Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om initiativ fra Storhertugdømmet Luxembourg med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg (5429/2005 - C6-0037/2005 - 2005/0803(CNS))

P6_TA(2005)0290 A6-0139/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til initiativet fra Storhertugdømmet Luxembourg (5429/2005)(1),

-   der henviser til artikel 44 i Rådets afgørelse af 3. december 1998 om vedtagelse af vedtægten for Europols personale (i det følgende benævnt "vedtægten"),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0037/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet - Den demokratiske kontrol med Europol (KOM(2002)0095),

-   der henviser til sin henstilling til Rådet af 30. maj 2002 om Europols fremtidige udvikling og fulde integration i Den Europæiske Unions institutionelle system(2),

-   der henviser til sin henstilling til Rådet af 10. april 2003 om Europols fremtidige udvikling(3),

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0139/2005),

A.   der henviser til, at Parlamentet hverken er blevet hørt eller informeret om de driftsmæssige og organisatoriske foranstaltninger, som vedrører Europol, eller Europols nuværende aktiviteter og fremtidige programmer til imødekommelse af EU's og medlemsstaternes behov; der henviser til, at denne mangel på information gør det umuligt for Parlamentet at vurdere den foreslåede beslutnings relevans og tilstrækkelighed,

1.   forkaster Storhertugdømmet Luxembourgs initiativ,

2.   opfordrer Storhertugdømmet Luxembourg til at trække sit initiativ tilbage,

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Storhertugdømmet Luxembourgs regering.

(1) EUT C 51 af 1.3.2005, s. 15. (2) EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 144. (3) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 588.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (KOM(2004)0621 - C6-0127/2004 - 2004/0218(COD))

P6_TA(2005)0291 A6-0131/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0621)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C6-0127/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Budgetudvalget (A6–0131/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 7. juli 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om det finansielle instrument for miljøet (Life+)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Miljø, der er en af dimensionerne i EU's strategi for bæredygtig udvikling vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001, udgør et prioriteret område for fællesskabsbistand og vil hovedsageligt blive finansieret via programmer for samhørighed, landbrug og udvikling af landdistrikter, forskning, innovation og konkurrenceevne, førtiltrædelse og udvikling samt ekstern bistand.

(2)  Disse fællesskabsprogrammer dækker langt fra hele behovet for miljøinvesteringer, hvorfor det er nødvendigt at støtte Fællesskabets miljøpolitik og –lovgivning, navnlig de prioriterede områder i det sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF(5), hvorved der bidrages til en bæredygtig udvikling.

(3)  Blandt de mål, der er fastsat for de prioriterede områder, figurerer blandt andet standsning af nedgangen i biodiversiteten senest i 2010 og bevarelse af naturområder af fællesskabsinteresse. Indsatsen omkring definition og udpegelse af Natura 2000-områder kræver konstant opfølgning og støtte, navnlig med hensyn til områdernes forvaltning, da disse klart bidrager til virkeliggørelsen af ovennævnte mål. Natura 2000-nettet reguleres af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle ("fugledirektivet")(6) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ("habitatdirektivet")(7), hvis artikel 8 omhandler samfinansiering mellem medlemsstaterne og Fællesskabet.

(4)  Medlemsstaterne vedtog i maj 2004 i Malahide, at der bør træffes foranstaltninger, som garanterer en tilstrækkelig og sikker medfinansiering fra Fællesskabet af Natura 2000-nettet. Kommissionen har anslået de årlige omkostninger til forvaltning af Natura 2000-nettet til 6,1 mio. EUR, uden at beskyttede havområder er medtaget. Dette tal er sandsynligvis en undervurdering af de samlede omkostninger og bør derfor betragtes som et minimum.

(5)  Målet om en effektiv udvikling og gennemførelse af miljøpolitikken inden for rammerne af det sjette miljøhandlingsprogram kan kun opfyldes, hvis der ydes støtte til demonstration af innovative politiske strategier, konsolidering af videnbasen, opbygning af gennemførelseskapacitet, fremme af god forvaltning, udveksling af erfaringer og fremme af bedste praksis via netværkssamarbejde samt forbedring af informationsformidling, miljøbevidsthed og kommunikation.

(6)  I den endelige beretning om finansiering af Natura 2000, som blev udarbejdet i 2001 af ekspertgruppen under artikel 8 i habitatdirektivet, anbefaledes det på kort sigt at forhøje bevillingen til Life-Natura betydeligt samt at forenkle ordningen, så den vil være lettere at anvende i forbindelse med støtte til de vigtigste investeringsbehov på en lang række Natura 2000-områder.

(7)  Et af de prioriterede indsatsområder i artikel 6 i det sjette miljøhandlingsprogram er oprettelse af Natura 2000-nettet og gennemførelse af de nødvendige tekniske og finansielle instrumenter og foranstaltninger, der kræves for dets fuldstændige gennemførelse og for, at arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet samt lokaliteter af fællesskabsbetydning kan beskyttes uden for områder, der er omfattet af Natura 2000.

(8)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 11. juli 2002, at det er nødvendigt at gennemføre bestemmelserne om forvaltningen af nettet i habitatdirektivet snarest muligt og at behandle spørgsmålet om finansiering, herunder en passende ramme for EF-medfinansiering, opfordrede Kommissionen til i sin meddelelse om finansiering af Natura 2000-nettet at fremlægge forskellige alternativer til en egnet og effektiv EF-finansieringsramme som et bidrag til Fællesskabets fremtidige finansielle overslag og erkendte, at Life-Nature-programmet har bidraget væsentligt til etableringen af Natura 2000-nettet og generelt til bevarelse af biodiversitet i Den Europæiske Union.

(9)  Støtten inden for rammerne af denne forordning bør derfor rettes mod udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af miljøpolitik og –lovgivning i alle europæiske politikker samt kommunikation og formidling heraf i hele EU.

(10)  Støtten bør ydes i form af aftaler om tilskud og kontrakter om offentlige indkøb inden for rammerne af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8) (herefter benævnt finansforordningen).

(11)  Revisionsrettens særberetning nr. 11/2003, der vedrører udformningen, forvaltningen og anvendelsen af det finansielle instrument for miljøet (Life), og Rådets konklusioner af 2. marts 2004, hvori Rådet modtager denne beretning med tilfredshed, støtter opfattelsen af, at Life har været et vigtigt middel til gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik, og minder om, at Life fortsat er det eneste instrument, der har til formål at støtte denne politik.

(12)  Erfaringen med de nuværende og tidligere instrumenter har vist, at der er behov for at planlægge og programmere på et flerårigt grundlag og koncentrere indsatsen ved at prioritere og rette fokus på aktivitetsområder, hvor Fællesskabets finansielle bistand kan bære frugt.

(13)  Der er behov for at begrænse antallet af programmer og forenkle programmeringen og forvaltningen ved hjælp af et enkelt, strømlinet program.

(14)  Dog må der sikres en smidig overgang, og aktiviteter, som finansieres via de nuværende programmer, skal fortsat overvåges og underkastes revision samt en kvalitativ evaluering, efter at disse er udløbet.

(15)  Der må lægges særlig vægt på at sikre, at støtten inden for rammerne af dette program supplerer Fællesskabets øvrige fonde og instrumenter.

(16)  På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (december 1997) og i Thessaloniki (juni 2003) bør kandidatlandene og landene i det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kunne deltage i fællesskabsprogrammer i overensstemmelse med vilkårene i de bilaterale aftaler, som er indgået med disse lande.

(17)  I forordningen fastsættes en finansieringsramme for syv år, der skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden som omhandlet i punkt 36 i (forslaget til) den interinstitutionelle aftale af … mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [KOM(2004)0498].

(18)  Målene for det sjette miljøhandlingsprogram, der er opnået enighed om på fællesskabsplan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og fællesskabsbistand er derfor berettiget under forudsætning af, at den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Mål

Der oprettes hermed et finansielt instrument for miljøet, i det følgende benævnt "Life+".

Det generelle mål med Life+ er at bidrage til naturbevarelse og biodiversitet, navnlig forvaltningen af Natura 2000-nettet, og til udarbejdelsen og gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning og dermed fremme bæredygtig udvikling.

Artikel 2

Anvendelsesområde, specifikke mål og generelle kriterier

1.  For at fremme af opfyldelsen af miljømålene i artikel 1 er Life+ opdelt i tre komponenter.

2.  Bilag 1 indeholder en vejledende liste over støtteberettigede emner og aktiviteter.

3.  Projekter, der finansieres gennem Life+, skal opfylde følgende generelle kriterier:

Der kan gives forrang til projekter, der bygger på en tværnational tilgang, hvis det er sandsynligt, at dette vil give mere effektive resultater med hensyn til at nå målene under hensyn til gennemførlighed og omkostninger.

4.  Kriterierne for finansiering af projekter under komponenten "Life + Gennemførelse og forvaltning" er fastsat i bilag I. Finansieringskriterierne for drifts- og aktivitetstilskud er fastsat i bilag III.

Artikel 3

Indsatstyper

1.  Fællesskabets finansiering kan antage følgende juridiske former:

2.  Tilskud fra Fællesskabet kan ydes i forskellige former og gennem aftaler, f.eks. rammeaftaler om partnerskab og deltagelse i finansielle mekanismer og fonde. De tildeles som medfinansiering i form af drifts- eller aktivitetstilskud. For aktivitetstilskud fastsættes den maksimale medfinansieringssats i de årlige arbejdsprogrammer. Driftstilskud til organer, som efterstræber mål af almen europæisk interesse, er ikke nødvendigvis omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet.

3.  Tilskud fra Fællesskabet til forvaltning af Natura 2000-områderne tildeles som medfinansiering. Medfinansieringen af omkostningerne til forvaltning af disse områder udgør 50 % som udgangspunkt og kan højst andrage 75 %. De specifikke kriterier for områder, der er berettiget til et finansielt tilskud på over 50 %, er fastlagt i de flerårige programmer.

4.  Derudover forventes der udgifter til ledsageforanstaltninger i form af kontrakter om offentlige indkøb, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

5.  Kommissionen fremmer egnsdækkende projekter, hvor grupper af flere kommuner deltager, og interregionale eller grænseoverskridende projekter.

Artikel 4

Programmering

1.  Der ydes finansiering til støtte for flerårige strategiske programmer, som udarbejdes af Kommissionen i samråd med Europa-Parlamentet. Disse programmer opstiller de væsentligste mål, idet navnlig nødvendigheden af at sikre en merværdi understreges, prioriterede aktivitetsområder, aktivitetstype og forventede resultater som følge af fællesskabsfinansieringen i forhold til målene i artikel 1, og angiver finansielle overslag.

2.  Medlemsstaterne har mulighed for at bearbejde og tilpasse EU's strategiske planlægning til deres egne behov og prioriteringer.

3.  Årlige arbejdsprogrammer bygger på det flerårige strategiske program og angiver for det pågældende år målene, aktivitetsområderne, tidsplanen, forventede resultater, gennemførelsesbestemmelser, finansieringsbeløb og den maksimale medfinansieringssats.

4.  De flerårige programmer vedtages i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

5.  De årlige programmer vedtages efter proceduren i artikel 12.

6.  Om nødvendigt kan det flerårige program og de årlige programmer ændres i løbet af deres løbetid efter den relevante procedure.

Artikel 5

Finansieringsprocedurer og gennemførelsesforanstaltninger

1.  Kommissionen gennemfører fællesskabsbistanden i overensstemmelse med finansforordningen.

2.  Kommissionen kan beslutte at overdrage en del af budgetgennemførelsen til en forvaltningsmyndighed, bestående af nationale offentligretlige organer eller privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver efter bestemmelserne i finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c), i henhold til udvælgelseskriterierne i bilag II. Kommissionen er dog ansvarlig for opfølgning, validering og evaluering af denne gennemførelse og aflægger rapport herom i en meddelelse til Europa-Parlamentet.

3.  Kommissionen sikrer, at der i forbindelse med gennemførelsen af Life+ udvikles nye job, navnlig på grundlag af Lissabon-målsætningen.

Artikel 6

Støtteberettigede parter

Artikel 7

Tredjelandes deltagelse

Artikel 8

Komplementaritet mellem finansielle instrumenter

Aktioner, som finansieres inden for rammerne af denne forordning, må ikke være omfattet af det primære anvendelsesområde eller støtteberettigelseskriterierne for eller modtage bistand til det samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Støttemodtagere under denne forordning oplyser forvaltningsmyndigheden, jf. artikel 5, stk. 2, og Kommissionen om støtte fra fællesskabsbudgettet og om aktuelle finansieringsansøgninger. Der søges opnået synergier og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter.

Kommissionen sørger for, at der oprettes egnede mekanismer, der sikrer koordinering fra planlægnings- til gennemførelsesfase mellem de operationelle programmer og anvendelsen af Life + midler, strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

Artikel 9

Varighed og budgetressourcer

1.  Denne forordning gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007 og udløber den 31. december 2013.

Finansieringsrammen til gennemførelse af dette instrument er fastsat til 2 190 mio. EUR, der forhøjes med mindst 35% af det af medlemsstaterne og Kommissionen anslåede behov til Natura 2000-nettet, dvs. i alt 9 540 mio. EUR for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 (syv år), idet der erindres om, at med midler fra andre fonde er Natura 2000's fulde behov, der anslås at udgøre 21 000 mio. EUR i programmeringsperioden, dækket.

2.  Budgetmidlerne til de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag.

3.  Den vejledende fordeling af den finansielle støtte mellem de tre Life+ komponenter er angivet i bilag I og III.

Artikel 10

Overvågning

1.  For alle aktiviteter, der finansieres gennem Life+, forelægger støttemodtageren forvaltningsmyndigheden, jf. artikel 5, stk. 2, og Kommissionen tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb. Der forelægges endvidere en endelig rapport inden tre måneder efter, at aktiviteten er afsluttet. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold efter proceduren i artikel 12.

2.  Uden at dette berører den kontrol, Revisionsretten udfører i samarbejde med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller myndigheder i henhold til traktatens artikel 248, og enhver kontrol, der udføres i henhold til traktatens artikel 279, litra c), kan tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver af de aktiviteter, som finansieres gennem Life+.

3.  Kontrakter og aftaler samt aftaler med de i artikel 5, stk. 2, nævnte bemyndigede organer, der er indgået i medfør af denne forordning, skal indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

4.  I fem år efter den sidste betaling til en aktivitet holder støttemodtageren al dokumentation vedrørende udgifterne til aktiviteten til disposition for Kommissionen.

5.  På grundlag af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne.

6.  Kommissionen træffer alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede aktiviteter gennemføres korrekt og i overensstemmelse denne forordning og finansforordningen.

Artikel 11

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.  Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, jf. Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(9) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder(10) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(11).

2.  Hvad angår fællesskabsaktioner, der finansieres i henhold til Life+, skal begrebet uregelmæssighed som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 forstås som enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en virksomheds handling eller undladelse, der som følge af en uretmæssig udgift skader eller ville kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber.

3.  Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til en aktivitet eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af aktiviteten, der strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.  Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en aktivitet kun kan give ret til en del af den tildelte støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.  Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 12

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg for Life+, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og for regioner, der har kompetence og ansvar på miljøområdet, og udvalget har Kommissionens repræsentant som formand. For så vidt angår Life+ "Natura og Biodiversitet" er udvalget det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 20 i direktiv 92/43/EØF.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 2, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  I tilslutning til de generelle regler, der er fastsat i artikel 7 og 8 i afgørelse 1999/468/EF, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet forslag vedrørende foranstaltninger, der skal træffes af udvalget, og navnlig enhver foranstaltning vedrørende planlægningen af fordelingen og tildelingen af det årlige Life+-budget (enten vedrørende Life+-forordningen selv eller de årlige arbejdsprogrammer).

4.  Formanden indbyder eksperter fra grupper i civilsamfundet som observatører til udvalgets møder til drøftelse af fordelingen og tildelingen af Life+-budgettet (enten vedrørende selve Life+-forordningen eller de årlige arbejdsprogrammer). De principper og betingelser for aktindsigt, der gælder i Kommissionen, finder anvendelse.

Artikel 13

Vurdering

De flerårige programmer vil blive overvåget regelmæssigt med henblik på at følge gennemførelsen af de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af hver komponent, samt vurdere deres virkning.

Der gennemføres en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering af Life+ med henblik på at vurdere dets bidrag til udviklingen af Fællesskabets miljøpolitik og udnyttelsen af bevillingerne.

Den afsluttende evaluering udføres senest et år før programmets udløb. Midtvejsevalueringen og den afsluttende evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 14

Forenkling og konsolidering

1.  Med henblik på forenkling og konsolidering ophæver og erstatter denne forordning følgende instrumenter: forordning (EF) nr. 1404/96(12), forordning (EF) nr. 1655/2000(13), afgørelse nr. 1411/2001/EF(14), afgørelse nr. 466/2002/EF(15) og forordning (EF) nr. 2152/2003(16).

2.  Aktiviteter, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til ovennævnte instrumenter, forvaltes fortsat i henhold til disse, indtil aktiviteterne er afsluttet. De udvalg, der er nedsat i medfør af disse instrumenter, afløses af det udvalg, der er nævnt i denne forordnings artikel 12. Al obligatorisk overvågning og evaluering, som kræves i medfør af disse instrumenter, finansieres gennem denne forordning, efter at de pågældende instrumenter er udløbet.

