Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 6. juli 2005 - Strasbourg
Typegodkendelse af køretøjer ***
 Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
 Computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed ***II
 Oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer ***I
 EFRU, ESF og Samhørighedsfonden ***
 Samhørighedsfonden
 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***I
 Europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS) ***I
 Den Europæiske Socialfond ***I
 Den Europæiske Fiskerifond *
 Ligebehandling inden for beskæftigelse og erhverv ***I
 Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) ***I
 UNECE's protokol om forureningsstoffer *
 Samrådsprocedure (budget 2006)
 Kvindernes rolle i Tyrkiet
 EU og Irak - Rammen for et engagement
 Fattigdom

Typegodkendelse af køretøjer ***
PDF 8kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 94 vedrørende typegodkendelse af køretøjer, for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer i tilfælde af frontal kollision og regulativ nr. 95 vedrørende typegodkendelse af køretøjer, for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer i tilfælde af sidekollision (KOM(2004)0672 - 7590/2005 - C6-0209/2005 - 2004/0243(AVC))
P6_TA(2005)0273A6-0218/2005

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0672) - 7590/2005)(1),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. artikel 3, stk. 3 og artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997(2) (C6-0209/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A6-0218/2005),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets afgørelse;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.


Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
PDF 119kWORD 42k
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Rådets beslutning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr for at tilpasse dets bilag til den tekniske udvikling (KOM(2005)0241)
P6_TA(2005)0274B6-0392/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0241),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/11/EF af 6. februar 2003 om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (pentabromdiphenylether, octabromdiphenylether)(1),

-   der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,(2)

-   der henviser til EF-traktatens artikel 95, stk. 3,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 81,

A.   der henviser til, at et af målene i direktiv 2002/95/EF(3) er at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed samt miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og at samme direktivs artikel 4, stk. 1, begrænser anvendelsen fra den 1. juli 2006 af visse farlige stoffer i nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres, bortset fra de anvendelser, der er opført i bilaget,

B.   der henviser til, at det udvalg, der blev nedsat ved artikel 7 i direktiv 2002/95/EF, ikke afgav en positiv udtalelse den 19. april 2005 om udkastet til Kommissionens beslutning om ændring af bilaget til direktiv 2002/95/EF ved at udelade en prioriteret evaluering af visse artikler og tilføje to nye undtagelser til bilaget (decaBDE i polymerer og bly i bly/bronze i lejebøsninger og lejepander); der henviser til, at Parlamentet den 8. juni 2005 modtog Kommissionens forslag til Rådets beslutning om at ændre bilaget til direktiv 2002/95/EF tilsvarende,

C.   der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 5, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF kan vedtage en beslutning for at meddele Rådet, at et kommissionsforslag indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten,

D.   der henviser til, at artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/95/EF gør det muligt efter udvalgsproceduren at vedtage ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling; der henviser til, at artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/95/EF giver mulighed for at undtage farlige stoffer fra forbuddet, hvis det ikke er muligt at substituere dem med sikrere alternativer(4); der henviser til, at artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/95/EF indeholder de eneste kriterier, der kan anvendes med henblik på at tilføje undtagelser til bilaget efter udvalgsproceduren,

E.   der påpeger, at det i den foreslåede beslutnings betragtning 2 anføres, at visse materialer og komponenter, hvor farlige stoffer indgår, bør undtages fra forbuddet, "da det stadig ikke er gennemførligt at eliminere eller substituere disse farlige stoffer i disse specifikke materialer og komponenter"; der henviser til, at det tværtimod fremgår af en række undersøgelser, at der for mange, om ikke alle, polymerer i elektrisk og elektronisk udstyr findes sikrere alternativer til decaBDE, der falder ind under artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/95/EF,

F.   der henviser til, at det i den foreslåede beslutnings betragtning 3 anføres, at da "vurderingen af risikoen ved decaBDE (…) har vist, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for yderligere foranstaltninger for at mindske risikoen for forbrugerne, kan decaBDE undtages fra kravene i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/95/EF"; der henviser til, at der i forbindelse med generelle lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU bør tages hensyn til alle elementer i videnskabelige risikovurderinger og den relevante videnskabelige komités udtalelse; der imidlertid henviser til, at risikovurderinger som sådanne af et stof, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/95/EF, ikke er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/95/EF og derfor ikke kan anvendes som begrundelse for at ændre bilaget efter udvalgsproceduren; en sådan ændring kræver et lovgivningsforslag efter traktatens artikel 251,

G.   der med forbehold af den omstændighed, at risikovurderinger ikke kan behandles efter udvalgsproceduren, påpeger, at den foreslåede beslutning ser bort fra resultaterne af den supplerende miljørisikovurdering i maj 2004, som påviste decaBDEs persistens, hyppige forekomst hos de øverste rovdyr i fødekæden samt i Arktis, neurotoksiske virkninger, pattedyrs optagelse af stoffet ved laboratorieforsøg og mulig dannelse af flere toksiske og akkumulerende produkter som for eksempel lavere polybromerede diphenylethere; der påpeger, at markedsføring og anvendelse af alle kommercielt tilgængelige lavere polybromerede diphenylethere, ved direktiv 2003/11/EF blev forbudt fra den 15. august 2004,

H.   der henviser til, at den foreslåede beslutning går imod udtalelsen fra Kommissionens egen videnskabelige komité for sundheds- og miljørisici af 18. marts 2005, som indtrængende anbefalede en yderligere risikobegrænsning på grundlag af ovennævnte risikovurdering,

I.   der henviser til, at den foreslåede beslutning strider mod et af målene i direktiv 2002/95/EF og mod lovgivernes udtrykkelige ønske i betragtning 6 i direktiv 2003/11/EF, hvori Parlamentet og Rådet kræver omgående fastlæggelse af en strategi for risikoreduktion vedrørende decaBDE, medmindre den supplerende risikovurdering eliminerer den foreliggende usikkerhed; der henviser til, at den supplerende risikovurdering tværtimod har givet yderligere grund til bekymring,

1.   er af den opfattelse, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/95/EF, og således har overskredet sine gennemførelsesbeføjelser i medfør af dette direktiv;

2.   opfordrer Rådet til at forkaste forslaget, medmindre Kommissionen ændrer det ved at trække den del, der vedrører decaBDE, tilbage;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 42 af 15.2.2003, s. 45.
(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(3) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.
(4) Ifølge artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/95/EF kan bilaget tilpasses med det formål "at undtage materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, hvis det ikke er teknisk eller videnskabeligt gennemførligt at eliminere eller substituere dem ved hjælp af designændringer eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af de i samme stykke nævnte materialer eller stoffer, eller hvis den negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige belastning som følge af substitutionen er større end de mulige miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved".


Computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed ***II
PDF 103kWORD 35k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed (11979/1/2004 - C6-0058/2005 - 2002/0047(COD))
P6_TA(2005)0275A6-0207/2005

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11979/1/2004 - C6-0058/2005),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002)0092)(2),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 61,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A6-0207/2005),

1.   forkaster den fælles holdning;

2.   pålægger sin formand at meddele, at den lovgivningsmæssige procedure er afsluttet, og sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 230.
(2) EUT C 151 E af 25.6.2002, s. 129.


Oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer ***I
PDF 281kWORD 494k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (KOM(2004)0634 - C6-0130/2004 - 2004/0231(COD))
P6_TA(2005)0276A6-0169/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0634)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 175, stk. 1 (C6-0130/2004),

-   der henviser til UNECE-protokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0169/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF

P6_TC1-COD(2004)0231


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002(3) indeholder et krav om støtte til formidling af tilgængelig information til borgerne om status og tendenser for miljøet i forbindelse med sociale, økonomiske og sundhedsmæssige tendenser samt en generel forbedring af miljøbevidstheden.

(2)  UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen), der blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 25. juni 1998, anerkender, at øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø.

(3)  Registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (i det følgende benævnt "PRTR") er et omkostningseffektivt middel til at tilskynde til bedre miljøpræstationer, åbne adgang for offentligheden til oplysninger om udledning af forureningsstoffer og borttransport af forureningsstoffer og affald, følge udviklingstendenser, påvise fremskridt i nedbringelsen af forureningen, overvåge, om visse internationale aftaler overholdes, prioritere indsatsen og vurdere, hvilke fremskridt miljøpolitikker og -programmer resulterer i.

(4)  Et integreret og sammenhængende PRTR giver offentligheden, erhvervslivet, forskere, forsikringsselskaber, lokale myndigheder, ikke-statslige organisationer og andre beslutningstagere et solidt datagrundlag for sammenligninger og fremtidige beslutninger på miljøområdet.

(5)  Den 21. maj 2003 undertegnede Det Europæiske Fællesskab UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR-protokollen). Bestemmelserne i Fællesskabets lovgivning skal være i overensstemmelse med denne protokol med henblik på Fællesskabets indgåelse af den.

(6)  En Europæisk Oversigt over Forurenende Emissioner (i det følgende benævnt "EPER") blev indført ved beslutning 2000/479/EF(4). PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går videre end denne ved at inddrage rapportering om flere forureningsstoffer, flere aktiviteter, udledning til jord, udledning fra diffuse kilder og borttransport af affald.

(7)  Målsætningerne og målene med det europæiske PRTR kan kun opfyldes, hvis dataene er pålidelige og sammenlignelige. En passende harmonisering af dataindsamlings- og dataoverførselssystemet er derfor påkrævet for at sikre dataenes kvalitet og sammenlignelighed. I overensstemmelse med PRTR-protokollen bør det europæiske PRTR udformes således, at offentlighedens adgang til dette via Internettet bliver så enkel som mulig. Udledning og overførsler bør let kunne identificeres i forskellige aggregerede og ikke-aggregerede former for derigennem at give flest mulige oplysninger inden for en rimelig tidsramme.

(8)  For yderligere at fremme målsætningen om støtte til formidling af tilgængelig information til borgerne om status og tendenser for miljøet samt en generel forbedring af miljøbevidstheden bør det europæiske PRTR indeholde links til andre, lignende databaser i medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer.

(9)  I overensstemmelse med PRTR-protokollen bør det europæiske PRTR også indeholde oplysninger om specifik bortskaffelse af affald, der indrapporteres som udledning til jord. Aktiviteter med henblik på nyttiggørelse som f.eks. udbringning af slam og gødning indberettes ikke i denne kategori.

(10)  For at opfylde målsætningen om, at det europæiske PRTR skal tilvejebringe pålidelige oplysninger til offentligheden og give mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag, er det nødvendigt at opstille rimelige, men strenge tidsplaner for dataindsamling og rapportering; dette er især relevant for medlemsstaternes rapportering til Kommissionen.

(11)  Rapportering om udledning fra industrianlæg er en veletableret procedure i mange medlemsstater, selv om den ikke altid er konsistent, komplet og sammenlignelig. Rapporteringen om udledning fra diffuse kilder bør, hvor det er relevant, forbedres for at sætte beslutningstagere i stand til bedre at bringe disse udledninger ind i en bredere sammenhæng og vælge den mest effektive løsning til nedbringelse af forureningen.

(12)  Data, som rapporteres af medlemsstaterne, bør være af høj kvalitet, og de skal især være fyldestgørende, pålidelige og konsistente. Det er af stor betydning, at både operatører og medlemsstater koordinerer den fremtidige indsats for at forbedre de rapporterede datas kvalitet. Kommissionen vil derfor sammen med medlemsstaterne iværksætte et kvalitetssikringsarbejde.

(13)  I overensstemmelse med Århus-konventionen bør offentligheden gives adgang til oplysningerne i det europæiske PRTR uden at skulle begrunde anmodningen; dette sikres hovedsageligt ved at åbne for direkte adgang til det europæiske PRTR via Internettet.

(14)  Der bør gives uhindret adgang til oplysningerne i det europæiske PRTR, og undtagelser fra denne regel bør alene kunne forekomme i tilfælde, hvor den eksisterende fællesskabslovgivning udtrykkeligt tillader det.

(15)  I overensstemmelse med Århus-konventionen bør offentligheden sikres mulighed for at deltage i den fremtidige udvikling af det europæiske PRTR, ved at den tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at indsende kommentarer, oplysninger, analyser eller synspunkter med relevans for beslutningsprocessen. De informationssøgende bør kunne anmode om en administrativ eller retslig efterprøvelse af de offentlige myndigheders afgørelser eller undladelser i forbindelse med en anmodning.

(16)  For at øge nytten og gennemslagskraften af PRTR bør Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde om at udarbejde vejledning til støtte for gennemførelsen af det europæiske PRTR, fremme offentlighedens bevågenhed og tilvejebringe hensigtsmæssig og aktuel teknisk bistand.

(17)  De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5).

(18)  Målet for denne forordning, nemlig at give offentligheden bedre adgang til miljøoplysninger ved at oprette en integreret, sammenhængende, elektronisk database for hele Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi behovet for at kunne sammenligne data fra alle medlemsstaterne taler for et højt harmoniseringsniveau, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(19)  For at forenkle og strømline rapporteringskrav bør Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald(6) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(7) ændres.

(20)  Sigtet med det europæiske PRTR er bl.a. at orientere offentligheden om større forurenende emissioner, der i første række er forårsaget af de aktiviteter, som er omfattet af direktiv 96/61/EF. Det indebærer, at der i medfør af denne forordning bør ske orienteringen af offentligheden om emissioner fra anlæg, der er omfattet af bilag I i det nævnte direktiv.

(21)  Med henblik på at undgå dobbelt rapportering kan ordningerne for registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer i henhold til PRTR-protokollen, for så vidt det er gennemførligt, integreres i de eksisterende informationskilder i henhold til licenser eller driftstilladelser. Forordningens bestemmelser bør i overensstemmelse med PRTR-protokollen ikke berøre medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre et register over udledning og overførsel af forureningsstoffer, der er mere omfattende eller mere tilgængeligt for offentligheden end krævet i protokollen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning oprettes der et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer (europæisk PRTR) i form af en offentlig tilgængelig, elektronisk database, og der fastsættes regler for driften af denne, med henblik på at gennemføre UNECE-protokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (i det følgende benævnt "protokollen"), samt fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

   1) "offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper af disse
   2) "kompetent myndighed": den eller de nationale myndigheder, eller andre kompetente organer, som medlemsstaterne har udpeget
   3) "anlæg": en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening
   4) "bedrift": et eller flere anlæg beliggende på samme område, som drives af samme fysiske eller juridiske person
   5) "anlægsområde": bedriftens geografiske beliggenhed
   6) "driftsleder": en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer bedriften, eller som efter national lovgivning har eller har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret med hensyn til driften heraf
   7) "rapporteringsår": kalenderåret, for hvilket data om udledninger af forureningsstoffer og borttransport af affald skal indsamles
   8) "stof": grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen radioaktive stoffer
   9) "forureningsstof": et stof eller en gruppe stoffer, hvis egenskaber og udledning i miljøet gør det potentielt skadeligt for miljøet eller for menneskers sundhed
   10) "udledning": tilførsel af forureningsstoffer til miljøet som følge af menneskelige aktiviteter, hvad enten det sker tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssigt eller ekstraordinært, herunder udslip, emission, udtømning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt tilførsel gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling
   11) "borttransport": overførsel af affald fra bedriftens område med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse og af forureningsstoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling
   12) "diffuse kilder": de mange mindre eller spredte kilder til forureningsstoffer, der udledes til jord, luft eller vand, og som i kombination kan belaste disse elementer i betydelig grad, hvor der i praksis ikke kan indsamles rapporter fra hver enkelt kilde
   13) "affald": ethvert stof eller enhver genstand som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald(8)
   14) "farligt affald": ethvert stof eller enhver genstand som defineret i artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF
   15) "spildevand": by-, hus- og industrispildevand som defineret i artikel 2, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand(9), og alle andre former for brugt vand, der - på grund af de stoffer eller genstande, det indeholder - er underlagt fællesskabslovgivning
   16) "bortskaffelse": en af de processer, der er omhandlet i bilag II, A til direktiv 75/442/EØF
   17) "nyttiggørelse": en af de processer, der er omhandlet i bilag II, B til direktiv 75/442/EØF.

Artikel 3

Indholdet af det europæiske PRTR

Det europæiske PRTR skal indeholde oplysninger om:

   a) udledning af de i artikel 5, stk. 1, litra a), nævnte forureningsstoffer, som skal rapporteres af driftslederne for de bedrifter, der udfører aktiviteterne opført i bilag I
   b) borttransport af det i artikel 5, stk. 1, litra b), nævnte affald, og af de i artikel 5, stk. 1, litra c), nævnte forureningsstoffer i spildevand, som skal rapporteres af driftslederne for de bedrifter, der udfører aktiviteterne i bilag I
   c) udledning af forureningsstoffer fra diffuse kilder, jf. artikel 8, stk. 1, hvor der findes oplysninger om disse.

Artikel 4

Udformning og struktur

1.  Kommissionen offentliggør det europæiske PRTR og præsenterer data i både aggregeret og ikke-aggregeret form, således at udledninger og overførsler kan søges og identificeres efter:

   a) bedrift, herunder bedriftens eventuelle moderselskab, og geografisk beliggenhed, herunder eventuelt vandområde
   b) aktivitet
   c) forekomst på medlemsstats- eller fællesskabsplan
   d) forureningsstof eller affald
   e) det miljøelement, som forureningsstoffet udledes til
   f) borttransport af affald og dettes bestemmelsessted i givet fald
   g) borttransport af forureningsstoffer i spildevand
   h) diffuse kilder
   i) bedriftsejer eller bedriftsoperatør.

2.  Det europæiske PRTR udformes således, at det bliver så let som muligt for offentligheden at få løbende og øjeblikkelig adgang til oplysningerne, under normale driftsvilkår, via Internettet og andre elektroniske medier. Det udformes således, at det kan udvides i fremtiden, og det skal indeholde alle indrapporterede oplysninger fra de forudgående rapporteringsår, med tiden op til mindst de ti seneste rapporteringsår.

3.  Det europæiske PRTR skal indeholde links til følgende:

   a) Medlemsstaternes nationale PRTR
   b) andre relevante, eksisterende, offentligt tilgængelige databaser om emner, der har forbindelse til PRTR, herunder nationale PRTR i andre parter til protokollen, og, hvor det er muligt, til tilsvarende registre i andre lande
   c) bedrifters websteder, hvis de findes, og der uopfordret stilles links til rådighed af bedrifterne.

Artikel 5

Driftsledernes rapportering

1.  Driftslederen for hver bedrift, hvor der foregår en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I, i et omfang, der overskrider tærskelkapaciteten i bilaget, rapporterer hvert år mængderne af nedenstående til den kompetente myndighed sammen med en angivelse af, om oplysningerne bygger på måling, beregning eller skøn:

   a) udledning til luft, vand og jord af forureningsstofferne i bilag II, som overskrider tærskelværdien i bilag II
   b) borttransport af farligt affald i mængder på mere end 2 tons om året eller ikke-farligt affald i mængder på mere end 2 000 tons om året med undtagelse af bortskaffelse i form af behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer, jf. artikel 6, stk. 1, idet nyttiggørelsesprocesser markeres med R (for recovery) og bortskaffelsesprocesser med D (for disposal), når affaldet er bestemt for nyttiggørelse eller bortskaffelse, samt, ved grænseoverskridende transport af farligt affald, navn og adresse på den, der skal bortskaffe eller nyttiggøre affaldet, og den fysiske lokalitet, hvor affaldet modtages til bortskaffelse eller nyttiggørelse
   c) borttransport af et forureningsstof, der er anført i bilag II, i spildevand, der er bestemt til spildevandsbehandling, når tærskelværdierne i bilag II, kolonne 1b, er overskredet.

Driftslederen for hver bedrift, hvor der foregår en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I, i et omfang der overskrider tærskelkapaciteten i bilaget, fremsender oplysninger til den kompetente myndighed, der sætter denne i stand til at identificere bedriften i henhold til bilag III, medmindre de pågældende oplysninger allerede er til rådighed for den kompetente myndighed.

Anføres det, at dataene er baseret på målinger eller beregninger, rapporteres om analyse- og/eller beregningsmetoden.

De udledninger, der henvises til i bilag II, og som rapporteres i medfør af stk. 1, litra a), skal omfatte alle udslip fra de kilder på bedriftens område, der er nævnt i bilag I.

2.  Oplysningerne i stk. 1 skal omfatte oplysninger om de samlede udledninger og overførsler som følge af alle tilsigtede eller utilsigtede, rutinemæssige eller ekstraordinære aktiviteter.

Operatøren skal ved fremsendelse af disse oplysninger angive alle oplysninger om utilsigtede udslip, hvis disse findes.

3.  Driftslederen for hver bedrift indsamler med passende hyppighed de data, der er nødvendige for at konstatere bedriftens rapporteringspligtige udledninger og borttransporter, jf. stk. 1.

4.  Ved udarbejdelsen af rapporten benytter den pågældende driftsleder de bedste, foreliggende oplysninger; de kan omfatte overvågningsdata, emissionsfaktorer, massebalance, indirekte overvågning eller andre beregninger, tekniske vurderinger og andre metoder, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, og internationalt godkendte metoder, når sådanne findes.

5.  Driftslederen for hver berørt bedrift arkiverer og opbevarer de data, der ligger til grund for indrapporterede oplysninger, til brug for de kompetente myndigheder i fem år efter det pågældende rapporteringsårs afslutning. Arkiveringen skal også omfatte en beskrivelse af dataindsamlingsmetoderne.

Artikel 6

Udledning til jord

Affald, som bortskaffes på bedriftens område ved "behandling i jordmiljø" eller "indsprøjtning i dybtliggende formationer", jf. bilag II, A, til direktiv 75/442/EØF, rapporteres som udledning til jord udelukkende af driftslederen af det anlæg, som affaldet stammer fra.

Artikel 7

Rapportering fra medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne fastsætter under henvisning til kravene i stk. 2 og 3 i denne artikel en dato, hvorefter driftsledere udleverer alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data og alle de i artikel 5, stk. 3, 4 og 5, nævnte oplysninger til deres kompetente myndighed.

2.  Medlemsstaterne foretager elektronisk overførsel af alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data til Kommissionen i henhold til formatet i bilag III og efter følgende tidsplan:

   a) for det første rapporteringsår senest 18 måneder efter rapporteringsårets afslutning
   b) for de følgende rapporteringsår senest 15 måneder efter rapporteringsårets afslutning.

2007 bliver det første rapporteringsår.

Bistået af Det Europæiske Miljøagentur indarbejder Kommissionen medlemsstaternes rapporterede oplysninger i det europæiske PRTR efter følgende tidsplan:

   a) for det første rapporteringsår senest 21 måneder efter rapporteringsårets afslutning
   b) for de følgende rapporteringsår senest 16 måneder efter rapporteringsårets afslutning.

Artikel 8

Udledning fra diffuse kilder

1.  Kommissionen, der bistås af Det Europæiske Miljøagentur, medtager i det europæiske PRTR oplysninger om udledning fra diffuse kilder, når disse oplysninger findes og allerede er blevet fremsendt af medlemsstaterne.

2.  Oplysningerne i stk. 1 skal ordnes således, at brugerne kan søge og identificere udledning af forureningsstoffer fra diffuse kilder i henhold til en passende geografisk opdeling, og det skal også oplyses, efter hvilke metoder oplysningerne er fremkommet.

3.  Konstaterer Kommissionen, at der ikke findes data om udledning fra diffuse kilder, træffer den foranstaltninger til at iværksætte rapportering om relevante forureningsstoffer fra en eller flere diffuse kilder i overensstemmelse med dens prioriteringer, i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2, idet der benyttes internationalt godkendte metodologier, hvor dette er relevant.

Artikel 9

Kvalitetssikring og kvalitetsvurdering

1.  Driftslederen af hver bedrift, som er omfattet af rapporteringskravene i artikel 5, sikrer kvaliteten af de indrapporterede oplysninger.

2.  De kompetente myndigheder vurderer kvaliteten af de data, som driftslederne fremsender, navnlig med hensyn til, om de er fyldestgørende, konsistente og troværdige.

3.  Kommissionen samordner kvalitetssikringsarbejdet og kvalitetsvurderingen i samråd med det i artikel 19, stk. 1, nævnte udvalg.

4.  Kommissionen kan vedtage retningslinjer for overvågning og rapportering af emissioner ifølge den i artikel 19, stk. 2, omtalte procedure. Disse retningslinier skal være i overensstemmelse med internationalt godkendte metodologier, hvor sådanne er tilgængelige, og de skal være forenelige med den øvrige fællesskabslovgivning.

Artikel 10

Adgang til oplysninger

1.  Med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur stiller Europa-Kommissionen det europæiske PRTR gratis til rådighed for offentligheden ved at lægge de indrapporterede data ud på Internettet i henhold til tidsplanen i artikel 7, stk. 3.

2.  I de tilfælde, hvor oplysningerne i det europæiske PRTR ikke umiddelbart er offentlig tilgængelige, sørger de pågældende medlemsstater og Kommissionen for at lette elektronisk adgang til det europæiske PRTR fra steder, som der er offentlig adgang til.

Artikel 11

Fortrolighed

Når en medlemsstat hemmeligholder oplysninger i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(10), anfører medlemsstaten i sin rapport, jf. artikel 7, stk. 2, for hvert rapporteringsår særskilt for hver bedrift, dels hvilken type oplysninger der er tilbageholdt, dels hvad grunden til tilbageholdelsen er.

Artikel 12

Offentlig deltagelse

1.  Kommissionen sikrer offentligheden mulighed for tidligt og på en effektiv måde at kunne deltage i den fremtidige udvikling af det europæiske PRTR, herunder kapacitetsopbygning og udarbejdelsen af ændringer af denne forordning.

Offentligheden gives mulighed for at indsende relevante kommentarer, oplysninger, analyser eller synspunkter inden for en rimelig tidshorisont.

2.  Kommissionen tager behørigt hensyn til sådanne bidrag og informerer offentligheden om resultatet af den offentlige deltagelse.

Artikel 13

Adgang til klage og domstolsprøvelse

Adgang til klage og domstolsprøvelse i sager vedrørende offentlighedens adgang til miljøoplysninger skal sikres i henhold til artikel 6 i direktiv 2003/4/EF, når Fællesskabets institutioner er berørte i henhold til artikel 6, 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001(11).

Artikel 14

Vejledning

1.  Kommissionen udarbejder en vejledning til støtte for gennemførelsen af det europæiske PRTR snarest muligt, men ikke senere end fire måneder inden det første rapporteringsår i samråd med udvalget i artikel 19, stk. 1.

2.  Vejledningen til støtte for gennemførelsen af det europæiske PRTR skal navnlig omhandle enkeltheder om følgende:

   a) rapporteringsprocedurer
   b) hvilke data, der skal rapporteres
   c) Kvalitetssikring og kvalitetsvurdering
   d) i tilfælde af hemmeligholdte data: hvilken type data der er tilbageholdt og med hvilken begrundelse
   e) henvisning til internationalt anerkendte metoder til måling og analyse af udledninger samt prøveudtagningsmetoder
   f) angivelse af moderselskaber
   g) aktivitetskoder i henhold til bilag I til denne forordning og bilag I til direktiv 96/61/EF.

Artikel 15

Oplysning af offentligheden

Kommissionen og medlemsstaterne oplyser offentligheden om det europæiske PRTR og sørger for hjælp og vejledning til dem, der ønsker at få adgang til det europæiske PRTR og forstå og udnytte oplysningerne deri.

Artikel 16

Yderligere oplysninger, som medlemsstaterne skal rapportere

1.  I en fælles rapport, som bygger på oplysningerne fra de seneste tre rapporteringsår, og som fremsendes hvert tredje år sammen med de data, der indsendes i overensstemmelse med artikel 7, informerer medlemsstaterne Kommissionen om praksis og trufne foranstaltninger med hensyn til følgende:

   a) krav ifølge artikel 5
   b) kvalitetssikring ifølge artikel 9
   c) adgang til oplysninger ifølge artikel 10, stk. 2
   d) oplysningsaktiviteter ifølge artikel 15
   e) hemmeligholdelse af data ifølge artikel 11
   f) sanktioner ifølge artikel 20 og erfaringer med anvendelsen af disse.

2.  For at lette medlemsstaternes rapportering af de i stk. 1, nævnte oplysninger udarbejder Kommissionen et forslag til et spørgeskema, der skal godkendes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 17

Kommissionens gennemgang og ændringsforslag

Kommissionen gennemgår de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til artikel 7, og hvert tredje år offentliggør den, efter høring af medlemsstaterne, en rapport på grundlag af de seneste tre disponible rapporteringsår højst seks måneder efter fremlæggelsen af disse oplysninger på Internettet.

Kommissionen forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med en vurdering af anvendelsen af det europæiske PRTR.

Artikel 18

Ændring af bilagene

Enhver ændring, som er nødvendige for at tilpasse:

   a) Bilag II og III til denne forordning til den videnskabelige og tekniske udvikling, eller
   b) bilag II og III til denne forordning som et resultat af vedtagelse på mødet mellem konventionens parter af enhver ændring af bilagene til protokollen,
  

vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 19

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 20

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest et år efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den straks om eventuelle senere ændringer af dem.

Artikel 21

Ændring af direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF

1.  Artikel 8, stk. 3, i direktiv 91/689/EØF ophæves.

2.  Artikel 15, stk. 3, i direktiv 96/61/EF ophæves.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

AKTIVITETER

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

1.

Energisektoren

a)

Mineralolie- og gasraffinaderier

* 1

b)

Forgasnings- og likvefaktionsanlæg

*

c)

Termiske kraftværker og andre fyringsanlæg

Termisk ydelse: 50 MW

d)

Koksværker

*

e)

Kulfyrede valseværker

Kapacitet: 1 ton/time

f)

Anlæg til fremstilling af kulprodukter og røgfrit fast brændsel

*

2.

Produktion og forarbejdning af metaller

a)

Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm

*

b)

Anlæg til produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning

Kapacitet: 2,5 tons/time

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

c)

Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af

i) varmvalseværker

Råstålskapacitet: 20 tons/time

ii) smedeværksteder med hamre

Slagenergi: 50 kJ pr. hammer, når den brugte varmeværdi er mere end 20 MW

iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal

Råstålskapacitet: 2 tons/time

d)

Metalstøberier til jernmetaller

Produktionskapacitet: 20 tons/dag

e)

Anlæg:

i) Til udvinding af non-ferrometaller i rå form ud fra malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer

*

ii) til smeltning og legering af non-ferrometaller herunder nyttiggjorte produkter, (forædling, støbning, osv.)

Smeltekapacitet: 4 tons/dag (bly og cadmium) eller 20 tons/dag (alle andre metaller)

f)

Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces

De anvendte kars volumen: 30 m3

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

3.

Mineralindustrien

a)

Minedrift under jorden med tilhørende operationer

*

b)

Minedrift i åbne brud og stenbrydning

Faktisk brydningsareal: 25 hektar

c)

Anlæg til fremstilling af:

i) cementklinker i roterovne

Produktionskapacitet: 500 tons/dag

ii) kalk i roterovne

Produktionskapacitet: over 50 tons/dag

iii) cementklinker eller kalk i andre ovne

Produktionskapacitet: 50 tons/dag

d)

Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest

*

e)

Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre

Smeltekapacitet: 20 tons/dag

f)

Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre

Smeltekapacitet: 20 tons/dag

g)

Anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn

Produktionskapacitet: 75 tons/dag eller ovnkapacitet: 4 m3/dag og sættetæthed pr. ovn: 300 kg/m3

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

4.

Kemisk industri

a)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af organiske basiskemikalier, som f.eks.:

i) simple kulbrinter (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, aliphatiske eller aromatiske)

ii) iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpikser

iii) svovlholdige kulbrinter

iv) kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater

v) fosforholdige kulbrinter

vi) halogenholdige kulbrinter

vii) metalorganiske forbindelser

viii) plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)

ix) syntetisk gummi

x) farvestoffer og pigmenter

xi) overfladeaktive stoffer og tensider

*

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

b)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.:

i) gasser, som f.eks. ammoniak, chlor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte, carbonoxider, svovlforbindelser, kvælstofoxider, brint, svovldioxid, carbonylchlorid

ii) syrer, som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlsyrling

iii) baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid

iv) salte, som f.eks. ammoniumchlorid, kaliumchlorat, kaliumcarbonat, natriumcarbonat, perborat, sølvnitrat

v) ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. calciumcarbid, silicium, siliciumcarbid

*

c)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning)

*

d)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

*

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

e)

Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til industriel fremstilling af farmaceutiske basisprodukter

*

f)

Anlæg til industriel fremstilling af sprængstoffer og pyrotekniske produkter

*

5.

Affalds- og spildevandshåndtering

a)

Anlæg til bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald

Modtagelse: 10 tons/dag

b)

Anlæg til forbrænding af ikke-farligt affald omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald(12)

Kapacitet: 3 tons/time

c)

Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald

Kapacitet: 50 tons/dag

d)

Deponeringsanlæg (med undtagelse af anlæg til deponering af inert affald, som er nedlukket endeligt inden den 16.7.2001, eller for hvilke efterbehandlingsfasen, der er pålagt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 13 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald(13), er udløbet)

Modtagelse: 10 tons/dag. Eller samlet kapacitet: 25 000 tons

e)

Anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald

Behandlingskapacitet: 10 tons/dag

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

f)

Rensningsanlæg til kommunalt spildevand

Kapacitet: 100 000 personækvivalenter

g)

Uafhængigt drevne rensningsanlæg for industrielt spildevand, der betjener mere end en af aktiviteterne i dette bilag

Kapacitet: 10 000 m3/dag

6.

Fremstilling og forarbejdning af træ og papir

a)

Industrianlæg til fremstilling af papirmasse på grundlag af træ eller tilsvarende fibermaterialer

*

b)

Industrianlæg til fremstilling af papir og pap og andre primære træprodukter (f.eks. spånplade, fiberplade og krydsfiner)

Produktionskapacitet: 20 tons/dag

c)

Industrianlæg til imprægnering af træ og træprodukter med kemikalier

Produktionskapacitet: 50 m3/dag

7.

Intensiv husdyravl og akvakultur

a)

Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl

i) Med plads til 40.000 enheder fjerkræ

ii) Med plads til 2.000 slagtesvin (over 30 kg)

iii) Med plads til 750 søer

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

b)

Intensiv akvakultur

Produktionskapacitet: 1 000 tons fisk eller skaldyr pr. år

8.

Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren

a)

Slagterier

Produktionskapacitet: 50 tons slagtekroppe pr. dag

b)

Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af føde- og drikkevarer på basis af:

i) animalske råvarer (bortset fra mælk)

Produktionskapacitet: 75 tons færdigvarer pr. dag

ii) vegetabilske råvarer

Produktionskapacitet: 300 tons færdigvarer pr. dag (gennemsnit på kvartalsbasis)

c)

Behandling og forarbejdning af mælk

Modtaget mælkemængde: 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis)

9.

Andre aktiviteter

a)

Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer

Behandlingskapacitet: 10 tons/dag

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

b)

Anlæg til garvning af huder og skind

Behandlingskapacitet: 12 tons færdige produkter pr. dag

c)

Anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning

Forbrugskapacitet: 150 kg/time eller 200 tons/år

d)

Anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

*

e)

Anlæg til skibsbygning, maling af skibe eller fjernelse af maling fra skibe

Kapacitet: 100 meter lange skibe

1 En asterisk (*) betyder, at der ikke gælder nogen kapacitetstærskel (alle anlæg er rapporteringspligtige).

2 Kapacitetstærsklen tages op til fornyet overvejelse senest i 2010 på baggrund af resultaterne af den første rapporteringsrunde.

BILAG II

FORURENINGSSTOFFER(14)

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof1

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

1

74-82-8

Methan (CH4)

100 000

-2

-

2

630-08-0

Carbonmonoxid (CO)

500 000

-

-

3

124-38-9

Carbondioxid (CO2)

100 mio.

-

-

4

Hydrofluorcarboner (HFC)3

100

-

-

5

10024-97-2

Dinitrogenoxid (N2O)

10 000

-

-

6

7664-41-7

Ammoniak (NH3)

10 000

-

-

7

Andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC)

100 000

-

-

8

Nitrogenoxider (NOx/NO2)

100 000

-

-

9

Perfluorcarboner (PFC)4

100

-

-

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

10

2551-62-4

Svovlhexafluorid (SF6)

50

-

-

11

Svovloxider (SOx/SO2)

150 000

-

-

12

Totalmængde kvælstof

-

50 000

50 000

13

Totalmængde phosphor

-

5 000

5 000

14

Hydrochlorfluorcarboner (HCFC)5

1

-

-

15

Chlorfluorcarboner (CFC)6

1

-

-

16

Haloner7

1

-

-

17

Arsen og arsenforbindelser (som As)8

20

5

5

18

Cadmium og cadmiumforbindelser (som Cd)8

10

5

5

19

Chrom og chromforbindelser (som Cr)8

100

50

50

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

20

Kobber og kobberforbindelser (som Cu)8

100

50

50

21

Kviksølv og kviksølvforbindelser (som Hg)8

10

1

1

22

Nikkel og nikkelforbindelser (som Ni)8

50

20

20

23

Bly og blyforbindelser (som Pb)8

200

20

20

24

Zink og zinkforbindelser (som Zn)8

200

100

100

25

15972-60-8

Alachlor

-

1

1

26

309-00-2

Aldrin

1

1

1

27

1912-24-9

Atrazin

-

1

1

28

57-74-9

Chlordan

1

1

1

29

143-50-0

Chlordecon

1

1

1

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

30

470-90-6

Chlorfenvinfos

-

1

1

31

85535-84-8

Chloralkaner, C10-C13

-

1

1

32

2921-88-2

Chlorpyrifos

-

1

1

33

50-29-3

DDT

1

1

1

34

107-06-2

1,2-dichlorethan (EDC)

1 000

10

10

35

75-09-2

Dichlormethan (DCM)

1 000

10

10

36

60-57-1

Dieldrin

1

1

1

37

330-54-1

Diuron

-

1

1

38

115-29-7

Endosulfan

-

1

1

39

72-20-8

Endrin

1

1

1

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

40

Halogenerede organiske forbindelser (som AOX)9

-

1 000

1 000

41

76-44-8

Heptachlor

1

1

1

42

118-74-1

Hexachlorbenzen (HCB)

10

1

1

43

87-68-3

Hexachlorbutadien (HCBD)

-

1

1

44

608-73-1

1,2,3,4,5, 6

-hexachlorcyclohexan

(HCH)

10

1

1

45

58-89-9

Lindan

1

1

1

46

2385-85-5

Mirex

1

1

1

47

PCDD + PCDF (dioxiner + furaner) (som Teq)10

0,0001

0,0001

0,0001

48

608-93-5

Pentachlorbenzen

1

1

1

49

87-86-5

Pentachlorphenol (PCP)

10

1

1

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

50

1336-36-3

Polychlorerede biphenyler (PCB)

0,1

0,1

0,1

51

122-34-9

Simazin

-

1

1

52

127-18-4

Tetrachlorethylen (PER)

2 000

10

-

53

56-23-5

Tetrachlormethan (TCM)

100

1

-

54

12002-48-1

Trichlorbenzener (TCB) (alle isomere)

10

1

-

55

71-55-6

1,1,1-trichlorethan

100

-

-

56

79-34-5

1,1,2,2-tetrachlorethan

50

-

-

57

79-01-6

Trichlorethylen

2 000

10

-

58

67-66-3

Trichlormethan

500

10

-

59

8001-35-2

Toxaphen

1

1

1

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

60

75-01-4

Vinylchlorid

1 000

10

10

61

120-12-7

Anthracen

50

1

1

62

71-43-2

Benzen

1 000

200

(som BTEX)11

200

(som BTEX)11

63

Bromerede diphenylethere (PBDE)12

-

1

1

64

Nonylphenol og ikke nonylphenol ethoxylater (NP/NPE)

-

1

1

65

100-41-4

Ethylbenzen

-

200

(som BTEX)11

200

(som BTEX)11

66

75-21-8

Ethylenoxid

1 000

10

10

67

34123-59-6

Isoproturon

-

1

1

68

91-20-3

Naphthalen

100

10

10

69

Organiske tinforbindelser

(som total Sn)

-

50

50

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

70

117-81-7

Di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

10

1

1

71

108-95-2

Phenoler (som total C)13

-

20

20

72

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH)14

50

5

5

73

108-88-3

Toluen

-

200

(som BTEX)11

200

(som BTEX)11

74

Tributyltin og tributyltin-forbindelser15

-

1

1

75

Triphenyltin og triphenyltin-forbindelser16

-

1

1

76

Totalmængde organisk kulstof (TOC) (som total C eller COD/3)

-

50 000

-

77

1582-09-8

Trifluralin

-

1

1

78

1330-20-7

Xylener17

-

200

(som BTEX)11

200

(som BTEX)11

79

Chlorider (som total Cl)

-

2 mio.

2 mio.

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

80

Chlor og uorganiske chlorforbindelser (som HCl)

10 000

-

-

81

1332-21-4

Asbest

1

1

1

82

Cyanider (som total CN)

-

50

50

83

Fluorider (som total F)

-

2 000

2 000

84

Fluor og uorganiske fluorforbindelser (som HF)

5 000

-

-

85

74-90-8

Hydrogencyanid (HCN)

200

-

-

86

Partikler (PM10)

50 000

-

-

87

1806-26-4

Octylphenoler og octylphenol ethoxylater

-

1

-

88

206-44-0

Fluoranthen

-

1

-

89

465-73-6

Isodrin

-

1

-

Udledningstærskel

(kolonne 1)

Nr.

CAS-nummer

Forureningsstof

til luft (kolonne 1a)

til vand (kolonne 1b)

til jord (kolonne 1c)

kg/år

kg/år

kg/år

90

36355-1-8

Hexabromdiphenyl

0,1

0,1

0,1

91

191-24-2

Benzo(g,h,i)perylenx

1

Bemærkninger:

1 Medmindre det pågældende stof på anden måde er nævnt, skal ethvert forureningsstof, der er nævnt i bilag II, rapporteres som den samlede mængde af dette stof eller, såfremt stoffet er en gruppe af forureningsstoffer, som gruppens samlede mængde.

2 En tankestreg (-) betyder, at det pågældende parameter og element ikke udløser rapporteringspligt.

3 Den samlede mængde af hydrogene fluorcarboner: summen af HFC23, HFC32, HFC41, HFC4310mee, HFC125, HFC134, HFC134a, HFC152a, HFC143, HFC143a, HFC227ea, HFC236fa, HFC245ca, HFC365mfc.

4 Den samlede mængde af perfluorcarboner: summen af CF 4, C2F6, C3F8, C4F10, c-C4F8, C5F12, C6F14.

5 Den samlede mængde af stoffer, der er nævnt i gruppe VIII i bilag I i forordning (EF) nr. 2037/2000, inklusive deres isomere.

6 Den samlede mængde af stoffer, der er nævnt i gruppe I og II i bilag I i forordning (EF) nr. 2037/2000, inklusive deres isomere.

7 Den samlede mængde af stoffer, der er nævnt i gruppe III i bilag VI i forordning (EF) nr. 2037/2000, inklusive deres isomere.

8 Alle metaller skal rapporteres som den samlede mængde af elementer i alle de kemiske former, som forekommer i udslippet.

9 Halogenerede organiske forbindelser, som kan optages i aktivt kul, udtrykt som chlorider.

10 Udtrykt som I-Teq.

11 e enkelte forureningsstoffer skal rapporteres, hvis tærsklen for BTEX (samlet parameter for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) overskrides.

12 Den samlede mængde af følgende bromerede diphenylethere: penta-BDE, octa-BDE og deca-BDE.

13 Den samlede mængde af phenoler og simple substituerede fenoler udtrykt som aktivt kul.

14 Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) skal måles med henblik på rapportering af udledning til luft som benzo(a)pyren (50-32-8), benzo(b)fluoranthen (205-99-2), benzo(k)fluoranthen (207-08-9), indeno(1,2,3-cd)pyren (193-39-5) (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EFT L 229 af 29.6.2004, s. 5).

15 Den samlede mængde af tributyltin og tributyltin-forbindelser udtrykt som mængden af tributyltin.

16 Den samlede mængde af tributyltin og tributyltin-forbindelser udtrykt som mængden af triphenyltin

17 Den samlede mængde af xylener (ortho-xylen, meta-xylen, para-xylen).

BILAG III

FORMAT FOR MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING TIL KOMMISSIONENAF DATA OM UDLEDNING OG OVERFØRSEL

Referenceår

Identifikation af bedriften

Navn på moderselskab

Navn på bedriften (driftsleder)

Bedriftens identifikationsnummer

Gade/vej

By

Postnr.

Land

Beliggenhed angivet med koordinater

Vandområdedistrikt(1)

NACE-kode (4 cifre)

Væsentligste erhvervsaktivitet

Produktionsvolumen (kan udelades)

Antal anlæg (kan udelades)

Antal driftstimer om året (kan udelades)

Antal ansatte (kan udelades)

Rubrik, hvor bedriften eller moderselskabet kan anføre yderligere oplysninger eller en web-adresse (kan udelades)

Alle bedriftens bilag I-aktiviteter (i henhold til kodningssystemet i bilag I og IPPC-koden, hvor en sådan findes)

Aktivitet 1 (væsentligste bilag I-aktivitet)

Aktivitet 2

Aktivitet N

Data for bedriftens udledning til luft for hvert forureningsstof, som overskrider tærskelværdien (ifølge bilag II)

Udledning til luft

Forureningstof 1

Forureningstof 2

Forureningsstof N

M: målt; anvendt analysemetode

C: beregnet; anvendt beregningsmetode

E: estimeret

T: total

i kg pr. år

A: utilsigtet i kg pr. år

Data for bedriftens udledning til vand for hvert forureningsstof, som overskrider tærskelværdien (ifølge bilag II)

Udledning til vand

Forureningstof 1

Forureningstof 2

Forureningsstof N

M: målt; anvendt analysemetode

C: beregnet; anvendt beregningsmetode

E: estimeret

T: total

i kg pr. år

A: utilsigtet i kg pr. år

Data for bedriftens udledning til jord for hvert forureningsstof, som overskrider tærskelværdien (ifølge bilag II)

Udledning til jord

Forureningstof 1

Forureningstof 2

Forureningsstof N

M: målt; anvendt analysemetode

C: beregnet; anvendt beregningsmetode

E: estimeret

T: total

i kg pr. år

A: utilsigtet i kg pr. år

Borttransport af hvert forureningsstof med henblik på spildevandsbehandling i mængder, som overskrider tærskelværdien (ifølge bilag II)

Forureningstof 1

Forureningstof 2

Forureningsstof N

M: målt; anvendt analysemetode

C: beregnet; anvendt beregningsmetode

E: estimeret

i kg pr. år

Borttransport af bedriftens farlige affald i mængder, som overstiger tærskelværdien (ifølge artikel 5)

Inden for landets grænser:

Til nyttiggørelse (R)

Til bortskaffelse (D)

i tons pr. år

i tons pr. år

Til andre lande:

Til nyttiggørelse (R)

Navn på den, der står for nyttiggørelsen

Adresse på den, der står for nyttiggørelsen

Adresse på det anlægsområde, hvor affaldet modtages til nyttiggørelse

i ton pr. år

Til andre lande:

Til bortskaffelse (D)

Navn på den, der står for bortskaffelsen

Adresse på den, der står for bortskaffelsen

Adresse på det anlægsområde, hvor affaldet modtages til bortskaffelse

i ton pr. år

Borttransport af bedriftens ikke-farlige affald i mængder, som overstiger tærskelværdien (ifølge artikel 5)

Til nyttiggørelse (R)

i ton pr. år

Til bortskaffelse (D)

i ton pr. år

Kompetent myndighed, som offentligheden kan rette henvendelse til:

Navn

Gade/vej

By

Telefon

Fax

E-mailadresse

1 I henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 2455/2001/EU (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005.
(3) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(4) Kommissionens beslutning 2000/479/EF af 17. juli 2000 om indførelse af en Europæisk Oversigt over Forurenende Emissioner (EPER) i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (EFT L 192 af 28.7.2000, s. 36).
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).
(7) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(8) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(9) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(10) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(12) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(13) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(14)* Udslip af forureningsstoffer, som henhører under flere kategorier af sådanne stoffer, skal rapporteres for hver enkelt kategori.


EFRU, ESF og Samhørighedsfonden ***
PDF 45kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492 - 2004/0163(AVC))
P6_TA(2005)0277A6-0177/2005

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492 - 2004/0163(AVC)),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 161,

-   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. april 2004 om den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 3,

-   der henviser til interimsbetænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0177/2005),

1.   finder, at forslaget til forordning generelt er i overensstemmelse med ovennævnte beslutning af 22. april 2004, og foretager derfor ikke yderligere direkte godkendelse af Kommissionens forslag; opfordrer imidlertid Kommissionen og Rådet til, især med henvisning til drøftelserne i Rådet, at tage hensyn til nedenstående konkrete henstillinger;

2.   beklager, at Det Europæiske Råd ikke er nået til enighed om de finansielle overslag, og er bekymret for de negative konsekvenser, det kan få for samhørighedspolitikken; mener, at usikkerheden i forbindelse med finansieringen af strukturpolitikkerne kan underminere borgernes tillid til det europæiske projekt yderligere;

3.   opfordrer Det Europæiske Råd til at træffe en beslutning tidligst muligt og senest inden udgangen af 2005 for at sikre, at de europæiske regioner og medlemsstater får tilstrækkelig tid til at forberede de nye operationelle programmer;

4.   anmoder om, at der i løbet af den nye programmeringsperiode også henvises til den territoriale samhørighed, når der henvises til den økonomiske og sociale samhørighed, og om, at der gøres en særlig indsats for at udvikle dette nye begreb;

5.   afviser enhver væsentlig ændring af den generelle opbygning af Kommissionens forslag, især ethvert forsøg på helt eller delvis at renationalisere EU's regionalpolitik (afsnit I);

6.   opfordrer til, at regioner, som berøres af den statistiske virkning, bliver tildelt 85% af støtteniveauet til konvergensregioner i begyndelsen af støtteperioden, og at denne sats derefter reduceres til 60 % i 2013;

7.   afviser ethvert forsøg på at mindske betydningen af et stærkt mål om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og er enig i, at denne skal være koncentreret omkring tilgængelighed, forskning og udvikling, uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og social integration samt informationssamfundet; slår til lyd for, at disse prioriteter nøje koordineres med andre fællesskabsprogrammer og -politikker og især Lissabon-strategien;

8.   opfordrer til, at berettigelsen af de naturligt omfattede regioner udvides til også at omfatte konvergensmålaktionerne uden nogen tilsvarende forhøjelse af fællesskabsmidler afsat til disse regioner (artikel 6, stk. 2);

9.   understreger betydningen af at have en trestrenget struktur i det nye europæiske mål med territorialt samarbejde, herunder transnationalt, grænseoverskridende og interregionalt samarbejde; går derfor ind for, at det interregionale samarbejde optages som en uafhængig bestanddel af dette mål svarende til det løbende Interreg IIIc-program;

10.   mener, at det samlede budget for målet med europæisk territorialt samarbejde bør bevares, og understreger betydningen af dette mål, og anmoder om, at fokus for tildelingen af midler tydeligt flyttes over på grænseoverskridende samarbejde (artikel 18, litra a);

11.   er modstander af indførelsen af en arbitrær 150 km-grænse til bestemmelse af maritime regioner, der er omfattet af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, og opfordrer endvidere til, at der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at regionerne i EU's randområder kan deltage i disse programmer; mener under alle omstændigheder, at dette afstandskriterium bør frafaldes, når regionerne på NUTS 3-niveau grænser op til det samme hav;

12.   afviser enhver svækkelse af partnerskabsprincippet som omhandlet i det oprindelige forslag, især hvad angår strategisk planlægning og overvågning af programmerne; opfordrer især til at bevare listen over relevante organer (artikel 10, stk. 1, litra c);

13.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke forbindelserne til deres regionale og lokale partnere og partnere i byerne med henblik på at drage fuld nytte af deres specifikke viden, både med hensyn til forberedelsen af programmerne som til deres gennemførelse; støtter i den forbindelse endvidere en maksimal decentralisering af beføjelserne med henblik på at begrænse det administrative arbejde (artikel 10);

14.   opfordrer til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder udvides, således at det sikres, at der ikke sker forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og ikke mindst at det sikres, at adgang for handicappede er en forudsætning for at modtage midler fra fondene, og at dette overvåges på fondenes forskellige gennemførelsesstadier (artikel 14);

15.   opfordrer til, at evalueringerne af fondene ligeledes indeholder redegørelser for de fremskridt, der er gjort inden for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og social integrering samt inden for bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling;

16.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fastslå, at miljøbeskyttelse og -forbedringer vil blive fremmet på de forskellige stadier af anvendelsen af midlerne;

17.   opfordrer til, at alle forsøg på at justere den foreslåede finansielle ramme, herunder såvel de samlede midler som fordelingen af midlerne mellem de forskellige mål og disses bestanddele, klart afvises, og mener uafhængigt heraf, at de af Kommissionen foreslåede satser for tildeling af midlerne på retfærdig vis tilgodeser de forskellige interesser (artikel 15-22);

18.   mener på baggrund af det store behov for strukturelle midler til mange EU-regioner i den nye programmeringsperiode, at alle midler afsat til samhørighedspolitikken bør bruges til dette formål; slår derfor til lyd for muligheden af at genbruge ubrugte midler i henhold til n+2-reglen inden for underudgiftsområde 1b for de regioner, der har mulighed for at udnytte dem på grundlag af principperne om effektivitet og rimelighed;

19.   opfordrer til en politisk løsning om, at der oprettes særlig kompensation for de regioner eller medlemsstater, der lider væsentlige finansielle tab på grund af de forskelle, der hidrører fra gennemførelsen af Kommissionens forslag vedrørende tildelingen af de finansielle midler;

20.   vurderer, at Kommissionens forslag om at afsætte 336,1 mia. EUR i 2004-priser til støtte for den nye samhørighedspolitiks tre prioriterede mål er det minimum, der er nødvendigt for en vellykket reform, og mener, at Kommissionen, når først de næste finansielle overslag er vedtaget, i hvert enkelt tilfælde vil bekræfte de beløb, der er anført i forslaget til forordning;

21.   minder om, at fondene er underlagt bestemmelserne i finansforordningen, og understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne skal overholde reglerne med hensyn til gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

22.   opfordrer til at bevare klare og omfattende strategiske fællesskabsretningslinjer til sikring af samhørighed, som skal vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 161; opfordrer endvidere til, at en eventuel midtvejsrevision foretages efter samme procedure, medmindre traktaten om en forfatning for Europa er trådt i kraft; i sidstnævnte tilfælde anvendes artikel III-223, således at den fælles beslutningsprocedure anvendes i fuld udstrækning (artikel 23-24);

23.   opfordrer til at inkludere beslutningerne om det transeuropæiske transportnet ("TEN-T") (beslutning nr. 884/2004/EF(2) og beslutning nr. 1692/96/EF(3)) ved artikel 23, stk. 3;

24.   opfordrer til, at forslaget til forordning knyttes tættere til EU-strategien for bæredygtig udvikling (artikel 23); opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til i de nationale strategiske referencerammer at påvise, om de agter at finansiere miljøbehovene med fællesskabsmidler eller med egne midler, herunder navnlig deres støtte til Natura 2000-nettet, gennemførelsen af vandrammedirektivet og opfyldelse af Kyoto-målene (artikel 25);

25.   gentager sit krav om en afbalanceret og fair finansiel behandling af områder, der lider af alvorlige og vedvarende naturlige, klimabetingede eller demogragiske handicap såsom øer, bjergegne, grænseområder og tyndt befolkede områder, især de meget tyndt befolkede nordlige områder af Unionen (betragtning 12); opfordrer endvidere til, at der indføjes en henvisning til disse områder og bjergområder under de tematiske og territoriale prioriterede opgaver, der skal anføres i den strategiske del af den nationale strategiske referenceramme (artikel 25);

26.   opfordrer til, at de nye medlemsstater, Malta og Cypern, for at gøre dem i stand til at klare de særlige problemer, de står over for som øer i Den Europæiske Unions periferi, tildeles passende finansiel støtte på grundlag af deres ø-karakter, afsides beliggenhed og princippet om ligebehandling;

27.   støtter kraftigt den særlige aktion med 1,1 mia. EUR for fjernområderne, som Kommissionen foreslår, samt muligheden for at finansiere operationel støtte som fastlagt i artikel 11 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (KOM(2004)0495); slår til lyd for, at kravet i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, om, at regionerne i den yderste periferi behandles som særlige tilfælde, hvad angår deres adgang til strukturfondene, herunder de regioner, hvis BNP allerede er vokset til over 75% af fællesskabsgennemsnittet, fuldt ud efterkommes i praksis;

28.   opfordrer til at bevare en national strategisk referenceramme, som udarbejdes i tæt samarbejde med de i artikel 10 omhandlede partnere, og som stadigvæk skal gøres til genstand for en afgørelse, som træffes af Kommissionen, som fører forhandlinger herom inden for rammerne af partnerskabet (artikel 26);

29.   opfordrer til, at der indføjes en mulighed for revision af den nationale strategiske referenceramme (artikel 26);

30.   opfordrer til, at den strategiske opfølgning forenkles, således at der hvert andet år afgives rapport fra medlemsstaterne og fra Kommissionen (artikel 27 og 28); opfordrer i denne forbindelse til, at der hvert andet år gennemføres en drøftelse i et strategisk forum, som omfatter Europa-Parlamentet, Kommissionen, Regionsudvalget og medlemsstaterne (artikel 29);

31.   opfordrer i forbindelse med princippet om finansiering fra én fond pr. program til, at den grænse, inden for hvilken henholdsvis ESF og EFRU kan finansiere foranstaltninger, der hører ind under den anden fond, forhøjes fra 5 % til 10 % (artikel 33); foreslår imidlertid, at Kommissionen under visse omstændigheder skal kunne godkende, at den samme forvaltningsmyndighed står i spidsen for mere end én intervention, men at grænsen på 10 % stadig skal finde anvendelse;

32.   opfordrer til, med henblik på at sætte fokus på den bymæssige dimension og især den bæredygtige byudvikling, at der i forbindelse med operationelle programmer med tilknytning til målene om konvergens og regional konkurrenceevne og beskæftigelse, som finansieres af strukturfondene, fastholdes et krav om oplysninger om den bymæssige approach, herunder listen over udvalgte byområder og fremgangsmåderne for videredelegering; opfordrer til, at sådanne procedurer etableres som led i regionale og lokale partnerskaber; mener, at finansieringsniveauet mindst skal svare til det, som byområder er berettigede til under den nuværende forordning (artikel 36);

33.   mener, i betragtning af den store betydning, små virksomheder og mikrovirksomheder, navnlig håndværkervirksomheder, har for samhørigheden og regionaludviklingen samt for vækst og beskæftigelse, at det er hensigtsmæssigt at sikre, at de tre fonde tager hensyn til deres prioriteter, og støtter gennemførelsen af principperne og aktionslinjerne i det europæiske charter for små virksomheder, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira i 2000;

34.   mener, at medlemsstaterne skal redegøre for deres bestemmelser om de strategiske miljøvurderinger af nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer, og sikre rettidig vurdering af større infrastrukturprojekters virkninger på miljøet; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at større infrastrukturprojekter ikke er i modstrid med planer for miljøbeskyttelse og -forbedringer (artikel 38 til 40); kræver, at betalinger til projekter i strid med EU's miljølovgivning standses;

35.   opfordrer til en kohærent fremgangsmåde og bibeholdelse af strukturfondsprocedurerne i omdannelsen af de nuværende naboskabsprogrammer til programmer under de nye samarbejdsinstrumenter for EU's ydre grænser (ENPI og IPA);

36.   opfordrer til at bibeholde forslaget om en fællesskabsreserve for kvalitet og resultater som et middel til at belønne fremskridt, herunder Samhørighedsfonden; opfordrer dog til, at der skal gælde fair, objektive, gennemsigtige og gensidigt accepterede kriterier for at sikre, at målet virkelig nås (artikel 48);

37.   anmoder om, at der indføres et udtrykkeligt krav og anerkendelse af princippet og praksissen med adgang for handicappede i de strategiske retningslinjer og den evalueringsproces, der fastsættes i de strategiske retningslinjer;

38.   opfordrer til, at de medlemsstater, der ønsker det, får mulighed for at sikre en national reserve, og henstiller, at der åbnes mulighed for øget fleksibilitet med hensyn til midlerne til gennemførelse heraf (artikel 49);

39.   afviser presset for at ændre de foreslåede medfinansieringssatser (artikel 51), men opfordrer til, at den tilladte forhøjelse fordobles til 10 procentpoint, når det drejer sig om områder, som lider under mere end et geografisk eller naturligt handicap som defineret i forslaget; opfordrer ligeledes til en forhøjelse med 10 procentpoint for byområder (artikel 52);

40.   støtter kraftigt alle de incitamenter, der er givet for mobilisering af privat kapital og fremme af offentlige-private partnerskaber i den nye programmeringsperiode (artikel 50, litra d, og artikel 54); mener, at beregningen af Fællesskabets samfinansieringsandel udelukkende som en procentdel af de erklærede offentlige udgifter er et væsentligt forenklingsforslag i denne forordning, der bedrer sikrer anvendelsen af additionalitetsprincippet; uanset om medlemsstatens samfinansieringsandel for offentlige udgifter delvist kunne erstattes af privat kapital inden for rammerne af programmet; slår samtidig til lyd for bevarelse af den fleksibilitet, det giver, at samfinansieringsandelen beregnes for hver enkelt prioritet og ikke for hver enkelt foranstaltning (artikel 51 og 76); understreger dog, at beregningen af samfinansieringsandelen ikke bør være af en sådan karakter, at den skader ngo'ers og andre ikke-profitorienterede organisationers deltagelse i strukturfondaktiviteter;

41.   henviser navnlig til, at der til alle EU-politikker skal være knyttet en forpligtelse til at bidrage til målet om økonomisk og social samhørighed, og at også den internationale handelspolitik skal opfylde dette mål og ikke må udgøre nogen undtagelse; kræver, at handelspolitikken udformes med henblik på at afbøde chokvirkningerne i regionerne, og henviser navnlig til, at udflytning af virksomheder eller af delproduktioner udgør en stor trussel mod regionaludviklingen;

42.   mener, at Kommissionens forslag om at indføre finansielle korrektioner for virksomheder, der flytter deres aktiviteter, er en uundværlig foranstaltning for ikke at risikere, at konsolideringen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i de berørte regioner mislykkes; foreslår, at der oprettes overvågningssystemer med henblik på at vurdere omfanget af de økonomiske og sociale omkostninger forbundet med en given virksomhedsflytning, så det bliver muligt at fastsætte passende sanktioner; opfordrer samtidig til vedtagelse af alle nødvendige lovgivningsforanstaltninger for at sikre, at virksomheder, der modtager fællesskabsstøtte, ikke flytter deres produktion ud for en længere og forudbestemt periode;

43.   opfordrer til, at der indføres en bestemmelse, der udelukker samfinansiering, der resulterer i betydelige tab af arbejdspladser eller nedlukning af produktionsanlæg på steder, hvor de hidtil har ligget;

44.   opfordrer til, at der indføjes en henvisning til behovet for særdeles gode evner og kvalifikationer med hensyn til projektstyring som en afgørende forudsætning for at sikre, at projekterne gennemføres til tiden og inden for budgetrammerne (artikel 57);

45.   opfordrer til en effektiv anvendelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med programmeringen (artikel 31- 37), evalueringen (artikel 45), forvaltning, overvågning og kontrol (artikel 57-73) under hensyn til programmernes størrelse; mener endvidere, at princippet om forenkling skal finde anvendelse på alle programmer inden for disse områder og komme alle medlemsstater til gode;

46.   bemærker, at Kommissionen og medlemsstaterne har delt ansvar for strukturfondene; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde årlige revisionserklæringer om, at EU-skatteydernes penge er blevet anvendt til lovlige og gennemsigtige formål; opfordrer til, at disse erklæringer underskrives af finansministeren i hver enkelt medlemsstat; Kommissionen bør definere klart, hvad den forstår ved "uregelmæssigheder" med henblik på afgivelse af rapport fra medlemsstaterne;

47.   opfordrer til at videreføre den holdning, der kommer til udtryk i de foreslåede grænser med hensyn til proportionale kontrolordninger (33 %'s medfinansiering og omkostninger på 250 mio EUR), idet Kommissionen ikke foretager systematisk kontrol, når programmerne ligger under de omhandlede grænser; opfordrer dog til, at der tages hensyn til de forskellige fondes karakteristika (artikel 73);

48.   afviser enhver ændring af de foreslåede forfinansieringsbeløb (artikel 81);

49.   afviser enhver yderligere svækkelse af N+2-bestemmelsen for strukturfondene ud over den fleksibilitet, der allerede er foreslået for store projekter, eftersom det er dokumenteret, at denne bestemmelse har været nyttig og har bidraget til forbedring og effektivisering af gennemførelsen af fondenes aktiviteter inden for den nuværende programmeringsperiode (artikel 93); slår dog til lyd for, at Samhørighedsfonden får mulighed for større fleksibilitet;

50.   opfordrer til, at der åbnes mulighed for øget fleksibilitet og forlængelse af den foreslåede frist på to måneder, hvis medlemsstaterne ønsker at gøre indsigelse mod Kommissionens finansielle korrektioner; opfordrer til, at tidsfristen kan variere i overensstemmelse med det konkrete problems alvor (artikel 100);

51.   anmoder Kommissionen om i samarbejde med samhørighedslandene at finde en løsning med henblik på støtteberettigelse til moms, der ikke skal tilbagebetales, som sikrer de kommunale myndigheder direkte adgang til støtte;

52.   afviser ethvert forsøg på at indføje udgifter, som ikke vedrører investeringer, såsom boligomkostninger, som udgifter, der indgår ved beregning af Fællesskabets medfinansiering; mener dog, at udgifter, der har forbindelse med renovering af sociale boliger med henblik på energibesparelse og miljøbeskyttelse bør være omfattet af de støtteberettigede udgifter;

53.   afviser enhver reduktion af lofterne for statsstøtte til konvergensregionerne, herunder regioner, som er omfattet af den statistiske virkning; opfordrer derfor til, at samtlige regioner omfattet af konvergensmålet også tildeles lige behandling, hvad angår støtteragler, og at de kommer under EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a; opfordrer desuden til gradvis overgang i forbindelse med støttelofter for de naturligt omfattede regioner; understreger nødvendigheden af, at den territoriale differentiering fastholdes, med særlig hensyntagen til naturlige og geografiske handicap, hvad angår anvendelsen af statsstøtte til regioner ud over konvergensmålet;

54.   pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Rådet i henhold til forretningsordenens artikel 75, stk. 3;

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1000.
(2) EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1.
(3) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.


Samhørighedsfonden
PDF 21kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494 - 2004/0166(AVC))
P6_TA(2005)0278A6-0178/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494 - 2004/0166 (AVC))(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 161,

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Kommissionens meddelelse om den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed(2),

-   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om politikudfordringer og budgetmidler i den udvidede Union 2007-2013(3) fra det midlertidige udvalg, herunder udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget, samt Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om de finansielle overslag 2007-2013 (KOM(2004)0487),

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492 - 2004/0163(AVC))(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 3,

-   der henviser til interimsbetænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A6-0178/2005),

1.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:

   i) mener, at økonomisk, social og territorial samhørighed bør forblive et vigtigt og grundlæggende element med henblik på definitionen af den europæiske integration; mener derfor, at Samhørighedsfonden fortsat bør tjene Unionens mål om at fremme samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne;
   ii) anmoder om, at man, når økonomisk og social samhørighed omtales i den nye periode, ligeledes nævner territorial samhørighed, og at man er særlig opmærksom på at styrke dette nye koncept;
   iii) mener, at der skal findes en politisk løsning for de EU-områder, der i fremtiden bliver udelukket som følge af udvidelsen;
   iv) støtter Samhørighedsfondens mål og de vigtigste midler, der anvendes for at nå disse, sådan som de foreslås af Kommissionen;
   v) opfordrer til at støtte forhøjelsen af Samhørighedsfondens rammebeløb fra 18 mia. EUR (for perioden 2000-2006) til 62,99 mia. EUR og en ligelig fordeling mellem de støtteberettigede sektorer inden for miljø og transportinfrastrukturer med en vis fleksibilitet i fondens interventioner;
   vi) understreger, at de bevillinger, der er anført i forslaget til forordning om Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494), udelukkende vedrører den periode, der begynder med regnskabsåret 2007, og kun er vejledende, indtil der er indgået en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007 og de følgende år;
   vii) mener, at Kommissionen, når først de kommende finansielle overslag er vedtaget, i hvert enkelt tilfælde vil bekræfte de beløb, der er anført i forslaget til forordning eller eventuelt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet de tilpassede beløb til godkendelse for at sikre, at de er forenelige med lofterne;
   viii) fastholder, at programmeringen har en strategisk og prioriteret dimension, idet den skal forstærke samhørighedspolitikkens relevans;
   ix) understreger og minder om, at Europa-Parlamentet spiller en rolle som beslutningsmyndighed i budgetanliggender på dette område;
   x) anmoder Rådet og Kommissionen om at overføre den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger som foreslået af Kommissionen til finansieringsoversigten (i overensstemmelse med finansforordningens artikel 3);
   xi) kræver, at budgetkontoplanen for Samhørighedsfonden forbedres og tydeliggøres ved hjælp af særskilte budgetposter for de tre budgetsektioner i henhold artikel 2 i forslaget til forordning;
   xii) minder om, at finansforordningens bestemmelser også gælder for Samhørighedsfonden, og kræver derfor, at finansforordningen overholdes;
   xiii) anmoder Kommissionen om, i slutningen af artikel 2, nr. 1, i forslaget til forordning at tilføje følgende:"
som ændret ved beslutning nr. 884/2004/EF"
   xiv) understreger, at ud over de transeuropæiske transportnet skal projekter til forbedring af regionale netværk og til at gøre dem sikre og operationelle ligeledes være støtteberettigede under Samhørighedsfonden;
   xv) anmoder om, at kystskibsfart, søforbindelser og krydsforbindelser til de yderste regioner og mindre øer integreres i de forskellige transportsektorer, der henhører under Samhørighedsfondens interventionsområde;
   xvi) anmoder Kommissionen om, i slutningen af artikel 2, nr. 3, i forslaget til forordning at tilføje følgende:"
områder, der fremmer bæredygtig udvikling og har et klart miljøsigte, såsom bedre energiudnyttelse og vedvarende energi, og, inden for transport bortset fra transeuropæiske net, strækninger, der svarer til motorveje eller hovedlandeveje, og som forbinder de transeuropæiske net, jernbaner (herunder rullende materiel), indre vandveje og søruter, multimodal transport og interoperabilitet, begrænsning af vej- og lufttransport, renere bytrafik og kollektive transportmidler (herunder rullende materiel og vejinfrastruktur til bustransport)"
   xvii) anmoder om, at der i artikel 2 i forslaget til forordning indføjes en udtrykkelig henvisning til handicappede, og anmoder om, at projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden, også giver mulighed for at fjerne barrierer og hindringer af enhver art;
   xviii) xviii) mener, at den endelige økonomiske aftale skal sikre, at EU er i stand til at tage nutidens politiske udfordringer op, hvor den største udfordring er reformen af samhørighedspolitikken, og at 0,41 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP) er et passende niveau til dette;
   xix) mener, at ophævelsen af hele eller en del af den økonomiske støtte fra fonden, hvis den afgørelse, der er nævnt i EF-traktatens artikel 104, stk. 8, anvendes, skal afhænge af en særlig afgørelse fra Rådet og ikke ske automatisk som fastsat i forslaget til forordning;
   xx) opfordrer til, at der sikres overensstemmelse mellem projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden, og projekter, der finansieres af andre fællesskabsprogrammer, særlig når det drejer sig om Natura 2000;
   xxi) glæder sig over udvidelsen af støtteområdet til bedre energiudnyttelse og vedvarende energi, da de har et stort anvendelsesområde i de berørte lande, og da de deraf følgende fordele, bl.a. bedre luftkvalitet, oprettelse af nye arbejdspladser og større social retfærdighed, er af fælles europæisk interesse;
   xxii) mener, at reglerne om store projekter i artikel 38-40 i forslaget til forordning om generelle bestemmelser (KOM(2004)0492) udtrykkeligt bør indarbejdes i forslaget til forordning om Samhørighedsfonden, således at gennemsigtigheden bliver større;
   xxiii) xxiii) opfordrer til, at finansieringen af faglig bistand (undersøgelser, evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker osv.), der er omhandlet i artikel 43 i forslaget til forordning om generelle bestemmelser, udtrykkeligt medtages;
   xxiv) understreger, at det er nødvendigt at indføre en fleksibilitetsbestemmelse kombineret med en streng kontrolprocedure i tilknytning til reglen om, at udgifter til køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forslaget til forordning, ikke er støtteberettigede, for at gøre det muligt at gennemføre et projekt i de tilfælde, hvor denne sats er utilstrækkelig og kan give problemer med gennemførelsen; mener imidlertid, at udgifter til renovering af socialt boligbyggeri med henblik på at opnå energibesparelser, beskytte miljøet og opfylde målet om social samhørighed skal gøres støtteberettigede;
   xxv) opfordrer til at standse finansiering af projekter, der er udarbejdet i modstrid med EU's miljølovgivning;
   xxvi) opfordrer Kommissionen til i programmeringsfasen at udarbejde en liste over vejledende prioriteter med henblik på evaluering af projektresultaterne, navnlig hvad angår kvalitet, med hensyn til fællesskabsfinansieringens effektivitet og dens bidrag til bæredygtighed på alle områder, der finansieres af Samhørighedsfonden;
   xxvii) xxvii) opfordrer Kommissionen til at indføre princippet om et "belønningssystem", så de fremskridt, som de mest effektive medlemsstater gennemfører, belønnes, særlig med hensyn til bedre vurdering af finansierede projekter, bedre cost-benefit-analyser, innovation og bidrag til bæredygtig udvikling;
   xxviii) xxviii) mener, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke de nationale og regionale og lokale administrationers indsats for at anvende midlerne fra Samhørighedsfonden: specifikke ledsageforanstaltninger og anvendelse af bedste praksis-ordningen;
   xxix) støtter, at reglen om automatisk frigørelse (N+2) anvendes på Samhørighedsfonden; kræver dog en fleksibel anvendelse af denne i den nye programmeringsperiodes første tre år;
   xxx) opfordrer Kommissionen til at tage højde for de særlige forhold i medlemsstater i den yderste periferi og ø-stater, der er støtteberettigede under Samhørighedsfonden, da de lider under naturgivne og demografiske handicap, som medfører vanskeligheder og forskelle i udviklingsniveauet;

2.   pålægger sin formand at kræve yderligere drøftelser med Rådet i henhold til forretningsordenens artikel 75, stk. 3, og i givet fald at indlede den samrådsprocedure med Rådet, der er omhandlet i fælleserklæringen fra 1975 i medfør af forretningsordenens artikel 56;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1000.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0224.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***I
PDF 246kWORD 143k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (KOM(2004)0495 - C6-0089/2004 - 2004/0167(COD))
P6_TA(2005)0279A6-0184/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0495)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 162 og artikel 299, stk. 2 (C6-0089/2004),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 160,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0184/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

P6_TC1-COD(2004)0167


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 162, stk. 1, og artikel 299, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ifølge traktatens artikel 160 skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Fællesskabet. EFRU bidrager således til at mindske forskellen mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og afstanden til de dårligst stillede regioner, herunder by- og landdistrikter, områder berørt af industriel omstrukturering og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske handicap, tyndt befolkede områder, grænse- og bjergområder samt øer, der er bagefter i udvikling.

(2)  De fælles bestemmelser for strukturfondene og Samhørighedsfonden er fastsat i forordning (EF) nr. .../2005(5) [om generelle bestemmelser for Det Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden]. Der skal fastsættes særlige bestemmelser for, hvilken type aktiviteter der kan finansieres af EFRU under de mål, der er anført i forordningen.

(3)  EFRU skal yde støtte inden for rammerne af en overordnet strategi for samhørighedspolitik, som sikrer, at støtten koncentreres om Fællesskabets prioriterede opgaver og søger at behandle årsagerne til de regionale forskelle, især inden for de mindst udviklede regioner.

(4)  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at der ikke finder nogen form for forskelsbehandling sted på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion, eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under de forskellige stadier af gennemførelsen af EFRU og de andre strukturfonde, især med hensyn til adgangen til fondene.

(5)  Med få undtagelser, for hvilke der skal fastsættes særlige bestemmelser, afgøres det på nationalt plan, hvilke bestemmelser om udgifters støtteberettigelse der skal fastlægges, jf. forordning (EF) nr. .../2005 Undtagelserne vedrørende EFRU bør derfor fastsættes.

(6)  Det afgørende for, om foranstaltninger, der får støtte fra EFRU, gennemføres effektivt, er, at de pågældende territoriale, samfundsøkonomiske og miljømæssige parter, navnlig de interregionale, regionale og lokale myndigheder, har en sund forvaltning og et godt samarbejde, og at de inddrages i alle faser af planlægningen: forberedelse, gennemførelse, opfølgning og evaluering. Samarbejdet mellem regionale og lokale myndigheder må om nødvendigt udbygges for at virkeliggøre fælles målsætninger.

(7)  Som del af den tekniske bistand som omhandlet i artikel 43 og 44 i forordning (EF) nr. .../2005 kan EFRU finansiere foranstaltninger til den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske støtte, evaluering, revision og kontrol, der er nødvendig både for de offentlige administrative ydelser og for andre relevante territoriale parter, såsom ikke-statslige organisationer (ngo'er), sammenslutninger af valgte repræsentanter samt interesseorganisationer og miljøorganisationer.

(8)  På baggrund af erfaringer og resultater fra Urban-initiativet og støttetiltag under mål 2 i kriseramte byområder, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om generelle bestemmelser om strukturfondene(6), bør bymæssige anliggender, herunder niveauet for investeringer i bæredygtig bymæssig udvikling opprioriteres ved fuldt ud at integrere dem i de operationelle programmer, der modtager støtte fra EFRU. Lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer og de deraf følgende muligheder for innovation spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

(9)  Det bør især sikres, at der er komplementaritet og overensstemmelse mellem støtte fra EFRU og støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til forordning (EF) nr. .../2005(7) og støtte fra Den Europæiske Fiskerifond i henhold til forordning (EF) nr. .../2005(8). Programmer, der finansieres med støtte fra EFRU bør derfor bidrage til diversificering af økonomien i landområder, den kulturelle dimension i landdistrikterne, udvikling af turisme, diversificering af fiskeriafhængige områder, således at de traditionelle aktiviteter omlægges, samt skabelse af langsigtede beskæftigelsesmuligheder, og hjælpe sådanne regioner med at blive mere eftertragtede i økonomisk og social henseende.

(10)  Foranstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der får støtte fra EFRU, skal tage hensyn til og støtte gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira.

(11)  Det er ønskeligt at udvide støttemidlerne og -områderne under konvergensmålet ved at indføre en ny mekanisme for støtte til SMV'er og en ny indfaldsvinkel til regionaludvikling ved at give SMV'er vederlagsfri adgang til resultaterne af forskning, som helt og holdent er finansieret med offentlige midler.

(12)  Endvidere skal EFRU-foranstaltningerne i højere grad koordineres med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(9).

(13)  Der skal tages særligt hensyn til fjernområderne, blandt andet ved undtagelsesvis at udvide EFRU's anvendelsesområde til at omfatte finansiering af driftsstøtte, der ydes som kompensation for ekstraudgifter, som opstår på grund af deres særlige sociale og økonomiske strukturelle situation, der forværres af deres afsides beliggenhed, afsondrethed, lille størrelse, vanskelige topografiske og klimatiske vilkår og deres økonomiske afhængighed af få produkter, hvilket er faktorer, som i vedvarende grad og i kombination lægger væsentlige hindringer i vejen for deres udvikling og adgang til det indre marked, og det skal ske i overensstemmelse med artikel 299, stk. 2, i traktaten.

(14)  EFRU skal kunne tage højde for problemet med, at områder med ekstrem lav befolkningstæthed ligger afsides og har dårlige forbindelser til store markeder, jf. protokol nr. 6 til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. EFRU skal ligeledes med henblik på at støtte en uafhængig og bæredygtig udvikling kunne tage højde for de særlige problemer, som øer, bjergområder, grænseregioner og tyndt befolkede områder har, fordi deres geografiske placering bremser udviklingen.

(15)  Med hensyn til de transeuropæiske net skal EFRU desuden forbedre forbindelserne med de nye medlemsstater, især for at styrke de økonomiske bånd med disse lande.

(16)  EFRU skal sikre synergi med støtten fra Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Den skal også sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng med Fællesskabets politik på andre områder.

(17)  Der skal fastlægges særlige bestemmelser for programmering, forvaltning, overvågning og kontrol af operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde samt etableres en supplerende og sammenhængende forbindelse til andre fællesskabspolitikker, herunder den bredere naboskabspolitik.

(18)  Der skal ydes støtte til et effektivt grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde med nabolande til Fællesskabet i det omfang, det er nødvendigt for at sikre regioner i medlemsstater, som grænser op til tredjelande, den hjælp til udvikling, de har brug for. Det skal endvidere sikres, at de pågældende grænseregioner i EU med hensyn til deres nuværende muligheder og rettigheder ikke er dårligere stillet end tidligere og heller ikke dårligere stillet end regionerne ved de indre EU-grænser. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt undtagelsesvist at godkende støtte fra EFRU til projekter, der gennemføres i tredjelande, hvis det kommer det grænseoverskridende samarbejde med regioner i Fællesskabet til gode. Det er også nødvendigt at sikre en passende vægtning i fordelingen af økonomiske ressourcer mellem de tværnationale og grænseoverskridende dele af målet om europæisk territorialt samarbejde. Den grænseoverskridende del kræver særlig opmærksomhed, idet Unionens grænser er udvidet væsentligt, og mange af de regioner, der er bagefter i udvikling, er grænseregioner.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1783/1999 af 12. juli 1999 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(10) bør ophæves -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Forordningen fastlægger Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) opgaver, anvendelsesområdet for dens støtte til "konvergens", "regional konkurrenceevne, beskæftigelse og social inddragelse " og "europæisk territorialt samarbejde", som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], og hvilke former for udgifter der er støtteberettigede.

Den fastsætter særlige bestemmelser for byer og landdistrikter, fiskeriafhængige områder, fjernområderne, øområder, grænseområder, områder med alvorlige og vedvarende naturbetingede, demografiske handicap og bjergområder.

Den fastsætter ligeledes særlige bestemmelser for målet "europæisk territorialt samarbejde", navnlig med hensyn til programmering, gennemførelse, forvaltning, overvågning og kontrol.

Artikel 2

Formål

EFRU skal bidrage til finansieringen af støtte med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed som led i EU's strategi for bæredygtig udvikling ved at behandle og afhjælpe årsager til indbyrdes og interne regionale forskelle og understøtte regionale økonomiers strukturelle udvikling og tilpasning, herunder omlægning af industriområder i nedgang.

EFRU skal herved gennemføre Fællesskabets prioriterede opgaver, og det nærmere indhold af disse prioriteter skal fastlægges af de regionale og lokale partnere i overensstemmelse med de operationelle programmer og nationale bestemmelser, og især:

   a) tilgodese behovet for at øge konkurrenceevnen gennem en innovativ indfaldsvinkel til regional og lokal udvikling rettet mod at skabe langsigtede beskæftigelsesmuligheder og fremme social inddragelse og lighed mellem mænd og kvinder og opnå miljømæssige forbedringer med gennemførelsen af Fællesskabets miljøbestemmelser og bestemmelser på det sociale område
   b) tilgodese behovet for at fjerne hindringer for handicappede personers adgang til varer og tjenesteydelser og bebyggede områder ved at sikre, at tilgængelighed er en betingelse for, at projekter kan modtage midler fra fondene.

Artikel 3

Støttens anvendelsesområde

1.  Støtten fra EFRU koncentreres om et begrænset antal tematisk prioriterede områder. Typen og udvalget af foranstaltninger, som finansieres inden for hvert prioriteret område, skal afspejle de forskellige mål "konvergens", "regional konkurrencedygtighed, beskæftigelse og social inddragelse" og "europæisk territorialt samarbejde" i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7.

2.  EFRU skal bidrage til finansieringen af:

   a) erhvervsinvesteringer, som primært er rettet mod de SMV'er, der bidrager til at skabe og bevare arbejdspladser
   b) infrastruktur
   c) andre udviklings- og beskæftigelsesinitiativer bestående af tjenesteydelser til virksomheder, udvikling og forbedring af finansieringsinstrumenter, såsom risikovillig kapital, lån og garantifonde og lokale udviklingsfonde, rentegodtgørelse, lokale tjenesteydelser, fælles lokalinitiativer, netværk og samarbejde og synergibestemt erfaringsudveksling mellem regioner, byer, og de relevante sociale, økonomiske og miljømæssige aktører
   d) SMV'ers vækst- og beskæftigelsesdynamik (iværksætteraktiviteter såsom etablering af virksomheder, overførsel af virksomheder, virksomhedsdynamik, eksport og udvikling af kompetencer)
   e) e) teknisk bistand som omhandlet i artikel 43 og 44 i forordning (EF) nr. .../2005.

Artikel 4

Afbalanceret og bæredygtig regional udvikling

Regional udvikling omfatter bevarelse, udvikling og om nødvendigt genskabelse af bæredygtige leve- og arbejdsvilkår i regionen.

Artikel 5

Konvergens

I forbindelse med målet "konvergens" skal støtten fra EFRU koncentreres om at fremme en bæredygtig integreret økonomisk og social udvikling regionalt, lokalt, i byerne og på landet ved at mobilisere og styrke den eksisterende kapacitet ved hjælp af programmer, der har til formål at modernisere og diversificere de regionale og lokale økonomiske, administrative og sociale strukturer samt at skabe bæredygtige arbejdspladser, navnlig inden for følgende områder:

1)  Territorial innovation, ikke mindst for at forbedre de regionale og lokale institutionelle, sociale og økonomiske parters potentiale og modernisere de overordnede statslige organer, udviklingsagenturerne og de finansielle institutioner.

2)  Forskning og teknologisk udvikling (FTU), innovation og iværksætterlyst, herunder større regional forsknings- og udviklingskapacitet og integrationen heraf i det europæiske forskningsområde med henblik på at mindske teknologikløften mellem regioner.

Støtte til forskning og udvikling i SMV'er og til teknologioverførsel, øget kontakt især mellem SMV'er, universiteter, ngo'er og forsknings- og teknologicentre, etablering af virksomhedsnetværk, partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder, virksomhedsklynger, støtte til forretnings- og teknologiydelser til grupper af SMV'er og mikrovirksomheder, øget iværksætterlyst og innovationsstøtte til SMV'er og mikrovirksomheder ved hjælp af nye finansieringsinstrumenter.

Støtte til de traditionelle instrumenter for den regionale økonomiske udvikling såsom målrettet støtte til etablering af virksomheder og erhvervsinvesteringer ud over SMV'er samt etablering og udvikling af den økonomiske infrastruktur; der bør navnlig udfoldes bestræbelser til at styrke ekspertisen og forbedre mulighederne for at iværksætte foranstaltninger samt øge SMV'ers, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders repræsentation i organisationer.

Resultaterne af den forskning, som helt og holdent er finansieret med offentlige midler over EU-budgettet, eller nationale forskningsinstitutter, som endnu ikke er patenteret, kan tilbydes vederlagsfrit til SMV'er, såfremt denne forskning omsættes direkte til innovation, der fører til et industrielt gode. For at understøtte udvekslingen af viden uden at skulle udvikle ny ekspertise bør en regional eller national "videnkupon" være et almindeligt tilgængeligt instrument.

3)  Informationssamfundet, herunder udarbejdelse af indhold, tjenesteydelser og applikationer af relevans for lokalområdet, bedre adgang til og udvikling af offentlige online-ydelser, bistand og ydelser til SMV'er, således at de kan indføre og reelt anvende informations- og kommunikationsteknologien optimalt eller afprøve nye ideer.

4)  Lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer: Støtte til servicestrukturer i lokalsamfundet med henblik på oprettelse af nye arbejdspladser, med undtagelse af de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Socialfond.

5)  Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder støtte til etablering af virksomheder, specifikke tiltag for kvindelige iværksættere for at gøre det lettere at udnytte nye ideer økonomisk, støtte til universiteters og eksisterende firmaers oprettelse af nye firmaer, fremme af infrastrukturer og tjenesteydelser, som gør det lettere at finde en balance mellem familie- og arbejdsliv.

6)  Miljø, herunder investeringer i affaldshåndtering, vandforvaltning og -kvalitet, herunder vandforsyningssikkerhed, gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(11) rensning af byspildevand og luftkvalitet, integreret forureningsforebyggelse og -kontrol, fjernelse af forurenede lossepladser og rensning af forurenede lokaliteter og landområder, fremme af biodiversitet og naturbeskyttelse, fremme af udviklingen af infrastruktur til gennemførelse af Natura 2000, støtte til SMV'er med henblik på at fremme bæredygtige produktionsmønstre ved indførelse af omkostningseffektive miljøforvaltningssystemer og anvendelse af forureningsforebyggende teknologier.

7)  Omlægning, herunder undersøgelse af forurenede lossepladser, rehabilitering af områder, der tidligere har været anvendt af militæret, og omdannelse til områder til civilt brug, naturområder eller skovrejsning, fjernelse af kampmidler, renovering og modernisering af barakbygninger og -områder til økonomisk, social og kulturel fornyelse, herunder de relevante tilgrænsende områder, og i denne forbindelse støtte til især SMV'er.

8)  Risikominimering, herunder udarbejdelse og gennemførelse af planer for at minimere og håndtere naturlige og teknologiske risici.

9)  Turisme og kultur, herunder markedsføring af natur- og kulturressourcer som potentiale for udvikling af bæredygtig turisme, beskyttelse og styrkelse af den fysiske arv og kulturarven med henblik på at fremme den økonomiske udvikling og støtte til et øget udbud af turistydelser ved hjælp af nye og mere eksklusive tjenesteydelser og til at lette overgangen til mere bæredygtig turisme.

10)  Økonomisk og social fornyelse i kriseramte byer og perifere byområder: omfattende planer for bæredygtig udvikling af kriseramte byområder, små- og mellemstore byer, der fungerer som centre og perifere byområder, genoplivning af forbindelsen mellem by og opland med hensyn til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

11)  Transportinvesteringer, herunder transeuropæiske net, store europæiske tekniske og logistiske projekter, bygning og opgradering af veje uden for den centrale del af de transeuropæiske transportnet under hensyntagen til behovet for at etablere forbindelser til øer, landdistrikter, isolerede egne og andre afsidesbeliggende regioner samt mellem disse regioner og Fællesskabets kerneområder, og integrerede strategier for renere og bæredygtig bytrafik, som bidrager til at øge muligheden for og kvaliteten af passager- og godstransport, navnlig for bevægelseshæmmede personer, opnå en mere ligelig fordeling på transportformer, fremme intermodale systemer og mindske miljøforureningen, herunder baggrundsstøj og finstøv og indførelse af alternative brændsler samt nedbringe antallet af færdselsulykker.

12)  Energi, herunder transeuropæiske net, som bidrager til, at forsyningssikkerheden og -kvaliteten øges, at arbejdspladser bevares, at det indre marked fuldføres, at der tages miljøhensyn, at energiudnyttelsen forbedres, og at der udvikles vedvarende energi.

13)  Investering i erhvervsfaglig uddannelse og livslang indlæring, især for unge og kvinder, der bidrager til at regionerne bliver mere eftertragtede, og livskvaliteten øges , at produktionssystemer genopbygges, at udvidelsen af kvalifikationer og fremme af livslang indlæring støttes, og at dette også sker gennem anvendelse af nye former for teknologi.

14)  Sundhed, herunder investeringer med henblik på at udvikle og forbedre sundhedsydelser, sygdomsforebyggelse og lettere adgang til lægebehandling, hvilket bidrager til regional udvikling og øget livskvalitet i regionerne.

15)  Direkte støtte til investeringer i SMV'er med henblik på at skabe og bevare job.

16)  Offentlig sikkerhed med henblik på at lette gennemførelsen af territoriale økonomiske aktiviteter, som skal sikres gennem investeringer i teknologi samt i oplysningskampagner for at forhindre, at kriminalitet breder sig i økonomien, og for at fremme lovlydighed generelt.

17)  Styrkelse af struktureringen, den institutionelle kapacitet og repræsentationen i organisationer og andre sammenslutninger for SMV'er, mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder.

18)  Direkte investeringsstøtte med særlig vægt på rene teknologier af høj kvalitet for at sikre en omstrukturering af de tunge industrier i de regioner, hvor overgangen til markedsøkonomi først har fundet sted for nylig.

Artikel 6

Regional konkurrenceevne, beskæftigelse og social samhørighed

I forbindelse med målet "regional konkurrenceevne, beskæftigelse og social samhørighed" skal EFRU tage hensyn til målene for det 7. rammeprogram og som led i regionale strategier for økonomisk og bæredygtig udvikling koncentrere støtten inden for følgende områder, idet der opretholdes en vis fleksibilitet for regioner, som er i færd med at skabe:

1)  Innovation og videnøkonomi gennem støtte til udformning og gennemførelse af regionale innovationsstrategier, der kan føre til effektive regionale innovationsordninger, som under hensyntagen til lokale behov kan reducere teknologikløften, navnlig ved at:

   a) øge den regionale kapacitet til forskning, teknologisk udvikling og innovation med direkte tilknytning til regionaløkonomiske udviklingsmål og bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom især ved at yde støtte til erhvervs- eller teknologispecifikke kompetencecentre, fremme industriel FTU og SMV'er samt teknologioverførsel, udarbejde teknologiprognoser og foretage internationale sammenligninger af innovationspolitikker, støtte virksomhedssamarbejde og fælles politikker for forskning, teknologisk udvikling og innovation
   b) stimulere SMV'ers innovation og modernisering især ved at øge de direkte investeringer, ved at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv, støtte virksomhedsnetværk og klynger af SMV'er, lette adgangen til finansiering og lån, give SMV'er lettere adgang til avancerede forretningsydelser og fremme integrationen af renere og ny teknologi i SMV'er og gennem specifikke foranstaltninger og handlingsplaner, som sigter mod at stimulere innovationen i meget små virksomheder
   c) etablering af en tættere forbindelse mellem viden og beskæftigelse med henblik på at give unge studerende mulighed for at få undervisning, der er tilpasset de jobmuligheder, der faktisk eksisterer i industrien
   d) etablere infrastrukturer af et omfang, der passer til den lokale udvikling og udviklingen af beskæftigelsen
   e) e) fremme iværksætterlysten ved at gøre det lettere at udnytte nye ideer økonomisk, herunder innovative tiltag til ansporing af socialøkonomien og den lokale udvikling, og ved at støtte initiativer fra højere uddannelsesinstitutioner, tekniske og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, lærlingeuddannelsesinstitutioner, universiteter og eksisterende firmaer til oprettelse af nye firmaer
   f) f) fremme af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor i forbindelse med produktionen af produkter og tjenesteydelser
   g) g) udforme nye finansielle instrumenter, som gennem investeringskapital og startfaciliteter ansporer forskning og teknologisk udviklingsevne i SMV'er og fremmer iværksætterånd og etablering af ny virksomheder og især videnintensive SMV'er
   h) udarbejdelse af planer og strategier for stimulering af etablering, overtagelse, udvikling og modernisering af små virksomheder og mikrovirksomheder samt håndværksvirksomheder
   i) direkte støtte til investeringer i SMV'er, som bidrager til jobskabelse og -bevarelse.

2)  Miljø og risikominimering, navnlig ved at:

  a) fremme investeringer til:
   - rensning af forurenede ubeboede eller forladte lokaliteter og landområder
   - udvikling af grønne områder i byerne og bidrag til en bæredygtig udvikling og diversificering af landdistrikter
   - udbygning af infrastruktur til beskyttelse af biodiversitet og styrkelse af Natura 2000
   - forvaltning af fast og flydende affald
   - udvikling af turisme, herunder beskyttelse og udvidelse af de naturlige og kulturelle aktiver og fremme af tjenester med høj merværdi, som bidrager til en bæredygtig økonomisk udvikling
   b) omlægning, herunder undersøgelse af forurenede lossepladser, rehabilitering af områder, der tidligere har været anvendt af militæret, og omdannelse til områder til civilt brug, naturområder eller skovrejsning, fjernelse af kampmidler, renovering og modernisering af barakbygninger og -områder til økonomisk, social og kulturel fornyelse, herunder de relevante tilgrænsende områder, og i denne forbindelse støtte til navnlig SMV'er
   c) c) anspore til bedre energiudnyttelse og produktion af vedvarende energi, udvikling af effektive energistyringssystemer og reduktion af CO2-emissioner og andre giftige emissioner
   d) d) fremme miljøvenlig offentlig transport
   e) e) udarbejde planer for og foranstaltninger til at minimere eller håndtere naturlige og teknologiske risici samt afbøde virksomhedernes og husholdningernes indvirkning på miljøet.

3)  Adgang for områder uden for større byer til transport og telekommunikationsydelser af almen økonomisk interesse, navnlig ved at:

   a) styrke sekundære transportnet ved at forbedre forbindelsen til prioriterede transeuropæiske net, til regionale jernbaneknudepunkter, lufthavne og havne eller til multimodale transportcentre ved at etablere radiale forbindelser til større jernbanelinjer og fremme cabotagesejlads på regionale og lokale indre vandveje, bådforbindelser til mindre øer og tværgående luftfartsforbindelser mellem primære og sekundære lufthavne
   b) fremme SMV'ers adgang til og effektive udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi ved at etablere infrastruktur i de mest afsides beliggende regioner, ved at yde støtte til netværksadgang, etablering af offentlige steder med internetadgang, udstyr og udvikling af tjenester og applikationer, herunder især udvikling af handlingsplaner for meget små virksomheder og håndværksvirksomheder.

Artikel 7

Europæisk territorialt samarbejde

I forbindelse med målet "Europæisk territorialt samarbejde" skal støtten fra EFRU koncentreres om:

1)  Udvikling af grænseoverskridende økonomiske, sociale og miljømæssige aktiviteter gennem fælles strategier for bæredygtig territorial udvikling, navnlig ved at:

   a) fremme iværksætterlysten, især udvikling af nye SMV'er, turisme, kultur, sportsaktiviteter og grænseoverskridende handel
   b) anspore til beskyttelse og fælles forvaltning af miljøet og risikoforebyggelse i forbindelse med katastrofestyring
   c) fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikter
   d) d) gøre områder mindre isolerede ved at forbedre trafikforbindelser, give adgang til informations- og kommunikationsnetværk og -ydelser og etablere grænseoverskridende ordninger for vandforsyning, affaldshåndtering og energiforsyning
   e) e) udvide samarbejdet, kapaciteten og den fælles udnyttelse af infrastruktur, navnlig på sundheds-, kultur-, sports- og uddannelsesområdet
   f) f) bekæmpe kriminalitet og beskytte grænserne
   g) beskyttelse og styrkelse af den naturlige og/eller fysiske kulturarv til støtte for den økonomiske udvikling, byfornyelse, fornyelse i landdistrikter og turisme ved at fremme den decentraliserede Interreg-forvaltningsmodel.

EFRU kan derudover bidrage til at fremme integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, lokale beskæftigelsesinitiativer, ligestilling, uddannelse, social inddragelse og fælles brug af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling.

2)  Etablering og udvikling af tværnationalt samarbejde, herunder bilateralt eller multilateralt samarbejde mellem maritime regioner i overensstemmelse med handlingsplanen om en bredere naboskabspolitik gennem finansiering af netværk og initiativer til fordel for integreret territorial udvikling især inden for følgende prioriterede områder:

   a) vandforvaltning med et klart tværnationalt sigte, herunder beskyttelse og forvaltning af afvandingsområder, kystområder, fiskeressourcer, vandforsyning og vådområder
   b) bedre transportmuligheder, herunder investeringer i dele af det transeuropæiske net i grænseområder, bedre lokale og regionale forbindelser til nationale og tværnationale netværk og centre, større interoperabilitet mellem nationale og regionale systemer, oprettelse og udvikling af motorveje til søs og fremme af avancerede logistik-, kommunikations- og informationsteknologier
   c) risikominimering og klimaændringer, herunder øget sikkerhed til søs og beskyttelse mod oversvømmelse, tørke, forurening af hav og indre vandveje, beskyttelse mod erosion og ikke mindst kystlinjen, hydrologiske ulykker, jordskælv, vulkanudbrud, laviner, tropiske cykloner, skovbrande og ørkendannelse samt biologisk diversitet, miljøforvaltning og bæredygtig energiproduktion. Sådanne programmer kan omfatte levering af udstyr og udbygning af infrastruktur, udarbejdelse og gennemførelse af tværnationale interventionsplaner, fælles risikokortlægningssystemer og udvikling af fælles metoder til analyse, forebyggelse, overvågning og begrænsning af naturlige og teknologiske risici

d)   etablering af videnskabs- og teknologinetværk, der beskæftiger sig med emner vedrørende bæredygtig udvikling af tværnationale områder og mindskelse af teknologikløften, herunder etablering af netværk mellem universiteter, således at de kan integreres effektivt i det europæiske forskningsområde og udveksling af videnskabelig og teknologisk viden mellem forsknings- og udviklingsinstitutioner og anerkendte internationale forsknings- og udviklingscentre, etablering af tværnationale konsortier med henblik på at dele forsknings- og udviklingsressourcer, parvis samarbejde mellem teknologiske institutter og fælles finansieringstekniske instrumenter med henblik på at støtte forskning og teknologisk udvikling i SMV'er

   e) e) samarbejde om iværksætterlyst og udvikling af SMV'er, herunder i turisme-, kultur-, undervisnings- og sundhedssektoren og om støtte af bæredygtige samfund
   f) beskyttelse af naturressourcerne og kulturarven, beskyttelse og forbedring af regionernes miljø, bevarelse og udvikling af de naturlige aktiver og beskyttelse og forbedring af de bebyggede områder kulturarven, udvikling af effektive, integrerede langsigtede strategier for bæredygtig udvikling og skabelse af et bedre overblik over naturressourcerne og kulturarven, og hvordan de bedst kan integreres i de tværnationale strategier
   g) samarbejde om søfartsrelaterede spørgsmål, herunder udvikling af havnenetværk, shippingydelser, økonomiske forbindelser mellem havne og forbindelser mellem havne og deres bagland
   h) spørgsmål vedrørende fysisk planlægning i by- og landdistrikter med en klar tværnational dimension som beskrevet i den europæiske perspektivplan for fysisk planlægning.

3)  Udvikling af tværregionalt samarbejde og forbedring af de regionalpolitiske resultater gennem øget brug af netværk og erfaringsudveksling og projektudvikling mellem regionale og lokale myndigheder med fokus på emner omhandlet i artikel 6, nr. 1 og 2, og artikel 9, 10, 11 og 12, herunder netværkssamarbejdsprogrammer, der omfatter hele Fællesskabet, og foranstaltninger, der indebærer undersøgelse, dataindsamling, observation og analyse af udviklingstendenser i Fællesskabet.

Netværksprojekter koordineret i en enkelt zone omfattende hele EU.

Der foretages en midtvejsevaluering af de allerede eksisterende netværk såsom Espon, Urbact og Interact.

Artikel 8

Regler om udgifters støtteberettigelse

Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra EFRU

a)   moms

   b) renter af gæld
   c) køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning
   d) lokaler med undtagelse af udgifter til renovering af socialt boligbyggeri med henblik på energibesparelser og miljøbeskyttelse som led i en bæredygtig byudvikling
   e) afvikling af atomkraftværker.

KAPITEL II

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR OMRÅDER MED SÆRLIGE TERRITORIALE KARAKTERISTIKA

Artikel 9

Byområder

1.  I tilfælde af foranstaltninger, der omfatter bæredygtig byudvikling, jf. artikel 25, stk. 4, litra a), og artikel 36, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. .../2005, yder EFRU støtte til fælles udarbejdelse af integrerede strategier for, hvordan bæredygtig vækst styrkes samt for, hvordan den høje koncentration af økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byområder og afhjælpningen af arkitektonisk betingede hindringer tackles.

Dette har til formål at forbedre bymiljøet gennem genanvendelse af forladte industrigrunde og beskyttelse og udvikling af den historiske og kulturelle arv, udvikling af kulturelle tjenesteydelser til gennemførelse af passende foranstaltninger, der fremmer innovation og videnøkononi, iværksætterlyst, lokal beskæftigelse, miljø og udvikling af den lokale livsstil samt etablering af tjenesteydelser til borgerne, hvor der tages højde for ændrede demografiske strukturer og bæredygtig mobilitet.

2.  EFRU's finansiering af foranstaltninger i forbindelse med målet "regional konkurrenceevne, beskæftigelse og social inddragelse", som er omfattet af forordning (EF) nr. .../2005 [om Den Europæiske Socialfond], forhøjes til 20 % af det pågældende prioriterede område uanset artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. .../2005.

Artikel 10

Landdistrikter og fiskeriafhængige områder

Medlemsstater og regionale og lokale myndigheder skal sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem på den ene side foranstaltninger, der medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. forordning (EF) nr. .../2005, og foranstaltninger, der medfinansieres af Den Europæiske Fiskerifond, jf. forordning (EF) nr. .../2005, og på den anden side programmer, der medfinansieres af EFRU.

Støtte fra EFRU koncentreres i landdistrikter og fiskeriafhængige områder, uden at det undergraver bæredygtighedsprincippet, om foranstaltninger til at afhjælpe de økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i sådanne områder og om behovet for at udvikle diversificeringstiltag, herunder:

   1) forbedring af transportinfrastrukturen
   2) fremskyndelse af etableringen af telekommunikationsnetværk og udbuddet af tjenesteydelser i landdistrikter
   3) udvikling af nye økonomiske aktiviteter uden for landbrugs- og fiskerisektoren, herunder etablering, overtagelse og udvikling af små virksomheder, mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder
   4) bedre forbindelser mellem byområder og landdistrikter
   5) øget bæredygtig turisme og større udbud af moderne bekvemmeligheder i landdistrikter
   6) beskyttelse af den kulturelle arv og udvikling af kulturlivet
   7) produktion af biobrændsel og/eller anvendelse af energi fra vedvarende energikilder
   8) investeringer i energieffektivitet
   9) fremme af iværksætterånd og foranstaltninger til ansporing af den lokale beskæftigelse.

Medlemsstater og regionale og lokale myndigheder skal inden for rammerne af de operationelle programmer i henhold til artikel 36 i forordning (EF) nr. .../2005 sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng i henhold til samordningsforanstaltningerne i artikel 25, stk. 4, litra c), i samme forordning mellem foranstaltninger, der medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond på den ene side, og foranstaltninger, der medfinansieres af EFRU på den anden side. Ved foranstaltninger under nr. 1, 3 og 5 skal medlemsstaterne, regionerne og de relevante partnere ved udarbejdelsen af operationelle programmer angive klare kriterier for, hvornår der er tale om foranstaltninger, der modtager støtte fra henholdsvis EFRU, jf. denne artikel, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel 49, stk. 1, litra a), b) og i), i forordning (EF) nr. .../2005 for så vidt angår landdistrikterne, og Den Europæiske Fiskerifond, jf. artikel … i forordning (EF) nr. .../2005 for så vidt angår fiskeriafhængige områder. Endvidere bør der træffes foranstaltninger til løbende og efterfølgende kontrol af komplementaritet og kohærens.

Artikel 11

Områder med naturbetingede handicap

I regionale programmer, der medfinansieres af EFRU og dækker områder med naturbetingede handicap, som omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. .../2005, skal områdernes specifikke problemer have særlig opmærksomhed.

Med forbehold af artikel 3 og 5 skal EFRU især bidrage til finansieringen af investeringer, der har til formål at gøre områderne mere tilgængelige på alle planer, fremme og udvikle alle slags bæredygtige økonomiske aktiviteter, ikke kun dem med tilknytning til kulturarven, men også dem med tilknytning til innovation og den nye teknologi, der er særligt velegnet til at opfylde regionens behov, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, udvikle turistsektoren og hindre affolkning.

Artikel 12

Fjernområder

I overensstemmelse med den yderligere tildeling, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. .../2005, uanset artikel 3, stk. 2, i denne forordning, og i henhold til traktatens artikel 299, stk. 2, skal EFRU bidrage til at finansiere driftsstøtten i fjernområderne for at undgå, at de ekstraudgifter, der påløber inden for de områder, der er omfattet af artikel 5, og derudover på følgende yderligere områder med undtagelse af varer henhørende under bilag I til traktaten, hindrer gennemførelsen af det indre marked:

   a) støtte til godstransportydelser og startstøtte til transportydelser
   b) støtte til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf, mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked og erhvervsuddannelsestiltag
   c) støtte til afhjælpning af mangler og indhentning af efterslæbet inden for teknologisk innovation og forskning samt udvikling.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR MÅLET

"EUROPÆISK TERRITORIALT SAMARBEJDE"

Afdeling 1

Operationelle programmer

Artikel 13

Indhold

Alle regioner (NUTS III) langs de interne landegrænser og langs de eksterne landegrænser samt visse søgrænser i tilknytning dertil vil være berettiget til støtte under det grænseoverskridende samarbejde. Dette gælder desuden visse NUTS III-regioner i Fællesskabets langs søgrænser, som efter en fleksibelt fortolket generel bestemmelse er adskilt af 150 km, i overensstemmelse med kriterierne for grænseoverskridende samarbejde.

Operationelle programmer under målet "europæisk territorialt samarbejde" indeholder:

   1) en analyse af situationen i samarbejdsområdet med hensyn til stærke og svage sider og målene for en bæredygtig udvikling og den strategi, der vælges som reaktion herpå, idet der tages hensyn til bæredygtige kriterier, dvs. indvirkningen på natur, arv (herunder steder af historisk interesse) og manglende økonomisk og demografisk ligevægt
   2) en begrundelse for de valgte prioriterede opgaver under hensyn til Fællesskabets strategiske retningslinjer og de deraf følgende prioriterede opgaver for det operationelle program samt de forventede virkninger, jf. den forudgående evaluering omhandlet i artikel 46 i forordning (EF) nr .../2005
   3) oplysninger om de prioriterede opgaver med deres særlige mål. De pågældende mål skal kvantificeres ved anvendelse af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af målene for udførelsen af de prioriterede opgaver, og hvor effektivt dette er sket, og skal forholde sig til den samfundsøkonomiske, strukturelle og miljømæssige situation
   4) resultaterne af den strategiske vurdering af indvirkningen på miljøet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(12)
   5) en vurdering af indvirkningen på beskæftigelsen i de pågældende områder og deres naboområder, herunder beskæftigelsesmønstre, sæsonbetingede udsving og kvalifikationer
   6) en fordeling af støtteområderne efter kategori i overensstemmelse med de detaljerede regler for gennemførelsen af forordning (EF) nr. .../2005
   7) oplysninger om fælles støtteberettigelse og kriterier
  8) en samlet finansieringsplan for alle medlemsstater indeholdende to tabeller:
   a) en tabel med en fordeling for hvert år i henhold til artikel 50-53 i forordning (EF) nr. .../2005 af den samlede bevilling fra EFRU. Den samlede årlige støtte fra EFRU skal være forenelig med det relevante finansielle overslag
   b) en tabel, som for hele programmeringsperioden og for hver prioriteret opgave viser den samlede bevilling fra Fællesskabet og de offentlige nationale modstykker samt EFRU's støttesats
  9) gennemførelsesbestemmelser for det operationelle program:
   a) medlemsstatens udpegelse af alle de enheder, der er fastsat i artikel 15
   b) en beskrivelse af de fælles udvælgelseskriterier og overvågnings- og evalueringssystemerne og overvågningsudvalgets sammensætning
   c) en fastlæggelse af fremgangsmåderne for pengestrømmenes tilvejebringelse og cirkulation med henblik på at sikre deres gennemsigtighed
   d) bestemmelser til sikring af, at det operationelle program bekendtgøres for offentligheden
   e) en beskrivelse af de mellem Kommissionen og medlemsstaten aftalte fremgangsmåder for udveksling af elektroniske data med henblik på at imødekomme de betalings-, overvågnings- og evalueringskrav, der er fastsat i forordning (EF) nr. .../2005
   f) f) en redegørelse fra samtlige af de medlemsstater, der har været med til at fremlægge det operationelle program over, hvordan de regionale og lokale myndigheder har til hensigt at deltage i programmets forberedelsesfase, og hvilke opfølgningsprogrammer de har planlagt i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. .../2005
   10) en vejledende liste over store projekter i henhold til artikel 38 i forordning (EF) nr. .../2005, som efter planen vil blive fremlagt i programmeringsperioden
   11) partnernes anbefalinger vedrørende det operationelle program.

Medlemsstaterne sikrer, at de regionale myndigheder deltager i planlægningen og opfølgningen af grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsforanstaltninger.

Afdeling 2

Støtteberettigelse

Artikel 14

Regler om udgifters støtteberettigelse

Med forbehold af artikel 55 i forordning (EF) nr. .../2005 kan Kommissionen på anmodning af medlemsstaterne foreslå regler for bestemte udgiftskategoriers støtteberettigelse, som erstatter nationale regler, idet der i hvert enkelt tilfælde præciseres en frist for fastsættelsen af disse regler, der ligger før starten på gennemførelsen af de heraf omfattede projekter. Disse fællesskabsregler for udgifters støtteberettigelse fastlægges i en kommissionsforordning i overensstemmelse med artikel 104, stk. 3, i forordning (EF) nr. .../2005.

Afdeling 3

Forvaltning, overvågning og kontrol

Artikel 15

Udpegelse af myndigheder

1.  Medlemsstater, som deltager i et operationelt program, udpeger en fælles forvaltningsmyndighed, en fælles godkendelsesmyndighed og en fælles revisionsmyndighed, som befinder sig i forvaltningsmyndighedens medlemsstat. Godkendelsesmyndigheden modtager betalingerne fra Kommissionen og foretager generelt udbetalingerne til den ledende støttemodtager.

Medlemsstaterne opretter et fælles teknisk sekretariat, som med hensyn til funktion placeres hos forvaltningsmyndigheden. Det bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres opgaver.

2.  Revisionsmyndigheden for det operationelle program bistås af en revisionsgruppe til udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 61 i forordning (EF) nr .../2005. Gruppen nedsættes af de medlemsstater, der deltager i et operationelt program. Den består af en repræsentant for et revisionsorgan udpeget af hver medlemsstat, der er deltager i et operationelt program. Hver revisionsgruppe oprettes senest tre måneder efter, at beslutningen om at godkende det operationelle program er truffet. Den udarbejder sin egen forretningsorden. Den ledes af revisionsmyndigheden for det operationelle program.

Den endelige rapport, som udarbejdes af revisionsmyndigheden for det operationelle program, jf. artikel 70 i forordning (EF) nr. .../2005, skal være godkendt af revisionsgruppen.

3.  Hver medlemsstat, som deltager i det operationelle program, udpeger repræsentanter til overvågningsudvalget, jf. artikel 64 i forordning (EF) nr. .../2005, og sørger for, at de relevante regionale og lokale myndigheder er repræsenteret på passende vis.

4.  Medlemsstaterne udfører disse opgaver inden for en tidsplan, der er aftalt med Kommissionen, for at undgå unødvendige forsinkelser i etableringen og gennemførelsen af det operationelle program.

5.  Medlemsstaterne overvåger, at forvaltningsmyndighederne regelmæssigt og på hensigtsmæssig måde offentliggør en oversigt over de foranstaltninger, som drager fordel af fællesskabsstøtte, og de bevillinger, der er til rådighed, opdelt efter kriterier for støtteberettigelse.

Artikel 16

Forvaltningsmyndighedens opgaver

Forvaltningsmyndigheden varetager gennemførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EF) nr. .../2005, dog ikke kontrollen med, at foranstaltningerne og udgifterne er i overensstemmelse med nationale regler og fællesskabsregler. I den forbindelse begrænses dens ansvar til at kontrollere, at udgifter, som de enkelte støttemodtagere hver især har afholdt, er godkendt af den kvalificerede revisor.

Artikel 17

Kontrolordning

Med henblik på godkendelsen af udgifter, jf. artikel 22, etablerer hver medlemsstat en revisionsordning, som gør det muligt at kontrollere, at medfinansierede varer og ydelser er leveret, at de udgifter, der er opgivet for foranstaltninger eller dele af foranstaltninger, som er gennemført på dens territorium, er korrekte, og at sådanne udgifter og tilhørende foranstaltninger er i overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstaternes regler. Hvis kontrollen af medfinansierede varers og tjenesteydelsers levering kun kan udføres for den samlede foranstaltning, foretages kontrollen af den ledende støttemodtagers revisor eller af forvaltningsmyndigheden.

Hver medlemsstat sikrer, at udgifter kan godkendes af en kvalificeret revisor inden for to måneder.

Artikel 18

Finansforvaltning

1.  Støtten fra EFRU indbetales på én konto uden nationale underkonti.

2.  Med forbehold af medlemsstaternes ansvar for at opdage og korrigere fejl og opkræve uretmæssigt udbetalte beløb er det godkendelsesmyndighedens opgave at opkræve ethvert uretmæssigt udbetalt beløb hos den ledende støttemodtager. Støttemodtagerne tilbagebetaler eventuelle beløb, som de har modtaget uretmæssigt, til den ledende støttemodtager i overensstemmelse med deres fælles aftale.

Hvis det ikke lykkes den ledende støttemodtager at få støttemodtagerne til at tilbagebetale, skal medlemsstaterne på hvis territorium, den pågældende støttemodtager er etableret, betale godkendelsesmyndigheden det beløb, der uretmæssigt blev udbetalt til den pågældende støttemodtager.

Artikel 19

Europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde

Medlemsstater, der deltager i et operationelt program som led i målet "europæisk territorialt samarbejde", kan anvende det retlige samarbejdsinstrument, der er indført ved forordning (EF) nr. .../2005, med henblik på at lade det regulere forvaltningen af det operationelle program og varetage forvaltningsmyndighedens og det fælles tekniske sekretariats opgaver. Hver medlemsstat har fortsat det finansielle ansvar.

Afdeling 4

Foranstaltninger

Artikel 20

Udvælgelse af foranstaltninger

1.  Foranstaltninger, der udvælges til operationelle programmer, hvis formål er at udvikle grænseoverskridende økonomiske, sociale og miljømæssige aktiviteter, jf. artikel 7, nr. 1, og til operationelle programmer, hvis formål er at etablere og udvikle tværnationalt samarbejde, jf. artikel 7, nr. 2, skal omfatte modtagere fra mindst to lande, som skal samarbejde på mindst to af følgende punkter under hver foranstaltning: fælles udvikling, fælles gennemførelse, fælles personale og fælles finansiering.

Foranstaltninger, der udvælges til operationelle programmer, hvis formål er at etablere og udvikle tværnationalt samarbejde, kan dog gennemføres i én medlemsstat, hvis de er forelagt af enheder, der tilhører mindst to medlemsstater.

2.  Foranstaltninger, der udvælges til operationelle programmer, som omfatter tværregionalt samarbejde og netværkssamarbejde og erfaringsudveksling, jf. artikel 7, nr. 3, skal omfatte mindst tre modtagere fra mindst tre regioner i mindst to medlemsstater, som skal samarbejde på følgende punkter under hver foranstaltning: fælles udvikling, fælles gennemførelse, fælles personale og fælles finansiering.

3.  Ud over de opgaver, der er anført i artikel 64 i forordning (EF) nr. .../2005, er overvågningsudvalget ansvarligt for udvælgelsen af foranstaltninger.

Artikel 21

Den ledende partners ansvar

1.  Der udpeges en ledende støttemodtager for hver foranstaltning. Den ledende støttemodtager er ansvarlig for følgende:

   a) fastlæggelse af samarbejdet med de enkelte støttemodtagere i form af en aftale, der blandt andet omfatter bestemmelser om sund finansiel forvaltning af de midler, der er afsat til foranstaltningen, herunder bestemmelser om opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb
   b) gennemførelse af hele foranstaltningen
   c) sikring af, at de udgifter, der er opgivet af de enkelte støttemodtagere, er anvendt på at gennemføre foranstaltningen og svarer til de aktiviteter, der er aftalt mellem dem
   d) kontrol af, at de udgifter, der er opgivet af de enkelte støttemodtagere, er godkendt af en revisor, jf. artikel 15, stk. 2
   e) overførelse af støtte fra EFRU til de enkelte støttemodtagere.

2.  Forvaltningsmyndigheden fastlægger gennemførelsesbestemmelserne for hver foranstaltning efter aftale med den ledende modtager.

Artikel 22

Godkendelse af udgifter

Godkendelse af, at de udgifter, der er opgivet af de enkelte støttemodtagere, er lovlige og korrekte, jf. artikel 15, stk. 2, skal foretages af uafhængige og kvalificerede revisorer. Hver enkelt støttemodtager påtager sig ansvaret for eventuelle fejl i de udgifter, vedkommende har opgivet.

Artikel 23

Særlige betingelser vedrørende stedet for foranstaltningernes gennemførelse

1.  I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde kan der i behørigt begrundede tilfælde gives tilladelse til en finansiering på op til 20 % af budgettet for det pågældende operationelle program for foranstaltninger i NUTS III-områder, der støder op til de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. .../2005.

2.  I forbindelse med tværnationalt samarbejde kan der i behørigt begrundede tilfælde gives tilladelse til en finansiering på op til 20 % af budgettet for det pågældende operationelle program for foranstaltninger, som omfatter partnere uden for området.

3.  I forbindelse med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde kan EFRU finansiere udgifter til gennemførelsen af foranstaltninger eller dele af foranstaltninger i lande og disses territorier, som ligger uden for Fællesskabet, med op til 10 % af fondens bidrag til det operationelle program, såfremt det er til fordel for Fællesskabets regioner.

Medlemsstaterne sikrer sig, at disse udgifter er lovlige og korrekte.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Overgangsbestemmelser

Denne forordning påvirker ikke den fortsatte gennemførelse eller eventuelle ændringer, herunder hel eller delvis annullering, af foranstaltninger, der er godkendt af Rådet eller Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1783/1999, som gjaldt indtil denne forordnings ikrafttræden.

Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1783/1999, er fortsat gyldige.

Artikel 25

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1783/1999 ophæves med virkning fra den ...

Henvisninger til forordning (EF) nr. 1783/1999 betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 26

Revisionsklausul

På forslag af Kommissionen tager Europa-Parlamentet og Rådet denne forordning op til revision inden den 31. december 2013.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C
(3) EUT C
(4) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005.
(5) EUT L
(6) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 173/2005 (EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3).
(7) EUT L
(8) EUT L
(9) KOM(2005)0119.
(10) EFT L 213 af 13.8.1999, s. 1.
(11) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).
(12) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.


Europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS) ***I
PDF 233kWORD 76k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS) (KOM(2004)0496 - C6-0091/2004 - 2004/0168(COD))
P6_TA(2005)0280A6-0206/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0496)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 159, stk. 3 (C6-0091/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0206/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om indførelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

P6_TC1-COD(2004)0168


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 159, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I traktatens artikel 159, stk. 3, er det fastsat, at der ud over de fonde, der er omhandlet i stk. 1 i nævnte artikel, kan vedtages særlige aktioner med henblik på at nå det mål om økonomisk og social samhørighed, der er opstillet i traktaten. En harmonisk udvikling af hele Fællesskabet og en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed forudsætter en styrkelse af det territoriale samarbejde. Med henblik herpå bør der vedtages de fornødne foranstaltninger for at forbedre betingelserne for gennemførelse af aktioner vedrørende territorialt samarbejde.

(2)  Som følge af de betydelige vanskeligheder, som medlemsstaterne, navnlig regionerne og de lokale myndigheder, har haft med at iværksætte og forvalte foranstaltninger for grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde inden for rammerne af de forskellige nationale lovgivninger og procedurer, er det nødvendigt at træffe passende foranstaltninger for at imødegå disse vanskeligheder.

(3)  Under hensyntagen til det øgede antal lande- og havgrænser i Fællesskabet som følge af udvidelsen er det nødvendigt at fremme en styrkelse af det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde i Fællesskabet.

(4)  De bestående instrumenter, såsom den europæiske økonomiske firmagruppe, har vist sig dårligt egnede til at tilvejebringe et struktureret samarbejde om strukturfondsprogrammerne under fællesskabsinitiativet Interreg i programmeringsperioden 2000-2006.

(5)  Ved Rådets forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden](5) øges de midler, der stilles til rådighed for europæisk territorialt samarbejde inden for tre områder, nemlig grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde.

(6)  Det er også nødvendigt at fremme og følge op på de foranstaltninger for territorialt samarbejde, der gennemføres uden finansiel støtte fra Fællesskabet.

(7)  For at overvinde de bestående hindringer for territorialt samarbejde er det nødvendigt at indføre et samarbejdsinstrument på fællesskabsplan, som giver mulighed for på Fællesskabets område at oprette samarbejdsgrupper, der har status som juridisk person, med betegnelsen "europæiske grupper for territorialt samarbejde" (EGTS). Oprettelsen af en EGTS er frivillig.

(8)  Aftaler om grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde mellem medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder kan fortsat være gældende.

(9)  En EGTS bør kunne handle på vegne af sine medlemmer, herunder navnlig de regionale og lokale myndigheder, den omfatter, og for disses regning.

(10)  De opgaver og beføjelser, som delegeres til en EGTS, skal fastlægges af medlemmerne i en aftale om europæiske grupper for territorialt samarbejde.

(11)  Medlemmerne opretter en EGTS som en særskilt juridisk person, og den kan overdrage det til et af medlemmerne at varetage dens opgaver.

(12)  En EGTS skal kunne handle i forbindelse med gennemførelsen af programmer for territorialt samarbejde, der medfinansieres af Fællesskabet, især af strukturfondene i henhold til forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 [om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling](6), og af programmer for tværnationalt og interregionalt samarbejde, samt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger for territorialt samarbejde, som medlemsstaterne og/eller deres regioner og lokale myndigheder selv tager initiativ til uden finansiel støtte fra Fællesskabet.

(13)  Kommissionen bør sikre synergi mellem denne forordning og Europarådets udkast til tillægsprotokol nr. 3 til "europæisk rammekonvention om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder" med hensyn til at oprette regionale samarbejdsgrupper i Europa.

(14)  Det bør præciseres, at de regionale og lokale myndigheders og medlemsstaternes finansielle ansvar ikke påvirkes af oprettelsen af EGTS"er, hverken hvad angår forvaltningen af fællesskabsmidlerne, eller hvad angår de nationale midler.

(15)  Det bør præciseres, at de beføjelser, som regionale eller lokale myndigheder udøver som ordensmyndighed, f.eks. politi- og lovgivningsmagt, ikke kan overdrages ved aftale.

(16)  Det er nødvendigt, at en EGTS fastlægger egne vedtægter, opretter egne organer og etablerer beslutningsprocedurer, ligesom den bør fastsætte egne budgetregler og bestemmelser om det finansielle ansvar.

(17)  Målet for denne forordning om skabelse af retlige betingelser på europæisk plan for territorialt samarbejde kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, idet oprettelsen af en EGTS er frivillig, og de enkelte medlemsstaters forfatningssystemer respekteres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Europæisk gruppe for territorialt samarbejde

1.  I overensstemmelse med de i denne forordning fastlagte betingelser og regler kan der på Fællesskabets område oprettes en samarbejdsgruppe i form af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde, i det følgende benævnt "EGTS".

2.  En EGTS har status som juridisk person.

3.  Formålet med en EGTS er at lette og fremme det territoriale (grænseoverskridende, tværnationale og interregionale) samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder i EU, men også med nabotredjelande med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Den kan også med samme mål for øje have til formål at lette og fremme det tværnationale og interregionale samarbejde.

4.  I den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, har den kompetente myndighed ret til at kontrollere EGTS'ens forvaltning af offentlige midler, det være sig nationale midler eller fællesskabsmidler.

I den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, informerer den kompetente myndighed de øvrige medlemsstater, der er omfattet af aftalen om europæiske grupper for territorialt samarbejde (i det følgende benævnt "aftalen"), om resultaterne af alle de kontroller, der er foretaget.

5.  I tilfælde, hvor grænseregioner har været ramt at langvarige perioder med civile eller militære konflikter, kan EGTS'en også have til formål at fremme forsoning og bistå med fredsopbyggende programmer.

Artikel 2

Sammensætning

1.  En EGTS kan omfatte medlemsstater og/eller lokale offentlige organer og/eller andre organer, der ikke drives med fortjeneste for øje, og som består af regionale/lokale myndigheder såvel som medlemsstater, i det følgende benævnt "medlemmerne".

2.  Beslutningen om at oprette en EGTS træffes på medlemmernes initiativ.

3.  Medlemmerne opretter en EGTS som en særskilt juridisk person, og den kan overdrage det til et af medlemmerne at varetage dens opgaver.

Artikel 3

Opgaver og beføjelser

1.  En EGTS udfører de opgaver, som medlemmerne har overdraget til den i overensstemmelse med denne forordning. Dens beføjelser fastlægges i den aftale, som medlemmerne indgår i overensstemmelse med artikel 4.

2.  En EGTS handler inden for rammerne af de opgaver, som den har fået overdraget, og som kan uddelegeres til en af dens medlemmer.

3.  En EGTS kan få til opgave at gennemføre programmer for territorialt samarbejde, der medfinansieres af Fællesskabet, især af strukturfondene, eller at gennemføre enhver anden foranstaltning vedrørende territorialt samarbejde, med eller uden finansiel støtte fra Fællesskabet.

Oprettelsen af en EGTS ændrer intet ved medlemmernes eller medlemsstaternes finansielle ansvar, hverken hvad angår fællesskabsmidlerne eller de nationale midler.

4.  Medlemsstater, som ikke er medlem af EGTS'en, har intet finansielt ansvar, selv om deres regionale, lokale eller offentlige organisationer deltager som medlemmer. Dette berører dog ikke medlemsstaternes finansielle ansvar i forbindelse med fællesskabsfonde, der forvaltes af EGTS'en.

5.  En aftale kan ikke omfatte overdragelse af offentlige magtbeføjelser, f.eks. politi- eller lovgivningsmagt.

Artikel 4

Aftale om en europæisk gruppe for territorialt samarbejde

1.  En EGTS oprettes i henhold til den aftale, der er indgået af dens medlemmer.

2.  I aftalen præciseres især principperne for en EGTS' virkemåde, dens beføjelser og opgaver, dens varighed og betingelserne for dens opløsning.

3.  Aftalen gælder kun for det territoriale samarbejde, der fastlægges af medlemmerne.

4.  Det fastsættes i aftalen, hvilken lovgivning der finder anvendelse ved fortolkning og anvendelse af aftalen. Denne lovgivning skal være lovgivningen i den medlemsstat, der er omfattet af aftalen, og hvor EGTS har sit hjemsted.

5.  En EGTS er underlagt den lovgivning, der er gældende for foreninger i den medlemsstat, der er udpeget af dens medlemmer.

6.  De betingelser, der gælder for koncessioner og beføjelser, det offentlige har overdraget til EGTS'en i forbindelse med det territoriale samarbejde, skal fastlægges i aftalen på grundlag af de gældende nationale lovgivninger.

7.  Aftalen meddeles til medlemsstaterne, der er omfattet af EGTS'en, Kommissionen og Regionsudvalget. Kommissionen opfører aftalen i et offentligt register over alle EGTS'er.

Artikel 5

Vedtægter

1.  En EGTS fastlægger sine vedtægter på grundlag af aftalen.

2.  Vedtægterne for en EGTS skal navnlig indeholde bestemmelser om:

   a) listen over dens medlemmer
   b) EGTS'ens formål og opgaver
   c) dens betegnelse og adressen på dens hjemsted
   d) dens organer, som omfatter et repræsentantskab, bestående af repræsentanter for dens medlemmer og et forretningsudvalg, dens beføjelser, dens virkemåde og antallet af medlemsrepræsentanter i dens organer såvel som et sekretariat. Vedtægten kan indeholde bestemmelser om yderligere organer
   e) EGTS'ens beslutningsprocedurer
   f) fastlæggelse af det eller de anvendte arbejdssprog
   g) de nærmere regler for EGTS'ens virke, bl.a. hvad angår forvaltning af personale, ansættelse af personale og ansættelseskontrakternes art, så der sikres den fornødne stabilitet i samarbejdsforanstaltningerne
   h) de nærmere regler for medlemmernes finansielle bidrag samt de gældende regler om budget og regnskaber
   i) udpegning af et uafhængigt organ, der skal foretage finansiel kontrol og ekstern revision
   j) j) betingelserne for dens opløsning.

3.  Hvis EGTS'ens opgaver i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, overdrages til et af medlemmerne, kan vedtægternes indhold indgå som en del af aftalen.

Artikel 6

Budget

1.  En EGTS udarbejder et årligt foreløbigt budget, som vedtages af medlemmerne. Den udarbejder en årlig beretning om aktiviteterne, som attesteres af eksperter, der er uafhængige af medlemmerne.

2.  Medlemmerne er økonomisk ansvarlige i forhold til deres bidrag til budgettet, indtil EGTS'ens gæld er afviklet.

Artikel 7

Offentliggørelse

Når en EGTS er anerkendt som en juridisk person efter gældende ret i den medlemsstat, som dens medlemmer har udpeget, offentliggøres vedtægten om oprettelse af EGTS'en i Den Europæiske Unions Tidende.

Offentliggørelsen skal indeholde EGTS'ens betegnelse, dens formål, listen over dens medlemmer og adressen dens hjemsted.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT
(3) EUT
(4) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005.
(5) EUT
(6) EUT


Den Europæiske Socialfond ***I
PDF 200kWORD 132k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond (KOM(2004)0493 - C6-0090/2004 - 2004/0165(COD))
P6_TA(2005)0281A6-0216/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0493)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 148 (C6-0090/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0216/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om Den Europæiske Socialfond

P6_TC1-COD(2004)0165


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 148,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden](5) fastlægger rammebestemmelserne for indsatsen under strukturfondene og Samhørighedsfonden og opstiller navnlig mål, principper og regler for partnerskab, programmering, evaluering og forvaltning. Det er derfor nødvendigt at definere de opgaver, som Den Europæiske Socialfond, i det følgende benævnt "ESF", har i relation til dem, der er fastlagt i traktatens artikel 146, og i forbindelse med medlemsstaternes og Fællesskabets bestræbelser på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse som foreskrevet i traktatens artikel 125. Af klarhedshensyn bør der i stedet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12. juli 1999 om Den Europæiske Socialfond(6) vedtages en ny forordning.

(2)  Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om den type aktiviteter, der kan finansieres under de mål, der er fastlagt i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden] og i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(7).

(3)  Det er nødvendigt at respektere fondenes generelle opbygning og sikre fordelingen mellem de forskellige mål som fastlagt i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden].

(4)  ESF bør støtte de af medlemsstaternes politikker, som nøje følger de retningslinjer og henstillinger, der er udarbejdet under den europæiske beskæftigelsesstrategi, og som er i overensstemmelse med de af Fællesskabet fastlagte mål med hensyn til social integrering, ikke-forskelsbehandling samt fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, almen og erhvervsfaglig uddannelse, samt de politikker, der anvender begrebet livslang læring såvel på som uden for arbejdspladsen, og med særlig vægt på den første uddannelse, så der derved ydes et bedre bidrag til virkeliggørelsen af de mål, der opnåedes enighed om på Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg, og anvendelsen af traktatens artikel 2 og artikel 299, stk. 2, navnlig hvad angår skabelse af betingelser for højere produktivitet og konkurrenceevne samt større social samhørighed og bedre jobkvalitet.

(5)  Denne indfaldsvinkel er særlig vigtig i betragtning af udfordringerne som følge af EU's udvidelse og den økonomiske globalisering.

(6)  I den forbindelse er det uomgængeligt nødvendigt at erkende, at den europæiske sociale model er vigtig. Der må imidlertid foretages reformer af denne model for at sikre, at der fortsat ydes støtte især til socialt udsatte borgere.

(7)  Der er indhøstet nye erfaringer med EF-initiativprogrammet EQUAL, navnlig med hensyn til kombinering af lokale, regionale, nationale og europæiske foranstaltninger, adgang for ikke-statslige organisationer ( ngo'er) og ngo-ledelse af projekter, inddragelse af målgrupper, fastlæggelse af politiske temaområder og integrering heraf, innovation og eksperimentering, tværnational dimension, adgang for grupper, der er holdt uden for arbejdsmarkedet, og håndtering af de sociale følgevirkninger på det indre marked.

(8)  For bedre at kunne forudse og styre forandringer bør støtten fra ESF navnlig koncentreres om forbedring af arbejdstageres og virksomheders samt erhvervsdrivendes tilpasningsevne over for følgerne af globaliseringen og virksomhedsomlægninger, styrkelse af arbejdstagernes kvalifikationer, forbedring af arbejdsvilkårene, proaktive foranstaltninger, som f.eks. omskoling og personlig karriererådgivning, der er tilpasset den enkeltes kvalifikationer, for at forhindre, at strukturarbejdsløshed udvikler sig til langtidsledighed, øget adgang til beskæftigelse og udvidet arbejdsmarkedsdeltagelse med henblik på fuld beskæftigelse, udbygning af den sociale integrering af dårligt stillede og disses adgang til beskæftigelse og bekæmpelse af forskelsbehandling som følge af de grunde, der er anført i artikel 13 i traktaten, fattigdom og social udstødelse samt fremme af partnerskaber med henblik på reformer.

(9)  ESF bør også bidrage til en løsning af problemer i tilknytning til den demografiske udvikling i EU's aktive befolkning. I den forbindelse bør den lægge særlig vægt på at afhjælpe sådanne problemer, navnlig gennem livslang erhvervsfaglig uddannelse.

(10)  Ud over disse vigtige opgaver er det for at øge den økonomiske vækst, for at skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder og mænd, for at opnå bedre arbejdskvalitet og -produktivitet og for at tilskynde økonomisk inaktive til at vende tilbage til arbejdsmarkedet nødvendigt i de mindst udviklede regioner og medlemsstater under konvergensmålet at øge og forbedre investeringerne i de menneskelige ressourcer og at udbygge den institutionelle, administrative og judicielle kapacitet, navnlig med henblik på forberedelse og gennemførelse af reformer og håndhævelse af de gældende bestemmelser.

(11)  Foranstaltninger til opfyldelse af målet om "regional konkurrenceevne og beskæftigelse" og/eller "konvergens"-målet bør tage hensyn til traktatens artikel 299, stk. 2.

(12)  Fremme af innovative aktiviteter er af grundlæggende betydning og bør integreres i ESF's anvendelsesområde, både i forbindelse med konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Der bør ydes støtte til fremme og afprøvning af innovative koncepter og aktiviteter i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer og henstillinger, der er udarbejdet under den europæiske beskæftigelsesstrategi, og med de af Fællesskabet fastlagte mål med hensyn til social integrering. I forbindelse med sådanne aktiviteter bør loftet for bidrag fra ESF forhøjes til 85 %.

(13)  Fremme af tværnationalt samarbejde er af grundlæggende betydning og bør integreres i ESF's anvendelsesområde. Koordineringsforanstaltninger inden for rammerne af tværnationalt, grænseoverskridende og interregionalt samarbejde bør finansieres af ESF med 100 %.

(14)  Det er nødvendigt at skabe sammenhæng mellem ESF's indsats og den politik, der er fastlagt under den europæiske beskæftigelsesstrategi, og at koncentrere ESF-støtten om gennemførelsen af retningslinjerne og henstillingerne vedrørende beskæftigelse og af Fællesskabets mål med hensyn til social integrering samt medlemsstaternes nationale planer for social integrering. ESF kan også støtte foranstaltninger, der rækker ud over den nationale beskæftigelsesplan, hvis de er nødvendige som følge af særlige regionale og lokale forhold, og hvis det på den måde bliver lettere at nå Lissabon-målene med hensyn til beskæftigelse, social integrering og social samhørighed. ESF bør også bidrage til opnåelse af synergivirkninger i forbindelse med andre fondes foranstaltninger til fordel for en bæredygtig udvikling på lokalt, regionalt og nationalt plan. ESF-støtte bør også bidrage til opnåelse af målene om social integrering og almen og erhvervsfaglige uddannelse.

(15)  En efficient og effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes af ESF, forudsætter en god forvaltningsskik og et partnerskab mellem alle relevante territoriale og socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og andre involverede, også på regionalt og lokalt plan.

(16)  Det er ikke alene nødvendigt at forenkle lovgivningen på dette område, men også og navnlig at ændre procedurerne, så de bliver enklere, hurtigere og mindre bureaukratiske for at sikre en mere effektiv og bedre udnyttelse af midlerne og bedre overholdelse af tidsfristerne for igangværende foranstaltninger.

(17)  Der kan fastsættes bestemmelser, som giver lokale aktører, herunder ngo'er, mulighed for enkel og hurtig adgang til støtte fra fonden til aktiviteter vedrørende bekæmpelse af social udstødelse, hvorved deres evne til at gøre en indsats på området øges.

(18)  Medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger, der finansieres af ESF under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, medvirker til at fremme ligebehandling og afskaffe forskelsbehandling af mænd og kvinder samt af personer tilhørende dårligt stillede grupper og samfundsflertallet. Lige muligheder for kvinder og mænd og mindretal bør kombineres med særlige foranstaltninger, der kan forbedre adgangen til beskæftigelse og vedvarende øge kvindernes, handicappedes, vandrende arbejdstageres og medlemmer af etniske mindretals - især romaers - andel i og avancementsmuligheder på arbejdsmarkedet.

(19)  ESF bør også yde støtte til teknisk bistand i overensstemmelse med budgetmyndighedens vedtagelser, navnlig med henblik på at tilskynde til gensidig kvalificering gennem udveksling af erfaringer og formidling og overførsel af god praksis, og på at fremhæve ESF's bidrag til gennemførelsen af Fællesskabets politiske mål og prioriterede opgaver vedrørende beskæftigelse og social integrering samt bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling.

(20)  Ifølge forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden] skal reglerne om udgifters støtteberettigelse fastsættes på nationalt plan med visse undtagelser, for hvilke der skal fastsættes særlige bestemmelser. Undtagelserne vedrørende ESF bør derfor fastsættes -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastlægger opgaverne for Den Europæiske Socialfond (ESF) og anvendelsesområdet for støtten under målene "konvergens" og "regional konkurrenceevne og beskæftigelse", der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], samt de former for udgifter, der er støtteberettigede.

Artikel 2

Opgave

1.  ESF skal styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at forbedre beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesmulighederne, tilskynde til et højt beskæftigelsestal og skabe flere og bedre arbejdspladser. Med henblik herpå støtter den de politikker i medlemsstaterne, der tager sigte på fuld beskæftigelse, forbedring af arbejdsmuligheder, -kvalitet og -produktivitet i enhver henseende, fremme af social integrering, bekæmpelse af social udstødelse, herunder forbedring af dårligt stilledes adgang til beskæftigelse, fremme af ikke-forskelsbehandling som følge af de grunde, der er anført i traktatens artikel 13, samt ligestilling mellem mænd og kvinder og mindskelse af de nationale, regionale og lokale forskelle i beskæftigelsen.

ESF støtter navnlig foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de retningslinjer og henstillinger, der er vedtaget under den europæiske beskæftigelsesstrategi, og under hensyntagen til forpligtelserne i medlemsstaternes nationale handlingsplaner for social integrering og instrumenterne hertil.

2.  Ved varetagelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, skal ESF medvirke til at løse Fællesskabets prioriterede opgaver, hvad angår behovet for at øge den sociale samhørighed, styrke produktiviteten og konkurrenceevnen og fremme økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. ESF fremmer især integration af økonomisk inaktive på arbejdsmarkedet og støtter navnlig foranstaltninger, der afspejler Fællesskabets mål på områderne for bekæmpelse af social udstødelse, navnlig af dårligt stillede grupper såsom handicappede, almen og erhvervsfaglig uddannelse og ligestilling af mænd og kvinder samt ikke-forskelsbehandling.

ESF sikrer, at der tages hensyn til de principper, der er udviklet af programmet Equal, navnlig med hensyn til kombinering af lokale, regionale nationale og europæiske initiativer; ngo-adgang og ngo-projektledelse, inddragelse af målgrupper, identificering og derefter integrering af politiske spørgsmål, den praktiske betydning af politikudvikling, innovation og eksperimentering, en lokalt forankret metode, en grænseoverskridende metode, adgang til arbejdsmarkedet for marginaliserede grupper og håndtering af sociale indvirkninger på det indre marked.

Artikel 3

Bistandens anvendelsesområde

1.  Inden for rammerne af konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse støtter ESF foranstaltninger og innovative tiltag i medlemsstaterne og i det tværnationale samarbejde vedrørende følgende prioriterede opgaver:

a)  Forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder, navnlig ved at fremme

   i) livslang læring og virksomheders, navnlig SMV'ers, og arbejdstageres øgede investeringer i menneskelige ressourcer gennem større ansvarlighed og oprettelse af flere nye virksomheder, udvikling og indførelse af systemer for livslang læring og strategier, der kan sikre bedre adgang til intern uddannelse for navnlig alle lavtuddannede, højtuddannede og ældre arbejdstagere, større gennemsigtighed med hensyn til kvalifikationer og kompetence, herunder anerkendelsen af kvalifikationer og kompetence, der er erhvervet i et andet land, udbredelse af informationsteknologi, og fremme af iværksætterlyst og innovation
   ii) tidlig konstatering og positiv styring af økonomiske forandringer, gennem en forøgelse af virksomhedsinvesteringer, især i SMV'er, udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive former for arbejdstilrettelæggelse, kvalitativ forbedring af arbejdsvilkår, især af sundhedsbeskyttelsen og sikkerheden på arbejdspladsen, gennem særlig støtte til SMV'er og mikrovirksomheder og deres repræsentative organisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan ved anvendelsen af den eksisterende lovgivning, fremme af en hensigtsmæssig ligevægt mellem sikkerhed og fleksibilitet, identificering af fremtidige beskæftigelses- og kvalifikationsbehov, tilstrækkeligt udbud af muligheder for deltidsarbejde, udvikling af specifikke beskæftigelsestjenester, erhvervsfaglige tjenester og uddannelsestjenester såvel som omskolings- og støttetjenester for bedre at beskytte arbejdstagerne mod følgerne af omstrukturering af virksomheder og sektorer.

b)  Forbedring af adgangen til beskæftigelse og vedvarende integrering på arbejdsmarkedet for arbejdssøgende og inaktive, især søgen efter løsninger på langtids- og ungdomsarbejdsløshed og den grænseoverskridende integrering af arbejdsmarkeder, forebyggelse af arbejdsløshed og tilbagevendende arbejdsløshed, forlængelse af den erhvervsaktive periode og øget beskæftigelse af kvinder, handicappede, legale vandrende arbejdstagere, inaktive personer på over 40 år men stadig arbejdsdygtige, langtidsledige og medlemmmer af etniske mindretal - især romaer - navnlig ved at fremme:

   i) modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner, navnlig arbejdsformidlinger og andre initiativer, der bidrager til EU's og medlemsstaternes strategi for fuld beskæftigelse
   ii) gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger, der kan sikre en tidlig identificering af behov og personlig karrierestøtte, rådgivning og videreuddannelse som led i individuelle handlingsplaner, arbejdssøgning, omskoling og mobilitet samt foranstaltninger, der kan fremme selvstændig erhvervsvirksomhed og etablering af egen virksomhed, incitamenter og fremme af arbejdsbetingelser, der tilskynder til en længere erhvervsaktiv periode, specifikke foranstaltninger til fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, navnlig ved oprettelse af erhvervspraktikantordninger og iværksætterincitamenter, anvendelse af den tredje sektor og overgangsarbejdsmarkedsmodellen som en vej mod fuld beskæftigelse, børnepasning og transportstøtte som mekanismer til at tilskynde inaktive og arbejdsløse til at arbejde
   iii) integration af kønsaspektet og specifikke foranstaltninger, der kan forbedre adgangen til beskæftigelse og øge kvinders muligheder for varig beskæftigelse og avancement, fjerne direkte og indirekte kønsbaseret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, herunder bekæmpelse af årsagerne til kønsbaserede lønforskelle; der bør tages særligt hensyn til kvinder, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter barselsorlov eller forældreorlov, og til afskedigede kvinder, der kun mangler få år i at have optjent retten til pension
   iv) foranstaltninger, der kan fremme mulighederne for at forene arbejde og privatliv, herunder lettere adgang til børnepasning og pleje af personer med behov herfor
   v) v) specifikke foranstaltninger, der kan fremme den sociale integrering af vandrende arbejdstagere og øge disses muligheder for beskæftigelse, herunder rådgivning og sprogundervisning samt anerkendelse af kompetence, der er erhvervet i et andet land
   vi) specifikke foranstaltninger til at kompensere for de særlige begrænsninger, der hidrører fra de specielle karakteristika i forbindelse med regionerne i den yderste periferi, i overensstemmelse med traktatens artikel 299, stk. 2
   vii) om fornødent psykologisk rådgivning til økonomisk inaktive.

c)  Forbedring af den sociale integrering og vedvarende integrering på arbejdsmarkedet af dårligt stillede og bekæmpelse af social udstødelse og alle former for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundene, f.eks. ved at fremme:

   i) mulighederne for beskæftigelse og integrering i samfundet af dårligt stillede personer, vandrende arbejdstagere, medlemmer af etniske mindretal - især romaer - beboere i dårligt stillede områder eller dele heraf, personer uden skoleuddannelse, personer, der er gået tidligt ud af skolen, handicappede, fattige og langtidsarbejdsløse og forbedring og fremme af tilbagevenden til beskæftigelse for socialt udstødte, herunder personer over 50 år og enlige forældre, personer der er gået tidligt ud af skolen, minoriteter, asylansøgere og handicappede, gennem foranstaltninger der kan gøre dem bedre egnede til beskæftigelse og fremme deres sociale og samfundsmæssige integrering, også inden for den tredje sektor, ledsageforanstaltninger og fremme af de relevante støtte-, nærheds- og plejetjenester
   ii) fremme af særlige foranstaltninger til at forbedre den sociale integrering af vandrende arbejdstagere og øge deres erhvervsaktive deltagelse, f.eks. gennem rådgivningstjenester, sprogundervisning og validering af kvalifikationer erhvervet i udlandet
   iii) iii) diversitet på arbejdspladsen og bekæmpelse af forskelsbehandling gennem erhvervsfaglig uddannelse, fremme af adgang til, deltagelse i og avancementsmuligheder på arbejdsmarkedet, gennem bevidstgørelse og medinddragelse af lokalsamfund og virksomheder og fremme af lokale udviklingsinitiativer, som f.eks. sociale byprojekter, livslang læring og aktivt borgerskab
   iv) skabelse af handicapvenlige arbejdspladser og fremme af arbejdsgiveres beredvillighed til at beskæftige handicappede
   v) specifikke foranstaltninger, der kan bevidstgøre arbejdsgiverne om forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(8), og som kan informere og hjælpe arbejdsgiverne til at gøre deres arbejdsmiljø tilgængeligt for handicappede og uddanne arbejdsgiverne i lige muligheder med hensyn til ansættelse, handicapproblemer og ikke-forskelsbehandling
   vi) foranstaltninger, der kan fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet af dårligt stillede grupper, herunder handicappede eller personer, der varetager pleje af personer med behov herfor
   vii) lokalt ejerskab, lokal ledelse og nærdemokrati - for at sætte enkeltpersoner, frivillige og græsrodsgrupper i stand til at fremme deres deltagelse i samfundslivet og give handicappede adgang til beskæftigelse eller andre muligheder på arbejdsmarkedet.

d)  Forberedelse af reformer, der fremmer fuld beskæftigelse, arbejdskvalitet og integrering, navnlig ved at fremme oprettelsen af nye virksomheder, videreudviklingen og gennemførelsen af partnerskaber og pagter gennem netværkssamarbejde mellem de relevante involverede parter på tværnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, som f.eks. arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer, især inden for områderne social integrering og lige muligheder for mænd og kvinder, lokale beskæftigelsesinitiativer og regionale beskæftigelsespagter med henblik på at øge beskæftigelse, kundskaber, muligheder og udbytte

e)  Forøgelse af de menneskelige ressourcer især gennem udarbejdelse og indførelse af reformer af de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer.

2.  Inden for rammerne af konvergensmålet og i samhørighedslandene støtter ESF også foranstaltninger vedrørende følgende prioriterede opgaver:

a)  Forøgelse og forbedring af investeringerne i menneskelige ressourcer, navnlig ved at fremme:

   i) gennemførelse af reformer inden for de almene og erhvervsfaglige undervisningssystemer, der har til formål at forberede enkeltpersoner på at arbejde uafhængigt og sikre større ansvarlighed og oprettelse af flere nye virksomheder, med henblik på at gøre mennesker mere åben over for behovene i et videnbaseret samfund og behovet for livslang læring, at forbedre de grundlæggende skole- og erhvervsuddannelsers relevans for arbejdsmarkedet og at sørge for en løbende ajourføring af de kvalifikationer, som lærerne og det øvrige personale har
   ii) øget deltagelse i almen og erhvervsfaglig undervisning hele livet igennem, herunder foranstaltninger til væsentlig nedbringelse af det antal elever, der går tidligt ud af skolen, eller modtager adskilt undervisning og forbedring af adgangen til grundlæggende erhvervsuddannelse og uddannelse på alle trin
   iii) udvikling af de menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, bl.a. gennem ph.d.-studier og uddannelse samt tilhørende netværksaktiviteter mellem universiteter, forskningscentre og virksomheder i form af offentlig-private partnerskaber eller andre former for samarbejde mellem de forskellige økonomiske og sociale aktører
   iv) tilpasning af miljøet på arbejdspladsen under hensyntagen til balancen mellem arbejde og privatliv.

b)  Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ngo'er på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at indlede reformer og udbrede god forvaltningsskik, specielt på det økonomiske, beskæftigelsesmæssige, sociale, miljømæssige og judicielle område, navnlig ved at fremme:

   i) hensigtsmæssig udformning af politikker og programmer, overvågning og evaluering ved hjælp af undersøgelser, statistikker og sagkundskab, støtte til koordinering mellem tjenesterne og en dialog mellem de relevante offentlige og private organer
   ii) kapacitetsopbygning med hensyn til udarbejdelse af politikker og programmer, herunder også håndhævelse af lovgivningen, navnlig gennem løbende uddannelse af ledere og øvrigt personale og særlig støtte til vigtige tjenester, kontrolorganer og socioøkonomiske aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, relevante ngo'er og repræsentative faglige organisationer.

3.  Ved gennemførelsen af de mål og prioriterede opgaver, der er omhandlet i stk. 1 og 2, støtter ESF fremme og udbredelse af innovative aktiviteter som en særlig opgave samt samarbejde mellem medlemsstaterne på nationalt og regionalt plan, navnlig i form af udveksling af oplysninger, erfaringer, resultater og god praksis og udvikling af komplementære metoder og samordnede eller fælles foranstaltninger.

4.  ESF støtter medlemsstaternes foranstaltninger til information og bevidstgørelse af offentligheden med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdspladsen og i samfundet.

5.  Ved gennemførelsen af den prioriterede opgave vedrørende social integrering, der er omhandlet i stk. 1, litra c), nr. i), kan ESF's finansiering af foranstaltninger inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentes og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 [om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling](9) højst udgøre 10 % af beløbet for den pågældende prioriterede opgave.

Artikel 4

Sammenhæng og koncentration

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de foranstaltninger, der støttes af ESF, er i overensstemmelse med og understøtter gennemførelsen af mål og opgaver i den europæiske beskæftigelsesstrategi og de af Fællesskabet fastlagte mål med hensyn til social integrering, almen og erhvervsfaglig uddannelse og ligebehandling af mænd og kvinder. De sikrer navnlig, at de foranstaltninger i hver medlemsstat, der er beskrevet i den strategiske referenceramme og i de operationelle programmer, fremmer målsætninger, prioriteter og mål i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social integrering. Medlemsstaterne koncentrerer særlig støtten om gennemførelsen af de beskæftigelseshenstillinger, der er fremsat i medfør af traktatens artikel 128, stk. 4, og om virkeliggørelsen af Fællesskabets relevante mål vedrørende social integrering og bekæmpelse af social udstødelse. ESF kan også støtte foranstaltninger, der rækker ud over den nationale beskæftigelsesplan, hvis de er nødvendige som følge af særlige regionale og lokale forhold, og hvis det på den måde bliver lettere at nå Lissabon-målene med hensyn til beskæftigelse, social integrering og social samhørighed.

2.  Inden for de operationelle programmer skal ressourcerne anvendes til at imødekomme de mest påtrængende behov og koncentreres om de politikområder, hvor ESF-støtten i væsentlig grad kan medvirke til virkeliggørelsen af programmets mål. For at ESF-støtten kan blive så effektiv som mulig, skal der i de operationelle programmer tages særligt hensyn til de regioner og områder, der har de alvorligste problemer, herunder også dårligt stillede byområder, landdistrikter præget af tilbagegang og fiskeriafhængige områder, øer, bjergområder og perifere regioner, tyndt befolkede regioner og regioner med et demografisk handicap og regioner, som særlig er ramt af virksomhedsflytninger.

3.  De relevante elementer i den årsrapport fra medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], skal også integreres i de tilsvarende nationale handlingsplaner for beskæftigelse, henholdsvis for social integrering.

4.  De kvantificerede mål og indikatorer, der vælges til overvågning af gennemførelsen af den nationale strategiske referenceramme, der er defineret i artikel 18 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], skal være dem, der anvendes ved gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og i forbindelse med de for Fællesskabet fastlagte mål for social integrering, ikke-forskelsbehandling og almen og erhvervsfaglig uddannelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Overvågningsindikatorerne for operationelle programmer skal være i overensstemmelse med disse kvantificerede mål.

5.  Evalueringer af ESF's indsats skal også indeholde en vurdering af, hvordan de af ESF støttede foranstaltninger i den pågældende medlemsstat har medvirket til gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og til virkeliggørelsen af Fællesskabets mål vedrørende social integrering, ikke-forskelsbehandling, fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd og almen og erhvervsfaglig uddannelse.

Artikel 5

God forvaltningsskik og partnerskab

1.  ESF skal fremme god forvaltningsskik og partnerskab. ESF-støtten skal i overensstemmelse med de specifikke institutionelle ordninger i den enkelte medlemsstat udformes og gennemføres på det mest hensigtsmæssige territoriale plan under særlig hensyntagen til det regionale og lokale plan.

2.  Medlemsstaterne og forvaltningsmyndigheden for hvert operationelt program skal på det mest hensigtsmæssige territoriale plan, der kan være både nationalt og regionalt på samme tid, sørge for, at arbejdsmarkedets parter involveres og har tilstrækkelig adgang, og at de berørte ikke-statslige parter, især inden for områderne social integrering, ikke-forskelsbehandling og ligebehandling af kvinder og mænd, på passende måde høres om og deltager i programmeringen. gennemførelsen og overvågningen af ESF-støtten.

3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at oplyse befolkningen og de berørte aktører om de operationelle programmer og aktiviteter, der kan finansieres af ESF.

4.  Forvaltningsmyndigheden for hvert operationelt program skal tilskynde til, at arbejdsmarkedets parter på passende måde deltager i og får adgang til de aktiviteter, der finansieres i henhold til artikel 3 i denne forordning.

Mindst 2 % af ESF-midlerne skal afsættes til kapacitetsopbygning og uddannelses- og netværksforanstaltninger for at styrke den sociale dialog samt aktiviteter, som arbejdsmarkedets parter gennemfører i fællesskab, navnlig vedrørende styrkelse af ngo'er og samfund og forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), samt til kapacitetsopbygning blandt repræsentative ngo'er, der er aktive på områderne social integrering og ikke-forskelsbehandling.

5.  Forvaltningsmyndigheden for hvert operationelt program skal tilskynde til, at de berørte ngo'er på passende måde deltager i de aktiviteter, der finansieres, og sikre, at de får let og hurtig adgang til disse aktiviteter, navnlig hvis de vedrører social integrering af dårligt stillede grupper såsom handicappede, ikke-forskelsbehandling eller lige muligheder for mænd og kvinder.

Under konvergensmålet skal mindst 1 % af ESF-midlerne afsættes til kapacitetsopbygning og uddannelses- og netværksforanstaltninger for ngo'er, navnlig dem, som beskæftiger sig med social integrering og bekæmpelse af forskelsbehandling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c).

6.  Hvis ansvaret for gennemførelsen uddelegeres, kan støtten i forbindelse med et program ydes i form af globaltilskud.

7.  Som led i prioriterede aktiviteter under programmerne for innovative foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, kan der til mindre projekter med deltagelse af lokale aktører oprettes en fond for en begrænset del af programmerne. Midlerne kommer til udbetaling i form af globaltilskud. Mindre projekter er projekter på op til 300 000 EUR.

Forvaltningsmyndigheden sikrer, at ngo'er, der arbejder inden for områderne social integrering og ikke-forskelsbehandling, har adgang til denne fond på vilkår, som ikke er mindre favorable end dem, der gælder for EQUAL-programmet.

Artikel 6

Ligestilling af mænd og kvinder og lige muligheder

Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne sørger for, at de operationelle programmer indeholder en analyse af indvirkningen på kønnene, og at tildelingen af midlerne på behørig vis opfylder de forskellige behov hos kvinder og mænd, samt at ligestillingen af mænd og kvinder fremmes ved programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, eventuelt ved fastsættelsen af specifikke målsætninger og mål med præcise tidsfrister og kvalitative og kvantitative kønsindikatorer.

Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne sørger for, at kønsmæssig mainstreaming i forbindelse med budgetopstillingen gennemføres på alle trin i de operationelle programmer.

Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne sørger for en ligelig deltagelse af kvinder og mænd i forvaltningen og gennemførelsen af de operationelle programmer på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Artikel 7

Ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne sikrer, at de operationelle programmer omfatter en beskrivelse af, hvordan man fremmer og gennemfører social integrering af handicappede og andre svage grupper i forbindelse med programmerings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsfasen under anvendelse af særlige indikatorer.

Artikel 8

Innovation

I forbindelse med de enkelte operationelle programmer lægger medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne særlig vægt på at fremme og integrere innovative aktiviteter som en særlig opgave, navnlig de aktiviteter der fremmer tættere samarbejde mellem forskellige offentlige, sociale og økonomiske aktører. Efter høring af det overvågningsudvalg, der er omhandlet i artikel 47 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], udvælger forvaltningsmyndigheden de emner, for hvilke der kan ydes støtte til innovation i overensstemmelse med de europæiske beskæftigelsesretningslinjer, ligesom den fastlægger de nærmere gennemførelsesbestemmelser. Innovative aktiviteter bør tegne sig for mindst 1 % af det operationelle program. For sådanne aktiviteter udgør EFS's medfinansieringsandel mindst 85 %.

Artikel 9

Tværnationalt samarbejde

1.  Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne kan i forbindelse med programmeringen gøre tværnationale, grænseoverskridende og interregionale samarbejdsaktiviteter til en særlig prioriteret opgave inden for et operationelt program eller til et særligt operationelt program. For sådanne aktiviteter udgør ESF-andelen 85 %. Koordineringsforanstaltninger som led i tværnationalt og interregionalt samarbejde dækkes af ESF med 100 %.

2.  Medlemsstaterne sikrer sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltninger under fonden og foranstaltninger, der støttes under andre tværnationale fællesskabsprogrammer, navnlig på området for almen og erhvervsfaglig uddannelse, gennem passende samarbejdsmekanismer, så der gøres den bedst mulige brug af Fællesskabets ressourcer til støtte for undervisning og livslang læring.

Artikel 10

Innovative aktiviteter og teknisk bistand

Mindst 1 % af ESF's midler tildeles Kommissionen til finansiering af innovative aktiviteter og pilotprojekter vedrørende arbejdsmarked, beskæftigelse og erhvervsuddannelse samt aktiviteter, der som led i den sociale dialog er rettet mod arbejdstagere og tilsigter overførsel af specifik viden på områder, som henhører under fondens indsatsområder.

Kommissionen fremmer desuden navnlig udviklingsfora og indgåelse af regionale beskæftigelsespagter i forbindelse med forberedelsen af programplanlægningen, udvekslinger af erfaringer, bevidstgørelsesaktiviteter, seminarer, netværksarbejde og peer-review for derigennem at fastlægge og udbrede god praksis og tilskynde til gensidig dygtiggørelse med henblik på at forstærke ESF's politiske betydning for og bidrag til virkeliggørelsen af Fællesskabets mål med hensyn til beskæftigelse af navnlig unge og ældre mennesker, social integrering, ikke-forskelsbehandling samt mulighed for at forene arbejds- og familieliv.

Artikel 11

Status- og gennemførelsesrapporter

De rapporter, der skal forelægges hvert andet år, og de endelige rapporter om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 66 i forordning (EF) nr. .../2005 [om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden], skal indeholde en sammenfattende beskrivelse og vurdering af gennemførelsen for så vidt angår:

   a) integration af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger
   b) integration af grupper, som er udsat for forskelsbehandling, herunder foranstaltninger, der kan sikre social integrering, adgang for og beskæftigelse af handicappede
   c) foranstaltninger, der skal styrke den sociale integrering af vandrende arbejdstagere og forbedre disses adgang til beskæftigelse
   d) foranstaltninger, der skal styrke den sociale integrering af personer, der tilhører dårligt stillede grupper, dvs. medlemmer af etniske mindretal, handicappede, beboere i dårligt stillede områder eller dele heraf, personer uden skoleuddannelse, fattige og langtidsledige, og deres beskæftigelse
   e) foranstaltninger, der skal styrke den sociale integrering af andre dårligt stillede persongrupper og forbedre deres adgang til beskæftigelse
   f) foranstaltninger, der skal forbedre arbejdstagernes faglige kvalifikationer
   g) innovative aktiviteter, herunder en begrundelse for de emner, der er udvalgt med henblik på innovation, og en beskrivelse af de opnåede resultater og udbredelsen og anvendelsen heraf
   h) foranstaltninger, der skal styrke samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor
   i) foranstaltninger, der skal fremme involveringen af sociale og arbejdsmarkedsmæssige aktører og integreringen af disse i lokale, regionale, nationale og tværnationale netværk
   j) tværnationale, grænseoverskridende og interregionale samarbejdsaktiviteter
   k) foranstaltninger, der skal fremme selvstændig erhvervsvirksomhed og oprettelse af virksomheder
   l) koordinering af ESF-midler med foranstaltninger under de nationale beskæftigelsesplaner, den europæiske beskæftigelsesstrategi og Lissabon-strategien
   m) indsats mod social udstødelse og evaluering af økonomiske inaktivitetsniveauer.

Artikel 12

Støtteberettigelse

1.  ESF yder støtte til offentlige udgifter i form af individuelle tilskud eller globaltilskud, der ikke skal tilbagebetales, lån, rentegodtgørelser og mikrokreditter samt indkøb af varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser om offentlige udbud.

2.  Der kan ikke ydes ESF-støtte til følgende udgifter:

a)   moms, der kan refunderes

b)   renter af gæld

c)   indkøb af infrastrukturer, afskrivningsberettigede aktiver, fast ejendom og jord.

3.  Uanset stk. 2 i denne artikel finder de regler om støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. .../2005 [om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling], anvendelse på foranstaltninger, der medfinansieres af ESF, og som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel [2] i nævnte forordning.

4.  Uanset de nationale regler om støtteberettigelse kan udgifter, der anmeldes under operationelle programmer, som medfinansieres af ESF, omfatte:

   a) ydelser og lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en foranstaltning, og som attesteres over for modtageren, forudsat at sådanne betalinger udgør den nationale offentlige medfinansiering af foranstaltningen i overensstemmelse med de gældende nationale regler
   b) indirekte omkostninger ved en foranstaltning efter standardsatser, for indtil 20 % af de anmeldte direkte omkostninger ved den pågældende foranstaltning, afhængigt af foranstaltningens art, forholdene i forbindelse med gennemførelsen og stedet herfor.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

Denne forordning påvirker ikke den fortsatte gennemførelse eller eventuelle ændringer, herunder hel eller delvis annullering, af foranstaltninger, der er godkendt af Rådet eller Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1784/1999, som var gældende inden den 1. januar 2007.

Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1784/1999, er fortsat gyldige.

Artikel 14

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1784/1999 ophæves med virkning fra den 1. januar 2007.

Henvisninger til forordning (EF) nr. 1784/1999 betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 15

Revisionsklausul

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2013 denne forordning op til fornyet overvejelse efter proceduren i traktatens artikel 251.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C
(3) EUT C 164 af 5.7.2005, s. 48.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005.
(5) EUT L
(6) EFT L 213 af 13.8.1999, s. 5.
(7) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(8) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(9) EUT L


Den Europæiske Fiskerifond *
PDF 310kWORD 350k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond (KOM(2004)0497 - C6-0212/2004 - 2004/0169(CNS))
P6_TA(2005)0282A6-0217/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0497)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0212/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget (A6-0217/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   understreger, at de bevillinger, der er anført i forslaget til forordning, udelukkende er vejledende, indtil der er indgået en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007 og de følgende år;

4.   anmoder Kommissionen om, når de kommende finansielle overslag er blevet vedtaget, at bekræfte de beløb, der er anført i forslaget til forordning, eller i givet fald at forelægge de justerede beløb til Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse og således sikre overensstemmelse med lofterne;

5.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

6.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 4
(4)  I henhold til traktatens artikel 33, stk. 2, skal der tages hensyn til erhvervets særlige karakter, der følger af sektorens sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige områder, der har med fiskeri at gøre.
(4)  I henhold til traktatens artikel 33, stk. 2, bør der tages hensyn til erhvervets særlige karakter, der følger af sektorens sociale struktur og af de strukturelle, naturbetingede og geografiske forskelle mellem de forskellige områder, der har med fiskeri at gøre.
Ændring 3
Betragtning 9
(9)  Fondens virksomhed og de operationer, den er med til at finansiere, bør være forenelige med de øvrige EF-politikker og i overensstemmelse med EF-retsforskrifterne.
(9)  Fondens virksomhed og de operationer, den er med til at finansiere, bør være forenelige med de øvrige EF-politikker og i overensstemmelse med EF-lovgivningen, såsom finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Ændring 4
Betragtning 10
(10)  EF's indsats bør komplementere medlemsstaternes indsats eller søge at støtte den, og partnerskabet bør styrkes for at sikre en betydelig værditilvækst. Dette vedrører de regionale og lokale myndigheder og andre myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for miljøet og for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer samt andre organer. Alle partnere bør inddrages i forberedelsen, overvågningen og evalueringen af bistanden.
(10)  EF's indsats bør komplementere medlemsstaternes indsats eller søge at støtte den, og partnerskabet bør styrkes for at sikre en betydelig værditilvækst. Dette vedrører de regionale og lokale myndigheder og andre myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for miljøet og for at fremme ikke-forskelsbehandling, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer samt andre organer. Alle partnere bør inddrages i forberedelsen, overvågningen og evalueringen af bistanden.
Ændring 5
Betragtning 13
(13)  I henhold til traktatens artikel 274 samarbejder medlemsstaterne med Kommissionen med henblik på at sikre, at principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes. Denne forordning fastsætter derfor betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser med henblik på at gennemføre Den Europæiske Unions almindelige budget.
(13)  I henhold til traktatens artikel 274 samarbejder medlemsstaterne med Kommissionen med henblik på at sikre, at principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes. Denne forordning fastsætter derfor betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser med henblik på at gennemføre Den Europæiske Unions almindelige budget under tilsyn af Europa-Parlamentet som budgetmyndighed.
Ændring 6
Betragtning 24
(24)  For at mindske den fælles fiskeripolitiks samfundsøkonomiske konsekvenser bør der indføres ledsageforanstaltninger i form af en politik for udvikling af kystområderne.
(24)  For at mindske den fælles fiskeripolitiks samfundsøkonomiske konsekvenser bør der indføres ledsageforanstaltninger i form af en politik for udvikling af kystområderne med henblik på at diversificere de økonomiske aktiviteter og skabe bæredygtig beskæftigelse.
Ændring 7
Betragtning 29
(29)  EF-flåden bør reduceres, så den bliver tilpasset de disponible ressourcer, som der er adgang til.
(29)  EF-flåden bør løbende tilpasses de disponible ressourcer, som der er adgang til, når det er nødvendigt for at opnå en ligevægt i forhold til ressourcerne og sikre flådens levedygtighed.
Ændring 8
Betragtning 29 a (ny)
(29a) Derfor er det nødvendigt at oprette et egentligt og harmoniseret register over EF-fiskerfartøjer for alle medlemsstater, i hvilket fartøjerne anføres pr. fartøjskategori og for hver medlemsstat med angivelse af deres kapacitet og maskineffekt. Registeret skal være både nøjagtigt, gennemsigtigt og pålideligt, og alle medlemsstater bør følgelig vedtage de samme kriterier for måling af fartøjernes kapacitet og maskineffekt under Kommissionens tilsyn.
Ændring 9
Betragtning 29 b (ny)
(29b) Overførsel af EF-fiskerfartøjer til tredjelande bør ikke kun bidrage til at reducere kapaciteten i EF-farvandene, men også til at fremme bæredygtigt fiskeri uden for EF-farvandene.
Ændring 10
Betragtning 30
(30)  I forbindelse med gennemførelsen af omstruktureringen af fiskerflåderne bliver der behov for socioøkonomiske ledsageforanstaltninger.
(30)  I forbindelse med gennemførelsen af tilpasningen af fiskerflåderne til de påviste ressourcer i de områder, som de berørte flåder fisker i, bliver der behov for socioøkonomiske ledsageforanstaltninger.
Ændring 11
Betragtning 33
(33)  Der bør fastsættes nærmere regler for støtte til akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, samtidig med at det sikres, at disse sektorer bevarer deres økonomiske levedygtighed. Der bør derfor opstilles et begrænset antal prioriterede mål for bistand, og strukturstøtten bør koncentreres om mikrovirksomheder og små virksomheder.
(33)  Der bør fastsættes nærmere regler for støtte til akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, samtidig med at det sikres, at disse sektorer bevarer deres økonomiske levedygtighed.
Ændring 12
Betragtning 35
(35)  Fonden bør ved hjælp af teknisk bistand støtte evalueringer, undersøgelser, pilotprojekter og udveksling af erfaringer for at fremme nyskabende metoder og fremgangsmåder med henblik på en enkel og gennemsigtig iværksættelse.
(35)  Fonden bør ved hjælp af teknisk bistand støtte evalueringer, undersøgelser, pilotprojekter, forsøgsfiskerikampagner og udveksling af erfaringer for at fremme nyskabende metoder og fremgangsmåder med henblik på en enkel og gennemsigtig iværksættelse.
Ændring 13
Betragtning 37
(37)  Der bør gennemføres en bedre og grundigere evaluering, for at fondens operationer kan blive effektivere og få større gennemslagskraft. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvarsområder og de bestemmelser, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig, bør derfor fastlægges.
(37)  Der bør gennemføres en bedre og grundigere evaluering og gennemsigtighed, for at fondens operationer kan blive effektivere og få større gennemslagskraft. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvarsområder og de bestemmelser, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig og offentligt tilgængelig, bør derfor fastlægges.
Ændring 14
Betragtning 53
(53)  Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 og (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter og en række andre bestemmelser bør ophæves. De ophævede bestemmelser gælder dog fortsat for de interventioner, operationer og projekter, som er godkendt frem til den 31. december 2006, for at de kan blive behørigt gennemført -
(53)  Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 og (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter og en række andre bestemmelser bør ophæves. De ophævede bestemmelser gælder dog fortsat for de interventioner, operationer og projekter, for hvilke forpligtelserne løber frem til den 31. december 2006 og betalingerne frem til den 31. december 2008, for at de kan blive behørigt gennemført.
Ændring 15
Artikel 1
Ved denne forordning oprettes der en europæisk fiskerifond (i det følgende benævnt "fonden"), og der fastsættes rammebestemmelser for EF-støtte til bæredygtig udvikling af fiskerisektoren og kystfiskeriområderne.
Ved denne forordning oprettes der en europæisk fiskeri- og akvakulturfond (i det følgende benævnt "fonden"), og der fastsættes rammebestemmelser for EF-støtte til en udvikling af fiskerisektoren, akvakultursektoren og kystfiskeriområderne, som er bæredygtig økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Ændring 16
Artikel 3, litra e
e) "akvakultur" opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer ved hjælp af metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for; organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet
e) "akvakultur, herunder lagunedambrug og skaldyropdræt" opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer ved hjælp af metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for; akvakultur bør kun støttes i det omfang, den ikke er skadelig for miljøet; organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet
Ændring 17
Artikel 3, litra f
f) "mikrovirksomheder og små virksomheder" virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
udgår
Ændring 18
Artikel 4, litra b
b) at fremme en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og EF-flådens kapacitet
b) at fremme fornyelse og modernisering af fiskerflåden, således at der sikres en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og EF-flådens kapacitet og rentabilitet, således at der sikres en optimal forsyning af EF-markedet
Ændring 19
Artikel 4, litra b a (nyt)
ba) at fremme en bæredygtig udvikling af akvakulturproduktionen
Ændring 20
Artikel 4, litra d
d) at fremme beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne
d) at fremme beskyttelsen og forbedringen af de levende naturressourcer og af miljøet, når de har forbindelse til fiskeri- og akvakultursektoren
Ændring 21
Artikel 4, litra f a (nyt)
fa) at fremme en mere gunstig behandling af regionerne i den yderste periferi under hensyntagen til traktatens artikel 299
Ændring 22
Artikel 5
Der ydes støtte til fiskerisektoren fra en europæisk fiskerifond (i det følgende benævnt fonden eller EFF). De foranstaltninger, der iværksættes i henhold til denne forordning, bidrager til at nå de generelle mål i traktatens artikel 33 og de mål, der er opstillet som en del af den fælles fiskeripolitik. De ledsager og supplerer om nødvendigt de øvrige EF-instrumenter og -politikker.
Der ydes støtte til fiskeri- og akvakultursektoren fra en europæisk fiskeri- og akvakulturfond (i det følgende benævnt fonden eller EFAF). De foranstaltninger, der iværksættes i henhold til denne forordning, bidrager til at nå de generelle mål i traktatens artikel 33 og de mål, der er opstillet som en del af den fælles fiskeripolitik. De ledsager og supplerer om nødvendigt de øvrige EF-instrumenter og -politikker.
Ændring 23
Artikel 6, stk. 4
4.  De operationer, der finansieres af fonden, bidrager hverken direkte eller indirekte til at øge fiskeriindsatsen.
4.  De operationer, der finansieres af fonden i områder, hvor der er en åbenbar risiko for overfiskeri, må hverken direkte eller indirekte bidrage til at øge fiskeriindsatsen. Bevillingerne fra fonden må heller ikke anvendes til at øge fiskeriindsatsen efter arter, der er omfattet af kvoter eller andre foranstaltninger, eller hvor bestandene ikke ligger inden for biologisk sikre parametre. Det er dog tilladt at finansiere fiskeriforanstaltninger for arter, der klart er underudnyttet.
Ændring 24
Artikel 11, stk. 2
Medlemsstaternes sørger for at fremme operationer, som forbedrer kvinders rolle inden for fiskeriet.
Medlemsstaternes sørger for at fremme operationer, herunder tværnationale aktioner, som forbedrer kvinders rolle inden for fiskeriet.
Ændring 25
Artikel 13
Kommissionen foretager en vejledende fordeling for hver medlemsstat af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for programmeringsperioden 2007-2013, mens den andel, der bidrager til konvergensmålet, holdes adskilt, ved hjælp af følgende objektive kriterier: fiskerisektorens størrelse i medlemsstaten, behovet for justering af fiskeriindsatsen, beskæftigelsen i fiskerisektoren og videreførelsen af igangværende foranstaltninger.
Kommissionen foretager en vejledende fordeling for hver medlemsstat af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for programmeringsperioden 2007-2013, mens den andel, der bidrager til konvergensmålet, holdes adskilt, ved hjælp af følgende objektive kriterier: fiskerisektorens størrelse i medlemsstaten, behovet for justering af fiskeriindsatsen, beskæftigelsen i fiskerisektoren og videreførelsen af igangværende foranstaltninger samt fiskerisektorens indvirkning på den økonomiske og sociale struktur.
Ændring 26
Artikel 15, stk. 1
1.  Senest tre måneder, efter at de strategiske retningslinjer er vedtaget, vedtager medlemsstaterne, før de fremlægger det operationelle program, en national strategiplan for fiskerisektoren.
1.  Senest seks måneder, efter at de strategiske retningslinjer er vedtaget, vedtager medlemsstaterne, før de fremlægger det operationelle program, en national strategiplan for fiskeri- og akvakultursektoren.
Ændring 27
Artikel 15, stk. 4, litra a
a) indskrænkning af fiskeriindsatsen og -kapaciteten og identifikation af ressourcerne og frister for at nå målet for det berørte fiskeri og den berørte flåde
a) justering af fiskeriindsatsen og -kapaciteten og identifikation af ressourcerne og frister for at nå målet for det berørte fiskeri og den berørte flåde
Ændring 28
Artikel 15, stk. 4, litra b
b) udvikling af akvakultursektoren og forarbejdnings- og afsætningsindustrien
b) bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og forarbejdnings- og afsætningsindustrien
Ændring 29
Artikel 15, stk. 4, litra d
d) fiskevareforsyningsstrategien og udviklingen af fiskeriaktiviteter uden for EF's farvande
d) fiskevareforsyningsstrategien og fiskeriaktiviteterne uden for EF's farvande, idet der tages behørigt hensyn til fiskebestandenes tilstand
Ændring 30
Artikel 15, stk. 4, litra e a (nyt)
ea) beskyttelse af miljøet og de biologiske akvatiske ressourcer.
Ændring 31
Artikel 15, stk. 4 a (nyt)
4a. De nationale strategiplaner skal offentliggøres, når Kommissionen har godkendt dem.
Ændring 32
Artikel 18, stk. 2, afsnit 2, litra d a (nyt)
da) en handlingsplan til bekæmpelse af bedrageri og ulovligheder.
Ændring 33
Artikel 20, stk. 4
4.  Kommissionen godkender det operationelle program senest fem måneder, efter at medlemsstaten officielt har forelagt det, forudsat at programmet er udarbejdet i henhold til artikel 18.
4.  Kommissionen godkender det operationelle program senest fem måneder, efter at medlemsstaten officielt har forelagt det, forudsat at programmet er udarbejdet i henhold til artikel 18. Det offentliggøres.
Ændring 34
Artikel 23, litra a, led 5
- nationale planer for afgang fra flåden af højst to års varighed som led i de forpligtelser, der er fastsat i artikel 11 til 16 i forordning (EF) nr. 2371/2002 vedrørende justering af EF-fiskerflådens kapacitet.
- nationale planer for afgang fra flåden med en maksimal varighed svarende til programmeringsperioden som led i de forpligtelser, der er fastsat i artikel 11 til 16 i forordning (EF) nr. 2371/2002 vedrørende justering af EF-fiskerflådens kapacitet.
Ændring 35
Artikel 23, litra a, led 5 a (nyt)
- indførelse af beskyttelsesområder, herunder områder eller perioder med lukning, begrænsning af aktiviteten i visse områder eller områder med forbud mod fiskeri.
Ændring 36
Artikel 24, stk. 1
1.  Medlemsstaterne fastlægger i den nationale strategiplan deres politik for justering af fiskeriindsatsen. Finansieringen af de operationer, der er nævnt i artikel 23, litra a), første led, skal prioriteres højest.
1.  Medlemsstaterne fastlægger i den nationale strategiplan deres politik for justering af fiskeriindsatsen. Finansieringen af de operationer, der er nævnt i artikel 23, skal prioriteres højest.
Ændring 37
Artikel 24, stk. 2
2.  De nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a), første led, indbefatter foranstaltninger til endeligt ophør med fiskerivirksomhed, jf. artikel 25.
2.  De nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a), første led, kan indbefatte foranstaltninger til endeligt ophør med fiskerivirksomhed, jf. artikel 25.
Ændring 38
Artikel 24, stk. 6, afsnit 1
6.  De nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, der er nævnt i artikel 23, litra a), må højst være af to års varighed.
6.  Medlemsstaterne fremlægger nationale planer for justering af fiskeriindsatsen, der er nævnt i artikel 23, litra a), i hele EFAFs programmeringsperiode, som højst må være af fem års varighed.
Ændring 39
Artikel 24, stk. 6, afsnit 2
I de tilfælde, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet og fjerde led, vedtager medlemsstaterne de nationale planer senest to måneder, efter at Rådet eller Kommissionen har truffet afgørelse.
I de tilfælde, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet og fjerde led, vedtager medlemsstaterne de nationale planer senest seks måneder, efter at Rådet eller Kommissionen har truffet afgørelse.
Ændring 40
Artikel 24, stk. 6, afsnit 3
I de tilfælde, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet og fjerde led, vedtager medlemsstaterne de nationale planer senest to måneder, efter at Rådet eller Kommissionen har truffet afgørelse.
I de tilfælde, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet, fjerde og sjette led, vedtager medlemsstaterne de nationale planer senest seks måneder, efter at Rådet eller Kommissionen har truffet afgørelse.
Ændring 41
Artikel 25, stk. 1, afsnit 1
1.  Fonden yder bistand til medfinansiering af fartøjers endelige ophør med fiskerivirksomhed, hvis det sker som led i en plan for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a). Kun ophugning af fartøjer eller genanvendelse af dem til ikke-udbyttegivende formål betragtes som endeligt ophør med fiskerivirksomhed.
1.  Fonden yder bistand til medfinansiering af fartøjers endelige ophør med fiskerivirksomhed, hvis det sker som led i en plan for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a) eller som følge af en beslutning om frivilligt ophør af fiskeriaktiviteter, som medfører reduktion af fiskerikapaciteten. Kun ophugning af fartøjer eller genanvendelse af dem til andre aktiviteter end fiskeri, oprettelse af blandede selskaber eller eksport til andre formål end fiskeri betragtes som endeligt ophør med fiskerivirksomhed. I sidstnævnte tilfælde bliver tilskudssatsen for gruppe 1 i bilag II reduceret med 50 %.
Ændring 42
Artikel 25, stk. 2
Medlemsstaterne kan også fastsætte den offentlige støttes størrelse under hensyntagen til den bedste omkostningseffektivitet på grundlag af et eller flere af følgende objektive kriterier:
Medlemsstaterne kan også fastsætte den offentlige støttes størrelse under hensyntagen til den bedste omkostningseffektivitet på grundlag af følgende objektive kriterium:
a) fiskerfartøjets pris på det nationale marked eller dets forsikringsværdi
b) fartøjets omsætning
c) fartøjets alder og tonnage eller maskineffekt udtrykt i GT eller kW.
c) fartøjets alder og tonnage eller maskineffekt udtrykt i GT eller kW.
Ændring 43
Artikel 26, stk. 1, afsnit 1
1.  I forbindelse med de planer for justering af fiskeriindsatsen, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet og fjerde led, kan fonden bidrage til finansiering af støtteforanstaltninger for midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed til fiskere og fartøjsejere for en periode på højst et år, som kan forlænges med endnu et år.
1.  I forbindelse med de planer for justering af fiskeriindsatsen, der er nævnt i artikel 23, litra a), første, andet, tredje og fjerde led, kan fonden bidrage til finansiering af støtteforanstaltninger for midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed til fiskere og fartøjsejere for en periode på mindst tre måneder og højst to år i hele programmeringsperioden.
Ændring 44
Artikel 26, stk. 1, afsnit 2
Foranstaltningerne til midlertidigt ophør ledsager en plan for justering af fiskeriindsatsen, der inden to år fører til en varig kapacitetsnedskæring, som mindst svarer til den formindskelse af fiskeriindsatsen, som er resultatet af det midlertidige ophør.
udgår
Ændring 45
Artikel 26, stk. 4 a (nyt)
4a. Medlemsstaterne kan indføre en engangskompensation til fartøjsejere og fiskere som led i planer til beskyttelse af marine ressourcer, f.eks. Natura 2000, hvis det medfører en indskrænkning af fiskerikapaciteten.
Ændring 46 + 47
Artikel 27, stk. 1, litra a
a) der er omhandlet i artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002
a) der gør det muligt at tilpasse fartøjer med henblik på at styrke sikkerheden ombord, forbedre opholds- og arbejdsforholdene og generelt forbedre arbejdstagernes velfærd ombord, herunder motorudskiftning.
Udskiftning af motoren er kun støtteberettiget, hvis det sker af hensyn til sikkerheden, brændstofbesparelse eller mere miljøvenlighed, og hvis fiskerikapaciteten ikke øges.
Ændring 48, 55 + 57
Artikel 27, stk. 1, litra a a (nyt)
aa) der gør det muligt at anvende mere selektive og miljøvenlige teknikker, der bidrager til at undgå uønskede bifangster, at forbedre kvaliteten og sikkerheden ved de produkter, der opbevares om bord, samt arbejds- og sikkerhedsforholdene.
Ændring 49
Artikel 27, stk. 1, litra b
b) der gør det muligt at opbevare fangster om bord, som det ikke længere er tilladt at genudsætte
b) der gør det muligt at opbevare fangster om bord, som det ikke længere er tilladt at genudsætte, herunder biprodukter, der stammer fra håndtering om bord af disse fangster
Ændring 50
Artikel 27, stk. 1, litra b a (nyt)
ba) for fartøjer, der skal have skiftet motor af sikkerhedsgrunde eller for at begrænse skader på miljøet
Ændring 52
Artikel 27, stk. 1, litra c a (nyt)
ca) ved fornyelse af flåden med henblik på udskiftning af fartøjer med en samlet længde på under 12 meter. Endvidere kan fartøjer, der er over 20 år gamle, og som sikkerhedsmæssigt ikke fungerer godt, ligeledes udskiftes.
Ændring 54
Artikel 27, stk. 1, litra d a (nyt)
da) der reducerer energiforbruget.
Ændring 56
Artikel 27, stk. 1, litra d b (nyt)
db) der gør det muligt i højere grad at tage hensyn til miljøvirkningen af fiskeriaktiviteten, særlig ved at reducere forurenende udledninger fra det pågældende fartøj.
Ændring 58
Artikel 27, stk. 2
2.  Fonden kan bidrage til finansiering af investeringer, der skal gøre fiskeredskaberne mere selektive, forudsat at det pågældende fartøj er omfattet af en genopretningsplan, jf. artikel 23, litra a), første led, ændrer fangstmetode og forlader det pågældende fiskeri for at overgå til et andet fiskeri, hvor ressourcetilstanden gør det muligt at fiske, og at investeringen kun vedrører den første udskiftning af fiskeredskaberne.
2.  Fonden kan bidrage til finansiering af investeringer, der skal gøre fiskeredskaberne mere selektive, forudsat at det pågældende fartøj ændrer fangstmetode og forlader det pågældende fiskeri for at overgå til et andet fiskeri, hvor ressourcetilstanden gør det muligt at fiske, og at investeringen kun vedrører den første udskiftning af fiskeredskaberne.
Ændring 59
Artikel 27, stk. 2 a (nyt)
2a. Fonden giver mulighed for at modernisere fiskerfartøjer af enhver kategori, herunder af sikkerhedsgrunde dens motor på betingelse af, at den nye motor ikke har et cylindervolumen, der er større end i den gamle motor.
Ændring 60
Artikel 27 a
1.  Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved "kystfiskeri af mindre omfang" fiskeri, der udøves af fartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber som anført i skema 2 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister.
1.  Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved "kystfiskeri af mindre omfang" fiskeri, der udøves af fartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber som anført i skema 3 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister.
2.  Hvis fonden yder støtte til finansiering af foranstaltninger i henhold til artikel 27 i denne forordning til fordel for kystfiskeri af mindre omfang, nedsættes den sats for private tilskud, der er anført i gruppe 2 i skemaet i bilag II, med 20 %.
2.  Hvis fonden yder støtte til finansiering af foranstaltninger i henhold til artikel 26 i denne forordning til fordel for kystfiskeri af mindre omfang, nedsættes den sats for private tilskud, der er anført i gruppe 2 i skemaet i bilag II, med 20 %.
3.  Hvis fonden yder støtte til finansiering af foranstaltninger i henhold til artikel 28 i denne forordning, anvendes de satser, der er anført i gruppe 3 i bilag II.
3.  Hvis fonden yder støtte til finansiering af foranstaltninger i henhold til artikel 27 i denne forordning, anvendes de satser, der er angivet i gruppe 3 i bilag II.
4.  Fonden kan bidrage til betaling af præmier til fiskere og fartøjsejere, der er beskæftiget med kystfiskeri af mindre omfang:
4.  Fonden kan bidrage til udbetaling af præmier til fiskere og fartøjsejere, der er beskæftiget med kystfiskeri af mindre omfang:
- for at forbedre forvaltningen og kontrollen af betingelserne for adgang til bestemte fiskeriområder
- for at forbedre forvaltningen og kontrollen af betingelserne for adgang til bestemte fiskeriområder
- for at fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskevarer
- for at fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskevarer
- for at fremme frivillige tiltag, der går ud på at reducere fiskeriindsatsen for at bevare ressourcerne
- for at tilskynde til frivillige tiltag, der går ud på at reducere fiskeriindsatsen for at bevare ressourcerne
- for at anvende teknologiske innovationer (mere selektive fangstmetoder, der er mere vidtgående end de relevante forskrifter), som ikke øger fiskeriindsatsen.
- for at fremme anvendelse af teknologiske innovationer (mere selektive fangstmetoder, der er mere vidtgående end de gældende forskrifter), som ikke øger fiskeriindsatsen.
Offentlig støtte til fornyelse af flåden bevilges bl.a. til anvendelse af mere selektive teknikker og systemer til sporing af fartøjer samt til forbedring af sikkerheden om bord og arbejds- og hygiejneforholdene, når disse foranstaltninger ikke medfører en forøgelse af fiskeriindsatsen.
- for at indføre biologisk nedbrydelige fiskeredskaber i visse beskyttede havområder, med henblik på eventuel bistand ved hjælp af telemedicin.
- for at sikre fornyelse af de mindre kystfiskerifartøjer, idet det skal dokumenteres, at tilgange og afgange fra flåden forvaltes på en sådan måde, at kapaciteten ikke overstiger målene i forordning (EF) nr. 2371/2002.
De satser, der er fastsat i gruppe 3 i skemaet i bilag II til denne forordning, anvendes.
De satser, der er angivet i gruppe 3 i skemaet i bilag II til denne forordning, anvendes.
Ændring 61
Artikel 27 a, stk. 4 a (nyt)
4a. Udskiftning af fartøjet og motoren af sikkerhedsgrunde og af hensyn til miljøbeskyttelse og brændstofbesparelse bør være støtteberettiget, hvis det ikke medfører en øget cylindervolumen.
Ændring 62
Artikel 27 b (ny)
Artikel 27b
Offentlig støtte til fornyelse og modernisering af flåden i regionerne i EU's yderste periferi
I regionerne i EU's yderste periferi kan der ydes støtte til fornyelse og modernisering af flåden.
Den enkelte medlemsstat forelægger Kommissionen en permanent ordning for kontrol med og modernisering af flåden til godkendelse, idet den dokumenterer, at tilgange og afgange fra flåden forvaltes på en sådan måde, at kapaciteten ikke overstiger målene i forordning (EF) nr. 639/2004. Satserne i gruppe 3 i skemaet i bilag II til denne forordning anvendes.
Ændring 63
Artikel 28, stk. 1, indledende afsnit, indledning
1.  Fonden kan bidrage til finansiering af følgende socioøkonomiske foranstaltninger, som medlemsstaterne foreslår for fiskere, der berøres af udviklingen inden for fiskeriet:
1.  Fonden bidrager til finansiering af følgende socioøkonomiske foranstaltninger, som medlemsstaterne foreslår for fiskere, der berøres af udviklingen inden for fiskeriet:
Ændring 64
Artikel 28, stk. 1, litra a
a) diversificering af aktiviteterne, så der skabes alternative beskæftigelsesmuligheder for erhvervsaktive inden for fiskerisektoren
a) diversificering af aktiviteterne, så der skabes alternative beskæftigelsesmuligheder for erhvervsaktive inden for fiskerisektoren, herunder turistfiskeri og fisketurisme
Ændring 65
Artikel 28, stk. 1, litra b a (nyt)
ba) uddannelsesforløb om sikkerhed til søs, arbejdspladsen og udveksling af kurser og studier for alle, der arbejder i fiskeindustrien i medlemsstaterne
Ændring 66
Artikel 28, stk. 1, litra c a (nyt)
ca) afhjælpning af virkninger af det midlertidige forbud mod fiskeri
Ændring 67
Artikel 28, stk. 1, litra c b (nyt)
cb) tab af arbejdspladser på et fartøj, der er berørt af foranstaltninger vedrørende endeligt ophør med fiskerivirksomhed
Ændring 68
Artikel 28, stk. 2
2.  Fonden kan også bidrage til finansiering af uddannelsesforanstaltninger og uddannelsestiltag for unge fiskere, der ønsker at blive ejere af et fiskerfartøj for første gang.
2.  Fonden kan også bidrage til finansiering:
a) af individuelle præmier til fiskere under 35 år, der kan bevise, at de har mindst fem år erhvervserfaring som fisker, eller at de har en tilsvarende erhvervsuddannelse, og at de for første gang bliver ejere eller medejere af et brugt fiskerfartøj.
b) af uddannelsesforanstaltninger og uddannelsestiltag for unge fiskere, der ønsker at blive ejere af et fiskerfartøj for første gang.
Ændring 69
Artikel 28, stk. 2 a (nyt)
2a. Fonden kan yde finansiering af globale præmier til besætninger på fartøjer, der er omfattet af endeligt ophør med fiskerivirksomhed.
Ændring 70
Artikel 28 a (ny)
Artikel 28a
Støtte til fornyelse og modernisering af fiskerflåden, der ikke medfører en forøgelse af kapaciteten
For at kunne få støtte til fornyelse og modernisering af flåden skal medlemsstaterne opfylde alle betingelser og mål i referenceniveauerne for nationale flåder og EU-flåder og løbende kontrolleres af Kommissionen. Medlemsstaterne skal bevise, at tilgange og afgange fra flåden forvaltes på en sådan måde, at kapaciteten ikke overstiger de fastsatte årlige nationale mål og fællesskabsmål, og at der opretholdes en ligevægt mellem tilgangene og afgangene, således at kapaciteten på ingen måde øges. Der oprettes et harmoniseret fællesskabsregister over fartøjer for alle medlemsstater, i hvilket fartøjernes kapacitet og maskineffekt angives under anvendelse af de samme målekriterier. Der skal være let adgang til registeret, således at Kommissionen kan kontrollere det.
Ændring 71
Artikel 28 b (ny)
Artikel 28b
Støtte til gennemførelse af pilotkampagner
Fonden yder bistand til medfinansiering af foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreslået til gennemførelse af forsøgskampagner til søs, for at søge efter nye fiskepladser og nye arter.
Ændring 72
Artikel 28 c (ny)
Artikel 28c
Støtte til oprettelse af blandede selskaber sammen med tredjelande
Fonden yder bistand til finansiering af nationale foranstaltninger til endelig overdragelse af et fartøj til et tredjeland gennem oprettelse af et blandet selskab efter aftale med de ansvarlige myndigheder i det pågældende land, og på betingelse af at følgende betingelser er opfyldt:
a) det tredjeland, som fartøjet overdrages til, er ikke et kandidatland,
b) overdragelsen medfører en indskrænkning af fiskeriindsatsen i forhold til de ressourcer, som det overdragne fartøj tidligere udnyttede,
c) tredjelandet er ikke et bekvemmelighedsflag eller synes at acceptere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, men respekterer tværtimod forvaltningen og bevarelsen af ressourcerne og giver garanti for reelle muligheder for fiskeri,
d) hvis fartøjet overdrages endeligt til et tredjeland, skal det straks indføres i det pågældende tredjelands register og får endeligt forbud mod igen at sejle i EF-farvande.
Ændring 73
Artikel 29, stk. 2
2.  Investeringerne kan omfatte opførelse, udvidelse, udrustning og modernisering af produktionsanlæg, især for at forbedre hygiejneforholdene, sundheds- og dyresundhedsforholdene og produktkvaliteten og reducere de negative virkninger for miljøet. Overdragelse af ejendomsretten til en virksomhed giver ikke ret til EF-støtte.
2.  Investeringerne kan omfatte alle dele af produktionskæden, herunder opførelse af nye anlæg og udvidelse, udrustning og modernisering af eksisterende produktionsanlæg og muslingeskrabere med henblik på at øge produktionen af arter med gode udsigter til afsætning på markedet samt med henblik på at forbedre hygiejneforholdene, sundheds- og dyresundhedsforholdene, arbejds- og sikkerhedsforholdene for arbejdere inden for akvakultur og produktkvaliteten fra og med tidspunktet for levering på markedet og reduktion af de negative virkninger for miljøet. Overdragelse af ejendomsretten til en virksomhed giver ikke ret til EF-støtte.
Ændring 74
Artikel 29, stk. 4
4.  Fonden yder ikke støtte til investeringer, der har til formål at øge produktionen af produkter, som der ikke er normale afsætningsmuligheder for, eller som kan have uønskede virkninger for bevarelsen af fiskeressourcerne.
4.  Fonden yder kun støtte til investeringer, der giver tilstrækkelig sikkerhed for teknisk og økonomisk bæredygtighed, og som ikke skaber overskydende produktionskapacitet eller som kan have uønskede virkninger for afsætningen af fiskeressourcerne. Denne politik omfatter også arter, der anvendes i industrifiskeri for at blive omdannet til fiskefoder.
Ændring 75
Artikel 29, stk. 5
5.  Der ydes ikke støtte til projekter som nævnt i bilag II til direktiv 85/337/EØF, som der ikke er forelagt de oplysninger for, som kræves i direktivets bilag IV.
5.  Der ydes udelukkende støtte til projekter som nævnt i bilag II til direktiv 85/337/EØF, som der er forelagt de oplysninger for, som kræves i direktivets bilag IV.
Ændring 76
Artikel 30, stk. 1, litra a
a) omlægning til nye arter og produktion af arter med gode markedsudsigter
a) omlægning til nye arter, nye opdrætsmetoder og produktion af arter med gode markedsudsigter, som er i overensstemmelse med bæredygtige økologiske produktionsbetingelser, hvad angår energi- og fiskeproteinkrav;
Ændring 77
Artikel 30, stk. 1, litra a a (nyt)
aa) sikkerhed for levering og bidrag til ligevægt på handelsbalancen for fiskerisektoren på EF-markedet
Ændring 78
Artikel 30, stk. 1, litra b
b) gennemførelse af opdrætsmetoder, der reducerer konsekvenserne for miljøet betragteligt sammenholdt med de metoder, der normalt anvendes inden for fiskerisektoren
b) gennemførelse af opdrætsmetoder, der reducerer konsekvenserne for miljøet betragteligt
Ændring 79
Artikel 30, stk. 1, litra b a (nyt)
ba) aftaler til forbedring af arbejdsmiljøet;
Ændring 80
Artikel 30, stk. 1, litra d
(d) foranstaltninger af fælles interesse for akvakultur, jf. kapitel III i dette afsnit, og erhvervsuddannelse
udgår
Ændring 81
Artikel 30, stk. 1, litra f a (nyt)
fa) fremme af og søgen efter nye afsætningsmuligheder
Ændring 82
Artikel 30, stk. 2
2.  Investeringsstøtten er forbeholdt mikrovirksomheder og små virksomheder.
udgår
Ændring 84
Artikel 31, stk. 2, litra c a (nyt)
ca) genetablering af produktionspotentialet inden for akvakultur, når det er blevet ødelagt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.
Ændring 85
Artikel 31, stk. 3
3.  For at modtage tilskud i henhold til denne artikel skal initiativtagere til projekter forpligte sig til i mindst fem år at anvende miljøvenlige akvakulturforanstaltninger, der er mere vidtgående end anvendelse af normal god akvakulturpraksis. Fordelene ved de miljøvenlige akvakulturforanstaltninger skal påvises ved en forhåndskonsekvensanalyse, der skal gennemføres af et organ, som medlemsstaten har udpeget.
3.  For at modtage tilskud i henhold til denne artikel skal initiativtagere til projekter forpligte sig til i mindst fem år at anvende miljøvenlige akvakulturforanstaltninger, der er mere vidtgående end anvendelse af normal god akvakulturpraksis.
Ændring 86
Artikel 31, stk. 3 a (nyt)
3a. Der kan søges om støtte til fiskeri i indre farvande (erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter udført af fartøjer, der udelukkende sejler i medlemsstaternes indre farvande) samt til ombygning og til fornyelse og modernisering af fartøjer, der anvendes til denne type fiskeri. Det skal ligeledes være muligt at få tilskud fra fonden til iværksættelse af foranstaltninger til genopretning af populationen af ål.
Ændring 87
Artikel 31, stk. 4, indledning
4.  Den maksimale årlige offentlige støtte, der kan ydes som kompensation for et tilsagn om at anvende miljøvenlige akvakulturforanstaltninger, fastsættes hver år af medlemsstaten i det operationelle program på grundlag af følgende kriterier:
4.  Medlemsstaterne beregner kompensationerne på grundlag af et eller flere af følgende kriterier:
Ændring 88
Artikel 31, stk. 4 a (nyt)
4a. Der ydes undtagelsesvis kompensation:
- i henhold til stk. 2, litra a), i denne artikel på grundlag af en maksimumsmængde pr. hektar i området for den virksomhed, som de vandmiljømæssige bestemmelser gælder for;
- i henhold til stk. 2, litra c), i denne artikel i højst to år fra den dato, hvor virksomheden påbegynder omlægningen til økologisk produktion;
Ændring 89
Artikel 32, litra a, indledning
a) at kompensere skaldyrsopdrættere for midlertidigt ophør med høst af opdrættede bløddyr. Der kan højst ydes kompensation i seks måneder i hele perioden fra 2007-2013. Der kan ydes kompensation, hvis kontaminering af bløddyr som følge af spredning af toksisk plankton eller forekomst af biotoksinholdigt plankton medfører, at høsten af hensyn til folkesundheden indstilles:
a) at kompensere skaldyrsopdrættere for produktionstab på grund af midlertidigt ophør med høst af opdrættede bløddyr. Der kan højst ydes kompensation i tolv måneder i hele perioden fra 2007-2013. Der kan ydes kompensation, hvis kontaminering af bløddyr som følge af spredning af toksisk plankton eller forekomst af biotoksinholdigt plankton medfører, at høsten af hensyn til folkesundheden indstilles:
Ændring 90
Artikel 32, litra a, led 1
- i mere end fire måneder i træk, eller
- i højst tre måneder i træk, eller
Ændring 91
Artikel 32, litra a, led 2
- hvis tabet som følge af indstillingen af høsten beløber sig til over 35 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag virksomhedens gennemsnitsomsætning i de foregående tre år.
- hvis tabet som følge af indstillingen af høsten beløber sig til over 30 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag virksomhedens gennemsnitsomsætning i de foregående tre år.
Ændring 92
Artikel 33, stk. 1
1.  Fonden kan i henhold de særlige strategier, der skal medtages i de nationale strategiplaner, støtte investeringer i forarbejdning til direkte konsum og i afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Støtten er forbeholdt mikrovirksomheder og små virksomheder.
1.  Fonden kan i henhold de særlige strategier, der skal medtages i de nationale strategiplaner, støtte investeringer i forarbejdning til direkte konsum og i afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.
Ændring 93
Artikel 33, stk. 2
2.  Investeringerne kan omfatte opførelse, udvidelse, udrustning og modernisering af virksomheder, især for at forbedre hygiejneforholdene, sundheds- og dyresundhedsforholdene og produktkvaliteten og reducere de negative virkninger for miljøet. Overdragelse af ejendomsretten til en virksomhed giver ikke ret til EF-støtte.
2.  Investeringerne kan omfatte opførelse, udvidelse, udrustning og modernisering af virksomheder, bl.a. for at forbedre hygiejneforholdene, sundheds- og dyresundhedsforholdene og fødevaresikkerheden, sporbarheden, produktkvaliteten og innovation og reducere de negative virkninger for miljøet. Overdragelse af ejendomsretten til en virksomhed giver ikke ret til EF-støtte.
Ændring 94
Artikel 34, stk. 1
1.  Fonden yder støtte til investeringer på forarbejdnings- og afsætningsområdet til opførelse, udvidelse, udrustning og modernisering af virksomheder.
1.  Fonden yder støtte til investeringer på forarbejdnings- og afsætningsområdet til opførelse, udvidelse, udrustning og modernisering af virksomheder. Investeringerne skal give tilstrækkelig sikkerhed for teknisk og økonomisk levedygtighed.
Ændring 95
Artikel 34, stk. 2, indledning
2.  Investeringer, der foretages i henhold til stk. 1, er med til at bevare eller øge beskæftigelsen inden for fiskerisektoren og nå et eller flere af følgende mål:
2.  Investeringer, der foretages i henhold til stk. 1, bidrager til den bæredygtige udvikling inden for fiskerisektoren og akvakultursektoren eller til at nå et eller flere af følgende mål:
Ændring 96
Artikel 34, stk. 2, litra b a (nyt)
ba) fremstilling af højkvalitetsprodukter til højt specialiserede markeder
Ændring 97
Artikel 34, stk. 2, litra d
d) bidrage til øget anvendelse af mindre udnyttede arter, biprodukter og affald
d) bidrage til øget anvendelse af biprodukter og affald
Ændring 98
Artikel 34, stk. 2, litra e
e) anvende ny teknologi og udvikle e-handelen
e) anvende ny teknologi, nyskabende præsentationer af produkter og udvikle e-handelen
Ændring 99
Artikel 34, stk. 2, litra f
f) afsætte produkter, der hovedsagelig stammer fra den lokale flådes landinger.
f) afsætte nyskabende produkter, eller produkter med en større værditilvækst, der fortrinsvis stammer fra den lokale flådes landinger og fra akvakultur.
Ændring 100
Artikel 34, stk. 2, litra f a (nyt)
fa) bidrage til diversificering og udvikling af nye bearbejdede fiskevarer og akvakulturprodukter
Ændring 101
Artikel 34, stk. 2, litra f a (nyt)
fa) afsætning af nye produkter til fremme af diversificeringen af sektoren
Ændring 102
Artikel 36, indledning
Fonden yder støtte til kollektive aktioner, der har til formål:
Fonden yder støtte til kollektive aktioner, der særlig har til formål:
Ændring 103
Artikel 36, litra b
b) at inddrage kollektive investeringer i udviklingen af opdrætsanlæg, affaldsbehandling eller køb af produktions-, forarbejdnings- eller afsætningsudstyr
b) at inddrage kollektive investeringer i udviklingen af opdrætsanlæg, forbedring af produktions- og arbejdsforhold, foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, affaldsbehandling eller køb af produktions-, forarbejdnings- eller afsætningsudstyr
Ændring 104
Artikel 36, litra d a (nyt)
da) at kompensere for de specifikke ulemper ved investeringer, der finder sted i Natura 2000-områder
Ændring 105
Artikel 36, litra d b (nyt)
db) at finansiere forskningskampagner (videnskabelige kampagner, pilot-, og opfølgningskampagner), socioøkonomiske undersøgelser af virkningen af genopretningsforanstaltninger og den videnskabelige rådgivning til sektoren
Ændring 106
Artikel 36, litra d c (nyt)
dc) at fjerne fiskeredskaber, der er tabt eller efterladt på havbunden, for at begrænse spøgelsesfiskeri.
Ændring 107
Artikel 36, litra d d (nyt)
dd) at gennemføre socioøkonomiske konsekvensanalyser af planer til genopretning af bestande
Ændring 108
Artikel 36, litra d e (nyt)
de) at yde tilstrækkelig støtte til indsamling og behandling af økologiske data
Ændring 109
Artikel 36, litra d f (nyt)
df) at indføre bestemmelser for produkternes sporbarhed ved hjælp af tekniske foranstaltninger og uddannelses- og rådgivningstiltag for operatørerne i sektoren.
Ændring 110
Artikel 36, litra d g (nyt)
dg) at fremme eksperimentelt fiskeri og forsøgsfiskeri
Ændring 111
Artikel 36, litra d h (nyt)
dh) at yde bistand til grupper af fiskere og faglige organisationer, som er villige til at påtage sig delt ansvar for anvendelsen af den fælles fiskeripolitik (samforvaltning)
Ændring 112
Artikel 37, stk. 1
1.  Fonden kan yde støtte til aktioner af kollektiv interesse, der skal beskytte og udvikle den akvatiske fauna, bortset fra direkte udsætning. Aktionerne skal bidrage til at forbedre vandmiljøet.
1.  Fonden kan yde støtte til aktioner af kollektiv interesse, der skal beskytte og udvikle de akvatiske ressourcer, bortset fra direkte udsætning, bortset fra udsætning i indre farvande med henblik på at genindføre eller fremme meget migrerende fiskearter. Aktionerne skal bidrage til at genoprette og forbedre vandmiljøet og kan omfatte aktioner under Natura 2000-programmer, som har et fiskeriaspekt, samt genoprette pladser, der er ødelagt som følge af akvakulturaktiviteter.
Ændring 113
Artikel 37, stk. 2
2.  Disse aktioner vedrører etablering af faste eller mobile anlæg med henblik på at beskytte og udvikle den akvatiske fauna eller genoprette indre vandveje, herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje.
2.  Disse aktioner vedrører etablering af faste eller mobile anlæg med henblik på at beskytte og udvikle den akvatiske fauna eller genoprette indre vandveje, herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje samt genoprette pladser, der er ødelagt som følge af akvakulturaktiviteter.
Ændring 114
Artikel 38, stk. 2, litra a a (nyt)
aa) forbedring af affaldsbehandlingen
Ændring 115
Artikel 39, stk. 3, indledning
3.  Investeringerne skal vedrøre:
3.  Investeringerne skal fortrinsvis vedrøre:
Ændring 116
Artikel 39, stk. 3, litra a
a) gennemførelse af nationale og tværnationale salgsfremstød
a) gennemførelse af nationale og tværnationale salgsfremstød, afholdelse af og deltagelse i handelsmesser, udstillinger og afholdelse af partnerskabsmøder
Ændring 117
Artikel 39, stk. 3, litra d
d) fremme af produkter, der er blevet til ved hjælp af miljøvenlige metoder
d) certificering og fremme af produkter, der er blevet til ved hjælp af miljøvenlige metoder
Ændring 118
Artikel 39, stk. 3, litra f
f) kvalitetscertificering
f) kvalitetsgaranti, -kontrol og -certificering
Ændring 119
Artikel 39, stk. 3, litra g
g) mærkning, herunder mærkning af varer, der er fanget ved hjælp af miljøvenlige fangstmetoder
g) mærkning og sporbarhed, herunder mærkning af varer, der er fanget ved hjælp af miljøvenlige fangstmetoder
Ændring 120
Artikel 39, stk. 3, litra i
i) gennemførelse af markedsundersøgelser.
i) gennemførelse af markedsundersøgelser og -rundspørger.
Ændring 121
Artikel 39, stk. 3, litra i a (nyt)
ia) fremme af sektorens image
Ændring 122
Artikel 39, stk. 3, litra i b (nyt)
ib) fremme af specifikke kampagner, der tilskynder til produktion, som har fordel af et officielt kvalitetsmærke.
Ændring 123
Artikel 39, stk. 3 a (nyt)
3a. Medlemsstaterne kan fremme oprettelse af anerkendte producentorganisationer og driften af dem i henhold til forordning (EF) nr. 3759/92.
Ændring 124
Artikel 40, stk. 1
1.  Fonden kan støtte pilotprojekter, der går ud på at erhverve og udbrede ny teknisk viden, og som gennemføres af en erhvervsdrivende, en anerkendt erhvervssammenslutning eller et andet organ, som forvaltningsmyndigheden har udpeget til det formål, i partnerskab med et videnskabeligt eller teknisk organ.
1.  Fonden kan støtte pilotprojekter, der går ud på at uddanne, undersøge og at erhverve og udbrede ny teknisk viden samt pilotkampagner for videnskabelig forskning i havet for at finde nye fiskepladser og nye arter, og som gennemføres af en erhvervsdrivende, en anerkendt erhvervssammenslutning eller et andet organ, som forvaltningsmyndigheden har udpeget til det formål, i partnerskab med et videnskabeligt eller teknisk organ.
Ændring 125
Artikel 40, stk. 2, litra a
a) på betingelser, der ligner de reelle produktionsbetingelser, afprøve en nyskabende teknologi for, om den er teknisk og økonomisk levedygtig for derigennem at erhverve og udbrede teknisk og økonomisk viden om den afprøvede teknologi
a) på betingelser, der ligner de reelle produktionsbetingelser, afprøve en nyskabende teknologi for, om den er teknisk og økonomisk levedygtig, til forbedring af selektiviteten, eller som på anden måde kan begrænse fiskeriets miljøvirkning eller energiforbruget i forbindelse med fiskeriaktiviteter, for derigennem at erhverve og udbrede teknisk og økonomisk viden om den afprøvede teknologi
Ændring 127
Artikel 40, stk. 2, litra b a (nyt)
ba) omfatte programmer til begrænsning af bifangster og andre miljøvirkninger.
Ændring 126
Artikel 40, stk. 2 a (nyt)
2a. Forsøgsfiskeriprojekter er tilskudsberettigede som pilotprojekter, hvis de er relateret til et mål om bevarelse af fiskeressourcer og omfatter anvendelse af mere selektive teknikker.
Ændring 128
Artikel 41, stk. 1
Fonden kan yde støtte til ombygning af fiskerfartøjer, der under en medlemsstats flag i offentligt eller halvoffentligt regi udelukkende skal bruges til uddannelses- eller forskningsformål inden for fiskerisektoren.
Fonden kan yde støtte til bygning eller ombygning af fiskerfartøjer, der under en medlemsstats flag i offentligt eller halvoffentligt regi eller af enhver anden fælles uddannelses- eller forskningsvirksomhed eller organisation, der kan være private, men ikke-udbyttegivende og udpeget af den administrative myndighed, udelukkende skal bruges til uddannelses- eller forskningsformål inden for fiskerisektoren.
Ændring 129
Artikel 41, stk. 2
Fonden kan yde støtte til aktioner, som går ud på permanent at anvende et fiskerfartøj til ikke-udbyttegivende formål uden for erhvervsfiskeri.
Fonden kan yde støtte til aktioner, som går ud på permanent at anvende et fiskerfartøj til formål uden for erhvervsfiskeri.
Ændring 130
Artikel 41 a (ny)
Artikel 41a
Ledsageforanstaltninger vedrørende lige muligheder
1.  Fonden kan finansiere ledsageforanstaltninger til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder samt integration af ligestillingspolitikken i virksomhedens aktiviteter.
2.  For at kunne få tilskud skal initiativtagere til projekter fremlægge en plan for integration af lige muligheder i forvaltningen af virksomhedens aktivitet og forpligte sig til at indarbejde og vedligeholde planen i mindst fem år (disse tilskud finansieres af gruppe III i bilag II).
Ændring 131
Artikel 41 b (ny)
Artikel 41b
Finansieringsteknik
Fonden kan inden for de lofter, der er fastsat i afsnit VI, bidrage til indførelse af finansieringsteknikinstrumenter til justering af fiskerikapaciteten i sektoren i de ugunstigt stillede EU-regioner.
Ændring 132
Kapitel IV, overskrift
PRIORITERET OPGAVE 4: BÆREDYGTIG UDVIKLING AF KYSTFISKERIOMRÅDER
PRIORITERET OPGAVE 4: BÆREDYGTIG UDVIKLING AF FISKERI- OG AKVAKULTUROMRÅDER
Ændring 133
Artikel 42, stk. 1
1.  Fonden kan ud over de øvrige EF-instrumenter yde bistand til bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i de støtteberettigede kystfiskeriområder som led i en overordnet strategi, der skal støtte gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks mål, især under hensyntagen til dens socioøkonomiske konsekvenser.
1.  Fonden kan ud over de øvrige EF-instrumenter yde bistand til bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i de støtteberettigede fiskeriområder, særlig i perifere kystområder, som led i en overordnet strategi, der skal støtte gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks mål, især under hensyntagen til dens socioøkonomiske konsekvenser.
Ændring 135
Artikel 42, stk. 3, afsnit 2
Et kystfiskeriområde er normalt mindre end et NUTS III-område og grænser op til et hav eller en sø eller indbefatter en flodmunding med tilknytning til fiskeri. Området skal være rimeligt sammenhængende set ud fra et geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt synspunkt.
Et fiskeri- og akvakulturområde sidestilles med områder, der grænser op til et hav eller en sø eller indbefatter en flodmunding med tilknytning til fiskeri eller akvakultur. Området skal være rimeligt sammenhængende set ud fra et geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt synspunkt.
Ændring 136
Artikel 42, stk. 3, afsnit 3
Området skal have lav befolkningstæthed, og en stor andel af befolkningen skal være beskæftiget inden for fiskerisektoren, fiskeriet skal være på retur, og der må ikke være nogen kommuner med over 100.000 indbyggere.
udgår
Ændring 137
Artikel 43, stk. 1, indledning
1.  Som led i den bæredygtige udvikling af kystfiskeriområderne kan der ydes støtte til:
1.  Som led i den bæredygtige udvikling af fiskeri- og akvakulturområderne kan der ydes støtte til:
Ændring 138
Artikel 43, stk. 1, litra a
a) omstrukturering og omlægning af økonomiske aktiviteter, især ved fremme af grøn turisme, såfremt dette ikke medfører en forøgelse af fiskeriindsatsen
a) omstrukturering og omlægning af økonomiske aktiviteter, især ved fremme af turistmæssige aktiviteter forbundet med fiskeri, såfremt dette ikke medfører en forøgelse af fiskeriindsatsen
Ændring 139
Artikel 43, stk. 1, litra b
b) diversificering af beskæftigelsen ved fremme af yderligere beskæftigelsesmuligheder for erhvervsaktive inden for fiskeriet, så der skabes flere eller alternative arbejdspladser uden for fiskerisektoren
b) diversificering af beskæftigelsen ved fremme af yderligere beskæftigelsesmuligheder for erhvervsaktive inden for fiskeri- og akvakultursektoren, så der skabes flere eller alternative arbejdspladser uden for fiskerisektoren
Ændring 141
Artikel 43, stk. 1, litra d
d) støtte til små fiskeriinfrastrukturer og fremme af turisme
d) støtte til små fiskeriinfrastrukturer og fremme af turistmæssige aktiviteter forbundet med fiskeriet
Ændring 142
Artikel 43, stk. 2
2.  Fonden kan som et supplement svarende til højst 15 % af den berørte prioriterede opgave finansiere foranstaltninger til fremme og forbedring af faglige kvalifikationer, omskoling og jobintegration, især for kvinder, forudsat at disse foranstaltninger udgør en integrerende del af en strategi for bæredygtig udvikling for kystområder, og at de er direkte forbundet med de foranstaltninger, som er beskrevet i stk. 1.
2.  Fonden kan som et supplement svarende til højst 20 % af den berørte prioriterede opgave finansiere foranstaltninger til fremme og forbedring af faglige kvalifikationer, omskoling og jobintegration, især for kvinder, forudsat at disse foranstaltninger udgør en integrerende del af en strategi for bæredygtig udvikling for fiskeri- og akvakulturområder, og at de er direkte forbundet med de foranstaltninger, som er beskrevet i stk. 1.
Ændring 143
Artikel 43, stk. 3
3.  Støtte, der ydes i henhold til stk. 1, må ikke bruges til fornyelse eller modernisering af fiskerfartøjer.
udgår
Ændring 144
Artikel 43, stk. 4
4.  Modtagerne af støtte som nævnt i stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 skal enten være beskæftiget i fiskeriet eller have et job, der er fiskeriafhængigt.
4.  Modtagerne af støtte som nævnt i stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 skal enten være beskæftiget i fiskeri- eller akvakultursektoren eller have et job, der er afhængigt af disse sektorer.
Ændring 145
Artikel 43, stk. 5
5.  Hvis en foranstaltning, der er støtteberettiget i henhold til denne artikel, også er berettiget til støtte fra et andet EF-støtteinstrument, gør medlemsstaten det klart ved udarbejdelsen af sit program, om foranstaltningen støttes af fonden eller af et andet EF-støtteinstrument.
5.  Hvis en foranstaltning, der er støtteberettiget i henhold til denne artikel, også er berettiget til støtte fra et andet EF-støtteinstrument, gør medlemsstaten det klart ved udarbejdelsen af sit program, om foranstaltningen støttes af fonden eller af et andet EF-støtteinstrument og tage hensyn til behovet for synergi mellem andre fonde såsom EFRU for at opfylde de mål, der bliver fastsat i grønbogen om en søfartsstrategi.
Ændring 146
Artikel 43, stk. 5 a (nyt)
5a. Fonden bør ligeledes yde tilskud til investeringer om bord på fartøjer, som skal forbedre sikkerheden, arbejdsforholdene, hygiejnen og produkternes kvalitet samt investeringer til styrkelse af fiskeriets selektivitet.
Ændring 147
Artikel 44, overskrift
Deltagelse i bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder
Deltagelse i bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder
Ændring 148
Artikel 44, stk. 1
1.  Der gennemføres aktioner for at bidrage til bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder på et givet område af en gruppe af lokale offentlige eller private partnere, der er nedsat til det formål, i det følgende benævnt "kystaktionsgruppe" (KAG). Hver KAG, der nedsættes i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, udvælges åbent efter offentlig indkaldelse af forslag.
1.  Der gennemføres aktioner for at bidrage til bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder på et givet område af lokale offentlige eller halv-offentlige organer eller af en gruppe af lokale offentlige eller private partnere, der er nedsat til det formål, i det følgende benævnt "kystaktionsgruppe" (KAG). Hver KAG, der nedsættes i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, udvælges åbent efter offentlig indkaldelse af forslag.
Ændring 149
Artikel 44, stk. 2
2.  Den private sektor skal være ansvarlig for mindst to tredjedele af de projekter, som gennemføres på initiativ af KAG.
udgår
Ændring 150
Artikel 45, stk. 1, afsnit 2, litra g a (nyt)
ga) socioøkonomiske undersøgelser, som vedrører genopretningsforanstaltningernes drastiske indvirkning og er direkte forbundet med gennemførelsen af programmet.
Ændring 151
Artikel 54, stk. 4, litra a
a) moms
a) moms, som er fradragsberettiget
Ændring 152
Artikel 56, stk. 1, litra i a (nyt)
ia) effektive inddrivelsesprocedurer.
Ændring 153
Artikel 58, stk. 1, litra j a (nyt)
ja) at sørge for, at alle EF-midler, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, eventuelt med renter, at føre regnskab over beløb, der skal inddrives, og tilbagebetale inddrevne beløb til Kommissionen ved fradrag i den næste oversigt over udgifter.
Ændring 154
Artikel 59, stk. 6
6. at sørge for, at alle EF-midler, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, eventuelt med renter, at føre regnskab over beløb, der skal inddrives, og så vidt muligt tilbagebetale inddrevne beløb til Kommissionen ved fradrag i den næste oversigt over udgifter.
udgår
Ændring 155
Artikel 65, stk. 4 a (nyt)
4a. De årlige og endelige rapporter skal offentliggøres.
Ændring 156
Artikel 74
Mellemliggende betalinger og saldobetalinger beregnes, ved at medfinansieringssatsen for hver prioriteret opgave anvendes på de offentlige udgifter, der er godkendt i henhold til den prioriterede opgave på grundlag af en oversigt over udgifter, som den myndighed, der er ansvarlig for godkendelsen, har godkendt.
Mellemliggende betalinger og saldobetalinger beregnes, ved at medfinansieringssatsen for hver prioriteret opgave anvendes på de offentlige udgifter, der er godkendt i henhold til denne foranstaltning på grundlag af en oversigt over udgifter, som den myndighed, der er ansvarlig for godkendelsen, har godkendt , eller refunderes i forhold til de faktisk afholdte udgifter og godkendes af certificeringsmyndigheden .
Ændring 157
Artikel 95, stk. 5
5.  Hvis der skal inddrives beløb som følge af en annullering i henhold til stk. 1, indleder den ansvarlige tjeneste eller det ansvarlige organ en inddrivelsesprocedure og meddeler godkendelses- og forvaltningsmyndigheden dette. Der aflægges rapport om inddrivelser og føres regnskab herover.
5.  Hvis der skal inddrives beløb som følge af en annullering i henhold til stk. 1, indleder forvaltningsmyndigheden straks en inddrivelsesprocedure og meddeler godkendelses- og forvaltningsmyndigheden dette. Der aflægges rapport om inddrivelser og føres regnskab herover i henhold til fællesskabslovgivningen.
Ændring 158
Bilag II, gruppe 2
Foranstaltninger til bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder (artikel 43), investeringer om bord på fiskerfartøjer (artikel 27), investeringer i akvakultur (artikel 30), investeringer i forarbejdning og afsætning af fiskevarer (artikel 34) og fremme og udvikling af nye markeder (artikel 39).
Foranstaltninger til bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder (artikel 43), investeringer om bord på fiskerfartøjer (artikel 27), investeringer i akvakultur (artikel 30), investeringer i forarbejdning og afsætning af fiskevarer (artikel 34) og fremme og udvikling af nye markeder (artikel 39), kollektive aktioner (artikel 36), bygninger (artikel 33), fiskerihavne (artikel 38), ombygning af fiskerfartøjer eller anvendelse af dem til andre formål (artikel 41).
Ændring 159
Bilag II, gruppe 3, indledning
• Som led i planer for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a), første led:
• Som led i planer for justering af fiskeriindsatsen, jf. artikel 23, litra a):
Ændring 160
Bilag II, gruppe 3, led 3a (nyt)
-  Ligestilling (artikel 41a)
Ændring 161
Bilag II, gruppe 3, sidste del
• Foranstaltninger til fordel for kystfiskeri i mindre omfang, jf. artikel 27a, stk. 3 og 4.
• Foranstaltninger til fordel for kystfiskeri i mindre omfang, jf. artikel 27a.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Ligebehandling inden for beskæftigelse og erhverv ***I
PDF 285kWORD 306k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (KOM(2004)0279 - C6-0037/2004 - 2004/0084(COD))
P6_TA(2005)0283A6-0176/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0279)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 141, stk. 3 (C6-0037/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0176/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)

P6_TC1-COD(2004)0084


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(5) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger(6) er blevet ændret væsentligt. Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder(7) og Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn(8) indeholder ligeledes bestemmelser, der har til formål at gennemføre princippet om ligebehandling af mænd og kvinder. Da der foretages yderligere ændringer af direktiverne, omarbejdes de af hensyn til klarheden, og de vigtigste bestemmelser på området samles i én tekst, samtidig med at der tages hensyn til nye elementer, der er en følge af EF-Domstolens retspraksis.

(2)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EF-traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og i Domstolens retspraksis, og et princip som Fællesskabet skal fremme i alle sine aktiviteter. Disse traktatbestemmelser gør ligestilling mellem mænd og kvinder til en opgave for Fællesskabet og noget, det bør tilstræbe, og pålægger Fællesskabet en positiv forpligtelse til i alle sine aktiviteter at fremme denne ligestilling. Ligestilling omfatter ligestilling for de personer, som gennemgår et kønsskifte.

(3)  Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(9) er et vigtigt instrument med henblik på at tage hensyn til data for at virkeliggøre princippet om lige behandling.

(4)  Traktatens artikel 141, stk. 3, udgør nu et særligt retsgrundlag for at vedtage fællesskabsforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

(5)  Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder ligeledes forskelsbehandling på grundlag af køn og stadfæster retten til ligebehandling af mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde, løn og rimelig forældreorlov som hver forælders individuelle ret.

(6)  For at skabe sammenhæng er det nødvendigt, at direkte og indirekte forskelsbehandling defineres på én måde.

(7)  Chikane i forbindelse med en persons køn og sexchikane er i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og anses for forskelsbehandling på grundlag af køn i dette direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med adgang til beskæftigelse og til erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen. Disse former for forskelsbehandling bør derfor forbydes og være genstand for afskrækkende og proportionelle sanktioner ved domstolene.

(8)  I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, herunder forskelsbehandling af den særligt sårbare gruppe af kvinder fra etniske mindretal, og navnlig til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til beskæftigelse og forfremmelse på arbejdspladsen i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(9)  Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, der er forankret i traktatens artikel 141 og udviklet af Domstolens faste retspraksis, udgør et væsentligt aspekt af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og en afgørende og ufravigelig del af gældende fællesskabsret vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Der bør derfor fastsættes nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf.

(10)  Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fastslås, hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår.

(11)  Domstolen har fastslået, at ligelønsprincippet under visse forhold ikke kun er begrænset til de situationer, hvor mænd og kvinder udfører deres arbejde for samme arbejdsgiver.

(12)  Medlemsstaterne behandler i samarbejde med arbejdsmarkedets parter problemet med de fortsatte kønsspecifikke lønforskelle og opdeling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet via fleksible arbejdstidsordninger, som gør det muligt for mænd og kvinder at forene familiære og arbejdsmæssige forpligtelser bedre; dette omfatter rimelige ordninger om forældreorlov, som hver forældre kan udnytte, og tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og pleje af personer, over for hvem der er forsørgerpligt.

(13)  Der bør vedtages særlige foranstaltninger for at sikre, at princippet om ligebehandling gennemføres i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og for at præcisere rækkevidden af dette princip.

(14)  Domstolen fastslog i sin dom i sag C-262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group(10), at alle ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger, udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 141.

(15)  Skønt begrebet løn som defineret i traktatens artikel 141 ikke omfatter sociale sikringsydelser, er en pensionsordning for tjenestemænd ifølge fast retspraksis omfattet af princippet om ligeløn, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver, uanset om en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning. Ifølge Domstolens domme i sag C-7/93, Bestuur van het Algemeen Burgerlijk Pensioenfonds mod G. A. Beune(11), og sag C-351/00, Pirkko Niemi(12), er denne betingelse opfyldt, såfremt pensionen berører en særlig gruppe af arbejdstagere, såfremt den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og den fastsættes på grundlag af tjenestemandens senest oppebårne løn. Af klarhedshensyn bør der derfor fastsættes særlige bestemmelser herom.

(16)  Domstolen har bekræftet, at mens mandlige og kvindelige lønmodtagernes bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning er omfattet af traktatens artikel 141, skal det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede pensionsordninger, ikke bedømmes efter denne artikel.

(17)  I forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger, der er finansierende ved kapitalakkumulation, kan der på visse punkter, som f.eks. konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser, overførsel af pensionsrettigheder, en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension, eller en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på førtidspension, accepteres ulige behandling, såfremt de uens beløb skyldes anvendelse af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen.

(18)  Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles nøjagtige oplysninger, der er relevante for anvendelsen af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, og at disse offentliggøres og ajourføres med regelmæssige mellemrum.

(19)  Alle oplysninger, som medlemsstaternes forelægger for Kommissionen i henhold til artikel 33, bør omfatte nøjagtige data, der er relevante for anvendelsen af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, og som skal indsamles, offentliggøres og ajourføres med regelmæssige mellemrum.

(20)  Ifølge fast retspraksis skal ydelser, der udbetales i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, ikke anses for løn, i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af princippet om ligebehandling i overensstemmelse hermed.

(21)  Af Domstolens faste retspraksis følger, at Protokol nr. 17 om artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992) ikke påvirker retten til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning, og at tidsbegrænsningen af virkningen af Domstolens dom i sag C-262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group, ikke gælder for retten til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning. Domstolen har endvidere fastslået, at nationale bestemmelser vedrørende tidsbegrænsninger for at anlægge sag i henhold til national lovgivning kan anvendes mod arbejdstagere, der kræver deres ret til at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning, under forudsætning af at disse ikke er mindre gunstige med hensyn til sådanne sagsanlæg end for lignende sagsanlæg af national art, og at de ikke gør udøvelsen af de rettigheder, der er opnået ved fællesskabslovgivningen, umulig i praksis. Domstolen har endelig påpeget, at den omstændighed, at en arbejdstager kan kræve at deltage i en erhvervstilknyttet pensionsordning med tilbagevirkende kraft ikke betyder, at arbejdstageren kan undgå at betale bidrag, der vedrører den pågældende medlemskabsperiode.

(22)  At sikre lige adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for anvendelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Undtagelser fra princippet bør derfor udelukkende omfatte erhvervsaktiviteter, som på grund af deres særlige karakter eller den sammenhæng, de foregår i, kræver beskæftigelse af en person af et bestemt køn, forudsat at formålet hermed er legitimt, og under overholdelse af proportionalitetsprincippet.

(23)  Dette direktiv anfægter ikke foreningsfriheden, herunder retten til at oprette faglige sammenslutninger sammen med andre og til at melde sig ind i faglige sammenslutninger for at forsvare egne rettigheder. Foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, kan omfatte medlemskab af eller fortsat aktivitet i organisationer eller fagforeninger, hvis hovedformål er i praksis at fremme princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.

(24)  Forbuddet mod forskelsbehandling bør ikke være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper for en persongruppe af det ene køn. Sådanne foranstaltninger tillader sammenslutninger af personer af det ene køn, hvis hovedformål er at fremme disse personers særlige behov og at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.

(25)  I henhold til traktatens artikel 141, stk. 4, og for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I betragtning af den nuværende situation og under hensyntagen til erklæring nr. 28 i Amsterdam-traktaten bør medlemsstaterne i første række bestræbe sig på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet.

(26)  Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn. Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit være omfattet af dette direktiv.

(27)  Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres fysiologiske tilstand under graviditet og barsel såvel som med beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel til at opnå reel ligestilling mellem kønnene. Nærværende direktiv anfægter derfor ikke Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer(13), og Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(14).

(28)  Af klarhedshensyn bør der endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under barselsorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en sådan orlov, såvel som til at drage fordel af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

(29)  I resolution vedtaget af Rådet og arbejds- og socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv(15), opfordres medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at tage fædreorlov, der ikke kan overføres til moderen, efter et barns fødsel eller adoption, idet deres rettigheder, der har tilknytning til arbejdskontrakten, bevares. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give sådan en ret, og at fastlægge betingelser herfor, dog ikke vedrørende afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

(30)  Der gælder samme betingelser for medlemsstaternes ydelse til kvinder og mænd af en personlig og ikke-overførbar ret til adoptionsorlov, samtidig med at de bevarer deres erhvervstilknyttede rettigheder. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give en sådan ret, og at fastlægge betingelser herfor, dog ikke vedrørende afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

(31)  Effektiv gennemførelse af princippet af ligebehandling forudsætter, at medlemsstaterne indfører passende procedurer.

(32)  Det er afgørende for en reel gennemførelse af princippet om ligebehandling, at der sørges for relevante retslige eller administrative procedurer til håndhævelse af forpligtelserne i medfør af dette direktiv.

(33)  For at sikre, at princippet om ligebehandling kan håndhæves i praksis, er det vigtigt, at der vedtages bestemmelser om bevisbyrden. Som fastslået af Domstolen bør der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at bevisbyrden pålægges indklagede, når der foreligger et oplagt tilfælde af forskelsbehandling, undtagen i forbindelse med sager, hvor det påhviler en domstol eller en anden kompetent national instans at undersøge de faktiske omstændigheder. Det skal imidlertid gøres klart, at det fortsat tilkommer den relevante nationale instans at vurdere de faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Endvidere overlades det til medlemsstaterne på alle stadier af sagsbehandlingen at indføre bevisregler, som er gunstigere for klager.

(34)  For at forbedre den retsbeskyttelse, dette direktiv giver, bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for en klager at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar.

(35)  Da retten til effektiv retsbeskyttelse er grundlæggende, bør det sikres, at arbejdstagerne fortsat er omfattet af denne beskyttelse selv efter ophør af det forhold, der har givet anledning til den påståede tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. En arbejdstager, der forsvarer eller afgiver vidneudsagn for en person, som nyder beskyttelse i henhold til dette direktiv, bør nyde samme beskyttelse.

(36)  Domstolen har klart fastslået, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning, når den sanktion, som er fastlagt i den nationale lovgivning, er erstatning, der tildeles i tilfælde af overtrædelse, være tilstrækkelig i forhold til det tab, den pågældende har lidt. Derfor bør forudgående fastsættelse af et maksimum for en sådan erstatning udelukkes, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

(37)  For at styrke gennemførelsen af princippet om ligebehandling i praksis bør medlemsstaterne fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og, i overensstemmelse med national praksis, med de ikke-statslige organisationer.

(38)  Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

(39)  Målene i dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(40)  Med henblik på at skabe bedre forståelse for forskellene i behandlingen af mænd og kvinder med hensyn til ansættelse og beskæftigelse, bør der udvikles sammenlignelige kønsspecifikke data og statistikker, som skal analyseres og stilles til rådighed på egnede niveauer.

(41)  Ligebehandling af mænd og kvinder i ansættelses- og beskæftigelsesspørgsmål kan ikke begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den Europæiske Union og medlemsstaterne bør derfor fremme processen med sigte på øget bevidstgørelse om løndiskrimination og på nytænkning og i den forbindelse at inddrage alle berørte parter, såvel offentlige som private, i størst mulig udstrækning. I den forbindelse kan dialogen mellem arbejdsmarkedets parter yde et vigtigt bidrag.

(42)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(43)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag 1, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet.

(44)  I henhold til punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(16) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

I det øjemed indeholder det bestemmelser til gennemførelse af princippet om ligebehandling for så vidt angår:

   a) adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse;
   b) arbejdsvilkår, herunder løn;
   c) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.

Det indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre, at gennemførelsen bliver mere effektiv, ved at der fastsættes relevante procedurer.

Artikel 2

Definitioner

1.  I dette direktiv forstås ved:

   a) "direkte forskelsbehandling": at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation;
   b) "indirekte forskelsbehandling": at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige;
   c) "chikane": at der udvises en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima;
   d) "sexchikane": at der udvises enhver form for uønsket verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima;
   e) "løn": den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier;
   f) "erhvervstilknyttede sikringsordninger": ordninger, der ikke et omfattet af direktiv 79/7/EØF, og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk;
   g) "forfremmelse på arbejdspladsen": avancement i rang eller ansvarsområde, herunder de forhold, under hvilke der meddeles avancementmuligheder og tildeles avancement.

2.  I dette direktiv omfatter forskelsbehandling:

   a) chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd;
   b) instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn;
   c) enhver ulige behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselsorlov, jf. direktiv 92/85/EØF;
   d) mindre fordelagtig behandling på grundlag af kønsskifte.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og moderskab.

2.  Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne i direktiv 96/34/EF(17) og direktiv 92/85/EØF(18).

Artikel 4

Positive foranstaltninger

Medlemsstaterne skal for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet bevare eller vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 141, stk. 4, i traktaten, såsom foranstaltninger med henblik på at fremme mulighederne for børnepasning, der er prismæssigt overkommelig, og for pleje af andre afhængige personer, og foranstaltninger vedrørende adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen samt arbejdsvilkår.

AFSNIT II

Særlige bestemmelser

Kapitel 1

Ligelønsprincippet

Artikel 5

Forbud mod forskelsbehandling

For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår.

Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Kapitel 2

Princippet om ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Artikel 6

Forbud mod forskelsbehandling

Uden at artikel 4 tilsidesættes, må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grundlag af køn i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, især for så vidt angår:

   a) anvendelsesområdet for sådanne ordninger samt betingelserne for adgang til disse;
   b) bidragspligten og beregningen af bidrag;
   c) beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne.

Artikel 7

Dette kapitel finder i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende.

Artikel 8

Det materielle anvendelsesområde

1.  Dette kapitel finder anvendelse:

  a) på erhvervstilknyttede ordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende risici:
   i) sygdom,
   ii) invaliditet,
   iii) alderdom, også i tilfælde af førtidspensionering,
   iv) arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
   v) arbejdsløshed.
   b) på erhvervstilknyttede ordninger, som vedrører andre sociale natural- eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser, såfremt disse ydelser er ydelser, som disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet.

2.  Dette kapitel finder endvidere anvendelse på pensionsordninger for en særlig gruppe af arbejdstagere, f.eks. tjenestemænd, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver.

Artikel 9

Udelukkelser fra det materielle anvendelsesområde

1.  Dette kapitel gælder ikke for:

   a) individuelle aftaler for selvstændige erhvervsdrivende
   b) ordninger for selvstændige erhvervsdrivende, hvori kun én person deltager
   c) arbejdstageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part
  d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem:
   i) supplerende ydelser
   ii) eller valg af den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere ydelser
   e) erhvervstilknyttede sikringsordninger, for så vidt ydelserne finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag.

2.  Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at en arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet sikringsordning, men som endnu ikke et berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået den lovbestemte pensionsalder.

Artikel 8

Eksempler på forskelsbehandling på grundlag af køn

1.  Bestemmelser, det er i modstrid med princippet om ligebehandling, er bestemmelser, som direkte eller indirekte er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af:

   a) hvilke personer der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet sikringsordning;
   b) om deltagelse i en erhvervstilknyttet sikringsordning er tvungen eller frivillig;
   c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode eller om en minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse af ydelser;
   d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), når arbejdstageren forlader ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt langtidsydelser med opsættende virkning;
   e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelser eller for begrænsning af disse ydelser til det ene af kønnene;
   f) forskellige aldersgrænser for pensionsret;
   g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselorlov eller orlov af familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren;
   h) forskellige ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger; for så vidt angår ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen;
   i) forskellige bidragsniveauer for lønmodtagerne;
  j) forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra:
   i) i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at gøre størrelsen af pensionsydelserne til begge køn ens eller tilnærme dem til hinanden;
   ii) i forbindelse med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen af udgifterne til disse ydelsesdefinerede ordninger;
   k) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), for erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med opsættende virkning, når den pågældende forlader ordningen.

2.  Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette kapitel, skal de pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.

Artikel 11

Selvstændige erhvervsdrivende, revisionsklausul

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF, ændret ved 96/97/EF, trådte i kraft på deres område.

2.  Dette kapitel er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet ordning for selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som var gældende i den pågældende periode.

Artikel 12

Selvstændige erhvervsdrivende, udsættelsesklausul

Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes erhvervstilknyttede ordninger kan medlemsstaterne udsætte den obligatoriske gennemførelse af ligebehandlingsprincippet for så vidt angår:

  a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan udsættelse måtte have for andre ydelser:
   i) enten indtil den dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de lovbestemte ordninger,
   ii) eller senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv,
   b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved fællesskabsretten er indført i de lovbestemte sociale sikringsordninger om dette forhold,
   c) anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra i), for så vidt angår anvendelse af aktuarmæssige faktorer, indtil den 1. januar 1999 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF, ændret ved 96/97/EF, trådte i kraft på deres område.

Artikel 13

Gyldighed med tilbagevirkende kraft

1.  Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette kapitel, for så vidt angår arbejdstagere, skal dække alle ydelser i medfør af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8. april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, men før den 17. maj 1990, erstattes denne dato af den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

2.  Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve fællesskabsretten.

3.  For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj 1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1, første punktum, til den 1. januar 1994.

4.  For de øvrige medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den 17. maj 1990, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1 og 2 til den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

Artikel 14

Fleksibel pensionsalder

At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår, anses ikke for at være uforeneligt med dette kapitel.

Kapitel 3

Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår

Artikel 15

Forbud mod forskelsbehandling

1.  Der må i den offentlige eller den private sektor, herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, for så vidt angår:

   a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og kriterier for vurdering af kvalifikationer såvel som ansættelsesvilkår og kriterier for udnævnelse til stillinger på alle niveauer, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse på arbejdspladsen;
   b) adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring;
   c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse, samt løn, som omhandlet i dette direktiv og i traktatens artikel 141;
   d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

2.  Med hensyn til adgangen til beskæftigelse, herunder den dertil førende uddannelse, kan medlemsstaterne fastsætte, at ulige behandling, der er baseret på et kønsspecifikt træk, ikke udgør forskelsbehandling, når et sådant kønsspecifikt træk på grund af de pågældende erhvervsaktiviteters art eller den sammenhæng, hvori de udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet hermed er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.

Artikel 16

Barselsorlov

1.  Enhver ulige behandling af en kvinde i forbindelse med svangerskab eller barselsorlov udgør forskelsbehandling som defineret i dette direktiv.

2.  En kvinde på barselsorlov har efter udløbet af barselsorloven ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for hende, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som hun ville have været berettiget til under sit fravær.

Artikel 17

Fædre- og adoptionsorlov

Dette direktiv gælder med forbehold af medlemsstaternes ret til at anerkende en særskilt ret til fædreorlov og/eller adoptionsorlov. De medlemsstater, som anerkender en sådan ret, træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte mandlige og kvindelige arbejdstagere mod afskedigelse på grund af udøvelsen af denne ret, og for at sikre, at de ved afslutningen af en sådan orlov har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at drage fordel af de forbedringer i arbejdsforholdene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

AFSNIT III

HORISONTALE BESTEMMELSER

Kapitel 1

Retsmidler og håndhævelse

Afdeling 1

Retsmidler

Artikel 18

Klageadgang

1.  Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligs-, mæglings- og voldgiftsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for klageren, med dennes godkendelse - at indtræde som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

3.  Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.

Artikel 19

Erstatning eller godtgørelse

Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for i tilfælde at brud på forpligtelserne i dette direktiv at sikre en reel og effektiv oprejsning, såsom erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. En sådan oprejsning kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

Afdeling 2

Bevisbyrde

Artikel 20

Bevisbyrde

1.  Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når personer, der betragter sig som krænket, fordi ligebehandlingsprincippet ikke er anvendt over for dem, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

2.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager.

3.  Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i sager, hvor det påhviler en domstol eller den kompetente instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

Artikel 21

Anvendelse

1.  Artikel 19 finder endvidere anvendelse på:

   a) situationer, som er omhandlet i traktatens artikel 141 og, for så vidt der er tale om forskelsbehandling på grundlag af køn, i direktiv 92/85/EØF og 96/34/EF;
   b) enhver civilretlig eller administrativ procedure inden for den offentlige eller private sektor, som indebærer klageadgang efter den nationale lovgivning til gennemførelse af de i litra a) omtalte foranstaltninger, med undtagelse af udenretlige ordninger, som er frivillige, eller som er fastsat i den nationale lovgivning.

2.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.

Kapitel 2

Organer til fremme af ligebehandling - dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

Artikel 22

Ligestillingsorganer

1.  Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Sådanne organer kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:

   a) at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder, som ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk.2, har,
   b) foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling,
   c) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,
   d) udveksle oplysninger og ekspertise med tilsvarende europæiske organer, såsom det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 23

Arbejdsmarkedsdialog

1.  Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger for at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligebehandling, herunder gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne, i forbindelse med erhvervsuddannelse, adgang til beskæftigelse og forfremmelse på arbejdspladsen, kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning baseret på udvikling og analyser af sammenlignelige kønsspecifikke data eller udveksling af erfaringer og god praksis.

2.  Når det er i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis, sikrer medlemsstaterne, at arbejdsmarkedets parter, uden at det anfægter disses autonomi, fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder og fleksible arbejdsordninger med henblik på at fremme foreningen af arbejds- og familielivet og på passende niveau indgår aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel 1 anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger. Sådanne aftaler skal overholde dette direktiv og de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger.

3.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, at arbejdsgiverne på organiseret og systematisk vis fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til faglig videreuddannelse, adgang til beskæftigelse, forfremmelse på arbejdspladsen og arbejdsvilkår. Medlemsstaterne gennemfører også bevidsthedskampgagner over for arbejdsgiverne og for offentligheden generelt om spørgsmål vedrørende lige muligheder på området for beskæftigelse og arbejde.

4.  Med henblik herpå skal arbejdsgiverne opfordres til med jævne mellemrum at udarbejde hensigtsmæssig information til arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter om ligebehandling af kvinder og mænd i virksomheden.

Denne information omfatter en rapport om fordelingen af kvinder og mænd på de forskellige arbejdsopgaver og en oversigt over klassificeringen af kvinders og mænds arbejdsopgaver, deres løn og lønforskellene og eventuelle foranstaltninger for at forbedre situationen i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne.

Artikel 24

Dialog med ikke-statslige organisationer

Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med relevante ikke-statslige organisationer, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn med henblik på at fremme princippet om ligebehandling.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE

Artikel 25

Overholdelse

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre:

   a) at alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves;
   b) at bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, i individuelle eller kollektive kontrakter om fuldtids- eller deltidsansættelse eller kollektive overenskomster, lønskalaer, lønaftaler, stillingsbetegnelser, virksomheders personaleregler, virksomheders interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, individuelle arbejdskontrakter eller andre ordninger erklæres ugyldige eller ændres;
   c) at erhvervstilknyttede ordninger og sociale sikringsordninger, der indeholder sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes eller udvides ved administrative foranstaltninger.

Artikel 26

Viktimisering

Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis, mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning, med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Artikel 27

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest på den dato, der er anført i artikel 33,og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterfølgende ændringer.

Artikel 28

Forebyggelse af forskelsbehandling

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, at arbejdsgiverne træffer effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, navnlig chikane og sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse på arbejdspladsen og arbejdsvilkår.

Artikel 29

Minimumskrav

1.  Gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv er under ingen omstændigheder tilstrækkelig grund til at berettige en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen på det område, der er dækket af direktivet, uden at dette dog indskrænker medlemsstaternes ret til under hensyn til situationens udvikling at indføre love og administrative bestemmelser, som er forskellige fra dem, der gælder på tidspunktet for direktivets meddelelse, forudsat at direktivet overholdes.

2.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end dem, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 30

Direktiv 96/34/EF og revisionen heraf

1.  Bestemmelserne i dette direktiv gælder med forbehold for bestemmelserne i direktiv 96/34/EF.

2.  Direktiv 96/34 skal sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter revideres med hensyn til dets tilstrækkelighed og effektivitet. Revisionen skal være koncentreret om en forbedring af situationen for kvinder og mænd, der har vanskeligt ved at forene familieliv og arbejdsforpligtelser.

Artikel 31

Integration af ligestillingsaspektet

Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv.

Artikel 32

Informationsformidling

Medlemsstaterne sørger for, at de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, samt de allerede gældende bestemmelser på området bringes til alle berørte personers kendskab på enhver egnet måde, f.eks. på arbejdsstedet og i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse på arbejdspladsen.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Rapporter

1.  Senest den ...(19)meddeler medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til udarbejdelse af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv.

2.  Uden at det berører stk. 1, meddeler medlemsstaterne hvert fjerde år Kommissionen teksten vedrørende alle foranstaltninger, som de vedtager i medfør af traktatens artikel 141, stk. 4, samt rapporter om disse foranstaltninger og deres gennemførelse. På grundlag af disse oplysninger vedtager og offentliggør Kommissionen hvert fjerde år en beretning, der indeholder en sammenlignende vurdering af alle disse foranstaltninger under hensyntagen til erklæring 28 til Amsterdam-traktaten.

3.  Medlemsstaterne vurderer de beskæftigelsesaktiviteter, der henvises til i artikel 13, stk. 2, for under hensyntagen til den sociale udvikling at træffe afgørelse om, hvorvidt det er begrundet at opretholde de pågældende udelukkelser. De giver hvert fjerde år Kommissionen oplysninger om resultaterne af denne vurdering. På grundlag af disse oplysninger udarbejder Kommissionen hvert fjerde år en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 34

Evaluering

Senest den ... (20)* foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår de ændringer, den finder nødvendige.

Artikel 35

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (21) eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at være i stand til at garantere de resultater, der kræves i henhold til dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning.

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning er begrænset til de bestemmelser, der udgør en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de uændrede bestemmelser følger af de tidligere direktiver.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 36

Ophævelse

1.  Direktiv 75/117/EØF, 76/207/EØF, 86/378/EØF og 97/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag 1, del A, ophæves med virkning fra den dato, der er fastsat i artikel 33 i nærværende direktiv, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag 1, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

2.  Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.

Artikel 37

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 38

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG 1

Del A

Ophævede direktiver med successive ændringer

(som omhandlet i artikel 34, stk. 1)

Rådets direktiv 75/117/EØF

EFT L 45 af 19.2.1975

Rådets direktiv 76/207/EØF

EFT L 39 af 14.2.1976

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF

EFT L 269 af 2.10.2002

Rådets direktiv 86/378/EØF

EFT L 225 af 12.8.1986

Direktiv 96/97/EF

EFT L 46 af 17.2.1997

Rådets direktiv 97/80/EF

EFT L 14 af 20.1.1998

Direktiv 98/52/EF

EFT L 205 af 22.7.1998

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national lovgivning og anvendelsesdatoer

(som omhandlet i artikel 34, stk. 1)

Direktiv

Frist for gennemførelse

Anvendelsesdato

Direktiv 75/117/EØF

19.2.1976

Direktiv 76/207/EØF

14.8.1978

Direktiv 86/378/EØF

1.1.1993

Direktiv 96/97/EF

1.7.1997

17.5.1990, for så vidt angår arbejdstagere, undtagen arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning.

Senest 1.1.1993, får så vidt angår artikel 8 i direktiv 86/378/EØF, ændret ved direktiv 96/97/EF.

Senest 1.1.1999, får så vidt angår artikel 6, stk. 1, litra i), første led, i direktiv 86/378/EØF, indsat ved direktiv 96/97/EF.

Direktiv 97/80/EF

1.1.2001

22.7.2001, for så vidt angår Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Direktiv 98/52/EF

22.7.2001

Direktiv 2002/73/EF

5.10.2005

BILAG 2

Sammenligningstabel

Direktiv

75/117/EØF

Direktiv

76/207/EØF

Direktiv

86/378/EØF

Direktiv

97/80/EF

Dette direktiv

-

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

-

Artikel 1, stk. 2

-

-

-

-

Artikel 2, stk. 2, første led

-

-

Artikel 2, stk. 1, første led

-

Artikel 2, stk. 2, andet led

-

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 1, andet led

-

Artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde led

-

-

Artikel 2, stk. 1, tredje og fjerde led

-

-

-

-

Artikel 2, stk. 1, femte led

-

-

Artikel 2, stk. 1

-

Artikel 2, stk. 1, sjette led

-

Artikel 2, stk. 3 og 4

-

-

Artikel 2, stk. 2

-

-

Artikel 3

-

Artikel 3, stk. 1

-

Artikel 2, stk. 7, første afsnit

Artikel 5, stk. 2

-

Artikel 3, stk. 2

-

Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, første punktum

-

-

Artikel 3, stk. 3

Artikel 1

-

-

-

Artikel 4

-

-

Artikel 5, stk. 1

-

Artikel 5

-

-

Artikel 4

-

Artikel 6, stk. 1

-

-

-

-

Artikel 6, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 7, stk. 1

-

-

Artikel 2, stk. 3

-

Artikel 7, stk. 2

-

-

Artikel 6

-

Artikel 8

-

-

Artikel 8

-

Artikel 9

-

-

Artikel 9

-

Artikel 10

-

-

-

-

Artikel 11

-

-

Artikel 9a

-

Artikel 12

-

Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1

-

Artikel 2, stk. 1

Artikel 13, stk. 1

-

Artikel 2, stk. 6

-

-

Artikel 13, stk. 2

-

Artikel 9, stk. 2

-

-

Artikel 13, stk. 3

-

Artikel 2, stk. 8

-

-

Artikel 14

-

Artikel 2, stk. 7, tredje afsnit

-

-

Artikel 15, stk. 1

-

Artikel 2, stk. 7, andet afsnit

-

-

Artikel 15, stk. 2

-

Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, andet og tredje punktum

-

-

Artikel 16

Artikel 2

Artikel 6, stk. 1

Artikel 10

-

Artikel 17, stk. 1

-

Artikel 6, stk. 3

-

-

Artikel 17, stk. 2

-

Artikel 6, stk. 4

-

-

Artikel 17, stk. 3

-

Artikel 6, stk. 2

-

-

Artikel 18

-

-

-

Artikel 4

Artikel 19

-

-

-

Artikel 3

Artikel 20

-

Artikel 8a

-

-

Artikel 21

-

Artikel 8b

-

-

Artikel 22

-

Artikel 8c

-

-

Artikel 23

Artikel 3 og 6

Artikel 3, stk. 2, litra a)

-

-

Artikel 24, litra a)

Artikel 4

Artikel 3, stk. 2, litra b)

Artikel 7, litra a)

-

Artikel 24, litra b)

-

-

Artikel 7, litra b)

-

Artikel 24, litra c)

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 11

-

Artikel 25

Artikel 6

-

-

-

-

-

Artikel 8d

-

-

Artikel 26

Artikel 2, stk. 5

Artikel 27

-

Artikel 8e, stk. 1

-

-

-

-

Artikel 8e, stk. 2

-

Artikel 6

Artikel 28

-

Artikel 1, stk. 1a

-

-

Artikel 29

Artikel 7

Artikel 8

-

Artikel 5

Artikel 30

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 12, stk. 2

Artikel 7, stk. 4

Artikel 31

-

-

-

-

Artikel 32

Artikel 8

Artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 9, stk. 2 og 3

Artikel 12, stk. 1

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3

Artikel 33

-

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit

-

-

-

-

-

-

-

Artikel 34

-

-

-

-

Artikel 35

-

-

-

-

Artikel 36

-

-

Bilag

-

-

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT C ...
(3) EFT C ...
(4) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2005.
(5) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40. Ændret ved direktiv 2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15).
(6) EFT L 225 af 12.8.1986, s. 40. Ændret ved direktiv 96/97/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20).
(7) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.
(8) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6. Ændret ved direktiv 98/52/EF (EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66).
(9) EFT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(10) Sml. 1990 I, s. 1889.
(11) Sml. 1994 I, s. 4471.
(12) Sml. 2002 I, s. 7007.
(13) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1
(14) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.
(15) EUT C 218 af 31.7.2000, s. 5.
(16) EFT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(17) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.
(18) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(19)* Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(20)** Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(21)* To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden


Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) ***I
PDF 287kWORD 129k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II") (KOM(2003)0427 - C5-0338/2003 - 2003/0168(COD))
P6_TA(2005)0284A6-0211/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0427)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 61, litra c) (C5-0338/2003),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0211/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II")

P6_TC1-COD(2003)0168


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

i henhold til fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen har sat sig det mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal Fællesskabet navnlig vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde på de civilretlige områder, der har grænseoverskridende virkninger, i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion, bl.a. ved at gøre de lovvalgsregler, der er gældende i medlemsstaterne, mere forenelige.

(2)  Med henblik på en effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i Amsterdam-traktaten vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) på samlingen den 3. december 1998 en handlingsplan, hvori det anføres, at udarbejdelse af et juridisk instrument om, hvilken lov der skal anvendes på forpligtelser uden for kontrakt, er en af de foranstaltninger, der bør træffes inden for to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse(4).

(3)  På mødet i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999(5) godkendte Rådet princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser som en prioriteret foranstaltning til skabelse af et europæisk retsområde. I forslaget til program for gensidig anerkendelse(6) præciseres det, at harmonisering af lovvalgsreglerne er ledsageforanstaltninger, der skal fremme gennemførelsen af dette princip.

(4)  På det indre marked er det for at gøre udfaldet af tvister mere forudsigeligt og fremme retssikkerheden og den frie bevægelighed for retsafgørelser nødvendigt, at de lovvalgsregler, der er gældende i medlemsstaterne, peger på den samme nationale lov, uanset i hvilket land den domstol, som sagen anlægges ved, er beliggende.

(5)  Denne forordnings anvendelsesområde og bestemmelser bør fastlægges på en sådan måde, at sammenhængen med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(7) og forordning (EF) nr. …/… om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)(8) sikres.

(6)  Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen må denne forordning ikke berøre de bestemmelser, der omhandler lovvalg eller har indflydelse på lovvalg, som er indeholdt i andre afledte retsakter end denne forordning, herunder de lovvalgsregler, der findes på særlige områder, de ufravigelige bestemmelser, der er vedtaget af Fællesskabet, og de grundlæggende retsprincipper, der gælder for det indre marked. Denne forordning bør derfor sigte på at lette det indre markeds funktion, specielt i relation til frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser.

(7)  Konkurrencefordrejninger mellem de retsundergivne inden for Fællesskabet kan kun undgås ved at indføre ensartede regler, der skal anvendes, uanset hvilken lov de udpeger.

(8)  Det er nødvendigt at have lovvalgsregler, der er så ensartede som muligt overalt i medlemsstaterne for at reducere retlig usikkerhed mest muligt. Behovet for retssikkerhed må imidlertid altid være underordnet det altoverskyggende behov for at finde en retfærdig løsning i konkrete sager, og derfor skal domstolene være i stand til at udøve et skøn. Det er endvidere nødvendigt at respektere parternes intentioner, hvis de har foretaget et udtrykkeligt valg med hensyn til, hvilken lov der skal finde anvendelse på spørgsmål vedrørende en retsstridig handling, eller hvis domstolen med rimelighed kan slutte sig til et sådant valg.

(9)  Denne forordning bør forbedre retssikkerheden og sikre en rimelig interesseafvejning mellem begge parter, såvel den person, hvis ansvar gøres gældende, som den skadelidte. Den bør også tilgodese parternes berettigede forventninger ved at give domstolene mulighed for til spørgsmålet, om hvilken lov, der skal finde anvendelse i en given tvist, at anlægge en indfaldsvinkel, som tilgodeser de hensyn, der er behov for i international handel og internationale transaktioner i et fællesskab af stater uden indre grænser.

(10)  Lovvalgsreglerne i denne forordning omfatter også forpligtelser på grundlag af objektivt ansvar, og de harmoniserede regler om den stærkeste tilknytning finder også anvendelse på spørgsmålet om evnen til at pådrage sig ansvar i forhold uden for kontakt.

(11)  Inden for produktansvar bør lovvalgsreglen opfylde målene om en retfærdig fordeling af de risici, der består i et moderne samfund med et højt teknologisk niveau, beskyttelse af forbrugernes sundhed, tilskyndelse til innovation, garanti for en uforfalsket konkurrence og fremme af samhandelen. En lovvalgsregel gående ud på, at det er loven på den skadelidtes sædvanlige opholdssted, der skal anvendes, skaber forudsigelighed og er en afbalanceret løsning, der tilgodeser disse mål.

(12)  Denne forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed i medierne. Det land, hvori det væsentligste element eller de væsentligste elementer af skaden sker eller forventes at ske, betragtes som det land, som publikationen eller udsendelsen hovedsagelig er rettet imod, eller hvis dette ikke er klart, det land, hvori den redaktionelle kontrol udøves, og dette lands love bør finde anvendelse. Det land, som en publikation eller en udsendelse er rettet imod, bør bestemmes navnlig ud fra publikationens eller udsendelsens sprog eller ud fra salgstal eller seer- eller lyttertal i et givet land som en procentdel af det samlede salgstal eller seer- eller lyttertal eller ud fra en kombination af disse faktorer. Tilsvarende bestemmelser bør finde anvendelse på publikationer, der offentliggøres via Internettet eller andre elektroniske net.

(13)  Den forskellige udformning af reglerne om individets rettigheder og pressetraditionerne i Den Europæiske Union gør det nærliggende at tilstræbe mere ensartede forudsætninger og regler om bilæggelse af tvister i en kommunikationsverden, der i stadig større omfang opererer kontinentalt. Det er dog netop på grund af pressefrihedens beskyttelsesværdige karakter og dens funktion for offentligheden nærliggende i denne forbindelse at satse på medier, der udviser ansvarlighed i omgangen med individets rettigheder, og som gennem selvregulering er parat til at indgå en aftale om en selvforpligtende "europæisk mediekodeks" og/eller oprette et "europæisk medieråd", der også kan levere konsoliderende retningslinjer til beslutningstagningen, også for afgørelsen af relevante retssager. Kommissionen opfordres til at støtte en sådan proces.

(14)  Hvad angår krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, bør det universelt anerkendte princip "lex loci protectionis" fastholdes. I denne forordning bør udtrykket intellektuelle ejendomsrettigheder forstås som ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder, sui generis-rettigheder til beskyttelse af databaser samt industrielle ejendomsrettigheder.

(15)  Der bør fastlægges særregler for ansvar i forbindelse med uberettiget berigelse eller uanmodet forretningsførelse.

(16)  Af hensyn til partsautonomien bør parterne have mulighed for at aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse på en forpligtelse uden for kontraktforhold. Den svage part bør beskyttes, ved at der stilles en række betingelser for et sådant valg.

(17)  Ud fra almene hensyn bør medlemsstaternes domstole under ekstraordinære omstændigheder have mulighed for at følge egne ordre public-regler og ufravigelige regler.

(18)  En rimelig afvejning mellem parternes interesser indebærer, at der i passende omfang må tages hensyn til de sikkerheds- og adfærdsregler, der gælder i det land, hvor den skadevoldende handling er begået, også selv om forpligtelsen uden for kontraktforhold er underlagt et andet lands lov. Dette gælder ikke for krænkelser af individets rettigheder og overtrædelser af reglerne om illoyal konkurrence.

(19)  Ved forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af varslede eller gennemførte faglige aktioner, bør det være loven i det land, hvor aktionen har fundet eller vil finde sted, der finder anvendelse.

(20)  For at sikre, at spørgsmålet om lovvalg behandles korrekt af parterne og af domstolen, bør parterne forpligtes til i stævningen og svarskriftet at oplyse domstolen om, hvilken lov eller hvilke love de mener finder anvendelse i forbindelse med alle eller enkelte dele af kravet.

(21)  Hensynet til de internationale forpligtelser, medlemsstaterne har påtaget sig, indebærer, at forordningen ikke kan berøre de konventioner, medlemsstaterne er parter i på særlige områder. For at skabe bedre klarhed over de gældende regler bør Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne offentliggøre en liste over de pågældende konventioner i Den Europæiske Unions Tidende.

(22)  Målene for denne forordning, nemlig at gøre retsafgørelser mere forudsigelige, hvilket kræver virkeligt ensartede regler fastlagt i en bindende og direkte anvendelig fællesskabsretsakt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, der ikke er i stand til at fastsætte ensartede regler på fællesskabsplan, men kan på grund af virkningerne i hele Fællesskabet bedre opnås på fællesskabsplan, og Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf., nævnte artikel, går forordningen, der styrker retssikkerheden uden dermed at kræve en harmonisering af den nationale rets materielle regler, ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

23)   [Det Forenede Kongerige og Irland har i overensstemmelse med artikel 3 i den protokol om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. / I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i den protokol om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for disse to medlemsstater.]

(24)  I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for denne medlemsstat -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING :

Kapitel I

Anvendelsesområde

Artikel 1

Materielt anvendelsesområde

1.  Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold på det civil- og handelsretlige område i alle situationer, hvor der skal foretages et valg mellem lovene i forskellige stater. Udelukkende med henblik på denne forordning anses forpligtelser, der opstår som følge af uberettiget berigelse og uanmodet forretningsførelse for at være forpligtelser uden for kontraktforhold.

Forordningen finder ikke anvendelse på det skatteretlige, det toldretlige og det forvaltningsretlige område eller for offentlige myndigheders ansvar for handlinger eller fejl og forsømmelser, som er begået under udøvelsen af deres funktioner.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på:

   a) forpligtelser uden for kontraktforhold, som udspringer af familieforhold eller dermed sidestillede forhold, herunder underholdsforpligtelser;
   b) forpligtelser uden for kontraktforhold, der vedrører eller kan forventes at vedrøre formueforholdet mellem ægtefæller, formueforholdet i forhold, der i henhold til den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, har tilsvarende virkninger som ægteskab, og arv;
   c) forpligtelser ifølge veksler, checks og ordregældsbreve eller ifølge andre omsætningspapirer i det omfang, hvor forpligtelserne ifølge andre omsætningspapirer udspringer af deres negotiable karakter;
   d) forpligtelser uden for kontraktforhold, som udspringer eller kan forventes at udspringe af det personlige ansvar, som selskabsdeltagere og selskabsorganer har for et selskabs, en forenings eller en anden juridisk persons forpligtelser, og det personlige ansvar, som påhviler et selskabs revisorer eller organer med ansvar for lovpligtig revision af regnskaber;
   e) forpligtelser uden for kontraktforhold mellem en frivilligt oprettet "trusts" stiftere, "trustees" og begunstigede;
   f) forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af en atomskade;
   g) bevisregler og processuelle regler uanset artikel 18 og 19;
   h) ansvar pådraget under udøvelse af offentlig myndighed, herunder for personer udpeget af det offentlige.

3.  Denne forordning berører ikke anvendelsen eller vedtagelsen af retsakter, der er udstedt af De Europæiske Fællesskabers institutioner, og som:

   a) på særlige områder fastsætter lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold, eller
   b) fastsætter regler, der finder anvendelse, uanset hvilken national lov der i henhold til denne forordning skal anvendes på den pågældende forpligtelse uden for kontraktforhold, eller
   c) er til hinder for anvendelse af en eller flere bestemmelser i domslandets lov eller den lov, der udpeges i henhold til denne forordning, eller
   d) fastsætter regler, der skal bidrage til det indre markeds korrekte funktion, for så vidt som de ikke kan finde anvendelse i forbindelse lovvalget efter international-privatretlige regler.

4.  I denne forordning forstås ved "medlemsstat" samtlige medlemsstater med undtagelse af [Det Forenede Kongerige, Irland og] Danmark.

Artikel 2

Universel anvendelse

Den lov, som udpeges efter denne forordning, finder anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Kapitel II

Ensartede regler

Afsnit 1

Særregler for særlige retsstridige forhold og forpligtelser uden for kontraktforhold

Artikel 3

Aftalt lovvalg

1.  Parterne kan, efter at tvisten mellem dem er opstået, eller, hvor der på forhånd findes et normalt forretningsforhold mellem erhvervsdrivende med samme forhandlingsstyrke, før tvisten mellem dem er opstået, ved fri forhandling aftale, hvilken lov der skal anvendes på forpligtelser uden for kontraktforhold. Lovvalget skal være udtrykkeligt eller med sikkerhed fremgå af sagens omstændigheder. Det må ikke gøre indgreb i tredjemands rettigheder og forpligtelser og kan ikke medføre tilsidesættelse af ufravigelige regler som defineret i artikel 14.

2.  Et lovvalg, der er aftalt mellem parterne, fratager ikke en arbejdstager, der er part i en ansættelseskontrakt, den beskyttelse, som han ville have fået efter de ufravigelige regler

   a) i det land, hvor han sædvanligvis udfører sit arbejde under opfyldelse af kontrakten, eller
   b) hvis arbejdstageren ikke sædvanligvis udfører sit arbejde i et bestemt land, i henhold til loven i det land, hvor den virksomhed, som han blev ansat i, er beliggende, eller
   c) i det land, som kontrakten har størst tilknytning til.

3.  Er alle sagens andre elementer på det tidspunkt, hvor skaden opstod, lokaliseret i en eller flere af medlemsstaterne, kan parternes valg af et tredjelands lov ikke medføre tilsidesættelse af fællesskabsrettens regler.

Artikel 4

Hovedregel

1.  Såfremt der ikke foreligger en aftale, jf. artikel 3, og medmindre andet følger af denne forordning, anvendesforpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af en retsstridig handling, loven i det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, uanset i hvilket land den begivenhed, der udløste skaden, fandt sted, og uanset i hvilket land eller i hvilke lande skaden har indirekte følger.

2.  Ved personskader, som udspringer af færdselsuheld, skal den domstol, hvor sagen er anlagt, og den skadevoldende motorførers forsikringsselskab med henvisning til direktivet om færdselsuheld anvende de bestemmelser vedrørende fastsættelse af skadens art og beregning af skadeserstatning, der gælder på skadelidtes sædvanlige opholdssted, medmindre skadelidte finder dette urimeligt.

Med hensyn til ansvar finder den lov, der gælder på ulykkesstedet, anvendelse.

3.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 og undtagelsesvis gælder dog, at når det af samtlige kendte forhold fremgår, at en forpligtelse uden for kontraktforhold har en åbenbart stærkere tilknytning til et andet land, skal dette andet lands lov anvendes.

De faktorer, der indgår i vurderingen af, om der foreligger en åbenbart stærkere tilknytning til et andet land, omfatter

   a) for så vidt angår skadefordeling og retsevne, det forhold, at den eller de personer, hvis ansvar gøres gældende, og den eller de skadelidte har sædvanligt opholdssted i samme land, eller at de relevante love i det land, hvor den eller de personer, hvis ansvar gøres gældende, har sædvanligt opholdssted, og i det land, hvor skadelidte har sædvanligt opholdssted, i væsentligt omfang er identiske,
   b) et forudgående rets- eller de facto-forhold mellem parterne, som f.eks. en kontrakt, som har stærk tilknytning til den pågældende forpligtelse uden for kontraktforhold,
   c) behov for sikkerhed, forudsigelighed og ensartede resultater,
   d) beskyttelse af berettigede forventninger
   e) de politikker, der ligger til grund for den fremmede lov, der skal anvendes, og konsekvenserne af dens anvendelse.

4.  Ved afgørelse af spørgsmålet om lovvalg underkaster den domstol, hvor en sag anlægges, hvert enkelt element i tvisten en særskilt analyse.

Afsnit 2

Særregler for særlige retstridige forhold og forpligtelser uden for kontraktforhold

Artikel 5

Krænkelse af privatlivet og individets rettigheder

1.  Med hensyn til valget af den lov, der finder anvendelse på en forpligtelse uden for kontraktforhold, som udspringer af en krænkelse af privatlivet eller individets rettigheder, finder loven i det land, hvor skadens vigtigste element eller elementer er eller formentlig vil være lokaliseret, anvendelse.

Såfremt krænkelsen skyldes offentliggørelsen af en trykt udgivelse eller en udsendelse, betragtes det land, hvori det væsentligste element eller de væsentligste elementer af skaden sker eller forventes at ske, som det land, som publikationen eller udsendelsen hovedsageligt er rettet imod, eller hvis dette ikke er klart, det land, hvori den redaktionelle kontrol udøves, og dette lands love finder anvendelse. Det land, som en publikation eller en udsendelse er rettet imod, bestemmes navnlig ud fra publikationens eller udsendelsens sprog eller ud fra salgstal eller seer- eller lyttertal i et givet land i forhold til det samlede salgstal eller seer- eller lyttertal eller ud fra en kombination af disse faktorer.

Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på publikationer, der offentliggøres via Internettet eller andre elektroniske net.

2.  Den lov, der finder anvendelse på retten til berigtigelse eller tilsvarende foranstaltninger og på eventuelle præventive foranstaltninger eller forbud rettet mod en udgiver eller et radio- eller tv-foretagende vedrørende indholdet i en udgivelse eller en radio/tv-udsendelse, er loven i det land, hvor udgiveren eller radio- eller tv-foretagendet har sit sædvanlige opholdssted.

3.  Stk. 2 finder også anvendelse på krænkelser af privatlivets fred og individets rettigheder, som udspringer af behandling af personoplysninger.

Artikel 6

Faglig aktion

Den lov, der finder anvendelse på en forpligtelse uden for kontraktforhold, som udspringer af en faglig aktion, der er varslet eller gennemført, er loven i det land, hvor den faglige aktion vil finde sted eller har fundet sted.

Artikel 7

Færdselsuheld

1.  Indtil Fællesskabet vedtager detaljeret lovgivning om lovvalget ved færdselsuheld, anvender medlemsstaterne enten hovedreglerne i denne forordning, jf. dog artikel 15, eller Haag-konventionen af 4. maj 1971 om færdselsuheld.

2.  Ved personskader, som udspringer af færdselsuheld, anvender den domstol, som en sag anlægges ved, de regler om fastsættelse af skadens størrelse, der gælder på skadelidtes sædvanlige opholdssted, medmindre dette ville være urimeligt.

Artikel 8

Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

1.  Den lov, der finder anvendelse på en forpligtelse uden for kontraktforhold, som udspringer af en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, er loven i det land, for hvilket beskyttelsen gøres gældende.

2.  Udspringer forpligtelsen uden for kontraktforhold af en krænkelse af en industriel ejendomsret, der er en enhedsret gældende for hele Fællesskabet, finder den relevante fællesskabsforordning anvendelse. I alle spørgsmål, der ikke reguleres af den pågældende forordning, er det loven i den medlemsstat, hvor rettigheden blev krænket, der skal anvendes.

Artikel 9

Uberettiget berigelse

1.  Når en forpligtelse uden for kontraktforhold, der udspringer af uberettiget berigelse, er knyttet til et forudgående retsforhold mellem parterne, såsom en aftale med nær tilknytning til forpligtelsen uden for kontraktforhold, anvendes loven i det land, hvis lov finder anvendelse på dette retsforhold.

2.  Når der ikke kan træffes afgørelse om, hvilken lov der finder anvendelse, på grundlag af stk. 1, og parterne har sædvanligt opholdssted i samme land på det tidspunkt, hvor den begivenhed, der giver anledning til uberettiget berigelse, finder sted, er det loven i dette land, der finder anvendelse.

3.  Når der ikke kan træffes afgørelse om, hvilken lov der finder anvendelse, på grundlag af stk. 1 og 2, er det loven i det land, hvor de begivenheder, der giver anledning til uberettiget berigelse, først og fremmest har fundet sted, der finder anvendelse, uanset i hvilket land berigelsen har fundet sted.

4.  Når det af samtlige kendte forhold fremgår, at den forpligtelse uden for kontraktforhold, der udspringer af uberettiget berigelse, har en åbenbart stærkere tilknytning til et andet land end det i stk. 1, 2 og 3 angivne, skal dette andet lands lov anvendes.

Artikel 10

Uanmodet forretningsførelse

1.  Når en forpligtelse uden for kontraktforhold, der udspringer af uanmodet forretningsførelse, er knyttet til et forudgående retsforhold mellem parterne, såsom en aftale med nær tilknytning til forpligtelsen uden for kontraktforhold, anvendes loven i det land, hvis lov finder anvendelse på dette retsforhold.

2.  Når der ikke kan træffes afgørelse om, hvilken lov der finder anvendelse, på grundlag af stk. 1, og parterne har sædvanligt opholdssted i samme land på det tidspunkt, hvor den begivenhed, der giver anledning til skaden, finder sted, er det loven i dette land, der finder anvendelse.

3.  Når der ikke kan træffes afgørelse om, hvilken lov der finder anvendelse, på grundlag af stk. 1 og 2, er det loven i det land, hvor handlingen har fundet sted, der finder anvendelse.

4.  Når det af samtlige kendte forhold fremgår, at den forpligtelse uden for kontraktforhold, der udspringer af uanmodet forretningsførelse, har en åbenbart stærkere tilknytning til et andet land end det i stk. 1, 2 og 3 angivne, skal dette andet lands lov anvendes.

Afsnit 3

Fælles regler for forpligtelser uden for kontraktsforhold, der udspringer af en retsstridig handling, og forpligtelser, der udspringer af andet end en retsstridig handling

Artikel 11

Området for den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold

Den lov, der i henhold til denne forordnings artikel 3 til artikel 10 skal anvendes på en forpligtelse uden for kontraktforhold, finder navnlig anvendelse på spørgsmål om:

   a) grundlaget for samt omfanget af ansvaret, herunder bestemmelse af de personer, hvis handlinger er ansvarspådragende
   b) ansvarsfrihedsgrunde samt enhver begrænsning eller deling af ansvar
   c) eksistensen, arten og vurderingen af skaden eller den søgte genopretning
   d) hvilke forholdsregler, som retten inden for rammerne af de beføjelser, dens retsplejeregler tillægger den, kan træffe med henblik på forebyggelse eller standsning af en skade eller erstatning herfor
   e) vurdering af skaden i det omfang, hvor der findes regler herfor
   f) erstatningskravets overdragelighed
   g) hvilke personer der kan gøre krav på erstatning for en personligt lidt skade
   h) ansvar for andres handlinger
   i) de forskellige ophørsmåder for forpligtelser, bl.a. forældelse og anden rettighedsfortabelse som følge af fristoverskridelse, herunder fristers begyndelse, afbrydelse og suspension.

Hvis ikke andet er bestemt i denne forordning eller i en gyldig lovvalgsaftale, anvender den domstol, hvor en sag er anlagt, sine nationale regler i forbindelse med fastsættelse af erstatningsbeløb, medmindre sagens omstændigheder gør det berettiget at anvende en anden stats regler.

Artikel 12

Påstande om, hvilken lov der finder anvendelse

Enhver part, der fremsætter et krav eller et modkrav ved en national domstol, som falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, meddeler i stævningen eller i et tilsvarende indledende processkrift domstolen og alle øvrige parter, hvilken lov eller hvilke love der efter den pågældende parts opfattelse finder anvendelse på hele eller dele af den pågældende parts krav.

Artikel 13

Fastlæggelse af indholdet af fremmed lov

1.  Den domstol, hvor en sag er anlagt, fastlægger af egen drift indholdet af den fremmede lov. Der kan i dette øjemed blive behov for parternes medvirken.

2.  Såfremt det er umuligt at fastlægge indholdet af den fremmede lov, og parterne er indforstået hermed, anvender den domstol, hvor sagen er anlagt, sin nationale lov.

Artikel 14

Ufravigelige regler

1.  Denne forordnings bestemmelser berører ikke anvendelsen af de regler i domslandet, der finder anvendelse uden hensyn til, hvilken lov der finder anvendelse på forpligtelsen uden for kontraktforhold.

2.  Ved anvendelse af loven i et bestemt land i henhold til denne forordning kan ufravigelige regler i loven i et andet land, som forholdet har en nær tilknytning til, tillægges virkning, såfremt og i det omfang disse regler ifølge dette lands ret skal anvendes uden hensyn til, hvilket lands lov der i øvrigt skal anvendes på forpligtelsen uden for kontraktforhold. Ved afgørelsen af, om der bør tillægges sådanne ufravigelige regler virkning, skal der tages hensyn til deres art og formål og til følgerne af, at de anvendes eller ikke anvendes.

Artikel 15

Sikkerheds- og adfærdsregler

Uanset hvilken lov der skal anvendes, skal der ved bestemmelse af ansvaret i rimeligt omfang tages hensyn til de sikkerheds- og adfærdsregler, der gælder på stedet og tidspunktet for den skadevoldende begivenhed.

Artikel 16

Direkte søgsmål mod den ansvarliges forsikringsselskab

Den skadelidtes ret til direkte at sagsøge den ansvarliges forsikringsselskab er underlagt den lov, der finder anvendelse på forpligtelsen uden for kontraktforhold, medmindre den skadelidte har valgt at støtte sine krav på den lov, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, i det omfang denne mulighed findes i en af disse love.

Artikel 17

Subrogation og flere skadevoldere

1.  Når en person (fordringshaveren) i henhold til en forpligtelse uden for kontraktforhold har en stiftet fordring mod en anden (skyldneren), og en tredjemand er forpligtet til at fyldestgøre fordringshaveren eller har fyldestgjort denne i henhold til en sådan forpligtelse, skal den lov, som finder anvendelse på tredjemandens forpligtelse til at fyldestgøre fordringshaveren, afgøre, hvorvidt tredjemanden over for skyldneren kan udøve alle eller nogle af de rettigheder, som fordringshaveren havde mod skyldneren efter den lov, som skal anvendes på forholdet mellem disse.

2.  Samme regel finder anvendelse, hvis flere personer er forpligtede ifølge den samme forpligtelse, og en af disse har fyldestgjort fordringshaveren.

Artikel 18

Form

En ensidig retshandel vedrørende en forpligtelse uden for kontraktforhold er gyldig med hensyn til form, hvis den opfylder formkravene i den lov, som skal anvendes på den pågældende forpligtelse uden for kontraktforhold, eller loven i det land, hvor denne retshandel er foretaget.

Artikel 19

Bevisbyrde

1.  Den lov, som skal anvendes på en forpligtelse uden for kontraktforhold i henhold til denne forordning, finder anvendelse i det omfang, hvor den for forpligtelser uden for kontraktforhold indeholder lovformodnings- og bevisbyrderegler.

2.  Bevis for en retshandel kan føres ved ethvert bevismiddel, som er anerkendt i domslandets lov eller i en af de i artikel 18 omhandlede love, i henhold til hvilken retshandelen er gyldig med hensyn til form, forudsat at en sådan bevisførelse kan gennemføres ved retten.

3.  Denne forordnings bestemmelser finder ikke anvendelse på bevisspørgsmål og processuelle spørgsmål, jf. dog artikel 12 og 13, og denne artikels stk. 1 og 2.

Kapitel III

Andre bestemmelser

Artikel 20

Tilknytning til en stats territorium

Ved anvendelsen af denne forordning sidestilles følgende med en stats territorium:

   a) anlæg og andet udstyr til efterforskning efter og udvinding af naturressourcer, der befinder sig i, på eller over den del af havbunden, der er beliggende uden for denne stats territorialfarvand, i det omfang hvor denne stat i henhold til international ret kan udøve suveræne rettigheder til at efterforske og udvinde naturressourcer dér
   b) et skib, der befinder sig på åbent hav, og som er registreret i eller bærer skibscertifikat eller tilsvarende dokument udstedt af denne stat eller i dens navn, eller som i mangel af registrering, skibscertifikat eller tilsvarende dokument ejes af en statsborger i denne stat
   c) et luftfartøj, der befinder sig i luftrummet, og som er registreret i denne stat eller i dens navn eller opført i denne stats nationalitetsregister, eller som i mangel af registrering eller optagelse i nationalitetsregister ejes af en statsborger i denne stat.

Artikel 21

Sædvanligt opholdssted

1.  For selskaber, foreninger og andre juridiske personer gælder som sædvanligt opholdssted disses hovedforretningssted. Er den skadevoldende handling begået, eller er skaden opstået som led i driften af en filial, en afdeling eller ethvert andet forretningssted, gælder denne filial eller afdeling eller dette forretningssted som sædvanligt opholdssted.

2.  Er den handling, hvoraf forpligtelsen udspringer, begået, eller er skaden opstået ved en fysisk persons erhvervsudøvelse, gælder dennes forretningssted som sædvanligt opholdssted. Foregår erhvervsudøvelsen som salg ved omførsel eller dørsalg, gælder den fysiske persons folkeregisteradresse som sædvanligt opholdssted.

3.  Ved anvendelsen af artikel 5, stk. 2, er et radio- og tv-spredningsforetagendes sædvanlige opholdssted det sted, hvor foretagendet er etableret som defineret i Rådets direktiv 89/552/EØF(9).

Artikel 22

Udelukkelse af renvoi

Hvor denne forordning foreskriver anvendelse af loven i et bestemt land, skal dette forstås som en henvisning til de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationalprivatretlige regler.

Artikel 23

Stater med mere end et retssystem

1.  Omfatter en stat flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold, skal hver territorial enhed anses for et land ved fastlæggelsen af den lov, som skal anvendes i henhold til denne forordning.

2.  En stat, i hvilken forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler vedrørende forpligtelser uden for kontraktforhold, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i tilfælde, hvor der alene er tale om valg mellem lovene i sådanne enheder.

Artikel 24

Ordre public-regler i domslandet

1.  Anvendelsen af en regel i en lov udpeget efter denne forordning kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper ("ordre public") i domslandet.

2.  Navnlig kan anvendelsen af en regel i en lov udpeget efter denne forordning tilsidesættes, og/eller domslandets lov anvendes, hvis en sådan anvendelse ville være i strid med grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention, nationale forfatningsbestemmelser eller humanitær folkeret.

3.  Endvidere kan anvendelsen af en regel i en lov udpeget efter denne forordning betragtes som værende i strid med ordre public i domslandet, hvis en sådan anvendelse vil medføre tilkendelse af en ikke-kompenserende erstatning såsom erstatninger med afskrækkende eller straffende formål.

4.  Er den lov, der er udpeget i henhold til denne forordning, en medlemsstats lov, kan undtagelsen vedrørende grundlæggende principper kun anvendes på begæring af parterne.

Artikel 25

Forholdet til internationale konventioner

1.  Denne forordning berører ikke anvendelse af de internationale konventioner, som medlemsstaterne er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, og som på særlige områder fastsætter lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold.

2.  Bestemmelserne i denne forordning finder også anvendelse frem for bestemmelserne i internationale konventioner, der er indgået mellem to eller flere medlemsstater, medmindre disse konventioner optræder på listen i bilag 1.

3.  Er alle sagens relevante elementer på det tidspunkt, hvor skaden opstår, lokaliseret i en eller flere medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, finder bestemmelserne i denne forordning imidlertid anvendelse frem for bestemmelserne i Haag-konventionen af 4. maj 1971 om lovvalg ved trafikuheld.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 26

Liste over de i artikel 25 omhandlede konventioner

1.  Medlemsstaterne fremsender senest den ... en liste over de i artikel 25 omhandlede konventioner til Kommissionen. Efter denne dato meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver opsigelse af disse konventioner.

2.  Kommissionen offentliggør listen over de i stk. 1 omhandlede konventioner i Den Europæiske Unions-Tidende senest seks måneder efter modtagelse af en fuldstændig liste.

Artikel 27

Revision

Senest den ...(10) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om forordningens anvendelse, jf. nr. 1 og 2, og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer.

1.  Kommissionen tager under rapportens udarbejdelse særligt hensyn til virkningerne af den måde, hvorpå udenlandsk ret behandles i de forskellige jurisdiktioner, og af erstatningsspørgsmålet, herunder muligheden for erstatning med afskrækkende eller straffende formål i visse medlemsstater.

2.  Kommissionen overvejer også, om der bør stilles forslag om særlig fællesskabslovgivning om lovvalg ved trafikuheld. Rapporten omfatter en analyse af, i hvilket omfang domstolene i medlemsstaterne anvender udenlandsk ret i praksis, herunder henstillinger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anlægge en fælles indfaldsvinkel til anvendelsen af udenlandsk ret.

3.  På baggrund af den forskellige udformning af reglerne om individets rettigheder og pressetraditionerne i Den Europæiske Union forekommer det nødvendigt med mere ensartede forudsætninger og regler om bilæggelse af tvister i en kommunikationsverden, der i stadig større omfang opererer kontinentalt. Det er dog netop på grund af pressefrihedens beskyttelsesværdige karakter og dens funktion for offentligheden nærliggende i denne forbindelse at satse på medier, der udviser ansvarlighed i omgangen med individets rettigheder, og som gennem selvregulering er parat til at indgå en aftale om en selvforpligtende "europæisk mediekodeks" og/eller oprette et "europæisk medieråd", der også kan levere retningslinjer for afgørelsen af den relevante retspraksis, som efterhånden konsolideres. Kommissionen opfordres til at støtte en sådan proces og i en rapport at undersøge og fremkomme med anbefalinger om, i hvilken form mere vidtgående skridt er ønskelige.

Artikel 28

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft den ...

Den finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af begivenheder, der finder sted efter dens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 241 af 28.9.2004, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 6. juli 2005.
(4) Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres, (EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1).
(5) Formandskabets konklusioner af 16. oktober 1999, punkt 28-39.
(6) EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.
(7) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 10).
(8) EUT ...
(9) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaternes vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).
(10)* Tre år efter denne forordnings vedtagelse.


UNECE's protokol om forureningsstoffer *
PDF 9kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (KOM(2004)0635 - C6-0062/2005 - 2004/0232(CNS))
P6_TA(2005)0285A6-0170/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0635)(1),

-   der henviser til UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0062/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0170/2005),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationers generalsekretær.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Samrådsprocedure (budget 2006)
PDF 121kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning om mandat med henblik på budgetsamrådsproceduren for regnskabsåret 2006 inden Rådets førstebehandling (2005/2080(BUD))
P6_TA(2005)0286A6-0223/2005

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1),

–   der henviser til sin beslutning af 13. april 2005 om 2006-budgettet: Kommissionens årlige politikstrategi (APS)(2),

–   der henviser til det foreløbige budgetforslag (FBF) for regnskabsåret 2006,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0223/2005),

1.   ønsker uforbeholdent at opfylde de centrale målsætninger for 2006 som opstillet i beslutningen om den årlige politikstrategi; understreger samtidig, at det er en udfordring at gennemføre de forpligtelser, der er blevet indgået under de gældende finansielle overslag og på budgetsamrådet i november 2004;

2.   minder om, at det maksimale beløb, der kan finansieres over fleksibilitetsinstrumentet i 2006 - uden hensyntagen til en eventuel supplerende mobilisering i 2005, er 320 mio. EUR;

3.   understreger, at et realistisk betalingsniveau er af afgørende betydning for 2006-budgettet; mener, at Kommissionens yderst beskedne forslag, nemlig 1,02% af BNI - hvilket er 1,19 mia. EUR lavere end de 1,03% af BNI, der foresloges for FBF 2005 - skal ses på baggrund af de reelle behov og gennemførelsesmulighederne; understreger, at Kommissionens forslag er langt lavere end loftet på 1,08% i de nuværende finansielle overslag;

4.   bemærker Kommissionens udtalelse på trepartsmødet den 5. april 2005 om, at der kræves enighed mellem Rådet og Parlamentet om overførsel af midler fra underudgiftsområde 1a til underudgiftsområde 1b, for at bevillingerne kan indgå i Rådets budgetforslag; er indstillet på at muliggøre dette ved en formel revision af underlofterne efter de procedurer, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

5.   mener, at de beløb, der er afsat i FBF, både hvad angår interventionsudgifter på landbrugsmarkederne, direkte støtte og udgifter til udvikling af landdistrikter, er absolutte mindstebeløb; minder om, at enhver nedsættelse ville få alvorlige følger for denne sektor og være så meget mindre berettiget, som der allerede forefindes en væsentlig margen under lofterne for de justerede finansielle overslag fra december 2004;

6.   tager det foreslåede beløb til fiskeriaftaler til efterretning; understreger, at der skal indledes forhandlinger om en fornyelse af aftalerne med Angola, Kap Verde, Gabon, Guinea Bissau, Kiribati, Mauretanien, Sao Tomé og Senegal, hvortil der er afsat 24 mio. EUR i reserven; sætter spørgsmålstegn ved beløbet på 8 mio. EUR til en eventuel indgåelse af nye aftaler med Algeriet, Kroatien, Kenya, Libyen og Marokko; minder om, at det årlige beløb for Marokko i perioden 1995-1999 var 125 mio. EUR ; forventer at modtage yderligere oplysninger fra Kommissionen om beløbene i reserven;

7.   mener, at betalingsbevillingerne til strukturforanstaltninger skal baseres på de reelle behov og understreger, at Kommissionen baserede FBF på de seneste disponible overslag; mener, at den generelle evaluering af gennemførelsen af betalingsbevillinger, som Kommissionen skal foretage inden udgangen af juli, giver mulighed for at revurdere behovet for betalinger og sikre, at de reelle behov i fuldt omfang opføres på 2006-budgettet;

8.   påpeger, at tiltrædelsen af 10 nye medlemsstater i 2004 - optakten til en lang samhørighedsproces - betyder en ny udfordring for samhørighedspolitikken; understreger, at samhørighedspolitikken i højere grad bør fokusere på regioner for at undgå en eventuel fremtidig konflikt mellem de nye samhørighedslande og de mindre udviklede områder i EU-15;

9.   fastholder, at Peace-programmet for Nordirland stadig støttes, men kan ikke forstå logikken i at nedskære andre prioriterede foranstaltninger, når der stadig forefindes 62 mio. EUR under underudgiftsområde 2b; bemærker, at en aftale mellem Parlamentet og Rådet vedrørende de to underlofter ville være budgetneutral for udgiftsområdet som helhed og kunne bidrage til en løsning; forkaster derfor Kommissionens ønske om at nedskære de innovative foranstaltninger med yderligere 12 mio. EUR , hvilket ikke var aftalt i fælleserklæringen fra budgetsamrådet den 25. november 2004;

10.   mener ikke, at Kommissionens FBF i tilstrækkelig grad er det budgetmæssige udtryk for vedtagne politiske ambitioner, navnlig hvad angår Lissabon-strategien og behovet for en styrkelse af de små og mellemstore virksomheders stilling; opfordrer Rådet til at gå ind i en seriøs og konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet om, hvordan disse politiske forpligtelser kan imødekommes; foreslår, at bestemmelserne i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 bør finde anvendelse i denne forbindelse;

11.   minder om, at den menneskelige kapital er Europas største aktiv, og mener navnlig på baggrund af de seneste folkeafstemninger, at det er vigtigere end nogensinde at få de unge i tale; er helt enig i den ungdomspagt, som Det Europæiske Råd har godkendt som et af instrumenterne til gennemførelse af Lissabon-målene; mener, at betingelserne i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 er opfyldt i den nuværende situation, og ønsker på den baggrund at forhandle med Rådet om en forhøjelse af de bevillingsrammer, der er fastlagt for Socrates- og Ungdomsprogrammet ved fælles beslutning; understreger, at dette også skete ved udgangen af sidste finansielle programmeringsperiode;

12.   fremhæver de store programmer for ekstern bistand, der ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor de aktuelle finansielle overslag blev vedtaget, som f.eks. Afghanistan, Irak og det seneste forslag om et genopbygningsprogram efter tsunami; er foruroliget over behovet for at finansiere nye strategiske partnerskaber og forventer, at Rådet anerkender de aktuelle vanskeligheder og klart forpligter sig til at godkende de nye prioriteringer uden skade for de traditionelle politikker; bemærker en foruroligende nedgang, både for visse geografiske og tematiske programmer, og mener, at en ny afstemning af budgetbeløb og nye indtægter er nødvendig; understreger betydningen af den europæiske naboskabspolitik, herunder økonomisk støtte til de demokratiske forandringer i nabolandene; beklager navnlig nedskæringen af bevillingerne til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, som er det eneste eksterne program, der kan iværksættes uden værtslandets samtykke; understreger endvidere behovet for at styrke EU's rolle på internationalt plan inden for rammerne af FUSP og ESFP, og ønsker at drøfte behovene i de etablerede fælles FUSP-møder med det engelske formandskab, inden der træffes endelig afgørelse;

13.   understreger, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har forpligtet sig til at støtte FN's millenniummål for udvikling, og agter at støtte disse mål over 2006-budgettet, herunder relevante mål for social infrastruktur, grundlæggende sundhed og uddannelse og støtte til foranstaltninger, der giver hurtige resultater; beklager, at der i øjeblikket ikke er plads under loftet til virkelig at sætte gang i disse mål eller tilvejebringe eventuelle støtteforanstaltninger i tilknytning til sukkerreformen;

14.   påpeger igen, at berettigede administrative behov skal dækkes for at sikre, at der ansættes repræsentanter fra de nye medlemsstater, og at alle institutioner i den udvidede Union fungerer godt, herunder at alle operationelle programmer fungerer effektivt; understreger samtidig, at de økonomiske midler og menneskelige ressourcer skal anvendes effektivt og rationelt og eventuelle besparelsesmuligheder skal identificeres for at sikre, at man får valuta for pengene, og at den stramme budgetpolitik respekteres; gentager sin anmodning om, at Rådet burde anvende samme principper om en stram budgetpolitik på de decentrale agenturers og sit eget budget;

15.   opfordrer på baggrund af de seneste kommissionsforslag om en revision af finansforordningen Rådet til sammen med Parlamentet at overveje, hvorledes adgangen til EU-programmer kan lettes og de tilsvarende administrative procedurer og kontrollen kan forenkles; foreslår i den forbindelse en regelmæssig dialog for at udvikle en fælles tilgang;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Aftale ændret ved afgørelse 2003/429/EF (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 25).
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0126.


Kvindernes rolle i Tyrkiet
PDF 45kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet (2004/2215(INI))
P6_TA(2005)0287A6-0175/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens periodiske rapport for 2004 og henstilling vedrørende Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse af 6. oktober 2004 (KOM(2004)0656) og sin beslutning(1) af 15. december 2004 om denne rapport,

-   der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 17. december 2004 om at indlede forhandlinger med Tyrkiet om tiltrædelse af Den Europæiske Union,

-   der henviser til Fællesskabets regelværk inden for området kvinders rettigheder og ligestilling,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0175/2005),

A.   der henviser til, at Tyrkiet skal indlede forhandlinger om tiltrædelse af Den Europæiske Union den 3. oktober 2005,

B.   der henviser til, at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder(2) indgår i folkeretten og har forrang for Tyrkiets nationale lovgivning, hvilket anerkendes i artikel 90 i den tyrkiske forfatning, og der henviser til, at Tyrkiet siden 1985 har været part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og siden 2002 i dens fakultative protokol,

C.   der henviser til, at Fællesskabets regelværk er obligatorisk for kandidatlande, som ønsker at tiltræde Den Europæiske Union,

D.   der henviser til, at kvinders rettigheder og ligestilling er reguleret i Fællesskabets regelværk,

E.   der henviser til, at de nylige retsreformer i Tyrkiet på området for kvinders rettigheder er et stort skridt i retning af gennemførelse af regelværket, selv om det fortsat er et stort problem at omsætte disse reformer og ændringer til praksis og opnå praktiske resultater,

F.   der henviser til, at den nye straffelov trådte i kraft den 1. juni 2005, og at dette eksempel på lovgivningsmæssigt fremskridt nu skal gennemføres i praksis,

G.   der henviser til, at den ovennævnte periodiske rapport bl.a. nævner følgende primære problemområder i forbindelse med kvindernes situation: vold mod kvinder, især vold i hjemmet og æres- og traditionsbetingede forbrydelser, det store antal analfabeter, det lave antal kvinder i parlamentet samt i de lokale repræsentative organer, kvindernes lave deltagelse og den fremherskende diskrimination på arbejdsmarkedet,

H.   der henviser til, at den økonomiske og sociale underudvikling i visse by- og landområder i almindelighed og i nogle af de ufordelagtigt stillede regioner af Tyrkiet samt migration og de dertil relaterede problemer som f.eks. fattigdom og skævheder byerne imellem forværrer kvindernes problemer i disse områder og undergraver deres position, der også belastes af den fremherskende patriarkalske sociale struktur,

I.   der henviser til, at registrering af nyfødte i visse regioner i Tyrkiet ikke sker umiddelbart efter fødslen, og at unge kvinders alder gennem praksis med senere registrering kan fastsættes vilkårligt, så mindreårige piger kan erklæres myndige for "de facto" at legitimere et tvangsægteskab;

J.   der henviser til, at hundredvis af tilfælde af tortur blev rapporteret til tyrkiske regeringsorganer og menneskerettighedsorganisationer i 2003 og 2004, og der henviser til, at flere end 2000 asylansøgninger fra tyrkiske statsborgere (blandt dem mange kvinder) blev accepteret af EU-medlemsstaterne i 2003,

K.   der henviser til, at kurdiske kvinder på grund af manglen på en integreret strategi for imødegåelse af deres økonomiske, sociale og kulturelle behov lider under problemer, der er akkumuleret gennem længere tid (analfabetisme, dårligt helbred, fattigdom, udstødelse etc.),

L.   der henviser til, at den eksisterende negative forskelsbehandling af kvinder nogle gange bedst kan afhjælpes gennem midlertidig positiv særbehandling, hvilket bl.a. konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder giver mulighed for, og at der er et absolut behov for kvindelige rollemodeller i magt- og beslutningstagningspositioner, herunder på højeste niveau,

M.   der henviser til, at den tyrkiske regering endnu ikke har afsluttet forhandlingerne med Kommissionen vedrørende deltagelsen i Daphne II-programmet(3) om bekæmpelse af vold mod kvinder, og at den ikke synes parat til selv at yde noget finansielt bidrag,

N.   der henviser til, at UNICEF anslår, at mellem 600.000 og 800.000 af de piger, som har nået skolealderen, enten forhindres i at gå i skole af deres familier, eller fordi der ikke er den nødvendige infrastruktur, der ville gøre det muligt for dem at gå i de eksisterende skoler i landdistrikterne,

O.   der henviser til, at der er alvorlig mangel på præcise oplysninger om kvinders situation i Tyrkiet, navnlig om vold mod kvinder, og at de foreliggende oplysninger endnu ikke dækker alle problemområder vedrørende kvinders rettigheder,

P.   der henviser til, at kvindernes deltagelse på det tyrkiske arbejdsmarked gradvist falder,

Q.   der henviser til, at kvinders politiske deltagelse er forbløffende lav, idet kvinder kun udgør 4,4 % af parlamentet og omkring 1 % af repræsentanterne i de lokale forsamlinger, mens meget få kvinder deltager i økonomiske og politiske beslutningstagende organer,

R.   der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed er afgørende for deres mulighed for at hævde deres rettigheder,

S.   der henviser til, at de 14 krisecentre i Tyrkiet for kvinder, der har været udsat for vold, ikke opfylder behovet i en befolkning på ca. 70 millioner, mens selv de beskedne muligheder, som den gældende lov muliggør, dvs. et krisecenter i alle kommuner med flere end 50.000 indbyggere, ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang,

T.   der henviser til, at politiet den 6. marts 2005 med magt opløste en demonstration i Istanbul i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag og arresterede de kvindelige demonstranter,

1.   fremhæver, at respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder, er en forudsætning for medlemskab af Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen til at gøre spørgsmålet om menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder, til et centralt punkt på dagsordenen for forhandlingerne med Tyrkiet;

2.   fremhæver, at den tyrkiske regering omhyggeligt må opretholde og, hvor det er nødvendigt, etablere en landsdækkende lovmæssig registrering af ægteskaber og fødsler for at sikre alle mænd og kvinder fuld ret til statsborgerskab og mulighed for fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder, som f.eks. adgang til uddannelse og sundhedsbeskyttelse;

3.   opfordrer Kommissionen til under tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet til at gøre en indsats for, at registreringen af nyfødte sker omgående, så enhver form for misbrug forhindres, især misbrug gående ud på efterfølgende ved tyrkiske familiedomstole på anmodning at sætte unge pigers alder op for officielt at få dem erklæret myndige og dermed undgå strafforfølgning på grund af tvangsægteskaber;

4.   roser den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament for de nylige lovgivningsreformer bl.a. på sådanne områder som forfatningen, den civile retsplejelov, straffeloven og arbejdsretten, vedrørende kvinders situation; udtrykker sin bekymring over manglen på fremskridt med hensyn til anvendelse og gennemførelse af lovgivning på området for kvinders rettigheder og venter derfor konkrete tiltag, som tager hensyn til forskellene mellem kønnene, samt fortsat overvågning af gennemførelsen af lovgivningen, f.eks. ved regelmæssigt at foretage en vurdering af virkningerne af kønsaspektet;

5.   roser den tyrkiske regering for dens nylige ændringer af lovgivningen, der gør æresdrab strafbare med livsvarigt fængsel, og tillader straf af medskyldige og medvidende til æresdrab; roser og tilslutter sig anerkendelsen af voldtægt i ægteskabet som en forbrydelse; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at følge dette eksempel;

6.   understreger behovet for at gennemføre den nye lovgivning fuldstændigt og effektivt og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at generaldirektoratet for kvinders status har et klart mandat og tilstrækkelige midler og er tilstrækkeligt bemandet;

7.   opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte med de nødvendige reformer og deres gennemførelse, relateret til beskyttelse af mindretal og deres værdighed i landet, især de kurdiske samfund i det sydøstlige Tyrkiet, hvor situationen vedrørende kvinders rettigheder fortsat giver anledning til bekymring (analfabetisme, social og erhvervsmæssig udstødelse, fattigdom etc.); og opfordrer den tyrkiske regering til at samarbejde med borgmestrene i disse regioner om at udarbejde og fremme målrettede programmer om lige muligheder og kvinders rettigheder;

8.   understreger, at regeringen med hjælp fra generaldirektoratet og i samarbejde med kvinde-ngo'er skal iværksætte en helhedsstrategi med kvalitative og kvantitative mål om at sikre kvinders rettigheder, som fuldt ud respekterer og anerkender kvinders rettigheder som personlige rettigheder, uanset deres traditionelle roller som hustruer og mødre, med ret til at deltage fuldt ud i det politiske liv, og understreger, at regeringen i henhold til forfatningens artikel 10 skal integrere kønsaspektet for at skabe bevidsthed om kvindespørgsmål og beskytte kvinders rettigheder og udarbejde et særskilt ligestillingsbudget på nationalt og lokalt plan samt regelmæssigt iværksætte og udvikle projekter vedrørende kvinders rettigheder;

9.   anerkender den positive rolle, som civilsamfundet spiller i gennemførelsen af de seneste lovgivningsreformer, og anerkender, at det for at opnå demokratisk forandring er nødvendigt med information og mobilisering af hele den politiske klasse, civilsamfundet, de religiøse samfund og medierne;

10.   opfordrer såvel Kommissionen som den tyrkiske regering til at anerkende den rolle, som kvinderettighedsorganisationer spiller som regeringens partnere, samt at støtte dem og yde dem tilstrækkelig finansiering og sikre deres uafhængighed i overensstemmelse med EU's praksis;

11.   opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte en meningsfuld dialog med civilsamfundet, til at samarbejde, hvor det er muligt, samt til at konsolidere dette samarbejde ved hjælp af officielle og stabile strukturer og institutioner og involvere ngo'er i forhandlingsprocessen om tiltrædelse af EU;

12.   understreger vigtigheden af et struktureret samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og mellem tyrkiske ngo'er og ngo'er i EU, f.eks. gennem udvekslingsprogrammer og "twinning" af disse organisationer;

13.   anfører, at der skal tildeles tilstrækkelige midler til ngo'er i Tyrkiet inden for rammerne af det europæiske initiativ for menneskerettigheder og demokrati i EU's finansielle overslag for 2007-2013;

14.   opfordrer Kommissionen til i lyset af den tredje søjle i sin tiltrædelsesstrategi og i samarbejde med den tyrkiske regering at indlede og støtte debatter i det tyrkiske samfund om kvinders rettigheder, navnlig om vold, analfabetisme og retten til uddannelse, navnlig i landdistrikterne og de dårligt stillede områder;

15.   fordømmer politibetjentes overdrevne magtanvendelse under demonstrationer og glæder sig over regeringens nylige løfte om at opretholde det tyrkiske indenrigsministeriums cirkulære af 17. august 2004 om forebyggelse og strafforfølgning af mulige tilfælde af overdreven magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkernes side; opfordrer indtrængende regeringen til at skabe bevidsthed om kvinders rettigheder og sørge for uddannelse, som der slås til lyd for i det følgende punkt;

16.   mener, at beskyttelsen af kvinders rettigheder stadig er utilstrækkelig i praksis, navnlig hvad angår vold mod kvinder, og opfordrer indtrængende regeringen til at rette større opmærksomhed mod gennemførelse af lovgivningen bl.a. ved hurtigst muligt at oprette krisecentre, støtte initiativer fra civilsamfundet og tilbyde tilstrækkelige midler fra nationale og kommunale budgetter til både statslige krisecentre og ngo-krisecentre samt obligatorisk uddannelse af offentlige tjenestemænd, politiet og dommerstanden og sundheds- og uddannelsespersonale i at være mere opmærksom på kønsaspektet og på vold;

17.   opfordrer den tyrkiske regering til at ændre kommunallov nr. 5215 om krisecentre med henblik på at gøre etableringen af flere krisecentre i alle kommuner med over 50.000 indbyggere obligatorisk, at sikre, at alle krisecentre bygges og vedligeholdes i overensstemmelse med internationale standarder, samt at fremme og støtte ngo'er, som driver sådanne krisecentre og lignende faciliteter;

18.   anerkender, at Tyrkiet allerede er startet med at gennemføre lovgivning, og anerkender, at individuelle projekter allerede er iværksat; anerkender også den positive rolle, som Kommissionen har spillet i forbindelse med disse projekter;

19.   opfordrer Tyrkiets regering til at oprette flere børnepasningsinstitutioner for at øge kvinders deltagelse i arbejdsstyrken;

20.   glæder sig over, at regeringen har taget det første skridt med meddelelsen om, at der inden udgangen af 2005 vil blive åbnet fem nye krisecentre;

21.   opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til seriøst at overveje at deltage i Daphne II-programmet om bekæmpelse af vold mod kvinder;

22.   fordømmer forekomsten af polygami, tvangsægteskaber, traditionsbestemte forbrydelser, æresforbrydelser og vold mod kvinder i almindelighed, herunder sexchikane på arbejdet, og anmoder den tyrkiske regering samlet og medlemmerne af regeringen individuelt om at gøre det samme, at forsøge at finde metoder til forebyggelse af disse forbrydelser og sætte en stopper for dem, at straffe disse traditionsbestemte forbrydelser og æresforbrydelser lige hårdt samt at deltage i og tilrettelægge oplysningskampagner om disse problemer og støtte ngo'ers kampagner om disse problemer finansielt;

23.   opfordrer indtrængende regeringen til at træffe foranstaltninger til at garantere voldsofre og vidners sikkerhed i forbindelse med retssager om vold mod kvinder;

24.   glæder sig over kriminaliseringen af ufrivillig jomfrutests og undersøgelser af kønsorganer, noterer sig undtagelsen, der er mulig i forbindelse med en retskendelse, men understreger, at den pågældende kvindes samtykke bør være en absolut nødvendighed, selv når der foreligger en sådan kendelse;

25.   opfordrer regeringen til at yde kvinder, som har været eller er i fare for at blive udsat for vold, passende, let tilgængelig sundhedspleje, retlig bistand og beskyttelse samt at oprette telefonhjælpelinjer, hvor kvinder kan melde tilfælde af vold og bede om hjælp;

26.   roser den tyrkiske regering for de nylige lovgivningsændringer i Tyrkiet, som hæver strafferammen for æresdrab til livsvarigt fængsel og giver mulighed for at straffe medskyldige i æresdrab; støtter, at voldtægt i ægteskabet nu anerkendes som en forbrydelse, og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at de fastsatte strafferetlige sanktioner anvendes i praksis; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe æresforbrydelser i deres eget land;

27.   anmoder Kommissionen om at støtte gennemførelsen af uafhængige, omfattende undersøgelser og sikre bl.a. pålidelige data om udbredelsen af især analfabetisme blandt kvinder, problemer relateret til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og vold mod kvinder, navnlig vold i hjemmet og æresforbrydelser, med henblik på at tilskynde de pågældende myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger;

28.   opfordrer indtrængende Tyrkiet, idet det er part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og dens fakultative protokol, til at ratificere tillægsprotokol nr. 12 til den internationale konvention om menneskerettigheder(4), som omhandler forebyggelse af forskelsbehandling;

29.   foreslår, at der vedtages et obligatorisk kvotesystem kombineret med et "lynlåssystem" for placering på valglisterne som den bedste metode til at forbedre kvinders deltagelse i tyrkiske politik på kort sigt; foreslår, at de relevante tyrkiske love ændres i overensstemmelse dermed;

30.   opmuntrer de politiske partier i Tyrkiet til at øge kvindernes rolle i partihierarkiet ud over kvindegrupperne, at give dem ledende roller i partiets organisationsstruktur, øge bevidstheden om vigtigheden af kvinders politiske deltagelse samt skabe bevidsthed og lede efter og uddanne kvindelige kandidater til politiske funktioner; mener, at denne politik kan styrkes ved samarbejde med andre europæiske politiske partier, der kan bidrage til en effektiv og gensidig udveksling af erfaringer og synspunkter;

31.   glæder sig over forslaget om at nedsætte et udvalg om kvinders rettigheder og ligestilling i det tyrkiske parlamentet, opfordrer indtrængende til, at der så snart som muligt vedtages den nødvendige lovgivning, og opfordrer dette udvalg til regelmæssigt at samarbejde med Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;

32.   opfordrer det tyrkiske parlament til også at garantere tilstedeværelsen af kvindelige medlemmer af parlamentet i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet;

33.   gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder om at optrappe deres bestræbelser på at sikre kvinders ret til uddannelse og sikre, at kvinder, som ikke har fri adgang til uddannelse som følge af deres familie eller deres sociale eller kulturelle miljø oplyses om deres rettigheder; foreslår den tyrkiske regering, at den garanterer retten til uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau, øger den finansielle støtte til forældre, især i landdistrikter eller dårligt stillede regioner, med henblik på at opmuntre dem til at uddanne deres børn, og især deres døtre, under henvisning til den udbredte analfabetisme blandt kvinder;

34.   opfordrer den tyrkiske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger, især i landdistrikter og dårligt stillede regioner, for at bekæmpe analfabetisme, navnlig ved at tilrettelægge informations- og oplysningskampagner om vigtigheden af uddannelse og dens potentielle bidrag til økonomien og samfundet med en særlig fremhævning af uddannelse af piger;

35.   mener, at fremme af et revideret uddannelsessystem, der tager hensyn til ligestillingsaspektet, og obligatorisk deltagelse for kvindelige elever/studerende, hvis familier især lever i afsidesliggende områder, vil bidrage til at forbedre deres sociale status og øge bevidstheden i samfundet om ligestillingsspørgsmål; tilskynder derfor til videreførelse af processen med - i forbindelse med uddannelse - i højere grad at tilgodese ligestillingsaspektet, f.eks. ved at gennemgå undervisningsmaterialet i overensstemmelse med artikel 5 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, og opfordrer regeringen til at sikre, at piger og drenge undervises i spørgsmål om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

36.   opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til at iværksætte mediekampagner (tv og radio) for at gøre opmærksom på vigtigheden af at respektere kvinders rettigheder og de positive virkninger på samfundet og arbejdspladsen;

37.   understreger, at Tyrkiet fuldt ud skal overholde Fællesskabets regelværk på området ligeløn, lige muligheder og ligestilling af mænd og kvinder i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet, og at det er nødt til at forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet og livslang læring gennem foranstaltninger såsom bekæmpelse af forskelsbehandling og sikring af mulighederne for at forene arbejde og familieliv;

38.   opfordrer den tyrkiske regering til at oplyse om situationen vedrørende rettighederne for kvinder, der arbejder i familievirksomheder, landbruget eller illegalt;

39.   opfordrer den tyrkiske regering til at fremme udveksling mellem skoler, foreninger og andre organer, der bringer unge europæere og tyrkere af begge køn sammen;

40.   opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til fortsat at iværksætte og støtte kvinders arbejde og beskæftigelsesprojekter, herunder projekter iværksat af ngo'er, og opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre nationale handlingsplaner for kvinder og beskæftigelse, hvilket er den nuværende praksis i medlemsstaterne;

41.   opfordrer fagforeningerne og andre af arbejdsmarkedets parter i Den Europæiske Union og Tyrkiet til at samarbejde om at øge andelen af kvinder i den tyrkiske arbejdsstyrke og i beslutningsprocessen i forskellige sektorer af arbejdsmarkedet;

42.   fremhæver, at det har til hensigt at overvåge de tyrkiske kvinders situation tæt, at rapportere herom hvert år gennem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og anmoder Kommissionen om at gøre det samme;

43.   opfordrer Kommissionen til i sin første rapport til Det Europæiske Råd i december 2005 om reformtempoet - som også vil blive afgørende for forhandlingernes fremskridt - systematisk og detaljeret at afdække de fremskridt, der er sket frem til dette tidspunkt med hensyn til at ændre og gennemføre lovgivning for at fremme kvinders rettigheder;

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, generalsekretæren for Europarådet samt Tyrkiets regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0096.
(2) http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/
(3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 1.
(4) http://www1.umn.edu/humanrts/euro/z31prot12.html


EU og Irak - Rammen for et engagement
PDF 164kWORD 83k
Europa-Parlamentets beslutning om EU og Irak - Rammen for et engagement (2004/2168(INI))
P6_TA(2005)0288A6-0198/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fra Kommissionen om Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement (KOM(2004)0417),

-   der henviser til Rådets og Kommissionens fælles skrivelse om forbindelserne mellem EU og Irak: En strategi på mellemlang sigt, D(2004)10111, af 9. juni 2004,

-   der henviser til Kommissionens dokument "Commission on Iraq - Assistance Programme 2005" (bistandsprogrammet for Irak - 2005), PE/2005/401,

-   der henviser til Rådets notat om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, 6405/3/05 - REV 3, af 21. februar 2005,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (17. februar 2003) og i Thessaloniki (19.-20. juni 2003) og erklæringen fra det græske formandskab (Athen, 16. april 2003),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (eksterne forbindelser) af 25. april 2005,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003), 1500 (2003), 1511 (2003) og 1546 (2004),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 16. maj 2002(1) om situationen i Irak 11 år efter Golfkrigen, af 30. januar 2003(2) og 16. september 2004(3) om situationen i Irak, til sin henstilling til Rådet af 24. september 2003 om situationen i Irak(4) og til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/155/EF af 18. december 2003 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til rehabilitering og genopbygning af Irak i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A6-0198/2005),

A.   der henviser til, at krigsudbruddet i Irak var en uheldig erstatning for en politisk løsning, der tog sigte på politiske ændringer og fremme af demokratisering i dette land,

B.   der henviser til, at konflikten skabte dyb splittelse i det internationale samfund,

C.   der henviser til, at krigen i Irak, dens forskellige aspekter og følger fortsat er et følsomt emne for den offentlige mening og regeringerne i Europa og De Forenede Stater;

D.   der henviser til, at fastlæggelse af klarere regler for grænserne for magtanvendelse i internationale forhold, for bekæmpelsen af terrorisme og for forebyggelse af spredning af atomvåben er af vital betydning for det internationale samfund,

E.   der henviser til, at Parlamentet står samlet i sit ønske om en hurtig og omfattende løsning på de mange problemer, som Irak stadig står over for,

F.   der henviser til, at mange års diktatur og undertrykkelse af folket, internationale sanktioner og krigen medførte, at alle samfundsmæssige og politiske strukturer i Irak brød sammen og efterlod landet i anarki og usikkerhed,

G.   der henviser til, at øget usikkerhed, terrorhandlinger, kidnapning af civile, herunder journalister, og overtrædelser af menneskerettighederne har præget de seneste måneder og har begrænset de almindelige irakiske borgeres hverdag stærkt,

H.   der henviser til, at EU ikke sendte valgobservatører til at overvære afholdelsen af valget i januar 2005, selv om EU i væsentlig grad havde bidraget med bistand og finansiering til forberedelsen af valget,

I.   der henviser til, at genopbygningsprocessen ikke bør betragtes som en rent mekanisk procedure, der er begrænset til genetablering af infrastrukturer, men snarere som resultatet af en altomfattende politisk strategi, der indbefatter økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, som er baseret på overholdelse af retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettigheder og mindretalsrettigheder,

J.   der henviser til, at nogle af de parametre, der skal tages hensyn til i genopbygningsstrategien, er eksterne og internationale elementer, indenlandske elementer og ikke-statslige bidrag,

K.   der henviser til, at det irakiske samfund og det sociale liv gik i opløsning på grund af Saddam Husseins diktatur, krænkelserne af menneskerettighederne, undertrykkelsen af det irakiske folk og krigen, og at det derfor haster med at få genskabt disse dimensioner ved hjælp af en strategi med fastsættelse af prioriteter i overensstemmelse med de irakiske myndigheder og med hjælp fra FN og det internationale samfund,

L.   der henviser til irakernes massive deltagelse i det første demokratiske valg i landet, til dannelsen af en demokratisk regering i Irak, til valget af præsidenten og til indledningen af arbejdet med en ny forfatning,

M.   der henviser til, at der i EU's bistandsprogram for 2005 er afsat budgetmidler, der beløber sig til i alt 200 millioner euro, og at der er taget udgangspunkt i behov, som også er nævnt i den nationale udviklingsstrategi (2005-2007), som er udarbejdet af den midlertidige irakiske regering,

N.   der henviser til, at EU skal arbejde tæt sammen med FN, som spiller en fremtrædende rolle i genopbygningen af landet, og med andre internationale organisationer,

O.   der henviser til, at EU var en af værterne ved en international konference om Irak i Bruxelles den 22. juni 2005,

1.   finder det nødvendigt at bevæge sig fremad og lægge fortidens begivenheder bag sig; er dybt berørt over den omstændighed, at tusindvis af civile og udenlandske soldater formodes at være omkommet siden begyndelsen af invasionen, og over det stadig stigende antal dødsfald hver måned; er bekymret over den forværrede sikkerhedssituation i Irak, siden kamphandlingerne blev erklæret for afsluttet den 1. maj 2003; håber, at erfaringerne fra Irak-krigen fremover vil føre til en mere multilateral, demokratisk og resultatorienteret konfliktløsning på internationalt plan;

2.   minder om konklusionerne fra Det Europæiske Råd og FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003); minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 1546 (2004), som er udtryk for en ny samarbejdsånd i det internationale samfund og danner grundlag for en effektiv international støtte til den politiske overgang i Irak og genoprettelsen af landets politiske autoritet og suverænitet såvel som forsoning blandt det irakiske folk under FN's ledelse og med en klar tidsplan;

3.   mener, at Saddam Hussein-regimets fald burde bane vejen for, at det irakiske folk kan gå en fredelig, sikker og demokratisk fremtid i møde, hvilket det i årtier blev nægtet under dette styres undertrykkende politik; fremhæver, at sikkerhed og stabilitet i Irak og i regionen er den mest påtrængende udfordring for det internationale samfund, da det er en altafgørende forudsætning for udviklingen af en livlig og frivillig borgerånd blandt Iraks borgere; udtrykker bekymring over den nuværende usikre situation, som både skyldes en stigning i terrorhandlingerne og andre handlinger rettet mod de fremmede tropper; mener, at det internationale samfund har en moralsk og politisk pligt til at reagere herpå;

4.   understreger, at det med henblik på at bringe den nuværende situation med vedvarende usikkerhed til ophør og gennemføre de tilsagn om den politiske proces, som godkendtes i FN's Sikkerhedsråds resolution 1546, er af allerstørste betydning, at der findes frem til en politisk løsning for at opnå bred enighed på nationalt plan i henhold til erklæringen fra deltagerne i den internationale konference om Irak, der fandt sted i Bruxelles den 22. juni 2005;

5.   minder i den forbindelse om, at det er nødvendigt at kæmpe mod straffrihed og fremme den nationale forsoning, og at det er nødvendigt at retsforfølge de personer, der har forbrudt sig mod menneskerettighederne i landet; fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne i Abu Ghraib-fængslet og af Genève-konventionen;

6.   er dybt bekymret over oplysningerne om, at et stort antal irakere og udlændinge er blevet kidnappet og forsvundet i Irak; kræver at der bliver skabt fuld klarhed omkring disse forsvundne personer som f.eks. Abdul Jafar Al-Kubays, tidligere politisk flygtning i Frankrig, og at de øjeblikkeligt bliver frigivet;

Valget til en overgangsnationalforsamling i januar 2005

7.   gentager, at det er overbevist om, at valget til en overgangsnationalforsamling var et nødvendigt første skridt i retning af en smertefri politisk overgang i landet, og at det gav vælgerne mulighed for at føle, at de selv tog hånd om deres politiske fremtid, selv om valg ikke i sig selv automatisk fører til demokrati; demokrati betyder at lytte til folkets vilje gennem en repræsentativ folkevalgt regering;

8.   glæder sig over, at det første valg trods vanskelige vilkår som følge af usikkerhed og vold i mange dele af landet fandt sted på den planlagte dag, og at den samlede valgdeltagelse var en stor sejr, der viste det irakiske folks vilje til og tro på, at det selv ved hjælp af demokratiske midler kan bestemme dets egen uafhængige fremtid; fremhæver, at sikkerhed er afgørende for indførelsen af en demokratisk procedure; bemærker, at størstedelen af sunni-mindretallet ikke deltog i valget, og at medlemmer af andre mindretal, såsom assyrere og tyrkere, blev forhindret i at stemme; opfordrer de irakiske myndigheder til at sikre disse mindretals deltagelse i kommende valg; opfordrer ligeledes til, at der i den nye forfatning sikres anerkendelse af assyrernes etniske, nationale, religiøse og ejendomsmæssige rettigheder såvel som deres ret til at udgøre en integrerende del af det nye Irak;

9.   anerkender det officielt bekendtgjorte valgresultat og minder om, at dette på ingen måde kan betragtes som et mål i sig selv; opfordrer det irakiske parlament og den nye regering til at anvende en åben og konstruktiv tilgang, der tager sigte på at samle alle dele af det irakiske samfund om et fælles politisk projekt for landet for at få bugt med det, der kunne anses for at være en etnisk baseret opdeling af det institutionelle system; glæder sig over parlamentets opfordring til et stort antal sunni-ministre om at blive medlemmer af den nye lovformelige regering og parlamentets godkendelse heraf; glæder sig over, at 31 % af de valgte til overgangsnationalforsamlingen er kvinder; noterer sig, at det nye irakiske parlament har valgt sin formand, og udtrykker sit stærke håb om, at det fremover vil kunne mødes regelmæssigt; mener, at den vigtigste opgave for det nye parlament og den nye regering er at styrke demokratiet og retsstatsprincippet, især gennem forberedelsen af en ny forfatning;

10.   bifalder dannelsen af Iraks midlertidige regering og premierministerens indsats for at sikre sunni-ministrenes fulde deltagelse;

11.   opfordrer nabolandene til at afstå fra enhver indblanding i Iraks interne forhold og respektere landets uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet og det irakiske folks ønske om selv at opbygge landets forfatningsmæssige og politiske system;

12.   understreger, at det er af største betydning for det internationale samfund at følge de politiske ændringer og bistå de irakiske myndigheder i forberedelserne til den kommende folkeafstemning om en forfatning og til parlamentsvalget, som skal afholdes den 15. december 2005; opfordrer EU til helhjertet at engagere sig i disse begivenheder ved, efter aftale med de irakiske myndigheder, at sende et troværdigt antal EU-observatører til at overvære begivenhederne inden for rammerne af en samlet EU-valgobservatørmission suppleret med en delegation af observatører fra Europa-Parlamentet, idet der før valget gøres en væsentlig indsats med henblik på at finansiere den nødvendige valgbistand;

13.   fastholder, at EU har et ansvar med henblik på at tilskynde til og støtte aktiviteter fra demokratiske organisationer i det irakiske civilsamfund, da de er afgørende for fremme af et nyt demokratisk Irak; opfordrer Kommissionen til fremover at støtte programmer, som gør det muligt for det irakiske civilsamfunds demokratiske organisationer at opretholde retsstatsprincippet og håndhæve det irakiske folks grundlæggende menneskerettigheder;

Genoprettelse af sikkerheden og vejen til genopbygning

14.   fremhæver, at etableringen af et tilfredsstillende og stabilt socio-politisk klima, afhænger af opfyldelsen af følgende forudsætninger:

   a) respekt for internationale retsprincipper og overholdelse af de relevante internationale konventioner om menneskerettigheder med henblik på at at standse krænkelser af menneskerettighederne,
   b) støtte til og samarbejde med de irakiske myndigheder på basis af et FN-mandat,
   c) overbevisning af det irakiske folk om, at det bør deltage i opgaven med genopbygning af dets egne suveræne, forenede og uafhængige stat,
   d) fordømmelse af alle former for terrorisme og voldshandlinger, der tager sigte på både den irakiske civilbefolkning og de multinationale styrker i Irak,
   e) støtte til Den Europæiske Unions aktive samarbejde med de irakiske myndigheder i bekæmpelsen af terrorisme;

15.   understreger, at det i et land, som i mere end to årtier har været hærget af stort set uafbrudte krige og sanktioner, er en forudsætning for stabilitet, at alle irakere har adgang til centrale faciliteter, såsom grundlæggende sundhedspleje og uddannelse, rent drikkevand og sanitet; henstiller indtrængende til Den Europæiske Union, at den anvender sin omfattende viden og sine mange ressourcer på at samarbejde med de irakiske myndigheder og det internationale donorsamfund for at sikre, at leveringen af disse faciliteter får forrang;

16.   opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at benytte sig af lejligheden til at støtte en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd med henblik på at vurdere situationen, intensivere stabiliseringsprocessen og

   a) give garanti for, at FN i højere grad engagerer sig og får en ledende rolle,
   b) undersøge og træffe afgørelse om udskiftning af fremmede tropper i Irak med en fredsbevarende FN-styrke, især eftersom samtlige partier, der stillede op til valget, anmodede om tilbagetrækning af de fremmede tropper, og eftersom nogle af de lande, der deltog i krigen nu har trukket eller har vedtaget at trække deres styrker tilbage på det grundlag, at enhver afgørelse om tilbagetrækning af fremmede styrker skal gennemføres gradvist efter en klar tidsplan;
   c) overveje inddragelse af lande, som ikke deltager i krigen, i træning af irakiske væbnede styrker og politistyrker;

17.   minder om, at den væsentligste udfordring i forbindelse med den institutionelle og sociale genopbygning er at stadfæste retsstatsprincippet gennem oprettelse og styrkelse af effektive demokratiske institutioner, fjerne spændinger mellem de forskellige sociale elementer, integrere kønsaspektet i alle projekter, styrke det civile samfund gennem støtte til ngo'er og sikre mediernes frihed og virkelig respekt for de universelle menneskerettighedsstandarder, herunder navnlig for minoriteters rettigheder;

18.   glæder sig over den irakiske beslutning om at blive part i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC), men opfordrer endnu en gang de irakiske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen, sikre passende forvaringsbetingelser for fanger og oprette et effektivt retsapparat med henblik på at bekæmpe straffrihed ved at retsforfølge lovovertrædere; påpeger, at disse foranstaltninger på kort og mellemlang sigt bør ledsages af sammenhængende økonomiske, sociale og kulturelle politikker og på kort og mellemlang sigt bør suppleres med en nødhjælpsplan, da store dele af den irakiske befolkning lever i stor fattigdom, og det derfor er nødvendigt med internationale hjælpeforanstaltninger;

19.   mener, at der bør nedsættes en uafhængig kommission under FN's ledelse, der består af fremtrædende irakiske og andre internationale jurister, som skal udarbejde forslag til et omfattende program for at sikre retfærdighed i Irak med hensyn til tidligere krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder såvel som omfattende forbrydelser; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at bringe lederne af det tidligere regime for en domstol med ret til en fair og upartisk retssag i overensstemmelse med internationale normer, herunder afskaffelse af dødsstraffen;

20.   fremhæver, at kvinder i Irak stadig udsættes for forskellige former for diskrimination i lovgivnings- og retspraksis; opfordrer især de irakiske myndigheder til at afskaffe æresdrab og sikre, at disse forbrydelser retsforfølges og straffes på samme måde som andre drabssager; opfordrer i den forbindelse de irakiske myndigheder til at se nærmere på al lovgivning, der diskriminerer kvinder, herunder straffeloven og lovgivningen om personlige rettigheder, samt til at trække alle deres forbehold over for FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (Cedaw) tilbage; mener, at der bør træffes særlige foranstaltninger til fremme af ligestilling ved at sikre lige adgang til økonomiske og sociale rettigheder, herunder uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje samt fri bevægelighed og deltagelse i det politiske liv;

21.   henstiller indtrængende til respekt for og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for Iraks største gruppe af internt fordrevne personer, sumparaberne, der af Saddam Hussein-regimet i særlig grad blev udsat for en brutal og tragisk behandling; tilskynder på det kraftigste til, at der findes en langsigtet løsning på spørgsmålet om de internt fordrevne i det sydlige Irak, herunder deres ret til at vende tilbage til de land- og vandområder, som sumparaberne har opdyrket og fisket i i mere end 5000 år; støtter i den forbindelse udviklingen af menneskerettighedspolitikker i det nye Irak, hvis hovedmål er tilbagelevering af ejendom, som det tidligere regime uretmæssigt havde tilranet sig;

22.   understreger, at det er vigtigt at beskytte landets arkæologiske steder, såsom det gamle Babylon, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at hjælpe UNESCO med at finansiere restaureringsprojekter som en del af genopbygningen af landet;

23.   glæder sig over den fælles FUSP-aktion vedrørende Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak og anbefaler yderligere aktioner, der finansieres over fællesskabsbudgettet, og hvis gennemførelse involverer de forskellige EU-institutioner;

24.   insisterer på, at det er nødvendigt at puste nyt liv i det transatlantiske partnerskab ved en fordeling af byrder og ansvar inden for rammerne af en effektiv multilateralisme, der også inddrager muslimske lande og nabolande; opfordrer i den forbindelse til, at der oprettes en fredsbevarende mission under FN's ledelse;

25.   påpeger behovet for at inddrage Iraks nabolande i genopbygningsprocessen; anser institutionaliseret samarbejde for at være et hensigtsmæssigt forum for drøftelse og koordinering af sager af fælles interesse, såsom grænsesikkerhed, terrorisme, våben- og narkotikasmugling og organiseret kriminalitet; er endvidere overbevist om, at man ved hjælp af et sådant forum gradvist vil kunne udvikle en mekansime for tillidsskabende foranstaltninger og sikkerhedssamarbejde i regionen;

26.   anerkender og støtter erfaringerne fra de økonomiske partnere i de nuværende EU-lande, der før krigen optrådte som effektive investorer og leverandører af tjenesteydelser i Irak;

EU og EP - karakteristika og aktioner

27.   ser EU's politik over for Irak i en bredere sammenhæng med EU's strategiske partnerskab med landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten og udtrykker ønske om, at EU på mellemlang sigt kan udvikle en omfattende regional strategi for de lande i Mellemøsten, der ikke er Middelhavslande;

28.   understreger, at EU skal tilskynde til regionalt samarbejde og opfordre Irak til at deltage i EU's strategiske partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten, og understreger, at en trinvis etablering af et regionalt økonomisk samarbejde vil være et første værdifuldt skridt henimod en mindskelse af spændingerne og give mulighed for, at der gradvist udvikles et samarbejde på det politiske og sikkerhedsmæssige område;

29.   fremhæver den vigtige rolle, som Iraks nabolande kan spille i fredsprocessen, idet de kan bidrage til at bevare landets enhed og fremme de demokratiske processer; opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til inden for rammerne af deres eksterne forbindelser at tilskynde Iraks nabolande til at udføre denne rolle på bedste vis og at støtte deres bestræbelser på dette område;

30.   påpeger, at der i EU's bistands- og genopbygningspolitik bør rettes op på fortidens mangler og skabes bedre forståelse for Iraks sociale dynamik og realiteter med støtte fra civilsamfundet og ikke-statslige organisationer; fremhæver, at Iraks kommende politiske institutioner først og fremmest bør afspejle det irakiske folks vilje og bevare landets enhed, samtidig med at de opfordrer til etablering af en geografisk decentraliseret regering og et deltagende politisk system samt en føderal stat, idet der tages højde for de forskellige forhold i landet, og idet der sikres aktiv deltagelse af alle sociale og etniske elementer, og at det sikres, at kvinder er repræsenteret og spiller en reel og aktiv rolle i det politiske liv og i genopbygningsprocessen, uden at de udsættes for forskelsbehandling overhovedet;

31.   bifalder, at der opstår en social markedsøkonomi, som giver små og mellemstore virksomheder de nødvendige muligheder for at blomstre; mener, at det er ligeså vigtigt, at EU støtter udviklingen af politiske partier og retsstatsprincippet;

32.   støtter indledningen af WTO-tiltrædelsesforhandlinger som et centralt skridt i retning af en reintegrering af Irak i den internationale økonomi; finder det imidlertid nødvendigt at opbygge egnede og legitime institutioner i Irak, som giver dets repræsentanter mulighed for at forhandle om tiltrædelsesbetingelserne, og tilskynder til fortsat EU-bistand til fremme af Iraks tilslutning til og aktive deltagelse i internationale organisationer, konventioner og traktater, som f.eks. UNCTAD, UNDP, UNEP, ILO, Kyoto-protokollen og biodiversitetskonventionen;

33.   insisterer på, at der ikke ydes et større bidrag fra EU til genopbygningen af Irak på bekostning af hjælp til andre lande eller regioner; understreger, at Kommissionen skal give fyldestgørende, regelmæssige og gennemsigtige oplysninger om den egentlige udbetaling og gennemførelse af EU's bistand, herunder også de midler, der skal bruges indirekte gennem andre organisationer som f.eks. Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak;

34.   er forbløffet over, at bevillingerne til genopbygningen på trods af Parlamentets beslutning af 16. september 2004 om situationen i Irak(6) delvist forvaltes af World Bank Trust og ikke udelukkende af FN; er bekymret over, at World Bank Trust hidtil kun har anvendt en ubetydelige del af de forpligtede bevillinger; kræver, at der i forbindelse med Unionens 2006-budget tages hensyn til Iraks evne til at absorbere de afsatte bevillinger og henstiller på baggrund af den massive korruption i landet til, at der foretages en uafhængig revision af anvendelsen af disse bevillinger;

35.   glæder sig over, at Kommissionen fokuserer på gældssanering, og støtter den samordnede strategi, der førte til Paris-klubbens aftale i november 2004, om at give Irak en gældsnedsættelse på 80 % i tre faser;

36.   gør gældende, at EU og Irak på grund af landets størrelse og historiske såvel som geografiske forbindelser har fælles markeder for varer og tjenesteydelser, og tilskynder derfor til foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre den lovgivningsmæssige konvergens på det økonomiske område mellem EU og Irak, og på, at der indledes en politisk og økonomisk dialog, som afspejler den gensidige interesse i et fuldt udviklet partnerskab;

37.   tilskynder til, at der fortsat ydes EU-bistand, der tager sigte på opbygning af de irakiske administrative og økonomiske institutioners kapacitet, navnlig til omstruktureringen af de institutionelle rammer, især for så vidt angår etableringen af en uafhængig centralbank, en stabil valuta og en skatte- og budgetmyndighed, og en uhindret udvikling af de finansielle markeder og den private sektor på en sådan måde, at den økonomisk markedsreform og de direkte udenlandske investeringer fremmes;

38.   gør gældende, at Irak er omfattet af De Europæiske Fællesskabers generelle toldpræferenceordning (GSP), og tilskynder til, at der indledes et specifikt administrativt samarbejde, så GSP-handelspræferencerne eventuelt kan finde effektiv anvendelse for Irak, så snart forholdene tillader det;

39.   understreger, at én af de vigtigste betingelser for genopbygning og udvikling af Iraks økonomi er, at irakerne udøver fuldstændig autoritet over og fører fuld kontrol med landets naturressourcer og anvender olieindtægterne på en måde, der sikrer, at de geninvesteres i Irak;

40.   understreger, at fair betingelser for investeringer og lovgivningsmæssig konvergens inden for energisektoren er faktorer af stor betydning for såvel EU som Irak, fordi Irak vil kunne yde et væsentligt bidrag til Unionens energiforsyningssikkerhed, og fordi EU og Irak gensidigt vil kunne drage fordel af en øget irakisk produktion af olie og naturgas;

41.   understreger, at det er af allerstørste betydning, at de europæiske skatteydere får klare oplysninger om de beløb, som EU har brugt, og de projekter, som det har gennemført i Irak; anmoder derfor om, at Kommissionen fastlægger en informationsstrategi i de europæiske medier og opretter en Internetside under Kommissionens portal "Samarbejdskontoret EuropeAid" med henblik på at formidle de relevante oplysninger om dens udviklingsaktioner i Irak og øge gennemsigtigheden;

42.   opfordrer til, at alle humanitære projekter og genopbygningsprojekter gennemføres med nøje planlægning, gennemsigtighed, sammenhæng og øget koordinering og samarbejde med internationale donorer samtidig med, at der gives garanti for de fornødne sikkerhedsforhold for humanitære hjælpearbejdere;

43.   understreger, at genopbygningsprocessen må gennemføres neutralt ved, at genopbygningsprojekterne kontrolleres af de irakiske midlertidige og suveræne myndigheder;

44.   understreger behovet for især at fokusere på de mest sårbare befolkningsgrupper, dvs. børn, ældre og handicappede, med henblik på at garantere de bedst mulige sundhedstjenester og en høj grad af social sikring;

45.   anmoder donorlande om inden for sundhedsvæsenet og for social og finansiel støtte at udforme særlige programmer til social reintegration af handicappede ofre for landminer og klyngebomber og deres familier, at organisere effektive minefareoplysningskampagner og undervisning for befolkningen, navnlig børn og kvinder, og at udføre aktiv minerydning og afstå fra at anvende personelminer;

46.   mener, at processen med at udarbejde forfatningen har afgørende betydning for landet og for den videre institutionsopbygning; fremhæver, at det er yderst vigtigt, at kvinders rettigheder indskrives i Iraks nye forfatning, og opfordrer i den forbindelse EU til ved enhver lejlighed tydeligt at give udtryk for sin støtte hertil; tilbyder sin ekspertise og bistand med henblik på udformningen af den irakiske forfatning; foreslår, at den parlamentariske dimension i det nye Irak genaktiveres gennem ved hjælp af en dialog mellem det irakiske parlament, Europa-Parlamentet, nabolandenes parlamenter og den amerikanske kongres inden for rammerne af en udvidet transatlantisk lovgivningsdialog;

47.   opfordrer til, at der straks oprettes en parlamentarisk ad hoc-delegation med ansvar for forbindelserne med det midlertidige irakiske parlament, og at denne delegation på mellemlang sigt omdannes til en permanent parlamentarisk delegation med ansvar for forbindelserne med Irak;

48.   opfordrer Kommissionen til at følge Rådets eksempel og oprette en permanent repræsentation i Irak under forudsætning af den nødvendige vurdering af personalets sikkerhed;

o
o   o

49.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer, Rådet, Kommissionen, den irakiske overgangsnationalforsamling, FN's generalsekretær, regeringerne i de lande, som deltager i Barcelona-processen, regeringerne i Iran og i Golfsamarbejdsrådets medlemsstater samt til USA's regering og kongres.

(1) EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 499.
(2) EUT C 39 E af 13.2.2004, s. 67.
(3) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 157.
(4) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 226.
(5) EUT L 54 af 23.2.2004, s. 1.
(6) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 157.


Fattigdom
PDF 84kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom
P6_TA(2005)0289RC-B6-0398/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til "kvintetten mod sult", der blev dannet på verdenstopmødet for en indsats mod sult, der efterfulgtes af kravet om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom, som lanceredes af Brasiliens præsident Lula på Det Sociale Verdensforum i januar 2005,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats mod sult og fattigdom af 20. september 2004, som er underskrevet af 111 nationale regeringer, herunder alle EU's medlemsstater,

-   der henviser til millenniumudviklingsmålene og den forestående FN-begivenhed på højt plan i september 2005, hvor fremskridtene mod millenniumudviklingsmålene skal evalueres,

-   der henviser til Kommissionens meddelelser KOM(2005)0132, KOM(2005)0133 og KOM(2005)0134 af 12. april 2005 om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene,

-   der henviser til Rådets samling (udvikling) i maj 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at over en milliard mennesker lever i ekstrem fattigdom, og at der i landene syd for Sahara er over 300 millioner, som lever i absolut fattigdom, og flere millioner, der hvert år dør som følge af mangelfuld sundhedspleje og mangel på rent vand, menneskeværdige boliger og ordentlig ernæring,

B.   der henviser til, at sidste halvdel af 2005 er en historisk lejlighed for EU og medlemsstaterne til at vise deres lederskab i udviklingsspørgsmål på G8-topmødet i Gleneagles, konferencen vedrørende millenniumudviklingsmålene i New York i september og WTO-ministermødet i Hong Kong i december,

C.   der henviser til, at opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene og den globale kamp mod fattigdom kræver, at samtlige donorer øger bistanden og forbedrer dens kvalitet, gør handel mere retfærdig og eftergiver gæld, der ikke kan betales tilbage, og der henviser til, at to ud af tre udviklingslande bruger flere penge på at betale renter og afdrag end på grundlæggende sociale tjenesteydelser,

D.   der henviser til, at mange former for bistand er "bunden bistand", dvs. at der ofte ydes bistand med det pålæg, at varer og tjenester skal indkøbes i donorlandet, og som henviser til, at binding af bistanden anslås at få anskaffelsesomkostningerne til at stige med USD 5 mia.,

E.   der henviser til, at EU's officielle udviklingsbistand (ODA) er øget, men at en stor del af denne stigning skyldes gældseftergivelsesforanstaltninger, hvilket er i strid med den såkaldte Monterrey Consensus, hvorefter HIPC-initiativet (for stærkt gældstyngede fattige lande) udelukkende skal finansieres gennem ekstra midler,

F.   der henviser til, at den gældseftergivelse, som premierminister Blair bebudede forud for G8-topmødet, årligt beløber sig til USD 2 mia., kommer til at gælde for 18 ud af de 165 udviklingslande og kun vedrører internationale finansielle institutioner (IFI'er),

Generelt

1.   glæder sig over det britiske formandskabs tilsagn om at ville prioritere udvikling og bekæmpelse af fattigdom med særlig fokus på Afrika; opfordrer Det Forenede Kongerige til at udnytte formandskabet for G8 til at sætte fattigdom som et centralt punkt på den internationale og europæiske dagsorden;

2.   udtrykker sin dybe bekymring over, at de afrikanske lande syd for Sahara stadig ikke har virkeliggjort og stadig ikke er på vej til at virkeliggøre et eneste af de otte millenium-udviklingsmål inden skæringstidspunktet, som er 2015;

3.   tilslutter sig helhjertet konklusionerne i "Millennium Ecosystem Assessment"-rapporten, ifølge hvilken en vedvarende ødelæggelse af verdens økosystem vil komme til at stå i vejen for opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene;

4.   glæder sig derfor over anerkendelsen af Afrikas udvikling som en prioritet for EU og over, at indsatsen vil blive styrket for at hjælpe de afrikanske lande med at nå millenniumudviklingsmålene;

5.   understreger, at EU skal sætte kvinder og piger i centrum for sin udviklingspolitik, hvis der skal ske fremskridt hen imod en gennemførelse af millenniumudviklingsmålene;

6.   mener, at der i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse reelt er behov for at udarbejde en omfattende og gennemførlig udviklingspolitik med det formål at opbygge udviklingslandenes produktionskapaciteter;

7.   er af den opfattelse, at bekæmpelse af fattigdom skal være baseret på anerkendelse af et lands eller en regions ret til på demokratisk vis at definere sine egne politikker, prioriteringer og strategier med henblik på at beskytte den respektive befolknings levevilkår samt sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder;

8.   bemærker, at civilsamfundet har en afgørende rolle at spille som de enkelte landes drivkraft med hensyn til tvingende udviklingsproblemer, når det gælder om at mobilisere bevægelser med et bredt grundlag og at skabe pres fra græsrodsbevægelser for at holde ledere ansvarlige for deres forpligtelser; glæder sig derfor over initiativet fra den verdensomspændende sammenslutning "The Global Call to Action Against Poverty";

9.   understreger, at der er et tvingende behov for øget investering i udviklingslandene; henviser i den forbindelse til betydningen af en international drøftelse med henblik på at finde frem til innovative og supplerende finansieringskilder for offentlige investeringer og politikker, som er direkte relateret til millenniumudviklingsmålene, og som danner grundlaget for vækst i den private sektor;

10.   understreger, at udviklingsbistand kun er én faktor, der kan bidrage til opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, og at den skal ledsages af andre faktorer som f.eks. kompetente, ansvarlige og gennemsigtige institutioner, overholdelse af menneskerettighederne og internationale forpligtelser, kønnenes ligestilling, hensigtsmæssige handels- og investeringsregler, videnoverførsel og sikkerhed;

11.   kræver en mere intensiv bekæmpelse af handelen med våben til de afrikanske lande og for en yderligere kontrol med og begrænsning af denne handel;

12.   opfordrer EU til at indføre en effektiv kontrol med de europæiske multinationale selskabers rolle med hensyn til finansiering af væbnede konflikter, udnyttelse af råstoffer og respekt for de lokale samfunds rettigheder samt til at støtte de foranstaltninger, de afrikanske landes myndigheder træffer på dette område;

Bistandsniveauet og kvaliteten af bistanden

13.   glæder sig over, at Rådet på ny har bekræftet sit tilsagn om senest i 2015 at yde mindst 0,7 % af BNP i bistand og senest i 2010 0,56 %; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at medlemsstaterne lever op til disse løfter, ved at der indføres en overvågningsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes bistandsniveau kan undersøges på en gennemskuelig måde på alle fremtidige møder i Rådet (udvikling);

14.   glæder sig over den aktive deltagelse af de nye medlemsstater, som er tiltrådt EU efter 2002, i Fællesskabets donorpolitik, og bemærker med tilfredshed deres forpligtelse til at nå et mål på 0,17 % af ODA/BNI i 2010 og 0,33 % i 2015;

15.   kræver bedre anvendelse af den eksisterende bistand, især ved at omlægge de primære målsætninger, således at der fokuseres på millenium-udviklingsmålene, og ved at forbedre kontrollen med de offentlige midler, som EU yder til korruptionsbekæmpelse og tilvejebringelse af øget gennemskuelighed;

16.   opfordrer Kommissionen til at gøre mere for at koordinere EU's og medlemsstaternes bistandsindsats; kræver i den forbindelse koordinerings- og komplementeringsstrategier på EU-plan, der også inddrager den private sektor og aktører i civilsamfundet;

17.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde udarbejder en periodisk beretning om EU-bistandens effektivitet;

18.   er bekymret over, at kun tre medlemsstater (Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige) fuldstændig har afbundet deres bilaterale bistand, og at det fortsat er normal praksis for visse medlemsstater næsten udelukkende at yde bunden bistand; opfordrer alle EU-medlemsstater til at afbinde hele deres bistand til udviklingslandene og overholde EU's doktrin om, at bistandskontrakter tildeles lokale, regionale eller nationale tilbudsgivere, hvor dette er muligt;

19.   kræver en hurtig vedtagelse og gennemførelse af det lovgivningsmæssige forslag om afbinding af EU-bistand;

20.   opfordrer indtrængende EU til i fuldt omfang at gennemføre sin handlingsplan til bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og ikke-rapporteret fiskeri, der blev vedtaget i 2002, og tilvejebringe materiel, økonomisk og teknologisk bistand til de udviklingskyststater, der har problemer med at dæmme op for ulovligt fiskeri i deres farvande;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte mindst 20 % af deres udviklingsbistand til sundhed og uddannelse; er bekymret over, at både EU og medlemsstaterne langt fra når dette mål; understreger, at millenniumudviklingsmålene ikke vil blive nået uden væsentlige investeringer i menneskelig udvikling og sundhedssektoren;

22.   understreger betydningen af at fremskynde og øge støtten til vaccinationsprogrammer og programmer til bekæmpelse af sygdomme som aids, tuberkulose og malaria såvel som oversete sygdomme;

23.   opfordrer EU til direkte at bære de omkostninger, der er forbundet med visse mål, f.eks. børnevaccination og bekæmpelse af malaria i patnerskab med de relevante organisationer;

24.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder sættes i centrum for millenniumudviklingsdagsordenen i september og anerkendes som afgørende i kampen mod hiv/aids;

Handel og konsekvens

25.   opfordrer de industrialiserede lande og navnlig EU til ikke at spare på kræfterne i bestræbelserne på at nå frem til et udviklingsvenligt resultat af Doha-udviklingsrunden, der giver udviklingslandene øget markedsadgang for både industri- og landbrugsvarer samt tjenesteydelser, fastsætter en tidsplan for afskaffelse af handelsforvridende eksportstøtte til landbruget og giver udviklingslandene en effektiv særlig og differentieret behandling;

26.   understreger betydningen af retfærdig handel i arbejdet hen imod udryddelse af fattigdom; bifalder Kommissionens løfter i Europa-Parlamentet i juni 2005 om at yde mere faglig og budgetmæssig bistand til procedurer for retfærdig handel og forpligtelsen til at skabe større konsekvens i samtlige EU-politikker, herunder navnlig på områderne udvikling, handel og landbrug;

27.   kræver tilvejebringelse af fyldestgørende handelsrelateret teknisk bistand, herunder kapacitetsopbygning, for at maksimere de på grundlag af handel eksisterende udviklingsmuligheder, fremme udviklingen af små og mellemstore virksomheder og overholde sociale samt arbejds-, miljø- og sundhedsmæssige standarder;

28.   understreger den store betydning af en sammenhængende politik for bistandens effektivitet og kvalitet; opfordrer EU til at gå forrest i den verdensomspændende indsats og skabe større sammenhæng i sine egne og medlemslandenes politikker på områder som handel, miljø, landbrug og migration med udviklingsforpligtelser;

29.   opfordrer EU's medlemsstater til at offentliggøre de aktiviteter, der udfoldes i deres eksportkreditinstitutter af hensyn til gennemskueligheden og den demokratiske kontrol;

Gældseftergivelse

30.   glæder sig over G8's tilsagn om eftergivelse af HIPC-landenes gæld til Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsfond; understreger imidlertid, at en række gældsplagede lavindkomstlande ikke er omfattet af denne gældsannullering, at gældseftergivelse ikke er et universalmiddel i bekæmpelsen af fattigdom, da mange fattige lande har lave gældsniveauer, og at gældseftergivelse indebærer en risiko for, at det ikke nødvendigvis er behovene i de fattigste lande eller de lande, der har størst behov, der imødekommes;

31.   opfordrer EU-medlemsstaterne til at sikre, at gældseftergivelse ikke erstatter bistandsforpligtelser; opfordrer navnlig Det Forenede Kongerige til at fastholde dette på G8-topmødet over for USA, der har afgivet løfte om gældseftergivelse på bekostning af mere generøse bistandsforpligtelser;

32.   understreger, at de mindst udviklede lande bør prioriteres i forbindelse med gældseftergivelsen, og at den kun bør gennemføres under forudsætning af, at de midler, som regeringerne sparer som følge af denne eftergivelse, kanaliseres over i bistand til de fattigste i deres samfund;

o
o   o

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringer og parlamenter i EU's medlemsstater, G8-landenes stats- eller regeringschefer, FN's generalsekretær, AVS-landenes og de mindst udviklede landes regeringer, Den Afrikanske Union, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, OECD's Komité for Udviklingsbistand og regeringerne i Parisklubbens medlemslande.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik