grundlag af EU-traktatens artikel 42, som fastsætter, at handlinger, der henhører under områderne i artikel 29, skal være omfattet af afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og til samtidig at indføre kvalificeret flertal ved vedtagelse af disse aktioner; opfordrer Rådet til at vedtage en ny afgørelse på grundlag af EF-traktatens artikel 67, som fastsætter overgangen til den fælles beslutningsprocedure, jf. afsnit IV, og til at ophæve begrænsningen af Domstolens beføjelser;

4.   opfordrer Rådet til snarest muligt at ændre sin forretningsorden med henblik på at gøre alle forberedende retsakter tilgængelige, herunder juridiske udtalelser, der er udarbejdet i denne sammenhæng, således som der er blevet anmodet om gentagne gange af Europa-Parlamentet og i sagerne C-52/05 P og C-39/05 P, samt medlemsstaternes holdninger, og til at tillade, at drøftelserne og behandlingerne om disse spørgsmål offentliggøres, især sager angående et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; anmoder sit kompetente udvalg om at undersøge, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at gribe ind i disse sager for at sikre gennemskuelighed, når der vedtages foranstaltninger, der berører europæiske borgere;

5.   gør Rådet opmærksom på nødvendigheden af, at ethvert fremskridt, der gøres inden for skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, sker med henblik på et loyalt samarbejde med Europa-Parlamentet og under overholdelse af det demokratiske princip om, at Europa-Parlamentet skal inddrages i udarbejdelse af den europæiske lovgivning fra arbejdets begyndelse og ikke først til sidst, når der er blevet indgået en politisk aftale;

6.   foreslår Kommissionen at indføre en procedure, som indebærer regelmæssig underretning af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om de eksterne aspekter af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, særlig om forhandlingerne om aftaler og den politiske dialog med tredjelande og internationale organisationer; anmoder Kommissionen om at færdiggøre pilotprojektet "TRANS-JAI", som skulle gøre det muligt dag for dag at følge arbejde og dokumenter i forbindelse med lovgivningsprocedurer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, forudsat at disse oplysninger og dokumenter er tilgængelige i institutionernes registre; opfordrer de nationale parlamenter til at deltage i dette pilotprojekt ved at indlede det forberedende arbejde for hver lovgivningsprocedure om vedtagelse eller gennemførelse af EU-foranstaltninger på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

7.   opfordrer medlemsstaterne til ikke at foregribe Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions beføjelser inden for internationale aftaler og til at bestræbe sig på at indskrive "tilknytningsbestemmelser" i de internationale konventioner, således at Unionen og Fællesskabet kan tiltræde disse konventioner, eller i det mindste at indskrive "undtagelsesbestemmelser", således at den gældende fællesskabsret kan bevares i forholdet mellem medlemsstater på de områder, som konventionerne finder anvendelse på;

8.   opfordrer alle Unionens institutioner til at fastholde en åben, synlig og regelmæssig dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet samt til at fremme og lette borgernes deltagelse i det offentlige liv; anmoder Kommissionen om snarest muligt at stille forslag om at træffe konkrete foranstaltninger i denne retning;

Frihed, sikkerhed, retfærdighed og solidaritet

9.   mener, at foranstaltninger i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør integreres i fællesskabsrammen, ikke kun ud fra et juridisk synspunkt, men også hvad angår de politiske mål, som skal gennemføres i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne. Med henblik herpå bør Rådet (retlige og indre anliggender) fjerne afgrænsningerne mellem sine arbejdsområder og navnlig samarbejde med henholdsvis:

Integrere styrkelsen af de grundlæggende rettigheder

10.   gentager sin overbevisning om, at gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver et endnu større engagement fra de europæiske og nationale institutioners side for at fremme det højeste niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder både for menneskenes skyld og for efterfølgende at undgå enhver forsinkelse eller nægtelse af gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger; foreslår:

11.   mener, at følgende foranstaltninger er vigtige for at fremme de grundlæggende rettigheder:

Fastlægge præcise målsætninger for EU og for dens medlemsstater

12.   opfordrer Kommissionen til at forelægge det næste Europæiske Råd et program om gennemførelse af Haag-programmet, som:

Retfærdighed

13.   erindrer om, at det strafferetlige samarbejde bygger dels på princippet om gensidig tillid mellem de retslige myndigheder og borgerne og mellem de enkelte retslige myndigheder samt dels på princippet om gensidig anerkendelse: disse målsætninger opnås ved udarbejdelse af fælles regler og bedre udveksling af oplysninger mellem de pågældende parter samt ved at uddanne dommere i europæiske anliggender; på dette område er det nødvendigt at styrke Eurojust med det formål at skabe en europæisk anklagemyndighed;

14.   ønsker forfølgelse af fremskridt inden for civil- og strafferetligt samarbejde, særlig inden for familie- og handelsret;

Migrations- og asylpolitik og politik om grænsepassage

15.   anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om en overvågningsmekanisme, der supplerer den eksisterende mekanisme til evaluering inden for Schengen fra udgangen af 2006;

16.   anmoder om en reel europæisk asyl- og indvandringspolitik, som er retfærdig, og som respekterer indvandrernes grundlæggende rettigheder;

17.   modsætter sig eksternalisering af asyl- og indvandringspolitikkerne og oprettelse af modtagelseslejre for indvandrere uden for Den Europæiske Union;

18.   anmoder Kommissionen og Rådet om, at den aftale mellem EU og Libyen om udvidet samarbejde på indvandringsområdet, som netop er vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) ikke tillader kollektive udvisninger eller administrative tilbageholdelser på steder, hvor de grundlæggende rettigheder åbenlyst krænkes, og at den anerkender asylansøgernes rettigheder også i Libyen i overensstemmelse med Genève-konventionen;

19.   erindrer om nødvendigheden af en fælles indvandringspolitik, som ikke kun begrænser sig til bekæmpelse af ulovlig indvandring; anmoder om, at der øjeblikkeligt iværksættes en politik for lovlig indvandring;

20.   erindrer om, at en europæisk indvandringspolitik bør kombineres med en europæisk integrationspolitik, der bl.a. giver mulighed for integration på arbejdsmarkedet under ordnede forhold, ret til undervisning og uddannelse, adgang til sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser og deltagelse i det sociale, kulturelle og politiske liv;

21.   noterer sig Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styrke økonomisk migration (KOM(2004)0811); erindrer om, at den økonomiske indvandring i Europa ikke bør begrænses til det europæiske arbejdsmarkeds behov, men også bør tage hensyn til alle typer indvandring, herunder også familiesammenføring; ønsker oprigtigt, at den økonomiske indvandring i Europa understøttes af en udvidet harmonisering af regler for indrejsetilladelse for indvandrere i Den Europæiske Union og bliver en faktor i bekæmpelsen af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet;

22.   anmoder Den Europæiske Union og medlemsstaterne om at ratificere FN's konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990 og Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner nr. 97 og 143 om vandrende arbejdstagere; anmoder Kommissionen om i afgørelser og rammeafgørelser at overtage alle FN-konventionens bestemmelser;

23.   er alvorligt bekymret over Den Europæiske Unions tilbagesendelsespolitik, særlig de fælles udsendelser med fly; erindrer om, at tilbagetagelsesaftalerne med tredjelande bør baseres på en egentlig dialog og tage hensyn til tredjelandenes behov; denne dialog bør give mulighed for politisk samarbejde og fælles udvikling med henblik på at imødegå årsagerne til indvandringen;

24.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at personer med behov for beskyttelse får sikker adgang til Unionen, og at deres anmodninger bliver behandlet korrekt, samt til at sikre nøje overholdelse af standarderne for internationale menneskerettigheds- og flygtningelove og særlig af non-refoulement-princippet;

25.   erindrer Kommissionen, der er traktaternes vogter, om dens pligt til at sørge for, at asylretten overholdes i Den Europæiske Union i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63, da nylige hændelser i forbindelse med kollektiv udvisning fra visse medlemsstater har kastet en skygge over disses overholdelse af deres forpligtelser i henhold til fællesskabsretten;

26.   erindrer om nødvendigheden af en fælles indvandrings- og asylpolitik, der bygger på indførelse af lovlige indvandringsmuligheder og fastlæggelse af fælles standarder for beskyttelse af indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i hele Den Europæiske Union, som vedtaget af Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet;

27.   gentager sine store forbehold over for valget af den laveste fællesnævner i forslaget til Rådets direktiv om asylprocedurer og anmoder medlemsstaterne om omgående at gennemføre direktiv 2004/83/EF(7);

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme

28.   gentager sin overbevisning om, at enhver sikkerhedspolitik inden for Unionen ikke blot kræver gensidig tillid, men også fastlæggelse af fælles mål og passende ressourcer samt lovsikrede garantier for borgerne; i den forbindelse er det beklageligt:

29.   beslutter i mangel af relevante oplysninger fra Rådet om dette emne at pålægge sit kompetente parlamentariske udvalg at undersøge, hvilke strategiske og operative foranstaltninger der på nuværende tidspunkt er truffet på europæisk niveau for at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet; således bør Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender inden udgangen af 2005 høre:

30.   anmoder Kommissionen om,

Generel overvågningspolitik og krav om forholdsmæssighed og databeskyttelse

31.   deler Det Europæiske Råds synspunkt om en rationel styring af de informationer, som Unionen og medlemsstaterne er i besiddelse af; minder imidlertid om, at alle disse it-systemer til behandling af oplysninger, der kan være relevante for Unionens sikkerhedspolitik, er blevet udviklet til bestemte formål under overholdelse af princippet om proportionalitet, som i demokratiske samfund kan begrunde begrænsninger i deres anvendelse af hensyn til databeskyttelse;

32.   erindrer om, at disse begrænsninger ikke kan fejes til side under henvisning til nye krav i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet, men at der først må opnås enighed om de tilsigtede mål og derefter fastlægges, hvilke oplysninger der er nødvendige for at nå de tilsigtede mål, og udelukkende stille disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i et passende tidsrum; gentager sin anmodning om at gå fra et downloadsystem (pull) til et uploadsystem (push) til overførsel af oplysninger til de amerikanske myndigheder og fastholder sine stærke forbehold, hvad angår skabelse af et europæisk PNR-system, som skal være under Europols ansvar, som omhandlet i Kommissionens meddelelse om overførsel af PNR-oplysninger: overordnet EU-strategi (KOM(2003)0826); anmoder Kommissionen og Rådet om at tage hensyn til Parlamentets beslutning af 31. marts 2004(8) om PNR under enhver forhandling med tredjelande eller internationale organisationer, navnlig med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO);

33.   advarer Rådet om den fare, som informationssystemers interoperabilitet medfører,

34.   gentager sin anmodning om at fastlægge fælles kriterier for garantier for databeskyttelse på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd og Den Europæiske Konference for Databeskyttelsesmyndigheder har fastlagt(9) og gentager sin opfordring om at skabe en fælles myndighed for databeskyttelse på områderne retligt samarbejde og politisamarbejde ved at inddrage de nationale og de europæiske myndigheder gennem Europol, Eurojust, SIS og CIS. Denne myndighed skal have til opgave at undersøge, om de europæiske myndigheder overholder normerne for beskyttelse, og at bistå disse myndigheder på det lovgivningsmæssige område;

35.   erindrer om, at det er nødvendigt at gøre rejsedokumenter mere sikre; det er dog af den allerstørste betydning, hvilken teknisk løsning der vælges, da det er afgørende for at kunne at sikre både effektiv anvendelse af biometrien og fysisk beskyttelse af oplysningerne mod ikke autoriseret adgang; det er vigtigt, at der i de tekniske specifikationer samtidig lægges vægt på løsninger, der frembyder et gunstigt cost-benefit-forhold, og som yder sikkerhed i forbindelse med indsamling, behandling, lagring og anvendelse af oplysningerne; advarer om, at det ikke vil være til fordel for EU at forhaste sig med at vælge en løsning, som senere viser sig at være utilfredsstillende;

36.   erindrer om, at Artikel 29-arbejdsgruppen og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse mener, at de nationale initiativer fra april 2004 om dataopbevaring ikke på alle punkter overholder den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

37.   understreger, at for at undgå et uforholdsmæssigt stort antal anmodninger skal omkostningerne i forbindelse med at analysere de indsamlede oplysninger bæres af det organ, der har anmodet om dem;

38.   protesterer endnu en gang mod manglen på gennemsigtighed og på offentlig debat om valget af denne type teknologi og om forhandlingerne både med de tekniske grupper i ICAO og med den amerikanske administration; erindrer om sin modstand mod anvendelse af RFID-chips på de europæiske borgeres pas og opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige undersøgelser af disse teknologier, før de indføres på flere hundrede millioner af disse dokumenter;

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 819. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0022. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0208. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0030. (5) Den europæiske kodeks for politietik, henstilling REC (2001) 10 vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 19. september 2001. (6) Rådet for Den Europæiske Union, udkast til Rådets konklusioner om politifaglige standarder vedrørende internationalt politisamarbejde, Bruxelles, den 28. oktober 2004, 11977/2/04. (7) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12. (8) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 665. (9) Vedtagne tekster af 7.6.2005, P6_TA(2005)0223.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa (2005/2008(INI))

P6_TA(2005)0228 A6-0140/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til målene om at udvikle Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at gennemføre principperne om frihed, demokrati, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

-   der især henviser til artikel 13 i EF-traktaten, der angiver, at det er Fællesskabets opgave at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, til artikel 63 i EF-traktaten, der fastlægger rammen for asyl- og indvandringspolitikken, inden for hvilken integrationen af tredjelandsstatsborgere fremmes, og til det øvrige retsgrundlag for fællesskabshandling inden for dette domæne,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, der videreudvikler den gældende ret, især ved at inkludere chartret om grundlæggende rettigheder, hvorved begrebet om grundlæggende rettigheder bringes endnu mere i forgrunden(1),

-   der henviser til artikel 1-14 i forfatningstraktaten, som fastlægger områderne med delt kompetence og således giver EU opgaver på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder menneskerettigheder; der påpeger, at mindretalsrettigheder er et nøgleelement i de generelle menneskerettigheder,

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(2), Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(4),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i en udvidet Europæisk Union (KOM(2004)0379) og til de årsberetninger og temarapporter, der er vedtaget af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0140/2005),

A.   der henviser til, at der er forskel på beskyttelse af mindretal og bekæmpelse af forskelsbehandling; der bemærker, at ligebehandling er en grundlæggende rettighed for alle borgere, ikke et privilegium, og at tolerance bør være en generel livsholdning, ikke en tjeneste, som ydes nogen og ikke andre; der derfor påpeger, at alle former for forskelsbehandling skal bekæmpes med samme intensitet; der minder om, at nationale mindretal bidrager til Europas mangfoldighed,

B.   der henviser til, at alle individer i Den Europæiske Union har lige ret og pligt til at være fuldgyldige, aktive og integrerede medlemmer af samfundet og er lige for loven; der henviser til, at enhver først og fremmest er en individuel og enestående person, og at et tilhørsforhold til et mindretal aldrig kan begrunde eller forklare hverken udelukkelse eller diskrimination eller en beslutning om at trække sig ud af samfundet,

Den politiske dimension og det presserende behov for anti-diskriminationspolitikker og beskyttelse af mindretal

1.   mener, at det er af største betydning for den udvidede Union med 25 medlemsstater og 450 millioner indbyggere:

2.   erindrer om, at politiske partier på europæisk plan i henhold til EF-traktatens artikel 191 er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen; er på den baggrund bekymret over den stigende offentlige accept af stærkt racistiske, antisemitiske, islamofobiske og homofobiske udtalelser og handlinger fra fremtrædende politikere og regeringsmedlemmers side; opfordrer alle politiske partier til at bekræfte deres engagement i de europæiske partiers charter for et ikke-racistisk samfund, som blev vedtaget 5. december 1997; understreger, at de politiske partiers grundlæggende forudsætninger for en mindretalspolitik er:

3.   bemærker, at mindretalsspørgsmål i Unionen generelt ikke har været højt nok prioriteret på Unionens dagsorden og nu skal gives større opmærksomhed for at styrke effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet af de offentlige myndigheder på dette område; mener, at det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder i denne sammenhæng skal spille en vigtig rolle;

4.   påpeger, at såvel den nylige udvidelse som fremtidige udvidelser har ført til og vil føre til et større antal medlemsstater, som er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed; mener derfor, at EU har et særligt ansvar for at sikre mindretals rettigheder;

5.   understreger, at mindretalsrettigheder er en integreret del af de grundlæggende menneskerettigheder, og finder det nødvendigt, at der skelnes skarpt mellem (nationale) mindretal, indvandrere og asylansøgere;

6.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en politisk rammestandard for beskyttelse af nationale mindretal under skyldig hensyntagen til artikel 4, stk. 2, i rammekonventionen om beskyttelse af de nationale mindretal, hvori det hedder: "Parterne forpligter sig til om nødvendigt at tage passende forholdsregler med henblik på inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv at fremme den fulde og effektive ligestilling mellem personer, der tilhører et nationalt mindretal og personer, der tilhører flertallet. I denne henseende skal de tage passende hensyn til de særlige forhold, som personer, der tilhører nationale mindretal, lever under";

7.   påpeger inkonsekvensen i politikkerne for mindretal – mens mindretalsbeskyttelse er en del af Københavnskriterierne, er der ingen standard for mindretalsrettigheder i fællesskabspolitikken, ligesom der ikke er nogen fællesskabsdefinition af, hvem der kan anses for at være medlem af et mindretal - bemærker, at der heller ikke findes nogen definition af mindretal i FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal eller i den europæiske rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal; henstiller, at en sådan definition baseres på Europarådets henstilling 1201 (1993), som definerer "nationale mindretal" som personer i en stat, som:

8.   mener, som det klart fremgår af de ovenfor beskrevne situationer:

9.   bemærker, at Kommissionen allerede har taget højde for disse standarder i forbindelse med Københavnskriterierne(6) under tiltrædelsesforhandlingerne med landene i Central- og Østeuropa, Cypern og Malta og med de nuværende tiltrædelses- og kandidatlande;

10.   påpeger, at Unionen i forbindelse med implementeringen af en politik til beskyttelse af mindretal og til bekæmpelse af forskelsbehandling ikke må stille spørgsmålstegn ved sine medlemsstaters retlige og forfatningsmæssige struktur eller princippet om, at alle er lige for loven;

Manglerne i medlemsstaternes reaktioner på de tiltag, der er baseret på artikel 13 i EF-traktaten

11.   bemærker med bekymring den utilfredsstillende gennemførelsesgrad for anti-diskriminationspolitikkerne, opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at fremskynde gennemførelsen af anti-diskriminationspolitikker, især med hensyn til at gennemføre direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF, og opfordrer indtrængende Kommissionen til blandt målene for 2007, der er Europæisk År for Lige Muligheder, at indføje behovet for at finde en hensigtsmæssig løsning på problemerne vedrørende:

12.   påpeger vigtigheden af at udvikle mekanismer til indsamling af data om racediskrimination i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen som et effektivt middel til identifikation, overvågning og opfølgning af politikker og tiltag til bekæmpelse af racediskrimination og fremme af racelighed,

13.   bemærker, at fællesskabsretten ofte kun implementeres i begrænset omfang, hvilket hovedsagelig skyldes manglende kendskab til de sociale strukturer, mistro og skepsis blandt borgerne; mener, at medlemsstaterne, med udgangspunkt i lovgivning, kollektive aftaler eller praksis bør opmuntre arbejdsgivere i den offentlige og private sektor til programmatisk og systematisk at fremme princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen og i arbejdsvilkårene, adgangen til beskæftigelse og karriereudvikling samt med hensyn til aflønning og erhvervsuddannelse;

14.   går ind for en integreret tilgang til ligestilling og ikke-forskelsbehandling og for, at disse begreber integreres i relevante EU-politikker; mener, at målet er at sikre, at medlemsstater forholder sig på en effektiv og passende måde til den stigende mangfoldighed i deres samfund;

15.   hilser den i ovennævnte grønbog foreslåede feasibility-undersøgelse velkommen som et vigtigt skridt på vejen hen imod fælles standarder for beskyttelse i hele EU og går ind for yderligere EU-lovgivning, som fremmer lighed i forbindelse med levering af varer og tjenester ved at forbyde forskelsbehandling på grund af handicap, religion, seksuel orientering og alder;

16.   finder, at det på baggrund af globaliseringen, hvor økonomisk virksomhed ikke er underlagt geografiske begrænsninger, og hvor kapitalens og arbejdskraftens bevægelighed har antaget et hidtil uset omfang, ikke længere er muligt at anskue spørgsmålene om lighed og afskaffelse af diskriminering ud fra et rent "europæisk synspunkt"; påpeger, at de produkter, der oversvømmer verdensmarkederne, ofte er et resultat af en overudnyttelse af arbejdskraften (som fører til ulovlig indvandring), og at de mere udviklede regioner (USA, EU) "importerer" videnskabelig arbejdskraft fra de mindre udviklede sydlige regioner, hvilket gør det umuligt at få bugt med "underudviklingen";

17.   mener, at Unionen i forståelse med sine medlemsstater og under anvendelse af eksisterende retsgrundlag bør prioritere en sammenhængende integrationspolitik gennem vedtagelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger og tilvejebringelse af økonomisk støtte;

18.   finder, at det som anført i Haag-programmet er nødvendigt at fjerne hindringer for integration af borgere fra tredjelande, og opfordrer til større koordination af nationale integrationspolitikker og EU-initiativer på dette område; de fælles grundprincipper for en sammenhængende europæisk ramme for integration bør tage højde for det forhold, at integration:

Mindretal, der diskrimineres af forskellige grunde, herunder race, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion, handicap og alder

19.   bifalder de tilsagn, Kommissionen afgav i sin meddelelse om lige muligheder for handicappede: en europæisk handlingsplan (KOM(2003)0650), som er en opfølgning af Det Europæiske Handicapår 2003, og bifalder især Kommissionens vedtagelse af en europæisk handlingsplan for handicappede; anmoder om en styrkelse af handlingsplanens målsætninger og værktøjer med henblik på at integrere principperne om integrering af handicapaspektet, forbud mod forskelsbehandling og forbedring af adgangsforhold i EU's initiativer, herunder navnlig lovgivningsinitiativer;

20.   advarer mod mulige diskriminerende bivirkninger ved foranstaltninger mod kriminalitet og terrorisme, da undersøgelser tyder på, at der er fem til seks gange større sandsynlighed for, at etniske mindretal bliver gjort til genstand for politiaktioner, identitetskontrol m.v.;

21.   opfordrer Den Europæiske Unions institutioner, medlemsstaterne, alle europæiske demokratiske politiske partier, civilsamfund og deres organisationer til:

22.   understreger på ny, at forskelsbehandling på grund af religion er forbudt; opfordrer medlemsstaterne samt tiltrædelses- og kandidatlandene til at sikre fuld religiøs frihed og samme rettigheder for alle religioner; understreger dog på ny, at religionsfrihed ikke retfærdiggør forskelsbehandling, f.eks. på uddannelsesområdet;

23.   er opmærksom på den forskelsbehandling og homofobi, som fortsat gennemsyrer det offentlige rum og opfordrer Unionen til at fastholde et pres på alle medlemsstater for at få dem til at overholde de internationale og de europæiske menneskerettigheder;

24.   føler, at der er et behov for tiltag over for den stigende homofobi; bemærker med bekymring den stigende vold over for homoseksuelle, eksempelvis i form af mobning i skoler og på arbejdspladser, fremsættelsen af hadefulde kommentarer fra religiøse og politiske lederes side, den mindskede adgang til sundhedsvæsenet (f.eks. udelukkelse fra forsikring og begrænsede muligheder for at få organer til organtransplantation) og den mindskede adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om hindringer for gifte eller retligt anerkendte homoseksuelle pars fri bevægelighed inden for EU;

25.   bemærker, at den voksende arbejdsløshed og fattigdom, som i de seneste år har kunnet konstateres midt i de europæiske samfund, har skabt en særlig situation kendetegnet af ulighed og forskelsbehandling;

26.   påpeger den høje ledighed blandt ældre og handicappede arbejdstagere som følge af, at de har sværere ved at få adgang til uddannelsesprogrammer og nye jobmuligheder;

27.   opfordrer arbejdsmarkedets parter til at gøre en væsentlig indsats for at eliminere forskelsbehandling på grund af handicap eller alder og at sikre en markant bedre adgang til arbejdsmarkedet;

28.   er overbevist om, at denne indsats også bør omfatte fremme af dialog og samarbejde mellem de forskellige samfundsgrupper på lokalt og nationalt niveau, herunder dialog og samarbejde mellem de forskellige kulturelle, etniske og religiøse grupper; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at inddrage og konsultere interessenter ved udarbejdelsen af love til bekæmpelse af forskelsbehandling;

29.   opfordrer Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes lokale, regionale og nationale myndigheder til at koordinere deres foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder antisemitisme, islamofobisk/muslimfjendtlig og romafjendtlig adfærd, romafobi og islamofobi og angreb på mindretalsgrupper, herunder romaer, tredjelandsstatsborgere og statsløse, for at værne om principperne om tolerance og ikke-forskelsbehandling og fremme social, økonomisk og politisk integration af alle med bopæl i Unionen;

30.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre, at børn af flygtninge, asylsøgere og indvandrere integreres effektivt i uddannelsessystemerne;

Forskelsbehandling på grund af køn

31.   påpeger, at kvinder fortsat udsættes for forskelsbehandling på forskellige områder i dagliglivet trods den gældende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling;

32.   finder det dybt skuffende, at lønforskellene mellem mænd og kvinder efter et kvart århundrede med ligebehandlingspolitikker næsten er uændrede; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om den aktuelle lønforskelssituation i hver enkelt medlemsstat inden udgangen af 2005;

33.   påpeger, at selv om der er gjort fremskridt for så vidt angår kvinders beskæftigelse, får kvinder på trods af deres høje uddannelsesniveau fortsat lavere løn end mænd for samme arbejde, og de betragtes fortsat med mistro af arbejdstagere i forbindelse med graviditet og moderskab; henleder også opmærksomheden på tilfældene af sexchikane, hvor kvinder finder det vanskeligt at klage af frygt for offentlig ydmygelse eller afskedigelse;

34.   understreger betydningen af at fokusere på kønsaspektet i forbindelse med alle grupper, der er udsat for forskelsbehandling, idet kvinderne i disse grupper ofte konfronteres med særlige problemer;

35.   opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle en metodologi til undersøgelse af det indbyrdes forhold mellem etnicitet og køn og til identificering af de mange forskellige former for diskrimination mod kvinder og piger og disse diskriminationsformers indvirkning på dem, således at denne metodologi kan tjene som grundlag for udformningen og gennemførelsen af retlige instrumenter, politikker og programmer;

36.   henleder opmærksomheden på, at kvinder, der tilhører nationale mindretal (navnlig roma- og sinti-mindretallene) eller er indvandrere, lider under mange forskellige former for diskrimination, hvorfor der er behov for en sammenhængende politisk indfaldsvinkel;

37.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til navnlig at være opmærksomme på situationen for kvinder fra nationale eller religiøse mindretal, idet disse kvinder ofte er udsat for diskrimination, ikke blot fra befolkningsflertallet, men også fra medlemmer af deres eget mindretal; medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til beskyttelse af disse kvinders rettigheder; sådanne foranstaltninger bør omfatte løbende information af kvinder fra mindretal om de rettigheder for alle, navnlig kvinder, der er garanteret i fællesskabsretten og national ret;

Romaerne

38.   mener, at denne gruppe har brug for særlig beskyttelse, eftersom den med udvidelsen af Unionen er et af de største mindretal i EU og som gruppe har været historisk marginaliseret og forhindret i at udvikle sig inden for visse vigtige områder, og bemærker, at romaernes kultur, historie og sprog ofte negliceres eller nedvurderes;

39.   bemærker, at romaerne udsættes for raceadskillelse i uddannelsessystemet og ofte med urette anbringes på skoler for psykisk handicappede, forfordeles i forbindelse med tildeling af boliger og serviceydelser fra sundhedsvæsenet og det offentlige generelt, har en høj arbejdsløshedsprocent og ofte bliver nægtet deres rettigheder af offentlige myndigheder, ligesom de er politisk underrepræsenterede;

40.   ser med tilfredshed på offentliggørelsen af ovennævnte grønbog, der beskæftiger sig med de problemer, som romaerne står over for i et udvidet EU, organiseringen af en workshop for nationale myndigheder om, hvordan strukturfondene kan anvendes til at bistå romaerne og andre dårligt stillede grupper, og lanceringen af en særlig praktikopholdsordning for romaer i Kommissionen; mener imidlertid, at de mest udtalte problemer også kunne tages op ved:

Nye og etablerede indvandrere

41.   mener, at de seneste indvandrere kan opleve særlige former for forskelsbehandling, som vil adskille sig i visse henseender fra den forskelsbehandling, som opleves af etablerede EU-borgere, der tilhører etniske mindretal og er anden, tredje og fjerde generations indvandrere;

42.   anser det for vigtigt at skelne mellem mindretal af indvandrerbaggrund og traditionelle nationale og etniske mindretal, som er naturligt hjemmehørende i det område, hvor de lever;

43.   mener, at det mest presserende behov for mindretal med indvandrerbaggrund er at blive integreret i samfundet så hurtigt som muligt, bl.a. ved at medlemsstaterne yderligere forenkler proceduren for opnåelse af statsborgerskab, samtidig med at det sikres, at integrationen ikke bliver til en uønsket assimilering eller underminerer gruppeidentiteten for personer, der lever på medlemsstatens område; finder det lige så vigtigt at anerkende den ret, som enhver, der er født og bor i en medlemsstat, har til at få adgang til statsborgerskab;

Sproglige mindretal

44.   mener, at grupper af mennesker, som tilhører sproglige mindretal, skal gøres til genstand for særlig opmærksomhed, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle dem i overensstemmelse med principperne i det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og de tidligere nævnte Haag- og Lund-henstillinger;

Traditionelle eller etniske mindretal, der bor på en medlemsstats område

45.   mener, at effektiv deltagelse i beslutningstagningen på grundlag af nærheds- og selvstyreprincipperne er en af de mest effektive måder at håndtere problemerne med traditionelle mindretalsgrupper på i overensstemmelse med den eksisterende bedste praksis inden for Unionen; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal uden yderligere forsinkelse;

46.   mener, at traditionelle nationale mindretalsgrupper har særlige behov, som adskiller sig fra andre mindretalsgruppers behov, at de offentlige politikker bør være mere målrettede, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde, eftersom der efter udvidelsen nu er et betydeligt antal af sådanne samfund i Unionen;

Statsløse med fast bopæl i medlemsstaterne

47.   påpeger, at personer, som ikke er statsborgere i nogen stat, men har fast bopæl i en medlemsstat, befinder sig i en unik situation i EU, og anmoder de berørte medlemsstater om at gøre alt, hvad de kan, for at opmuntre dem til at antage deres lands statsborgerskab for at give dem mulighed for at nyde alle de rettigheder, som unionsborgerskab er forbundet med;

48.   anmoder medlemsstaterne om at anvende princippet om nationale mindretals effektive deltagelse i det offentlige liv som fastlagt i artikel 15 i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og i Lund-henstillingerne, på de grupper af statsløse, der bor på deres område, som en forudsætning for deres integration, og om at forenkle og fremskynde proceduren til opnåelse af statsborgerskab for så hurtigt som muligt at give EU-borgerskab til flertallet af dem, som endnu ikke besidder det;

Lovgivningsforanstaltninger, der skal træffes inden forfatningstraktatens ikrafttræden

49.   lykønsker Kommissionen med dens arbejde med artikel 13 og anmoder Kommissionen om at fortsætte med at implementere en sammenhængende generel strategi for de problemer, som Unionens mindretal står over for, ved at fortsætte med at håndhæve eksisterende anti-diskriminationslovgivning og overveje eventuelle yderligere tiltag baseret på følgende traktatartikler:

50.   anmoder Rådet om at forhandle sig til rette om Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad(10); mener, at rammeafgørelsen vil være et vigtigt skridt hen imod etableringen af et lovgrundlag for at gøre racistisk og fremmedfjendtlig vold til en strafbar handling i hele EU og anerkende racistiske/fremmedhadske motiver som skærpende omstændigheder, der indebærer en forhøjelse af straffen; henviser til sin beslutning af 4. juli 2002(11), som støttede Kommissionens forslag; bifalder den beslutning, som Rådet (retlige og indre anliggender) traf den 24. februar 2005 om at tage den tidligere blokerede rammeafgørelse op til fornyet overvejelse;

Fremtidige økonomiske og finansielle foranstaltninger

51.   mener, at Unionen bør supplere medlemsstaternes foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan med tilstrækkelig finansiering:

Gennemførelsesforanstaltninger og tilbagemeldingsmekanisme

52.   ser med tilfredshed på de seneste initiativer, som Kommissionen har taget inden for dette område, nemlig:

53.   kræver, at der indsamles data om direkte og indirekte forskelsbehandling (f.eks. vedrørende andelen af personer hidrørende fra nationale mindretal blandt fatttigdomstruede, beskæftigede, ledige, deres uddannelsesniveau osv.) med henblik på at sikre behørig feedback om effektiviteten af medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og beskyttelse af mindretal;

54.   opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i deres handlingsplaner for udryddelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hertil knyttet intolerance og til navnlig at udvikle kønsfølsomme og kønsspecifikke retningslinjer og indikatorer samt anvende kønsopdelte data på alle niveauer;

55.   opfordrer indtrængende til etablering af særlige enheder inden for medlemsstaternes, tiltrædelses- og kandidatlandenes retshåndhævende myndigheder til imødegåelse af racistisk motiverede kriminelle handlinger og racistiske gruppers aktiviteter; disse enheder bør opsætte systemer til overvågning, klassificering, registrering og opfølgning af racistiske episoder, som de får kendskab til; henstiller til videreudvikling af retningslinjer for EUMC's indsamling af data om racistiske episoder i overensstemmelse med retningslinjerne for databeskyttelse i fællesskab med de retshåndhævende myndigheder som f.eks. politiet og den offentlige anklagemyndighed; opfordrer til udvikling af alternative mekanismer til indsamling af data om f.eks. racistisk kriminalitet;

56.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer, der varetager offentlige tjenesteydelser og rådgivning, er klar over de særlige problemer, der gør sig gældende for kvinder fra etniske mindretal og indvandrerkvinder, og at de pågældende personer får en oplæring i bekæmpelse af racisme, der omfatter et perspektiv, der tager hensyn til forskellen mellem mænd og kvinder;

57.   bekræfter sin overbevisning om, at erindring og uddannelse er vitale elementer i bestræbelserne på at gøre intolerance, forskelsbehandling og racisme til noget, der hører fortiden til, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke kampen mod alle former for forskelsbehandling ved:

58.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre retlig beskyttelse mod forskelsbehandling på de områder, der er anført i EF-traktatens artikel 13, herunder positive foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet;

59.   er overbevist om, at der i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør være et tæt samarbejde mellem repræsentanter for mindretal og lokale, regionale, nationale og europæiske institutioner; mener, at et sådant samarbejde bør være baseret på:

60.   anmoder under henvisning til EF-traktatens artikel 262 og 265 Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at afgive udtalelse om de spørgsmål vedrørende mindretalsbeskyttelse og anti-diskriminationspolitikker, som rejses i denne beslutning; opfordrer de to udvalg til at afgive en sådan udtalelse senest medio 2006 og at fokusere på den særlige rolle, som de regionale eller lokale myndigheder kan spille og de forskellige økonomiske og sociale komponenter af et organiseret civilsamfund;

61.   mener, at det er af den største vigtighed, at agenturet for grundlæggende rettigheder bliver et nyttigt værktøj til samarbejde med de europæiske institutioner, tæt koordineret med nationale institutioner, der beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder; mener, at agenturet også bør overvåge virkningen af de politikker, der er omtalt i denne beslutning, og regelmæssigt rapportere til Europa-Parlamentet og nationale parlamenter;

62.   opfordrer Kommissionen til at påbegynde en vurdering af anvendelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF med det formål at styrke EU's anti-diskriminationsforanstaltninger og organisere en stor konference, der involverer alle de berørte aktører, især politiske repræsentanter og repræsentanter for offentlige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan og for ngo'er og foreninger, der er aktive inden for dette område;

o
o   o

63.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemslandenes, tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget.

(1) Når først traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft, vil udtrykket "mindretal" for første gang forekomme i primær ret i to bestemmelser: Artikel 21 i chartret (art. II-81 i forfatningen), der forbyder al forskelsbehandling baseret på "medlemskab af et nationalt mindretal"; artikel I-2 i forfatningen, der henviser til "menneskerettigheder, herunder rettigheder, som personer, der tilhører mindretal, har" som én af de værdier, hvorpå "Unionen er grundlagt". Forfatningen siger også, at Unionen skal "bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og skal fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationer og beskyttelse af barnets rettigheder" (artikel I-3, stk. 3, nr. 2). (2) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (4) EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15. (5) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408. (6) Et af de tre Københavnskriterier er at have stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. (7) Kommissionen har allerede iværksat overtrædelsesprocedurer mod en række medlemsstater på grund af manglende meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF. Der forventes snarest at blive iværksat yderligere overtrædelsesprocedurer for "manglende overensstemmelse" (ufuldstændig eller ukorrekt gennemførelse). (8) Kommissionen er betænkelig ved den manglende oprettelse af fungerende ligestillingsorganer som krævet af direktiv 2000/43/EF i en række medlemsstater. I nogle af de tilfælde, hvor sådanne organer er blevet oprettet, er der desuden tvivl om deres uafhængighed og mulighed for at fungere effektivt. (9) Eksempler på homofobiske hadforbrydelser omfatter sømbomben i London i 1999, overfaldene på marcher arrangerer af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle i Polen og Bosnien i 2004 og det modbydelige angreb på Sebastien Nouchet, som blev brændt levende i sin hjemby i Frankrig i 2004. (10) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269. (11) EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 558.