Artikel 15

Gennemførelsesregler for denne forordning

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 12.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Vejledende liste over støtteberettigede emner og aktiviteter

1.  Emner

På baggrund af de i artikel 1 nævnte mål ydes der finansiering til bevaring af natur og biodiversitet, navnlig forvaltning af Natura 2000-områder i Den Europæiske Union, fremme af ikke-statslige organisationer, der først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse på europæisk plan, og til støtte for gennemførelsen af de prioriterede områder i det sjette miljøhandlingsprogram:

-   klimaændringer: det europæiske klimaændringsprogram (og eventuelle efterfølgende programmer)

-   natur og biodiversitet: Natura 2000-nettet såsom innovative strategier for områdeforvaltning samt planlægning, herunder udvikling af markedsinstrumenter og anvendelsesformer for nettet på en måde, der er forenelig med bevarelsen af det; kontrol af områdernes bevaringsstatus; finansiering af udviklingen og gennemførelsen af handlingsplaner for arterne; standsning af nedgangen i biodiversiteten frem til 2010 og overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet samt foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande, hasteaktioner til bevaring af levesteder og arter med den dårligste bevaringsstatus, samt bevaringsforanstaltninger for arter og forvaltning af levesteder i vådområder (moser og sumpe), kystområder, marine områder og ferskvandsområder

-   miljø og sundhed: herunder handlingsplanen for miljø og sundhed, vandrammedirektivet, programmet "Ren Luft i Europa" (Cafe) samt temastrategierne for havmiljø, jord, bymiljø og pesticider

-   bæredygtig udnyttelse af ressourcerne: temastrategierne for ressourcer, affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald, samt bæredygtige produktions- og forbrugsstrategier

-   strategier for udvikling, gennemførelse og håndhævelse af politikker, herunder vurdering af miljøvirkninger og strategiske miljøvurderinger

-   naturarv som defineret i kapitel I, artikel 2, i UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv af 16. november 1972

-   efterfølgende evaluering af Fællesskabets miljøpolitiske foranstaltninger.

2.  Aktioner

3.  Specifikke kriterier for medfinansiering af projekter under Life+ "Gennemførelse og forvaltning"

Den finansielle støtte ydes i form af medfinansiering af projekterne.

Maksimumssatsen for Fællesskabets finansielle støtte er 50 % af projektets støtteberettigede omkostninger. Maksimumssatsen for Fællesskabets finansielle støtte til ledsageforanstaltninger er 100 % af omkostningerne hertil.

Ved behandlingen af forslag bør der i givet fald også tages hensyn til deres beskæftigelsesmæssige virkninger, og til, om de kan bidrage til videreformidling og til den videst mulige anvendelse af miljøbeskyttende teknologier og/eller produkter.

BILAG II

Kriterier for overdragelse af opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen

Kommissionen sikrer, at fællesskabsforanstaltningerne under programmet Life+ gennemføres.

Opgaver vedrørende budgetgennemførelsen kan overdrages til en forvaltningsmyndighed, jf. artikel 5, stk. 2.

Disse kompetente myndigheder eller kontorer (i det følgende benævnt "nationale kontorer") udpeges af Kommissionen i samråd med medlemsstaterne eller af medlemsstaterne i medfør af artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansordningen og artikel 38 og 39 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(17).

Kommissionen undersøger, om princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes. Inden overdragelsen foretages i praksis, sikrer Kommissionen med en forudgående bedømmelse, at overdragelsen af midler til nationale kontorer er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at Fællesskabets indsats gøres mere synlig. Desuden indhenter Kommissionen udtalelse fra det kompetente udvalg, jf. artikel 12.

Kommissionen indgår en aftale med hvert nationalt kontor i overensstemmelse med artikel 41 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen. Heri fastsættes detaljerede bestemmelser for bl.a. opgavebeskrivelse, rapporteringsregler, afgrænsning af ansvarsområder og kontrolordningerne. Kontorerne skal overholde principperne om gennemskuelighed, ligebehandling og om at undgå dobbeltfinansiering med andre former for fællesskabsmidler, og de er forpligtet til at overvåge projekter og inddrive eventuelle midler, som modtagerne skal tilbagebetale.

Endvidere sikrer Kommissionen, at de enkelte medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende revision af og finansielt tilsyn med de nationale kontorer og forelægger Kommissionen de nødvendige garantier - før de nationale kontorer påbegynder deres arbejde - med hensyn til kontorernes eksistens, relevans og reglementerede drift, i overensstemmelse med bestemmelserne om forsvarlig finansiel forvaltning.

De nationale kontorer vil blive gjort ansvarlige for ikke inddrevne midler i tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tilskrives dem.

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen overgangen mellem de aktiviteter, der er udført inden for rammerne af de tidligere programmer på miljøområdet, og de aktiviteter, der skal gennemføres inden for rammerne af programmet Life+.

BILAG III

Fremme af ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse

Life+ medfinansierer driftstilskud eller tilskud til aktiviteter for ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for beskyttelse og forbedring af miljøet på europæisk plan.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C (3) EUT C (4) Europa-Parlamentets holdning af 7 juli 2005. (5) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (6) EFT L 103 af 25.4.1979, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (7) EFT L 206 af 22.7.1992, s.7. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s.1). (8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (9) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. (10) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. (11) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. (12) Rådets forordning (EF) nr. 1404/96 af 15. juli 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1973/92 om oprettelse af et finansielt instrument for miljøet (LIFE) (EFT L 181 af 20.7.1996, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life) (EFT L 192 af 28.7.2000, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1682/2004 (EUT L 308 af 5.10.2004, s. 1). (14) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1411/2001/EF af 27. juni 2001 om en EF-ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7). (15) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF af 1. marts 2002 om et EF-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse (EFT L 75 af 16.3.2002, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF. (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) (EUT L 324 af 11.12.2003, s. 1). Ændret ved forordning (EF) nr. 788/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17). (17) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (13049/2004 - KOM(2004)0593 - C6-0240/2004 - 2004/0200(CNS))

P6_TA(2005)0292 A6-0201/2005

(Høringsprocedure)

Forslaget ændret som følger(1):

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Henvisning 1 Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, Ændring 2 Henvisning 2 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

(1) Efter vedtagelsen af ændringsforslagene blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 53, stk. 2 (A6-0201/2005).

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (13054/2004 - KOM(2004)0593 - C6-0241/2004 - 2004/0199(CNS))

P6_TA(2005)0293 A6-0201/2005

(Høringsprocedure)

Forslaget ændret som følger(1):

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 3 Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, 63, stk. 3, artikel 66 og 95 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, 63, stk. 3, artikel 66 og 95 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, Ændring 4 Henvisning 2 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

(1) Efter vedtagelsen af ændringsforslagene blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 53, stk. 2 (A6-0201/2005).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om behandling af forhåndsinformation om passagerer (API - Advanced Passenger Information) og passagerlisteoplysninger (PNR - Passenger Name Record) (KOM(2005)0200 - C6-0184/2005 - 2005/0095(CNS))

P6_TA(2005)0294 A6-0226/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0200)(1),

–   der henviser til Kommissionens udkast til beslutning om tilstrækkelig beskyttelse af persondata i passagerlisteoplysninger, der overføres til Canadian Border Services Agency, og til dette agenturs forpligtelser, der er vedføjet som bilag til samme kommissionsbeslutning,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 95, sammenholdt med første punktum i EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0184/2005),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om den foreslåede hjemmel,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7 og artikel 35,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0226/2005),

A.   der henviser til, at fra et proceduremæssigt synspunkt:

1.   godkender ikke indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at opfodre Rådet til ikke at indgå aftalen, før Domstolen har afsagt sin dom i sag C-317/04;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Canadas regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om den politiske situation og uafhængige medier i Belarus

P6_TA(2005)0295 RC-B6-0411/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Belarus,

-   der navnlig henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om Belarus(1),

-   der henviser til resolutionerne fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om situationen i Belarus, navnlig dens resolution af 28. april 2004 om forfølgelse af pressen i Republikken Belarus,

-   der henviser til De Forenede Nationers Menneskerettighedskommissions resolution af 14. april 2005 om menneskerettighedssituationen i Belarus,

-   der henviser til rapporten fra marts 2005 om Belarus fra OSCE-repræsentanten for mediefrihed,

-   der i særdeleshed henviser til den EU-handlingsplan til fremme af demokratiet i Belarus, som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Belarus vedtog den 23. februar 2005,

-   der henviser til, at dets Sakharov-pris for tankefrihed i december 2004 blev tildelt det belarussiske journalistforbund,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004 om EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0373),

-   der henviser til de EU-sanktioner, der den 2. juli 2004 vedtoges mod belarussiske officielle repræsentanter, efter at tre belarussiske oppositionsledere og en journalist var forsvundet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at situationen i Belarus ikke er blevet bedre, men tværtimod forværret i en sådan grad, at de grundlæggende menneskerettighederne krænkes brutalt, Underhuset er frataget sine lovgivningsmæssige rettigheder, og det økonomiske liv styres af præsidenten, og til, at disse krænkelser også omfatter fængsling af medlemmer af den demokratiske opposition og andre former for undertrykkelse af dem,

B.   der henviser til, at EU gentagne gange har fordømt Lukashenko-styrets anholdelse af prominente oppositionsledere, og at der ikke er sket fremskridt i de uopklarede sager om en række forsvundne personer,

C.   der henviser til, at adskillige politiske partier, 22 uafhængige aviser, over 50 pro-demokratiske ikke-statslige organisationer (ngo'er) på forskellige niveauer og af forskellig politisk observans samt en række uddannelsesinstitutioner de seneste få år er blevet nedlagt af "tekniske" årsager, men at det var klart, at der i hvert enkelt tilfælde var tale om en straf for at have kritiseret præsidenten og hans politik,

D.   der henviser til, at FN's Menneskerettighedskommission i april 2005 rettede kritik mod Belarus på grund af vedvarende forlydender om chikaner mod og nedlægning af ngo'er, nationale mindretalsorganisationer, uafhængige avisers og blades salgssteder, politiske oppositionspartier, uafhængige fagforeninger og religiøse organisationer samt om chikaner mod personer engageret i demokratisk virksomhed, herunder uafhængige medier,

E.   der henviser til, at de statslige myndigheder har standset al registrering af nye aviser, og at mange eksisterende aviser er blevet idømt bøder, hvilket gør det umuligt for dem fortsat at udkomme,

F.   der henviser til, at der i Belarus til stadighed foregår politisk motiverede anholdelser af og retssager mod aktivister fra den demokratiske bevægelse og uafhængige journalister samt udvisning af udenlandske statsborgere, og at de to journalister Pavał Mažejka og Mikoła Markievič fra avisen Pahonia samt Viktar Ivaðkievič, udgiver af avisen Rabočy, er blevet idømt mellem 6 og 9 måneders fængsel,

G.   der henviser til, at ledelsen af sammenslutningen af polakker i Belarus den 12. maj 2005 blev erklæret ulovlig af det belarussiske justitsministerium, og at et trykkeri efter anvisning fra regeringen nægtede at trykke det polske ugeskrift Glos znad Niemna, hvorefter der under regeringens beskyttende vinger udsendtes falske udgaver,

H.   der henviser til, at ORT-korrespondent Dzmitry Zavadski forsvandt i 2000, og at de belarussiske myndigheder synes at trække undersøgelserne i langdrag; der endvidere henviser til, at Vieranika Čarkasava, journalist på avisen Salidarnaść, blev myrdet den 20. oktober 2004, og at tilfælde af vold mod journalister bliver mere og mere almindelige,

I.   der henviser til, at udgivelse og distribution er blevet monopoliseret af staten, og at de resterende private udgivere idømmes store bøder, hvis de udgiver uafhængige aviser; der endvidere henviser til, at mange uafhængige aviser, der udgives i udlandet, herunder Rusland, derfor ofte konfiskeres ved grænsen af de belarussiske myndigheder,

J.   der henviser til, at alle såvel nationale som regionale udsendelser af tv- og radioprogrammer er på regeringens hænder eller kontrolleres af staten,

K.   der henviser til, at alle kabelselskaber retsforfølges for at transmittere fra udenlandske tv-kanaler, som ikke er godkendt af den belarussiske regering, og at de belarussiske kabelselskaber på den baggrund har fået forbud mod at transmittere fra alle ukrainske kanaler samt fra den polske kanal Polonia,

L.   der henviser til, at alle internetforbindelser kanaliseres gennem en statsdrevet virksomhed, der har blokeret talrige konti og netsteder,

M.   der henviser til, at en repræsentant for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i sin rapport fra marts 2005 om mediefrihed i Belarus udtrykte alvorlig bekymring over den alvorlige situation for de uafhængige medier i Belarus, navnlig det faldende antal registreringer af uafhængige aviser og det voksende pres på medierne ved hjælp af retslige, udenretslige og økonomiske midler,

1.   fordømmer kraftigt det belarussiske styres vilkårlige overgreb mod medierne, journalister, medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere og enhver, der åbent forsøger at rette kritik mod præsidenten og styret, således som de har givet sig udtryk i tilfældige anholdelser, dårlig behandling af tilbageholdte personer, forsvundne personer, politisk motiverede forfølgelser og andre repressive handlinger, som lader hånt om de grundlæggende demokratiske og retsstatslige principper;

2.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde et omfattende, flerårigt program til støtte for de uafhængige medier i Belarus, herunder støtte til udsendelse fra udlandet af uafhængige radio- og tv-programmer samt støtte til uafhængige journalister og aviser;

3.   ser positivt på planerne om at oprette et radionetværk, som skal sende fra Polen, Litauen og eventuelt Ukraine, og opfordrer Kommissionen til at støtte planernes gennemførelse;

4.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i den forbindelse hurtigst muligt at sørge for den nødvendige hjælp til at påbegynde udsendelsen af uafhængige radioprogrammer til Belarus fra udlandet;

5.   understreger, at radionetværket bør kunne bruge alle transmissionsbåndbredder, herunder båndbredderne på internettet, og bør være tilgængeligt hele tiden;

6.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at hjælpe undertrykte journalister og deres familier;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at skabe et legat- og praktikantopholdsprogram for uafhængige journalister og til at udarbejde uddannelsesprogrammer for unge, uafhængige journalister;

8.   opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet om gennemførelsen af dette program for frie og uafhængige medier og information til det belarussiske folk;

9.   mener, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet, såfremt de belarussiske myndigheder ikke forbedrer situationen med hensyn til ytringsfrihed og frie massemedier, eller såfremt der sker en yderligere forværring, bør indlede proceduren med henblik på at udvide listen over visaforbud med belarussiske myndigheder, der er involveret i forfølgelse af massemedierne;

10.   fordømmer regeringens indgreb over for sammenslutningen af polakker i Belarus som et forsøg på at bremse den største ngo og en af de få, som ikke var kontrolleret af regeringen, og minder om, at respekten for mindretalsrettigheder også gælder foreningsfrihed og anerkendelse af organisationens valgte vedtægtsmæssige organer, samt beklager regeringens forsøg på at opnå kontrol over Glos znad Niemna;

11.   udtrykker navnlig sin afsky ved de seneste idømmelser af straf i form af langvarigt tvangsarbejde til Mikola Statkevich, formand for det belarussiske socialdemokratiske parti (Narodnaja Hramada), Paval Seviarynec, grundlæggeren af Ungdomsfronten, og Andrei Klimau, forretningsmand og medlem af den 13. Øverste Sovjet;

12.   opfordrer de belarussiske myndigheder til at standse udvisningen af unge demokrater fra universiteter og andre højere læreanstalter og støtter helhjertet de studerende, som er blevet udvist fra sådanne læreanstalter, fordi de går ind for demokratiske værdier og forsvarer menneskerettighederne, og som indledte en sultestrejke den 25. maj 2005;

13.   glæder sig over indvielsen af det europæiske humanvidenskabelige universitet i Vilnius for belarussiske eksilstuderende og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dette universitet i gennemførelsen af dets undervisning og forskningsprogrammer;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende eksamener fra universitetet som et bevis på et højt kompetenceniveau og fremragende akademiske kvalifikationer og opfordrer europæiske universiteter til at indlede et nærmere samarbejde med det;

15.   understreger endnu en gang, at en yderligere udvikling af EU's forbindelser med Belarus fortsat også vil være afhængig af, at der er sket fremskridt hen imod en demokratisering og reform af landet, samt at de belarussiske borgere har adgang til objektive, frie og gennemsigtige medier;

16.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at rejse spørgsmålet om Belarus over for de russiske myndigheder for at fastlægge en fælles indsats for at tilvejebringe konkrete demokratiske ændringer i landet;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt OSCE's og Europarådets Parlamentariske Forsamlinger.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0080.

Europa-Parlamentets beslutning om Srebrenica

P6_TA(2005)0296 RC-B6-0395/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Bosnien-Hercegovina og det vestlige Balkan, navnlig beslutningen af 14. april 2005 om udviklingen i den regionale integration på det vestlige Balkan(1),

-   der henviser til stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) for landene på det vestlige Balkan, som EU indledte i 1999 i et forsøg på at fremme demokratisering, retfærdighed, forsoning og fred i regionen,

-   der henviser til erklæringen fra topmødet EU/det vestlige Balkan i Thessaloniki den 21. juni 2003, hvor der sattes fokus på det europæiske perspektiv for landene på det vestlige Balkan, som vil blive en integrerende del af EU, når de har opfyldt de opstillede kriterier,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds seneste møde i Bruxelles den 16.-17. juni 2005, hvor det på ny bekræftede sit engagement i en fuld gennemførelse af Thessaloniki-dagsordenen,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 827 af 25. maj 1993, nr. 1244 af 10. juni 1999, nr. 1551 af 9. juli 2004 og nr. 1575 af 22. november 2004,

-   der henviser til den rapport, som chefanklager ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), Carla del Ponte, forelagde FN's Sikkerhedsråd den 13. juni 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at byen Srebrenica i den østlige del af Bosnien, som FN's Sikkerhedsråd i sin resolution af 16. april 1993 havde erklæret som sikkert område, den 11. juli 1995 faldt i hænderne på de bosnisk-serbiske styrker under ledelse af general Ratko Mladic og den daværende præsident for Republika Srpska, Radovan Karadzic,

B.   der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker efter Srebrenicas fald under ledelse af general Mladic og med støtte fra paramilitære enheder, herunder irregulære politistyrker, der var gået ind på bosnisk område fra Serbien, i løbet af adskillige dages massakre myrdede over 8 000 muslimske mænd og drenge, som havde søgt tilflugt i dette område, der stod under FN's internationale styrkes (UNPROFOR) beskyttelse,

C.   der henviser til, at denne tragedie, der af ICTY er blevet defineret som folkedrab, udspillede sig i et ifølge FN sikkert område og derfor er et symbol på det internationale samfunds manglende evne til at gribe ind i en konflikt og beskytte uskyldige mennesker,

D.   der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker gentagne gange overtrådte Genève-konventionen i forhold til den muslimske civilbefolkning i Srebrenica, bl.a. ved at deportere flere tusinde kvinder, børn og ældre og voldtage et stort antal kvinder,

E.   der henviser til, at de hidtidige undersøgelser på trods af de enorme bestræbelser på at lokalisere og udgrave masse- og enkeltgrave og identificere ligene af ofrene ikke har været tilstrækkelige til at give et fyldestgørende billede af hændelserne i og omkring Srebrenica,

F.   der henviser til, at der ikke kan skabes nogen reel fred uden retfærdighed, og at et fuldt og betingelsesløst samarbejde med ICTY fortsat er en grundlæggende forudsætning for, at processen med at integrere landene på det vestlige Balkan i EU kan videreføres,

G.   der henviser til, at general Radislav Krstic fra den bosnisk-serbiske hær er den første person, som ICTY har kendt skyldig i meddelagtighed i folkedrabet i Srebrenica, men at de to mest højtstående tiltalte personer, Ratko Mladic og Radovan Karadzic, fortsat er på fri fod ti år efter de tragiske hændelser,

H.   der henviser til, at EU's utilstrækkelige beslutningsmekanismer og manglen på en egentlig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik også spillede en negativ rolle i hændelsesforløbet,

I.   der henviser til, at EU's budgetbevillinger til forbindelserne med det vestlige Balkan hvert år siden 2002 konstant er blevet væsentligt beskåret, og til, at der skal bevilges tilstrækkelige midler til området, således at der kan tages hensyn til såvel den gradvise omlægning fra fysisk genopbygning til institutionsopbygning og førtiltrædelsesstøtte som områdets strategiske betydning for EU,

J.   der henviser til, at Bosnien-Hercegovina har flyttet forhandlingsbordet fra Dayton til Bruxelles, og at projektet med en fremtid i EU nyder stor folkelig støtte i Bosnien-Hercegovina,

1.   fordømmer på det skarpeste Srebrenica-massakren; mindes og ærer ofrene for grusomhederne; udtrykker sin medfølelse med og solidaritet over for ofrenes familier, som i mange tilfælde ikke med sikkerhed ved, hvilken skæbne der er overgået deres fædre, sønner, ægtemænd eller brødre; erkender, at denne fortsatte smerte forværres af det manglende held med at retsforfølge de ansvarlige for disse handlinger;

2.   anmoder Rådet og Kommissionen om på passende vis at mindes tiårsdagen for folkedrabet i Srebrenica-Potocari og understreger, at denne skamplet for Europa for altid bør betragtes som den sidste massakre, der fandt sted i en etnisk ideologis navn; fastslår, at det vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at undgå, at sådanne uhyrlige barbariske handlinger nogensinde udspiller sig i Europa igen;

3.   er dybt bekymret over, at Radovan Karadzic og Ratko Mladic fortsat er på fri fod i regionen, og anmoder Republika Srpska og Serbien og Montenegro om straks at tage skridt til at finde frem til Karadzic og Mladic og bringe dem for en domstol; betragter den åbenbare folkelige støtte, som Karadzic og Mladic nyder i visse dele af regionen, som en krænkelse af ofrenes minde og en væsentlig hindring for forsoning;

4.   giver udtryk for sin fulde støtte til ICTY's værdifulde og vanskelige arbejde og gentager, at et uforbeholdent samarbejde med Krigsforbrydertribunalet er en forudsætning for et tættere samarbejde med EU; finder, at alle lande i regionen bør opfylde deres forpligtelse til fuldt ud at samarbejde med ICTY til enhver tid; mener, at det mindste, man kan gøre for at ære de mange tusinde ofre for krigsforbrydelser i Srebrenica og andetsteds, er at pågribe og udlevere de personer, der har gjort sig skyldige i disse krigsforbrydelser, og afsige dom over dem;

5.   understreger betydningen af at sikre fred og stabilitet på det vestlige Balkan samt den betydning, som en fuldstændig gennemførelse af Thessaloniki-dagsordenen har for opfyldelsen af målsætningerne for stabiliserings- og associeringsprocessen; understreger, at et fuldt og betingelsesløst samarbejde med ICTY fortsat er en vigtig forudsætning for videreførelse af processen med integration i Den Europæiske Union;

6.   minder om, at det ikke lykkedes for FN's fredsbevarende styrker at beskytte de områder, de havde fået mandat til at beskytte; opfordrer FN og de relevante internationale organer til at drage konsekvenserne af denne fiasko og være fuldt forberedte med henblik på fremtidige fredsbevarende missioner;

7.   er dybt rystet og chokeret over den video, som Krigsforbrydertribunalet i Haag offentliggjorde for nylig, og som blev vist på kanaler rundt om i verden, og hvori der tydeligt dokumenteres en koldblodig henrettelse af seks fanger i civilt tøj og forelægges uomstødelige beviser på, hvad der rent faktisk foregik; understreger, at videoen klart skildrer, hvorledes den berygtede "skorpionsenhed", en serbisk paramilitær gruppe med tilknytning til den nationale hær og det nationale politi, på krysteragtig vis myrdede civile personer nær Srebrenica;

8.   glæder sig over den serbiske premierminister Vojislav Kostunicas reaktion på offentliggørelsen af videoen, som resulterede i fængslingen af tidligere medlemmer af "skorpionsenheden", som identificeredes på videoen; støtter den beslutning, som Serbiens præsident, Boris Tadic, og præsidenten for Serbien og Montenegro, Svetozar Marovic, har truffet om at mindes tiårsdagen for massakren i Srebrenica ved mindesmærket i Potocari ;

9.   beklager dybt, at det ikke lykkedes det serbiske parlament at vedtage et udkast til beslutning, hvori man erkendte og formelt fordømt massakren i Srebrenica og gav udtryk for viljen til at gøre op med fortiden og bidrage til forsoning og en fredelig løsning af problemerne i regionen;

10.   er alvorligt foruroliget over, at en væsentlig del af den serbiske befolkning stadig ikke erkender, at der blev begået krigsforbrydelser mod civile muslimer; opfordrer kraftigt den serbiske regering til at gøre en indsats for at konfrontere nationen med sin fortid og sætte en stopper for heltedyrkelsen af tiltalte krigsforbrydere; erkender, at visningen af den seneste video fra Srebrenica i serbiske tv-kanalers aftennyhedsudsendelser er et første skridt i denne retning, men understreger, at der er brug for en større indsats for at gøre op med de historieforvanskninger, som befolkningen opfatter som sandhed;

11.   støtter opfordringen fra Lord Ashdown, EU's højtstående repræsentant for Bosnien-Hercegovina, til de bosnisk-serbiske ministre om at præcisere, hvor mange soldater og hvilke personer fra andre lande end Bosnien, der optrådte på videoen;

12.   glæder sig over det arbejde og den indsats, som alle de, der i løbet af disse år aldrig er ophørt med at søge efter sandheden, har gjort, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at give dem de nødvendige midler til at fortsætte deres arbejde, blandt andet ved at hjælpe dem med at fremskynde den meget bekostelige proces med at identificere ofrene;

13.   beklager, at betingelserne for flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden til området endnu ikke er fuldt opfyldte;

14.   understreger, at perspektivet med europæisk integration for alle lande på Balkan og stabiliserings- og associeringsprocessen bør fungere som en katalysator for reformer og demokratisk konsolidering på nationalt plan og hjælpe alle landene i regionen til at udvikle en fælles forståelse af deres tragiske fortid og skabe et grundlag for en bedre fremtid; understreger, at denne fremtid i meget høj grad afhænger af områdets lande selv;

15.   bekræfter på ny EU's engagement i at bistå ansøgerlandene og potentielle ansøgerlande på Balkan med deres forberedelser med henblik på medlemskab og kræver, at der i de næste finansielle overslag stilles tilstrækkelige instrumenter og økonomiske midler til rådighed, som står mål med EU's ambitioner og med de legitime forventninger hos landene i regionen;

16.   konstaterer, at Dayton-aftalen har været et vigtigt instrument til at skabe fred i regionen, men er klar over, at denne aftale ikke længere udgør en passende ramme, heller ikke for så vidt angår den fremtidige integration i EU; opfordrer derfor på det kraftigste Rådet og alle berørte parter til at støtte initiativer, der sigter mod at nå til enighed om en ny version af aftalen; understreger, at borgerne i alle landets enheder og etniske grupper må påtage sig deres ansvar for at nå til enighed om en ny forfatningsmæssig ordning og skabe en bæredygtig stat for alle;

17.   er alvorligt bekymret over den økonomiske og sociale situation; understreger, at en løsning på dette vigtige spørgsmål er nøglen til stabil udvikling i området; opfordrer regeringerne og EU til at erkende, at økonomisk og social udvikling er topprioriteten for befolkningerne i området, og til at handle i overensstemmelse hermed; understreger betydningen af at styrke det regionale samarbejde og samarbejdet på tværs af grænserne samt forsoningen såvel mellem befolkningerne i landene på det vestlige Balkan som med deres naboer;

18.   understreger betydningen af forsoningspolitikker og fremhæver den vigtige rolle, som de religiøse myndigheder, medierne og uddannelsessystemerne spiller i denne vanskelige proces med henblik på at sikre, at alle etniske grupper i civilbefolkningen kan overvinde spændingerne fra fortiden og indlede en fredelig og oprigtig sameksistens, der sikrer varig stabilitet og økonomisk vækst; anmoder i denne henseende om, at det overvejes at nedsætte en sandheds- og forsoningskommission i Bosnien-Hercegovina;

19.   understreger, at erfaringerne fra Srebrenica og krigene i det tidligere Jugoslavien må tjene som grundlag for en styrkelse af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

20.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regering og parlament og regeringerne og parlamenterne i landene på det vestlige Balkan.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0131.

Europa-Parlamentets beslutning om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Det Fjerne Østen

P6_TA(2005)0297 RC-B6-0295/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2003(1),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber (KOM(2001)0469),

-   der henviser til sin beslutning af 13. april 2000 om Taiwan(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at forholdet mellem Kina og Taiwan fortsat forværres, fordi Kina for nylig har fremsat trusler over for Taiwan, og fordi der i øjeblikket opstilles hundredvis af missiler i Kinas sydlige provinser over for Taiwan,

B.   der henviser til, at der kan konstateres voksende spændinger mellem Japan og Kina, efter at der i Kina har været optøjer, som var rettet mod japanske interesser, og opfordringer til at boykotte japanske varer,

C.   der henviser til, at Taiwan i de senere år har udtrykt sin vilje til at bidrage finansielt og teknisk til de internationale sundhedstiltag, som WHO støtter,

D.   der henviser til, at det femte møde mellem Asien og Europa, ASEM 5-topmødet i Hanoi den 7. - 9. oktober 2004 og det syvende ASEM-udenrigsministermøde i Kyoto den 6. og 7. maj 2005 vækker forhåbninger om, at ASEM-processen vil blive styrket yderligere på alle niveauer, bl.a. inden for det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP), ikke mindst for at fremme fred og stabilitet i Det Fjerne Østen,

E.   der konstaterer, at fred og sikkerhed i regionen bliver stadig mere afgørende for EU på baggrund af de spirende økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Europa og Det Fjerne Østen,

1.   beklager de eksisterende spændinger mellem forskellige lande i Det Fjerne Østen og erklærer sig villig til at støtte alle bestræbelser på at fremme fred og stabilitet i Det Fjerne Østen;

2.   understreger, at grundlæggende principper som flerpartidemokrati, retsstatsprincippet og respekt for de universelle menneskerettigheder er en forudsætning for varig fred og stabilitet i Det Fjerne Østen;

3.   opfordrer Kina og Taiwan til at skabe gensidig tillid og respekt og at stræbe efter enighed og ignorere forskelle, at etablere det nødvendige politiske grundlag for en fredelig og vedvarende udvikling i de to landes forbindelser og genoptage dialogen om disse forbindelser, øge den økonomiske udveksling og det økonomiske samarbejde, navnlig ved at fremme de "tre direkte forbindelser " over Taiwan-strædet (post, transport og handel);

4.   bemærker, at der kun kan indgås aftaler mellem Kina og Taiwan på gensidigt acceptable vilkår; mener, at de fremtidige forbindelser mellem de to lande vil afhænge af parternes villighed til at udvise fleksibilitet; støtter Taiwans resultater med hensyn til oprettelse af et fuldt udviklet demokratisk system, social pluralisme, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet og mener, at Taiwans 23 millioner indbyggeres vilje og billigelse skal respekteres og inddrages med henblik på en forhåbentlig fredelig løsning mellem parterne;

5.   anfører, at anti-løsrivelsesloven er i modstrid med folkeretten og et redskab, som ikke uden problemer kan føre til en "fredelig national genforening", som var det erklærede mål med loven, og at den derfor undergraver den skrøbelige sikkerhedsbalance i Det Fjerne Østen;

6.   opfordrer kraftigt Rådet og Kommissionen til at opretholde våbenembargoen, indtil der gøres større fremskridt på menneskerettighedsområdet i Kina og forbindelserne mellem de to lande, samt indtil EU gør adfærdskodeksen for våbeneksport retligt bindende;

7.   opfordrer Kina til gradvist at gennemføre universelle menneskerettigheder og navnlig snarest ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

8.   glæder sig over, at genoptagelsen af den første samling af den fjerde forhandlingsrunde inden for rammerne af sino-tibetanske dialog, som fandt sted i Bern (Schweiz) fra den 30. juni til den 1. juli 2005, og kræver, at den fortsættes;

9.   kræver en bedre repræsentation af Taiwan i internationale organisationer og gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte Taiwans ansøgning om observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen;

10.   er dybt foruroliget over, at Nordkorea den 10. februar 2005 erklærede, at landet er i besiddelse af atomvåben, og på ubestemt tid indstiller sin deltagelse i sekspartsdrøftelserne om landets atomprogram;

11.   opfordrer indtrængende Nordkorea til atter at tilslutte sig ikke-spredningsaftalen om atomvåben, at annullere beslutningen om at trække sig ud af sekspartsdrøftelserne samt at tillade genoptagelse af forhandlinger med henblik på at finde frem til en fredelig løsning på krisen på Den Koreanske Halvø;

12.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde finansiel bistand til forsyninger af svær brændselsolie for at imødekomme Nordkoreas primære energibehov til gengæld for en overvåget standsning af Yongbyon-værket; glæder sig over EU's deltagelse i Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation (KEDO); beklager, at det blev forhindret, at Charles Kartman på ny blev udpeget til leder af KEDO; anmoder Kommissionen og Rådet om at træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til EU's fulde deltagelse i kommende sekspartsdrøftelser;

13.   opfordrer regeringerne i Japan og Kina og på Den Koreanske Halvø til at standse alle fjendtlige handlinger over for hinanden, fremme dialogen mellem landene på officielt og uofficielt plan med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af historien og til en endelig forsoning mellem deres regeringer og befolkninger som et vigtigt grundlag for fred og stabilitet i Det Fjerne Østen;

14.   noterer sig Japans forståelige ønske om at revidere landets forfatning, som udarbejdedes i kølvandet på Anden Verdenskrig, og betragter det som symbolsk vigtigt at bibeholde forpligtelsen til at afstå fra aggressive militære handlinger;

15.   opfordrer indtrængende alle lande i Det Fjerne Østen til at arbejde hen imod bilaterale aftaler for at gøre en ende på de uafklarede uoverensstemmelser i regionen, især vedrørende

16.   opfordrer alle lande i Det Fjerne Østen til at finde frem til en indbyrdes forsoning her tres år efter afslutningen af Anden Verdenskrig og til at etablere et system for gensidig forståelse og gensidigt samarbejde for at sikre varig fred og stabilitet i Det Fjerne Østen; erklærer sig villig til at støtte alle bestræbelser i denne retning;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers generalsekretær samt regeringer og parlamenter i de heri nævnte lande.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0132. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (3) EFT C 40 af 7.2.2001, s. 428.

Europa-Parlamentets beslutning om en minefri verden

P6_TA(2005)0298 RC-B6-0414/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til og bekræfter sine tidligere beslutninger om landminer, fragmentationsammunition og ueksploderet ammunition,

-   der henviser til EU's aktionsstrategi for minebekæmpelse 2005-2007,

-   der henviser til rapporten fra Europa-Parlamentets ad hoc-delegation til den første opfølgningskonference mellem deltagerne i konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion, der blev holdt i Nairobi, Kenya, den 28. november - 3. december 2004,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der bekræfter sit ønske om at bidrage til en totalt minefri verden, således som det kom til udtryk på høringen den 16. juni 2005, der blev afholdt af Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel,

B.   der fortsat er besluttet på at gøre en ende på de lidelser og ulykker, der forårsages af personelminer, der dræber eller lemlæster tusindvis af mennesker hvert år, hovedsageligt uskyldige og forsvarsløse civile og især børn, hindrer økonomisk udvikling og genopbygning, umuliggør hjemsendelse af flygtninge og hjemstavnsfordrevne og i årevis efter deres udlægning har andre alvorlige følger,

C.   der henviser til, at personelminer som følge af deres sociale, økonomiske, miljømæssige og humanitære konsekvenser udgør en alvorlig trussel mod menneskers sikkerhed, uanset hvor de anbringes,

D.   der henviser til, at 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (også kaldet mineforbudstraktaten) til dags dato er blevet ratificeret eller tiltrådt af 144 stater og undertegnet af yderligere 8 stater, men er foruroliget over, at 50 lande fortsat holder sig uden for konventionen, heraf visse EU-medlemsstater, og desuden over, at en enkelt medlemsstat hverken har undertegnet, ratificeret eller tiltrådt konventionen,

E.   der henviser til, at konventionen stadig har stor vægt, idet 69 deltagende stater har fuldført destruktionen af deres lagre og tilintetgjort over 38,3 millioner miner, mens 13 andre stater er i gang med dette, og til, at alle de deltagende stater, hvis frist for destruktion af oplagrede miner er udløbet, har erklæret, at destruktionen er gennemført med et vellykket resultat,

F.   der henviser til, at det på trods af disse fremskridt anslås, at der stadig er oplagret mellem 180 og 185 millioner personelminer, og at landminer stadig ligger spredt i 83 lande rundt om i verden, herunder i 54 af de deltagende stater,

G.   der henviser til, at der hvert år stadig kan konstateres mellem 15.000 og 20.000 nye ofre, hvoraf de fleste er civile borgere, og mange er børn, og at disse tal skal lægges til de mange hundrede tusinde overlevende mineofre over hele verden, som har brug for pleje og bistand resten af livet; der henviser til, at støtten til rehabilitering af overlevende mineofre og til reintegrering af disse i samfundet i langt de fleste af de lande, hvor der er udlagt miner, fortsat er helt utilstrækkelig,

H.   der henviser til, at de deltagende stater i henhold til konventionen skal sikre destruktion af alle personelminer senest ti år efter dens ikrafttræden, og at de stater, som har mulighed for at gøre det, skal yde bistand med henblik på opfyldelse af dette mål,

I.   der derfor erkender betydningen af den første opfølgningskonference, der blev afholdt i Nairobi (Kenya) den 29. november til 3. december 2004 for deltagerne i konventionen (Nairobi-topmødet om en minefri verden), og handlingsplanen vedtaget af de deltagende stater på dette topmøde,

J.   der henviser til, at de fleste konflikter i dag er interne konflikter eller borgerkrige, og at der i den forbindelse kan blive udlagt landminer af både de statslige væbnede styrker og ikke-statslige væbnede aktører,

K.   der anerkender den indsats og de gode resultater, der er opnået ved at engagere væbnede ikke-statslige aktører i forbuddet mod brug af landminer, men gentager, at dette ikke indebærer, at det støtter væbnede ikke-statslige aktører eller deres aktiviteter eller anerkender dem som legitime,

L.   der henviser til, at det internationale samfund har en moralsk forpligtelse til at søge tilsagn fra alle de parter, der er involveret i konflikter, såvel stater som væbnede ikke statslige aktører, om at bringe brugen af personelminer til ophør for at opnå et virkeligt universelt forbud mod disse umenneskelige våben; der henviser til, at det internationale samfund og især de, der tidligere har været de største producenter, eksportører og brugere, har et moralsk ansvar for at yde støtte og midler til en aktion imod miner ud over det, de er forpligtet til på grundlag af konventionen,

M.   der fastslår, at den udbredte anvendelse af panserminer i mindst 56 lande er skyld i langvarige humanitære problemer i lande som f.eks. Afghanistan, Angola, Eritrea, Ethiopien og Sudan,

N.   der endnu en gang bekræfter, at alle former for anti-desarmeringsanordninger er rettet mod humanitært minerydningspersonel og ligeledes er en trussel mod civilbefolkningen,

1.   udtrykker stor bekymring over de udbredte skadelige virkninger, landminer og ueksploderet ammunition påfører civilbefolkningen og især børn;

2.   opfordrer alle stater, der ikke har undertegnet konventionen, til ufortøvet at tiltræde denne konvention, og henstiller indtrængende til alle stater, der har undertegnet, men ikke ratificeret konventionen, om at gøre dette uden yderligere forsinkelse;

3.   opfordrer alle stater, der er berørt af miner, og som ikke har ratificeret konventionen eller tiltrådt den, til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske civilbefolkningens lidelser i de områder, hvor der er udlagt miner, ved at sørge for minerydning og passende bistand til de overlevende og til på frivillig basis at udlevere oplysninger, der kan gøre den internationale indsats mod miner mere effektiv (de beretninger, der er nævnt i konventionens artikel 7);

4.   anmoder USA om at tage sin meddelelse fra februar 2004 op til fornyet overvejelse, hvori det tilkendegiver, at det ikke vil tiltræde konventionen, at det har besluttet at beholde sine 8,8 millioner såkaldt "intelligente" (selvødelæggende) personelminer til ubegrænset brug i hele verden, og at det vil beholde sine 1,2 millioner "klassiske" (ikke-selvødelæggende) personelminer til brug i Korea indtil 2010; opfordrer endvidere USA til ikke at genoptage fremstillingen af, handlen med eller brugen af ammunition, der falder ind under den definition af personelminer, der er fastsat i konventionen, herunder det såkaldte Spider-system; anmoder også USA om straks at ophøre med at levere personelminer til EU-medlemsstater og til andre venligtsindede lande; anmoder Kina om at tage produktionen af landminer op til fornyet overvejelse og ødelægge de enorme lagre, der anslås at rumme over 100 millioner personelminer, hvoraf de fleste ikke er udstyret med selvødelæggelses-, selvdesaktiverings- og detekteringsanordninger; anmoder også Rusland om at ophøre med at anvende personelminer i konflikten med Tjetjenien og fjerne eventuelle lagre, som stadig er tilgængelige for de russiske styrker i Georgien og Tadsjikistan;

5.   opfordrer de tre resterende medlemsstater i Den Europæiske Union efter udvidelsen, som endnu ikke har ratificeret eller tiltrådt traktaten fra 1997, til ufortøvet at gøre det;

6.   opfordrer alle de deltagende stater til fuldt ud at gennemføre Nairobi-handlingsplanen for derigennem at sikre opfyldelse af konventionens humanitære og nedrustningsmæssige mål i perioden 2005-2009 og til at gennemføre følgende:

7.   opfordrer Kommissionen til at integrere deltagelse i og overholdelsen af konventionen i udviklingsprogrammer med tredjelande i tilfælde, hvor personelminer står i vejen for økonomisk og social udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe konkrete incitamenter for at få lande, hvor personelminer ikke direkte indvirker på den økonomiske og sociale udvikling, til at tilslutte sig og overholde konventionen;

8.   opfordrer de medlemsstater, der deltager i konventionen, til at forlange den bredest mulige definition af begrebet "personelminer" omfattende samtlige landminer, som kan detoneres uforvarende af en person, uanset hvilken teknisk kategori ("pansermine", "personelmine") de henhører under;

9.   er fortsat af den opfattelse, at en "minefri" verden kan blive en realitet, hvis man forbyder alle former for miner, ikke kun specifikke former for landminer; understreger, at dette også gælder alle former for panserminer; opfordrer EU og EU's medlemsstater til at gå forrest i bestræbelserne på at nå dette mål;

10.   opfordrer EU til at styrke Europas førende position med hensyn til global nedrustning med henblik på at gentage succesen med konventionen på andre områder, f.eks. hvad angår panserminer, fragmentationsammunition og håndvåben og lette våben;

11.   anmoder alle deltagende stater, der er berørt af miner, om at sørge for, at aktioner imod miner og bistand til mineofre kommer til at indgå i deres nationale prioriteringer, og - når det måtte være relevant - i deres nationale, subnationale og sektorrelaterede udviklingsplaner og programmer;

12.   opfordrer de deltagende stater og Kommissionen til at øge deres bistand til deltagende stater, der har behov for det, og især forbedre og øge deres bistand til overlevende mineofre og deres familier, sikre, at de første frister for minerydning i 2009 overholdes, og tilintetgøre lagre, som kan udgøre en særlig risiko på grund af de former for eller mængder af miner, der skal destrueres, og lagrenes beliggenhed eller forholdene omkring dem, og desuden stille en sådan bistand til rådighed i områder, der kontrolleres af ikke-statslige aktører;

13.   henstiller til alle væbnede ikke-statslige aktører at undertegne dokumentet fra Geneva Call om tilsagn om overholdelse af et totalforbud mod personelminer og samarbejde om aktioner mod miner; henstiller til Rådet og Kommissionen fortsat at gøre en indsats for at inddrage de væbnede ikke-statslige aktører i denne opgave;

14.   slår til lyd for, at der stilles yderligere ressourcer til rådighed til humanitær minerydning, destruktion af lagre, undervisning i risici i forbindelse med miner og pleje, rehabilitering og social og økonomisk reintegration af mineofre i områder, der kontrolleres af ikke-statslige aktører;

15.   opfordrer alle lande, der er i stand til det, til på politisk og diplomatisk plan at støtte det arbejde, der udføres af specialiserede ikke-statslige organisationer, der inddrager ikke-statslige aktører, f.eks. Geneva Call og ICBL's (International Campaign to Ban Landmines) nationale kampagner;

16.   opfordrer stater, der er involveret i en intern konflikt, til at lette sådanne ngo'ers arbejde; opfordrer især Colombias regering til for civilbefolkningens skyld også at gøre det lettere at gennemføre humanitære minerydningsprogrammer og tilknyttede aktiviteter i forbindelse med lokale og regionale humanitære aftaler; mener, at det er en overtrædelse af konventionen, hvis man ikke letter verifikationsprocessen for et humanitært minerydningsprogram;

17.   glæder sig over, at EU har afsat 140 mio. EUR til sin nye minerydningsstrategi for perioden 2005-2007; henstiller til EU at sørge for, at disse midler bekræftes i forbindelse med afgørelserne under den årlige budgetbehandling, og at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed efter 2007;

18.   opfordrer de deltagende stater til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af traktaten, især ved at inddrage de nationale parlamenter og befolkningen;

19.   opfordrer de deltagende stater, især de deltagende EU-medlemsstater, til at sørge for, at de midler, de afsætter til minerydning, delvis anvendes til at udvikle minerydningskapacitet på nationalt plan, og at der fortsat ydes støtte til minerydning, indtil alle de områder, hvor man ved eller har mistanke om, at der findes miner, er ryddet;

20.   anbefaler desuden, at Den Europæiske Union i tilfælde af humanitære nødsituationer overvejer at yde finansiel bistand til stater, der ikke er parter i konventionen; gentager, at denne bistand skal være afhængig af, at modtagerlandet dokumenterer sin politiske vilje til at tiltræde denne konvention;

21.   henstiller til EU og EU's medlemsstater gennem relevant lovgivning at forbyde finansieringsinstitutter under deres jurisdiktion eller kontrol at investere direkte eller indirekte i virksomheder, der er involveret i produktion af personelminer, oplagring eller overførsel samt andre relaterede kontroversielle våbensystemer som f.eks. fragmentationsammunition;

22.   henstiller til EU og medlemsstaterne at sikre overholdelse af lovgivningen om forbud mod investering i virksomheder, der er involveret i personelminer, ved hjælp af effektive kontrol- og sanktionsmekanismer; påpeger, at dette indebærer, at finansieringsinstitutterne forpligter sig til at tilbyde fuld gennemskuelighed i de virksomheder, de investerer i;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, OSCE's generalsekretær, Den Internationale Røde Kors Komité, ICBL, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, regeringerne og parlamenterne i De Forenede Stater, Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina, formanden for topmødet i Nairobi om en minefri verden, Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlament.

Europa-Parlamentets beslutning om virkningerne af EU's låneaktiviteter for udviklingslandene (2004/2213(INI))

P6_TA(2005)0299 A6-0183/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fællesskabernes lånoptagelse og långivning i 2003 (SEK(2004)1073) og det tilknyttede arbejdsdokument fra Kommissionen (SEK(2004)1074),

-   der henviser til årsberetning 2004 om EU's udviklingspolitik og bistand til tredjelande (KOM(2004)0536) og det tilknyttede arbejdsdokument fra Kommissionen (SEK(2004)1027),

-   der henviser til undersøgelsen "The European Investment Bank and the ACP Countries: An Effective Partnership" fra Commonwealth-sekretariatet,

-   der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks dokument "Development Impact Assessment Framework of Investment Facility Projects",

-   der henviser til de løbende forhandlinger om revision af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne udlånsmandat,

-   der henviser til den eksterne undersøgelse "The Development Impact of European Investmentbank (EIB) Lending Operations in the Cotonou and ALA Framework(1)", som er bestilt af Parlamentets Udviklingsudvalg,

-   der henviser til sin beslutning af 20. januar 2000 om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med Tchad-Cameroun-olieudvindings- og rørledningsprojektet(2),

-   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2000(3),

-   der henviser til sin beslutning af 21. november 2002 om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2001(4),

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2002(5),

-   der henviser til resultatet af høringen i Udviklingsudvalget den 18. januar 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0183/2005),

A.   der henviser til, at EIB er verdens største offentlige långiver med et udlånsvolumen på 40 milliarder euro,

B.   der henviser til, at EIB opererer i over 100 udviklingslande, i Middelhavsområdet, i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), i Latinamerika og i Asien (ALA-regionen) og gennemfører vigtige EU-udviklingsprogrammer i Middelhavsområdet og AVS-landene, men at betingelserne for långivningen til udviklingslande ikke er defineret af et moderne politisk mandat,

C.   der henviser til, at EIB i de seneste år har gjort sig store anstrengelser for at opfylde Parlamentets konstruktive forslag,

D.   der henviser til, at EIB er i færd med at revidere sin politik for offentlig adgang til oplysninger, som skal tage højde for de krav, der følger af de europæiske institutioners anvendelse af Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet,

E.   der henviser til, at EIB handler som en uafhængig bank, der dog er ansvarlig over for sine andelshavere, de 25 EU-medlemsstater,

F.   der henviser til, at EIB med hensyn til långivning uden for EU glædeligvis, i sit nye Development Impact Assessment Framework, konkretiserer den støtte til "UNEP Statement by Financial Institutions on Environment and Sustainable Development" og til "Equator Principles", som fremgår af bankens Environmental Statement 2004, i det mindste for projekter under Cotonou-investeringsfaciliteten,

G.   der henviser til, at der foreligger særlige risici for långivning i mange udviklingslande, som EIB's ledelse skal kunne imødegå offensivt,

H.   der henviser til EU's og det internationale samfunds bestræbelser på med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene endelig at nå et afgørende gennembrud i udviklingspolitikken,

1.   takker EIB for dens enestående vilje til dialog og information;

2.   glæder sig over, at EIB støtter EU's udviklingspolitiske mål, som fremgår af Cotonou-aftalen og er defineret i overensstemmelse med aftalen om de otte millenniumudviklingsmål, og at EIB stiller som betingelse for långivning, at de støttede projekter er relevante med hensyn til at nå millenniumudviklingsmålene med sin nye Development Impact Assessment Framework for projekter inden for investeringsfaciliteten, men kræver dog, at disse kriterier udvides til at gælde for alle EIB-støttede projekter i udviklingslande;

3.   opfordrer EIB til ved evalueringen af sine projekters succes at anvende de af Kommissionen definerede nøgleindikatorer med hensyn til millenniumudviklingsmålene og integrere dem i sit Development Impact Assessment Framework; anbefaler EIB at oprette en uafhængig evalueringsenhed, som kun er ansvarlig over for bestyrelsen, og dermed leve op til multilaterale udviklingsbankers standarder;

4.   opfordrer Kommissionen til at integrere EIB og dens projektplanlægning bedre i Kommissionens og medlemsstaternes planlægning i henhold til de forpligtelser, der blev indgået i Barcelona, med henblik på at opnå en bedre koordinering og harmonisering af de udviklingspolitiske initiativer;

5.   roser EIB for underskrivelsen af Memorandum of Understanding med Kommissionen og Verdensbanken i maj 2004 og opfordrer EIB til at intensivere koordineringen af mål, kriterier og metoder med European Development Finance Institutions (EDFI) samt deltagelsen i Interact-netværket for at sikre, at anvendelsen af EIB's finansieringer er komplementær i forhold til Kommissionens og medlemsstaternes initiativer;

6.   roser EIB's og ti af EDFI-partnernes etablering af European Financing Partners S.A.; opfordrer EIB til at tilstræbe flere projekter med samfinansiering med andre udviklingsfinansieringsinstitutter og særligt at undersøge modeller for risikodeling gennem overtagelse af en First Loss Tranche;

7.   anbefaler Kommissionen og EIB at stille forslag til Rådet og Parlamentet om en ny integreret model for og organisation af programmering og ydelse af EU's eksterne støtte i forbindelse med forberedelsen af EU's kommende finansielle overslag og den næste generation af EIB's eksterne mandater; dette forslag bør skabe mulighed for en optimal udnyttelse af potentielle synergieffekter mellem de menneskelige og finansielle ressourcer i Kommissionen, EIB og bilaterale udviklingsagenturer og have til formål at styrke den generelle effektivitet, sammenhæng, gennemsigtighed og synlighed af EU's eksterne støtte, særligt med henblik på at nå millenniumudviklingsmålene;

8.   roser EIB for allerede i opfølgningen af projektovervågningen at tage hensyn til ngo'ers og offentlighedens holdninger, men opfordrer den for at øge den lokale deltagelse og accept, til at føre denne konsultation allerede i den fase, hvor bevillingen af lånet (pre-appraisal) bliver undersøgt, og dokumentere resultaterne over for Kommissionen og medlemsstaterne;

9.   roser integrationen af Environmental Impact Assessment og Environmental Impact Statement i EIB's projektcyklus, men anbefaler indtrængende, at der i kataloget over dokumenter til brug for bevillingsanalysen tages hensyn til de sociale og beskæftigelsespolitiske konsekvenser af investeringer på en måde, som er overensstemmende med indikatorerne for millenniumudviklingsmålene;

10.   opfordrer medlemsstaterne til som bankens ejere at udstyre denne med det nødvendige udviklingspolitiske mandat med hensyn til ALA-regionen for at opnå millenniumudviklingsmålene og tage afstand fra den hidtidige forrang for støtte til udenrigshandelen;

11.   opfordrer Rådet til at afsætte flere midler til EIB's aktiviteter i ALA-regionen; forventer af EIB, at den prioriterer de økonomisk svage lande i forbindelse med sit engagement i denne region;

12.   anbefaler EIB at udvide sit strategipapir "Funding of Reconstruction and Restoration Projects following Natural Disasters" til regioner uden for EU og tiltrædelseslandene og anbefaler Rådet og Kommissionen at udarbejde et nødhjælpsmandat for EIB, som giver den mulighed for eksempelvis i ALA-regionen at yde en effektiv og regionalfremmende opbygningsstøtte uafhængigt af de kriterier, der i dag er bestemt af støtten til ekstern økonomisk bistand;

13.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at stille de nødvendige midler til rådighed for at kunne uddele de lånemidler, der er stillet til rådighed af EIB til hjælp til opbygning efter tsunamien efter International Development Agencys kriterier;

14.   opfordrer Kommissionen til sammen med EIB at indlede forhandlinger med Den Internationale Valutafund med det formål at skabe mulighed for at finansiere projekter omkring forsyningspligtydelser i den offentlige sektor i udviklingslande for at opnå fremskridt i de offentlige forsyningspligtydelser og dermed skabe grundlaget for investeringer i den private sektor;

15.   opfordrer EIB til i højere grad at anvende rentegodtgørelsesinstrumentet, som findes i Cotonou-aftalen, for at give forgældede udviklingslande mulighed for at foretage investeringer inden for de offentlige forsyningspligtydelser;

16.   opfordrer EIB til at ajourføre sine sektormål for långivningspolitikken over for udviklingslandene, særligt inden for områderne energi, skovbrug, transport samt vand- og affaldsbehandling, og tage højde for sin analyse af årsagerne til, at private investorer trækker sig tilbage;

17.   anbefaler, at der oprettes en EIB-budgetpost for videntransfer og teknisk støtte;

18.   forventer af EIB, at den på basis af de positive erfaringer med sine første projekter markant styrker sit engagement inden for mikrolån og i denne forbindelse særligt støtter kvinders etablering af erhvervsvirksomhed; opfordrer EIB til i denne forbindelse at følge anbefalingerne fra Consultative Group to Assist the Poor (CGAP), som er udarbejdet i samarbejde med Kommissionen;

19.   anmoder EIB om, at lån i større omfang skal gives i lokale valutaer, og at banken undersøger sine muligheder for at støtte lokale valutaer gennem EIB's engagement;

20.   opfordrer Kommissionen til allerede i 2005 at gennemføre en undersøgelse af, om der med udstedelse af eurobonds fra EIB på samme måde som med US Treasury Bonds kan fremskaffes store midler, som EIB kan anvende til at øge sit engagement i udviklingspolitiske målsætninger;

21.   anmoder EIB om inden for kort tid at udarbejde en undersøgelse af, om der med startfinansiering i euro og andelsejerskab for EIB kan oprettes regionale fonde i Afrika, Asien og Latinamerika, analogt til oprettelsen af en Asian Development Fund, som er foreslået af den japanske regering;

22.   forventer, at EIB videreudvikler sine retningslinjer for långivning til den private sektor, som skal bygge på respekt for menneskerettighederne, overholdelse af miljøstandarder og sociale standarder i overensstemmelse med de eksisterende internationale standarder, overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations arbejdsnormer og eventuelt OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; forventer, at EIB kontrollerer, at disse retningslinjer overholdes;

23.   opfordrer EIB til at tilpasse sit Development Impact Assessment Framework of Investment Facility Projects til internationale standarder for udviklingsvurdering og til at lette inddragelsen af kommentarer fra Parlamentet og det internationale civilsamfund i denne revideringsproces;

24.   opfordrer særligt EIB til ikke at støtte projekter, som fører til ødelæggelse af naturlige leveområder, bidrager til illegal udnyttelse af naturressourcer, omfatter fremstilling af substanser, som er forbudt eller planlægges forbudt i EU, finansierer opførelse af dæmninger, som ikke opfylder kriterierne fra World Commission on Dams (WCD); appellerer til EIB om at følge anbefalingerne i Verdensbankens "Extractive Industry Reviews" (januar 2004);

25.   opfordrer EIB til at sikre, at bankens udlånsaktiviteter i ALA- og AVS-landene følges op af foranstaltninger til at forbedre lånenes miljømæssige bæredygtighed, bl.a. ved:

26.   opfordrer Kommissionen til at støtte et øget udlån fra EIB til miljøprojekter i ALA- og AVS-landene ved at give rentegodtgørelse på 3 %, som det praktiseres med succes inden for Meda-foranstaltningerne, og ved at give rentegodtgørelse på 5 % for nye energiprojekter med vedvarende energikilder;

27.   anmoder EIB om, at den træffer effektive foranstaltninger mod korruption og hvidvaskning af penge og i forbindelse med en generel antikorruptionspolitik forpligter sig til kun at støtte kontrakter, som er et resultat af en åben og gennemsigtig forhandlingsproces, samt forpligter EIB-kunder i udviklingslande til at dokumentere, at de råder over passende interne revisionssystemer til at afsløre bestikkelse og korruption; anmoder EIB om at undersøge alle beskyldninger om korruption og overdrage dem til de ansvarlige retsmyndigheder samt at anvende passende sanktioner over for de skyldige;

28.   opfordrer EIB til at videreudvikle sin afdeling Inspectorate General til en uafhængig klagemekanisme, som man kan henvende sig til med hensyn til samtlige kriterier for projektbevilling og uden at skulle gå via den europæiske ombudsmand, og som således også er åben for de personer, der er berørt af EIB-støttede projekter i udviklingslandene, og ikke kun for EU-borgere;

29.   opfordrer EIB til at anvende en mindre konservativ risikostyring ved tildeling af lån i udviklingslande, hvilket den kunne sikre ved at lade overskud fra projekter finansieret med de udviklingsmidler, som medlemsstaterne stiller til rådighed, indgå i en risikofond for at kunne finansiere flere projekter med meget stor risiko; opfordrer EIB til at anvende instrumentet om efterstillede trancher i forbindelse med samfinansierede projekter med øget risiko;

30.   opfordrer EIB til med hensyn til gennemsigtigheden af de støttede projekter at bringe sine aktiviteter på linje med International Finance Corporation;

31.   opfordrer EIB til at opbygge en direkte lokal repræsentation for at yde bedst mulig støtte til små og mellemstore virksomheder og til dette formål fremover fuldt ud at udnytte de ressourcer, der står til dens rådighed til forvaltning af investeringsfaciliteten, samt desuden at overveje at organisere formidlingen af lån til denne kundekreds via institutioner, som er dannet af ekstern sagkundskab og fungerer som clearing house, så låntagerne i risikokapitalsegmentet i overensstemmelse med det egentlige formål med en investeringsbank i højere grad kan få gavn af bankens gunstige betingelser, og samtidig til at udvikle en særskilt kreditpost til støtte af den lokale private banksektor;

32.   anbefaler, at der indledes en løbende dialog mellem Parlamentets Udviklingsudvalg og EIB;

33.   opfordrer Kommissionen til en gang årligt at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om resultaterne af de programmer med hensyn til millenniumudviklingsmålene, som er gennemført i samarbejde med EIB;

34.   opfordrer Kommissionen til inden september 2005 at forelægge Parlamentet en rapport om status i forhandlingerne om revision af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne udlånsmandat;

35.   opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2005 at udarbejde en undersøgelse af de finansielle, politiske og juridiske muligheder for at styrke EIB's udviklingsmandat og låneaktiviteter ved at oprette en særskilt lånefacilitet som en særlig enhed under EIB-gruppen, under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde EIB-gruppens AAA-kreditrating;

36.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte Parlamentets krav over for EIB;

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Investeringsbank, AVS-EU-Rådet, De Forenede Nationer og Verdensbanken.

(1) Projekt nr. EP/ExPol/B/2004/09/06. (2) EFT C 304 af 24.10.2000, s. 211. (3) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 111. (4) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 390. (5) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1019.

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)

P6_TA(2005)0300 B6-0412/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(1),

-   der henviser til EU-handlingsplanen af 21. maj 2003 om FLEGT (Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) - forslag til EU-handlingsplan (KOM(2003)0251)), som stadfæstedes i Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 13. oktober 2003 om FLEGT(2),

-   der henviser til konklusionerne om FLEGT fra Rådets (landbrug og fiskeri) samling den 21.-22. december 2004,

-   der henviser til Rådets (miljø) konklusioner af 28. juni 2004 om standsning af tabet af biodiversitet senest i 2010,

-   der henviser til udtalelse fra Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi i form af en skrivelse af 19. januar 2004 om Kommissionens ovennævnte meddelelse af 21. maj 2003,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fællesskab (KOM(2004)0515),

-   der henviser til EF-Domstolens udtalelse af 6. december 2001(3) om kompetence til at tiltræde Cartagena-protokollen om biosikkerhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at ulovlig skovhugst bidrager til skovrydning og tab af biodiversitet, har indvirkning på klimaændringer, giver næring til borgerkrige og truer den internationale sikkerhed, fordi den indebærer bestikkelse, organiseret kriminalitet og menneskerettighedskrænkelser,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Union som en af de vigtige importører af tømmer og tømmerprodukter har et særligt ansvar over for det internationale samfund og udviklingslandene,

C.   der henviser til, at billig import af ulovligt tømmer og skovprodukter sammen med visse industriaktørers manglende overholdelse af grundlæggende sociale og miljømæssige standarder destabiliserer internationale markeder, begrænser producentlandenes afgiftsindtægter og er en trussel for arbejdspladser i import- og eksportlandene,

D.   der henviser til, at illoyal konkurrence baseret på udbredt ulovlig praksis skader de europæiske firmaer, især små og mellemstore virksomheder, der optræder ansvarligt og overholder gældende lovbestemmelser,

E.   der henviser til, at EU går ind for at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med illegalt tømmer i overensstemmelse med de forpligtelser, den har indgået i forskellige internationale og regionale fora, hvad angår bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af og handel med skovressourcer samt støtte til den personalemæssige og institutionelle kapacitet til retshåndhævelse på skovbrugsområdet på disse punkter,

F.   der henviser til, at et af Fællesskabets miljøpolitiske mål er fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer (EF-traktatens artikel 174), og at disse spørgsmål på internationalt plan også omfatter bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed,

G.   der henviser til, at en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene er nogle af målene for Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde (EF-traktatens artikel 177), og at det i Verdensbankens 2002-skovstrategi blev beskrevet, at skovene betyder udkommet for 90% af de 1,2 mia. personer i udviklingslandene,

H.   der henviser til, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i planlægningen og gennemførelsen af Fællesskabets udviklingspolitik (EF-traktatens artikel 6),

I.   der henviser til, at der i FLEGT-handlingsplanen fastsattes følgende prioriterede aktioner: gennemførelse af en frivillig licensordning, som gennemføres via partnerskabsaftaler mellem EU og træproducerende lande, undersøgelse inden midten af 2004 af mulighederne for at gennemføre yderligere lovgivning for at kontrollere importen af ulovligt fældet tømmer, opbakning af aktionsplanens mål ved hjælp af eksisterende lovgivningsinstrumenter, såsom love om hvidvaskning af penge, gennemførelse af en miljørigtig offentlig indkøbspolitik og støtte til træproducerende lande og private initiativer,

J.   der henviser til, at det i Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 13. oktober 2003

K.   der henviser til, at Kommissionen i juli 2004 forelagde et forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fællesskab, som skulle gennemføres via bilaterale, regionale eller interregionale FLEGT-partnerskabsaftaler, og som var i overensstemmelse med FLEGT-handlingsplanen, ifølge hvilken det generelle mål for sådanne aftaler skal være at bidrage til en bæredygtig udvikling på linje med det overordnede mål at fremme bæredygtig udvikling, som EU og dens tredjelandspartnere var enedes om på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

L.   der henviser til, at Rådet (landbrug og fiskeri) i sine konklusioner fra samlingen den 21.-22. december 2004 opfordrede Kommissionen til at forelægge forslag til flere alternative retsforskrifter med henblik på at kontrollere importen af ulovligt fældet tømmer,

1.   beklager de usædvanlig langsomme fremskridt med at opfylde de forskellige forpligtelser, der er fastlagt i FLEGT-handlingsplanen;

2.   beklager, at Kommissionen endnu ikke har opfyldt sin forpligtelse til at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for yderligere lovgivning, som i henhold til handlingsplanen skulle forelægges inden midten af 2004, og som Rådet (henholdsvis miljø og landbrug og fiskeri) havde anmodet om;

3.   beklager, at Kommissionen endnu ikke har stillet forslag om en bred lovgivning, som forbyder import af ulovligt tømmer og tømmerprodukter uanset oprindelsesland og fremmer bæredygtig skovforvaltning globalt som krævet inden juni 2004 af medlemmerne af Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi;

4.   beklager, at medlemsstaterne ikke har givet Kommissionen relevante oplysninger om national lovgivning, som kunne anvendes i forbindelse med spørgsmålet om ulovlig skovhugst, og at der ikke er etableret et netværk med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger;

5.   er dybt foruroliget over, at forslaget til forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning, som giver mandat til at indlede forhandlinger om FLEGT-partnerskabsaftaler med træproducerende lande, som er en af hjørnestenene i FLEGT-handlingsplanen, sker med EF-traktatens artikel 133 som retsgrundlag;

6.   opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til straks at opfylde deres forpligtelser i henhold til FLEGT-handlingsplanen og deres internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet, fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig skovforvaltning og imødegåelse af klimaændringer;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre store og hurtige fremskridt hen imod en gennemførelse af FLEGT-handlingsplanen, herunder:

8.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at ændre retsgrundlaget for forslaget til en forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning, som giver mandat til at indlede forhandlinger om FLEGT-partnerskabsaftaler fra at være EF-traktatens artikel 133 til at blive artikel 175 og/eller 179;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de frivillige partnerskabsaftaler indeholder partnerskabsprincipper, der binder producentlandene til et tidsbestemt handlingsprogram og omfatter foranstaltninger til at afhjælpe svaghederne ved styringen i skovbrugssektoren, bidrage til en socialt og økologisk forsvarlig forvaltning af skovene samt standse af tabet af biodiversitet og fremme social retfærdighed og bekæmpelse af fattigdom;

10.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større, effektiv og meningsfuld inddragelse af civilsamfund og demokratisk valgte repræsentanter i forhandlingen og gennemførelsen af FLEGT-partnerskabsaftalerne og i processen med at gennemgå partnerlandenes skovbrugsrelaterede love for at afsløre svagheder og sociale og miljømæssige uretfærdigheder og - hvor det er nødvendigt - sikre, at der udarbejdes forslag om ændringer;

11.   kræver, at Parlamentet inddrages fuldt ud og underrettes om de fremskridt, der gøres i alle faser af forhandlingerne om FLEGT-partnerskabsaftalerne;

12.   kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af den næste runde af landestragegidokumenter, især i regioner og lande, der råder over betydelige skovressourcer, og stiller passende midler til rådighed over geografiske budgetposter med henblik på at opbygge kapacitet og støtte gennemførelsen af centrale reformer;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (2) EUT C 268 af 7.11.2003, s. 1. (3) Udtalelse C-2/00 ECR [2001] I-9713.

Europa-Parlamentets beslutning om clearing og afvikling i Den Europæiske Union (2004/2185(INI))

P6_TA(2005)0301 A6-0180/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Clearing og afvikling i Den Europæiske Union - vejen frem" (KOM(2004)0312),

-   der henviser til den første og anden rapport fra Giovannini-gruppen om grænseoverskridende clearing- og afviklingssystemer i EU, som blev offentliggjort i hhv. november 2001 og april 2003,

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om clearing og afvikling i Den Europæiske Union - Centrale politiske problemstillinger og fremtidige udfordringer(1),

-   der henviser til Kommissionens oprettelse af rådgivnings- og tilsynsekspertgruppen for clearing og afvikling (CESAME-Gruppen), som holdt sit første møde den 16. juli 2004,

-   der henviser til erklæringen af 26. januar 2004 fra fire på hinanden følgende rådsformandskaber - Republikken Irland, Nederlandene, Luxembourg og Det Forenede Kongerige - hvori man understregede betydningen af Lissabon-processen og behovet for at forbedre kvaliteten af reguleringen og for at overveje alternativer til lovgivning,

-   der henviser til, at det indlæg, som Den Europæiske Centralbanks formand holdt under forhandlingen på plenarmødet den 25. oktober 2004,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0180/2005),

A.   der henviser til, at infrastrukturen for clearing og afvikling af værdipapirer i EU for øjeblikket er ved at blive formet, og at de grænseoverskridende aktiviteter på området for clearing og afvikling stadig ikke er tilstrækkeligt harmoniseret, og der desuden henviser til, at Kommissionen for øjeblikket er i gang med at gennemføre en konsekvensanalyse med henblik på at få fastslået nettofordelene ved henholdsvis regulerende og ikke-regulerende løsninger med det formål at reducere omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner (herunder afskaffelse af Giovannini-hindringerne); henviser til, at der vil blive taget hensyn til alle aktørers (udstedere, investorer og finansielle mellemmænd) interesser, og at der i denne analyse eventuelt vil blive stillet lovgivningsmæssige forslag,

B.   der henviser til, at clearing- og afviklingsbranchen er succesfuld, innovativ og lydhør over for pres fra kunderne for så vidt angår nationale transaktioner; der ligeledes henviser til, at der er store muligheder for øget effektivitet i grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner, som er kendetegnet ved, at infrastrukturen for afvikling af værdipapirer er opsplittet i en mangfoldighed af nationale systemer; der henviser til, at der er en tendens til, at visse brugere af clearing- og afviklingstjenester er store virksomheder, der er i stand til at føre hårde forhandlinger med tjenesteyderne for at forsvare sine interesser; der henviser til, at det bør understreges, hvor vigtigt det er at oprette et globalt system, der kan udgøre en sikker og effektiv ramme for transaktioner for alle brugere (investorer, udstedere og finansielle mellemmænd) for dermed at fremme konkurrencen,

C.   der henviser til, at der er konkurrence på markedet for clearing- og afviklingstjenesteydelser i EU, men at graden af denne konkurrence varierer alt efter den specifikke tjenesteydelse, der leveres, og at der er et relativt lille antal store tjenesteydere (f.eks. yder en række større depotforvaltere "interne" clearing- og afviklingstjenesteydelser, idet de overfører værdipapirer mellem kunder over egne konti); der henviser til, at Kommissionen bør skelne tydeligt mellem de post-trade-funktioner, som de følgende institutioner konkurrerer om:

D.   der henviser til, at den ineffektivitet, der findes på markedet for grænseoverskridende clearing og afvikling i EU, til dels har to årsager: højere driftsomkostninger pr. transaktion, hvilket skyldes nationale forskelle af lovgivningsmæssig art, tekniske krav, markedspraksis og beskatningsprocedurer, og i visse tilfælde højere marginer som følge af restriktiv markedspraksis,

E.   der henviser til, at der i ovennævnte Giovannini-rapporter blev identificeret 15 hindringer, som skyldtes disse nationale forskelle, og at CESAME-gruppen arbejder på at koordinere private og offentlige initiativer med henblik på at fjerne dem, og der henviser til, at nogle af de juridiske og adgangsbetingede hindringer kun kan fjernes gennem lovgivning,

F.   der henviser til, at den nuværende børskoncentration og tendensen til, at centrale clearing- og afviklingsfunktioner udvikler sig til monopoler, viser, at der er behov for større gennemskuelighed på markedet for grænseoverskridende clearing og afvikling,

1.   støtter varmt det mål, der er fastsat i Kommissionens ovennævnte meddelelse, nemlig et effektivt, integreret og sikkert marked for clearing og afvikling af værdipapirer i EU;

2.   mener, at etableringen af effektive clearing- og afviklingssystemer i EU vil være en kompliceret proces, og gør opmærksom på, at en reel europæisk integrations- og harmoniseringsproces vil kræve en samlet indsats fra de forskellige interessenter, og at den nuværende offentlige politiske debat bør tage hensyn til de principper, der ligger til grund for direktiv 2004/39/EF(2), og fokusere på

3.   mener, at EU's lovgivning som et generelt princip bør gøres til genstand for en cost-benefit-analyse, og at EU bør gøre brug af lovgivning, når der er en tydelig risiko for markedssvigt, og når lovgivning er den mest effektive og rimelige måde at løse klart identificerede problemer på;

4.   understreger, at ny regulering på dette område må ikke overlappe eksisterende regulering for specifikke enheder; bemærker, at dette er særligt vigtigt for at undgå dobbeltregulering i forbindelse med bank- og investeringsservicesektoren; foretrækker en funktionel reguleringsmetode, som tager højde for de forskellige risikoprofiler, de forskellige enheders konkurrencesituationer såvel som værdipapircentralernes rolle, som anerkendes af de fleste medlemsstater;

5.   er overbevist om, at en unødvendig reguleringsbyrde bedst kan undgås ved at foretage en omhyggelig analyse, der sigter mod at identificere de områder, hvor der kan være brug for regulering;

6.   ser ikke nogen tegn på, at udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser er dårligt regulerede på nationalt plan, omend de er reguleret på forskellig vis i de enkelte EU-lande, eller at eventuelle systemiske risici, de giver anledning til, er underlagt utilstrækkelig kontrol; noterer sig de ordninger, der findes til at håndtere operationelle risici (systemnedbrud), som er den mest relevante kilde til systemiske risici i forbindelse med clearing og afvikling; understreger behovet for at undgå enhver systemisk risiko, det være sig operationelle risici, likviditetsrisici eller kreditrisici; noterer sig, at den naturlige tendens til, at centrale clearing- og afviklingsfunktioner samles som følge af netværkseksternaliteter, stordriftsfordele og andre faktorer, uundgåeligt vil samle risici, som i dag er spredt ud over mange afviklingssystemer;

7.   glæder sig over Kommissionens beslutning om at foretage en konsekvensanalyse, som bør indeholde en grundig gennemgang af de potentielle udgifter og fordele ved både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige muligheder, og deres respektive omfang;

8.   mener, at der er behov for en effektiv håndhævelse og forbedring af den eksisterende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at tage håndfaste skridt til at sikre, at relevant lovgivning (f.eks. direktiv 98/26/EF(3) om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2004/39/EF) gennemføres korrekt og konsekvent og håndhæves strengt;

9.   er foruroliget over forsinkelserne på niveau 2 i gennemførelsen af direktiv 2004/39/EF og understreger, at en udsættelse af datoen for gennemførelsen ikke må føre til underkendelse af Europa-Parlamentets beføjelser;

10.   beklager, at Kommissionen ikke har behandlet post trade-aktiviteterne parallelt med investeringstjenesteydelserne; er foruroliget over det juridiske tomrum, der hermed er opstået, især for så vidt angår harmonisering af procedurer, udstedelse af pas og tilsyn, som følge af principperne om fri adgang i henhold til direktiv 2004/39/EF;

11.   mener, at Kommissionen, hvis den på grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen vælger lovgivning, især bør fokusere sit forslag på:

12.   er enig med Kommissionen i, at det først og fremmest er markedet, der skal afgøre clearing- og afviklingstjenesteydelsernes struktur; mener ikke, at der skal gives mandat til en bestemt model, det være sig brugerejet og -styret, aktionærejet, offentligt ejet osv.;

Giovannini-hindringerne

13.   mener, at en nedbringelse af udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling især kræver fjernelse af de 15 "Giovannini-hindringer", om muligt ved hjælp af markedsmekanismerne; opfordrer på det kraftigste både offentlige og private enheder til at forstærke bestræbelserne på at fjerne dem; støtter Kommissionens indsats med at koordinere dette projekt via CESAME-gruppen;

14.   mener, at fjernelsen af Giovannini-hindringerne fortsat er en prioritet; mener, at det primære mål med regulering, hvis den er nødvendig, bør være at afskaffe de juridiske og beskatningsmæssige hindringer, der ikke kan fjernes uden indgriben fra det offentliges side;

15.   mener, at forskellene mellem de nationale lovgivninger vedrørende overførsel af finansielle instrumenter er en af hovedårsagerne til, at udgifterne er højere for grænseoverskridende transaktioner end for nationale transaktioner; støtter de nuværende forsøg på at harmonisere disse love, men erkender, at dette projekt kan komme til at tage mange år; glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe om retssikkerhed; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at intensivere arbejdet i denne gruppe som et prioriteret instrument til fremme af konvergens på EU-plan; anmoder Kommissionen om at følge op på resultaterne af dette arbejde og arbejde tæt sammen med tredjelande og grupper som Unidroit og Haag-konventionen af 13. december 2002 om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, og anmoder derfor om, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i tide inddrages i fastlæggelsen af den europæiske forhandlingsposition i denne forbindelse;

16.   mener, at beskatningshindringer er en af grundene til højere udgifter til grænseoverskridende clearing og afvikling; støtter de løbende bestræbelser på at reducere disse hindringer; glæder sig over den arbejdsgruppe, som Kommissionen har nedsat til at undersøge beskatningsspørgsmål med henblik på at starte en proces til koordinering og harmonisering af sådanne spørgsmål;

17.   mener, at arbejdet i forbindelse med beskatningsspørgsmål på kort sigt bør koncentreres om standardisering af rapporteringskravene fulgt op af yderligere fjernelse af diskriminerende beskatningspraksis; mener, at hvis det var muligt at levere oplysningerne til skattemyndighederne på en EU-standardformular, ville dette i betydelig grad reducere udgifterne til clearing og afvikling, uden at man derved undergraver medlemsstaternes beføjelser til at træffe afgørelse om deres egne skatter;

CESR/ESCB standarder

18.   opfordrer indtrængende Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR) til klart at redegøre for retsgrundlaget for deres aktiviteter i forbindelse med emner, som ikke er er underlagt EU-lovgivningen, og under alle omstændigheder arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og holde det fuldt ud informeret om sine aktiviteter på niveau 3 og 4, især vedrørende vigtige politiske spørgsmål med relation til markedsstrukturer, sådom clearing og afvikling, samt fjerne standardernes bindende karakter;

19.   beklager, at CESR og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) ikke i større udstrækning og mere åbent hørte de berørte markedsaktører samt andre EU-institutioner; sætter spørgsmålstegn ved anvendeligheden af CESR/ESCB-begrebet "betydende depotforvalter", da det er tvetydigt; mener, at CESR/ESCB-standarderne skal sikre, at der ikke sker dobbeltregulering i forbindelse med institutioner, der allerede er underkastet bankregulering;

20.   beklager tidspunktet for vedtagelsen af CESR/ESCB-standarderne i en periode, hvor niveau 1-foranstaltningerne er til behandling; understreger endnu en gang, at CESR-standarderne ikke må foregribe EU-aktioner, hverken lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige; kræver fuld høring og gennemskuelighed i forbindelse med gennemførelsen af standarderne og mener, at gennemførelsen bør udsættes, i hvert fald indtil Kommissionen har besluttet, om den vil fremlægge et direktivforslag; understreger, at uanset hvad bidraget fra CESR eller ESCB måtte blive, ligger det primære ansvar og lovgivningsbeføjelserne på dette område under alle omstændigheder hos den europæiske lovgiver;

21.   er foruroliget over, at en række regulerende myndigheder på trods af CESR's beslutning om at udsætte gennemførelsen af standarderne går i gang og allerede kræver, at markedsdeltagerne gennemfører dem; er desuden foruroliget over forlydender om, at CESR/ESCB er ved at lave et nyt udkast til standarder uden høring og bag lukkede døre;

22.   mener, hvis der ikke bliver foreslået et direktiv om clearing og afvikling, at der må findes en effektiv alternativ metode til kontrol med CESR, som sikrer effektiv parlamentarisk tilsyn med niveau 3-aktiviteter; opfordrer alle relevante institutioner og aktører til at indgå i en debat om, hvordan dette kan ske; henviser til, at det kan ske på følgende måder:

Konkurrence

23.   mener ikke, at definitionerne i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen klart sondrer mellem de forskellige markedssektorers aktiviteter, og er af den overbevisning, at de skal forbedres betydeligt, hvis der fremsættes lovgivningsforslag;

24.   er klar over de stordriftsfordele, som det kan give at tillade koncentration; noterer sig, at brugere af clearing- og afviklingstjenesteydelser har opfordret til konsolidering i mange år, og at den nylige konsolidering, hvis den kontrolleres ordentligt, forventes at give yderligere fordele i den nærmeste fremtid; mener, at det faktum, at der ikke findes en relevant lov- og reguleringsramme, betyder, at der ikke kan skabes de ensartede spilleregler, der er nødvendige for at fremme integrationen;

25.   opfordrer Kommissionen til at anvende sine generelle beføjelser i henhold til konkurrencelovgivningen på en proaktiv måde for at sikre mod eventuelt misbrug af en dominerende stilling eller anden form for konkurrencebegrænsende adfærd; noterer sig den store betydning af nylige konkurrencesager på dette område; understreger dog, at disse sager vedrørte store aktører med ikke-ubetydelig forhandlingsstyrke, og at man må være særlig opmærksom på, at alle deltagere uden forskelsbehandling får adgang til de væsentlige faciliteter;

26.   er enig i, at visse dele af sektoren for clearing- og afviklingssystemer fortjener øget opmærksomhed set ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt; er klar over, at bestemte virksomheder har en stor del af markedet for clearing- og afviklingstjenester, og at dette kan svække markedets funktion; mener, at det kun er, når en dominerende position misbruges, at det går ud over kunderne, og at der er en begrundelse for indgriben fra det offentliges side;

27.   advarer Kommissionen mod enhver udvanding af konkurrencelovgivningen; opfordrer Kommissionen til at anvende sine beføjelser på en proaktiv måde for at sikre mod eventuelt misbrug af en dominerende stilling eller anden form for konkurrencebegrænsende adfærd, navnlig med hensyn til prisstrukturernes gennemskuelighed; henstiller til Kommissionen

28.   mener, at effektive og gennemskuelige ikke-diskriminerende adgangsrettigheder til clearing- og afviklingstjenesteydelser er af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt, integreret finansielt marked i EU; anbefaler, at man udnytter muligheden for en proaktiv håndhævelse af direktiv 2004/39/EF kombineret med årvågen anvendelse af Kommissionens generelle konkurrencebeføjelser for at sikre, at adgangsbegrænsningerne ikke misbruges til at begrænse konkurrencen;

29.   accepterer, at adgang kan nægtes, hvis den af objektive og gennemskuelige årsager ikke er teknisk mulig, kommercielt bæredygtig eller tilsynsmæssigt sikker; opfordrer Kommissionen til at bruge sine generelle beføjelser i henhold til konkurrencelovgivningen til at sikre, at adgangsbegrænsningerne ikke misbruges til at begrænse konkurrencen;

30.   støtter den konsekvensanalyse, Kommissionen er i færd med at foretage, for at vurdere behovet for lovgivningsmæssige foranstaltninger; støtter Kommissionens tanker vedrørende gennemskuelige prisstrukturer; påpeger, at ikke-opsplitning skaber problemer med hensyn til sammenlignelighed, fordi flere omkostningskomponenter ofte samles i en enkelt priskomponent; sætter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at adskille "kerne"-clearing- og afviklingsaktiviteter og de såkaldte tjenester med merværdi for dermed at tage fat på berettigede spørgsmål vedrørende åben konkurrence, ikke-diskriminerende adgang og mindskelse af risici; forventer, at Kommissionens eventuelle forslag på dette område står i forhold til de problemer, der er identificeret på markedet;

31.   gør sig tanker om, hvorvidt post trade-tjenesteydelser bør falde ind under kategorien tjenesteydelser af almen interesse; henstiller til Kommissionen at sikre, at alle aktører, der udbyder samme tjenesteydelse, reguleres på samme måde;

32.   mener, at centrale udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser bør tage ubetinget hensyn til forbrugernes interesser og høre forbrugerne i videst muligt omfang samt gøre prisstrukturerne så gennemskuelige som muligt, og de bør sikre, at der ikke finder nogen krydssubsidiering sted mellem deres egne centrale tjenesteydelser og de tjenesteydelser, der udbydes i konkurrence med andre markedsdeltagere, især depotbanker, således som det allerede er tilfældet i andre af erhvervslivets sektorer; mener, at brugerne kun skal betale for de tjenesteydelser, de forbruger, og at de skal have et klart og frit valg med hensyn til, hvor de vil købe banktjenesteydelser i forbindelse med deres transaktion; mener, at værdipapirafviklingssystemer, hvor afviklingen finder sted i penge fra forretningsbanker, bør give mulighed for at vælge at afvikle i centralbankpenge;

o
o   o

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 265. (2) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (3) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

Europa-Parlamentets beslutning om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesproces

P6_TA(2005)0302 RC-B6-0443/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til tiltrædelsestraktaten for Bulgarien og Rumænien, der undertegnedes den 25. april 2005,

-   der henviser til, at de fremskridt, som Bulgarien og Rumænien havde gjort, gjorde det muligt at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne, men at bestræbelserne for at afhjælpe de mangler, der er identificeret i Kommissionens fremskridtsrapport fra 2004 og i Europa-Parlamentets seneste beslutninger både før og efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten, bør fortsætte,

-   der henviser til brevvekslingen mellem formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Kommissionen om fuld inddragelse af Europa-Parlamentet i tilfælde af overvejelser om anvendelse af en af sikkerhedsklausulerne i tiltrædelsestraktaten,

-   der henviser til, at Fællesskabets regelværk fortsat udvikler sig og ændres op til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, som er planlagt til 1. januar 2007 eller til 1. januar 2008, hvis sikkerhedsklausulerne i tiltrædelsestraktaten finder anvendelse,

-   der henviser til, at Rådet og Kommissionen giver observatører fra Bulgarien og Rumænien mulighed for at deltage i dele af deres interne procedurer, således at disse to landes repræsentanter i det mindste får kendskab til lovgivningsmæssige udviklinger, der også vil komme til at berøre dem,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

1.   understreger endnu en gang, at det fortsat nøje vil følge den proces, der vil føre til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde det underrettet om, i hvilket omfang de bulgarske og rumænske myndigheder opfylder de forpligtelser, der er indgået i tiltrædelsestraktaten; understreger, at godkendelsen af tiltrædelsestraktaterne skete på den betingelse, at Rådet og Kommissionen fuldt ud inddrager Parlamentet i al beslutningstagning, hvis sikkerhedsklausulerne i tiltrædelsestraktaterne skulle blive taget i anvendelse i forbindelse med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse;

2.   understreger, at det bød parlamentariske observatører fra de ti nye medlemsstater velkommen i hele perioden fra undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten til deres faktiske og formelle tiltrædelse af EU;

3.   understreger, at selv om observatørernes tilstedeværelse og deres reelle indflydelse var begrænset, gjorde denne ordning det muligt for demokratisk valgte parlamentsmedlemmer fra tiltrædelseslandene ikke alene at gøre sig bekendt med Europa-Parlamentets procedurer men også at følge den faktiske vedtagelse af fællesskabslovgivningen;

4.   understreger, at de observatører fra Bulgariens og Rumæniens parlamenter, som Formandskonferencen har truffet afgørelse om, kan styrke den videre forberedelse af en vellykket tiltrædelse af Den Europæiske Union, og især sikre, at de løfter, der blev givet under forhandlingerne, indfries,

5.   godkender derfor Formandskonferencens beslutning af 9.juni 2005 om at indbyde parlamenterne i Bulgarien og Rumænien til at vælge parlamentariske observatører og byde dem velkommen fra 26. september 2005 og frem til deres landes formelle tiltrædelse;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt Bulgariens og Rumæniens regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe

P6_TA(2005)0303 B6-0416/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Zimbabwe herunder sin seneste af 16. december 2004(1),

-   der henviser til Rådets fælles holdning 2005/146/FUSP af 21. februar 2005 om forlængelse af gyldigheden af fælles holdning 2004/161/FUSP om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe(2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 898/2005 af 15. juni 2005 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Mugabe-styret den 19. maj 2005 maj intensiverede sin undertrykkelse af befolkningen i Zimbabwe ved brutalt at ødelægge tusinder af hjem i Harare, Bulawayo og andre bydele i forbindelse med den såkaldte "Drive Out Rubbish-operation" i sådant omfang, at mere end 200 000 mennesker ifølge FN's skøn nu er uden husly eller levebrød, og at mange af dem, som er blevet fordrevet, nu opholder sig ved bredderne til Mukluvisi-floden under forhold, hvor sygdomme kan sprede sig,

B.   der henviser til, at dem, som er loyale over for Mugabe har styrket deres indflydelse i forbindelse med det uacceptable parlamentsvalg den 31. marts 2005 , som var kendetegnet ved undertrykkelse og intimidering, og som ikke opfyldte internationalt anerkendte demokratiske normer,

C.   der henviser til, at G8-lederne mødes i Gleneagles den 6.-8. juli 2005, og at det britiske formandskab for G8-topmødet har sat bistand til Afrika øverst på dagsordenen, der henviser til, at Live8-kampagnen yderligere har skærpet opmærksomheden omkring Afrikas problemer, herunder behovet for god regeringsførelse,

D.   der henviser til, at EU's udviklingsministre den 24. maj 2005 vedtog at forhøje EU's bistand til 0,56 % af BNI inden 2010 for at komme op på 0,7 % inden 2015 i overensstemmelse med millennium-udviklingsmålene, der henviser til, at forhøjelsen anslås at beløbe sig til et ekstrabeløb på 20 mia. EUR årligt indtil 2010,

E.   der henviser til, at der alene med bistand kun kan opnås begrænsede resultater i Afrika uden god regeringsførelse, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder, og at afrikanske regeringers holdning til udviklingen i Zimbabwe er en vigtig tilkendegivelse af deres forpligtelse til sådanne værdier,

F.   der henviser til, at Zimbabwe tidligere havde en blomstrende økonomi og eksporterede fødevarer til andre afrikanske lande og var i stand til at bistå sine dårligere stillede naboer med at løse deres vanskeligheder, men er nu en kriseramt stat med millioner af mennesker, der er afhængige af fødevarehjælp fra det internationale samfund,

G.   der henviser til, at det ifølge FN's Verdensfødevareprogram (WFP) anslås, at Zimbabwe har behov for 1,8 mio. ton korn for at kunne ernære de 4 millioner, som lider under fejlernæring, og som er truet af sult, og at Zimbabwes indenlandske produktionskapacitet på nuværende tidspunkt kun er på mellem 400 000 og 600 000 ton korn,

H.   der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) har oplyst, at Zimbabwes restancer til IMF udgør 295 mio. USD, og at Mugabe-styrets rydning af byområder sammen med den faldende landbrugsproduktion vil medføre, at inflationen vil stige yderligere og dermed føre til en endnu alvorligere økonomisk krise,

I.   der henviser til, at virksomheder fra EU's medlemsstater fortsat køber produkter, som antages at komme fra bedrifter, som direkte er under Mugabe-styrets kontrol,

J.   der henviser til, at Den Afrikanske Union har nægtet at gribe ind for at bringe Mugabes brutale undertrykkelse til ophør, og at den sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, også har afstået fra at kritisere Mugabes handlinger for slet ikke at tale om at træffe konkrete foranstaltninger mod hans styre,

K.   der henviser til, at Southern Africa Development Community (SADC) fortsat har et regionalt uddannelsescenter for fredsbevarelse i Harare,

L.   der henviser til, at Rådet ved at forlænge de målrettede sanktioner over for Mugabe-styret i februar 2005 forpligtede sig til at tage dem op til fornyet behandling "på baggrund af resultatet af det parlamentsvalg, der skal afholdes i Zimbabwe i marts 2005",

M.   der henviser til, at EU's rejseforbud over for Zimbabwe blev forlænget den 15. juni 2005 til omkring 120 medlemmer af Mugabe-styret, der henviser til, at denne forlængelse vil have en begrænset indvirkning, hvis sanktionerne ikke håndhæves strengt; der henviser til, at Rådet ikke har indført andre foranstaltninger over for Mugabe-styret efter svindelen i forbindelse med valget den 31. marts 2005 eller efter det seneste tilfælde af undertrykkelse,

N.   der henviser til, at Roy Bennett, der er tidligere parlamentsmedlem, og som tilhører oppositionspartiet Movement for Democratic Change (MDC) blev løsladt fra fængslet den 28. juni 2005 efter otte måneders fængsel under forfærdelige forhold,

O.   der henviser til, at EU's udenrigsministres næste samling (AGEX) vil finde sted den 18.-19. juli 2005 og er en mulighed for handling,

1.   fordømmer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund prioriterer Afrika, Mugabe-styret for intensiveringen af dets undertrykkelse af den zimbabwiske befolkning og udtrykker sin dybe skuffelse over, at andre afrikanske regeringer, navnlig Sydafrikas, SADC og Den Afrikanske Union har nægtet at kritisere Mugabes handlinger eller træffe foranstaltninger mod hans styre;

2.   opfordrer indtrængende G8 til at insistere på, at afrikanske regionale organisationer og nationer klart tilkendegiver deres forpligtelse til god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder såvel som økonomisk vækst og betragter Zimbabwe som en prøvesag i denne forbindelse;

3.   kræver en øjeblikkelig standsning af Mugabe-styrets omfattende tvungne udsættelser og insisterer på, at der gives uhindret adgang til hjælpeorganisationer og humanitære organisationer, der bistår dem, som er blevet fordrevet i forbindelse med "Drive Out Rubbish-operationen";

4.   fastholder, at bistanden bør stilles til rådighed for den zimbabwiske befolkning via ikke-statslige organisationer, og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at sikre, at leveringen af bistand ikke hindres af Mugabe-styret,

5.   kræver, at der nedsættes et internationalt undersøgelsesudvalg til at undersøge udnyttelsen af mad og husly som politiske våben;

6.   beklager den svage holdning, Den Afrikanske Union, især Sydafrika og en række af Zimbabwes øvrige nabolande, giver udtryk for ved at se gennem fingrene med den daglige undertrykkelse af Zimbabwes befolkning og ødelæggelsen af landets økonomi; gør den sydafrikanske regering opmærksom på det særlige ansvar, den har over for nabolandet Zimbabwe, og opfordrer den til at gøre en indsats for at få Mugabe-styret til straks at indstille tvangsudsættelserne;

7.   opfordrer SADC til at lukke det regionale uddannelsescenter for fredsbevarelse i Harare for at vise sin vilje til at lægge pres på Mugabe-styret;

8.   nægter at anerkende resultatet af det helt uacceptable valg den 31. marts 2005, som ikke overholdt internationalt anerkendte demokratiske normer, heller ikke de normer, der er fastsat af SADC;

9.   beklager, at Rådet ikke har imødekommet Parlamentets gentagne opfordringer til at lægge øget pres på Mugabe-styret;

10.   kræver på baggrund af situationen i Zimbabwe og ønsket i vore landes befolkninger om at støtte Afrika, at Rådet tager seriøse skridt med henblik på at opnå en ændring til det bedre i Zimbabwe; opfordrer i den forbindelse Rådet til at lukke smuthullerne i EU's eksisterende målrettede sanktioner og på samtlige medlemsstaters vegne klart at forpligte sig til at håndhæve dem med strenghed;

11.   opfordrer indtrængende til, at man lader disse foranstaltninger omfatte afbrydelse af alle økonomiske forbindelser med Zimbabwe, som direkte gavner styret (som f.eks. handel med farme, som kontrolleres af styrets folk), fastsættelse og gennemførelse af sanktioner mod personer, der finansielt støtter styrets antidemokratiske aktiviteter, (i samarbejde med De Forenede Stater og Commenwealth-landene) og stop for adgangen til beskæftigelse og til uddannelsesinstitutioner i EU-medlemsstater for personer, der er i familie med Mugabes håndlangere;

12.   kræver, at der udpeges en særlig EU-udsending for Zimbabwe, som skal tilskynde til samarbejde mellem afrikanske stater (sammen med De Forenede Stater og Commonwealth-landene), og at tilbagesendelsen af zimbabwiske asylansøgere fra medlemsstaterne stilles i bero, indtil situationen i Zimbabwe forbedres;

13.   opfordrer selskaber i EU-medlemsstaterne, som handler med Zimbabwe, til at anvende gennemsigtige forretningsmetoder, nægte at have kontakt med personer, som har deltaget i Mugabes ekspropriationsprogram, og forholde sig på en måde, der gavner Zimbabwes befolkning og ikke Mugabe-styret;

14.   glæder sig over, at Kommissionens formand har udtrykt skuffelse over, at Den Afrikanske Union og Sydafrika ikke har reageret på menneskerettighedskrisen i Zimbabwe, og kræver, at Kommissionen i sin fremtidige "strategi for Afrika" i fuldt omfang tager hensyn til denne beslutning;

15.   opfordrer FN's Sikkerhedsråd til snarest muligt at tage undertrykkelsen i Zimbabwe op til alvorlig overvejelse og undersøge, i hvilket omfang de ansvarlige kan drages til ansvar;

16.   glæder sig over, at Roy Bennett er blevet løsladt fra fængslet, men beklager den rystende behandling, han blev udsat for fra Mugabe-styrets side, og kræver frigivelse af de øvrige 30.000 uskyldige ofre, der blev fængslet i forbindelse med "Drive Out Rubbish-operationen";

17.   kræver, at Robert Mugabe til træder tilbage, og at der dannes en overgangsregering enhedsregering i Zimbabwe med deltagelse af oppositionsgrupper og andre personer, der nyder goodwill, for at der kan genetableres acceptable normer for regeringsførelse i Zimbabwe, og den ødelagte økonomi og menneskerettighedssituationen kan genoprettes;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og G8-landenes regeringer, Zimbabwes regering og parlament, Sydafrikas regering og parlament, Commonwealth's generalsekretær, FN's generalsekretær, formændene i Den Afrikanske Unions Kommission og Råd og SADC's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0112. (2) EUT L 49 af 22.2.2005, s. 30. (3) EUT L 153 af 16.6.2005, s. 9.

Europa-Parlamentets beslutning om handel med børn i Guatemala

P6_TA(2005)0304 RC-B6-0415/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Guatemala, herunder beslutningen af 10. april 2003(1),

-   der henviser til sit faste og varige engagement i fredsprocessen og menneskerettighederne i Guatemala,

-   der henviser til konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, vedtaget inden for rammerne af Haagerkonferencen om international privatret,

-   der henviser til det aftalememorandum, som er undertegnet af Guatemalas og Mexicos regeringer, om de problemer med grænseoverskridende menneskehandel, der er udbredte i dette område,

-   der henviser til slutakten fra den 17. interparlamentariske konference mellem EU og Latinamerika, der fandt sted i Lima den 14.-16. juni 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til den særlige FN-ordførers rapport om handel med børn, hvori det hedder, at de guatemalanske adoptionslove er blandt områdets svageste, og at handel med børn ikke engang klassificeres som en forbrydelse,

B.   der henviser til, at der i henhold til anklagemyndigheden for menneskeretskrænkelser i øjeblikket i Guatemala tillades en række unormale forhold som f.eks. tvunget svangerskab eller svangerskab mod betaling, fjernelse af børn fra deres legitime mødre, dokumentfalsk, ændringer i offentlige oplysninger og hemmelige hittebørnshjem, samt en række uregelmæssigheder fra adoptionsmyndighedernes side og et stigende antal internationale adoptionstjenester, der tilbyder børn til salg,

C.   der henviser til, at Guatemala er oprindelsesland, transitland og bestemmelsesland for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og udnyttelse som arbejdskraft af kvinder og børn fra Guatemala og andre centralamerikanske lande,

D.   der henviser til, at der ifølge officielle oplysninger blev myrdet 527 kvinder i Guatemala i 2004, og 81 % af disse mord blev begået med skydevåben,

E.   der henviser til, at siden afslutningen af arbejdet i FN's Guatemala-mission (MINUGUA) er der nu næsten ti år efter fredsaftalerne stadig problemer med menneskerettighederne, de indfødte folks rettigheder og kampen om jordbesiddelserne, som præges af voldelige udsætninger, der har krævet adskillige menneskeliv og endnu flere sårede,

F.   der henviser til, at der ikke er sket fremskridt i overvindelsen af straffriheden og at aftalen om at oprette undersøgelseskommissionen for væbnede grupper og hemmelige sikkerhedsstyrker (CICIACS) endnu ikke har fået den nødvendige opbakning fra myndighederne,

G.   der henviser til, at ansatte i domstolene og statens kontrolorganer stadig myrdes, og at der ifølge oplysninger fra januar og maj 2005 år er registreret 76 angreb mod menneskerettighedsforkæmpere, og at der i den nuværende valgperiodes første år i alt er blevet registreret 122 attentater eller trusler mod menneskerettighedsforkæmpere,

H.   der henviser til, at det i Kommissionens baggrundsnotat til forberedelsen af strategidokumentet for Guatemala i perioden 2007-2013 hedder, at 56 % af befolkningen lever i fattigdom og 22 % i ekstrem fattigdom og at tre fjerdedele af disse tilhører de indfødte befolkninger,

1.   fordømmer handelen med børn, forekomsten af en organiseret kriminalitet med internationale forbindelser, der kidnapper børn, forfalsker dokumenter, ændrer offentligt registrerede oplysninger og etablerer hemmelige hittebørnshjem; fordømmer ligeledes de ulovlige ændringer af adoptionsdokumenter og væksten i internationale adoptionskontorer, der tilbyder børn til salg;

2.   understreger, at kun regeringsorganer og ikke-profitorienterede organisationer bør tage sig af adoptioner;

3.   anmoder Guatemala om at vedtage en specifik adoptionslovgivning og anvende Haagerkonventionen om international adoption samt træffe passende foranstaltninger for at undgå, at internationale adoptioner kan udnyttes kommercielt;

4.   opfordrer anklagemyndigheden til at indlede strafferetlig forfølgning af kriminelle net, der handler med børn;

5.   opfordrer til iværksættelse af en global plan med en prioriteret liste over aktioner til gavn for børn og unge i Latinamerika i overensstemmelse med Unicef-foranstaltningerne;

6.   opfordrer Guatemalas regering til at fremme de nødvendige tiltag for at strafforfølge drab på kvinder og til aktivt at fremme respekten for kvinders rettigheder;

7.   anmoder den guatemalanske regering om at støtte menneskeretsanklagerens tiltag, anerkende legitimiteten af menneskerettighedsforkæmpernes arbejde og sikre, at de beskyttes, samt undersøge de seneste angreb på sociale organisationers hovedkvarterer;

8.   glæder sig over erklæringerne fra præsident Berger om afskaffelse af dødsstraffen, idet der i øjeblikket er 35 dødsdømte i Guatemala, og opfordrer Guatemalas parlament til at gennemføre de nødvendige reformer for at fjerne dødsstraffen fra den guatemalanske retsorden; anmoder om, at der tages skridt til at bekæmpe lynchninger;

9.   glæder sig over den guatemalanske regerings initiativ til at fremme etableringen af et kontor for FN's højkommissær for menneskerettigheder, og udtrykker sin tilfredshed med, at regeringen og parlamentet har ratificeret den hertil svarende aftale;

10.   opfordrer alle myndigheder til at yde dette kontor deres størst mulige støtte, således at det fuldt ud kan opfylde sit observations- og overvågningsmandat; anmoder Kommissionen om at give økonomisk og politisk støtte til at fremme en fuld virkeliggørelse af dette mandat;

11.   gentager sin henstilling i ovennævnte beslutning af 10. april 2003 til Kommissionen, hvori den opfordres til i sin fremtidige strategi over for Guatemala i 2007-2013 at fastsætte social samhørighed, retten til fødevarer, udvikling af landdistrikterne og reform af jordejersystemet og jordanvendelsen som de prioriterede akser på det politiske plan i det fremtidige samarbejde fra europæisk side; mener, at der i denne forbindelse ligeledes skal lægges vægt på udryddelse af ulovlig adoption, klar støtte til menneskerettighederne, overvindelse af straffriheden, respekt for de indfødte befolkninger og beskyttelse og fremme af kvinders og mindreåriges rettigheder;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder og til Guatemalas regering og parlament.

(1) EUT C 64 E af 12.3.2004, s.609.

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Etiopien

P6_TA(2005)0305 RC-B6-0417/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Etiopien,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til den voldelige undertrykkelse af de protestaktioner, der fandt sted den 8. juni 2005 efter udsættelsen af offentliggørelsen af det endelige resultat af parlamentsvalget den 15. maj 2005 (36 døde, over 100 sårede, mange tusinde arresterede),

B.   der henviser til, at arresterede i henhold til etiopisk lov skal stilles for en dommer inden for 48 timer,

C.   der henviser til, at valgprocessen indtil dette tidspunkt var blevet afviklet uden større sammenstød, og at den etiopiske befolknings tillid til demokratiet var kommet til udtryk i en valgdeltagelse på omkring 90 % ved valget den 15. maj 2005,

D.   der henviser til, at der er indgivet 299 klager over svig til valgkommissionen, som har besluttet at indlede undersøgelser i 135 valgkredse,

E.   der henviser til, at der efter disse undersøgelser kunne blive truffet afgørelse om en ny stemmeoptælling eller om afholdelse af nye valg i visse valgkredse,

F.   der henviser til, at offentliggørelsen af det endelige valgresultat, som var berammet til den 8. juni 2005 og derefter til den 8. juli 2005, må udsættes, indtil resultatet af undersøgelserne af klagerne foreligger,

G.   der henviser til, at afstemningen med henblik på valg af 23 parlamentsmedlemmer fra Somali-regionen er berammet til at finde sted i august 2005,

H.   der henviser til, at regeringen og oppositionspartierne i en fælles erklæring af 10. juni 2005 har forpligtet sig til at søge at finde en løsning på alle problemerne under anvendelse af lovlige og fredelige midler,

I.   der henviser til, at politisk stabilitet i Etiopien er af afgørende betydning for alle lande på Afrikas Horn,

1.   fordømmer den voldelige undertrykkelse af civilpersoner og oppositionsledere og oppositionstilhængere samt massakren på mindst 36 personer;

2.   giver udtryk for sin sympati for og solidaritet med det etiopiske folk og for sin medfølelse med ofrenes familier;

3.   ønsker, at en upartisk undersøgelseskommission finder frem til de ansvarlige for det tragiske hændelsesforløb den 8. juni 2005, og at de ansvarlige stilles for en domstol;

4.   kræver, at journalister og andre personer, mod hvem der ikke er rejst sigtelse, sættes på fri fod, og at de arresterede behandles under streng overholdelse af etiopisk lov og af den etiopiske forfatning i overensstemmelse med de folkeretlige bestemmelser om overholdelse af menneskerettighederne;

5.   gælder sig over frigivelsen for nylig af omkring 4 000 indsatte og over regeringens meddelelse om, at de indsatte i Ziway-militærlejren nu vil kunne mødes med deres familier og få adgang til Den Internationale Røde Kors Komité; understreger i denne sammenhæng, at Den Internationale Røde Kors Komité kan og bør spille en central rolle for så vidt angår bistand til de indsatte og undersøgelse af situationen med hensyn til overholdelse af fængsledes menneskerettigheder;

6.   glæder sig over, at oppositionsgrupper og internationale observatører vil kunne deltage i undersøgelsen af klagerne over valgsvindel, således at det sikres, at man når frem til ubestridelige resultater;

7.   fastholder, at aftalen af 10. juni 2005 mellem regeringen og oppositionspartierne skal overholdes fuldt ud, og håber, at Den Europæiske Union fortsat vil bidrage til at finde en fredelig og demokratisk løsning på den politiske krise i Etiopien, navnlig ved at sende observatører til processen med at undersøge klagerne over valgsvindel;

8.   opfordrer EU og det internationale samfund til fortsat at være agtpågivende og til at gøre alt for at bidrage til en fredelig løsning på de nuværende spændinger og sikre, at demokratiseringsprocessen i Etiopien ikke afbrydes;

9.   kræver, at den etiopiske regering straks ophæver restriktionerne for rapportering af oppositionens aktiviteter og udtalelser i medierne, og at der i samråd med medierne hurtigt vedtages en adfærdskodeks for pressen;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og den etiopiske regering.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for EU's fjernområder (KOM(2004)0687 - C6-0201/2004 - 2004/0247(CNS))

P6_TA(2005)0306 A6-0195/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0687)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37 samt artikel 299, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0201/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt til udtalelse fra Budgetudvalget, fra Udvalget om International Handel og fra Regionaludviklingsudvalget (A6–0195/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 (1)  Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med deres status som øsamfund og deres beliggenhed i den yderste periferi de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter nedsættes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre fjernområdernes forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi. (1)  Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med deres status som øsamfund og deres beliggenhed i den yderste periferi de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. I visse tilfælde er de erhvervsdrivende og producenterne udsat for, at øerne i et område har status som øsamfund i dobbelt forstand, fordi de ligger meget langt fra hinanden. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter nedsættes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre fjernområdernes forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi. Ændring 2 Betragtning 2 a (ny) (2a) Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen fører en effektiv politik til fordel for SMV'erne inden for landbrugsfødevareindustrien i Den Europæiske Unions fjernområder, således at de kan bevare deres traditionelle eksport og øge samhandelen med de omkringliggende tredjelande. Ændring 3 Betragtning 4 (4)  Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til fjernområdernes forsyningsbehov, er ordningen ikke til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra fjernområderne. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage, eller, når det gælder forarbejdede produkter, hvis formålet er at give mulighed for regional samhandel eller samhandel mellem de to portugisiske fjernområder. Der bør også tages hensyn til alle fjernområders traditionelle samhandel med tredjelande, hvorfor alle disse områder må kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle eksport. Ovennævnte forbud gælder heller ikke traditionel forsendelse af forarbejdede produkter; af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres. (4)  Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til fjernområdernes forsyningsbehov, er ordningen ikke til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra fjernområderne. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage, eller, når det gælder forarbejdede produkter, hvis formålet er at give mulighed for regional samhandel eller samhandel mellem de to portugisiske fjernområder. Der bør også tages hensyn til alle fjernområders traditionelle samhandel med tredjelande, hvorfor alle disse områder må kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle eksport. Ovennævnte forbud gælder heller ikke traditionel forsendelse af forarbejdede produkter; af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres, og den bør tage hensyn til eventuelle hindringer for, at markedet kan fungere normalt. Ændring 4 Betragtning 12 a (ny) (12a) Kommissionen fremsætter forslag til Rådet om de undtagelser, der er nødvendige for at gennemføre programmerne til udvikling af landdistrikter under hensyntagen til fjernområdernes særlige forhold. Ændring 5 Betragtning 18 (18)  Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer og på Madeira bør det være tilladt toldfrit fra tredjelande at importere ungtyre til opfedning på visse betingelser og inden for et årligt maksimumsloft. Den mulighed, som Portugal med forordning (EF) nr. 1782/2003 har fået for at overføre ammekopræmierettigheder fra det portugisiske fastland til Azorerne, bør videreføres, og dette instrument bør tilpasses de nye ordninger for støtte til fjernområderne. (18)  Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer og på Madeira bør det være tilladt toldfrit fra tredjelande at importere ungtyre til opfedning på visse betingelser og inden for et årligt maksimumsloft. Den mulighed, som Portugal med forordning (EF) nr. 1782/2003 har fået for at overføre ammekopræmierettigheder fra det portugisiske fastland til Azorerne, bør videreføres, og dette instrument bør tilpasses de nye ordninger for støtte til fjernområderne. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer bør det være tilladt toldfrit fra tredjelande at importere dyr af arterne hest, kvæg, bøffel, får og ged til opfedning på visse betingelser og inden for et årligt maksimumsloft. Med henblik på at forbedre kvaliteten af oksekødsproduktionen på Azorerne bør der ydes støtte til import af hanavlsdyr af kødkvægsracer på visse betingelser og inden for bestemte maksimumsgrænser. Ændring 6 + 7 Betragtning 20 (20)  Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som EF allerede har ydet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og (EØF) nr. 3763/91 (Poseidom), Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1601/92 (Poseican), og de beløb, der er ydet opdrætterne i disse områder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, og Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn, samt de beløb, der er ydet til risleverancer til det franske oversøiske departement Réunion i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris. Den nye støtteordning for landbrugsprodukter i fjernområderne, der indføres med nærværende forordning, bør koordineres med den støtte, der allerede ydes til samme produkter i resten af Fællesskabet. (20)  Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. Derfor bør de årlige finansielle lofter, der skal tages hensyn til i den særlige forsyningsordning, tage højde for den forsyningsstøtte og afgiftsfritagelse, der ydes under denne ordning, i en bestemt periode. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som EF allerede har ydet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og (EØF) nr. 3763/91 (Poseidom), Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1601/92 (Poseican), og de beløb, der er ydet opdrætterne i disse områder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, og Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn, samt de beløb, der er ydet til risleverancer til det franske oversøiske departement Réunion i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris. Den nye støtteordning for landbrugsprodukter i fjernområderne, der indføres med nærværende forordning, bør koordineres med den støtte, der allerede ydes til samme produkter i resten af Fællesskabet. Ændring 8 Betragtning 21 a (ny) (21a) Da ovennævnte ophævelse af de nugældende forordninger ikke bør føre til nogen afbrydelse af støtten til den særlige forsyningsordning eller til den lokale produktion i fjernområderne, er det nødvendigt at give mulighed for fortsat at anvende dem, indtil de respektive programmer for forsyning og støtte vedtages. Ændring 9 Artikel 1 I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer på grund af afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i EU's yderste periferi, som kendetegner de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, i det følgende benævnt "fjernområder". I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer på grund af afsides beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i EU's yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt økonomisk afhængighed af nogle få produkter, som kendetegner de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, i det følgende benævnt "fjernområder". Ændring 10 Artikel 2, stk. 1 1.  Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I, og som i fjernområderne er vigtige til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. 1.  Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der i fjernområderne er vigtige til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer, og som er anført i de i artikel 5 omtalte forsyningsprogrammer. Ændring 11 Artikel 2, stk. 2 2.  Der udarbejdes en foreløbig forsyningsopgørelse over de årlige behov for de produkter, som er nævnt i bilag I. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der emballerer eller forarbejder produkter til det lokale marked, til traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller traditionel samhandel. udgår Ændring 12 + 13 Artikel 4, stk. 2 2.  Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke produkter, der er forarbejdet i fjernområderne under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, og 2.  Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke produkter, der er forarbejdet, eller som har undergået tilstrækkelig bearbejdning og forarbejdning i fjernområderne under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, og a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet inden for rammerne af de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel eksport og traditionel forsendelse. Disse mængder og bestemmelsestredjelande fastsættes af Kommissionen efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, ud fra gennemsnittet for henholdsvis forsendelser og eksport i årene 1989, 1990 og 1991 b) som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af betingelser, der fastlægges efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2 c) som forsendes fra Azorerne til Madeira og omvendt. Ændring 15 Artikel 5, stk. 1, litra a a (nyt) aa) de produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning Ændring 14 Artikel 5, stk. 1, litra a a) et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse a) et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse med angivelse af det årlige behov for disse produkter. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, som oplagrer og forarbejder produkter til det lokale marked, til forsendelse til resten af Fællesskabet eller til eksport til tredjelande som led i den regionale eller den traditionelle samhandel. Ændring 16 Artikel 5, stk. 2 2.  Forsyningsprogrammerne godkendes efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2. Listen over produkter i bilag I kan revideres efter samme procedure afhængigt af udviklingen i fjernområdernes behov. 2.  Forsyningsprogrammerne godkendes efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, afhængigt af udviklingen i fjernområdernes behov. Ændring 17 Artikel 9, stk. 2 a (nyt) 2a. EF-støtteprogrammerne omfatter støtte til forbedring af miljøet og levevilkårene i landdistrikterne samt af dyrkningsmetoder og landskabsarkitektur via fremme af en bæredygtig arealforvaltning Ændring 18 Artikel 12, litra a a) en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, uligheder og muligheder, de finansielle midler, der er anvendt, og de vigtigste resultater af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91, (EØF) nr. 1600/92, (EØF) nr. 1601/92, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 a) en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, uligheder og muligheder, de finansielle midler, der er anvendt, og de vigtigste resultater af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 Ændring 19 Artikel 12, litra d d) en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende finansiel oversigt over de midler, som skal tilvejebringes d) en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende finansiel oversigt over de midler, som skal tilvejebringes, dog med forbehold af omprogrammering af foranstaltningerne i de enkelte programmer Ændring 20 Artikel 13, stk. 3 3.  Programmerne anvendes fra den 1. januar 2006. 3.  Programmerne anvendes fra den 1. januar 2006 eller, fra en senere dato. Ændring 21 Artikel 16, stk. 5 a (nyt) 5a. Kommissionen fremsætter forslag til Rådet om de undtagelser, der er nødvendige for at gennemføre programmerne til udvikling af landdistrikter under hensyntagen til fjernområdernes særlige forhold. Ændring 22 Artikel 18, stk. 1 1.  Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer. 1.  Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til beskyttelse af landbrugsafgrøders og planteprodukters sundhed i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer. Ændring 23 Artikel 19, stk. 2, afsnit 1 2.  Uanset artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druer, der er høstet på Azorerne og Madeira, og som stammer fra druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke (Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton, Herbemont), anvendes til fremstilling af vin, som kun må handles inden for disse regioner. 2.  Uanset artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druer, der er høstet på Azorerne og Madeira, og som stammer fra druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, anvendes til fremstilling af vin, som kun må handles inden for disse regioner. Ændring 24 Artikel 19, stk. 2, afsnit 2 Portugal afvikler i perioden indtil den 31. december 2006 gradvis dyrkningen af de arealer, der er tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, eventuelt med støtte i henhold til kapitel III, afsnit II, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Portugal afvikler i perioden indtil den 31. december 2013 gradvis dyrkningen af de arealer, der er tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, eventuelt med støtte i henhold til kapitel III, afsnit II, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Ændring 25 Artikel 20, stk. 4, afsnit 2 Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke vedtages efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2. Disse bestemmelser fastsætter bl.a., hvilken mængde lokalt produceret frisk mælk der skal indgå i den rekonstituerede UNDER HENSYNTAGEN TIL-mælk, der er omhandlet i første afsnit. Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke vedtages efter den procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2. Disse bestemmelser fastsætter bl.a., hvilken mængde lokalt produceret frisk mælk der skal indgå i den rekonstituerede UHT-mælk, der er omhandlet i første afsnit, hvis der ikke kan findes afsætning for den lokalt producerede mælk. Ændring 26 Artikel 21, stk. 3 a (nyt) 3a. Med henblik på at forbedre kvaliteten af oksekødsproduktionen på Azorerne ydes der støtte til import af hanavlsdyr af kødkvægsracer på de betingelser og inden for de maksimumsgrænser, der fastlægges efter den i artikel 26, stk. 2, omhandlede procedure. Ændring 27 Artikel 21 a Artikel 21a Sukker I den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker1, fritages C-sukker som omhandlet i artikel 13 i nævnte forordning, der er eksporteret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2670/81 af 14. september 1981 om gennemførelsesbestemmelser for produktion udover kvoterne inden for sukkersektoren2 og indført til brug på Madeira og De Kanariske Øer i form af hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 og til brug på Azorerne i form af råsukker henhørende under KN-kode 17011210, fra importafgifter på betingelserne i nærværende forordning og inden for grænserne af de foreløbige forsyningsopgørelser, der er omhandlet i artikel 3. 1 EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. 2 EFT L 262 af 16.9.1981, s. 14. Ændring 28 Artikel 24, stk. 1 1.  De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af dem, der er nævnt i artikel 16, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999. 1.  De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af dem, der er nævnt i artikel 16 og 18, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999. Ændring 29 Artikel 24, stk. 2 2.  Fællesskabet finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit II og III i denne forordning, med et årligt beløb på op til - for de franske oversøiske departementer: 84,7 mio. EUR - for Azorerne og Madeira: 77,3 mio. EUR - for De Kanariske Øer: 127,3 mio. EUR. 2.  Fællesskabet finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit II og III i denne forordning, med et årligt beløb, som beregnes ud fra de beløb, der er brugt til at finansiere den særlige forsyningsordning, idet der som grundlag anvendes gennemsnittet for den bedste treårsperiode mellem 2001 og 2004 i de enkelte regioner, og idet der samtidig tages hensyn til de beløb, der er ydet afgiftsfritagelse for i samme periode, og med udgangspunkt i de maksimale udgiftslofter for støtten til den lokale landbrugsproduktion. Ændring 30 Artikel 24, stk. 3 De beløb, der årligt bevilges til de programmer, der er fastsat i afsnit II, må ikke overstige: udgår - for de franske oversøiske departementer: 20,7 mio. EUR - for Azorerne og Madeira: 17,7 mio. EUR - for De Kanariske Øer: 72,7 mio. EUR Ændring 31 Artikel 24, stk. 3 a (nyt) 3a. Som undtagelse fra artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der ske ændring af de frister, der er fastsat for udbetalinger i henhold til de i bilag I til denne forordning nævnte ordninger, idet der fastsættes en ny frist i de programmer, som forelægges inden for den i stk. 2 nævnte bevillingsramme. Ændring 32 Artikel 26, stk. 1, afsnit 1 a (nyt) For så vidt angår de plantesundhedsprogrammer, der omhandles i artikel 18, bistås Kommissionen af den stående fytosanitære komité, der er nedsat ved afgørelse 76/894/EØF af 23. november 19761. 1 EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25. Ændring 33 Artikel 28, stk. 3 3.  Senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant. 3.  Senest den 31. december 2008 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant. Ændring 34 Artikel 29, stk. 2 a (ny) De foranstaltningerne i forbindelse med den særlige forsyningsordning og til fordel for den lokale produktion, der indgår i forordning (EF) nr. 1452/2001, nr. 1453/2001 og nr. 1454/2001, forbliver dog i kraft indtil henholdsvis Kommissionen godkender de i denne forordnings artikel 5 nævnte forsyningsprogrammer, og de i denne forordnings artikel 9 nævnte støtteprogrammer til fordel for den lokale landbrugsproduktion tages i anvendelse. Ændring 35 Artikel 32, afsnit 2 Den anvendes fra den 1. januar 2006. Artikel 13, 25 og 26 anvendes dog fra ikrafttrædelsesdatoen. Den anvendes fra den 1. januar 2006. Artikel 8 og 13, artikel 21, stk. 3, og artikel 24, 25 og 26 anvendes dog fra ikrafttrædelsesdatoen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets erklæring om restitutioner ved eksport af levende kvæg til tredjelande

P6_TA(2005)0307 P6_DCL(2005)0020

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at der hvert år eksporteres omkring 200 000 stk. levende kvæg fra EU til Libanon og Egypten,

B.   der henviser til, at der i de seneste år årligt er blevet betalt hen ved 60 mio. EUR i eksportrestitutioner for levende kvæg, og at der er op til 77 mio. EUR til rådighed til eksportrestitutioner i 2005,

C.   der er bekymret over, at transporten kan vare op til 10 dage, at dyrene efter ankomsten ofte behandles og slagtes efter metoder, der er ulovlige i henhold til EU's lovgivning, og at dyrene således påføres omfattende lidelser,

D.   der er bekymret over, at den gældende lovgivning ikke håndhæves, og at den under alle omstændigheder er utilstrækkelig til at beskytte dyrenes velfærd,

1.   bifalder EU's anerkendelse af, at dyr er sansende væsner;

2.   opfordrer Kommissionen og Rådet til straks og endegyldigt at ophæve ordningen med udbetaling af restitutioner ved eksport af levende kvæg til tredjelande;

3.   opfordrer til, at de offentlige midler i stedet anvendes til ordninger, der fremmer og beskytter dyrs velfærd;

4.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet og Kommissionen: