Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (KOM(2004)0764 - C6-0245/2004 - 2004/0268(CNS))

P6_TA(2005)0229 A6-0157/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0764)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, samt artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0245/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0157/2005),

1.   godkender forslag til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 a (ny) (1a) Rådet har senest vedtaget forordning (EF) nr. 882/2003 af 19. maj 2003 om en overvågnings- og kontrolordning for tun1. 1 EFT L 127 af 23.5.2003, s. 1. Ændring 2 Betragtning 4 (4)  På det 35. mellemstatslige møde om bevarelse af tunfisk og delfiner i den østlige del af Stillehavet vedtoges i februar 1998 aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner. (4)  På det 35. mellemstatslige møde om bevarelse af tunfisk og delfiner i den østlige del af Stillehavet vedtoges den 7. februar 1998 aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner. Aftalen blev undertegnet den 21. maj 1998 i Washington og trådte i kraft den 15. februar 1999. Ændring 3 Betragtning 4 a (ny) (4a) På nuværende tidspunkt har 15 lande undertegnet aftalen: Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Spanien, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, USA, Vanuatu og Venezuela. Ændring 4 Betragtning 5 a (ny) (5a) Den Europæiske Union anerkender betydningen af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (AIDCP) med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri samt aftalens certificeringsprocedure som en garanti for økologisk bevarelse af andre arter, især delfiner. Ændring 5 Betragtning 7 (7)  Med henblik herpå undertegnede EF aftalen i overensstemmelse med Rådets afgørelse. (7)  Fællesskabet undertegnede AIDCP og har præciseret, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/386/EF af 7. juni 19991, at den anvendes foreløbigt indtil afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for EF's officielle indtræden i Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC). 1 EFT L 147 af 12.6.1999, s. 23. Ændring 6 Betragtning 9 (9)  EF besluttede at anvende aftalen foreløbigt, indtil de procedurer, der er nødvendige for EF's tiltrædelse af IATTC er afsluttet. udgår Ændring 7 Betragtning 9 a (ny) (9a) I henhold til de i betragtning 7 nævnte bestemmelser er AIDCP-certificeringen "tun fanget uden risiko for delfiner" til dato den eneste certificering, som Fællesskabet anerkender. Ændring 8 Betragtning 13 a (ny) (13a) Oplysningerne i AIDCP vil kunne hjælpe forbrugerne til at træffe afgørelse om køb af produkter, der hidrører fra tunfangst i aftaleområdet. Ændring 9 Betragtning 13 b (ny) (13b) Forordning (EF) nr. 882/2003 indeholder en definition af både "tun fanget uden risiko for delfiner" og "tun fanget med risiko for delfiner", samt bestemmelser vedrørende adskillelse og identificering af begge typer tun. Ændring 10 Artikel 1 a (ny) Artikel 1a Rådet gennemfører foranstaltninger, der muliggør en vedvarende ajourføring af procedurerne for overvågning af og kontrol med tunfangsten i det område, der er omfattet af aftalen, efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 882/2003. Ændring 11 Artikel 1 b (ny) Artikel 1b Kun tun, der er i overensstemmelse med definitionen af "tun fanget uden risiko for delfiner", jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 882/2003, kan betegnes som "tun fanget uden risiko for delfiner". Ændring 12 Artikel 1 c (ny) Artikel 1c Fællesskabet fremmer foranstaltninger, som har til formål at opnå og opretholde et passende informationsniveau for AIDCP-øko-mærkning hvad angår forbrugerne i Europa.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Konsekvenser af de industrielle ændringer for politikken vedrørende de små og mellemstore virksomheder og disses rolle (2004/2154(INI))

P6_TA(2005)0230 A6-0148/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa" (KOM(2004)0274),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "En proaktiv konkurrencepolitik for et konkurrencebaseret Europa" (KOM(2004)0293),

-   der henviser til artikel II-76 (Frihed til at oprette og drive egen virksomhed) i traktaten om en forfatning for Europa,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 og Parlamentets beslutning af 15. marts 2000 forud for Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon(1),

-   der henviser til Kok-rapporten om vækst og beskæftigelse, der blev forelagt for Rådet og Kommissionen den 3. november 2004,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave: Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" (KOM(2005)0024),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" (KOM(2004)0101) og Kommissionens meddelelse "Finansielle overslag 2007-2013" (KOM(2004)0487),

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (KOM(2004)0495),

-   der henviser til Rådets beslutning af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005)(2),

-   der henviser til det europæiske charter for små virksomheder, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira i juni 2000,

-   der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af Det Europæiske Charter for Små Virksomheder (KOM(2005)0030),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP) (KOM(2003)0654),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Styreformer i EU: Bedre lovgivning". (KOM(2002)0275),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om konsekvensanalyse (KOM(2002)0276),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juli 1991 om industripolitik i et åbent og konkurrencebaseret miljø(3), sin beslutning af 29. juni 1995 om Kommissionens meddelelse om en politik til forbedring af industriens konkurrenceevne i Den Europæiske Union(4) og sin beslutning af 23. oktober 2003 om industripolitik i et udvidet Europa(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0148/2005),

A.   der understreger industrisektorens betydning i EU som kilde til beskæftigelse og skabelse af velstand og aktiviteter i tjenesteydelsessektoren,

B.   der tilslutter sig Kommissionens strategi, som er baseret på nødvendigheden af, at den europæiske industri er konkurrencedygtig, og som har til formål at opfølge strukturændringer i industrien,

C.   der henviser til, at industrisektorens fremtid er tæt forbundet med væksten i tjenesteydelsessektoren, at tjenesteydelser bidrager til øget produktivitet i fremstillingssektoren, og at væksten i denne sektor fremmer efterspørgslen efter tjenesteydelser,

D.   der glæder sig over etableringen af en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse, og der henviser til, at EU halter bagefter med hensyn til industripolitik, og at der skal handles hurtigt og effektivt,

E.   der konstaterer, at udvidelsen af EU har betydet en væsentlig ændring af den industrielle struktur, og at den internationale konkurrence er blevet større,

F.   der understreger den territoriale dimension i industripolitikken og den ødelæggende virkning af virksomhedsflytninger samt betydningen af den industrielle omstilling i de regioner, der er ramt af økonomiske omstruktureringer,

G.   der henviser til, at EU står over for en meget stor demografisk udfordring i form af en aldrende befolkning, og at dette helt sikkert vil få indflydelse på industrisektoren, bl.a. i form af færre på arbejdsmarkedet,

H.   der henviser til, at virkeliggørelsen af målet om konkurrenceevne afhænger af de menneskelige ressourcer, og at skabelsen af flere og bedre arbejdspladser også vedrører industrien,

I.   der henviser til, at industrien ikke er en ensartet størrelse, og at en sektorbaseret fremgangmåde giver mulighed for en bedre vurdering af de faktorer, der ligger til grund for konkurrenceevnen; der henviser til, at virksomhedernes art, størrelse og aktivitetstype spiller en rolle, navnlig for så vidt angår de små virksomheder; der henviser til den økonomiske og sociale betydning af små virksomheder, der udgør mere end 95 % af virksomhederne i EU, og om deres centrale rolle i gennemførelsen af Lissabon-strategien,

J.   der fremhæver, at man med de nuværende beskedne instrumenter i industripolitikken ikke kan omlægge industrien til højteknologi, og at en massiv indsats omfattende både offentlig og privat finansiering af forskning og udvikling (F&U) er nødvendig,

K.   der mener, at det er absolut nødvendigt at forbedre lovrammen for virksomhedernes udvikling og deres adgang til fællesskabsprogrammer, idet der tages hensyn til virksomhedernes, herunder de små virksomheders, behov og behovet for at mindske den lovgivningsmæssige og administrative byrde,

L.   der henviser til behovet for en opdatering af oplysningerne om industriens situation i EU efter 2004,

Fastsættelse af mål for den europæiske industripolitik

1.   glæder sig over, at Kommissionen har besluttet sig for at prioritere industripolitikken på den europæiske dagsorden;

2.   støtter fremme en målrettet industripolitik med henblik på at opfølge og planlægge strukturændringerne og udvikle en stærk og konkurrencedygtig europæisk industribasis;

3.   glæder sig over, at der skelnes mellem afindustrialisering og strukturændringer, og er enig med Kommissionens vurdering (i KOM(2004)0274), at "den europæiske industri står over for en række strukturændringer, som dog i det store hele er gavnlige og bør tilskyndes"; konstaterer imidlertid, at analysen af disse strukturændringer er ufuldstændig, og at der ikke foreligger uanfægtelige oplysninger om udflytningerne; mener derfor, at Kommissionen bør opfordre en ekspertgruppe, der skal arbejde tæt sammen med Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer (EMCC) og trække kraftigt på dette centers sagkundskab og erfaring, til at udfærdige en rapport til Det Europæiske Råd om dette emne;

4.   mener, at en såvel kvantitativ som kvalitativ stigning i beskæftigelsen skal være et af de vigtigste mål i industripolitikken; anser det for absolut nødvendigt at gøre industrien mere attraktiv for de unge; opfordrer til, at der gøres en indsats for at informere om de forskellige erhverv og produktionsknowhow fulgt op af en EU-politik for anerkendelse af kvalifikationer og livslang uddannelse; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at bidrage til dette mål og påtage sig deres del af ansvaret for at fremme en fælles indsats;

5.   mener, at den sociale dialog bør bidrage til at få identificeret de mest effektive og de mest truede sektorer; henviser til, at i den forbindelse kunne aktørerne i den sociale dialog, navnlig Dublin-Instituttet, der er fortrolig med sociale dialoger og udveksling af bedste praksis, og som gennemfører sektorundersøgelser, mødes regelmæssigt med Kommissionen inden for rammerne af en europæisk konference om industriel udvikling;

6.   bemærker, at beskæftigelsen i industrien er domineret af mænd; ønsker, at kvinder opfordres til at uddanne sig til en erhvervskarriere som led i Kommissionens indsats for livslang uddannelse;

7.   opfordrer til, at der gøres en større indsats for at udvikle de menneskelige ressourcer, som med deres innovationspotentiale på lang sigt vil kunne øge industriens konkurrenceevne; mener, at det er af afgørende betydning at gøre industrien mere attraktiv for unge; opfordrer til, at der gøres en indsats for at udbrede kendskabet til industrielle erhverv og færdigheder, sammen med en europæisk politik om anerkendelse af kvalifikationer og livslang læring;

8.   ønsker, at den europæiske industripolitik skal indebære mulighed for, at der udvikles europæiske toperhvervsdrivende;

9.   mener, at instrumenterne i den europæiske forskningspolitik, f.eks. teknologiske platforme og initiativer, skal anvendes til at øge industriens konkurrenceevne;

10.   mener, at den europæiske industripolitik skal styrke industriens innovationskapacitet, herunder teknisk, teknologisk og kommerciel innovation;

11.   henviser til, at den tiltagende konkurrence fra vækstlandene bør være et incitament for de offentlige myndigheder til at skabe favorable forhold for nye produktioner eller produktionskombinationer, som kan skabe værditilvækst og beskæftigelse af høj kvalitet og sikre en komparativ fordel for EU;

12.   mener, at EU's industripolitik bør føre til en afbalanceret udvikling, hvor den sociale samhørighed bevares;

13.   mener, at det i forbindelse med fremme og planlægning af strukturændringer er nødvendigt, at de økonomiske og sociale aktører spiller en rolle, der gør, at de kan indgå aftaler om at fremme innovative arbejdsmønstre og give arbejdstagerne den nødvendige uddannelse, så de kan tilpasse sig disse ændringer;

Hensyntagen til de forskellige dimensioner af den europæiske industripolitik

14.   tilslutter sig Kommissionens sektorspecifikke fremgangsmåde og ønsker, at den uafhængigt og objektivt vurderer konkurrenceevnen for hver enkelt sektor; herunder i et globalt perspektiv; anmoder om, at disse sektoranalyser tager højde for beskæftigelsen og industriens indvirkning på beskæftigelsesområderne og omfatter en vurdering af miljømæssige og sociale spørgsmål; mener, at disse analyser skal anvendes til at fastlægge og foregribe de behov, som industrien bliver stillet over for;

15.   mener, at arbejdsmarkedets parter bør høres og om muligt opfordres til at deltage i udarbejdelsen af vurderingerne, således at det sikres, at de bliver effektive og også omfatter beskæftigelsesspørgsmål;

16.   opfordrer til, at der gennem oprettelse af samarbejdskæder i den sektorspecifikke strategi tages hensyn til små og mellemstore virksomheders og små og mellemstore industrivirksomheders rolle i forbindelse med produktion og outsourcing; opfordrer desuden til, at der i denne strategi tages hensyn til mikrovirksomhederne, der udgør mere end 92 % af virksomhederne i EU; understreger betydningen af det europæiske charter for små virksomheder og kræver endnu en gang, at det får retskraft; anmoder om en afgørelse fra Rådet herom;

17.   beklager, at Kommissionen ikke har gjort den nødvendige indsats inden for de sektorer og områder, der er særligt berørte af de industrielle ændringer, da de offentlige myndigheder er forpligtede til at gennemføre meget målrettede, kortsigtede politikker for de pågældende arbejdstagere, områder og sektorer; henviser til, at strukturfondene og især Den Europæiske Socialfond her kunne finde anvendelse;

18.   understreger industriens rolle, når det drejer sig om at give struktur til EU; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i forhandlingerne om strukturfondene og rammeprogrammet; ønsker, at der afsættes de nødvendige midler til oprettelse og udvikling af konkurrencepoler og konkurrencedygtige centre; understreger, at produktionens kvalitet er lige så vigtig som størrelsen af det beløb, der investeres i disse fonde;

19.   foreslår, at der vedtages særlige aktioner for sektorer, der er særlig udsatte for virksomhedsflytninger, idet der skelnes mellem virksomhedsflytninger inden for EU og uden for EU's grænser, og for sektorer, hvor der er komparative og/eller højteknologiske fordele, og at dette sker på grundlag af en rapport fra Kommissionen, der bl.a. skal tage højde for disse sektorers sociale og regionale betydning;

20.   er bekymret over manglen på tilgængelige oplysninger om industrien i de nye medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at gøre status over industriområderne og udarbejde en handlingsplan med henblik på at imødegå de risici, der eksisterer for industrien og beskæftigelsen i disse lande; opfordrer Kommissionen til specifikt at følge op på resultaterne i forbindelse med det indre marked i de nye medlemsstater; understreger, at der mangler viden om små virksomheder og især håndværksvirksomheder i medlemsstaterne, også de gamle medlemsstater, og gentager sin anmodning om, at der gennemføres statistiske og økonomiske undersøgelser og analyser af disse virksomheder;

21.   fremhæver Kommissionens vigtigste konklusion, nemlig at en forenkling af reglerne er nødvendig for at bevare de nye medlemsstaters stadig sårbare konkurrenceevne, og mener, at dette krav om mildere bestemmelser bør gælde for alle EU's medlemsstater, hvis man vil øge den generelle konkurrenceevne og sikre reel vækst i beskæftigelsen;

22.   gør opmærksom på den store udfordring, som EU står over for i forbindelse med, at arbejdsgivere går på pension, og understreger, at der står millioner af arbejdspladser på spil; anmoder Kommissionen og Rådet om at udarbejde en EU-strategi, som aftales med de organisationer, der repræsenterer virksomhederne, for at tilskynde til generationsskifte i eksisterende levedygtige virksomheder;

En metode og en lovramme, der passer til EU's mål på det industrielle område

23.   mener, at industripolitikken skal indgå i den reviderede Lissabon-strategi; opfordrer til, at der tages hensyn til den industrielle dimension i de tre søjler i denne strategi;

24.   er positiv over for forslaget til handlingsprogram til gennemførelse af Lissabon-målene og insisterer på, at det skal indeholde nærmere fastsatte målsætninger, som medlemsstaterne skal være ansvarlige for; mener imidlertid ikke, at de 10 prioriterede temaområder på nuværende tidspunkt tager tilstrækkelig højde for de industrielle udfordringer;

25.   mener, at det kun er muligt at anvende de synergier mellem EU-politikkerne, der påvirker industriens konkurrenceevne, hvis dette mål fremgår af handlingsprogrammet til gennemførelse af Lissabon-målene;

26.   mener, at Kommissionens forpligtelse til bedre lovgivning skal prioriteres; ønsker, at Parlamentet og Rådet skal bidrage hertil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sektor for sektor at fastsætte nærmere målsætninger for forenkling og fuld gennemførelse af den eksisterende lovramme;

27.   opfordrer til at forbedre systemerne til vurdering af de nye bestemmelsers indvirkning; beklager, at disse procedurer er begrænset til virksomheder generelt og ikke omfatter en undersøgelse af indvirkningen på små virksomheder og mikrovirksomheder trods deres betydning; beklager også den manglende gennemskuelighed i disse procedurer, og at det er umuligt for virksomhedsorganisationer at reagere på konsekvensundersøgelserne; forventer, at Kommissionen fastsætter en klar og gennemskuelig metode for gennemførelsen heraf med deltagelse af relevante aktører fra industrisektoren;

28.   kræver, at Kommissionen hører alle arbejdsmarkedets parter, og især fagforeningerne;

29.   understreger behovet for en stabil makroøkonomisk ramme, som virksomhederne kan basere deres økonomiske prognoser på; mener derfor, at man i højere grad bør basere sig på de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne for beskæftigelsen;

Instrumenter, der støtter den europæiske industri

30.   understreger, at mange eksisterende instrumenter ikke er enkle nok til, at alle virksomheder kan anvende dem; understreger ligeledes, hvor vigtigt der er, at der træffes foranstaltninger til begrænsning af den administrative belastning af små og mellemstore virksomheder; konstaterer, at små virksomheder stadigvæk kun udnytter de eksisterende fællesskabsprogrammer i begrænset omfang på grund af deres kompleksitet, de garantier, der kræves, eller administrative vanskeligheder; opfordrer Kommissionen til at forbedre dem og indlede forhandlinger med de organisationer, der repræsenterer virksomhederne, med henblik på at gøre dem mere effektive, især med henblik på at give flere muligheder for overførsel af F&U til små og mellemstore virksomheder, og til med støtte fra medlemsstaterne at gennemføre målrettede informationskampagner;

31.   opfordrer til, at der i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling fastsættes en klar langsigtet strategi til styrkelse af industriens innovationskapacitet, herunder de små og mellemstore virksomheders; støtter udarbejdelsen af langsigtede teknologiske industrielle programmer, der knytter offentlige og private partnere sammen;

32.   opfordrer til yderligere at fremme teknologiplatforme, da de er et effektivt middel til at støtte innovation og den europæiske industri; mener, at teknologiplatforme skal udformes, således at der tages hensyn til strukturen i den europæiske industri, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder;

33.   understreger den europæiske økonomis konkurrencedygtighedsproblem, der delvis skyldes det paradoks, at der skabes videnskabelig viden (nok i EU), men at den ikke i tilstrækkelig grad omdannes til innovation og især produktion; understreger, at denne situation kan forbedres, hvis industrien er med til at fastsætte prioriterede områder for finansiel støtte, og at der derfor skal gøres en indsats for at inddrage industrien og forbedre de små og mellemstore virksomheders stilling i det syvende rammeprogram;

34.   anmoder Kommissionen om gennem det syvende rammeprogram for forskning og udvikling at undersøge, hvordan de eksisterende virksomhedsnetværk og Eureka-programmet, som virksomhederne er bredt repræsenteret i, kan styrkes;

35.   forventer, at det flerårige program for konkurrenceevne og innovation støtter de små europæiske virksomheder i deres udvikling og bliver et instrument til gennemførelse af det europæiske charter for små virksomheder; mener, at det således kunne medvirke til, at disse virksomheder virkelig bliver omfattet af EU's industristrategi;

36.   støtter målet om at reducere den samlede støtte til virksomheder, men minder dog om, at visse former for støtte er hensigtsmæssige til afhjælpning af mangler på markedet, f.eks. støtte til F&U, uddannelse, især erhvervsuddannelse og lærepladser, rådgivningstjenester og økonomisk udviklingsbistand til virksomheder; mener, at det er vigtigt at gøre industrien mere attraktiv for de unge, f.eks. gennem støtte til F&U, og informere om de forskellige erhverv og knowhow fulgt op af en EU-politik for anerkendelse af kvalifikationer og livslang uddannelse; er bekymret over den planlagte totale afskaffelse, med nogle få undtagelser, af regional støtte til store virksomheder uden for områder, der for tiden er støtteberettigede i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3;

37.   mener, at det for at opnå fuld og effektiv international konkurrence er nødvendigt at sikre, at arbejdsstyrken bliver stadig bedre kvalificeret og stadig mere konkurrencedygtig;

38.   mener, at uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig inden for de nye teknologier, bør prioriteres for at fremme konkurrenceevnen og beskæftigelsen; opfordrer til, at medlemsstaterne i den forbindelse foretager en objektiv vurdering af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer;

39.   opfordrer til, at der gøres en indsats for at fremme en mere effektiv forsknings- og innovationspolitik ved at tage højde for ledsagepolitikker som gennemførelse af det indre marked og indførelse af en billigere, mere fleksibel patentpolitik, der giver bedre adgang for små og mellemstore virksomheder;

40.   understreger betydningen af statsstøtte for små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til inden for strukturfondene at bibeholde alle instrumenter, som støtter økonomisk og socioøkonomisk omstilling i regioner, der rammes af virksomhedsflytninger; opfordrer til at tage mere hensyn til små virksomheder og mikrovirksomheder i disse regioner og generelt i alle samhørighedspolitikkerne; anmoder i den forbindelse Kommissionen og Rådet om at indarbejde anbefalingerne i det europæiske charter for små virksomheder i prioriteringerne for målene konvergens, konkurrenceevne og samarbejde;

41.   forventer en klart affattet og effektiv ramme for intellektuel ejendomsret og ønsker en vedtagelse af direktiverne om overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og fællesskabspatentet;

42.   mener, at det er vigtigt, at der udvikles ledsageforanstaltninger for at hjælpe industrien med at erobre markeder uden for EU og dermed tage aktivt del i væksten i de nye lande;

43.   opfordrer Kommissionen til at fastsætte de midler (f.eks. risikovillig kapital), der også på EU-plan skal anvendes til at fremme nye virksomheder, især inden for de nye teknologier, og til at tilskynde til foranstaltninger med indirekte virkning;

44.   støtter de anbefalinger, der skal gøre det muligt for virksomheder at udvikle sig internationalt; ønsker, at de også skal anvendes på små og mellemstore virksomheder; anmoder Kommissionen om at anvende de forsvarsmekanismer, som WTO har fastsat, hvis en europæisk industrisektor er offer for ulovlig handelspraksis;

45.   understreger, at de opsplittede europæiske kapitalmarkeder hindrer, at markederne for risikovillig kapital kan fungere tilfredsstillende, og mener, at det er vigtigt at afhjælpe dette for at lette virksomhedernes adgang til finansieringskilder; gør opmærksom på, at det er nødvendigt at øge virksomhedernes adgang til finansielle instrumenter og gøre finansiering lettere tilgængelig til fordel for gensidige garantiordninger; opfordrer til at oprette nyskabende finansieringsordninger for at opfylde behovene i virksomhederne, herunder små virksomheder og mikrovirksomheder, for materielle og immaterielle investeringer, herunder især hvad angår standarder, teknologi, miljø og markedsudvikling; opfordrer til foranstaltninger til fremme af forbindelsen mellem egenkapital og økonomiske midler, og til, at der arbejdes for at skabe forbindelse mellem midler, virksomheder, industrien og universiteter; opfordrer i den forbindelse til at være særlig opmærksom på instrumenter, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder;

46.   henviser til, at de offentlige myndigheder, for så vidt angår de ufuldstændige markeder, burde opmuntre til udvikling af aktiviteter inden for de områder, hvor de økonomiske aktører finder risiciene for store; henviser til, at det i den forbindelse i øvrigt haster med at få identificeret de sektorer med høj værditilvækst, navnlig inden for de nye teknologier, som de offentlige myndigheder kunne støtte for at sikre beskæftigelse af høj kvalitet; mener ligeledes, at de offentlige myndigheder har pligt til at udveksle forsknings- og innovationsaktiviteter, eftersom sådanne aktiviteter har positive eksterne virkninger;

47.   understreger, at en effektiv industripolitik skal have en global dimension, og håber, at den nye generation af EU-programmer for ekstern bistand for perioden 2007-2013 vil blive anvendt på en strategisk hensigtsmæssig måde til fremme af og støtte til internationaliseringen af den europæiske industri, og særlig små og mellemstore virksomheder, på tredjelandemarkeder;

48.   forventer, at der ved udformningen af de nye finansielle overslag for perioden 2007-2013, tages hensyn til den europæiske industris og især de små og mellemstore virksomheders betydning og behov;

49.   mener, at kommunikationsinfrastrukturerne og det logistiske system spiller en væsentlig rolle for fremme af den industrielle udvikling og den økonomiske integration i det udvidede EU; mener, at det transeuropæiske transportnet og især de grænseoverskridende sektioner bør færdiggøres hurtigt, og opfordrer til, at der afsættes den nødvendige støtte på EU-budgettet for perioden 2007-2013;

50.   foreslår som led i planen til reform af statsstøtteordninger, at der i forbindelse med Lissabon-målene fastlægges en klar strategi til fremme af innovation, der dækker alle sektorer; mener, at innovation, der skal forstås i bred betydning og ikke være begrænset til de teknologiske aspekter, skal være et grundlæggende mål i EU's industripolitiske strategi;

51.   understreger, at det er nødvendigt at fremme alle initiativer, der skal gøre det muligt for virksomheder at udvikle sig til den størrelse, der kræves for at kunne konkurrere mere effektivt på det globale marked;

52.   opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere resultaterne, især hvad angår nye arbejdspladser, af politikkerne til fremme af forsknings- og udviklingsaktiviteter, da det finansielle perspektiv ikke er det eneste, der tæller;

o
o   o

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 377 af 29.12.2000, s. 164. (2) EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84. (3) EFT C 240 af 16.9.1991, s. 213. (4) EFT C 183 af 17.7.1995, s. 26. (5) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 627.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (KOM(2005)0154 - C6-0119/2005 - 2005/0064(SYN))

P6_TA(2005)0231 A6-0168/2005

(Samarbejdsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0154)(1),

-   hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 252 og artikel 99, stk. 5 (C6-0119/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0168/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at optage Parlamentets ændringer i den fælles holdning, som det fastlægger i henhold til EF-traktatens artikel 252, litra a);

4.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

6.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING 2 A (ny) (2a) Gennemførelsen af den finanspolitiske ramme og overvågningen og samordningen af de økonomiske politikker og disses troværdighed er betinget af kvaliteten, rigtigheden og aktualiteten af skatte- og afgiftsstatistikkerne. Kvaliteten af statistikkerne på nationalt plan og fællesskabsplan bør sikres for at kunne garantere både de nationale statistiske tjenesters og Eurostats uafhængighed, integritet og ansvarlighed. Ændring 2 BETRAGTNING 2 B (ny) (2b) Kommissionen bør sammenholde de tal, den modtager fra medlemsstaterne, med indberetningerne fra de nationale centralbanker til ECB. Ændring 3 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 2 a (forordning (EF) nr. 1466/97) Der fastsættes mellemfristede målsætninger om en budgetstilling tæt på balance eller i overskud for hver medlemsstat inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i traktatens artikel 99, stk. 2. Disse mellemfristede budgetmålsætninger skal tages op til fornyet overvejelse med regelmæssige mellemrum og revideres efter behov. Disse landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger fastsættes på et niveau, som gør det muligt for medlemsstaterne at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det offentlige underskud holdes på under referenceværdien på 3 % af BNP, at sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser og under hensyntagen hertil at opnå budgetmæssig manøvrefrihed, især til offentlige investeringer. Der fastsættes mellemfristede målsætninger om en budgetstilling tæt på balance eller i overskud for hver medlemsstat inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i traktatens artikel 99, stk. 2. Disse mellemfristede budgetmålsætninger skal tages op til fornyet overvejelse mindst en gang om året, og når der gennemføres større struktur- og budgetreformer, og revideres efter behov. Hver enkelt medlemsstat kan oprette et økonomisk råd af eksperter, som kan yde rådgivning i forbindelse med de vigtigste makroøkonomiske prognoser. Disse landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger fastsættes på et niveau, som gør det muligt for medlemsstaterne at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det offentlige underskud holdes på under referenceværdien på 3 % af BNP, at sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser og under hensyntagen hertil at opnå budgetmæssig manøvrefrihed, især til offentlige investeringer. Ændring 4 ARTIKEL 1, NR. 2 A (nyt) Artikel 4, stk. 1 (forordning (EF) nr. 1466/97) 2a) Artikel 4, stk. 1, affattes således: "1. Stabilitetsprogrammerne forelægges inden den 1. marts 1999. Derefter forelægges der hvert år opdaterede programmer for en periode på to år. En medlemsstat, der indfører den fælles valuta på et senere tidspunkt, forelægger et stabilitetsprogram inden for seks måneder efter Rådets afgørelse om dens deltagelse i den fælles valuta." Ændring 5 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA A Artikel 5, stk. 1, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 1466/97) 1.  På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og af det ved artikel 114 nedsatte udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 99, om den tilsigtede tilpasning i programmet er tilstrækkelig ambitiøs, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, og om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås, er tilstrækkelige til at nå den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet tager ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i betragtning, om den pågældende medlemsstat sikrer en årlig minimumsforbedring i sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, og om en større forbedring sikres i økonomiske opgangstider. Rådet tager også hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. 1.  På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og af det ved artikel 114 nedsatte udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 99, om den tilsigtede tilpasning i programmet er tilstrækkelig ambitiøs, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, og om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås, er tilstrækkelige til at nå den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Med dette for øje gennemfører Kommissionen finanskontrolbesøg i medlemsstaterne. Rådet tager ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i betragtning, om den pågældende medlemsstat sikrer en årlig minimumsforbedring i sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, og om en større forbedring sikres i økonomiske opgangstider. Rådet tager også hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændring 6 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA B Artikel 5, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1466/97) b) i stk. 2 erstattes ordene "to måneder" med ordene "tre måneder". b) stk. 2 affattes således: "2. Rådet foretager den i stk. 1 omhandlede undersøgelse af stabilitetsprogrammet inden for højst tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af det ved artikel 114 nedsatte udvalg afgiver Rådet en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 99, at målene og indholdet i et program bør strammes op, navnlig vedrørende tilpasninger i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, som søges opnået i perioder med økonomisk velstand, opfordrer det i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse sit program." Ændring 7 ARTIKEL 1, NR. 3 A (nyt) Artikel 6, stk. 1 (forordning (EF) nr. 1466/97) 3a) Artikel 6, stk. 1, affattes således: "1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 99, stk. 3, overvåger Rådet gennemførelsen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra de deltagende medlemsstater og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og af det ved artikel 114 nedsatte udvalg, navnlig med henblik på at identificere væsentlige faktiske eller forventede afvigelser i budgetstillingen fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning, som fastsat i programmet vedrørende det offentlige overskud/underskud, eller den forventede udvikling for den offentlige gældskvote." Ændring 8 ARTIKEL 1, NR. 3 B (nyt) Artikel 6, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1466/97) 3b) Artikel 6, stk. 2, affattes således: "2. Hvis Rådet konstaterer en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning, den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning eller fra den forventede udvikling for den offentlige gældskvote retter det i henhold til artikel 99, stk. 4, og med henblik på at udsende en tidlig advarsel en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger for at undgå forekomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud eller for stor gældskvote." Ændring 9 ARTIKEL 1, NR. 3 C (nyt) Artikel 6, stk. 3 (forordning (EF) nr. 1466/97) 3c) Artikel 6, stk. 3, affattes således: "3. Finder Rådet i forbindelse med sin overvågning, at budgetstillingens afvigelser fra den mellemfristede budgetmålsætning, den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning eller den forventede udvikling i den offentlige gældskvote er konstante eller forværrede, retter det i henhold til artikel 99, stk. 4, en henstilling til den pågældende medlemsstat om straks at træffe korrigerende foranstaltninger, og det kan, som fastsat i samme artikel, offentliggøre henstillingen."

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse polycykliske aromatiske kulbrinter i blødgøringsmidler til gummi og i dæk (27. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF) (KOM(2004)0098 - C5-0081/2004 - 2004/0036(COD))

P6_TA(2005)0232 A6-0104/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0098)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0081/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6–0104/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse polycykliske aromatiske kulbrinter i blødgøringsmidler til gummi og i dæk (27. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved fremstilling af dæk benyttes der blødgøringsmidler, der kan indeholde varierende mængder af ikke tilsatte polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). Under produktionsprocessen kan PAH'erne blive indarbejdet i gummimassen. Derfor kan de være til stede i varierende mængde i det endelige produkt.

(2)  Benzo[a]pyren (BaP) giver et kvantitativt og kvalitativt mål for indholdet af PAH'er. BaP og andre PAH'er er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske. Desuden er flere blødgøringsmidler blevet klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske på grund af deres indhold af PAH'er.

(3)  Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) har sagt god for de videnskabelige resultater, der viser PAH'ers sundhedsskadelige virkninger.

(4)  Afgivelsen af BaP og andre PAH'er til miljøet bør bringes så langt ned som muligt. For at opnå et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet og for at bidrage til nedbringelse af de samlede årlige emissioner af PAH'er som krævet i protokollen fra 1998 til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte synes det derfor nødvendigt at begrænse markedsføring og anvendelse af PAH-holdige blødgøringsmidler til gummi og blandinger anvendt som blødgøringsmidler til gummi ved fremstilling af dæk.

(5)  Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater(4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)  Uden at anden EU-lovgivning tilsidesættes, gælder dette direktiv for dæk til personbiler(5), vare- og lastbiler(6), traktorer og landbrugsmaskiner(7) samt motorcykler(8).

(7)  Af hensyn til opfyldelse af de ønskede sikkerhedskrav, især dækkenes vejgreb i vådt føre, er der behov for en overgangsperiode, hvor dækproducenterne kan udvikle og afprøve nye dæktyper, der kan fremstilles uden aromatholdige blødgøringsmidler. Ifølge de i dag foreliggende oplysninger kommer udviklings- og afprøvningsarbejdet til at strække sig over et betydeligt tidsrum, da producenterne er nødt til at gennemføre en lang række prøvekørsler, inden de nye dæk kan garanteres det ønskede høje vejgreb i vådt føre. Derfor bør direktivet anvendes på virksomhederne fra den 1. januar 2010.

(8)  Vedtagelse af harmoniserede prøvningsmetoder er en forudsætning for anvendelse af dette direktiv på indholdet af PAH'er i blødgøringsmidler til gummi og i dæk. Vedtagelse af sådanne prøvningsmetoder bør ikke forsinke direktivets ikrafttræden. Prøvningsmetoden skal fortrinsvis udvikles på europæisk eller internationalt plan, dvs. af enten Den Europæiske Standardiseringsorganisation CEN eller Den Internationale Standardiseringsorganisation ISO. Kommissionen kan offentliggøre henvisninger til de relevante CEN- eller ISO-standarder, eller den kan fastsætte sådanne metoder i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 76/769/EØF, hvis det er påkrævet.

(9)  Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(9) og særdirektiver baseret herpå, særligt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener [sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF](10) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1)(11).

(10)  Det er ikke dette direktivs formål at begrænse markedsføringen som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 67/548/EØF(12) af dæk, der er fremstillet før den 1. januar 2010, og sådanne dæk kan derfor sælges fra lager efter denne dato. Dæks fremstillingsdato kan uden vanskelighed bestemmes på grund af det gældende krav fastsat i direktiv 92/23/EØF om, at fremstillingsdatoen skal være angivet på dækket. Alle dæk, som vulkaniseres efter den 1. januar 2010, bør vulkaniseres med ny slidbane indeholdende nye blødgøringsmidler til gummi med lavt indhold af PAH -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … (13)de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2010.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Følgende punkt [XX] tilføjes i bilag I til direktiv 76/769/EØF:

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 120 af 20.5.2005, s. 30. (3) Europa-Parlamentets holdning af 9.6.2005. (4) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/98/EF (EFT L 305 af 1.10.2004, s. 63). (5) Rådets direktiv 92/23/EØF af 31 marts 1992 om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer samt om montering heraf (EFT L 129 af 14.5.1992, s. 95). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/43/EF (EFT L 211 af 4.8.2001, s. 25). (6) Direktiv 92/23/EØF. (7) FN/ECE-regulativ nr. 106. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to-og trehjulede motordrevne køretøjer (EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/77/EF (EFT L 211 af 21.8.2003, s. 24). (9) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (10) EFT L 158 af 30.4.2004, s. 50. (11) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Som ændret ved tiltrædelsesakten af 2003. (12) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF (EFT L 152 af 30.4.2004, s. 1). (13) * Et år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2005)0155 - C6-0120/2005 - 2005/0061(CNS))

P6_TA(2005)0233 A6-0158/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0155)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 104, stk. 14, andet afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0120/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0158/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING 5 A (ny) (5a) Det er nødvendigt at definere begrebet exceptionel og midlertidig overskridelse af referenceværdien som omhandlet i artikel 104, stk. 2, litra a). Ændring 2 BETRAGTNING 5 B (ny) (5b) Rådet bør i denne forbindelse blandt andet bruge de flerårige finansielle overslag og fælles eksterne forudsætninger, som Kommissionen udarbejder. Ændring 4 BETRAGTNING 12 (12)  Den nuværende samlede periode på højst 10 måneder fra indberetningsdatoerne i artikel 104, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93 til beslutningen om at pålægge sanktioner svarer ikke længere til de ændrede frister i hver fase af proceduren og muligheden for at udstede reviderede henstillinger efter artikel 104, stk. 7, eller reviderede pålæg efter artikel 104, stk. 9. Den samlede længste frist bør derfor tilpasses i overensstemmelse med disse ændringer. (12)  Den nuværende samlede periode på højst 10 måneder fra indberetningsdatoerne i artikel 104, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93 til beslutningen om at pålægge sanktioner svarer ikke længere til de ændrede frister i hver fase af proceduren og muligheden for at udstede reviderede henstillinger efter artikel 104, stk. 7, eller reviderede pålæg efter artikel 104, stk. 9. Den samlede længste frist bør derfor tilpasses i overensstemmelse med disse ændringer, men den bør ikke overstige tre år at regne fra forekomsten af det uforholdsmæssigt store underskud. Ændring 5 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 2, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1467/97) 2.  Når Kommissionen og Rådet efter traktatens artikel 104, stk. 3-6, vurderer og fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, kan de anse en overskridelse af referenceværdien, der skyldes et alvorligt økonomisk tilbageslag, for at være exceptionel i betydningen i artikel 104, stk. 2, litra a), andet led, hvis overskridelsen af referenceværdien skyldes en negativ vækstrate eller et akkumuleret produktionstab i en langvarig periode med meget lav vækst i forhold til den potentielle vækst. 2.  Når Kommissionen og Rådet efter traktatens artikel 104, stk. 3-6, vurderer og fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, kan de efter at have sammenlignet de tal, som medlemsstaterne har fremsendt til Kommissionen, med de rapporter, som de nationale centralbanker har fremsendt til ECB, anse en overskridelse af referenceværdien, der skyldes et alvorligt økonomisk tilbageslag, for at være exceptionel i betydningen i artikel 104, stk. 2, litra a), andet led, hvis overskridelsen af referenceværdien skyldes en negativ vækstrate eller et akkumuleret produktionstab i en langvarig periode med meget lav vækst i forhold til den potentielle vækst. Ændring 6 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 2, stk. 3 (forordning (EF) nr. 1467/97) 3.  Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter artikel 104, stk. 3, hensyn til alle andre relevante faktorer. Rapporten skal særlig give en passende beskrivelse af udviklingen i den økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt. Kommissionen tager også hensyn til faktorer, som medlemsstaten har fremlagt offentligt og for Kommissionen inden for en måned efter indberetningsdatoerne i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93. 3.  Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter artikel 104, stk. 3, hensyn til alle andre relevante faktorer, som er klart specificeret på en godkendt liste over relevante faktorer, der skal tages hensyn til. Rapporten skal særlig give en passende beskrivelse af udviklingen i den økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt. Kommissionen tager også hensyn til faktorer, som medlemsstaten har fremlagt offentligt og for Kommissionen inden for en måned efter indberetningsdatoerne i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93. Europa-Parlamentet informeres regelmæssigt om uforholdsmæssigt store underskud og overvågningsprocessen. Ændring 7 ARTIKEL 1, NR. 2, LITRA B Artikel 3, stk. 4 (forordning (EF) nr. 1467/97) 4.  Rådets henstillinger efter artikel 104, stk. 7, fastsætter en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Rådets henstillinger fastsætter også en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I henstillingerne opfordrer Rådet medlemsstaten til at opnå en årlig mindsteforbedring af den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i henstillingerne. 4.  Rådets henstillinger efter artikel 104, stk. 7, fastsætter en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Rådets henstillinger fastsætter også en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder; i så fald skal det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for en frist på tre år regnet fra dets forekomst. I henstillingerne opfordrer Rådet medlemsstaten til at opnå en årlig mindsteforbedring af den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i henstillingerne.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 973/2001 (KOM(2003)0589 - C5-0480/2003 - 2003/0229(CNS))

P6_TA(2005)0234 A6-0112/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003)0589)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0480/2003),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0112/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING 6 (6)  Forvaltningsordningen i denne forordning omfatter aktiviteter i forbindelse med fiskeri i Middelhavet, der udføres af EF-fartøjer både i EF-farvande og internationale farvande, af tredjelandsfartøjer i medlemsstaternes fiskerizoner og af EU-borgere på åbent hav. (6)  Forvaltningsordningen i denne forordning omfatter aktiviteter i forbindelse med fiskeri i Middelhavet, der udføres af EF-fartøjer både i EF-farvande og internationale farvande, af tredjelandsfartøjer i medlemsstaternes fiskerizoner og af EU-fartøjer på åbent hav. Ændring 2 BETRAGTNING 23 (23)  Da EF-fiskeriet tegner sig for over 75 % af fangsterne af sværdfisk i Middelhavet, bør Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 af 14. maj 2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter ændres, så der indføres et EF-mindstemål samt tilsvarende specifikationer for langliner og et firemåneders forbud mod fiskeri med langliner for at beskytte unge sværdfisk. (23)  Da EF-fiskeriet tegner sig for over 75 % af fangsterne af sværdfisk i Middelhavet, bør der indføres forvaltningsforanstaltninger. Med henblik på at sikre disse foranstaltningers effektivitet bør de tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter hidrøre fra de kompetente regionale fiskeriorganisationer. Kommissionen forelægger med henblik herpå snarest muligt GFCM og Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) passende forslag med henblik på at indføre et mindstemål for fiskeri i Middelhavet samt tilsvarende specifikationer, der kan gøre det muligt for langlinefartøjer at respektere dette mindstemål. Det forhold, at en aftale ikke indgås inden for en given frist, er ingen hindring for, at EU kan indføre foranstaltninger med dette formål, indtil der kan indgås en endelig aftale på et multilateralt grundlag. Ændring 3 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA A, NR. II ii) af EF-fiskerfartøjer i Middelhavet uden for de farvande, der er nævnt i nr. i) ii) af EF-fiskerfartøjer i Middelhavet uden for de farvande, der er nævnt i nr. i), og Ændring 4 ARTIKEL 1, STK. 1, LITRA A, NR. III iii) af medlemsstaternes borgere, uden at dette indskrænker flagstatens primære ansvar, i Middelhavet uden for de farvande, der er nævnt i nr. i), og udgår Ændring 5 ARTIKEL 2, NR. 16 A (nyt) 16a) "fælder": fiskeredskaber, der er fastgjort i havbunden og fungerer som en fælde til fangst af marine arter. De konstrueres som en kurv, en tønde eller et bur og består i de fleste tilfælde af en stiv eller halvstiv ramme overtrukket med et net. De er forsynet med en eller flere tragte eller mundinger med glatte ender, der gør det muligt for arterne at trænge ind i det indre kammer. De fastgøres ved hjælp af en dørg eller slæbeline, hvor hvert element med regelmæssige mellemrum er forbundet til en hovedline Ændring 6 ARTIKEL 4 Det er forbudt at anvende trawl, skrabere, fælder, snurpenot, vod brugt fra fartøj og strandvod eller lignende redskaber til fiskeri hen over posidonia-bevoksninger (Posidonia oceanica) eller andre marine frøplanter. 1.  Det er forbudt at anvende trawl, skrabere, fælder, snurpenot, vod brugt fra fartøj og strandvod eller lignende redskaber til fiskeri hen over posidonia-bevoksninger (Posidonia oceanica) eller andre marine frøplanter, samt bevoksninger af koraller og kalkalger. Ændring 7 ARTIKEL 4, STK. 1 A (nyt) 1a. Det er ligeledes forbudt at anvende trukne netredskaber på dybder over 1 000 m. Ændring 8 ARTIKEL 5, STK. 2 2.  Ud fra disse oplysninger og alle andre relevante oplysninger udpeger Rådet inden den 31. december 2004 fredningsområder, der helt eller delvis ligger uden for medlemsstaternes territorialfarvande, samt de fiskeriaktiviteter, der er forbudt eller tilladt i disse områder. 2.  Ud fra disse oplysninger og alle andre relevante oplysninger udpeger Rådet inden den 31. december 2005 fredningsområder, der helt eller delvis ligger uden for medlemsstaternes territorialfarvande, samt de fiskeriaktiviteter, der er forbudt eller tilladt i disse områder. Ændring 9 ARTIKEL 6, STK. 1 1.  Inden den 31. december 2004 udpeger medlemsstaterne andre fredningsområder i deres territorialfarvande, hvor fiskeriaktiviteter kan forbydes eller begrænses for at bevare og forvalte levende akvatiske ressourcer eller opretholde eller forbedre marine økosystemers bevarelsesstatus. Myndighederne i de pågældende medlemsstater beslutter, hvilke fiskeredskaber der kan anvendes i disse fredningsområder, og fastsætter passende tekniske forholdsregler, som ikke må være mindre strenge end EF-bestemmelserne. 1.  Inden den 31. december 2005 udpeger medlemsstaterne andre fredningsområder i deres territorialfarvande, hvor fiskeriaktiviteter kan forbydes eller begrænses for at bevare og forvalte levende akvatiske ressourcer eller opretholde eller forbedre marine økosystemers bevarelsesstatus. Myndighederne i de pågældende medlemsstater beslutter, hvilke fiskeredskaber der kan anvendes i disse fredningsområder, og fastsætter passende tekniske forholdsregler, som ikke må være mindre strenge end EF-bestemmelserne. Ændring 10 ARTIKEL 7 Følgende må hverken anvendes til fiskeri eller opbevares om bord: 1.  Følgende må hverken anvendes til fiskeri eller opbevares om bord: a) giftige, bedøvende og ætsende stoffer a) giftige, bedøvende og ætsende stoffer b) apparater til frembringelse af elektriske udladninger b) apparater til frembringelse af elektriske udladninger c) sprængstoffer c) sprængstoffer d) stoffer, som kan eksplodere, hvis de blandes d) stoffer, som kan eksplodere, hvis de blandes e) trukne redskaber til fiskeri efter ædelkoral e) trukne redskaber til fiskeri efter ædelkoral f) tryklufthamre og andre slagredskaber til fiskeri efter arter, der holder til ved klipper. f) tryklufthamre og andre slagredskaber til fiskeri efter arter, der holder til ved klipper. 2.  Der må ikke anvendes bundsatte garn eller forankrede flydegarn til fangst af følgende arter: hvid tun (Thunnus alalunga), almindelig tun (Thunnus thynnus), sværdfisk (Xiphias gladius), havbrasen (Brama brama), haj (Hexanchus griseus, Cetorhinus maximus, Alopiidae, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae, Lamnidae). Ændring 11 ARTIKEL 8, STK. 1-4 1.  Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omkredsende net eller garn til fiskeri efter spidstandet blankesten og at opbevare sådanne om bord, medmindre maskestørrelsen i den del af nettet, hvor maskerne er mindst, opfylder kravene i stk. 3-6. 1.  Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omkredsende net eller garn og at opbevare sådanne om bord, medmindre maskestørrelsen i den del af nettet, hvor maskerne er mindst, opfylder kravene i stk. 3-6. 2.  Maskestørrelsen bestemmes efter procedurerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 129/2003. 2.  Maskestørrelsen bestemmes efter procedurerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 129/2003. 3.  For andre trukne netredskaber end dem, der er nævnt i stk. 4, er mindstemaskestørrelsen: 3.  For andre trukne netredskaber end dem, der er nævnt i stk. 4, er mindstemaskestørrelsen: 1) indtil 31. december 2005: 40 mm 1) indtil 31. december 2006: 40 mm 2) fra 1. januar 2006: 50 mm 2) fra 1. januar 2007 erstattes førnævnte net af kvadratmaskede net med en maskestørrelse på 40 mm i fangstposen eller, efter en behørigt begrundet anmodning fra fartøjsejeren, af diamantmaskede net med en maskestørrelse på 50 mm. I forbindelse med ovennævnte bestemmelse vil fartøjerne kun have tilladelse til at anvende et af de to nettyper, dvs. enten et kvadratmasket net med en maskestørrelse på 40 mm i fangstposen eller et diamantmasket net med en maskestørrelse på 50 mm, og opbevare dette om bord. 3) fra 1 januar 2009: 60 mm. Kommissionen forelægger inden den 30. juni 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette stykke, eventuelt ledsaget af passende forslag om tilpasninger. 4.  For pelagisk trawl til fiskeri efter sardin og ansjos er mindstemaskestørrelsen 20 mm, hvis de nævnte arter udgør mindst 85 % af fangsten i levende vægt efter sortering. 4.  For pelagisk trawl til fiskeri efter sardin og ansjos er mindstemaskestørrelsen 20 mm, hvis de nævnte arter udgør mindst 80 % af fangsten i levende vægt efter sortering. Ændring 12 ARTIKEL 9, STK. 1 1.  Det er forbudt at anvende langliner med kroge, hvor krogen har en samlet længde på under 5 cm og en bredde på under 2,5 cm, og at opbevare sådanne redskaber om bord for alle fiskerfartøjer, der anvender langliner, og som lander eller har en mængde spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) om bord, der udgør over 20 % af fangsten i levende vægt efter sortering. 1.  Det er forbudt at anvende langliner med kroge, hvor krogen har en samlet længde på under 3,95 cm og en bredde på under 1,65 cm, og at opbevare sådanne redskaber om bord for alle fiskerfartøjer, der anvender langliner, og som lander eller har en mængde spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) om bord, der udgør over 20 % af fangsten i levende vægt efter sortering. Ændring 13 ARTIKEL 12 1.  Det er forbudt at anvende trukne redskaber inden for en kystzone på 3 sømil eller på en vanddybde under 50 m, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten. 1.  Det er forbudt at anvende trukne redskaber inden for en kystzone på 3 sømil eller på en vanddybde under 50 m, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten. Uanset første afsnit er det tilladt at anvende hydrauliske skrabere mellem 1,5 og 3 sømil fra kysten uanset vanddybde, forudsat at fangsten af andre arter end skaldyr ikke overstiger 10 % af den samlede levende vægt af hele fangsten. Uanset første afsnit er det tilladt at anvende hydrauliske skrabere mellem 0,5 og 3 sømil fra kysten uanset vanddybde, forudsat at fangsten af andre arter end skaldyr ikke overstiger 10 % af den samlede levende vægt af hele fangsten. 2.  Det er forbudt at anvende trawl og hydrauliske skrabere inden for en kystzone på 1,5 sømil. 2.  Det er forbudt at anvende trawl inden for en kystzone på 1,5 sømil og hydrauliske skrabere inden for en kystzone på 0,5 sømil. 3.  Det er forbudt at anvende snurpenot inden for en kystzone på 0,5 sømil eller på en vanddybde under 50 m, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten. 3.  Det er forbudt at anvende snurpenot inden for en kystzone på 300 m eller på en vanddybde under 50 m, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten. 4.  Det er forbudt at anvende trukne redskaber, snurpenot og andre omkredsende net inden for 1 sømil fra grænserne for de fredningsområder, der er fastlagt efter artikel 5 og 6. 5.  På anmodning af en medlemsstat kan Kommissionen give tilladelse til, at stk. 1 og 3 fraviges lokalt, hvis det kan begrundes med særlige geografiske begrænsninger, eller hvis de pågældende fiskerier er meget selektive og kun har ubetydelig indvirkning på havmiljøet, og forudsat at disse fiskerier er omfattet af en forvaltningsplan, jf. artikel 17. Medlemsstaterne begrunder en sådan fravigelse med aktuelle videnskabelige og tekniske data. 5.  På anmodning af en medlemsstat kan Kommissionen give tilladelse til, at stk. 1 og 3 fraviges lokalt, hvis det kan begrundes med særlige geografiske begrænsninger, såsom tidevandszonernes udstrækning, eller hvis de pågældende fiskerier er meget selektive, kun har ubetydelig indvirkning på havmiljøet og kun berører et begrænset antal fartøjer, og forudsat at disse fiskerier er omfattet af en forvaltningsplan, jf. artikel 17. Medlemsstaterne begrunder en sådan fravigelse med aktuelle videnskabelige og tekniske data. Dog kan ethvert fiskeredskab, der anvendes inden for en kortere afstand fra kysten end den, der er fastlagt i stk. 1 og 2, og som anvendes i henhold til de gældende EF-bestemmelser i forordning (EF) nr. 1626/94, som ændret ved forordning (EF) nr. 2550/2000, inklusive de heri omhandlede fravigelser, fortsat benyttes indtil den 31. december 2006, medmindre Rådet med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og på grundlag af videnskabelige data træffer anden afgørelse. Ændring 14 ARTIKEL 14, STK. 1 1.  Uanset artikel 13 må marine organismer, der ikke opfylder mindstemålene, fanges, beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, oplagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg med henblik på udsætning eller omplantning, hvis den medlemsstat, hvor de pågældende aktiviteter finder sted, giver tilladelse hertil og er ansvarlig herfor. 1.  Uanset artikel 13 må marine organismer, der ikke opfylder mindstemålene, fanges, beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, oplagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg levende med henblik på udsætning eller omplantning, hvis den medlemsstat, hvor de pågældende aktiviteter finder sted, giver tilladelse hertil og er ansvarlig herfor. Ændring 15 ARTIKEL 14, STK. 3 A (nyt) 3a. Det er forbudt at indføre, omplante og udsætte ikke-hjemmehørende arter. Ændring 16 ARTIKEL 15, STK. 1 1.  Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omkredsende net, snurpenot, skrabere, hildingsgarn, toggegarn og langliner til rekreativt fiskeri efter stærkt vandrende arter. 1.  Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omkredsende net, snurpenot, skrabere, hildingsgarn, toggegarn, langliner til bundfiskeri og langliner til rekreativt fiskeri efter stærkt vandrende arter. Ændring 17 ARTIKEL 15, STK. 3, AFSNIT 1 A (nyt) Dog tillades undtagelsesvis afsætning af arter, som er fanget i forbindelse med konkurrencer, forudsat at fortjenesten ved salget anvendes til velgørende formål. Ændring 18 ARTIKEL 17, STK. 1 1.  Senest den 31. december 2004 vedtager medlemsstaterne forvaltningsplaner for fiskerier, der drives med vod fra fartøj, strandvod, omkredsende net eller skrabere i deres territorialfarvande. Artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002 anvendes for disse forvaltningsplaner. 1.  Senest den 31. december 2005 vedtager medlemsstaterne forvaltningsplaner for fiskerier, der drives med vod fra fartøj, strandvod, omkredsende net eller skrabere i deres territorialfarvande. Artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002 anvendes for disse forvaltningsplaner. Ændring 19 ARTIKEL 17, STK. 5, LITRA D A (nyt) da) økonomisk støtte i tilfælde af biologiske hvileperioder. Ændring 20 ARTIKEL 22 Artikel 4 a (forordning (EF) nr. 973/2001) Artikel 22 udgår Begrænsninger for anvendelse af bestemte fartøjs- og redskabstyper I forordning (EF) nr. 973/2001 indsættes som artikel 4a: "Artikel 4a 1.  I Middelhavet må bundsatte garn i bred forstand og forankrede flydegarn ikke anvendes til fangst af følgende arter: hvid tun (Thunnus alalunga), almindelig tun (Thunnus thynnus), sværdfisk (Xiphias gladius), havbrasen (Brama brama), haj (Hexanchus griseus, Cetorhinus maximus, Alopiidae, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae, Lamnidae). 2.  I Middelhavet er det forbudt at anvende langliner med kroge, der har en samlet længde på under 10 cm og en bredde på under 4,5 cm, og at opbevare sådanne redskaber om bord for alle fiskerfartøjer, der anvender langliner, og som lander eller har en mængde sværdfisk (Xiphias gladius) om bord, der udgør over 20 % af fangsten i levende vægt efter sortering. 3.  I Middelhavet er det fra 1. oktober til 31. januar hvert år forbudt at fiske med pelagiske langliner efter følgende arter: hvid tun (Thunnus alalunga), almindelig tun (Thunnus thynnus), sværdfisk (Xiphias gladius) og haj (Hexanchus griseus, Cetorhinus maximus, Alopiidae, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae, Lamnidae). 4.  I stk. 2 forstås ved: a) "krogens samlede længde": skaftets maksimale samlede længde målt fra den ende af krogen, der bruges til at fastgøre linen, og som normalt har form som et øje, til bøjningens højeste punkt b) "krogens bredde": den største horisontale afstand målt fra skaftets yderside til modhagens yderside." Ændring 21 ARTIKEL 23 Bilag IV (forordning (EF) nr. 973/2001) Artikel 23 udgår Mindstemål I bilag IV til forordning (EF) nr. 973/2001 affattes oplysningerne om sværdfisk således: "Sværdfisk (Xiphias gladius) i Atlanterhavet: 25 kg eller 125 cm (underkæbe) Sværdfisk (Xiphias gladius) i Middelhavet: 110 cm (underkæbe) eller 16 kg urenset vægt (vægten af helfisken, dvs. før forarbejdning eller fjernelse af nogen del) eller 14 kg gællet og renset vægt (vægt efter at gæller og indvolde er fjernet)1. 1 Den tolerancegrænse, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, gælder ikke for sværdfisk i Middelhavet." Ændring 22 ARTIKEL 23 A (ny) Artikel 23a Rådet træffer efter forslag fra Kommissionen og inden 31. marts 2006 afgørelse om tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge sværdfisk i Middelhavet. Ændring 23 BILAG II, PUNKT 1, "SKRABERE" Skrabere må højst være 4 m brede, undtagen skrabere til svampefiskeri (gagava). Skrabere må højst være 3 m brede, undtagen skrabere til svampefiskeri (gagava). Ændring 24 BILAG II, PUNKT 3, LED 3 -  Hvert fartøj må højst medføre og sætte 4 000 m toggegarn, bundsatte garn eller forankrede flydegarn. -  Hvert fartøj må højst medføre og sætte 6 000 m toggegarn, bundsatte garn eller forankrede flydegarn, dog således at sådanne net i tilfælde af, at der kun er en enkelt fisker, ikke må overstige 2 500 m, hvortil der kan føjes yderligere 2 000 m, hvis der er to fiskere, og yderligere 1 500 m, hvis der er tre. Ændring 25 BILAG II, PUNKT 6, 7 og 8 6.  Langline til bundfiskeri 6.  Langline til bundfiskeri Hvert fartøj må højst medføre og sætte 7 000 m langline. Hvert fartøj må højst medføre og sætte 3 000 kroge. 7.  Tejnelænke til fiskeri efter dybhavskrebsdyr 7.  Tejnelænke til fiskeri efter dybhavskrebsdyr Hvert fartøj må højst medføre og sætte 5 km tejnelænke. Hvert fartøj må højst medføre og sætte 5 km tejnelænke. 8.  Flydeline 8.  Flydeline Hvert fartøj må højst medføre og sætte 60 km flydeline. Hvert fartøj må højst medføre og sætte: - 2 000 kroge, når der fiskes efter almindelig tun (Thunnus thynnus) - 3 500 kroge, når der fiskes efter sværdfisk (Xiphias gladius) - 5 000 kroge, når der fiskes efter hvid tun (Thunnus alalunga). Ændring 26 BILAG III, PUNKT 1, 2 og 3 VIDENSKABELIGT Mindstemål NAVN VIDENSKABELIGT Mindstemål NAVN 1.  Fisk 1.  Fisk Dicentrarchus labrax 25 cm Dicentrarchus labrax 25 cm Diplodus annularis 12 cm Diplodus annularis 12 cm Diplodus puntazzo 18 cm Diplodus puntazzo 18 cm Diplodus sargus 23 cm Diplodus sargus 23 cm Diplodus vulgaris 18 cm Diplodus vulgaris 18 cm Engraulis encrasicolus * 11 cm Engraulis encrasicolus * 9 cm Epinephelus spp. 45 cm Epinephelus spp. 45 cm Lithognathus mormyrus 20 cm Lithognathus mormyrus 20 cm Merluccius merluccius 15 cm (indtil 31.12.2008) Merluccius merluccius 20 cm Dog tillades der indtil den 31. december 2006 en tolerance på 15 vægtprocent for kulmule på mellem 15 og 20 cm. 20 cm (fra 1. janyar 2009) Denne tolerancegrænse skal respekteres såvel af det enkelte fartøj, på åbent hav og på landingsstedet, som på de første afsætningsmarkeder efter landingen. Denne grænse skal endvidere respekteres ved enhver efterfølgende handelstransaktion på nationalt eller internationalt plan. Mullus spp. 11 cm Mullus spp. 11 cm Pagellus acarne 17 cm Pagellus acarne 17 cm Pagellus bogaraveo 33 cm Pagellus bogaraveo 33 cm Pagellus erythrinus 15 cm Pagellus erythrinus 15 cm Pagrus pagrus 18 cm Pagrus pagrus 18 cm Polyprion americanus 45 cm Polyprion americanus 45 cm Sardina pilchardus** 13 cm Sardina pilchardus** 11 cm Scomber japonicus 18 cm Scomber japonicus 18 cm Scomber scombrus 18 cm Scomber scombrus 18 cm Solea vulgaris 25 cm Solea vulgaris 20 cm Sparus aurata 20 cm Sparus aurata 20 cm Trachurus spp. 15 cm Trachurus spp. 15 cm 2.  Krebsdyr 2.  Krebsdyr Homarus gammarus 30 cm SL Homarus gammarus 30 cm SL Nephrops norvegicus 20 mm RL 70 mm SL Nephrops norvegicus 20 mm RL 70 mm SL Palinuridae 105 mm RL Palinuridae 90 mm RL Parapenaeus longirostris 20 mm RL Parapenaeus longirostris 20 mm RL 3.  Toskallede bløddyr 3.  Toskallede bløddyr Pecten jacobeus 11 cm Pecten jacobeus 10 cm Venerupis spp. 25 mm Venus spp 25 mm

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere (2004/2137(INI))

P6_TA(2005)0235 A6-0136/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Undersøgelse af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring" (KOM(2004)0412),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Første årsrapport om indvandring og integration" (KOM(2004)0508),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration (KOM(2004)0811),

-   der henviser til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af henholdsvis den 15. december 2004 og den 24. januar 2005 om meddelelse fra Kommissionen "Undersøgelse af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring",

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse(1),

-   der henviser til Amsterdam-traktaten, som tildeler Fællesskabet beføjelser og ansvar inden for områderne indvandring og asyl, og EF-traktatens artikel 63,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Tampere den 15.-16. oktober 1999, i Laeken den 14.-15. december 2001, i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003,

-   der henviser til sin henstilling af 14. oktober 2004 til Rådet og Det Europæiske Råd om fremtiden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt om betingelserne for at styrke dets legitimitet og effektivitet(2),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 4.-5. november 2004 og det tilknyttede Haag-program,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0136/2005),

A.   der henviser til, at den frist, der på Det Europæiske Råds møde i Tampere blev afsat til gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er udløbet,

B.   der henviser til manglen på en rigtig organiseret og samordnet europæisk indvandringspolitik og den deraf følgende indvandring i Unionen samt til behovet for, at Unionen og medlemsstaterne bevæger sig hen imod en form for indvandring, som reguleres i samarbejde med de relevante tredjelande,

C.   der henviser til, at vedtagelsen af Haag-programmet, som om kort tid vil blive iværksat med Kommissionens handlingsplan, vil gøre det muligt at arbejde videre med de resultater, der blev opnået med Tampere-programmet, og at tage de nye udfordringer op i forbindelse med gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

D.   der henviser til, at Unionens og medlemsstaternes samarbejde med hjemlandene og transitlandene uden for EU er afgørende,

E.   der henviser til behovet for at undgå tvetydighed i forholdet mellem udviklingssamarbejde og indvandring,

F.   der henviser til, at et mere sikkert europæisk samfund i lyset af udvidelsen forudsætter, at kontrollen ved de ydre grænser skærpes - under overholdelse af bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder og traktaterne - og at princippet om gensidig solidaritet anvendes,

G.   der henviser til, at Unionen forstået som et område uden indre grænser bør have en fælles, sammenhængende og effektiv tilgang til forvaltningen af de ydre grænser og udarbejde en fælles politik for områderne visum, asyl og indvandring,

H.   der henviser til, at bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling, etablering af lovlige indvandringskanaler og integration fortsat bør prioriteres i den udvidede Union, og at udnyttelse i form af illegalt arbejde og umenneskelig behandling af indvandrere bør straffes hårdt,

I.   der henviser til, at økonomisk indvandring er en ny udfordring for Unionen, som den ovennævnte grønbog, der vil blive fulgt op af et handlingsprogram inden udgangen af 2005, igen har skabt opmærksomhed om, og at handlingsprogrammet forhåbentlig tager udgangspunkt i fælles regler, der er åbne for økonomisk indvandring,

J.   gør opmærksom på, at en lovlig og kontrolleret økonomisk indvandring er nødvendig for et Europa, hvor nedgangen i den aktive del af befolkningen betyder en reduktion af antallet af arbejdstagere på omkring 20 millioner mellem 2005 og 2030, sådan som det understreges i en række undersøgelser(3);

K.   påpeger, at en af de grundlæggende årsager til økonomisk indvandring er indvandrernes legitime forhåbning om at få opfyldt deres basale behov og undslippe fattigdommen, og opfordrer til, at der i EU's indvandringspolitik tages hensyn til EU's politik for udviklingssamarbejde, hvis primære formål er at bekæmpe fattigdom, med henblik på at støtte udviklingen i lande uden for EU med hensyn til adgang til uddannelse og sundhedsvæsen og med henblik på at opfylde de øvrige millenniummålsætninger;

L.   der henviser til, at vellykkede politikker for lovlig indvandring forudsætter gennemførelse af strategier for fuld integration, der tager højde for andres erfaringer, udnytter den tredje sektors erfaringer og samarbejde og bygger på respekt for de rettigheder og deling af de pligter, der påhviler såvel tredjelandsindvandrere med lovligt ophold som statsborgere i værtssamfundet, samt på en permanent dialog, der er baseret på tillid og gensidig respekt, institutionernes evne til at lancere oplysningskampagner for at skabe et interkulturelt samfund samt en konstant indsats mod alle former for diskrimination på grund af race, kultur eller økonomi,

M.   der henviser til, at en ændring i en medlemsstats indvandringspolitik påvirker migrationsstrømmene og udviklingen i indvandringspolitikken i andre medlemsstater,

N.   der henviser til, at aktioner til bekæmpelse af menneskesmugling og seksuel udnyttelse af kvinder og børn skal udgøre en vigtig del af indvandringspolitikken,

O.   der henviser til, at det i traktaten om en forfatning for Europa i artikel III-268 fastlægges, at udviklingen af EU's indvandrings- og asylpolitik er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne,

P.   der henviser til, at Fællesskabets finansielle ressourcer er begrænsede og bør fordeles ligeligt mellem de forskellige aspekter af den europæiske indvandringspolitik,

1.   mener, at Unionens indvandringspolitik skal baseres på en global, ikke-sektorbestemt tilgang med udgangspunkt ikke blot i medlemsstaternes arbejdsmarkeders behov, men først og fremmest i politikker for modtagelse og integration samt i fastlæggelse af en veldefineret status og borgerrettigheder samt af sociale og politiske rettigheder for indvandrere i hele Unionen;

2.   beklager, at Rådet fem år efter Det Europæiske Råds møde i Tampere og trods talrige debatter i Parlamentet ikke har formået at fastlægge en fælles indvandringspolitik, men tvært imod har besluttet at fastholde enstemmighed og høringsproceduren inden for hele området vedrørende lovlig indvandring;

3.   understreger, at der er behov for en kohærent, samlet tilgang til indvandring, som tager udgangspunkt i snævre synergier mellem de forskellige implicerede politikker, og beklager den europæiske tilgang, som ofte er for sektorspecifik; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens og det nuværende rådsformandskabs initiativ med henblik på oprettelse af et system til gensidig oplysning og forudgående varsling, som Europa-Parlamentet vil blive fuldt inddraget i;

4.   understreger, at en effektiv udvikling af fælles asyl- og indvandringspolitikker, der respekterer de grundlæggende rettigheder, er et af de prioriterede projekter i forbindelse med den europæiske integration, hvilket fremgår af traktaten om en forfatning for Europa;

5.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet at indlede overvejelser om en bedre samordning af alle de strukturer og organisationer, der er involveret i styringen af migrationsstrømmene, og til at sikre korrekt anvendelse og udbredelse af de finansielle programmer på området;

6.   beklager, at de foranstaltninger, som Rådet og medlemsstaterne hidtil har vedtaget til kontrol med indvandringsstrømmene, har bestået af indskrænkende kontrol i stedet for positive proaktive foranstaltninger; påpeger, at strategier, der er udformet med henblik på at mindske fattigdommen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, skabe arbejdspladser og forbedre uddannelsesniveauet i indvandrernes oprindelseslande, på lang sigt vil medvirke til at normalisere indvandringsstrømmene;

7.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og hjemlandene til at gennemføre nationale oplysningskampagner om politikkerne vedrørende indvandring, integration og bekæmpelse af racisme og fremmedhad, idet manglen på oplysninger om mulighederne for lovlig indvandring udnyttes af mafiaerne, der organiserer menneskehandel; mener, at samarbejdet med hjemlandene med hensyn til at oplyse om og forebygge udnyttelse af mennesker er af afgørende betydning, og at der bør lægges hovedvægt på integration, social inddragelse og kulturel udveksling;

8.   mener, at det er af afgørende betydning bedst muligt at tage højde for indvandringspotentialet inden for rammerne af en europæisk politik for fælles udvikling, som inddrager værtssamfundene, hjemlandene og diaspora-netværk;

9.   understreger, at Unionen for at optimere indvandringsmulighederne bør foreslå konkrete løsninger på problemet med hjerneflugt og opfordre medlemsstaterne til at fremme indvandreres muligheder for at sende penge til deres hjemland;

10.   påpeger det fælles ansvar, som alle medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af nord-syd-migrationsstrømmen har for dels – særligt på sydkysten – at bekæmpe den ulovlige indvandring og menneskesmugling, dels – særligt på nordkysten – at skabe de økonomiske betingelser for social udvikling i tredjelande og en passende modtagelse, der respekterer den menneskelige værdighed;

11.   støtter integration af indvandringsspørgsmålet i Unionens udenrigspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at tage fat om de dybereliggende årsager til indvandring ved at indgå partnerskaber med udviklingslandene baseret på en egentlig dialog; understreger imidlertid, at tilgangen med udviklingsbistand og økonomiske partnerskaber ikke er tilstrækkelig til at tage fat om udvandringens dybereliggende årsager;

12.   henstiller til Rådet at træffe initiativer, der kan resultere i, at de indvandringsansvarlige i hver enkelt medlemsstat besidder samme rang og er tilknyttet samme ministerdepartement;

13.   understreger, at det bør spille en politisk rolle, f.eks. ved over for Kommissionen at udpege indvandringsforanstaltninger, der kan reguleres gennem fælles regler og derved fungere som centrale platforme i skabelsen af en effektiv fælles indvandringspolitik;

14.   understreger behovet for, at EU indarbejder klausuler om fælles forvaltning af migrationsstrømme og obligatorisk tilbagetagelse af ulovlige indvandrere i alle de associerings- og samarbejdsaftaler, som EU indgår;

15.   mener imidlertid, at selv om udviklingssamarbejdet er et vigtigt instrument til at bekæmpe migrationens dybereliggende årsager, bør det fortsat supplere og ikke erstatte EU's politikker for integration og lovlig indvandring;

16.   opfordrer de berørte medlemsstater til at øge det menneskelige potentiale og de finansielle ressourcer i deres konsulære myndigheder i hjemlandene med henblik på at oplyse de potentielle udvandrere om mulighederne for lovlig indrejse med henblik på beskæftigelse, uddannelse og forskning; anmoder Kommissionen om at tilskynde til koordination mellem de diplomatiske og konsulære strukturer, som medlemsstaterne måtte have i de samme lande, navnlig med henblik på at rette indvandrerne mod det land, der er interesseret i deres erhvervsprofil, og optimere afrejsen til lande, der har modtagelseskapacitet; foreslår, at blandt andre ARGO- og AENEAS-programmerne anvendes i denne henseende;

17.   mener, at grænsekontrol og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring kun bør være et aspekt af EU's politik over for lande uden for EU, som skal suppleres af en aktiv politik til udvikling af oprindelseslandene med henblik på at minimere de skadelige virkninger af udvandring; mener, at EU ikke bør analysere indvandringspolitikken ud fra de økonomiske interesser alene, men også bør tage højde for de årsager, der tvinger de pågældende til at udvandre;

18.   mener, at indførelsen af et integreret system til forvaltning af de ydre grænser skal bygges op omkring omfattende harmonisering inden for visumområdet, aktiv deltagelse af Det Europæiske Grænseagentur med oprettelse af en fællesskabsfond for grænser og styrket konsulært samarbejde, som udmønter sig i oprettelse af fælles konsulære repræsentationer;

19.   mener, at det er vigtigt at styrke solidariteten, særligt med de nye medlemsstater, vedrørende forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring;

20.   understreger, at alle foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring og optrapning af kontrol med de ydre grænser, herunder i samarbejde med tredjelande, skal være forenelige med de garantier og grundlæggende rettigheder for personer, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særligt retten til asyl og retten til "non-refoulement";

21.   gentager erkendelsen af, at lovlig indvandring ikke i sig selv forhindrer ulovlig indvandring, og at grundene til at rejse ind i Den Europæiske Union er mangeartede; er derfor overbevist om, at der bør rettes særlig stor opmærksomhed mod bekæmpelse af menneskesmugling og de indvandrere, der er ofre herfor, især sårbare personer, navnlig kvinder og mindreårige, ved at gøre bekæmpelsen af dem, der handler med dem, til en prioritet for Den Europæiske Union; glæder sig over Kommissionens kommende handlingsplan på området, som bør lægge vægt på det nødvendige samarbejde med hjemlandene og transitlandene;

22.   erkender, at mange kvinder, der er ofre for menneskehandel, lever i EU som ulovlige indvandrere, og at de fleste af dem ikke har adgang til retlig eller social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på disse kvinders situation og, i overensstemmelse med deres lovgivning, overveje permanent opholdstilladelse som et egnet middel til at bekæmpe menneskehandel;

23.   minder om, at ansvarliggørelse af transportørerne og hjemlandenes myndigheder, skærpelse af de strafferetlige sanktioner mod smuglernetværk, bekæmpelse af ulovligt arbejde og menneskehandel samt og identificering af administrativ korruption udgør en integreret del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, som bør hvile på politi- og retssamarbejde på højt niveau; opfordrer derfor Unionen og medlemsstaterne til energisk at bekæmpe illegalt arbejde, der involverer indvandrere, ved at indføre et sæt repressive sanktioner mod de pågældende virksomheder, styrke de menneskelige midler til kontrol og beskytte ofrene;

24.   fastslår imidlertid, at disse foranstaltninger skal anvendes med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder retten til asyl;

25.   mener, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at afsløre ulovligt arbejde, særligt inden for hushjælp og børnepasning, hvor et stort antal kvindelige indvandrere er beskæftiget; mener, at der skal udarbejdes en ny formel, således at de familier, der ansætter dem, kan finde en lovlig løsning, der betyder, at disse arbejdstagere får social sikring;

26.   opfordrer Rådet og Kommissionen til med hensyn til tilbagetagelse af ulovlige indvandrere at benytte sig af de indgåede aftaler og retningslinjerne for kommende aftaler; minder om hjem- og transitlandenes ansvar med hensyn til tilbagetagelse og støtter en europæisk politik for tilbagesendelse med respekt for enhver persons værdighed og fysiske integritet i henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Genève-konventionen;

27.   afviser igen udtrykkeligt idéen om at etablere lejre til indkvartering eller tilbageholdelse af indvandrere uden papirer og asylansøgere uden for EU's grænser i de regioner, hvor indvandringen kommer fra;

28.   understreger, at de eksisterende midlertidige modtagelsescentre i og uden for Den Europæiske Union også skal forvaltes i overensstemmelse med Genève-konventionen;

29.   er enig med Kommissionen i, at masselegalisering af de ulovlige indvandrere ikke løser problemet med ulovlig indvandring og derfor - da der ikke findes et fælles indvandrings- og asylsystem - bør være en undtagelse, som anvendes i enkeltstående tilfælde, eftersom der er en tendens til, at sådanne foranstaltninger ikke løser de reelle underliggende problemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge god praksis i medlemsstaterne, der bør udvikles inden for rammerne af et system til udveksling af oplysninger og tidlig varsling;

30.   mener, at der i enhver masselegalisering af ulovlige indvandrere skal tages højde for økonomiske, demografiske og kulturelle kriterier, og opfordrer til, at der udarbejdes en analyse af virkningerne af de legaliseringer, der er gennemført i medlemsstaterne;

31.   mener, at lovlig indvandring spiller en vigtig rolle i forbindelse med styrkelse af den videnbaserede økonomi i Europa samt fremme af den økonomiske udvikling;

32.   mener, at organiserede former for migration bør prioriteres i den overordnede europæiske strategi for økonomisk migration, og at navnlig de bilaterale aftaler med hjemlandene om forvaltning af migrationsbevægelser bør styrkes; understreger, at legaliseringsoperationer er vigtige for at bekæmpe sort arbejde, integrere ulovlige indvandrere i samfundet og forebygge, at de udnyttes;

33.   mener, at der af demografiske og økonomiske årsager samt med henblik på et muligt bidrag til mindskelse af den ulovlige indvandring bør oprettes lovlige indvandringskanaler i medlemsstaterne på grundlag af deres modtagelseskapacitet;

34.   glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har lovet at iværksætte for at afhjælpe de særlige konsekvenser af ulovlig indvandring på regionerne i EU's yderste periferi(4), som på grund af deres geografiske beliggenhed, lille størrelse og isolation er særligt sårbare over for ulovlige indvandringsstrømme;

35.   opfordrer medlemsstaterne til at deltage i de overvejelser, Kommissionen har indledt i grønbogen med hensyn til, hvilken grad af samordning der bør tilstræbes, og med hensyn til merværdien af vedtagelse af en europæisk lovgivning i betragtning af, at de enkelte medlemsstater har kompetence til at fastsætte, hvor mange indvandrere de vil tage imod;

36.   er bekymret over, at Middelhavslandene på opfordring fra visse EU-lande har etableret "foreløbige modtagelsescentre" for indvandrere, der er på vej ind på Unionens territorium, og at over disse modtagelsescentre ikke giver en minimumsgaranti til de pågældende personer med hensyn til grundlæggende rettigheder; minder om, at forvaltningen af migrationsbevægelser ikke udelukkende skal tage udgangspunkt i sikkerhed, men også i forvaltningen af bæredygtig social udvikling;

37.   er klar over, at medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte antallet af tredjelandsstatsborgere på deres jord, men støtter idéen om at udarbejde overordnede skøn, som ligeledes tager højde for personer, hvis ophold er godkendt af andre årsager end økonomisk aktivitet, eksempelvis flygtninge, personer under subsidiære beskyttelsesordninger og personer under familiesammenføringsordninger, herunder mindreårige i den arbejdsdygtige alder, som skal garanteres adgang til arbejdsmarkedet;

38.   finder det beklageligt, at forslaget til et direktiv om indvandring med henblik på beskæftigelse ikke kunne gennemføres, og støtter den af Kommissionen i grønbogen fremsatte mulighed for at oprette en fælles ramme af minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed;

39.   støtter fremme af mere fleksible og effektive indrejseprocedurer, f.eks. ved hjælp af et system for arbejdstilladelser; støtter anvendelse af fællesskabsprojekter efter Eures-modellen med henblik på at fremme udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om beskæftigelsesmuligheder for tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende i Unionen;

40.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en kort og mellemlang prognose over behovet for ekstra arbejdskraft i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen statistiske prognoser, således at den kun udarbejde relevante forudsigelser om Unionens behov for arbejdskraft;

41.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en løbende dialog med ngo'er på indvandringsområdet og anmode om deres holdning til indvandringsrelaterede spørgsmål samt støtte deres aktiviteter vedrørende bistand til indvandrere og deres forskningsaktiviteter;

42.   mener, at det haster med at nå frem til indvandringspolitikker, som i højere grad kan tilpasses arbejdsmarkederne, for at hindre, at EU's arbejdsmarked dereguleres af billige og illegale arbejdstagere, og for at undgå en skævhed i forholdet mellem den arbejdende og ikke-arbejdende del af befolkningen, og opfordrer medlemsstaterne til at inddrage regionale og lokale myndigheder, arbejdsformidlingerne og arbejdsmarkedets parter samt faglige organisationer, frivillige græsrodsorganisationer og værtssamfund i beslutningen om det tilladte antal udenlandske arbejdstagere;

43.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre specifikke kombinerede opholds- og arbejdstilladelser, som letter rekrutteringen af sæsonarbejdere og arbejdstagere, der skal løse en given tidsbegrænset opgave;

44.   understreger navnlig nødvendigheden af, at EU - inden for rammerne af millenniummålsætningerne - fordobler sin indsats til bekæmpelse af fattigdom i de lande, hvorfra indvandringsstrømmene kommer, ved bl.a. at støtte etableringen af velfunderede uddannelsessystemer, der er åbne for alle, og udviklingen af de lokale økonomier;

45.   opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af deres nationale indvandringspolitik at undertegne bilaterale aftaler med større udvandringslande for at opfylde det europæiske behov for arbejdskraft eller åbne nye lovlige indvandringskanaler for at forbedre organiseringen af migrationsprocessen og gøre den mere gennemsigtig samt fremme forbindelserne med tredjelande inden for rammerne af et tæt partnerskab; påpeger endvidere, at indgåelse af bilaterale aftaler om forvaltning af indvandringsstrømme med oprindelseslandene vil muliggøre indgåelsen af et rigtigt partnerskab med disse lande med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel, som især rammer de dårligst stillede grupper som kvinder og børn;

46.   opfordrer medlemsstaterne til at indlede drøftelser om den ovennævnte grønbog og til regelmæssigt at underrette Kommissionen om gennemførelsen af deres indvandringspolitikker;

47.   understreger, at integrationen af indvandrere er afgørende og kræver omfattende foranstaltninger for at sikre integrering på arbejdsmarkedet samt sociale, økonomiske og politiske rettigheder, som er lige så vigtige for at nå Lissabon-målene for vækst og konkurrencedygtighed;

48.   minder om at de enkelte medlemsstater har ansvar for integration, og at dette indebærer rettigheder og forpligtelser for såvel værtssamfundet som for indvandreren; opfordrer medlemsstaterne til at samordne deres nationale politikker i kraft af den åbne samordningsmetode med udgangspunkt i de fælles grundlæggende principper, Rådet for nylig har vedtaget;

49.   understreger, at samordning af nationale politikker ikke kan erstatte en europæisk integrationspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at definere minimumskriterier for udarbejdelsen af en sådan politik;

50.   understreger, at det er vigtigt at opmuntre til undervisning i værtslandets sprog og at gennemføre undervisning i medborgerkundskab og undervisningsprogrammer om bl.a. ligebehandling af mænd og kvinder samt at fremme den arbejdsbaserede integration, bekæmpelse af ghettodannelse, politisk deltagelse i lokalvalg; bifalder de introduktionsprogrammer, som nogle medlemsstater gennemfører, og som navnlig indebærer en gensidig forpligtelse fra værtslandets og de nye indvandreres side; ønsker at opfordre indvandrerne til at respektere EU's grundlæggende værdier gennem en symbolsk forpligtelse; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage de integrerede indvandrere i deres integrationspolitik ved at fremme samkvemmet mellem indvandrere og oprindelige borgere;

51.   mener, at en aktiv politik for integration af tredjelandsstatsborgere, der bor lovligt i Unionen, bl.a. bør indeholde klare regler for indbyggeres retlige status samt en garanti for deres ret til god forvaltningsskik; mulighed for en lovlig integration på arbejdsmarkedet; et krav om, at tredjelandsstatsborgere deltager i kurser i det nationale sprog, tilrettelagt af værtsmedlemsstaten; ret til adgang til uddannelse og sikring af, at deres kvalifikationer anerkendes; en garanti for adgang til social- og sundhedstjenester; bestræbelser på at tilbyde anstændige boligforhold i byer og andre lokaliteter; en sikring af, at indvandrere deltager i det sociale, kulturelle og politiske liv;

52.   opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at fremme deltagelse fra ikke-statsborgere uden stemmeret, der bor lovligt i EU, i det offentlige og politiske liv, særligt ved at sikre tilstrækkelige hørings- og repræsentationsmekanismer; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere den europæiske konvention om udlændinges deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan;

53.   opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at ratificere FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder;

54.   mener, at bekæmpelsen af forskelsbehandling, racisme og fremmedhad er en af integrationspolitikkens vigtigste bestanddele; opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til blandt Europas borgere at udbrede en kultur af positiv velkomst, integration og social inddragelse med det formål at opbygge et interkulturelt samfund og undgå alle politiske og institutionelle foranstaltninger, der har tendens til at underminere princippet om modtagelse og "non-refoulement", samt til hurtigst muligt at omsætte de to relevante direktiver til national ret, og glæder sig over rådsformandens initiativ til at genoptage forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad; opfordrer til, at Europa-Parlamentet igen høres om denne rammeafgørelse efter nye drøftelser i Rådet;

55.   er bestyrtet over det stigende antal æresdrab på og forfølgelse af kvindelige indvandrere og de alvorlige krænkelser af disses rettigheder på grund af religiøs fanatisme og umenneskelige traditioner og opfordrer Kommissionen og Rådet til at forstærke bestræbelserne for at komme disse fænomener til livs og beskytte de truede kvinder;

56.   opfordrer medlemsstaterne til at indgå aftaler med indvandrernes hjemlande for at overføre de nødvendige sociale sikringsrettigheder;

57.   mener, at det internationale samfund endnu ikke har forstået potentialet i indvandrernes pengeoverførsler til deres oprindelseslande til støtte for deres udviklingspolitikker, og opfordrer Kommissionen til at foreslå praktiske metoder til fremme af frivillig overførsel af en del af indvandrernes indtjening til deres oprindelseslande med minimale omkostninger til følge, som det foreslås i den ovennævnte grønbog;

58.   opfordrer Rådet til at indtage en mere proaktiv holdning for på baggrund af disse forslag at udtænke en effektiv europæisk indvandringspolitik, der kan imødekomme de udfordringer, Unionen står over for;

59.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 390. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0022. (3) World Economic and Social Survey 2004. (4) KOM(2004)0343, punkt 2.3.1. og KOM(2004)0628.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i Den Europæiske Union (2004/2148(INI))

P6_TA(2005)0236 A6-0129/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om opfølgning af processen for overvejelser på højt plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU (KOM(2004)0301) ("Kommissionens meddelelse om patienters mobilitet"),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 152, 5, 18, 43 og 47,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af socialsikringen med henblik på at udvikle en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet - understøttelse af de nationale strategier via den åbne koordinationsmetode (KOM(2004)0304) ("Kommissionens meddelelse om udvidelse af den åbne koordinationsmetode"),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om e-sundhed - et bedre sundhedsvæsen for Europas borgere: En handlingsplan for et europæisk e-sundhedsområde (KOM(2004)0356),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om eEurope 2002: Kvalitetskriterier for websteder med information om sundhed (KOM(2002)0667),

-   der henviser til Domstolens domme i sagerne Decker (C-120/95, 28.4.1998), Kohll (C-158/96, 28.4.1998), Geraets-Smits og Peerbooms (C-157/99, 12.7.2001), IKA (C-326/00, 25.2.2003) og Müller-Fauré og van Riet (C-385/99, 13.5.2003),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2002)0119),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (KOM(2004)0002),

-   der henviser til sine beslutninger af 15. januar 2003 om den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje(2) og af 11. marts 2004 om sundhedspleje og ældreomsorg(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0129/2005),

A.   der henviser til, at sundhedsplejen i EU er under stadig forandring som følge af udviklingen inden for medicin, teknologi, e-sundhed, patienternes viden og lovgivningen,

B.   der henviser til, at E111-systemet for ikke-planlagt medicinsk behandling, mens man midlertidigt befinder sig i en anden medlemsstat, bliver afløst af et europæisk sygesikringskort, og til, at der er behov for at erstatte eller i væsentlig grad ændre det bureaukratiske og restriktive E112-system for planlagt medicinsk behandling i en anden medlemsstat,

C.   der henviser til, at forebyggelse udgør et centralt element i en omfattende sundhedspolitik, og systematiske forebyggende foranstaltninger øger levealderen, nedsætter de sociale forskelle i forbindelse med ventetiderne i sundhedssektoren, forhindrer udbredelsen af kroniske sygdomme og dermed muliggør besparelser, når det gælder udgifterne til behandling,

D.   der henviser til, at den europæiske sundhedspolitik på fragmenteret vis styres af Domstolens domme om patienters mobilitet, og til, at udvidelsesprocessen vil medføre, at De Europæiske Fællesskabers Domstol vil skulle behandle endnu mere komplicerede sager, samt til, at det både er i patienternes og i regeringernes interesse, at der straks aftales og gennemføres klare retningslinjer for politik og procedurer,

E.   der henviser til, at hovedansvaret for organisering, finansiering og levering af sundhedstjenester og lægebehandling hviler på medlemsstaterne, mens Den Europæiske Union har ansvar inden for folkesundhed, sundhedsfremme, forskning og tidlig diagnosticering og skal spille en rolle i forbindelse med den grænseoverskridende mobilitet,

F.   der henviser til, at der er behov for større klarhed for at gøre patienter, ansatte i sundhedssektoren og de ansvarlige for sundhedsbudgetterne samt forsikringsorganerne i stand til at forstå og deltage i grænseoverskridende og transnational sundhedspleje,

G.   der henviser til, at der er betydelige logistiske, administrative, kulturelle og kliniske udfordringer forbundet med at udstikke en konsekvent, sikker og tilgængelig europæisk ramme for patienters mobilitet,

H.   der henviser til, at sundhedssystemerne i Unionen hviler på principperne om solidaritet, retfærdighed og universalitet for at sikre enhver person en passende sundhedspleje af høj kvalitet ved sygdom uafhængigt af indkomst, formue og alder,

I.   der henviser til, at patienters mobilitet er kompliceret på grund af forskellene i de nationale sundhedssystemer og traditioner, men at dette forhold ikke må føre til, at det ikke forsøges at løse de koordinerings- og effektivitetsproblemer, som brugerne støder på, og at forbedre servicen,

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om patienters mobilitet og dens idéer om støtte af samarbejde inden for sundhedsplejen;

2.   understreger behovet for, at Den Europæiske Union under hensyntagen til behovet for at bevare og sikre ubegrænset og almen adgang til offentlig sundhedstjeneste hurtigt udstikker en sammenhængende politik om patienters mobilitet i lyset af Domstolens domme og rapporten fra HLRP ("processen for overvejelser på højt plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU"), samt for at vedtage retningslinjer for patienter, udbydere af sundhedstjenester og de finansielle organer; mener, at en patient, der lider af en livstruende sygdom, som minimum bør have ret til og mulighed for at søge rettidig behandling i en anden medlemsstat, hvis denne ikke er til rådighed i patientens hjemland, eller i hvert fald ikke inden for en rimelig tidsfrist;

3.   er af den opfattelse, at medlemsstaternes videre samarbejde, hvor Kommissionen eventuelt bør spille en koordinerende rolle, bør fokusere på de konkrete spørgsmål i forbindelse med adgangen til sundhedspleje over grænserne; mener, at der i den forbindelse bør lægges særlig vægt på aspekter af det regionale samarbejde, og at der på passende måde bør tages hensyn til de erfaringer, der er indsamlet i grænseregionerne; mener, at der kan søges regionalt tilpassede løsninger, der opfylder befolkningens behov, og at konkrete erfaringer kan indarbejdes i form af modeller med bedste praksis;

4.   mener, at spørgsmålet om patienters mobilitet bør behandles i et særskilt kommissionsforslag, og at tjenesteydelsesdirektivet snarere bør dreje sig om mobilitet for tjenesteydelser end om patienters mobilitet, men at tjenesteydelsesdirektivet bør indeholde en opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag om patienters mobilitet senest seks måneder efter at denne foranstaltning er trådt i kraft; mener endvidere, at dette forslag bør være baseret på arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og Lægebehandling og især bør indeholde en ramme for vejledning af patienter, sundhedspersonale og ledere af sundhedsbudgetter samt forslag vedrørende informationer til patienterne og patientsikkerhed og tavshedspligt;

5.   beklager, at Kommissionens meddelelse om patienters mobilitet ikke indeholder en tidsplan for foranstaltningerne og et tilsagn om en integreret politik om patienters mobilitet;

6.   mener, at den åbne koordinationsmetode er en passende ramme med henblik på at løse problemerne omkring patienters mobilitet, idet der samtidig er mulighed for mellemstatsligt samarbejde om spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes sundhedsmyndigheders kompetence;

7.   mener, at retningslinjerne skal omfatte procedurer for behandling, kilder til oplysninger om ansatte i sundhedssektoren og sundhedsplejefaciliteter, mekanismer for betaling af sundhedspleje, ordninger for transport og sproglig bistand, ordninger for den fortsatte pleje, opfølgning, rekonvalescens og genoptræning før eller efter tilbagesendelse af klager og andre beslægtede procedurer, og særlig pleje for ældre og pensionister; påpeger, at mekanismerne for betaling af sundhedspleje bør være ensartede og objektive, således at det undgås, at der opstår uligheder, og at visse patienter stilles dårligere;

8.   finder det nødvendigt at fremme grænseoverskridende samarbejde med henblik på at yde en effektiv og hurtig behandling, især i akutte tilfælde, ved kroniske lidelser og i forbindelse med alvorlig sygdom eller allergi;

9.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om udvidelse af den åbne koordinationsmetode til at omfatte sundhedspleje og langvarig pleje og ser frem til, at der iværksættes en opfølgning, som kan tilvejebringe en mekanisme for støtte til samarbejde mellem medlemsstaterne med specifikke mål og regelmæssige revisioner;

10.   kræver en videnskabelig helhedsstrategi for at udforme processen med den åbne koordinationsmetode på en optimal måde; mener, at dette forudsætter datakompatibilitet i hele EU samt et centralt indeks på metaplan, og at det skal undersøges, hvorvidt allerede eksisterende datasæt kan integreres;

11.   bifalder den arbejdsplan, som Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har opstillet for 2005 under rammeprogrammet for folkesundhed, som omfatter pilotforslag om grænseoverskridende samarbejde inden for sundhedstjenester med henblik på at bidrage til at udvikle samarbejdet og identificere mulige fordele og problemer i forbindelse med et sådant samarbejde;

12.   mener, at de manglende fremskridt inden for patientoplysning udgør en alvorlig trussel mod udviklingen i den europæiske sundhedspleje og navnlig mod opnåelsen af patientmobilitet; opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at udstikke en ramme for daglig patientoplysning;

13.   kritiserer, at der hidtil ikke er sket en tilnærmelse af opfattelserne om patienters rettigheder og pligter - som anbefalet af HLRP - og opfordrer Rådet og Kommissionen til straks at gøre dette; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en patientlov eller et patientcharter, som bl.a. tildeler patienterne følgende rettigheder:

14.   mener, at selv om medlemsstaterne bedre er i stand til at udvikle klare nationale vejledninger til patientoplysning, som er relevante for netop deres sundhedssystemer, bør dette ikke forhindre Kommissionen i at fastlægge det fælles grundindhold i patientinformation, udarbejde en vejledning om sundhedstjenester og fastlægge patienternes rettigheder og forpligtelser, de former for behandling, der dækkes, og godtgørelse af udgifter;

15.   opfordrer Kommissionen til under overholdelse af de nationale regler at overveje en tilnærmelse af procedurerne for godtgørelse af udgifter, således som de dels er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4), og dels ved de domme, der er afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol, for at skabe retssikkerhed for patienterne i forbindelse med godtgørelse af udgifter;

16.   opfordrer Kommissionen til senest den 1. januar 2007 at udarbejde et sæt retningslinjer for centrale spørgsmål vedrørende patientmobilitet; mener, at disse bør støttes af nationale retningslinjer, som medlemsstaterne skal udarbejde inden for yderligere tolv måneder;

17.   mener, at der i relation til patienters mobilitet i første række bør udarbejdes retningslinjer for så vidt angår adgang til behandling, der ikke tilbydes i patientens oprindelsesmedlemsstat, og for så vidt angår adgang til behandling, som er uopsættelig, men som ikke straks kan gives i patientens oprindelsesmedlemsstat;

18.   mener, at det er nødvendigt, at der medlemsstaterne imellem vedtages regler om udstedelse og ekspedition af recepter og godtgørelse af udgifter, som patienter har haft til medicin i en anden medlemsstat, med henblik på at fremme patienters mobilitet mellem medlemsstaterne yderligere;

19.   opfordrer Kommissionen til at fastlægge tidsfrister for indsamling og evaluering af data om de eksisterende grænseoverskridende patientbevægelser og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at meddele resultaterne af disse undersøgelser; gentager, at det er nyttigt at evaluere og udveksle erfaringer med grænseoverskridende aftaler såsom Euregio-projekterne;

20.   anmoder om en rapport fra Kommissionen om sundhedsturismens art og omfang samt om, hvorvidt dette i øjeblikket godtgøres af de offentlige organer og den private forsikringssektor eller betales af patienternes selv;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden juni 2007 at udarbejde en rapport om tallene for patienters mobilitet og de ydelser, der er modtaget af gæster og af hjemmehørende personer, både i den offentlige og i den private sektor;

22.   opfordrer medlemsstaterne til inden for den fastsatte tidsplan at forelægge den klare og gennemskuelige ramme for adgangen til grænseoverskridende sundhedstjenesteydelser, som gruppen på højt plan har bebudet at ville udarbejde i indeværende år;

23.   støtter kraftigt bestræbelserne på at styrke viden og lovgivning om ansatte i social- og sundhedssektorens bevægelser; minder Kommissionen om, at der skal indarbejdes effektive mekanismer for at sikre et højt sikkerhedsniveau for patienterne i direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

24.   anerkender arbejdet for at opbygge et EU-register over læger og andre ansatte i sundhedssektoren, som er suspenderet eller har fået frataget bestallingen på grund af inkompetence eller fejlbehandling; mener, at patienter og aftagere af sundhedstjenesteydelser bør have adgang til dette register, og anmoder om, at Kommissionen regelmæssigt underretter om situationen;

25.   fremhæver den potentielle risiko for "hjerneflugt" fra de nye medlemsstater til medlemsstater med højere lønniveauer, hvilket vil true deres sundhedssystemers kapacitet og standard; opfordrer derfor til, at der forskes i, hvordan øget patientmobilitet ville kunne påvirke sådanne bevægelser, samt i den fremtidige efterspørgsel efter ansatte i sundhedssektoren og udbuddet i EU's højere uddannelsessystemer;

26.   understreger, at fri bevægelighed for patienterne også er et incitament for de nationale sundhedstjenester til hele tiden at leve op til de bedste tilgængelige standarder og via deres tjenesteydelsers kvalitet at afholde patienterne fra at lade samme behandling foretage i udlandet;

27.   glæder sig over indsatsen for at oprette europæiske referencecentre og de potentielle fordele, dette har med hensyn til behandling af sjældne sygdomme; erkender, at patienter, der lider af en sjælden sygdom, ofte kræver større støtte for at få adgang til en sådan specialistbehandling; kræver, at oprettelsen af europæiske referencecentre ikke blot skal omfatte sjældne sygdomme, men alle sygdomme, der kræver en særlig koncentration af ressourcer og ekspertise; understreger, at europæiske referencecentre ikke blot bør spille en vigtig rolle for behandlingen af disse sygdomme, men også når der skal indhentes andre opfattelser og i forbindelse med speciallægers videreuddannelse;

28.   erindrer om, at der vil være behov for yderligere finansielle midler for at støtte et net af europæiske referencecentre;

29.   er af den opfattelse, at den fælles kapacitetsudnyttelse navnlig i forbindelse med specialiserede former for sundhedspleje kan yde et vigtigt bidrag til at øge effektiviteten inden for sundhedsplejen;

30.   bemærker, at i en undersøgelse udført på University of York blandt britiske patienter, der fik behandling i udlandet, sagde 87 % af patienterne, at begrundelsen herfor var, at de havde udsigt til at vente længere på behandling i England; mener ikke desto mindre, at størstedelen af patienterne foretrækker og altid vil foretrække at blive behandlet så tæt på hjemmet som muligt;

31.   glæder sig over Kommissionens løfte om at opretholde den eksisterende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger; bemærker, at det er vigtigt at udvikle en effektiv og sikker metode til udveksling af patientjournaler mellem medlemsstaterne;

32.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om en "handlingsplan for e-sundhed", hvori det anerkendes, at informations- og kommunikationsteknologier, navnlig internettet, kan bidrage til at styrke adgangen til, samt kvaliteten og effektiviteten i, sundhedstjenester, selv om det også kan øge ulighederne som konsekvens af den "digitale kløft"; fremhæver behovet for at anvende kvalitetskriterier for websteder med information om sundhed; anerkender den rolle, som telemedicin og telepsykiatri kan spille for at forbedre patienters behandlingsmuligheder og mindske behovet for patientmobilitet; mener, der også bør tages hensyn til de uligheder, der kan opstå for så vidt angår de ældre og analfabeter;

33.   opfordrer Kommissionen til at overvåge indførelsen af det europæiske sygesikringskort i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at medlemsstaterne giver offentligheden klare og forståelige oplysninger om, hvordan kortet fungerer;

34.   anmoder Kommissionen om at overveje, hvorvidt det europæiske sygesikringskort skal danne grundlag for at fremme en fælles fremgangsmåde til identifikation af patienten og udvikle nye funktioner, såsom helbredskort til brug i nødsituationer, i overensstemmelse med handlingsplanen eEurope 2005, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002;

35.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag om, at der på det europæiske sygesikringskort, med de berørtes samtykke, ikke alene gives oplysninger om forsikringsforhold, men også lægelige oplysninger om patienterne, således at mobiliteten mellem medlemsstaterne fremmes, samtidig med at der sikres patienterne adgang til den behandling, som deres sundhedstilstand kræver;

36.   opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan det europæiske sygesikringskort bedre kan opfylde behovene hos pensionister fra en medlemsstat, der midlertidigt er bosiddende eller opholder sig i en anden medlemsstat;

37.   bemærker imidlertid, at der skal være et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i forbindelse med alle det europæiske sygesikringskorts nye funktioner, samt at de oplysninger, der findes på det, og de oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder, skal overholde de eksisterende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger;

38.   glæder sig over nedsættelsen af gruppen på højt plan i Kommissionen samt nedsættelsen af en gruppe om sundhedssektoren i Rådet, der mødes på tjenestemandsniveau; anmoder om, at Kommissionen og Rådet regelmæssigt underretter Parlamentet om disse gruppers aktiviteter; anmoder endvidere om, at Parlamentet modtager en rapport fra gruppen på højt plan hver sjette måned;

39.   mener, at patienternes sikkerhed er en afgørende faktor i udviklingen af en effektiv sundhedspolitik i EU; anerkender behovet for at arbejde tæt sammen med WHO's World Alliance for Patient Safety; opfordrer indtrængende gruppen på højt plan til så hurtigt som muligt i 2005 at fremsætte forslag om et patientsikkerhedsnetværk i EU-regi;

40.   fremhæver, at der skal tages hensyn til spørgsmål vedrørende sundhedspleje og patientsikkerhed ved planlægningen og gennemførelsen af politikker på andre områder; beklager, at der af og til er konflikt mellem målsætningerne for det indre marked og for sundhedspleje; mener, at borgernes sundhed er en forudsætning for Europas økonomiske vækst og konkurrenceevne;

41.   understreger, at den centrale figur i hele systemet er patienten, som har en naturlig interesse i sit helbred og i kvaliteten af og adgangen til sundhedspleje, som modtager behandlingen, og som betaler for den behandling, han eller hun modtager, enten direkte eller via sygeforsikring eller skatter; mener derfor, at patienterne har ret til fuldstændig information om deres behandling og deres sundhedstilstand og er fuldt berettigede til at blive inddraget i de beslutninger, som vedrører forbruget af sundhedstjenesteydelser;

42.   mener, at der er behov for et netværk med relevante oplysninger, som er tilgængeligt for patienter, ansatte og ledere i sundhedssektoren i hele EU; glæder sig derfor over, at Kommissionen har oprettet en EU-sundhedsportal, og håber, at denne som planlagt vil kunne tages i brug i slutningen af 2005;

43.   er enig i, at der er behov for at give borgerne retssikkerhed og et bedre overblik over deres rettigheder og pligter som patienter vedrørende adgang til sundhedspleje og godtgørelse af udgifter afholdt i en anden medlemsstat;

44.   finder det nødvendigt, at der udarbejdes et charter om patienters rettigheder, der bl.a. omfatter spørgsmål om deres mobilitet;

45.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for at definere begreber som "uden ugrundet ophold", "standardpraksis", "sammenlignelige omkostninger", "hospitalsbehandling", "større ambulant behandling" og "mindre ambulant behandling" og sikre størst mulig ensartethed mellem medlemsstaterne om kravene til forhåndsgodkendelse og om fortolkningen af "en medicinsk forsvarlig tidsfrist";

46.   mener, at grænseoverskridende sundhedspleje anvendes, hvor det er nødvendigt eller i tilfælde af uacceptable ventelister; mener, at det stadig skal være medlemsstaternes ansvar at sørge for, at der findes offentlige sundhedstjenesteydelser på grundlag af princippet om almindelig og ubegrænset adgang, således at det ikke bliver nødvendigt med patientmobilitet i stort omfang;

47.   ønsker at sikre, at betingelserne for behandling ikke forskelsbehandler patienter med lave indkomster, f.eks. ved, at de ikke skal betale hele prisen for behandlingen, før de modtager godtgørelse;

48.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (2) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 269. (3) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 862. (4) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 (EUT L 100 af 6.4.2004, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning om reformen af FN

P6_TA(2005)0237 B6-0328/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer(1),

-   der henviser til rapport af 1. december 2004 fra Højniveaupanelet om Trusler, Udfordringer og Forandringer med titlen "En mere sikker verden, vort fælles ansvar",

-   der henviser til rapport af 17. januar 2005 med titlen "Investing in development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals" fra FN-millenniumsprojekter,

-   der henviser til rapport af 21. marts 2005 fra FN's generalsekretær med titlen "I større frihed: hen imod sikkerhed for mennesker, udvikling af samfundet og menneskerettigheder for alle",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Højniveaupanelets rapport (i det følgende betegnet RHP) indeholder mere end hundrede henstillinger om ændringer og påpeger nødvendigheden af at reformere FN for at leve op til udfordringer og trusler lige fra fattigdom, smitsomme sygdomme, miljøskader og vold mod civilbefolkningen til terrorisme, masseødelæggelsesvåben og atomspredning, der henviser til, at generalsekretærens rapport (i det følgende betegnet RSG) fremhæver og godkender de fleste af disse henstillinger,

B.   der henviser til, at RHP fremfører en ny vision for kollektiv sikkerhed og behandler alle større trusler mod den internationale fred og sikkerhed på verdensplan,

C.   der henviser til, at det efter generalsekretærens opfattelse, i forlængelse af RHP' henstillinger, er absolut påkrævet, at De Forenede Nationers politikker og institutioner ændres for at kunne imødegå de nye trusler og undgå en langsom nedbrydelse i lyset af en tiltagende uoverensstemmelse mellem staterne og ensidige tiltag fra deres side,

D.   der henviser til, at RHP klart anfører, at væbnet magtanvendelse, i det omfang det er nødvendigt, bør være den sidste udvej, hvilket skal gentages i en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om principperne for væbnet magtanvendelse, og tilslutter sig helt klart den norm, der er ved at vinde indpas, og som går ud på, at der gælder et kollektivt internationalt ansvar for beskyttelse i tilfælde af folkedrab og andre former for omfattende drab, etnisk udrensning eller grove overtrædelser af internationale menneskerettighedsbestemmelser, som suveræne regeringer har vist sig ude af stand til eller uvillige til at hindre,

E.   der henviser til, at virkelig multilateralisme er det bedste værktøj til løsning af problemer og trusler mod det internationale samfund, forudsat at denne er baseret på veltilpassede institutioner og effektive beslutnings- og håndhævelsesprocedurer,

F.   der henviser til, at RSG understreger behovet for handling og øjeblikkelige reformer og forelægger en række konkrete foranstaltninger, der vil kunne vedtages af stats- og regeringscheferne inden september 2005,

G.   der henviser til, at EU-medlemsstaterne må tage teten i bestræbelserne på at sikre universel deltagelse i multilaterale konventioner,

Kollektiv sikkerhed i det 21. århundrede: forebyggelse, erkendelse og delt ansvar

1.   går varmt ind for RSG's konklusioner på baggrund af rapporten fra RHP og støtter uforbeholdent det underliggende ønske om at gennemføre en konsekvent og gennemgribende reform af De Forenede Nationer for at tilpasse organisationen til de nye realiteter på verdensplan og gøre den mere effektiv, retfærdig, tilpasset langsigtede mål og ansvarlig, når den skal skabe en kollektiv sikkerhed i det 21. århundrede; glæder sig navnlig over begge rapporters realistiske tilgang, idet de i modsætning til tidligere reformforslag på passende vis kombinerer visioner med praksisorienterede foranstaltninger;

2.   opfordrer Rådet til helt og holdent at tilslutte sig Kofi Annans reformrapport og opfordrer det luxembourgske formandskab til at engagere sig i at nå frem til en afgørelse i Rådet om en fælles EU-holdning til konkrete FN-reformer;

3.   er helt klart enig i, at fremskridt inden for udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder må ske sideløbende, og at en reform af De Forenede Nationer ikke skal ses som et mål i sig selv, men snarere som den uomgængelige konsekvens af en dybtgående analyse af de politiske og sikkerhedsmæssige parametre og faktorer i en ny og usikker verdenssituation; anbefaler derfor en styrkelse af FN-systemet og -institutionerne, da de er de mest passende og eneste globale institutioner, der potentielt kan skabe og sikre kollektiv sikkerhed på en både legitim og effektiv måde;

4.   er enig i Højniveaupanelets stringente afgrænsning af begrebet selvforsvar og af anvendelsen af våbenmagt samt "forpligtelsen til at beskytte" civilbefolkningen i overensstemmelse med FN-charterets ånd og ordlyd og er enig i, at en sådan definition ikke bør forhindre Sikkerhedsrådet i at handle præventivt - og endog mere proaktivt end hidtil - da det er det eneste legitime organ, der kan foretage en sådan handling; minder om, at der kun kan være tale om effektiv krisebeskyttelse, hvis FN har midlerne til hele tiden at overvåge og observere de etniske, sproglige eller religiøse spændinger, som kan formodes at udvikle sig til en krise;

5.   gentager, at Sikkerhedsrådet, når det gælder anvendelsen af våbenmagt, altid bør tage hensyn til de fem legitimitetskriterier: truslens alvor, det egentlige formål, sidste udvej, forholdsmæssighed i anvendelsen af midler og hensyntagen til konsekvenserne; er enig i, at principperne for anvendelse af våbenmagt og godkendelsen heraf skal fastlægges ved en resolution fra Sikkerhedsrådet; foreslår, at Sikkerhedsrådet får beføjelse til fra sag til sag at tage sig af en klart defineret situation i en begrænset periode og at uddelegere sine beføjelser under kapitel VII i FN-pagten til en anerkendt regional organisation;

6.   støtter Højniveaupanelets forslag, som også blev bekræftet i RSG, om at tildele Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) en mere fremtrædende rolle og stærkere virkemidler, herunder styrkelse af dets verifikationsbeføjelse, i kampen mod nuklear spredning og forebyggelse af brugen af atomvåben, biologiske og kemiske (ABC-)våben; støtter på det varmeste opfordringen til landene om at forpligte sig til fuldstændig overholdelse af alle artikler i traktaten om ikke-spredning af atomvåben, konventionen om biologiske og toksiske våben og konventionen om kemiske våben for yderligere at styrke de multilaterale rammer for ikke-spredning og nedrustning samt de særskilte forslag på dette område;

7.   tilslutter sig forsyningssikringen af det nødvendige brændsel til udvikling af fredelige anvendelsesformål, f.eks. gennem en ordning, hvor IAEA fungerer som garant for forsyningen til civile brugere af nukleart materiale til markedspriser for stater, der frivilligt giver afkald på udvikling på nationalt plan af beriget uran og plutoniumudskilningsanlæg;

8.   går ind for, at De Forenede Nationer skal udforme en strategi for terrorismebekæmpelse, der respekterer menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, som inddrager civilsamfundet, og som er baseret på de fem søjler til bekæmpelse af anvendelsen af og støtten til terrorisme, nemlig afskæring af terrorister fra adgang til midler og materielle ressourcer, afskrækkelse af stater fra støtte til terrorisme, udvikling af statens kapacitet til bekæmpelse af terrorisme og forsvar for menneskerettigheder;

9.   understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt fortsat at bygge på arbejdet i antiterrorkomiteen (CTC) og at støtte denne komités ledelse (CTED) i dens indsats for at sikre overholdelse af forpligtelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001);

10.   ser frem til, at FN's generalforsamling indgår en omfattende konvention om terrorisme på grundlag af klare og vedtagne definitioner, med respekt for menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder, der bl.a. indeholder en henvisning til definitionerne i hhv. 1999-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og Sikkerhedsrådets resolution 1566 (2004), og som gentager, at handlinger omfattet af de 12 tidligere anti-terrorkonventioner udgør terrorisme, sammen med en erklæring om, at de også er forbrydelser efter folkeretten; tilskynder ligeledes til et mere effektivt samarbejde på andre prioriterede områder som bekæmpelse af organiseret kriminalitet, handel med håndvåben og lette våben og en fuldstændig afskaffelse af personelminer;

11.   er fuldstændig enig i, at der er behov for, at de udviklede stater skal gå mere aktivt ind i fredsbevarende foranstaltninger på internationalt plan, og opfordrer derfor til en større indsats fra EU-medlemsstaternes side, så de væbnede styrker kan omdannes til enheder, der kan anvendes til fredsbevarende aktioner, og til at holde enheder på standby til FN-formål; føler sig forpligtet til at sikre en seriøs genoplivning af både konfliktforebyggelse og efterfølgende fredsopbygning ved at udstyre de fredsbevarende styrker med de rigtige mandater, tilstrækkelig kapacitet og passende uddannelse til at udføre de tildelte opgaver og undgå civile og humanitære kriser; er enig i forslaget om, at fredsbevarende aktioner, der gennemføres af regionale organisationer, bør godkendes af Sikkerhedsrådet;

Frihed for nød: en fælles og afbalanceret vision for en fornyet FN- udviklingspolitik

12.   benytter denne lejlighed til at opfordre alle involverede parter til at gøre deres yderste for at virkeliggøre millenniumudviklingsmålene; understreger, at udviklingsreformer og -mål som anført i millenniumudviklingsmålene må virkeliggøres i overensstemmelse med reformbestræbelser på områderne kollektiv sikkerhed og institutionelle reformer; er overbevist om, at kun en gennemgribende og afbalanceret reform af FN-systemet som helhed vil tilvejebringe en bedre balance mellem nord og syd inden for FN, hvilket igen vil øge accepten og legitimiteten af FN i medlemsstaternes øjne;

13.   minder om, at tidligere tilsagn fra donorlande om finansiering af udviklingen bør gennemføres - navnlig for at opnå fremskridt i kampen mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose; bemærker i denne forbindelse, at FN's landehold bør styrkes, deres personale bør have behørig uddannelse og tilstrækkelige midler, og de bør arbejde nært sammen med internationale finansielle institutioner for at virkeliggøre disse mål;

14.   påpeger nødvendigheden af yderligere støtte til videnskabelig forskning og udvikling for at sikre miljømæssig bæredygtighed, imødegå klimaændringer og udforme et verdensomspændende advarselssystem for alle naturkatastrofer og reagere på udviklingslandenes særlige behov inden for landbrug, naturressourcer og miljøforvaltning;

15.   minder om, at et succesrigt partnerskab skal være baseret på en tovejsproces, hvori udviklingslandene skal styrke deres regeringsførelse, bekæmpe korruption og sikre størst mulige nationale ressourcer til støtte for nationale udviklingsstrategier, medens de udviklede lande må støtte disse bestræbelser gennem øget udviklingsbistand, bedre adgang til deres markeder og gældseftergivelse;

16.   er enig i, at økonomisk og social udvikling, sikkerhed, respekt for menneskerettighederne og miljøbeskyttelse er indbyrdes uløseligt forbundne faktorer; understreger, at risikoforebyggelse gennem udvikling kan udvirke en væsentlig reduktion af trusler af politisk, militær eller terroristmæssig art, som skyldes faktiske eller oplevede sociale uligheder, økonomisk uretfærdighed og miljømæssige forringelser; bifalder Højniveaupanelets konklusion om, at der ikke er noget hierarki af trusler, og at trusler af forskellig art ikke kan betragtes isoleret fra hinanden; gentager derfor, at sikkerhedsspørgsmål hænger nøje sammen med gennemførelsen og konsolideringen af millenniumudviklingsmålene;

17.   tilslutter sig helt og holdent generalsekretærens specifikke krav på dette område og herunder kravene om: opstilling af en klar tidsplan for de udviklede landes virkeliggørelse af målet om at yde 0,7 % af BNI i officiel udviklingsbistand, anerkendelse af Afrikas særlige behov, iværksættelse af en række hurtigtvirkende initiativer til at sikre omgående og væsentlig udvikling i retning af millenniumudviklingsmålene, herunder afskaffelse af brugerbetaling for grundlæggende sundhedsydelser og uddannelse;

18.   tilslutter sig anbefalingen i generalsekretærens rapport om at styrke ikke-statslige aktørers bidrag til FN's mål, herunder nye mekanismer til at sikre klare ansvarsforhold for det civile samfund, den private sektor og internationale institutioner;

19.   glæder sig over anbefalingen i generalsekretærens rapport om fastlæggelse af en international ramme til imødegåelse af klimaændringer efter 2012 med bredere deltagelse af alle større udledere og støtte til tidsbestemte miljømålsætninger for alle EU-medlemsstater;

20.   bekræfter, at FN's beslutningstagende organer bør have kompetence til - og ansvaret for - både at definere fælles offentlige interesser til beskyttelse og vedtagelse af bestemmelser for at bevare og forsvare disse offentlige interesser, herunder fastsættelse af internationale regler til præcisering af forholdet mellem handel og udvikling med henblik på at sikre multilaterale miljøaftaler i forhold til handelsregler;

Fornyede institutioner med henblik på større repræsentation og effektivitet

21.   fastholder, at den nødvendige reform af De Forenede Nationer som helhed på ingen måde må begrænses eller overskygges af reformen af Sikkerhedsrådet og andre institutionelle spørgsmål alene, selv om en nytænkning omkring strukturer og arbejdsmetoder med henblik på bedre repræsentation og større troværdighed er af den allerstørste betydning; opfordrer FN's medlemsstater til at gøre deres yderste for at undgå, at eventuelle vanskeligheder i forbindelse med en aftale om Sikkerhedsrådets nye sammensætning kommer til at hindre reformen som helhed;

22.   er overbevist om, at de centrale elementer, der skal være rettesnor for reformen af Sikkerhedsrådet, er en styrkelse af dets autoritet, alle geografiske områders sande repræsentative natur og legitimitet, effektivitet samt dets fremtrædende rolle i opretholdelsen af international fred og sikkerhed; er overbevist om behovet for at ændre Sikkerhedsrådets sammensætning på den sådan måde, at der tages højde for de ændrede forhold i det internationale system samt de nuværende geopolitiske omstændigheder ved at øge antallet af udviklingslande i Sikkerhedsrådet, ved at sikre, at dets medlemmer er både villige og i stand til at handle, når situationen kræver det, og ved at tage mere effektive og gennemskuelige arbejdsmetoder i brug; mener, at Højniveaupanelets to forslag (model A og B) på passende vis tager højde for en sådan mere optimal repræsentation, selv om andre reformforslag også er mulige, og understreger, at en plads for EU i Sikkerhedsrådet fortsat er EU's mål, så snart de politiske, forfatningsmæssige og juridiske forudsætninger for en sådan plads er opfyldt;

23.   bemærker forslaget om at udvide FN-Sikkerhedsrådets sammensætning ved at tilføje nye pladser for hvert regionalt område, herunder "Europa"; er af den opfattelse, at en passende løsning, som vil være forenelig med den europæiske forfatningstraktat, der giver Unionen status som juridisk person og en fremtidig europæiske udenrigsminister vil være at tildele EU en yderligere permanent plads; opfordrer medlemsstaterne til at overveje dette forslag seriøst for at øge Europas indflydelse i verden ved hjælp af en sammenhængende og effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP);

24.   mener imidlertid, at nogle af de supplerende pladser til "Europa" under alle omstændigheder bør tildeles til EU som sådant uafhængigt af den valgte reformprocedure; opfordrer på den baggrund Rådet til at fastlægge en passende mekanisme til at udpege de EU-medlemsstater, der udøver deres mandat som EU-repræsentanter i snævert samarbejde med de øvrige EU-medlemsstater, Den Højtstående Repræsentant eller den kommende udenrigsminister, Kommissionen og Europa-Parlamentet, indtil forudsætningerne for et EU-sæde er opfyldt;

25.   tilslutter sig fuldt ud RHP's forslag om at indføre en ordning for vejledende afstemning i Sikkerhedsrådet, hvor medlemmerne kan anmode om offentlig tilkendegivelse af holdninger til en foreslået aktion, hvor nej-stemmer ikke har veto-virkning, og den endelige afstemning ikke er juridisk bindende, men til gengæld skaber større åbenhed om veto-muligheden;

26.   støtter uforbeholdent styrkelsen af beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i FN-systemet, som dog hidtil desværre ikke altid har skabt den ønskede virkning i form af resultater, og kræver øget økonomisk støtte fra alle medlemsstater til Menneskerettighedshøjkommissæren samt aktiv inddragelse af Højkommissæren i Sikkerhedsrådets arbejde og forhandlinger; støtter i den henseende forslaget om en årlig rapport fra Menneskerettighedshøjkommissæren, hvilket frembyder øget værdi i henseende til FN-henstillingers synlighed, og samtidig gør det muligt at evaluere en given stats grad af samarbejde med FN-mekanismerne;

27.   støtter erstatningen af FN's menneskerettighedskommission (UNCHR) med et mindre, permanent Menneskerettighedsråd (HRC), der vælges direkte af Generalforsamlingen - som ved valget af medlemmer til dette organ bør vælge lande, der respekterer menneskerettighederne mest samvittighedsfuldt - med kvalificeret flertal, hvilket vil sikre dette råd større demokratisk legitimitet og politisk autoritet; støtter indføjelsen af en såkaldt "peer review" mekanisme i Menneskerettighedskommissionens arbejde, som giver mulighed for på regelmæssigt grundlag at underkaste hvert land en menneskerettighedsevaluering; støtter ideen med at sammenkæde adgangen til HRC med en forpligtelse for medlemsstaterne til at udstede en permanent opfordring til anvendelse af FN-mekanismerne og -procedurerne; finder det af største vigtighed, at de uafhængige ngo'er i HRC styrkes, og at deres deltagelse kræver en reform af Ngo-Komitéen;

28.   gentager sin uforbeholdne støtte til Den Internationale Straffedomstols arbejde og henstiller til alle FN-medlemsstater at samarbejde med den; glæder sig over, at der skal udpeges en særlig talsmand om terrorbekæmpelsesforanstaltningers forenelighed med internationale menneskerettighedsbestemmelser; anerkender Den Mellemfolkelige Domstols vigtige rolle og støtter overvejelserne om midler til styrkelse af denne domstols arbejde;

29.   støtter helt og holdent Højnivaupanelets opfattelse af, at generalsekretærens rolle, dispositionsmargin og ansvarlighed bør øges, når det gælder fred og sikkerhed; understreger i den henseende nødvendigheden af at give generalsekretæren fyldestgørende handlefrihed, valgmuligheder og ressourcer til at tilrettelægge strukturen og de nærmere betingelser for arbejdet på en sådan måde, at FN-administrationen kan leve op til de primære målsætninger med reformen;

30.   er foruroliget over anklagerne om, at FN's fredsbevarende styrker har gjort brug af seksuel og fysisk vold bl.a. i Den Demokratiske Republik Congo, Bosnien og Kosovo; fordømmer det forhold, at de skyldige i seksuel vold og voldtægt under de nuværende konflikter hverken er blevet stillet for retten eller straffet, og opfordrer FN til at afhjælpe problemerne for at sikre, at organisationen fortsætter i sin rolle som den førende forkæmper for menneskerettighederne i verden;

31.   bifalder forslaget om at oprette en Fredsskabelseskommission og et støttekontor for fredsskabelse inden for FN-Sekretariatet og med deltagelse af internationale finansielle institutioner for at øge organisationens evne til at gøre en fortsat indsats inden for fredsskabelse efter konflikter, genoprette ro og orden i og genopbygge ødelagte nationer, hvor statsapparatet er ophørt med at eksistere; opfordrer til oprettelse af et civilt fredskorps (de såkaldte "hvidhjelme"), der kan udføre funktioner af ikke-militær art; er absolut enig i, at det er nødvendigt at sikre større beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere og give dem sikker og uhindret adgang til sårbare befolkninger; understreger behovet for at stille yderligere ressourcer til rådighed for generalsekretærens mæglingsbeføjelser ("god forvaltningsskik") og støtter oprettelsen af en enhed til fremme af retsstatsprincippet og en demokratifond, der skal ledsage nationale bestræbelser på genetablering af retsstatslige forhold og demokrati;

32.   fastholder nødvendigheden af at revitalisere Generalforsamlingen ved at forbedre udformningen og reducere omfanget af dens dagsorden for hurtigt og effektivt at kunne behandle de væsentligste anliggender, der optager verden i dag, ved at nedskære antallet af medlemmer i dens udvalg og ved at målrette deres aktiviteter for således at forbedre organets resolutioner og dets troværdighed som helhed; opfordrer til indførelse af mekanismer i Generalforsamlingen, hvormed civilsamfundet inddrages systematisk;

33.   kræver en opgradering af Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), en drastisk nedskæring i antallet af medlemmer og styrkelse af dets beslutningstagende beføjelser for at omdanne dette organ til en pendant til Sikkerhedsrådet i anliggender vedrørende økonomi, finanser, udvikling, bioteknologi, kommunikationssystemer, etiske spørgsmål samt trusler mod klimaet og biotoper; kræver indførelse af en tæt og permanent konsultationsmekanisme mellem et reformeret ECOSOC og Bretton Woods-institutionerne samt Verdenshandelsorganisationen (WTO) for således at sikre ECOSOC mulighed for effektivt at evaluere fremskridt i FN's udviklingsdagsorden og fungere som et forum på højt niveau for udviklingssamarbejde; kræver en bedre koordinering mellem de forskellige FN-organer under ECOSOC; støtter det foreslåede toårige forum på højt niveau for udviklingssamarbejde og oprettelse af et forretningsudvalg for ECOSOC;

34.   finder dog, at reformforslaget fra RSG på det socio-økonomiske område i det store og hele ligger langt under de faktiske behov for et organ, som samler de vigtigste udviklede lande og udviklingslande for at behandle den kritiske indbyrdes sammenhæng mellem handel, finanser, miljø og økonomisk og social udvikling; støtter fuldt ud som et første skridt RHP's forslag om at omdanne G20-Gruppen, som EU er institutionelt medlem af, og som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken er ex officio-medlemmer af, til en førende gruppe med regelmæssig deltagelse af WTO, FN's generalsekretær, formanden for ECOSOC og Højkommissæren for Menneskerettigheder;

35.   foreslår, at det eksisterende, men henslumrende og forældede Formynderskabsråd omdannes til et råd for stater i opløsning, der på FN's vegne kunne være ansvarlig for koordinering af internationalt samarbejde, når det gælder stater i opløsning, og i bredere forstand for konfliktforebyggelse i sådanne stater; foreslår, at dette råd for stater i opløsning får mandat af Sikkerhedsrådet til på midlertidigt basis at forvalte befolkning og territorier, når de officielle statsstrukturer er brudt sammen eller vil ophøre med at eksistere;

36.   kræver styrkelse af den internationale miljøforvaltning gennem opgradering af FN's Miljøprogram (UNEP) til et specialiseret FN-agentur for miljøet, der har tilstrækkelige økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer, universelt medlemskab, beføjelser til at sikre overholdelse af juridisk bindende multilaterale miljøaftaler indgået af regeringer, internationale økonomiske institutioner og multinationale foretagender, som fungerer som referenceorgan for videnskabelig, teknisk og juridisk ekspertise på miljøområdet; kræver en samordnet ny indsats for at sikre miljømæssig bæredygtighed og herunder behandling af klimaændringer samt spørgsmål vedrørende ørkendannelse, biologisk mangfoldighed og miljøflygtninge; opfordrer til, at der sker en afklaring af jurisdiktionsforholdet, herunder tvistbilæggelse, mellem WTO og de multilaterale miljøaftaler indgået i FN-regi;

37.   henleder opmærksomheden på, at UNEP og FN's Udviklingsprogram (UNDP) i november 2004 undertegnede et såkaldt aftalepapir, som tillader UNEP at yde lande, der anmoder herom, bistand med opbygning af kapacitet til overholdelse af miljøforpligtelser som en af de centrale søjler i en bæredygtig udvikling; støtter dette tiltag og er helt enig i nødvendigheden af at sikre begge programmer tilstrækkelige ressourcer til at samarbejde effektivt;

38.   understreger, at FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) er en af de centrale organisationer i FN-systemet med globalt ansvar for uddannelse, videnskab (herunder vand) og kultur (herunder kommunikation og medier); opfordrer medlemslandene til at forsyne UNESCO med flere budgetmidler, således at organisationen kan varetage sit vigtige mandat; opfordrer FN's generalsekretær til systematisk at trække på UNESCO-bidrag navnlig med hensyn til fattigdomsbekæmpelse og uddannelsespolitik samt med hensyn til beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed;

39.   kræver, at der oprettes en Parlamentarisk Forsamling for De Forenede Nationer (UNPA) inden for FN-systemet, hvilket kunne øge organisationens demokratiske profil og dens interne demokratiske proces og gøre det muligt for civilsamfundet at blive direkte tilknyttet beslutningsprocessen; mener, at den Parlamentariske Forsamling skal have reel ret til information, deltagelse og kontrol og skal kunne vedtage henstillinger til FN's Generalforsamling;

40.   foreslår som et første skridt, at der afholdes et parlamentarisk møde, inden stats- og regeringscheferne mødes i september 2005, som kunne supplere den 2. verdenskonference af parlamentsformænd den 7.-9. september 2005 i New York; er indstillet på at sende en delegation til disse parlamentariske begivenheder; støtter uforbeholdent oprettelsen af en Demokratifond, der skal fremme, oprette og styrke demokratiet på verdensplan, således som der opfordres til i generalsekretærens rapport;

41.   opfordrer medlemsstaterne til at støtte og styrke FN's caucus for demokrati, der fremmer demokratiet blandt FN-medlemslandene og medvirker til at skabe demokratiske strukturer inden for FN-systemet ved at fungere som en rollemodel for demokratier, der er under opbygning, samtidig med at det hindrer ikke-demokratiske autoritære stater i at skaffe sig formandskabet i vigtige FN-organer og dermed bringe FN's troværdighed i fare;

42.   glæder sig over generalsekretærens initiativ om tilrettelæggelse af en "traktatbegivenhed med indbydelse til universel deltagelse i Focus 2005: reaktioner på de globale udfordringer"; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dette initiativ ved at undertegne, ratificere eller tiltræde de i Focus 2005 omhandlede traktater, som de ikke allerede deltager i; opfordrer også Rådet og Kommissionen til i deres forbindelser med tredjelande at fremme dette initiativ og bistå disse lande i deres bestræbelser med henblik på at undertegne, ratificere eller tiltræde disse traktater inden september 2005;

43.   minder om det succesrige samarbejde mellem De Forenede Nationer og Den Europæiske Union under redningsoperationer og hjælpearbejde udført efter tsunami-katastrofen; glæder sig over generalsekretærens anbefaling, hvori De Forenede Nationer opfordres til at bygge på regionale organisationers succes og nærmere bestemt ved at udvikle stærke standarder til sikring af politisk stabilitet og beskyttelse af minoritetsgruppers, oprindelige folks og internt fordrevne personers rettigheder; glæder sig over anbefalingen om at give øget støtte til Afrika og Den Afrikanske Union; opfordrer til øget partnerskab mellem De Forenede Nationer og Den Europæiske Union ud fra den betragtning, at sidstnævnte er bedst egnet til sammen med andre lande eller regionale enheder at koordinere den faktiske gennemførelse af globale politiske tiltag, herunder Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen eller det internationale forbud mod landminer;

44.   gentager den opfattelse, at det på baggrund af EU-forfatningen er af afgørende betydning at strømline EU's diplomatiske repræsentation i FN for at forbedre forbindelserne mellem de to parter samt af hensyn til EU's indflydelse i international sammenhæng; tilskynder derfor Rådet og Kommissionen til aktivt at tilstræbe sammenlægning af deres respektive forbindelseskontorer og delegationer i en fælles ekstern EU-delegation i hvert af følgende FN-hovedkvarterer: New York, Genève, Wien og Nairobi;

45.   opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til ufortøvet at give deres støtte til reformforslagene i RSG efter RHP, at gøre enhver indsats for at gennemføre disse reformer på det pågældende områder og at stille de dertil nødvendige midler til rådighed i samarbejde med EU-institutionerne;

46.   opfordrer sit præsidium at give en ekspertgruppe til opgave at udfærdige en indledende perspektivplan med detaljeret beskrivelse af, hvordan den generelle reform af FN-systemet vil fungere både på baggrund af FN-pagten og EU-institutionernes syn herpå;

47.   vedtager at indlede en række informationskampagner til orientering af den brede offentlighed i og uden for Europa om de historiske følgevirkninger af FN-reformen og dens konsekvenser for det europæiske institutionelle system;

o
o   o

48.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til, Rådet og Kommissionen, FN's generalsekretær, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemslande, formanden for FN's Sikkerhedsråd, formanden for FN's Generalforsamling, formanden for FN's ECOSOC, medlemmerne af Højniveaupanelet for FN-reformen samt USA's Kongres og Den Interparlamentariske Union og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 96 E af 21.4.2004, s. 79.

Europa-Parlamentets beslutning om at sikre et vellykket resultat af det kommende topmøde mellem EU og USA i Washington DC den 20. juni 2005

P6_TA(2005)0238 RC-B6-0350/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den transatlantiske erklæring om forbindelserne mellem EU og USA fra 1990 og den nye transatlantiske dagsorden fra 1995,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004 og navnlig til punkterne vedrørende om en international orden, der bygger på effektiv multilateralisme og samarbejde med partnere,

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om status for det transatlantiske samarbejde forud for topmødet mellem EU og USA i Dublin den 25.-26. juni 2004(1),

-   der henviser til resultaterne af topmødet mellem EU og USA i Dublin den 25.-26. juni 2004,

-   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2005 om de transatlantiske forbindelser(2),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 17. maj 2001 om den transatlantiske dialog(3), af 13. december 2001 om samarbejde mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater i kampen mod terrorisme(4), af 15. maj 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet om styrkelse af de transatlantiske forbindelser: Fokus på strategi og resultater(5) og af 19. juni 2003 om nye transatlantiske forbindelser i det tredje årtusinde(6) og til sin henstilling af 10. marts 2004 til Rådet om Guantánamo-fangernes ret til en retfærdig rettergang(7),

-   der henviser til forslag til den amerikanske Kongres' resolution 77 af 9. februar 2005 om transatlantiske forbindelser,

-   der henviser til erklæringerne fra mødet mellem stats- og regeringscheferne fra Den Europæiske Union og De Forenede Staters præsident den 22. februar 2005 i Bruxelles,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2005: "A stronger EU-US Partnership and a more open market for the 21st century" (KOM(2005)0196),

-   der henviser til høringen i Udvalget om International Handel den 26. maj 2005 om de transatlantiske økonomiske forbindelser,

-   der henviser til, at OECD i maj 2005 med udgangspunkt i USA og EU har udarbejdet et dokument om fordelene ved at liberalisere produktmarkederne og nedbringe barrierer for international handel og investeringer, ("Preferential Trading Arrangements in Agricultural and Food Markets - The Case of the European Union and the United States", offentliggjort i marts 2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet, bæredygtig økonomi og bæredygtig udvikling har vist sig at være fælles værdier, der udgør et solidt grundlag for både det transatlantiske partnerskab og europæisk integration, hvilket inden for de seneste 60 år alt sammen har ført til stabilitet, fred og velstand i vore samfund,

B.   der henviser til, at det transatlantiske partnerskab er særdeles betydningsfuldt, som det fastslås i den europæiske sikkerhedsstrategi,

C.   der henviser til, at nye trusler og konflikter i den nye internationale sammenhæng dog udfordrer disse værdier og resultater, og det i en sådan grad, at kun et samarbejde mellem de transatlantiske partnere på grundlag af en fast institutionaliseret struktur kan vække forhåbning om vellykkede resultater,

D.   der henviser til, at den nye transatlantiske dagsorden har ført til en betydelig uddybning af integrationen og samhørigheden i den transatlantiske økonomi, men at den også har vist sig at være utilstrækkelig til at løse spørgsmål på højt politisk plan som f.eks. beslutninger om magtanvendelse og spørgsmål om verdensordenen,

E.   der henviser til, at der derfor er et akut behov for at revidere den nye transatlantiske dagsorden fra december 1995 for at tage højde for de nuværende forhold og for at forstærke de transatlantiske forbindelser yderligere, da man klart må gå ud fra, at de enkelte partnere har større fordel af at samarbejde end af at arbejde i forskellig eller sågar modsat retning,

F.   der henviser til, at internationale traktater er de grundlæggende elementer, som en effektiv multilateral ramme skal baseres på, og at der på flere områder er betydelige forskelle mellem EU og USA med hensyn til diagnose, analyse og fremgangsmåde i forbindelse med f.eks. Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen om klimaændringer, principper for beskyttelse af oplysninger og støtte til udvikling af store civile fly,

G.   der henviser til, at situationen i Guantánamo Bay skaber spændinger i de transatlantiske forbindelser,

H.   der henviser til, at kampen mod terrorisme kun vil kunne lykkes, hvis de gennemførte aktioner udføres på grundlag af et styrket transatlantisk samarbejde, hvor der også i fuldt omfang er taget højde for terrorismens årsager og for en seriøs forpligtelse til at respektere og fremme menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, princippet om databeskyttelse og alle de øvrige værdier, som partnerskabet bygger på;

I.   der henviser til, at denne beslutning er en første reaktion på Kommissionens for nyligt udarbejdede meddelelse om forbindelserne mellem EU og USA,

1.   glæder sig over det forbedrede klima, hvad angår de transatlantiske forbindelser, som klart kommer til udtryk gennem den måde, hvorpå regeringsledere og lovgivere på begge sider af Atlanten på det seneste har håndteret både globale og bilaterale spørgsmål; mener, at denne positive indgangsvinkel indebærer, at der er reelle muligheder for, at EU og USA i de kommende år vil kunne arbejde tæt sammen om en lang række politiske udfordringer af fælles interesse;

2.   understreger, at de transatlantiske forbindelser på det transatlantiske topmøde den 20. juni 2005 i Washington må relanceres gennem en opdatering af den nye transatlantiske dagsorden og ved at erstatte den med en transatlantisk partnerskabsaftale med virkning fra 2007;

3.   mener, at denne transatlantiske partnerskabsaftale bør udvide den eksisterende dagsorden både på det politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige område under den forudsætning, at partnerskabet fortsat hovedsagelig skal bestå i et politisk samarbejde; mener med hensyn til de økonomiske forbindelser, som ifølge en nyligt udarbejdet OECD-undersøgelse vil kunne forhøje BNP pr. indbygger i Europa med 2-3%, at de stadig eksisterende hindringer for transatlantisk handel og investering skal identificeres, og at der bør udvikles en køreplan, som viser, hvordan det transatlantiske marked kan styrkes inden for en klar tidsramme og med prioriterede indsatsområder, som skal ledsages af indførelsen af en regelmæssig sektorspecifik dialog til støtte for denne proces;

4.   noterer sig, at det nye genforsikringsdirektiv vil skabe et fælles marked med hensyn til reguleringer og tilsyn; opfordrer USA til at sætte en stopper for diskrimineringen mod europæiske selskaber, idet der stilles krav om dyr sikkerhedsstillelse, hvilket fordrejer konkurrencen til fordel for de amerikanske selskaber;

5.   mener, at en bredere ramme af denne karakter vil gøre det muligt for EU og USA at samordne deres indsats mere effektivt med det formål at tilskynde andre parter til at begynde at sikre de grundlæggende principper for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten på globalt plan;

6.   glæder sig i den forbindelse over Kommissionens ovennævnte meddelelse af 18. maj 2005, som udgør et vigtigt første skridt hen imod en transatlantisk partnerskabsaftale, men kritiserer det manglende mod, der kommer til udtryk heri; erkender, at topmødet mellem EU og USA bør være et levende forum for drøftelsen af vigtige prioriteter af både global og bilateral karakter, samtidig med at forbindelserne tilføres strategisk kraft;

7.   opfordrer på denne baggrund USA til at påtage sig sin del af ansvaret for den økonomiske stabilitet i en verden med stigende indbyrdes afhængighed og giver udtryk for sin bekymring over de potentielt farlige konsekvenser, som det voksende amerikanske budgetunderskud vil kunne få for verdensøkonomien og stabiliteten på de internationale valutamarkeder;

8.   gentager sin modstand mod den foreslåede ophævelse af våbenembargoen mod Kina, medmindre og indtil menneskerettighedssituationen i landet forbedres betydeligt; mener, at det ville være nyttigt på det årlige topmøde mellem EU og USA den 20. juni 2005 at nedsætte en gruppe på højt plan med henblik på at udvikle en fælles strategi for EU-USA på eksportområdet, der indbefatter teknologioverførsel;

9.   bemærker, at visumpolitikken nu alene henhører under Fællesskabets kompetence, og opfordrer derfor Kommissionen til omgående at indlede forhandlinger med den amerikanske regering med henblik på at få visumfritagelsesprogrammet til at gælde for alle europæiske borgere og fjerne den nuværende forskelsbehandling navnlig af borgere fra de nye medlemsstater;

10.   anbefaler, at der i den foreslåede transatlantiske partnerskabsaftale indføres transatlantiske "fællesaktioner" for regionalt og globalt samarbejde, og at udfordringerne tages op ved hjælp af fælles aktioner, især med hensyn til:

11.   gør opmærksom på, at indgåelsen af WTO's multilaterale Doha-udviklingsdagsorden er en reel prioritet for bæredygtig global vækst, som EU og USA i fællesskab fuldt ud bør arbejde hen imod; mener, at bilaterale økonomiske initiativer mellem EU og USA vil supplere denne proces, navnlig på forvaltningsområdet;

12.   forventer, at topmødet mellem EU og USA vil resultere i væsentlige fremskridt - baseret på millenniumudviklingsmålenes fælles grundlag - hen imod en fælles og effektiv reaktion på og en klar økonomisk forpligtelse over for de nye globale udfordringer, der overskrider de nationale grænser, navnlig bekæmpelse af fattigdom, smitsomme sygdomme og ødelæggelse af miljøet, især ved at fremme dialoger om klimabeskyttelse og transportemissioner;

13.   mener, at det er lige så vigtigt, at begge parter udviser samarbejdsånd med hensyn til at drøfte politiske spørgsmål, som der hersker stor uenighed om, f.eks. Guantánamobasen, eller hvor der er store meningsforskelle med hensyn til bestemte internationale instrumenter; understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at den fulde forståelse af de værdier, der står på spil, som f.eks. nøje overholdelse af menneskerettighedsbestemmelser og ønsket om en effektiv multilateral tilgang, kommer til at danne grundlag for de fælles drøftelser, da disse værdier på særlig måde har kendetegnet vores demokratiske tilgang i forhold til resten af verden, lige siden vi i fællesskab oprettede FN-systemet;

14.   gentager det synspunkt, at NATO bør udvikle sit potentiale som forum for politiske drøftelser som led i et reelt partnerskab baseret på parternes ligeberettigelse, hvor der skal sikres en nøje balance mellem instrumenterne til forebyggelse, krisestyring og militær kapacitet; anbefaler i den forbindelse et tættere samarbejde på sikkerhedsområdet mellem NATO og EU; mener, at et styrket partnerskab mellem EU og USA vil supplere snarere end undergrave disse forbindelser;

15.   opfordrer til, at man på topmødet går i gang med at styrke den parlamentariske dimension i det transatlantiske partnerskab ved at omdanne den transatlantiske dialog mellem de lovgivende organer til en transatlantisk forsamling, der kan afholde topmøder for de lovgivende organer forud for topmøderne mellem EU og USA og skabe synergier mellem den transatlantiske dialog og den nye transatlantiske dagsorden, bl.a. ved at gennemføre nye samfinansierede programmer for udveksling af medarbejdere i lovgivningsorganerne og ved at oprette et mindre sekretariat for den transatlantiske dialog;

16.   mener, at også de øvrige dialoger inden for rammerne af den nye transatlantiske dagsorden og deres rolle bør tages op til nyvurdering; er især af den opfattelse, at den transatlantiske erhvervsdialog skal ændres for at skabe grundlag for et fuldt repræsentativt "business input" om disse spørgsmål med henblik på en styrkelse af det økonomiske partnerskab;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt De Forenede Staters præsident og Kongres.

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1043. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0007. (3) EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 359. (4) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 288. (5) EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 392. (6) EUT C 69 E af 19.3.2004, s. 124. (7) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 640.

Europa-Parlamentets beslutning om Usbekistan

P6_TA(2005)0239 RC-B6-0370/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen(1) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen med hensyn til menneskerettighederne og demokratiet i Usbekistan og landene i Centralasien,

-   der henviser til konklusionerne fra det sjette møde i Samarbejdsrådet EU-Usbekistan, der blev afholdt den 1. februar 2005 i Bruxelles,

-   der henviser til konklusionerne fra Rådets møde den 23. - 24. maj 2005 vedrørende de seneste begivenheder i Usbekistan og navnlig i og omkring den østlige by Andisjan,

-   der henviser til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour, som opfordrede til en uafhængig international undersøgelse af årsagerne til og omstændighederne omkring hændelserne i byen Andisjan i det østlige Usbekistan,

-   der henviser til erklæringen af 20. maj 2005 fra OSCE's formand om situationen i Usbekistan,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at adskillige hundrede mennesker ifølge øjenvidner blev dræbt den 13. maj 2005 i den østlige usbekiske by Andisjan, da regeringstropper åbnede ild mod en protestmarch mod fængslingen af 23 lokale forretningsfolk,

B.   der henviser til, at den usbekiske præsident Islam Karimov gav islamistiske grupper skylden for volden og benægtede, at sikkerhedsstyrkerne havde åbnet ild mod ubevæbnede civilister, og opgav antallet af dræbte til kun 169, hvoraf hovedparten havde været "islamiske ekstremistiske terrorister",

C.   der henviser til, at mere end 500 mennesker samtidig flygtede fra Usbekistan og fandt tilflugt i Barash-lejren i Kirgisistan på bredden af floden ved grænsen mellem Usbekistan og Kirgisistan,

D.   der henviser til, at mange mennesker blev anholdt under og efter begivenhederne i Andisjan og stadig holdes varetægtsfængslet,

E.   der henviser til, at indbyggerne i Andisjan stadig frygter repressalier fra regeringens side for at omtale begivenhederne, og at byen fortsat stort set er lukket for journalister og sagkyndige, som skal undersøge krænkelser af menneskerettighederne, mens regeringen har udsendt anvisninger til de usbekiske medier om, hvordan de skal dække begivenheder i forbindelse med volden, og blokeret adgangen til et stigende antal udenlandske mediers websteder,

F.   der er stærkt bekymret over, at sårede personer forsvinder fra hospitaler, og at menneskerettighedsaktivister, som har anmeldt og efterforsket den vilkårlige anvendelse af vold mod civile, udsættes for vilkårlige anholdelser, fængslinger og fysiske overgreb,

G.   der bemærker, at De Forenede Nationer med opbakning af Rådet for Den Europæiske Union, OSCE og NATO har opfordret til gennemførelse af en uafhængig undersøgelse af årsagerne til og omstændighederne omkring begivenhederne i Andisjan; der tilføjer, at en sådan undersøgelse er bydende nødvendig for at skabe klarhed over begivenhederne og træffe de rigtige forholdsregler i forbindelse hermed af hensyn til stabiliteten i området; der påpeger Den Russiske Føderations og Kinas regeringers pinlige støtte til aktionen,

H.   der understreger, at de usbekiske myndigheder hidtil har nægtet at reagere på denne opfordring til en international, uafhængig undersøgelse og endog har afvist enhver kontakt med repræsentanter for det internationale samfund til drøftelse af sådan undersøgelse,

I.   der henviser til, at den usbekiske regering længe har gjort sig skyldig i tortur, mishandling og alvorlige menneskeretskrænkelser over for fængslede samt hårdhændet behandling af menneskeretsaktivister og politiske modstandere,

J.   der anerkender den rolle, Usbekistan spiller i kampen mod international terrorisme, men understreger den absolutte nødvendighed af, at denne kamp føres med legale midler, der ikke undertrykker hele samfundet og tilsidesætter menneskerettighederne,

K.   der henviser til, at de usbekiske myndigheder ofte hævder, at modstandere af regeringens kurs er religiøse ekstremister fra Ferghana-dalen, der ønsker at styrte regeringen og oprette en islamisk stat i hele Centralasien, til trods for at det usbekiske samfund overvejende er af verdslig karakter, og at den begrænsede religiøse ekstremisme snarere bunder i social uretfærdighed,

L.   der betoner, at ledere af en række menneskerettighedsgrupper i Usbekistan har berettet, at massakren i Andisjan blev fulgt op af omfattende repressive forholdsregler mod menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af oppositionspartierne og andre politisk aktive usbekiske borgere, der har været genstand for anholdelse og fysiske overgreb fra det usbekiske styres side,

M.   der henviser til, at den usbekiske præsident, Karimov, har været landets leder siden uafhængigheden i 1989, at hans styre ikke har gjort nogen større indsats for at indføre de nødvendige politiske, sociale og økonomiske reformer, og at han har gjort Usbekistan til et af de mest enevældige regimer i Centralasien,

N.   der understreger, at civilsamfundet i Centralasien, herunder Usbekistan, i voksende grad kræver et mere åbent samfund, hvor individuelle friheder og menneskerettigheder fuldt ud respekteres, samt demokratiske ændringer,

O.   der henviser til, at et EU-samarbejde kun kan realiseres, hvis det er baseret på en ægte politik til fremme af menneskerettigheder fra de understøttede parters side,

1.   fordømmer kraftigt den urimelige, brutale og vilkårlige magtanvendelse fra de usbekiske sikkerhedsstyrkers side og opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at retsforfølge de ansvarlige for massakren i Andisjan;

2.   beklager dybt tabet af hundreder af menneskeliv og udtrykker stor medfølelse med de mennesker, som har lidt som følge af den vold, Usbekistans sikkerhedsstyrker har anvendt;

3.   anmoder indtrængende de usbekiske myndigheder om omgående at svare på de internationale opfordringer til gennemførelse af en uafhængig, international undersøgelse af begivenhederne og at træffe de nødvendige forholdsregler for at gøre en sådan undersøgelse mulig;

4.   understreger, at den usbekiske regering ved fortsat at nægte en international undersøgelse ikke opfylder selv de mest grundlæggende forpligtelser i henhold til bestemmelsen om menneskerettigheder og demokrati i partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at formidle EU's bistands- og samarbejdsprogrammer i forhold til Usbekistan gennem uafhængige ngo'er, styrke Tacis-demokratiprogrammerne samt indstille den direkte bistand til regeringsinstitutionerne, indtil der er foretaget en reel international og uafhængig undersøgelse med fuld støtte fra de usbekiske myndigheder, og indtil de omfattende menneskerettighedskrænkelser er bragt til ophør;

6.   er stærkt bekymret over den skæbne, der er overgået de mennesker, som har søgt tilflugt ved grænsen til Kirgisistan, og tilskynder kraftigt Usbekistan og Kirgisistan til at sikre, at de internationale konventioner om tvangsfordrevne og flygtninge overholdes fuldt ud; opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde humanitær hjælp i tæt samarbejde med FN's organisationer og andre internationale organisationer og opfordrer de usbekiske myndigheder til straks at give denne hjælp adgang til området;

7.   henstiller kraftigt til de usbekiske myndigheder omgående at standse forfølgelsen af og overgrebene mod oppositionspolitikere, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige journalister og andre usbekiske borgere; kræver, at de, der blev anholdt under og efter begivenhederne i Andisjan, løslades øjeblikkeligt;

8.   er af den opfattelse, at kampen mod terrorisme skal føres under overholdelse af de internationale konventioner og OSCE's forpligtelser, og at den på ingen måde må anvendes som begrundelse for at slå ned på politiske modstandere, krænke menneskerettighederne og begrænse de borgerlige frihedsrettigheder;

9.   opfordrer den amerikanske regering til at suspendere sine forhandlinger med den usbekiske regering om en formel, langsigtet aftale, som ville indebære, at USA kunne opretholde sin militærbase i Usbekistan, og at den usbekiske regering ville opnå betydelige økonomiske fordele, og til at overveje andre alternativer i området;

10.   understreger betydningen af at tage fat på de dybereliggende årsager til ustabiliteten i området og opfordrer de usbekiske myndigheder til at gennemføre interne reformer, som er afgørende for den økonomiske udvikling og opnåelse af demokrati og stabilitet i landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til effektivt at støtte sådanne reformer i tæt samarbejde med andre relevante internationale aktører;

11.   anmoder Usbekistans regering om at tage konkrete skridt i retning af at afskaffe dødsstraffen, styrke domstolenes uafhængighed, bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med internationale krav og normer, afskaffe censur, ophøre med at lægge pres på uafhængige journalister og massemedier og skabe de rette betingelser for en reel udøvelse af ytringsfriheden;

12.   opfordrer Usbekistans regering til at revidere og forenkle proceduren for registrering af ngo'er, herunder udenlandske repræsentationer, og vedtage ændringer, som mindsker statsorganernes og justitsministeriets kontrol med ngo'ernes virksomhed;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationers og OSCE's generalsekretærer samt præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i Usbekistan, Kirgisistan, Rusland, USA og Kina.

(1) EFT L 229 af 31.8.1999, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning om beskæftigelsen og produktivitetens indvirkning på økonomisk vækst (2004/2188(INI))

P6_TA(2005)0240 A6-0109/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2004)0690),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0109/2005),

A.   der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for beskæftigelsespolitikken,

B.   der henviser til, at tryghed i ansættelsen, lønniveauer, arbejdsvilkår, uddannelse og kapital pr. ansat alle er variabler, som er direkte forbundet med de ansattes produktivitetsniveau,

C.   der henviser til, at sort arbejde har en negativ indvirkning på de sociale beskyttelsessystemer, beskæftigelsespolitikken og den sociale samhørighed,

D.   der henviser til, at den nuværende økonomiske situation med øget konkurrence og intensiveret omstrukturering medfører tab af arbejdspladser og et ændret beskæftigelsesmønster i visse regioner og sektorer,

E.   der henviser til, at det for at minimere de mulige negative indvirkninger af disse ændringer er vigtigt for alle involverede at identificere problemer i forbindelse med beskæftigelse og produktivitet,

F.   der henviser til, at der i mange sektorer er opstået en mangel på faglært arbejdskraft, og der henviser til, at den oprindelige erhvervsaktive del af befolkningen i visse medlemsstater er faldende på grund af demografiske tendenser,

G.   der henviser til, at den økonomiske vækst i Europa udgør omkring 2 %, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at reducere arbejdsløsheden og fremme fuld beskæftigelse, og hvilket tydeligt viser, at det er nødvendigt at finde makroøkonomiske løsninger for at løse problemet med den manglende efterspørgsel,

H.   der henviser til, at begge arbejdsmarkedets parter nøje bør inddrages i bestræbelserne på at undersøge forbindelsen mellem arbejdspladsernes kvalitet og produktiviteten, og der henviser til, at dette samarbejde vil bane vejen for fremgang i medlemsstaternes økonomier,

I.   der henviser til, at små og mellemstore virksomheder tegner sig for det største antal arbejdsgivere og er hovedkraften bag økonomisk vækst,

J.   der henviser til, at væksten i internet- og e-handelen betyder, at virksomheder inden for EU, herunder SMV'er, opererer på et stadigt mere globalt marked, og at deres behov for at være konkurrencedygtige bør tages i betragtning i denne bredere sammenhæng,

K.   der henviser til, at økonomisk vækst på bekostning af vækst i beskæftigelsen er uønsket, og at alle former for vækst i beskæftigelsen derfor skal fremmes; der bemærker, at det fremgår af Kommissionens ovennævnte arbejdsdokument, at fleksible arbejdstidsordninger (herunder midlertidige kontrakter og deltidskontrakter) har bidraget til en stigning i beskæftigelsesgraden og erhvervsfrekvensen,

1.   beklager, at Rådet mener, at stabilitets- og vækstpagten ikke længere er nødvendig for at skabe bedre vilkår for økonomisk vækst og for jobskabelsesmulighederne;

2.   understreger betydningen af offentlige investeringer på EU-plan og nationalt plan for fremme af den sociale og økonomiske samhørighed som et middel til at øge efterspørgslen og fremme væksten i økonomien og beskæftigelsen;

3.   mener, at EU kan blive et område med økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt, hvis der føres andre økonomiske, monetære og sociale politikker; bekræfter gyldigheden af de strategiske mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, for fuld beskæftigelse, herunder flere og bedre job, økonomisk vækst, social samhørighed (især bekæmpelse af fattigdom, indkomstskævheder og arbejdsløshed) og miljøbeskyttelse som instrumenter til at opnå en bæredygtig udvikling i EU, og mener, at disse strategiske mål bør være EU's højeste prioritet i de næste fem år;

4.   mener, at Den Økonomiske og Monetære Union og stabilitets- og vækstpagten vil være til gavn for det indre marked og fremme et ikke-inflationært makroøkonomisk klima med lav rente og dermed styrke betingelserne for økonomisk vækst og beskæftigelsesmulighederne samt skabe et holdbart grundlag for social samhørighed;

5.   mener, at en succesfuld og holdbar Økonomisk og Monetær Union, et velfungerende indre marked og høj beskæftigelse ikke udelukkende skal sikres ved hjælp af strukturreformer af medlemsstaternes sociale beskyttelsessystemer, eftersom strukturreformer skal have omfattende rækkevidde i modsætning til begrænsede eller lejlighedsvise foranstaltninger, så der bliver en sammenhængende tilgang til det komplekse spørgsmål om incitamenter i forbindelse med jobskabelse;

6.   støtter konklusionen i Kommissionens ovennævnte arbejdsdokument om, at reformforsøg, der sigter på at stimulere beskæftigelsen, bl.a. bør være rettet imod reformer af skatte- og overførselsindkomstsystemerne, så arbejde betaler sig, aktive arbejdsmarkedspolitikker, der forbedrer beskæftigelsesegnetheden, moderniseringer af arbejdets tilrettelæggelse med mere fleksible ansættelseskontrakter, indsatsen for at fremme arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet samt indsatsen for at gøre fælles overenskomstforhandlingssystemer mere beskæftigelsesvenlige;

7.   mener, at reformen af de sociale beskyttelsessystemer samt skatte-, økonomi-, beskæftigelses- og finanspolitikkerne bør gribes an på en konsekvent måde, idet der tages behørig højde for det europæiske mål om høj beskæftigelse og social beskyttelse;

8.   mener, at der i denne forbindelse samt for at fremme økonomiske og beskæftigelsesmæssige strategier i Den Europæiske Union, hvor der tages højde for målsætningerne om social beskyttelse, i højere grad bør fokuseres på at fremme markedseffektivitet, teknologisk innovation, efteruddannelses- og uddannelsessystemerne, konkurrenceevnen og produktiviteten som forudsætninger for vækst og beskæftigelse;

9.   mener, at innovation og iværksætterånd er meget vigtige for at skabe vækst, beskæftigelse og produktivitet, og at Kommissionen bør fremme samspillet mellem virksomheder, skoler, universiteter og forskere i og uden for Den Europæiske Union med henblik på at stimulere og katalysere iværksætterånden og innovationen;

10.   mener, at den ovenfor anførte helhedsstrategi vil maksimere bestræbelserne på at fremme beskæftigelsen og integreringen i samfundet og bekæmpe arbejdsløsheden, og at øget jobskabelse, arbejdstagerbeskyttelse og -sikkerhed i den forbindelse vil gå hånd i hånd med nødvendigheden af at få arbejdsmarkederne til at fungere bedre, hvilket igen bidrager til en velfungerende Økonomisk og Monetær Union;

11.   bemærker at der for at forbedre det indre marked, skabe et gunstigt erhvervsklima for SMV'er og mindske de administrative og beskatningsmæssige omkostninger i højere grad skal fokuseres på at forenkle fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning og gennemføre bedre konsekvensanalyser; mener, at ordninger og fremgangsmåder til finansiering af de små og mellemstore virksomheder, såsom risikovillig kapital, bør stimuleres;

12.   anerkender den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank spiller med hensyn til at skabe beskæftigelse gennem investeringsmuligheder i Europa; opfordrer indtrængende Den Europæiske Investeringsbank til at øge sine aktiviteter på dette område ved at fremme interventionen inden for områderne teknologisk innovation samt efteruddannelses- og uddannelsessystemer;

13.   bemærker, at et styrket indre marked kombineret med arbejdsmarkedsreform og integrerede kapitalmarkeder vil give rige muligheder for at skabe omfattende vækst i det europæiske BNP; mener derfor, at en uddybning af det indre marked, særlig inden for tjenesteydelser, er vigtig;

14.   anerkender betydningen af offentlige ydelser og leveringen af disse for at fremme den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU samt for at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse;

15.   mener, at større mobilitet for arbejdskraften, både geografisk og beskæftigelsesmæssigt, vil mindske forskellene mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet og give et væsentligt højere beskæftigelsesniveau, samt at der stadig er betydelige muligheder for yderligere forbedringer på dette område;

16.   understreger behovet for at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ældres erhvervsaktivitet og imødegå førtidspensionering; mener, at de ældre arbejdstageres bidrag ikke må forspildes, idet disse med deres erfaring og viden kan være med til at fremme produktiviteten i den europæiske økonomi; mener, at ældre mennesker, med deres erfaring og evner, bør betragtes som en ressource, der skal bruges, frem for et problem, der skal tages op;

17.   anerkender vigtigheden af arbejdstagernes frie bevægelighed i hele Unionen og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå overgangsperioden for de nye medlemsstater i forhold til arbejdstagernes frie bevægelighed med henblik på at fjerne alle hindringer for arbejdskraftens mobilitet;

18.   anerkender den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med at skabe en succesfuld og holdbar Økonomisk og Monetær Union;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om problemet med sort arbejde, som har en negativ indvirkning på de sociale beskyttelsessystemer, den sociale samhørighed, konkurrenceevnen og produktiviteten;

20.   opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med nationale regler og national praksis at modernisere skattesystemerne og de sociale beskyttelsessystemer, så de kan tilpasses strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og fremme udviklingen af en faglært, uddannet og fleksibel arbejdsstyrke, der kan bidrage til konkurrenceevnen, beskæftigelsen og produktiviteten;

21.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og efter at have hørt begge arbejdsmarkedets parter at analysere udviklingen, innovationen og fremskridtet med hensyn til ovenstående målsætninger og til at sende relevante rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om arbejdspladsernes kvalitet, arbejdsmarkedets effektivitet, produktiviteten, skattesystemerne og de sociale beskyttelsessystemer i forhold til alle økonomiske sektorer;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning om Bolivia

P6_TA(2005)0241 RC-B6-0361/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Bolivia, især beslutningen af 23. oktober 2003(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der er foruroliget over den alvorlige institutionelle krise, Republikken Bolivia befinder sig i, navnlig efter at præsident Carlos Mesa er trådt tilbage,

B.   der henviser til, at Bolivia er Sydamerikas fattigste land,

C.   der henviser til, at flertallet af den bolivianske befolkning lever under meget trange kår, og at det er nødvendigt med en hurtig indsats for at sikre, at deres krav om social retfærdighed imødekommes, og at den demokratiske udviklingsproces fortsætter,

D.   der henviser til, at det bolivianske samfund nærer et dybtfølt ønske om at få indført reelt demokrati, der udmønter sig i den indfødte befolknings direkte deltagelse i offentlige anliggender,

E.   der henviser til, at store dele af det bolivianske samfund, især den indfødte befolkning, landbrugere, arbejdstagere og arbejdsløse har ret til på lovlig og fredelig vis at gøre deres rettigheder gældende med hensyn til at deltage i landets styre,

F.   der henviser til den risiko, det indebærer for den sociale og politiske stabilitet i Bolivia, at ulighederne fortsat er så store og alvorlige, at den indianske befolknings rettigheder stadig ikke anerkendes, og at den ukontrollerede udnyttelse af landets ressourcer kan resultere i en ødelæggelse af naturressourcerne og naturområderne,

G.   der henviser til forværringen af konflikten i løbet af de seneste uger med generalstrejke i flere regioner, sultestrejker, arbejdsnedlæggelser inden for undervisnings- og sundhedssektoren og titusindvis af demonstrationer i gaderne,

H.   der henviser til, at præsident Mesa over for denne bølge af protester har indgivet sin afskedsbegæring til Kongressen og opfordret de demonstrerende samfundsgrupper til at give parlamentet tilladelse til at genoptage sine møder for at drøfte og træffe afgørelse om landets fremtid,

1.   understreger sin faste og målrettede støtte til det demokratiske system, retsstaten og den forfatningsbaserede samfundsorden i Bolivia, og håber, at præsident Mesas tilbagetræden ikke vil efterlade landet i et magtmæssigt tomrum, som vil kunne udnyttes til at fjerne landet fra den vej, det er slået ind på, og som bygger på respekt for de demokratiske værdier og retsstatsprincippet;

2.   er foruroliget over de politiske og sociale begivenheder, der finder sted i Bolivia, og især i La Paz, hvor den udøvende og lovgivende magt har sæde;

3.   håber, at man når til enighed i det bolivianske samfund, således at landets naturressourcer, herunder navnlig energiressourcerne, udnyttes til gavn for landets udvikling samt borgernes sociale velfærd;

4.   anmoder om, at bestræbelserne på at styrke og udbygge demokratiet i Bolivia fortsættes, og henstiller til Den Europæiske Union og medlemsstaterne at støtte demokratiseringsprocessen på hensigtsmæssig vis, således at landet kan komme ud af den politiske og økonomiske knibe, det befinder sig i;

5.   er overbevist om, at det er nødvendigt at skabe plads til dialog, således at Bolivia på fredelig vis og inden for de demokratiske institutioners og den forfatningsbaserede samfundsordens rammer kan overvinde krisen, og opfordrer samtidig til, at der udvises mådehold, så der kan skabes grundlag for en konstruktiv dialog mellem alle dele af befolkningen og dermed for et klima præget af den tillid og forståelse, der skal til for at lede landet ind i en fredelig overgangsfase;

6.   anmoder om, at der udsendes en delegation fra Europa-Parlamentet til Bolivia for at analysere den nuværende situation på stedet og foreslå hensigtsmæssige former for bistand, som kan bidrage til fredelige og demokratiske forandringer, og erklærer sig villigt til som observatør at følge valghandlinger, hvor dets tilstedeværelse kan være påkrævet;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Republikken Bolivias regering og Kongres samt til generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).

(1) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 634.

Europa-Parlamentets beslutning om pressefrihed i Algeriet

P6_TA(2005)0242 RC-B6-0359/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen af 21. april 2002 mellem Den Europæiske Union og Algeriet,

-   der henviser til UNDP's rapporter for 2002, 2003 og 2004 om den menneskelige udvikling i den arabiske verden.

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003: "Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet" (KOM(2003)0294),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2003: "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" (KOM(2003)0104),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om 10-året for Euro-Middelhavs-partnerskabet: et arbejdsprogram for de næste fem år (KOM(2005)0139),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(1),

-   der henviser til den beslutning, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet vedtog i Kairo den 15. marts 2005,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Algeriet, særlig beslutning af 10. oktober 2002 om indgåelse af en associeringsaftale med Algeriet(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at formålet med Euro-Middelhavs-partnerskabet navnlig er at skabe et område med fred og stabilitet baseret på principperne om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Union arbejder på at fremme demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincipper samt på at forsvare menneskerettighederne,

C.   der minder om de forpligtelser, den algeriske regering har indgået inden for rammerne af Barcelona-erklæringen fra Euro-Middelhavskonferencen den 27. og 28. november 1995,

D.   der henviser til, at artikel 2 i associeringsaftalen foreskriver, at respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende rettigheder ligger til grund for parternes interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale,

E.   der henviser til, at tv, radio og den trykte presse er statsmonopoler i Algeriet,

F.   der er bekymret for pressefriheden efter den reform af Algeriets straffelov, der blev vedtaget i maj 2001, navnlig på grund af bestemmelserne om meget store bøder og fængselsstraffe for injurier,

G.   der henviser til, at der for øjeblikket verserer en lang række retssager mod journalister fra de privatejede fransksprogede dagblade så som Le Matin, Liberté, Le soir d'Algérie og El Watan for overtrædelser af presseloven; er navnlig foruroliget over de fængselsstraffe, Farid Alilat, Fouad Boughanem, Hakim Lâm, Abla Chérif, Hassane Zerrouky, Youssef Rezzoug, Yasmine Ferroukhi og Hafnaoui Ghoul er blevet idømt,

H.   der henviser til, at direktøren for Le Matin, Mohamed Benchicou, blev dømt til to års ubetinget fængsel den 14. juni 2004 for overtrædelse af loven om valutakontrol og kapitalbevægelser, og at hans avis gik konkurs i juni 2004; der henviser til, at det algeriske retsvæsen afslog hans anmodning om løsladelse af helbredsårsager den 20. april 2005, til trods for at hans tilstand var stærkt forværret; der ligeledes minder om, at Ahmed Benaoum, direktør for pressegruppen Er-raï Eâm, er blevet dømt og har siddet fængslet siden 28. juni 2004,

I.   der henviser til, at dekretet om undtagelsestilstand af 9. februar 1992 og alle de dekreter og lovtekster, der er en følge heraf, stadig er i kraft,

J.   der henviser til, at det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) for øjeblikket finansierer projekter med henblik på udvikling af pluralistisk information og styrkelse af de uafhængige medier i Algeriet,

1.   glæder sig over, at det algeriske parlament har ratificeret associeringsaftalen mellem EU og Algeriet, og håber, at det vil blive muligt for Associeringsrådet at puste nyt liv i den politiske dialog med Algeriet, så snart aftalen er trådt i kraft;

2.   understreger betydningen af Euro-Middelhavs-naboskabspolitikken og dens handlingsplaner til fremme af demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder, og navnlig for pressefriheden, som der i høj grad må tages hensyn til ved udarbejdelsen af disse handlingsplaner;

3.   finder navnlig, at bestemmelserne i den algeriske straffelov, der blev indført i maj 2001, og som fastsætter fængselsstraf for æresfornærmende udtalelser mod præsidenten, parlamentet eller enhver anden offentlig institution eller stand, udgør en hindring for udførelsen af arbejdet som journalist i Algeriet;

4.   opfordrer indtrængende de algeriske myndigheder til straks at vedtage og gennemføre lovgivning, der fuldt ud kan sikre de grundlæggende rettigheder, og navnlig pressefriheden, i overensstemmelse med de internationale aftaler og pagter, Algeriet har indgået; kræver i den forbindelse, at overtrædelser af presseloven afkriminaliseres:

5.   anmoder de algeriske myndigheder om straks at frigive journalister, der er idømt fængselsstraffe for injurier, og om at sætte en stopper for domstolenes hetz mod private algeriske medier og deres udøvelse af ytringsfriheden og for retsforfølgelserne af private algeriske medier;

6.   mener, at ophævelse af undtagelsestilstanden ville bidrage til udviklingen af retsstaten og til overholdelse af bestemmelserne i artikel 2 i associeringsaftalen;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre klare mekanismer til en regelmæssig evaluering af, hvorvidt artikel 2 overholdes, af alle parter i associeringsaftalen og Europa-Parlamentet, Algeriets nationalforsamling og det algeriske civilsamfund;

8.   opfordrer UK's formandskab til at indkalde Associeringsrådet EU-Algeriet for at sætte nyt skub i den politiske dialog med Algeriet og til at sætte spørgsmålet om pressefrihed på dagsordenen for dette møde;

9.   opfordrer Kommissionen til fortsat gennem det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder at fremme programmer, der kan styrke de uafhængige medier i Algeriet og udviklingen af pluralistisk information;

10.   anmoder om, at spørgsmålet om pressefrihed tages op på det næste møde i Den Interparlamentariske Delegation for Forbindelserne med Maghreb-landene

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, den personlige menneskerettighedsrepræsentant for Javier Solana, generalsekretær og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kommissionen og Algeriets regering og nationalforsamling.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (2) EUT C 279 E af 20.11.2003, s. 115.

Europa-Parlamentets beslutning om Aserbajdsjan

P6_TA(2005)0243 RC-B6-0360/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Aserbajdsjan og det sydlige Kaukasus, særlig sin henstilling af 26. februar 2004 til Rådet om EU's politik over for Sydkaukasus(1),

-   der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd"(2),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Aserbajdsjan, der trådte i kraft den 1. juli 1999, og som knæsætter respekten for demokrati, de folkeretlige principper og menneskerettighederne,

-   der henviser til Kommissionens landerapport af 2. marts 2005 om Aserbajdsjan,

-   der henviser til konklusionerne af 25. og 26. april 2005 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) og erklæringen af 24. maj 2005 fra Den Europæiske Unions formandskab om begivenhederne i Baku,

-   der henviser til de fælles henstillinger af 1. juni 2005 fra Venezia-Kommissionen og OSCE/ODIHR om valglov og valgadministration i Aserbajdsjan og til OSCE's rapport af 4. februar 2005 om overvågning af retssager i Aserbajdsjan,

-   der henviser til henstillingerne fra det sjette møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan, der blev afholdt i Baku den 18.-19. april 2005,

-   der henviser til Aserbajdsjans optagelse i den europæiske naboskabspolitik og afgørelsen om at implementere handlingsplaner for de tre lande i Sydkaukasus,

-   der henviser til Aserbajdsjans medlemskab af Europarådet, til den europæiske menneskerettighedskonvention og til de talrige resolutioner fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om situationen i Aserbajdsjan,

-   der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 19 og 21, der garanterer ytringsfrihed og frihed til fredelig forsamling,

-   der henviser til erklæringen af 19. maj 2005 om Aserbajdsjan fra EU's formandskab, hvori dette udtrykker sin tilfredshed med præsident Ilham Aliyevs dekret om at forbedre valgprocedurerne i Aserbajdsjan,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Bakus borgmester afviste at give oppositionspartierne tilladelse til at afholde et møde i Baku den 21. maj 2005, hvilket er i modstrid med ånden i præsidentens dekret af 12. maj 2005, der pålagde den lokale administration at tillade politiske møder og at finde passende mødesteder til dem,

B.   der henviser til, at oppositionens forsøg på at afholde mødet den 21. maj 2005 i Baku blev mødt med vold og politibrutalitet mod journalister og enkeltpersoner, der deltog i mødet, og hvoraf flere blev tilbageholdt i flere dage,

C.   der henviser til, at Aserbajdsjans myndigheder den 31. maj 2005 tilbageholdt snesevis af unge aktivister, fordi de uddelte løbeblade,

D.   der henviser til, at oppositionen gennemførte en ny demonstration den 4. juni 2005 i Baku uden episoder, efter at der var indgået en aftale med myndighederne,

E.   der henviser til, at EU-repræsentanter har udtrykt deres bekymring over, at demonstranter og oppositionsledere blev tilbageholdt, mens de udøvede deres forsamlingsfrihed, en væsentlig frihed i ethvert demokratisk samfund, da det er friheden til at udtrykke sine politiske meninger,

F.   der henviser til, at dette ikke er første gang, myndighederne har brugt overdreven magt til at undertrykke oppositionen; efter uroligheder i anledning af det bredt kritiserede præsidentvalg i oktober 2003 blev syv medlemmer af oppositionen arresteret og fik fængselsstraffe på fem år, men blev senere benådet,

G.   der henviser til, at det i OSCE's konklusioner om kommunalvalgene i december 2004 hedder, at de ikke levede op til en række internationale standarder for demokratiske valg, samtidig med at valgdagen dog generelt blev skønnet acceptabel, ligesom der blev rapporteret visse tekniske forbedringer i forhold til de forudgående præsidentvalg i 2003,

H.   der henviser til, at præsident Ilham Aliyev med henblik på parlamentsvalgene i november 2005 den 12. maj 2005 udstedte et dekret om forbedring af valgprocedurerne i Republikken Aserbajdsjan,

I.   der henviser til, at konklusionerne i OSCE's rapport om overvågning af retssager i Aserbajdsjan viser, at retssagerne på en række væsentlige punkter langt fra levede op til Aserbajdsjans eksisterende retskrav og dets internationale forpligtelser i forbindelse med menneskerettigheder og retsstaten,

J.   der henviser til, at journalister har erfaret, at graden af pressefrihed i dette land vedvarende og foruroligende er gået nedad,

K.   der henviser til den generelt vanskelige sociale og politiske situation som følge af den uløste konflikt i Nagorno-Karabakh, som medførte, at landet blev tynget af flygtninge og internt fordrevne,

1.   beklager, at Bakus borgmester besluttede ikke at tillade oppositionen at afholde det planlagte møde den 21. maj 2005, og fordømmer på det kraftigste politiets overdrevne brug af vold mod medlemmer af oppositionen og unge aktivister, der udøvede deres ytringsfrihed og frihed til fredelig forsamling;

2.   bemærker, at arrestationen og tilbageholdelsen af oppositionsaktivister var politisk begrundet, og udtaler sin tilfredshed med, at alle de arresterede er frigivet, og opfordrer til en fuldstændig undersøgelse af begivenhederne, herunder politiets ansvar;

3.   fordømmer kraftigt mordet på journalist Elmar Huseynov i marts i år og gentager sin støtte til pluralisme, demokrati og retsstaten; opfordrer myndighederne til at gøre alt, hvad der er muligt, for at bringe gerningsmændene for retten; opfordrer indtrængende regeringen til at hæve restriktionerne på medierne, standse chikane, intimidering og tilbageholdelse af journalister, der vover at kritisere regeringen, og til at beskytte personlig sikkerhed og faglig integritet for journalister, der udøver deres hverv;

4.   opfordrer indtrængende Aserbajdsjan til at sikre domstolenes uafhængighed og at garantere tilbageholdte personers uadskillelige og umistelige grundlæggende rettigheder; opfordrer myndighederne til at tage skridt til at afhjælpe de mangler, der er konstateret under retssager, og opfordrer i den henseende indtrængende regeringen til at gennemføre Europarådets henstillinger om behandling af politiske fanger efter omfattende og pålidelige indberetninger om tortur og mishandling;

5.   udtrykker sin tilfredshed med, at Aserbajdsjans myndigheder har besluttet at benåde 114 personer, der blev fængslet i forbindelse med de offentlige uroligheder direkte i kølvandet på præsidentvalgene i 2003, herunder dem, Europarådet har udpeget som politiske fanger, foruden de syv oppositionsledere, der blev dømt for at have deltaget i masseprotesterne; mener, at dette kunne være et positivt skridt i retning af at indføre politisk pluralisme i Aserbajdsjan, og opfordrer til, at alle de resterende politiske fanger løslades;

6.   udtrykker sin tilfredshed med præsidentens dekret, hvorefter de udøvende myndigheder skal sikre forsamlingsfriheden, opstilling af nøjagtige valglister, at hver kandidat har lige adgang til medierne, og at borgerne ikke forfølges for deres politiske overbevisning; opfordrer myndighederne til at sikre, at dette dekret og yderligere reformer gennemføres fuldstændigt på alle niveauer på linje med internationale standarder;

7.   opfordrer regeringen til at sikre, at de kommende parlamentsvalg i november 2005 bliver frie og retfærdige, og at oppositionens aktivister og kandidater ikke undertrykkes på nogen måde eller under nogen form;

8.   opfordrer til fornyet indsats fra alle sider ved rundbordsdrøftelserne mellem regeringspartiet og oppositionspartierne, der har til formål at styrke tiltroen til valghandlingen og at minimere risikoen for svindel;

9.   opfordrer til, at der indsættes et tilstrækkeligt antal internationale observatører i landet under valget, herunder en delegation fra Europa-Parlamentet;

10.   mener, at handlingsplanen for Aserbajdsjan skal fokusere på udvikling af ægte demokrati og respekt for menneskerettigheder og retsstaten; opfordrer i den henseende indtrængende Kommissionen til at samordne sin indsats med Europarådet og til at gøre sit yderste for at støtte og udvikle det sårbare civilsamfund i Aserbajdsjan;

11.   støtter den fortsatte dialog mellem Aserbajdsjans regering og OSCE/ODIHR og Europarådets Venezia-Kommission og udtrykker sin tilfredshed med rapporten fra ODIHR's behovsvurderingsmission i juni;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, præsidenten, regeringen og parlamentet i Republikken Aserbajdsjan samt OSCE's og Europarådets Parlamentariske Forsamlinger.

(1) EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 193. (2) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 506.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til den sociale integration i de nye medlemsstater (2004/2210(INI))

P6_TA(2005)0244 A6-0125/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument om social integration i de nye medlemsstater (SEK(2004)0848),

-   der henviser til artikel I-3 og III-117 i traktaten om en forfatning for Europa(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0125/2005),

A.   der henviser til, at medlemsstaterne på møderne i Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, i Nice i december 2000 og i Stockholm i marts 2001 forpligtede sig til at fremme kvaliteten og fremskynde udviklingen i beskæftigelsen for at reducere fattigdom og social udelukkelse samt øge den økonomiske og sociale samhørighed gennem brug af den åbne koordinationsmetode,

B.   der henviser til, at ikke-statslige organisationer spiller en væsentlig rolle med hensyn til at identificere de problemer, der er forbundet med social integration, og med at informere offentligheden om disse problemer ved at udforme foranstaltninger med henblik på at bevidstgøre befolkningen om problemet og gennemføre dem effektivt,

C.   der henviser til, at fremme adgangen til arbejdsmarkedet er et af de vigtigste midler til at støtte den sociale integration, og at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle på dette område, specifikt ved at støtte de mest sårbare gruppers adgang til arbejdsmarkedet på den måde, som er defineret i retningslinje 7 i den europæiske beskæftigelsesstrategi (2003)(2),

D.   der henviser til, at kvinder i de nye medlemsstater på grund af kønsfordelingen på arbejdsmarkedet hovedsageligt har været beskæftiget i de lavest lønnede job,

E.   der henviser til, at overgangen til markedsøkonomi i de nye medlemsstater har medført omfattende strukturændringer på arbejdsmarkedet med det resultat, at arbejdsløshed er blevet en af de alvorligste hindringer for social integration,

F.   der henviser til, at en af årsagerne til den høje arbejdsløshed i de nye medlemsstater er arbejdsstyrkens manglende mobilitet, hvilket forhindrer arbejdstagere i at flytte fra regioner med høj arbejdsløshed til regioner, hvor der er mangel på arbejdstagere,

G.   der henviser til, at det uden sammenligning af indikatorer baseret på data, der er harmoniseret på EU-plan, ikke vil være muligt at vurdere problemet med social udelukkelse i EU-25, når det tages i betragtning, at der endnu ikke foreligger omfattende, globale og aktuelle data i de ti nye medlemsstater,

H.   der henviser til, at det i Kommissionens ovennævnte interne arbejdsdokument nævnes, at de alvorligste problemer i de nye medlemsstater set ud fra et integrationssynspunkt blandt andet er det lave beskæftigelsesniveau, den utilstrækkelige og mangelfulde sundhedsservice samt utilstrækkelige foranstaltninger til imødegåelse af mindretallenes, især romaernes, problemer,

I.   der henviser til, at et andet tungtvejende problem i de nye medlemsstater bortset fra beskæftigelsen er opløsning af familierne og den dermed forbundne forarmelse, hvilket fører til ny social udelukkelse,

J.   der henviser til, at alle mindretal er endnu mere udsat for social udelukkelse, og at dette nøje hænger sammen med den kendsgerning, at deres almene og faglige uddannelse stadig ikke støttes i det nødvendige omfang,

K.   der henviser til, at det i de nye medlemsstater, hvor økonomiske reformer var og fortsat er nødvendige for at opnå stærke, konkurrencedygtige økonomier, er meget vigtigt at bekæmpe social udelukkelse, især af sårbare grupper såsom ældre mennesker, børn, mindretal og handicappede,

L.   der henviser til, at finansieringen af lokalforvaltningssystemet i de nye medlemsstater skaber voksende vanskeligheder, og at dette på lang sigt vil true effektiviteten af dette system,

M.   der henviser til, at de nye medlemsstaters regeringer betror de lokale myndigheder flere og flere opgaver, men for det meste ikke sørger for tilstrækkelige budgetmidler til, at de kan varetages, og at der i nogle af de nye medlemsstater mangler relevant lovgivning om sociale ydelser,

N.   der henviser til, at der i de fleste af de nye medlemsstater mangler politisk vilje til i afgørende og vidt omfang at gøre brug af indirekte finansielle incitamenter (f.eks. selektive skattelettelser og nedsættelse af socialsikringsbidrag) for at gøre grupper, der kæmper med problemer med social udelukkelse, i stand til at forbedre deres vilkår og blive integreret på arbejdsmarkedet,

O.   der henviser til, at arbejdsmarkedets parter har en central funktion i forbindelse med social integration,

1.   mener, at processen med social integration i de nye medlemsstater bør fremskyndes, og at der bør stilles flere midler til rådighed til dette formål for at muliggøre en væsentlig forbedring af situationen for kvinder, enlige forældre, nye aktører på arbejdsmarkedet, ældre, syge eller handicappede, mennesker, der yder langvarig pleje til handicappede eller ældre mennesker, børn, som er ugunstigt stillet eller udsat for risici på grund af den manglende forældremyndighed, såvel som sproglige mindretal, flygtninge, romaer og alle andre etniske mindretal på hele EU's område uden at glemme mennesker med store problemer, nemlig hjemløse og ofre for afhængighed (alkoholisme, narkomisbrug);

2.   fastholder, at personer, der på grund af sygdom, alder, handicap eller mangel på passende arbejde ikke har nogen indkomst, skal garanteres en rimelig indkomst gennem det sociale sikringssystem, der i højere grad end tidligere bør tage hensyn til et eksistensminimum; mener, at bistanden bør være af en sådan størrelse, at fattigdom kan forhindres i forbindelse med, at sociale problemer opstår; mener, at den hjælp, der ydes i forbindelse med sociale problemer, bør fjerne årsagerne til fattigdom og forhindre en langvarig afhængighed af bistandshjælp;

3.   opfordrer de nye medlemsstater til at lægge mere vægt på lovgivning om sociale ydelser, især om intervention, og til at fremme integration af grupper i socialøkonomien, hvis udvikling bør støttes gennem målrettet anvendelse af Den Europæiske Socialfond og andre strukturfonde;

4.   opfordrer indtrængende regeringerne i de nye medlemsstater til i forbindelse med udformningen af deres politikker at behandle social integration som et socialt problem, der falder ind under Lissabon-strategien;

5.   opfordrer de nye medlemsstater til at udvide uddannelsesforanstaltningerne, bekæmpe analfabetismen (såvel den funktionelle analfabetisme som de facto-analfabetismen) under særlig henvisning til alle mindretals behov, i nogle lande især romaerne, og undgå adskilt uddannelse og især tage højde for uddannelsesbehovene i landdistrikterne;

6.   bemærker, at det er nødvendigt, at man i et uddannelsessystem af høj kvalitet, hvor der er adgang for alle på lige vilkår, i højere grad tager hensyn til det hurtigt skiftende arbejdsmarked; fastholder, at alle skal have mulighed for livslang uddannelse uanset deres tidligere uddannelse, sociale stilling eller økonomiske muligheder;

7.   opfordrer de nye medlemsstater til at øge antallet af serviceydelser for familier for at forbedre situationen for erhvervsaktive personer, hvem det påhviler at forsørge børn eller ældre familiemedlemmer, der har behov for pleje;

8.   opfordrer de nye medlemsstater til at udvikle proaktive politikker til at sikre integrationen af indvandrere, der har særlige vanskeligheder eller risikerer fattigdom;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere civilsamfundets organisationer, faglige sammenslutninger og sociale organisationer, især ikke-statslige organisationer, religiøse eller ikke-religiøse foreninger, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, for at deltage aktivt i bekæmpelsen af fattigdom, uden at dette dog erstatter de bestræbelser, der gøres af medlemsstaternes offentlige myndigheder, idet medlemsstaterne opfordres til at skabe retslige og finansielle rammer, der kan fremme disse organisationers indsats i bekæmpelsen af fattigdom og social udelukkelse;

10.   opfordrer regeringerne til i forbindelse med udformningen af deres politikker til fremme af social integration at lægge særlig vægt på at eliminere børnefattigdom;

11.   opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at fuldende harmoniseringen af fattigdomsstatistikker og fattigdomskriterier, så udbredelsen af social udelukkelse kan sammenlignes i hele EU-25-området på samme grundlag som det normalt blev vurderet i EU-15, idet der tages højde for hver enkelt medlemsstats specifikke karakteristika;

12.   beklager, at der kun findes få statistiske data fra de nye medlemsstater, og opfordrer derfor de nye medlemsstater til regelmæssigt at indsamle og offentliggøre ajourførte og sammenlignelige data opdelt på køn, så man kan overvåge fremskridtene i de nye medlemsstater med hensyn til social integration; mener, at der skal ske en gensidig udveksling af erfaringer og god praksis, og at det er nødvendigt at etablere et større netværk mellem medlemsstater, der har nogenlunde samme problemer;

13.   opfordrer Rådet, og især de nye medlemsstaters regeringer, til at overveje de mulige risici, der opstår på grund af de lokale myndigheders voksende gæld i de nye medlemsstater, som reelt kan underminere deres evne til at varetage deres opgaver, hvorved der skabes territoriale opdelinger inden for EU, og til at udarbejde en langsigtet strategi med henblik på mærkbart at forbedre denne situation;

14.   opfordrer Rådet, og især de nye medlemsstaters regeringer, til at overveje at udforme en langsigtet strategi, der vil gøre det muligt mærkbart at forbedre de lokale myndigheders finansielle situation;

15.   opfordrer Rådet, og især de nye medlemsstaters regeringer, til at overveje i højere grad end hidtil at bidrage med finansielle midler til varetagelsen af de lokale myndigheders ansvar i forbindelse med social integration;

16.   opfordrer Kommissionen til at fremme samspillet med medlemsstaterne vedrørende udarbejdelse af tekster, der sikrer de svageste befolkningsgrupper og mindretalsbefolkningerne adgang til retsvæsenet (retshjælp, infocentre, gratis rådgivning, osv.), og tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde fælles og harmoniserede strategier for social integration på lokalt plan;

17.   opfordrer de nye medlemsstater til at gøre en større indsats end hidtil for at løse boligproblemet, så der opføres billigere boliger, navnlig ved at støtte lokale myndigheders byggeprojekter, for at hjælpe de mest sårbare grupper så effektivt som muligt;

18.   opfordrer de nye medlemsstater til at inddrage spørgsmålet om hjemløshed i deres politik for social integration, da det er en ekstrem form for social udelukkelse, som berører tusindvis af mennesker, især kvinder, i alle lande;

19.   opfordrer til statslige initiativer for at gøre boliglån lettere tilgængelige for de socialt svagt stillede målgrupper.

20.   opfordrer de nye medlemsstater til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til at sikre alle adgang til systemer af høj kvalitet for livslang læring, som giver mennesker mulighed for at øge deres kvalifikationsniveau; opfordrer dem samtidig til ikke at glemme at gennemføre særlige foranstaltninger til at fremme integration af dem, der er mest udsat for risici i beskæftigelsesprocessen;

21.   opfordrer de nye medlemsstater til mere effektivt end hidtil at fremme social integration af mindretallene og forbedringer af betingelserne for uddannelse af romaerne, idet der udarbejdes et supplerende støttesystem for underprivilegerede børn sammen med passende sociale integrationsprogrammer;

22.   opfordrer de nye medlemsstater til at fremme den sociale integration af handicappede mere effektivt end hidtil og udarbejde passende uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesfremmende programmer;

23.   opfordrer de nye medlemsstater til at revidere deres økonomiske politikker i lyset af EU's konklusioner i midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien; opfordrer til, at denne revision foretages med det formål at fremme skabelse af permanente jobs af høj kvalitet; opfordrer til vedtagelse af foranstaltninger til fremme af virksomhedernes frihed, uden at dette fører til nogen form for dumping inden for Fællesskabet;

24.   bemærker, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger i de nye medlemsstater for at udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder, der har samme uddannelsesniveau og samme typer af job, med henblik på at gøre mere effektiv brug af arbejdskraftressourcerne i overensstemmelse med de mål, der blev fastsat i Lissabon-strategien;

25.   opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere samtlige bestemmelser til bekæmpelse af diskrimination baseret på EF-traktatens artikel 13 og indlede passende procedurer imod samtlige medlemsstater, der ikke omsætter eller gennemfører de pågældende direktiver på behørig vis eller inden for den fastsatte frist;

26.   opfordrer regeringerne i de nye medlemsstater til at træffe passende forberedelser for at sikre, at indførelsen af euroen ikke kaster store sociale grupper ud i fattigdom, herunder navnlig de mennesker, der lever af små pensioner eller sociale velfærdsydelser, og hvoraf langt de fleste er kvinder;

27.   opfordrer Kommissionen til at udvikle de aktionsmuligheder, der er opstillet i det ovennævnte interne arbejdsdokument, i retning af en sammenfattende tværsnitsanalyse ved i højere grad at rette opmærksomheden mod de tilfælde, hvor de borgerlige rettigheder og adgangen til de grundlæggende rettigheder krænkes, og hvor enhver form for forskelsbehandling ikke bekæmpes, og gøre sig til talsmand for egnede kontrolinstrumenter for at lette arbejdet med at forberede eventuelle sanktioner;

28.   opfordrer Kommissionen til at udtænke og derpå konstruere fælles prioriteter eller en "rød tråd", der skal tjene som et fælles grundlag for adgang til retssystemerne og for samordning af retssystemerne på dette område i Den Europæiske Union;

29.   opfordrer Kommissionen og de nye medlemsstater til i fællesskab at stille flere midler til rådighed end hidtil til de nye medlemsstater med henblik på at finansiere udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner og støtte gennemførelsen af målene fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd om beskæftigelse i Luxembourg i november 1997, og opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem de nye og de gamle medlemsstater;

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og repræsentanterne for deres lokale myndigheder; anmoder endvidere medlemsstaterne om også at sende denne beslutning til orientering til repræsentanterne for hvert etniske mindretal, der er anerkendt som sådant, på deres område.

(1) EUT C 310 af 16.12.2004. (2) Rådets afgørelse 2003/578/EF af 22. juli 2003 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13).